European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2026/1098

19.5.2026

Afgørelse nr. 1/2026 truffet af Det Blandede Udvalg, der er nedsat ved aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab

af 2. februar 2026

om tilføjelse af en nyligt vedtagen EU-retsakt til Windsorrammens bilag 2 [2026/1098]

DET BLANDEDE UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (1) (»udtrædelsesaftalen«), særlig Windsorrammens (2) artikel 13, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

1)

Ved Windsorrammens artikel 13, stk. 4, tillægges Det Blandede Udvalg, der er nedsat ved udtrædelsesaftalens artikel 164, stk. 1, (»Det Blandede Udvalg«), beføjelse til at vedtage afgørelser om tilføjelse af nyligt vedtagne EU-retsakter, der falder ind under Windsorrammens anvendelsesområde, til Windsorrammens relevante bilag.

2)

I henhold til udtrædelsesaftalens artikel 166, stk. 2, er de afgørelser, der vedtages af Det Blandede Udvalg, bindende for Unionen og Det Forenede Kongerige. Unionen og Det Forenede Kongerige er forpligtede til at gennemføre sådanne afgørelser, som har samme retsvirkning som udtrædelsesaftalen.

3)

Artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2025/14 af 19. december 2024 om godkendelse og markedsovervågning af mobile ikkevejgående maskiner, der kører på offentlig vej, og om ændring af forordning (EU) 2019/1020 (3) finder anvendelse i henhold til Windsorrammens artikel 13, stk. 3, mens de resterende bestemmelser i nævnte forordning er bestemmelser i en nyligt vedtagen EU-retsakt, som er omfattet af Windsorrammens anvendelsesområde og bør tilføjes til Windsorrammens bilag 2 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2025/14 af 19. december 2024 om godkendelse og markedsovervågning af mobile ikkevejgående maskiner, der kører på offentlig vej, og om ændring af forordning (EU) 2019/1020 skal tilføjes til Windsorrammens bilag 2 under punkt 14, »Byggevarer, maskiner, tovbaner, personlige værnemidler«.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter vedtagelsen.

Udfærdiget i London, den 2. februar 2026.

Maroš ŠEFČOVIČ

Formænd

På Det Blandede Udvalgs vegne

Nick THOMAS-SYMONDS


(1)   EUT L 29 af 31.1.2020, s.7, ELI: http://data.europa.eu/eli/treaty/withd_2020/sign.

(2)  Unionens og Det Forenede Kongeriges fælles erklæring nr. 1/2023 i Det Blandede Udvalg, der er nedsat ved aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab af 24. marts 2023 ( EUT L 102 af 17.4.2023, s. 87).

(3)   EUT L, 2025/14, 8.1.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2025/14/oj.


ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2026/1098/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)