(1)

Lufttransportaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Amerikas Forenede Stater på den anden side (2) (»lufttransportaftalen«) blev undertegnet den 25. og den 30. april 2007 efter vedtagelsen af afgørelse 2007/339/EF truffet af Rådet og repræsentanterne for Den Europæiske Unions medlemsstaters regeringer, forsamlet i Rådet (3). Lufttransportaftalen har fundet midlertidig anvendelse siden den 30. marts 2008 og blev indgået ved Rådets afgørelse (EU) 2020/1110 (4). Den trådte i kraft den 29. juni 2020. Den blev ændret ved protokollen af 24. juni 2010 om ændring af lufttransportaftalen mellem Amerikas Forenede Stater og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, der er undertegnet den 25. og den 30. april 2007 (5) (»protokollen«), der trådte i kraft den 5. maj 2022. Protokollen tages der højde for, at tredjelande kan tiltræde lufttransportaftalen.

(2)

Island og Norge er fuldgyldige medlemmer af det fælleseuropæiske luftfartsmarked i kraft af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (6). Begge lande anmodede i 2007 formelt om at tiltræde lufttransportaftalen. I overensstemmelse med artikel 18, stk. 5, i lufttransportaftalen foreslog Det Fælles Udvalg, der er nedsat i henhold hertil, på mødet den 16. november 2010 en lufttransportaftale mellem Amerikas Forenede Stater som den første part, Den Europæiske Union og dens medlemsstater som den anden part, Island som den tredje part og Kongeriget Norge som den fjerde part (»tiltrædelsesaftalen«).

(3)

Kommissionen har forhandlet en tillægsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater som den første part, Island som den anden part og Kongeriget Norge som den tredje part om anvendelsen af lufttransportaftalen mellem Amerikas Forenede Stater som den første part, Den Europæiske Union og dens medlemsstater som den anden part, Island som den tredje part og Kongeriget Norge som den fjerde part (»tillægsaftalen«).

(4)

Både tiltrædelsesaftalen og tillægsaftalen blev undertegnet den 21. juni 2011 i overensstemmelse med afgørelse 2011/708/EU vedtaget af Rådet og repræsentanterne for Den Europæiske Unions medlemsstaters regeringer, forsamlet i Rådet (7), og har fundet midlertidig anvendelse siden datoen for undertegnelsen.

(5)

Domstolen annullerede i sin dom af 28. april 2015 i sag C-28/12, Kommissionen mod Rådet (8) (»dommen«), afgørelse 2011/708/EU med den begrundelse, at Rådet ikke retligt kan give bemyndigelse til undertegnelse og midlertidig anvendelse af tiltrædelsesaftalen og tillægsaftalen i en retsakt, der er vedtaget sammen med repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet. Domstolen opretholdt virkningerne af afgørelse 2011/708/EU indtil en ny afgørelse, der skal vedtages af Rådet i henhold til artikel 218, stk. 5 og 8, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, træder i kraft inden for en rimelig frist at regne fra datoen for dommens afsigelse.

(6)

For at efterkomme dommen vedtog Rådet afgørelse (EU) 2023/684 (9) om undertegnelse og midlertidig anvendelse af tiltrædelsesaftalen og tillægsaftalen.

(7)

Tiltrædelsesaftalen og tillægsaftalen er ratificeret af alle medlemsstater med undtagelse af Republikken Kroatien. Det er hensigten, at Republikken Kroatien skal tiltræde tiltrædelsesaftalen og tillægsaftalen i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2011.

(8)

Tiltrædelsesaftalen og tillægsaftalen bør godkendes –