|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2026/1157 |
26.5.2026 |
RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2026/1157
af 22. maj 2026
om ændring af afgørelse (FUSP) 2023/1532 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Irans militære støtte til Ruslands angrebskrig mod Ukraine og til væbnede grupper og enheder i Mellemøsten og regionen omkring Det Røde Hav
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Rådet vedtog den 20. juli 2023 afgørelse (FUSP) 2023/1532 (1). |
|
(2) |
Den 14. maj 2024 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2024/1336 (2), som ændrede afgørelse (FUSP) 2023/1532 og udvidede anvendelsesområdet for de restriktive foranstaltninger til at omfatte personer, som leverer eller sælger eller på anden måde er involveret i overførsel af Irans ubemandede luftfartøjer eller missiler eller dertil knyttede teknologier til væbnede grupper og enheder, der undergraver fred og sikkerhed i Mellemøsten og regionen omkring Det Røde Hav, eller til personer, enheder eller organer, der handler i strid med De Forenede Nationers Sikkerhedsråds (FN's Sikkerhedsråds) resolution 2216 (2015). |
|
(3) |
Den 11. marts 2026 vedtog FN's Sikkerhedsråd resolution 2817 (2026), hvori det bekræftede sit fulde engagement i at fremme opretholdelsen af fred og stabilitet i Mellemøsten. Det fordømte også alle handlinger eller trusler fra Den Islamiske Republik Irans side, der har til formål at lukke for, blokere eller på anden måde forstyrre den internationale sejlads gennem Hormuzstrædet eller true den maritime sikkerhed i Bab al-Mandab. Det bekræftede også, at ethvert forsøg på at hindre lovlig transitpassage eller retten til fri sejlads på disse internationale vandveje udgør en alvorlig trussel mod den internationale fred og sikkerhed, og opfordrede Iran til straks at afstå fra enhver handling eller trussel i overensstemmelse med folkeretten. |
|
(4) |
Den 1. marts 2026 udsendte Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik en erklæring på Unionens vegne om udviklingen i Mellemøsten. I erklæringen bemærkes det, at de begivenheder, der udspiller sig i Iran, ikke må føre til en eskalering, der kan true Mellemøsten, Europa og andre dele af verden med uforudsigelige konsekvenser til følge, også på det økonomiske område. Det påpeges, at forstyrrelser af kritiske vandveje såsom Hormuzstrædet skal undgås. |
|
(5) |
I sine konklusioner af 19. marts 2026 opfordrede Det Europæiske Råd til fuld gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution 2817 (2026), mindede om behovet for at sikre den maritime sikkerhed og respekt for retten til fri sejlads og fordømte enhver handling, der truer sejladsen eller forhindrer fartøjer i at sejle ind i og ud af Hormuzstrædet. |
|
(6) |
Den 9. april 2026 udsendte Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik en erklæring på Unionens vegne om den våbenhvile, som er indgået mellem USA og Iran, hvori alle involverede parter indtrængende opfordres til fuldt ud at sikre retten til fri sejlads samt fri og sikker passage gennem Hormuzstrædet i overensstemmelse med folkeretten som afspejlet i De Forenede Nationers havretskonvention. |
|
(7) |
Irans handlinger mod handelsfartøjer, der sejler i transit gennem Hormuzstrædet, og Irans pålæggelse af en afgift til gengæld for en transittilladelse er ikke i overensstemmelse med retten til transitpassage gennem et internationalt stræde, der forbinder en del af det åbne hav eller en eksklusiv økonomisk zone med en anden del af det åbne hav eller en eksklusiv økonomisk zone, eller med retten til uskadelig passage og er derfor i strid med folkeretten. |
|
(8) |
I betragtning af situationens alvor og som reaktion på Irans handlinger, der undergraver retten til fri sejlads, herunder retten til transitpassage og uskadelig passage, i Mellemøsten, er det hensigtsmæssigt at indføre yderligere restriktive foranstaltninger over for Iran. Sådanne restriktive foranstaltninger bidrager til Unionens indsats for at beskytte sine værdier og grundlæggende interesser og sin sikkerhed, konsolidere og styrke folkerettens principper og forebygge konflikter og styrke den internationale sikkerhed i overensstemmelse med artikel 21, stk. 2, litra a), b) og c), i traktaten om Den Europæiske Union. |
|
(9) |
Titlen på afgørelse (FUSP) 2023/1532 bør ændres, og der bør indføres rejserestriktioner og foranstaltninger vedrørende indefrysning af aktiver over for personer og enheder, der er ansvarlige for, støtter, gennemfører eller drager fordel af Irans handlinger eller politikker, der undergraver retten til fri sejlads i Mellemøsten. |
|
(10) |
Afgørelse (FUSP) 2023/1532 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed – |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
I afgørelse (FUSP) 2023/1532 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Titlen affattes således: »Rådets afgørelse (FUSP) 2023/1532 af 20. juli 2023 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Irans militære støtte til Ruslands angrebskrig mod Ukraine og til væbnede grupper og enheder i Mellemøsten og regionen omkring Det Røde Hav samt Irans handlinger, der undergraver retten til fri sejlads i Mellemøsten«. |
|
2) |
I artikel 2, stk. 1, foretages følgende ændringer:
|
|
3) |
I artikel 3, stk. 1, foretages følgende ændringer:
|
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 22. maj 2026.
På Rådets vegne
M. DAMIANOS
Formand
(1) Rådets afgørelse (FUSP) 2023/1532 af 20. juli 2023 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Irans militære støtte til Ruslands angrebskrig mod Ukraine og til væbnede grupper og enheder i Mellemøsten og regionen omkring Det Røde Hav (EUT L 186 af 25.7.2023, s. 20, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2023/1532/oj).
(2) Rådets afgørelse (FUSP) 2024/1336 af 14. maj 2024 om ændring af afgørelse (FUSP) 2023/1532 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Irans militære støtte til Ruslands angrebskrig mod Ukraine (EUT L, 2024/1336, 15.5.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/1336/oj).
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2026/1157/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)