|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2026/1171 |
2.6.2026 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2026/1171
af 1. juni 2026
om godkendelse af opførelsen af Port Victoria på listen over havne i overensstemmelse med kapitel II i gennemførelsesforordning (EU) 2024/1474 og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2025/897 i overensstemmelse hermed
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR –
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en kontrolordning for Unionen med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 (1), særlig artikel 14, stk. 6, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/897 (2) godkendtes den foreløbige liste over havne, der opfylder betingelserne for anvendelse af undtagelsen fra tolerancemargenerne i forbindelse med skøn over fangster for usorterede landinger eller omladninger fra fiskeri efter små pelagiske arter, industrifiskeri og snurpenotfiskeri efter tropisk tun. Listen blev ændret ved, at der blev tilføjet nye havne, der opfylder de relevante bestemmelser i kapitel II i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/1474 (3), og som blev godkendt ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/2156 (4). |
|
(2) |
I overensstemmelse med artikel 6 i gennemførelsesforordning (EU) 2024/1474 indgav Frankrig en ansøgning til Kommissionen om at opføre en havn beliggende på Republikken Seychellernes område, nærmere bestemt Port Victoria i Mahé, på listen over havne, der er godkendt ved gennemførelsesforordning (EU) 2025/897 med hensyn til usorterede landinger og omladninger fra snurpenotfiskeri efter tropisk tun. |
|
(3) |
På grundlag af de oplysninger og den dokumentation, som Frankrig har indgivet i sin ansøgning, og efter en vurdering foretaget af Kommissionen, jf. artikel 7, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2024/1474, fandt Kommissionen, at betingelserne i kapitel II i nævnte gennemførelsesforordning er opfyldt for den havn, der foreslås opført på listen. |
|
(4) |
Ifølge de oplysninger, som Frankrig har forelagt, opfylder Port Victoria betingelserne i artikel 4 og 5 i gennemførelsesforordning (EU) 2024/1474 for opførelse af havne i tredjelande på listen. |
|
(5) |
Seychellerne er en kontraherende part i aftalen om havnestatsforanstaltninger, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (5), og Port Victoria er en udpeget havn til landing inden for rammerne af to regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, nærmere bestemt fiskeriaftalen for det sydlige Indiske Ocean (6) og Kommissionen for Tunfisk i Det Indiske Ocean (7). Desuden er Seychellerne hverken et land, der er identificeret eller underrettet om, at det muligvis vil blive identificeret som et ikkesamarbejdende land, jf. kapitel VI i Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 (8), eller et land, der er identificeret som et land, der tillader ikkebæredygtigt fiskeri, jf. artikel 4, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1026/2012 (9). |
|
(6) |
Havnen har indført procedurer, der sikrer nøjagtig vejning af fangster taget i snurpenotfiskeri efter tropisk tun, jf. artikel 14, stk. 4, litra a), i forordning (EF) nr. 1224/2009, og sikrer, at en sådan vejning foretages på ansvar af en uafhængig tredjepartsvejer i overensstemmelse med betingelserne i artikel 5, stk. 1 og 2 i gennemførelsesforordning (EU) 2024/1474. |
|
(7) |
På grundlag af de forelagte oplysninger bør den havn, som Frankrig foreslår opført på listen, derfor godkendes og opføres på den liste over havne, der er omhandlet i artikel 14, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1224/2009. |
|
(8) |
Gennemførelsesforordning (EU) 2025/897 bør derfor ændres – |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Kommissionen godkender opførelsen af Port Victoria i Mahé, der er beliggende på Republikken Seychellernes område, på listen over havne, der er godkendt ved gennemførelsesforordning (EU) 2025/897 med hensyn til fangster, jf. artikel 14, stk. 4, litra a), i forordning (EF) nr. 1224/2009, der landes eller omlades usorteret.
Artikel 2
Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2025/897 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 1. juni 2026.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2009/1224/oj.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/897 af 15. maj 2025 om godkendelse af opførelse af havne på listen i overensstemmelse med kapitel II i gennemførelsesforordning (EU) 2024/1474 (EUT L, 2025/897, 16.5.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/897/oj).
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/1474 af 24. maj 2024 om regler for anvendelsen af artikel 14, stk. 4, litra a), i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 for så vidt angår undtagelse fra tolerancemargenen for skøn over fangster, der landes usorteret, og omladninger fra fiskeri efter små pelagiske arter, industrielt fiskeri og snurpenotfiskeri efter tropisk tun (EUT L, 2024/1474, 27.5.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/1474/oj).
(4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/2156 af 24. oktober 2025 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2025/897 om godkendelse af opførelse af havne på listen i overensstemmelse med kapitel II i gennemførelsesforordning (EU) 2024/1474 (EUT L, 2025/2156, 27.10.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/2156/oj).
(5) Rådets afgørelse 2011/443/EU af 20. juni 2011 om godkendelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen om havnestatsforanstaltninger, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (EUT L 191 af 22.7.2011, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2011/443/oj).
(6) Fiskeriaftale for det sydlige Indiske Ocean (SIOFA) (EUT L 196 af 18.7.2006, s. 15, ELI: http://data.europa.eu/eli/agree_internation/2006/496/oj).
(7) EFT L 236 af 5.10.1995, s. 25, ELI: http://data.europa.eu/eli/agree_internation/1995/399/oj, og Rådets afgørelse 95/399/EF af 18. september 1995 om Fællesskabets tiltrædelse af aftalen om oprettelse af Kommissionen for Tunfisk i Det Indiske Ocean (EFT L 236 af 5.10.1995, s. 24, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1995/399/oj).
(8) Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 af 29. september 2008 om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1936/2001 og (EF) nr. 601/2004 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1093/94 og (EF) nr. 1447/1999 (EUT L 286 af 29.10.2008, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2008/1005/oj).
(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1026/2012 af 25. oktober 2012 om visse foranstaltninger med henblik på bevarelse af fiskebestande over for lande, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri (EUT L 316 af 14.11.2012, s. 34, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2012/1026/oj).
BILAG
I bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2025/897 føjes følgende til listen over godkendte havne i henhold til kapitel II i gennemførelsesforordning (EU) 2024/1474:
|
»Port Victoria |
Seychellerne |
Tredjeland |
Frankrig« |
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2026/1171/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)