BILAG

1.   POLITISK BAGGRUND OG FORMÅL

Energieffektivitet giver Europa et stærkt tredobbelt udbytte: energisikkerhed, overkommelige energipriser og dekarbonisering.

Den europæiske klimalov (1) understregede behovet for et større bidrag fra energieffektivitet og vedvarende energi for, at man omkostningseffektivt kan opnå en nettoreduktion af drivhusgasemissionerne på 55 %, og Draghirapporten bekræftede, at alle tilgængelige teknologier og løsninger, herunder energieffektivitet, skal udnyttes for at imødegå de konkurrenceudfordringer, som EU står over for (2). Energieffektivitet er en af de reneste og mest omkostningseffektive foranstaltninger til at bringe afhængigheden af energiimport til ophør og øge EU's energiforsyningssikkerhed (3), især i forbindelse med udfasningen af russisk energi (4).

Energieffektivitet understøtter en hurtig udbredelse af vedvarende energi, øger systemeffektiviteten, bidrager til at begrænse behovet for yderligere elproduktionskapacitet og sænker dermed omkostningerne til transmission og distribution og imødegår kapacitetsbegrænsninger (5).

Strukturelle energieffektivitetsforanstaltninger begrænser virkningen af høje, svingende energipriser på forbrugernes regninger. Som sådan bidrager energieffektivitet til at reducere energiregningerne og bekæmpe energifattigdom, samtidig med at den forbedrer levevilkårene og bidrager til at reducere sundhedsomkostningerne (6).

På udbudssiden stimulerer energieffektivitetspolitikker innovation inden for teknologi og forretningsmodeller og adresserer udfordringerne i forbindelse med konkurrenceevnen (7). På efterspørgselssiden øger energieffektivitet konkurrenceevnen ved at give virksomheder mulighed for at producere rentabelt og bruge de penge, de sparer på deres energiregninger, til at øge produktiviteten.

I denne sammenhæng forpligtede Kommissionen sig til et fornyet engagement i energieffektivitet, og den fremlagde den 13. juni 2025 køreplanen for energieffektivitet (8), som skitserer ti prioriterede områder, der skal vejlede EU's indsats. I et af disse nøgleområder er der fokus på at støtte og forenkle gennemførelsen. Denne henstilling fra Kommissionen er en del af den igangværende indsats for at støtte medlemsstaterne med vejledning og værktøjer til at sikre en effektiv og koordineret gennemførelse (9).

2.   DE RETLIGE RAMMER

Princippet om energieffektivitet først, som defineret i artikel 2, nr. 18), i forordning (EU) 2018/1999 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, er baseret på den forudsætning, at strategiske investeringer i energieffektivitet kan reducere efterspørgslen og dermed mindske behovet for og omkostningerne ved yderligere energiproduktion og -infrastruktur.

Formålet med princippet om energieffektivitet først er, at energieffektivitetsløsninger, herunder ressourcer og systemfleksibilitet på efterspørgselssiden, overvejes og vurderes som et potentielt mere omkostningseffektivt alternativ til at opfylde et behov.

Artikel 3, stk. 5, litra a), i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv ((EU) 2023/1791) (omarbejdning af energieffektivitetsdirektivet) pålægger medlemsstaterne at fremme og, hvor cost-benefit-analyser er påkrævet, sikre anvendelsen af cost-benefit-metoder, der muliggør en korrekt vurdering af de bredere fordele ved energieffektivitetsløsninger, når princippet om energieffektivitet først anvendes.

I henhold til artikel 3, stk. 6, skal Kommissionen vedtage retningslinjer, der fastsætter en fælles generel ramme, herunder tilsyn samt overvågnings- og rapporteringsproceduren, som medlemsstaterne kan anvende til at udforme disse cost-benefit-metoder med henblik på sammenlignelighed, samtidig med at medlemsstaterne får mulighed for at tilpasse sig nationale og lokale forhold.

Disse retningslinjer opfylder dette krav og er udformet med henblik på at støtte nationale, regionale, lokale og private beslutningstagere, når de anvender princippet om energieffektivitet først i forbindelse med planlægning, politikker og større investeringsbeslutninger i sektorer både i og uden for energisektoren.

I henhold til artikel 3, stk. 5, litra a), i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv skal medlemsstaterne, når de anvender princippet om energieffektivitet først, »fremme og, hvor der er behov for cost-benefit-analyser, sikre anvendelsen af og offentliggørelsen af cost-benefit-metoder, der gør det muligt at foretage en korrekt vurdering af de generelle fordele ved energieffektivitetsløsninger, hvor det er relevant, under hensyntagen til hele livscyklussen og det langsigtede perspektiv, system- og omkostningseffektivitet, forsyningssikkerhed og kvantificering ud fra et samfundsmæssigt, sundhedsmæssigt, økonomisk og klimaneutralt perspektiv samt principperne om bæredygtighed og cirkulær økonomi i omstillingen til klimaneutralitet«.

3.   UDTRYK OG BEGREBER, DER ANVENDES I DISSE RETNINGSLINJER

3.1.   Udtryk defineret i EU's lovgivningsramme for energi

»Energieffektivitet først«: i forbindelse med energiplanlægning og med alle beslutninger om energipolitik og energiinvestering i videst muligt omfang at tænke i alternative omkostningseffektive energieffektivitetsforanstaltninger for at gøre energiefterspørgsel og energiforsyning mere effektive, navnlig ved hjælp af omkostningseffektive energibesparelser i slutanvendelsen, initiativer vedrørende efterspørgselsreaktion og mere effektiv omdannelse, transmission og distribution af energi, samtidig med at målsætningerne i disse beslutninger fortsat nås (forordning (EU) 2018/1999, artikel 2, stk. 18).

»Energieffektivitet«: forholdet mellem resultat i form af ydeevne, tjenester, varer eller energi og tilførsel i form af energi (artikel 2, stk. 8, i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv).

»Forbedring af energieffektiviteten«: en forøgelse af energieffektiviteten som følge af en teknologisk, adfærdsmæssig eller økonomisk ændring (artikel 2, stk. 10, i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv).

»Energisystem«: et system, der primært er udformet til at levere energitjenester for at imødekomme slutbrugersektorers efterspørgsel efter energi i form af varme, brændsler og elektricitet (artikel 2, stk. 3, i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv).

»Slutforbrug af energi« eller »FEC«: al energi leveret til industri, til transport, herunder energiforbrug i den internationale luftfart, til husholdninger, til offentlige og private tjenester, til landbrug, til skovbrug, til fiskeri samt til andre slutbrugersektorer, bortset fra energiforbrug i forbindelse med international maritim bunkring, omgivelsesenergi og leverancer til omdannelsessektoren og til energisektoren og transmissions- og distributionstab (som defineret i bilag A til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2008 (10) (artikel 2, stk. 6, i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv).

3.2.   Andre nøgleudtryk og -begreber, der anvendes i disse retningslinjer

»Cost-benefit-analyse«: henviser til en proces, hvormed man forsøger at måle alle virkninger af en beslutning i monetære enheder, og den bruges til at fremsætte en anbefaling om muligheden med den største nettofordel (undertiden også kaldet den mest effektive løsning) (11).

»Beslutningsanalyse baseret på en række kriterier«: henviser til en type analyse, hvormed det er muligt at tage hensyn til en lang række vurderingskriterier, der alle vises i deres oprindelige måleenheder. Det er ikke nødvendigt at omregne dem til pengeværdi som krævet i cost-benefit-analysen (12).

»Energieffektivitetsløsninger«: henviser til teknologier, processer og praksis, der reducerer eller flytter den mængde energi, der over tid er nødvendig for at opnå samme niveau af ydeevne, tjenester eller varer. Disse løsninger kan omfatte energibesparelser i slutanvendelsen, ressourcer på efterspørgselssiden og systemfleksibilitet samt effektiv omdannelse, transmission og distribution af energi.

»Energisektorer«: henviser til sektorer, der er involveret i produktion og distribution af energi, såsom elektricitet, gas, varme osv.

»Sektorer uden for energisektoren«: henviser til de områder af økonomien, der ikke primært beskæftiger sig med produktion, transmission, distribution eller salg af energi. Selv om disse sektorer forbruger og er afhængige af energi til deres drift, er deres hovedfunktion ikke koncentreret om energiproduktion eller -forsyning. Artikel 3, stk. 1, i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv indeholder en ikkeudtømmende liste over eksempler på sektorer uden for energisektoren, som omfatter bygninger, transport, vand, informations- og kommunikationsteknologier, landbrug og finansielle sektorer.

Ifølge Eurostats energibalancemetode (13) kan sektorer uden for energisektoren betragtes som dem, der er involveret i det endelige energiforbrug (Eurostat-kode FC_E). Disse sektorer omfatter industrisektoren (FC_IND_E), transportsektoren (FC_TRA_E) og andre sektorer (FC_OTH_E) såsom kommercielle offentlige tjenester, husholdninger, landbrug og skovbrug og fiskeri. Derfor kan den vejledende liste i artikel 3, stk. 1, ligeledes tilpasses Eurostats slutanvendelsessektorer for energi eller en national gruppering af slutanvendelsessektorer for energi.

»Grænsebetingelser«: henviser til en udtrykkelig definition af de grænser, inden for hvilke omkostninger og (bredere) fordele skal tages i betragtning i en cost-benefit-analyse, f.eks. hvilke sektorer der skal medtages, om virkninger uden for en landegrænse skal medregnes eller ej, eller vurderingsperiodens længde.

»Dobbelttælling«: henviser til en situation, hvor en cost-benefit-analyse tæller de samme omkostninger eller fordele to gange, f.eks. hvis der er overlap af fordele mellem to kategorier af virkninger, og begge fordele er medtaget i analysen. Dobbelttælling kan føre til en under- eller overvurdering af omkostninger og fordele.

»Direkte fordele«: henviser til fordele eller virkninger, der opstår direkte som følge af en energieffektivitetsforanstaltning, såsom reduceret energiefterspørgsel (Det Internationale Energiagentur, 2014).

»Indirekte fordele«: henviser til fordele og/eller virkninger, der udløses som følge af de direkte fordele/virkninger. Energibesparelser er f.eks. kernen i mange af de indirekte fordele såsom forbrugeroverskud, forbedret folkesundhed som følge af forbedret luftkvalitet, lavere energipriser, ressourceforbrug osv. (14) Den indirekte fordel kan vise sig som stigninger i udgifter, beskæftigelse eller BNP.

»Induceret indvirkning (på beskæftigelsen)«: henviser til virkninger, der opstår længere nede i årsagskæden som følge af indirekte virkninger (15). Inducerede indvirkninger på beskæftigelsen henviser til job, der skabes som følge af yderligere forbrug fra direkte og indirekte arbejdstagere. I tilfælde af øgede bygningseftermonteringsprojekter i en by, udfører bygningsarbejdere f.eks. eftermonteringsarbejdet (direkte job), og producenter fremstiller de nødvendige materialer (indirekte job). F.eks. kan der i de områder, hvor byggepladser og produktionsanlæg er beliggende, opføres nye restauranter og børnepasningsfaciliteter, begge eksempler på induceret jobskabelse.

»Rebound-effekt«: henviser til en situation, hvor forbedret effektivitet bruges til at få adgang til flere varer og tjenester i stedet for at opnå en reduktion af energiefterspørgslen. Som følge heraf kan de faktiske reduktioner af energiefterspørgslen således være lavere end de skøn, der blev foretaget i politikudviklingsfasen (16).

»Følsomhedsanalyse«: henviser til forståelsen af, hvordan usikkerheden i modelresultaterne kan tilskrives de forskellige kilder til usikkerhed i modelinputtene (17). For energieffektivitet bør inputkilder, der er genstand for en følsomhedsanalyse, omfatte energiprisprognoser, kalkulationsrenter og andre variabler med en høj grad af usikkerhed eller væsentlig indvirkning på resultatet af beregningerne.

»Social diskonteringssats«: henviser til den sats, der anvendes til at vurdere fremtidige samfundsmæssige omkostninger og fordele ved offentlige politikker. En social diskonteringssats bruges til at fastsætte en nutidsværdi for omkostninger og fordele, der vil opstå i fremtiden.

3.3.   Andre værktøjskasser og begreber, der anvendes i disse retningslinjer, og som er nyttige for anvendelsen af princippet om energieffektivitet først i medlemsstaterne

»Retningslinjer for bedre regulering«: henviser til de principper, der blev indført i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene fra november 2021, og som Kommissionen følger i forbindelse med udvikling, formulering, forvaltning og evaluering af både nye initiativer og eksisterende lovgivning (18).

»Værktøjskassen for bedre regulering«: supplerer retningslinjerne for bedre regulering og giver vejledning, tips og bedste praksis.

»Vejledningen om energibalance« (19): den mest komplette statistiske opgørelse over energiprodukter og deres flow i økonomien. Energibalancen giver brugerne mulighed for at se den samlede mængde energi, der udvindes fra miljøet, handles, omdannes og anvendes af slutbrugerne. Vejledningen fungerer som en operationel vejledning til Eurostats værktøj til opbygning af energibalancer og indeholder en beskrivelse af, hvordan dette værktøj anvendes.

4.   DE BREDERE FORDELE VED ENERGIEFFEKTIVITET

Anvendelse af princippet om energieffektivitet først vil gøre det muligt at frigøre bredere fordele. Udtrykket »bredere fordele« henviser til de sociale, miljømæssige og økonomiske resultater, der opstår ved gennemførelse af forbedringer af energieffektiviteten, og som rækker ud over den mere umiddelbare effekt af energibesparelser og relaterede energibesparelser for den tiltænkte modtager (20). Andre lignende og hyppigt anvendte udtryk omfatter »ikkeenergirelaterede fordele«, »sidegevinster« eller »mange fordele«. IEA-rapporten fra 2014, »Capturing the Multiple Benefits of Energy Efficiency« (21), henledte opmærksomheden på spørgsmålet og gav et samlet overblik over ikkeenergirelaterede aspekter, der kan påvirkes (positivt) af forbedringer af energieffektiviteten, som vist i figur 1 (også afspejlet i tabel 1, 2 og 3). Denne rapport er blevet opdateret i 2025 for at udvide analysen af de mange fordele, der følger af energieffektivitet (22).

Figur 1

De mange fordele ved energieffektivitet (tilpasset fra IEA, 2025)

For korrekt at kunne evaluere og identificere de bredere fordele ved energieffektivitet bør det overvejes, hvor, hvornår og hvilke virkninger der vil materialisere sig. Dette bidrager til at muliggøre en mere præcis kvantificering eller værdisætning af de fordele, der er nødvendige som input til en omfattende cost-benefit-analyse. Yderligere oplysninger om definitionen af bredere fordele kan findes i tabel 1, 2 og 3.

En kategorisering af de bredere fordele inden for en systematisk ramme bidrager til at præcisere samspillet mellem de forskellige kategorier af fordele, navnlig med hensyn til de sociale, miljømæssige og økonomiske fordele.

Sociale fordele vedrører forbedret sundhed og komfort på grund af f.eks. forbedret isolering og opvarmnings- og kølesystemer, som også kan forbedre luftkvaliteten indendørs og udendørs. Desuden er et lavere forbrug af fossile brændstoffer ensbetydende med reducerede emissioner fra kraftværker og transport og dermed også reducerede negative virkninger af luftforurening på sundheden. Afhjælpning af energifattigdom og reduceret støj er også vigtige effekter af gennemførelsen af energieffektivitetsforanstaltninger, som typisk er forbundet med det sociale område.

Miljøfordele henviser til bredere fordele, der generelt opstår som følge af reduceret energiefterspørgsel og -forbrug og dermed reduceret energiproduktion. Sådanne bredere fordele omfatter reducerede drivhusgasemissioner og luftforurening samt forbedringer i energi- og ressourceforvaltningen (vand, affald og jord).

Økonomiske fordele vedrører ikkeenergirelaterede fordele, som påvirker den økonomiske udvikling. De omfatter indvirkninger på BNP, beskæftigelse, øget industriel produktivitet, forbedringer af det offentlige budget, energisikkerhed, innovation og konkurrenceevne. For virksomheder reducerer energieffektivitet den mængde energi, der er nødvendig for at producere varer eller levere tjenesteydelser. Sænkning af energiomkostningerne frigør ressourcer for virksomheder til at investere i at forbedre deres konkurrenceevne. Desuden påvirkes medarbejdernes produktivitet i høj grad af det fysiske arbejdsmiljø — navnlig temperatur, luftkvalitet og belysning. Energieffektivitetsforanstaltninger kan have en positiv indvirkning på hver af disse kategorier, da et sundere og mere behageligt arbejdsmiljø forbedrer produktiviteten og mindsker medarbejdernes fravær (23).

Denne tilgang med tre søjler er den enkleste måde at identificere bredere fordele på. Medlemsstaterne kunne dog også overveje politiske, juridiske og teknologiske fordele (PESTLE-tilgangen) (24).

Tidsrammer (på kort, mellemlang og lang sigt) og anvendelsesområde er vigtige at overveje i forbindelse med bredere fordele, da nogle fordele, afhængigt af modtageren, interessenterne og det relevante hierarkiniveau, tager tid for at manifestere sig, mens andre mærkes mere umiddelbart. Sundhedsfordele kan f.eks. opstå på individuelt plan med næsten øjeblikkelig virkning efter en gennemgribende energirenovering af en beboelsesbygning. Sundhedsfordelene kan dog ikke mærkes på nationalt plan inden for samme tidsramme, men snarere på mellemlang til lang sigt. Det er derfor nødvendigt at definere tidsrammen og anvendelsesområdet for at kunne evaluere og sammenfatte de bredere fordele i forbindelse med planlægnings-, politik- og investeringsbeslutninger.

4.1.   Eksempler på bredere fordele

Tabel 1, 2 og 3 indeholder oplysninger om forskellige bredere fordele ved energieffektivitetsløsninger, opdelt i sociale, miljømæssige og økonomiske fordele. Der er tale om ikkeudtømmende lister. De anførte fordele gælder måske ikke alle i alle situationer, men er nyttige eksempler at have i tankerne, når man udarbejder cost-benefit-analyser.

Tabel 1

Bredere samfundsmæssige fordele ved energieffektivitetsløsninger

Bredere fordel	Beskrivelse
(Folke)sundhed	Energieffektivitetsforanstaltninger kan forbedre indeklimaet og reducere indendørs og udendørs luftforurening, hvilket kan føre til forbedret sundhed (sygelighed og dødelighed) på individuelt og folkesundhedsmæssigt niveau (25). Der skal dog overvejes holistiske energieffektivitetsløsninger for at undgå negative virkninger (f.eks. kan udskiftning af vinduer, som undertiden resulterer i reduceret ukontrolleret ventilation gennem utætheder, føre til øget fugt og skimmelsvamp, hvilket kan have negative sundhedsmæssige konsekvenser).
Indendørs (termisk) komfort og velvære	Isolerings-, varme- og kølesystemer påvirker leve- og arbejdsvilkårene, hvilket kan bidrage til bedre sundhed og produktivitet. Derudover kan bygningsforhold, termisk (manglende) komfort og (manglende) evne til at betale energiregninger påvirke den mentale trivsel (26).
Prisoverkommelighed og energifattigdom	Gennemførelse af energieffektivitetsforanstaltninger kan afhjælpe energifattigdom ved at gøre energitjenester mere overkommelige, hvilket også har betydning for den disponible indkomst for enkeltpersoner og husholdninger.
Ejendoms- og aktivværdier	Energieffektive bygninger kan påvirke markedsværdierne. Markedsværdierne kan f.eks. stige på grund af lavere energiomkostninger, overholdelse af nationale standarder samt forbedret komfort og sundhed. Dette vedrører f.eks. også udlejningsmarkedet og kan give anledning til bekymring om stigende lejepriser for lejere og dermed fordelingsmæssig retfærdighed (27).
Støjmæssige, visuelle og lysmæssige påvirkninger	Energieffektivt bygningsdesign og isolering reducerer generelt støj fra eksterne kilder og interne systemer og kan også forbedre belysningsforholdene, hvilket dermed forbedrer leve- og arbejdsvilkårene. Offentlig transport og mere effektive køretøjer kan også reducere by- og trafikstøj. Nogle energieffektivitetsforanstaltninger kan dog opfattes som en forstyrrelse afhængigt af type, placering og perspektiv.
Produktivitet	Energieffektivitetsforanstaltninger påvirker luftkvalitet, (termisk) komfort, dagslyseksponering samt indendørs og udendørs luftforurening, hvilket derefter kan påvirke produktiviteten, f.eks. på arbejdspladsen eller i uddannelsesbygninger (28). Produktivitet kan omfatte forbedret kognitiv evne, koncentration og ydeevne (29).
(25)  Det Internationale Energiagentur (2025), Multiple Benefits of Energy Efficiency, Europa-Kommissionen: Det Fælles Forskningscenter, I. Azzini, G. Listorti, T. Mara and R. Rosati, Uncertainty and sensitivity analysis for policy decision making — An introductory guide, Publikationskontoret, 2020, https://data.europa.eu/doi/10.2760/922129, Mzavanadze, Nora. (2018b). Final report: quantifying energy poverty-related health impacts of energy efficiency, COMBI project D5.4 (final report), Urlaub, S. & Grün, G. (2016). Mould and dampness in European homes and their impact on health. (26)  Ibid. (27)  Suerkemper et al., (2022) Overall quantification and monetisation concept. MICAT — Multiple Impacts Calculation Tool (Deliverable 2.1). (28)  Thema et al., (2016), Widening the Perspective: An Approach to Evaluating the Multiple Benefits of the 2030 EU energy efficiency potential, Europa-Kommissionen: Det Fælles Forskningscenter, I. Azzini, G. Listorti, T. Mara and R. Rosati, Uncertainty and sensitivity analysis for policy decision making — An introductory guide, Publikationskontoret, 2020, https://data.europa.eu/doi/10.2760/922129, Mzavanadze, Nora. (2018b). Final report: quantifying energy poverty-related health impacts of energy efficiency, COMBI project D5.4 (final report). (29)  Det Internationale Energiagentur (2014), Capturing the Multiple Benefits of Energy Efficiency.

Tabel 2

Bredere miljømæssige fordele ved energieffektivitetsløsninger

Bredere fordel	Beskrivelse
Klimaneutralitet og drivhusgasemissioner	Energieffektive løsninger mindsker efterspørgslen efter energi, energiforbrug og forbrænding af brændstof, hvilket fører til reducerede drivhusgasemissioner. Drivhusgasemissioner og reduktion heraf har indvirkning på sundhed, økosystemer og hele økonomien (30).
Luftkvalitet og luftforurenende stoffer	En reduktion af energiforbruget mindsker luftforureningen fra kraftværker og industrielle processer til gavn for folkesundheden og miljøet.
Vandforbrug (og forvaltning af andre naturressourcer)	Energieffektive teknologier og praksisser kan påvirke vandforbruget, da der ofte kræves vand til elproduktion og energiproduktionsprocesser, hvilket påvirker vandstress og konkurrence. Energieffektivitetsforanstaltninger mindsker også efterspørgslen efter og dermed udvindingen af naturressourcer, som ellers ville være nødvendige for at drive kraftværker. Dette har igen indvirkning på økosystemer og biodiversitet (31).
Affald	Energieffektivitet kan i visse situationer føre til en reduktion af affaldsproduktionen. Der kan være behov for færre råmaterialer til energiproduktion, og mere effektive processer kan producere mindre affald som biprodukt. Energieffektivitetsforanstaltninger kan imidlertid også generere nyt affald i fremtiden og bør ledsages af cirkularitetspolitikker.
Behov for jord	Ved at reducere energiefterspørgslen og energiproduktionen kan energieffektivitet bidrage til at reducere arealbehovet i forbindelse med energiproduktion. Dette kan bidrage til bevarelsen af økosystemer og biodiversitet.
Væsentlige påvirkninger	Gennemførelse af energieffektivitetsforanstaltninger kan muliggøre en mere effektiv ressourceanvendelse (materialer, procesvand osv.). Desuden spiller brugen af energieffektive materialer en rolle i at reducere energi- og ressourceforbruget og minimere affaldsproduktionen (32).
(30)  Mzavanadze, 2018a, Thema et al., 2016, Ürge-Vorsatz et al., 2015. (31)  Det Internationale Energiagentur (2014), Capturing the Multiple Benefits of Energy Efficiency. (32)  Det Internationale Energiagentur (2025), Multiple Benefits of Energy Efficiency, Det fælles Forskningscenter 2020, Wagner et al., 2023.

Tabel 3

Bredere økonomiske fordele ved energieffektivitetsløsninger

Bredere fordel	Beskrivelse
Energi(forsynings)sikkerhed,	Energieffektivitet kan bidrage til at mindske et lands afhængighed af importerede energikilder og dermed øge den nationale energisikkerhed. Afhængigt af det enkelte lands situation kan indvirkningen på leverandørdiversiteten blive relevant (33).
Konkurrenceevne og innovation	Investeringer i energieffektivitet kan stimulere innovation inden for teknologi og forretningsmodeller og hjælpe virksomheder med at opnå en konkurrencefordel på markedet. Øget energieffektivitet kan således forbedre konkurrenceevnen både på virksomheds- og landeniveau ved at reducere den mængde energi, der kræves for at producere økonomisk output (34).
Økonomisk aktivitet og BNP	Energieffektivitetsforanstaltninger kan forbedre sundhed og produktivitet samt den disponible indkomst, hvilket resulterer i øget økonomisk aktivitet og BNP (35). Virkninger i forbindelse med den indledende installation af foranstaltninger har en tendens til at resultere i engangsfordele.
Indvirkninger på beskæftigelsen	Investeringer i energieffektivitet kan skabe direkte og indirekte lokale job i forskellige sektorer (byggeri, fremstilling, energitjenester osv.) (36). Inducerede indvirkninger på beskæftigelsen er også mulige. Nogle af disse job har dog tendens til at være midlertidige (engangs)fordele (37). (Manglende) tilgængelighed af den nødvendige kvalificerede arbejdskraft til gennemførelse af energieffektivitet er også vigtig.
Disponibel indkomst	Forudsat at energieffektivitetsforanstaltninger er omkostningseffektive, kan den disponible indkomst stige på grund af lavere energirelaterede omkostninger (38).
Produktivitet for arbejdsstyrken (og studerende)	Energieffektive arbejdspladser kan føre til bedre arbejdsvilkår (f.eks. med forbedret indendørs luftkvalitet), hvilket øger medarbejdernes produktivitet og jobtilfredshed. Dette kan have konsekvenser for en virksomheds succes samt tilsvarende økonomiske virkninger (39). Den samme idé kan også anvendes på uddannelsesbygninger og studerende. Det bør også overvejes, hvordan en studerendes (manglende) produktivitet kan påvirke deres omsorgspersons produktivitet (f.eks. fravær, fremmøde osv.) (40).
Det offentlige budget	Energieffektivitetsforanstaltninger påvirker det offentlige budget gennem forbedret folkesundhed (f.eks. lavere offentlige sundhedsudgifter), jobskabelse (f.eks. ændringer i indkomstskatter og arbejdsløshedsunderstøttelse), reducerede offentlige udgifter til energiforbrug i den offentlige sektor og mindre behov for investeringer i forsyningsinfrastruktur (41).
Transaktionsomkostninger	Transaktionsomkostninger henviser til de samlede omkostninger ved at foretage en transaktion, som varierer i art og omfang afhængigt af den pågældende sektor eller energieffektivitetsforanstaltning. Transaktionsomkostninger er relevante i forbindelse med planlægning af energieffektivitetsforanstaltninger eller uddannelse af kvalificeret arbejdskraft og kan omfatte monetære værdier (f.eks. provisioner eller gebyrer) eller ikkemonetære omkostninger (f.eks. tidsforbrug til planlægning, forhandling eller håndhævelse, ubelejligt tidsforbrug osv.) (42).
Aspekter vedrørende bæredygtighed og cirkulær økonomi	Energieffektivitetsforanstaltninger er afgørende for at nå klimamålene. Når de anvendes, er visse teknologier i sig selv mere bæredygtige og cirkulære end andre. Sådanne aspekter er relevante i forbindelse med omstillingen til klimaneutralitet.
(33)  Couder, J. (2015). Literature Review on Energy Efficiency and Energy Security, including Power Reliability and Avoided Capacity Costs. COMBI D7.1 report. Findes på: https://combi-project.eu/wp-content/uploads/2015/09/D7.1.pdf. (34)  Det internationale energiagentur, 2025. (35)  Copenhagen Economics, 2012, Suerkemper et al., 2022, Thema et al., 2016, Ürge-Vorsatz et al., 2015. (36)  BPIE, 2020. (37)  Det internationale energiagentur, 2025. Det fælles Forskningscenter 2020, Suerkemper et al., 2022. (38)  Det internationale energiagentur, 2025. Mzavanadze, 2018b, Thema et al., 2016. (39)  Mzavanadze, 2018b, Thema & Rasch, 2018, Urlaub & Grün, 2016. (40)  Gehrt et al., 2019. (41)  Copenhagen Economics, 2012, Thema et al., 2016. (42)  Ürge-Vorsatz et al., (2015), Literature review on Multiple Impact quantification methodologies, D2.1 report, COMBI project.

Når disse virkninger tages i betragtning i cost-benefit-analysen, er det vigtigt at være opmærksom på potentielle overlapninger. På grundlag af resultaterne kan der være mulighed for at revurdere og tilpasse listen over elementer eller virkninger for nøjagtigt at kvantificere og værdisætte dem. Selv om processen kan fremskyndes, er det afgørende at understrege, at due diligence er nødvendig for at undgå dobbeltarbejde og sikre analysens gyldighed.

4.2.   Kvantificering og værdisætning af bredere fordele

Begrebet evidensbaseret politikudformning, som er politikudformning baseret på veletableret, robust, afprøvet og gennemsigtig dokumentation, kræver en bred vurdering af omkostningerne og fordelene ved energirelaterede investeringer over tid samt af de forskellige virkninger for forskellige typer interessenter. I snævreste forstand måler en cost-benefit-analyse, når den anvendes på en foreslået energieffektivitetspolitik, reduktionen i forbrugt energi i forhold til det kontrafaktiske scenarie eller referencescenariet, og i nogle tilfælde også reduktionen i emissioner. Med denne tilgang overser man imidlertid de bredere potentielle fordele ved energieffektivitet (43).

Dette afsnit indeholder derfor en sammenfatning af de bredere fordele, der skal tages i betragtning i forbindelse med cost-benefit-analysen. For det første redegøres der nærmere for den potentielle kvantificering og værdisætning af de bredere fordele ved energieffektivitetsforanstaltninger, herunder identifikation af passende værdiansættelsesmetoder, i forbindelse med systemelementer og indvirkningsområder. Derefter skitseres yderligere tilgange til at medtage og vurdere bredere fordele ud over det konventionelle investorperspektiv i cost-benefit-analysen for energieffektivitetsforanstaltninger. Der gives også eksempler på kvantificering og værdisætning af bredere fordele.

4.2.1.   Overvejelser vedrørende kvantificering og værdisætning af bredere fordele

Som det er nu, er det en udfordring at vurdere de bredere fordele, fordi forskningen og dokumentationen om passende metoder til kvantificering, men især værdisætning, af de bredere fordele er begrænset. Ikke desto mindre skal der gøres en indsats for at muliggøre dette for at støtte evidensbaserede og velinformerede politiske beslutninger.

Følgende trin skal sikre en korrekt vurdering af de bredere fordele:

a)	Identificer kæden af beslutninger, der vedrører forbedringen af energieffektiviteten, som medfører bredere fordele. For at sikre en afbalanceret vurdering og undgå skævheder bør der tages højde for tilstrækkelig dækning af forskellige sektorer, enheder og beslutningsstadier.

b)	Definer de områder, som den pågældende afgørelse vil påvirke. Beskriv desuden de identificerede bredere fordele kvalitativt, herunder de kausale forbindelser mellem dem og væsentlige endepunkter.

c)	Kvantificer de bredere fordele i fysiske enheder. De fysiske enheder kan variere afhængigt af den påvirkning, der evalueres. Denne indledende evaluering danner grundlag for sammenligning mellem forskellige investeringsforanstaltninger.

d)

Værdisæt de individuelle fordele (hvor det er muligt) ved at tildele en pengeværdi (i euro eller i den nationale officielle valuta) til virkninger uden en iboende markedspris for at kunne sammenfatte de bredere fordele. Der kan anvendes forskellige værdiansættelsesmetoder, herunder alternativomkostninger, betalingsvillighed eller acceptvillighed, hedonisk prisfastsættelse, direkte markedsvurdering osv. Denne proces er kompleks og endda kontroversiel, afhængigt af hvilken bredere fordel der er tale om (f.eks. i forbindelse med værdisætning, som ved værdiansættelse af menneskeliv).

e)	Vurder de bredere fordele grundigt for at undgå overlap og dobbelttælling af fordele. En kortlægning af virkningsveje kan anvendes til at spore alle fordele, deres indbyrdes påvirkninger og de slutpunkter, der skal værdisættes.

Tabel 4, tabel 5 og tabel 6 indeholder oplysninger om fælles indikatorer samt tilgængelige metoder til kvantificering og værdisætning af de sociale, miljømæssige og økonomiske bredere fordele ved energieffektivitetsløsninger. Generelt afhænger valg af metode af faktorer som tid og ressourcer til rådighed samt datakvaliteten (44). Under alle omstændigheder er det bedst at evaluere og rapportere om bredere fordele i det omfang, det er muligt, selv hvis der kun foreligger grove skøn, frem for at antage en nulværdi, da enhver indsats bidrager til at danne grundlag for sunde politiske og investeringsmæssige beslutninger (45).

Derudover er der udviklet forskellige værktøjer og metoder til kvantificering og værdisætning af bredere fordele i forskningsprojekter, herunder COMBI, MICAT (46), Odyssee-Mure og Enefirst, som der kan henvises til for at støtte denne vurderingsproces. Yderligere detaljerede oplysninger om kvantificeringsmetoder og støtteværktøjer til bredere fordele findes også i henstilling (EU) 2021/1749.

4.2.2.   Metoder til kvantificering og værdisætning af bredere fordele

Politiske beslutningstagere, der er afhængige af cost-benefit-analyser, skal have adgang til pålidelige kvantificeringer af fordele for at kunne træffe informerede politiske og investeringsmæssige beslutninger (47). Når de bredere fordele er defineret og identificeret, skal de derefter kvantificeres i fysiske enheder. Denne proces er baseret på inputdata, ofte fra scenarieundersøgelser og evalueringer af politiske indvirkninger (48). Derudover varierer den fysiske enhed afhængigt af, hvilken bredere fordel der evalueres.

Ifølge værktøjskassen for bedre regulering bør kvantificeringen af fordelene starte »fra de mest objektive og robuste mål til dem, der er mere spekulative og indebærer flere antagelser« (49). Kvantificeringsindikatorer kan være direkte eller indirekte. F.eks. er lægelige indgreb en direkte sundhedsindikator, mens fravær fra arbejde/skole er en indirekte sundhedsindikator. Der kan også foretages en følsomhedsanalyse for at præcisere værdiintervallet og identificere de parametre, som analysen er mest følsom over for.

Kvantificeringen bør derefter om muligt suppleres med værdisætning. For at sammenlægge fordele med forskellige fysiske enheder skal enhederne omregnes til en pengeværdi (i euro eller i den nationale officielle valuta). Dette muliggør en nøjagtig sammenligning mellem virkningerne og giver mulighed for at integrere de bredere fordele i en cost-benefit-analyse. Desværre mangler der robuste metoder til i tilstrækkelig grad at værdisætte mange bredere fordele. Derudover indebærer værdisætning af bredere fordele en stor usikkerhed, idet forskellige metoder giver forskellige resultater. Denne usikkerhed overføres derefter til en cost-benefit-analyse og understreger dermed behovet for at medtage en følsomhedsanalyse i en cost-benefit-analyse for at undersøge, hvordan ændringer i parametre påvirker resultaterne, og for at sikre gennemsigtighed. Som eksempler kan nævnes værktøj nr. 65 (usikkerheds- og følsomhedsanalyse) i værktøjskassen for bedre regulering (50) og en JRC-rapport fra 2020 (51), der giver nærmere oplysninger om, hvordan der foretages usikkerheds- og følsomhedsanalyser.

Da værdisætning kan være kontroversiel på grund af de etiske kompleksiteter, der er involveret, såsom værdiansættelse af menneskeliv og sundhed (lidelse), bør den udføres omhyggeligt ved hjælp af robuste metoder. Desuden bør der, inden der foretages en cost-benefit-analyse, også tages højde for overlap og dobbelttælling af bredere fordele.

Ved standardtilgangen til at værdisætte en bredere fordel anvendes markedsprisen på et gode (direkte markedsvurdering), hvis denne er tilgængelig. Alternativt kan værdien af et gode i tilfælde, hvor markedsprisen ikke er tilgængelig (sandsynligvis som følge af et ikkeeksisterende marked, f.eks. sundhed, økosystemer osv.), måles ved hjælp af en tilnærmet værdi (f.eks. undgåede omkostninger) eller ved brug af en ikkemarkedsbaseret værdiansættelsesmetode, såsom betalingsvillighed eller acceptvillighed. Disse oplysninger kan udledes gennem undersøgelser, herunder afslørede præferenceteknikker, erklærede præferenceteknikker og/eller eksperimenter. Sådanne undersøgelser kan dog kræve betydelige ressourcer. Alternativt kan det være muligt at anvende værdier fra forskellige undersøgelser (f.eks. overførsel af fordele), men ellers finder proportionalitetsprincippet anvendelse: Er indsatsen umagen værd? For mere information og detaljer henvises til MICAT (52) og forskellige COMBI-projektrapporter (53).

Tabel 4, tabel 5 og tabel 6 nedenfor indeholder oplysninger om fælles indikatorer samt metoder til kvantificering og værdisætning, der er tilgængelige for forskellige bredere fordele ved energieffektivitetsløsninger. De præsenterede metoder er baseret på opdateret forskning og resultater fra projekter, herunder, men ikke begrænset til, COMBI, MICAT, Odyssee-Mure og Enefirst. Bemærk venligst, at de nævnte bredere fordele udgør en ikkeudtømmende liste, og at de muligvis ikke gælder i alle situationer.

Tabel 4

Metoder til kvantificering og værdisætning af de bredere samfundsmæssige fordele ved energieffektivitetsløsninger

Bredere fordel	Kvantificerings- og værdisætningsmetoder
Folkesundhed (54)	Kvantificeret i forhold til samlet sygelighed eller dødelighed, som det fremgår af udførte indgreb, lægebesøg og hospitalsindlæggelser, samt indirekte via fraværsdage fra arbejde/skole og ud fra risikofaktorer (f.eks. termiske forhold og støj) (55). Markedsværditilgange til at værdisætte (undgåede) sundhedsudgifter til behandling, hospitalsindlæggelse, medicin osv. samt indirekte omkostninger i forbindelse med produktivitetstab (sygdomsjusterede leveår, DALY) som indikatorer. Sundhed kan også værdisættes i form af besparelser eller anslået økonomisk værdi i forbindelse med antallet af undgåede tilfælde af for tidlige dødsfald/sygdomme som følge af forbedringer af energieffektiviteten. Ikkemarkedsmæssige værdimetoder omfatter undersøgelser, der estimerer værdien af et statistisk liv (VSL), værdien af et leveår (VOLY) eller undersøgelser af betalingsvillighed.
Indendørs (termisk) komfort og velvære	Undersøgelsesbaserede målinger af komfort for at måle livstilfredshed (f.eks. indendørstemperatur som indikator for komfort), værdisat gennem besparelser på sundhedsomkostninger (metoder med anvendelse af betalingsvillighed/acceptvillighed) eller produktivitetsgevinster (afsløret præferencemetode).
Energifattigdom	Besparelser på energiregningen, som påvirker husholdningernes disponible indkomst (direkte markedsværdiansættelse).
Ejendoms- og aktivværdier	Ændring i ejendoms-/markedsværdi før og efter forbedring, værdisat ved hjælp af ejendomsmarkedsdata (hedonisk prissætningsmetode).
Støjmæssige, visuelle og lysmæssige påvirkninger	Støjreduktion kvantificeret i decibel, værdisat ved hjælp af ejendomsværdiændringer (hedonisk prissætningsmetode) eller besparelser i sundhedsomkostninger (metoder med anvendelse af betalingsvillighed/acceptvillighed).
Produktivitet	Kvantificeret ved hjælp af aktive dage (herunder fravær og fremmøde), arbejdsstyrkens præstation, indtjeningsevne som indikatorer, værdisat ved hjælp af evnen til indtjening pr. time eller aktiv arbejds-/skoledag før og efter energieffektivitetsforanstaltningen (56).
(54)  Yderligere oplysninger om vurdering af sundhedsvirkninger findes i værktøjskassen for bedre regulering, værktøj nr. 32 (Sundhedsvirkninger). (55)  Mzavanadze, Nora. (2018b). Final report: quantifying energy poverty-related health impacts of energy efficiency, COMBI project D5.4 (final report). (56)  Thema, J. et al. (2019). The Multiple Benefits of the 2030 EU Energy Efficiency Potential. Thema, J. et al. (2016). Widening the Perspective: An Approach to Evaluating the Multiple Benefits of the 2030 EU energy efficiency potential.

Tabel 5

Metoder til kvantificering og værdisætning af de bredere miljømæssige fordele ved energieffektivitetsløsninger

Bredere fordel	Kvantificerings- og værdisætningsmetoder
Klimaneutralitet og drivhusgasemissioner	Kvantificeret i ton CO2-ækvivalenter reduceret (dvs. undgået direkte emission fra brændselsforbrænding) sammenlignet med det definerede referencescenarie (se afsnit 6.1), værdisat ved hjælp af CO2-prissætning (direkte markedsvurdering) og den sociale omkostning ved CO2  (57). Flere oplysninger om værdisætningen af CO (58) kan findes i ENTSO-E's anden retningslinje for cost-benefit-analyse af netudviklingsprojekter (2018) (2).
Luftkvalitet og luftforurenende stoffer	Kvantificeret som reduktioner af forurenende stoffer fra brændselsforbrænding, transport og andre økonomiske aktiviteter sammenlignet med det definerede referencescenarie, værdisat via sundhedsrelaterede omkostninger (metoden til undgåelse af skadesomkostninger).
Vandforbrug (og forvaltning af andre naturressourcer)	Vandbesparelser (eller andre ressourcebesparelser) kvantificeret i volumen i forhold til det definerede referencescenarie, værdisat ved hjælp af vandprissætning (direkte markedsvurdering). Værdisætning af ressourcer er mulig ved hjælp af indlejrede omkostninger baseret på markedspriser for forarbejdede råmaterialer og knyttet til efterspørgslen efter råmaterialer (for metaller og fossile brændstoffer), eller indirekte materialeomkostninger værdisat via fremtidige omkostningsoverslag (59).
Affald	Affaldsreduktion kvantificeret i vægt/volumen sammenlignet med det definerede referencescenarie, værdisat ved hjælp af omkostninger til bortskaffelse eller genanvendelse af affald (avoided cost-metode).
Behov for jord	Arealbesparelser kvantificeret i forhold til det definerede referencescenarie, værdisat ved hjælp af grundværdi (direkte markedsvurdering) eller værdiansættelser af økosystemtjenester (metode med anvendelse af betalingsvillighed).
Væsentlige påvirkninger	Kvantificeret i mængde (vægt/volumen) af materiale/ressourcer, der er sparet (60) sammenlignet med det definerede referencescenarie. Forskellige tilnærmede værdier såsom undgået affaldsproduktion og ressourceforbrug er relevante. Værdisat via undgåede eller reducerede udgifter før og efter energieffektivitetsforanstaltningen (eller i løbet af dens livscyklus).
(57)  Wagner, F. et al. (2023). Environmental Impacts D2.5 Empirical basis of Environmental Impacts. Quantification/monetisaion methodology and derived impact factors. MICAT Project. (58)  ENTSO-E (2018). Anden ENTSO-E-retningslinje for cost-benefit-analyse af netudviklingsprojekter. Findes på: https://eepublicdownloads.entsoe.eu/clean-documents/tyndp-documents/Cost%20Benefit%20Analysis/2018-10-11-tyndp-cba-20.pdf. (59)  Suerkemper, F. et al. (2022). Overall quantification and monetisation concept. MICAT — Multiple Impacts Calculation Tool (Deliverable 2.1). (60)  Ürge-Vorsatz, D. et al. (2015). Literature review on Multiple Impact quantification methodologies, D2.1 report, COMBI project.

Tabel 6

Metoder til kvantificering og værdisætning af de bredere økonomiske fordele ved energieffektivitetsløsninger

Bredere fordel	Kvantificerings- og værdisætningsmetoder
Økonomisk aktivitet og BNP	Øget beskæftigelse eller bruttoværditilvækst pr. ansat som nøgleindikatorer til beregning af BNP pr. år kan opdeles efter sektor og kobles til energieffektivitet (61). Andre makroøkonomiske indikatorer såsom investeringer og forbrug kan anvendes til at kvantificere (62). Input-output-analyser anvendes til at vurdere indvirkningen på BNP efterfølgende, og beregningsbaserede generelle ligevægtsmodeller anvendes til forhåndsvurderinger samt analyser af finanspolitiske multiplikatorer (63).
Indvirkninger på beskæftigelsen	Kvantificeret i antal skabte job (direkte, indirekte og inducerede), fordelt på sektor og land), værdisat ved hjælp af løndata (direkte markedsvurdering) for de skabte job. Input-output-analyser anvendes til at vurdere indvirkningen på BNP efterfølgende, og beregningsbaserede generelle ligevægtsmodeller anvendes til forhåndsvurderinger samt analyser af finanspolitiske multiplikatorer (64). Se også værktøj nr. 30 i værktøjskassen for bedre regulering.
Disponibel indkomst	Værdisat via reduktion i energiomkostninger før og efter energieffektivitetsforanstaltning (65). Denne beregning kan justeres til at omfatte andre faktorer, der påvirker den disponible indkomst, såsom CO2-prissætningen fra ETS2.
Produktivitet for arbejdsstyrken (og studerende)	Det er vanskeligt at kvantificere eller værdisætte direkte, men potentielle indikatorer omfatter produktivitetsgevinster, der er kvantificeret ved hjælp af resultatmålinger, værdisat ved hjælp af løn- eller outputdata (afsløret præferencemetode).
Det offentlige budget	Anvendelse af input-output-analyser, finanspolitisk multiplikatoranalyse og budgetmæssig semielasticitet med relevante indikatorer vedrørende energibesparelser, offentlige udgifter til sundhed, sociale velfærdsydelser osv. (66).
Energi(forsynings)sikkerhed,	Energibesparelser kvantificeret i energienheder, værdisat ved hjælp af energiprisprognoser (direkte markedsvurdering). Andre mulige værdisætningsmetoder omfatter virkningen på integrationen af vedvarende energi (efterspørgselsrespons-potentialer efter land i MW/%) og undgåede investeringer i net- og kapacitetsudvidelse som følge af lavere energiefterspørgsel. Importafhængighed og samlet energisikkerhed (leverandørdiversitet) er også vigtige indikatorer, men en økonomisk værdisætning er endnu ikke mulig.
Innovation og konkurrenceevne	Det er vanskeligt at kvantificere eller omsætte direkte til penge, men mulige indikatorer omfatter indgivne patenter, nye produkter, der er lanceret, udenrigshandelsstatistikker eller ændringer i markedsandele.
Transaktionsomkostninger	Ikkemonetære transaktionsomkostninger kan kvantificeres i form af tid brugt på at få »X« gennemført. Hvorvidt transaktionsomkostninger kan værdisættes, og hvilke metoder der er egnede, afhænger af de identificerede transaktionsomkostninger. F.eks. kan ikkemonetære transaktionsomkostninger (f.eks. omkostninger ved forhandling eller håndhævelse) værdisættes ved at bruge værdien af den tid, der er nødvendig for at få »X« gennemført. Monetære transaktionsomkostninger indberettes allerede i værdisatte beløb (f.eks. betalte provisioner eller gebyrer).
(61)  I. Azzini, G. Listorti, T. Mara and R. Rosati, Uncertainty and Sensitivity Analysis for policy decision making, EUR 30432 EN, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2020, ISBN 978-92-76-24752-4, doi:10.2760/922129, JRC122132. (62)  Suerkemper, F. et al. (2022). Overall quantification and monetisation concept. MICAT — Multiple Impacts Calculation Tool (Deliverable 2.1). (63)  Ibid. (64)  Ibid. (65)  Det internationale energiagentur (2012). Spreading the net: The multiple benefits of energy efficiency improvements. (66)  Ürge-Vorsatz, D. et al. (2015). Literature review on Multiple Impact quantification methodologies, D2.1 report, COMBI project.

Selv om energieffektivitet giver mange fordele, er det vigtigt, at metoden ikke kun omfatter evalueringen af disse fordele, men også de potentielle afvejninger og samfundsmæssige omkostninger. Dette kræver en grundig vurdering af virkningerne gennem hele projektets livscyklus. Med hensyn til miljømæssige fordele og omkostninger bør cost-benefit-analysen baseres på metoderne til miljøaftryk og livscyklusvurdering (67) og bruges til at vurdere den påtænkte foranstaltnings indvirkning på de 16 påvirkningskategorier, der er identificeret i metoden. For at lette dette giver disse metoder adgang til en række indikatorer til dokumentation af specifikke foranstaltningers indvirkning på miljøfaktorer (f.eks. klimaændringer, ozonnedbrydning, forsuring osv.).

4.2.3.   Overlap og dobbelttælling af bredere fordele

Der er adskillige indbyrdes sammenhænge mellem bredere fordele, som opstår på tværs af flere påvirkningsområder. Det er derfor nødvendigt med en omfattende evaluering ved aggregering af bredere fordele for at identificere overlap og undgå dobbelttælling af fordele. Uden behørig hensyntagen er det sandsynligt, at der vil ske en over- eller undervurdering af energieffektivitetsløsninger. I tilfælde, hvor en fordel skal udelades fra en cost-benefit-analyse for at undgå overlap med en anden fordel, kan fordelen stadig betragtes som en del af en beslutningsanalyse baseret på en række kriterier.

Der forekommer f.eks. overlap mellem værdiansættelser af sygeligheds- og dødelighedseffekter og produktivitetseffekter. Da forbedret sundhed generelt også øger produktiviteten, er produktivitetsfordele ofte allerede indregnet i sundhedsfordelene. I et sådant tilfælde vil medtagelse af sundheds- og produktivitetsfordele i en cost-benefit-analyse føre til dobbelttælling og resultere i en overvurdering af energieffektivitetsfordelene. Der kan også forekomme overlap mellem sundhedsvirkninger og luftkvalitet, f.eks. hvis begge virkninger kvantificeres/værdisættes, hvor emissionsreduktioner anvendes som en faktor.

Udarbejdelsen af et kort over virkningsveje bruges til at illustrere alle relevante bredere fordele i et givet tilfælde ved at identificere årsagerne til og virkningerne af energieffektivitetsforanstaltninger med definerede start- og slutpunkter. Denne tilgang muliggør en korrekt vurdering af samspillet og de potentielle overlap mellem bredere fordele. Skalaerne (individuel, regional/lokal, national, overnational) for hver bredere fordel bør defineres i kortlægningen af virkningsveje for præcist at adskille virkningerne af én effekt fra en anden og dermed undgå dobbelttælling.

Jo bredere og mere omfattende evalueringsomfanget er, desto større er muligheden for overlap af bredere fordele. Det er derfor vigtigt at identificere og tage højde for overlap for at sikre en korrekt og omfattende evaluering af de bredere fordele.

Et første skridt er at opstille en liste over alle sociale, miljømæssige eller økonomiske fordele, som er simple aggregater af virkninger på mikroniveau, og som skal indgå i cost-benefit-analysen.

For det andet skal man identificere hver enkelt økonomisk fordel på regionalt eller lokalt niveau og/eller på nationalt niveau, som dette indgår i cost-benefit-analysen, og fastlægge komponenterne i disse fordele, f.eks. hvilke tal eller variabler der anvendes til at kvantificere denne fordel.

For det tredje skal man kontrollere, om disse komponenter er relateret til eller afledt af de miljømæssige, sociale eller økonomiske fordele, der er baseret på mikroniveau. Dette kan gøres ved at besvare følgende spørgsmål: Er nogen af komponenterne i de respektive økonomiske fordele på nogen måde afhængige af aggregater på mikroniveau? F.eks. kan de reducerede energiudgifter for husholdninger, der er berørt af energifattigdom, som et aggregat på mikroniveau, indregnes i en makroøkonomisk model gennem variablen »tilgængelig indkomst« eller »efterspørgsel efter andre produkter«, hvilket øger det samlede forbrug og dermed den økonomiske vækst.

For det fjerde bør den respektive »mikroniveaubaserede« fordel, hvis der er nogen forbindelse, ikke lægges til de øvrige fordele.

For det femte udgør enhver fordel, der er blevet identificeret som en bredere fordel, men som ikke kunne aggregeres og medtages i den »bredere« cost-benefit-analyse, ikke desto mindre en bredere fordel og kan vises som sådan separat.

4.2.4.   Eksempler på værdisatte bredere fordele

I dette afsnit præsenteres to eksempler på håndtering af kvantificering og værdisætning af forskellige bredere fordele. Yderligere oplysninger om værdiansættelsesteknikker til værdisætning af bredere fordele, der skal anvendes i cost-benefit-analysen er blevet udviklet af COMBI (68) og MICAT (69).

Eksempel 1: Luftforurening Dette eksempel følger de metoder og resultater, der er baseret på den endelige rapport fra COMBI (70). Virkning: undgåede emissioner af luftforurenende stoffer (svovldioxid, nitrogenoxider, flygtige organiske forbindelser, partikler med en diameter på mindre end 10 μm og mere end 2,5 μm). Definition: mængder af luftforureningsemissioner, der ville være blevet udledt til miljøet, hvis der ikke var blevet truffet foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten. Enheder: ton. Kvantificeringstilgang: Samlede årlige primære emissioner af forurenende stoffer pr. medlemsstat for basisåret (2015) og to scenarier i 2030: — Svovldioxidemissionerne er 25 % lavere i 2030 end i 2015. En mere ambitiøs politik kunne medføre en yderligere reduktion på 7 % af de årlige luftemissioner. — De respektive skøn for nitrogenoxider er 37 % og 5 %. Skønnene for flygtige organiske forbindelser er 18 % og 3 %. Skønnene for PM10 er 19 % og 4 %. Skønnene for PM2.5 er 30 % og 4 %. I 2015 kunne 285 000 for tidlige dødsfald tilskrives PM2.5 og 21 000 tilskrives ozon ved jordoverfladen i EU-28. I 2030 tyder estimaterne på 219 000 for tidlige dødsfald, der kan tilskrives PM2.5, og 17 000, der kan tilskrives ozon ved jordoverfladen. Tab af forventet levetid for den overlevende befolkning som følge af PM2.5 -eksponering i 2015 var omkring 6 millioner tabte leveår (YOLLs) for EU-28. i 2030 med business-as-usual falder dette til 4,6 millioner tabte leveår (YOLLs). COMBI-energieffektivitetsscenariet anslår 4,4 millioner tabte leveår (YOLLs) i 2030. Værdisætningsmetode: Det foreslås kun at værdisætte påvirkninger på menneskers sundhed, da disse opgøres i standardiserede enheder, som lettere kan sammenholdes med økonomiske værdiansættelser. Undgået for tidlig dødelighed som følge af PM2.5 eksponering: Dette kan matche den økonomiske værdi af den tabte levetid med den gennemsnitlige tabte levetid for PM2.5 i 2015. Undgået for tidlig dødelighed som følge af ozoneksponering ved jordens overflade: Den gennemsnitlige forventede levetid, der går tabt pr. person, kendes ikke i tilfælde af ozoneksponering ved jordens overflade, så det antages, at antallet af berørte personer ville have levet mindst et år mere. Derfor tildeles den fulde værdi af et leveår (VOLY). Undgået tab af forventet levetid for den overlevende befolkning som følge af PM2.5-eksponering: YOLL'er kan værdisættes via VOLY'er, idet 1 YOLL = 1 VOLY Den undgåede for tidlige dødelighed som følge af eksponering for PM2.5 i 2030 for EU-28 udgør 460 mio. EUR, 46 mio. EUR for eksponering for ozon ved jordens overflade, og 26 mio. EUR for tab af forventet levetid for den overlevende befolkning.

Eksempel 2: Makroøkonomiske indvirkninger Dette eksempel følger metoderne og resultaterne baseret på den endelige rapport fra COMBI (71). Makroøkonomiske virkninger opdeles i kortsigtede (konjunktur) og strukturelle (langsigtede) virkninger. Kortsigtede makroøkonomiske virkninger henviser til virkninger som følge af de svingende konjunkturer. Investeringer i energieffektivitet øger aktiviteten og BNP på kort sigt sammenlignet med ikke at foretage en investering, hvilket igen påvirker beskæftigelsen, BNP og de offentlige finanser på kort sigt. — I 2018 beløb investeringerne i energieffektivitet sig til omkring 89 mia. EUR i alt, hvilket gav en økonomisk stimulans på cirka 135 mia. EUR. Det svarer til 0,9 % af EU's BNP. — Indvirkningen på beskæftigelsen beløber sig til mere end 550 000 personår i EU i 2018, og stigningen i de offentlige indtægter svarer til næsten 20 mia. EUR (forudsat at investeringerne finansieres gennem private kilder). Langsigtede makroøkonomiske virkninger henviser til virkninger, der er irrelevante i forbindelse med konjunkturforløbet. F.eks. er brændstofpriser og strukturelle ændringer i økonomien og konkurrenceevnen relevante. — Brændstofomkostninger er betydelige i forhold til EU's produktionsomkostninger i forskellige sektorer (landbrug, industri, transport, el, opvarmning). Mere effektive sektorer vil være mindre følsomme over for ændringer i brændstofpriserne. Store investeringer i energieffektivitet kan også reducere de lokale energipriser. — Forbedringer af energieffektiviteten kan betragtes som en investering i et aktiv, der kan reducere omkostningerne fremadrettet, hvilket kan have indflydelse på strukturelle ændringer i økonomien. Sektorer, hvor forbedringer af energieffektiviteten er mere omkostningseffektive, vil opleve en stigning i deres konkurrenceevne.

(70)  Mzavanadze, Nora. (2018a). Quantifying air pollution impacts of energy efficiency COMBI D3.4 Final report. (71)  Naess-Schmidt, H. S., Hansen, M. B. W., Wilke, S., Lumby, B. M. (2018). Macro-economy impacts of energy efficiency COMBI D6.4 Final report.

5.   COST-BENEFIT-ANALYSE AF ANVENDELSEN AF PRINCIPPET OM ENERGIEFFEKTIVITET FØRST

5.1.   Forberedelse til anvendelsen af princippet

For at bidrage til en omkostningseffektiv dekarbonisering og frigøre bredere fordele skal princippet om energieffektivitet først anvendes i cost-benefit-analyser, inden der gennemføres en foranstaltning på tværs af alle sektorer.

I mange tilfælde består en afgørelse om foranstaltninger af i) planlægning, ii) politik og iii) en større investeringsbeslutning. Princippet om energieffektivitet først bør tages i betragtning på alle tre beslutningsniveauer i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, når de relevante tærskler på over 100 000 000 EUR hver eller 175 000 000 EUR for transportinfrastrukturprojekter er nået. Dette betyder ikke, at en beslutning altid følger alle tre analyseniveauer. Nogle beslutninger træffes kun på planlægningsniveau, andre på politik- eller investeringsniveau.

Som udgangspunkt bør medlemsstaterne fortolke artikel 3, stk. 1, som fastsætter generelle kriterier, herunder de tærskler, over hvilke princippet skal anvendes, samt en kvalitativ eller kvantitativ definition af »indvirkningen på energiforbruget«, som skal anvendes til at afgøre, i hvilket omfang princippet om energieffektivitet først skal anvendes. Disse kriterier kan derefter anvendes i godkendelsesfasen af de respektive offentlige organer og blive en del af de officielle retningslinjer for evaluering af planlægnings-, politik- og investeringsbeslutninger.

Det bør erindres, at i overensstemmelse med Kommissionens henstilling (EU) 2024/2143 (72) om retningslinjer for fortolkningen af artikel 3 i direktiv (EU) 2023/1791 finder tærsklerne i artikel 3, stk. 1, anvendelse på større investeringsbeslutninger. I forbindelse med planlægnings- og politikbeslutninger bør relevante interessenter vurdere, om en given beslutning kan føre til investeringsbeslutninger, der overstiger tærsklerne i artikel 3, stk. 1, og om de påvirker energiforbruget. Hvis svaret er positivt på begge spørgsmål, bør princippet anvendes.

5.2.   Processen med at identificere alternative energieffektive løsninger

I en situation, hvor det oprindelige projekt, der overvejes, ikke er energieffektivt, bør det første vigtige skridt i anvendelsen af princippet om energieffektivitet være at identificere mulige energieffektive alternativer, som kan opfylde samme mål som den oprindelige mulighed, og som bør overvejes på lige fod. Disse kan omfatte ressourcer på efterspørgselssiden og systemfleksibilitet.

Det skal bemærkes, at andre overordnede mål og forpligtelser kan overvejes, og at disse kan forenkle processen, samtidig med at der identificeres alternativer. Man bør undgå et alternativ, der kun giver begrænsede forbedringer af energieffektiviteten og forlænger brugen af fossile brændstoffer og de dermed forbundne drivhusgasemissioner.

Når en foranstaltning går ud over planlægningsniveauet, bør øvelsen med at finde energieffektivitetsløsninger og anvende en cost-benefit-analyse gentages på politisk niveau eller på niveauet for større investeringsbeslutninger, da hvert niveau kan ændre anvendelsesområdet og muliggøre andre alternative energieffektivitetsløsninger.

Nedenstående tabel giver eksempler på, hvordan alternative energieffektivitetsløsninger kan identificeres på de tre forskellige niveauer, og den dækker energisektoren samt sektorer uden for energisektoren.

Tabel 7

Eksempler på processer til at identificere energieffektivitetsløsninger

	Eksempel inden for fjernvarme En by har til hensigt at udvide sit fjernvarmesystem.	Eksempel inden for transport En by agter at udvide en ringvej.
Planlægning	Vejledende spørgsmål til at finde energieffektive løsninger kunne være: — Er byplanen optimeret til klimaforholdene? — Er de planlagte bygninger nulemissionsbygninger? — Kan lokal energiproduktion fremmes? — Er et design udelukkende med varmepumpe muligt?	Vejledende spørgsmål til at finde energieffektive løsninger kunne være: — Er byplanen optimeret til bæredygtig bymobilitet? — Er udbygningen af det offentlige transportsystem tilstrækkelig? — Bør der investeres i en ny sporvogns- eller toglinje i stedet for at udvide vejene?
Politik	Eksempler på mulige energieffektive løsninger: — En tilskudsordning for dekarboniserede opvarmningsløsninger ledsaget eller forudgået af energirenoveringer. — En energispareforpligtelsesordning, der favoriserer energirenoveringer frem for opgraderinger af varmesystemer.	Eksempler på mulige energieffektive løsninger: — En bæredygtig plan for bymobilitet, der fremmer blød mobilitet frem for bilkørsel. — Anlæg af cykelinfrastruktur i stedet for nye parkeringspladser til biler.
Større investerings-beslutning	Vejledende spørgsmål til at identificere mulige energieffektive løsninger: — Hvilket brændstof vil blive anvendt (i tilfælde af en ny enhed)? — Hvilken vandtemperatur vil systemet bruge? — Er der nogen kilder til overskudsvarme i nærheden? — …	Vejledende spørgsmål til at identificere mulige energieffektive løsninger: — Kan der anvendes vejbelægningsalternativer, som hjælper med at reducere brændstofforbruget? — …

6.   TRIN I COST-BENEFIT-METODOLOGIER

Når et tilstrækkeligt antal løsninger er blevet identificeret som potentielle alternativer, bør beslutningen træffes efter anvendelse af cost-benefit-metoder i en cost-benefit-analyse.

Dette afsnit indeholder vejledning om de tekniske aspekter af de foranstaltninger, der kan træffes under en cost-benefit-analyse.

Tabel 8

Syv trin i cost-benefit-analysen

Trin 1	Opstil et referencescenarie
Trin 2	Fastsæt en tidsramme for energibesparelser, og fastlæg den sociale diskonteringssats
Trin 3	Identificer virkningen og værdisætningen af omkostninger og fordele
Trin 4	Vælg en matematisk aggregeringsregel
Trin 5	Præsenter klart og gennemsigtigt sammenligningen af politiske løsningsmuligheder og alternative foranstaltninger opstillet i prioriteret rækkefølge efter opnåede resultater
Trin 6	Kontrollér resultaternes robusthed
Trin 7	Tag hensyn til fordelingsmæssige og kumulative virkninger af den foreslåede politik

For cost-benefit-analyser, der anvendes ved anvendelsen af princippet om energieffektivitet først, er trin 3 det afgørende trin, dvs. identifikation af virkninger og værdisætning af omkostninger og fordele ud fra et samfundsmæssigt perspektiv. En korrekt analyse af omkostninger og fordele udgør et centralt element i princippet. Ved anvendelsen af princippet anlægges der et samfundsmæssigt perspektiv ved vurderingen af virkningerne af forskellige alternativer i forbindelse med analysen af omkostningseffektiviteten og de bredere fordele ved energibesparelser.

6.1.   Trin 1: Opstilling af et referencescenarie

Det anbefales at opstille et referencescenarie og sammenligne det med den oprindelige foranstaltning. I mange tilfælde kan der anvendes et statisk referencescenarie. Et statisk referencescenarie bygger på fortiden som en indikator for fremtidige resultater. Et statisk referencescenarie indebærer et skøn over energiforbruget ved den oprindeligt planlagte foranstaltning samt de omkostninger og investeringer, der er nødvendige for at opfylde målet med planlægningen, politikken eller investeringen. Dette kan f.eks. opnås ved at anslå den energi, der blev anvendt inden gennemførelsen af politikken (73).

I nogle tilfælde kan det være mere hensigtsmæssigt at anvende et dynamisk frem for et statisk referencescenarie til sammenligning af alternativer (74). Et dynamisk referencescenarie defineres som det fremtidige »business as usual«-scenarie, der omfatter drivkræfter, som kan påvirke gennemførelsen af den oprindeligt planlagte foranstaltning (75). Drivkræfter kan f.eks. være klimaændringer eller socioøkonomiske udviklinger samt nye politiske og lovgivningsmæssige tiltag, som udvikler sig over tid.

Eksempel på et dynamisk referencescenarie: »Politisk foranstaltning for at begrænse CO2-emissioner fra vejtransport« Hvis CO2-udledningerne fra vejtransport skal begrænses i absolutte tal, bør bilernes brændstofeffektivitet forbedres gennem restriktioner på bilparkens forbrug. Hvis det antages, at det samlede kilometertal (antal køretøjer gange kørte kilometer) for biler stort set forbliver konstant, bør en forbedring af brændstofeffektiviteten på 10 % reducere emissionerne med cirka 10 % over tid, efterhånden som mere effektive biler tages i brug. Hvis det samlede kilometertal derimod antages at stige med 20 % over tid, f.eks. som følge af et øget antal køretøjer på vejene, vil en forbedring af brændstofeffektiviteten på 10 % ikke reducere emissionerne som krævet, og der kan være behov for yderligere tiltag (76).

Ved beregningen af referencescenariet bør der tages hensyn til princippet om proportionel analyse, hvilket indebærer, at de forventede bredere fordele afvejes mod den tid og de ressourcer, som beslutningstageren skal bruge for at udvikle et nøjagtigt referencescenarie (77).

6.2.   Trin 2: Fastsættelse af en tidsramme for energibesparelser og fastlæggelse af den sociale diskonteringssats

I det andet trin anbefales det at overvåge (potentielle) energibesparelser og bredere fordele ved energieffektivitetsbeslutninger over en periode. Længden af overvågningsperioden kan variere afhængigt af projekttypen og beslutningsfasen i den politiske beslutningsproces. I denne forbindelse er det vigtigt at tage hensyn til de forventede kort-, mellem- og langsigtede virkninger af interventionen, da nogle virkninger (f.eks. omkostningerne ved at gennemføre foranstaltningen) vil vise sig hurtigere end andre (f.eks. de langsigtede sundhedsmæssige fordele). Derudover skal der vælges en passende social diskonteringssats (78). Valget af en social diskonteringssats kan have en betydelig indvirkning på resultaterne af cost-benefit-analysen (79).

Anvendelsen af en følsomhedsanalyse kan øge gennemsigtigheden af den valgte sats og virkningen af en ændring af den sociale diskonteringssats på den økonomiske attraktivitet af forskellige grader af forbedringer af energieffektiviteten og alternativerne til disse.

På grundlag af de to trin er det muligt at foretage en cost-benefit-analyse i begrænset omfang af bruttoenergibesparelser, omkostningsbesparelser og reducerede drivhusgasemissioner, som alle er forholdsvis lette at værdisætte, enten direkte eller indirekte.

6.3.   Trin 3: Identifikation af virkninger og værdisætning af omkostninger og fordele

6.3.1.   Identifikation af virkninger og værdisætning

For at udvide cost-benefit-analysen og opnå en bedre detaljeringsgrad bør der i en cost-benefit-analyse tages hensyn til forskellige bredere fordele ved den pågældende beslutning. Identificering af de relevante bredere fordele er afgørende for en grundig forståelse af de samlede virkninger af en specifik planlægnings-, politik- eller investeringsbeslutning.

I cost-benefit-analysen bør der tages hensyn til, hvor primære beslutninger træffes, eller hvor sekundære beslutninger udløses på tværs af de individuelle, lokale eller regionale, nationale og overnationale hierarkiske niveauer. Cost-benefit-analysen bør også have fokus på områderne i figur 1 for at identificere, hvor de mest betydelige fordele ved disse beslutninger sandsynligvis vil opstå. Denne proces med at identificere de bredere fordele kan være ad hoc (en specifik proces for hver beslutning) eller kan baseres på en standardiseret tilgang, hvor de virkninger, der er blevet anerkendt som væsentlige for hver sektor, indgår.

Et vigtigt element i værdisætningen af omkostninger og fordele er antagelsen om energipriser. Denne antagelse bør omfatte CO2-omkostningen i beregningsperioden ved at gange de årlige drivhusgasemissioner med de forventede priser pr. ton CO2-ækvivalent af drivhusgas. Det anbefales at anvende forløbskurven for CO2-priser inden for ETS1 eller ETS2.

Hvis fordelene kun kan anslås, anbefales det f.eks. at anvende konservative værdier eller grove skøn for monetære værdier i stedet for at antage, at der er nogen indvirkning (80). Overordnet bør de antagelser, der lægges til grund, være gennemsigtige.

Efter værdisætningen, og før de næste trin i cost-benefit-analysen anvendes, er det muligt at overveje enklere metoder til at sammenligne alternativerne, såsom omkostningseffektivitetsanalysen (81). Dette gælder, hvis kun en eller to bredere fordele er taget i betragtning, hvilket gør sammenligningen af alternativerne til en enkel øvelse.

I tilfælde, hvor værdisætning af virkninger ikke er mulig, bør en beslutningsanalyse baseret på en række kriterier anvendes til at evaluere bredere fordele sammen med en cost-benefit-analyse, da både kvalitative og kvantitative oplysninger er vigtige for beslutningstagere, når de træffer planlægnings-, politik- og investeringsbeslutninger.

6.3.2.   Alternativ tilgang (beslutningsanalyse baseret på en række kriterier)

I tilfælde af modstridende kriterier og for at mindske den potentielle usikkerhed i cost-benefit-analysen anbefales det at gennemføre en følsomhedsanalyse af resultaterne af cost-benefit-analysen, herunder et interval af anslåede monetære værdier for disse virkninger (se trin 6).

I nogle tilfælde kan det være urimeligt eller for vanskeligt at bestemme eller anslå den samlede virkning af alternative løsninger. I sådanne tilfælde anbefales det at anvende en beslutningsanalyse baseret på en række kriterier, som defineret i afsnit 3.2, hvilket er et supplerende redskab til informeret beslutningstagning og vurdering af de bredere fordele. (82)

Tilsammen sikrer brugen af en beslutningsanalyse baseret på en række kriterier og en cost-benefit-analyse en omfattende afdækning af hele spektret af omkostninger og fordele ved de bredere fordele ved energieffektivitet.

6.4.   Bredere fordele, der skal medtages i cost-benefit-analysen

Hvis der findes robuste metoder til korrekt at værdisætte en bredere fordel, bør de indgå i en cost-benefit-analyse (forudsat at der er taget højde for overlap). Den praktiske beslutning om, hvorvidt bredere fordele skal medtages i en cost-benefit-analyse, og hvilke virkninger der skal indgå, afhænger imidlertid af nogle få variabler. For det første bør medlemsstaterne beslutte, hvilke fordele der skal indgå i en cost-benefit-analyse, baseret på tilgængeligheden og kvaliteten af data. Desuden kan proportionalitetsprincippet være relevant. De ressourcer og den indsats, der kræves for at værdisætte en fordel, bør stå mål med dens relative betydning og virkning.

I forbindelse med en specifik politik kan nogle bredere fordele have større indflydelse på rangordenen end andre. Det bør også bemærkes, at selv om nogle bredere fordele i princippet kan værdisættes, er den tilgængelige metode muligvis ikke robust nok til at sikre, at enkeltpersoners præferencer for at betale for et bestemt gode eller acceptere kompensation for at opgive et gode er i overensstemmelse med kravene til langsigtet bæredygtighed. Derfor bør visse ikkemarkedsmæssige værdiansættelsesmetoder såsom betalingsvillighed eller acceptvillighed anvendes med forsigtighed, hvis de indgår i en cost-benefit-analyse (83).

Manglende tilgængelighed og utilstrækkelig datakvalitet, manglende mulighed for at værdisætte fordele samt behovet for at undgå dobbelttælling kræver, at man identificerer den mest sandsynlige eller hensigtsmæssige bredere fordel, som kan indgå i en cost-benefit-analyse.

Eksempler på udfordringer med at identificere det rette sæt af bredere fordele: Sundhedsfordele, reducerede drivhusgasemissioner samt øget økonomisk aktivitet og BNP bliver normalt værdisat. Der findes robuste metoder til værdisætning, og disse fordele har ofte et meget højt cost-benefit-forhold. Disse fordele har imidlertid flere relaterede og indirekte virkninger og omfatter derfor allerede forskellige andre bredere fordele. Beskæftigelseseffekter anvendes f.eks. som en nøgleindikator til at værdisætte BNP-effekter. Som sådan bør beskæftigelseseffekter ikke værdisættes uafhængigt for at undgå dobbelttælling. Selv om de værdisatte virkninger af beskæftigelsen allerede er indregnet, kan kvalitative og kvantitative virkninger (f.eks. i en beslutningsanalyse baseret på en række kriterier) dog stadig være vigtige at evaluere i dette eksempel.

For at gå videre kan interessenter, der implementerer princippet, identificere de mest betydningsfulde bredere fordele (f.eks. tre til fem) ved en afgørelse, der er under overvejelse, og vurdere disse korrekt i cost-benefit-analysen.

Følgende tabeller indeholder forslag til de mest betydningsfulde bredere fordele i forskellige sektorer i og uden for energisektoren, som medlemsstaterne kan overveje i cost-benefit-analyser.

Tabel 9

Bredere fordele ved energieffektivitet i energisystemet

Energisystem	Bredere fordel ved energieffektivitet
Elektricitet Gas Varme	1. Mere overkommelige energipriser (for al produceret energi) 2. Mindre udledning af drivhusgasser 3. Forbedret luftkvalitet 4. Øget energiforsyningssikkerhed 5. Reduceret arealanvendelse i energiproduktions- og transmissionssektoren 6. Undgåede investeringer i yderligere kapacitet

Tabel 10

Bredere fordele ved energieffektivitet i sektorer uden for energisektoren

Sektor uden for energisektoren	Bredere fordel ved energieffektivitet
Bygninger	1. Afhjælpning af energifattigdom 2. Indvirkninger på sundheden 3. Mindre udledning af drivhusgasser 4. Forbedret luftkvalitet 5. Jobskabelse 6. Øget ejendomsværdi
Transport	1. Mindre udledning af drivhusgasser 2. Forbedret luftkvalitet 3. Forbedret energisikkerhed 4. Reduceret arealanvendelse i transportsektoren
Vand	1. Reduceret vandforbrug
IKT	1. Mindre udledning af drivhusgasser
Landbrug	1. Mindre udledning af drivhusgasser 2. Arealanvendelse og biodiversitet
Finansielle sektorer	1. Stigning i den økonomiske aktivitet 2. Undgåede investeringer i yderligere kapacitet 3. Jobskabelse 4. Øget finansiel innovation og konkurrenceevne

Tabel 11 indeholder et eksempel på en beslutningsproces om, hvorvidt visse bredere fordele skal indgå i en cost-benefit-analyse eller en beslutningsanalyse baseret på en række kriterier. Tabellen er hverken udtømmende eller bestemmende. Forskellige typer af bredere fordele ved projektgennemførelsen er blevet identificeret, men ikke alle blev endeligt medtaget i cost-benefit-analysen. En beslutningsanalyse baseret på en række kriterier kan anvendes til bredere fordele, der ikke kan indgå i en cost-benefit-analyse, fordi de er vanskelige at kvantificere og værdisætte.

Tabel 11

Inkludering af bredere fordele i en cost-benefit-analyse

Indvirkningsområder	Bredere fordel	Inkluderes i cost-benefit-analysen?
Sociale aspekter	Sundhed (sygelighed)	Ja
Sociale aspekter	Sundhed (dødelighed)	Ja
Sociale aspekter	Sundhed (komfort og velbefindende)	Nej, på grund af manglen på ordentlige værdisætningsmetoder
Sociale aspekter	Ejendoms- og aktivværdier	Nej, fordi det overlapper med BNP
Sociale aspekter	Forbedringer af lys- og støjforhold	Nej, på grund af manglen på ordentlige værdisætningsmetoder
Sociale aspekter	Produktivitet	Ja, men med forsigtighed for at undgå overlap med sundhed
Miljø	Reducerede drivhusgasemissioner	Ja
Miljø	Reduceret luftforurening	Nej, fordi det overlapper med sundhed
Miljø	Væsentlige påvirkninger	Nej, på grund af den store krævede indsats for at værdisætte i forhold til den relativt lave effekt
Økonomiske	BNP-påvirkninger	Ja
Økonomiske	Indvirkninger på beskæftigelsen	Nej, fordi det overlapper med BNP
Økonomiske	Disponibel indkomst	Ja
Økonomiske	Det offentlige budget	Nej, fordi det overlapper med BNP
Økonomiske	Energisikkerhed	Nej, på grund af utilstrækkelige data

Når udvælgelsen er afsluttet, bør de værdisatte værdier så vidt muligt integreres i en cost-benefit-analyse. Potentielle omkostninger og afvejninger bør også indgå i analysen. Hvis det ikke er muligt at værdisætte de mulige negative virkninger, bør de som minimum kvantificeres. Hvis de ikke kan kvantificeres, bør de som minimum indgå i en beslutningsanalyse baseret på en række kriterier.

Medtagelsen af disse bredere fordele har en væsentlig indvirkning på resultatet af en cost-benefit-analyse af energieffektivitet med en klar tendens til markant at øge omkostningseffektiviteten og dermed sandsynligheden for, at en energieffektivitetstilgang vælges som den foretrukne politiske løsning. I sidste ende understøtter inddragelsen af bredere fordele i en cost-benefit-analyse og en beslutningsanalyse baseret på en række kriterier de betydelige effekter af energieffektivitet, hvilket kan føre til bedre politiske beslutninger.

6.5.   Trin 4: Valg af matematisk aggregeringsregel

Det næste trin fungerer som en metode til at beregne værdien af omkostninger og fordele ved konkurrerende alternativer.

De mest almindelige finansielle nøgleresultatindikatorer (KPI'er) er nettonutidsværdi (NNV) eller benefit-cost-forhold (Benefit-Cost Ratio — BCR) (84). Valget af NNV-indikatoren er bedre egnet til at vurdere en muligheds tiltrækningskraft i absolutte termer, mens BCR vil angive attraktiviteten af en mulighed uanset størrelsen af de overvejede muligheder.

Som vist i følgende eksempel kan anvendelsen af NNV eller BCR resultere i en anden prioriteret rækkefølge af forskellige beslutningsalternativer. Mens NNV angiver den absolutte forskel mellem diskonterede fordele (nettonutidsfordel, NNF) og omkostninger (nettonutidsomkostning, NNO), er BCR forholdet mellem de samme tal: diskonterede fordele divideret med diskonterede omkostninger.

Eksempel: Anvendelse af nettonutidsværdi/cost-benefit-forhold Eksempel for alternativ 1:   NNV1 vs BAU = NNF1 vs BAU — NNO1 vs BAU = 1 000-500 = 500 > 0   BCR1 vs BAU = NNF1 vs BAU/NNO1 vs BAU = 1 000/500 = 2 > 1 Eksempel for alternativ 2:   NNV2 vs BAU = NNF2 vs BAU — NNO2 vs BAU = 700 – 300 = 400 > 0   BCR2 vs BAU = NNF2 vs BAU/NNO2 vs BAU = 700/300 = 2,3 > 1 Resultaterne af disse beregninger fremgår af tabel 12 nedenfor. Tabel 12 Valg af matematisk aggregeringsregel: NNV vs. BCR for to alternativer   Alternativ 1 Alternativ 2 NNFx vs BAUx vs BAU 1 000 700 NNOx vs BAUx vs BAU 500 300 NNV i alt 500 400 BCR i alt 2 2,3 Alternativ 1 er mere fordelagtigt end alternativ 2 ved anvendelse af NNV, men mindre fordelagtigt ved anvendelse af BCR. Alternativ 1 er dyrere end alternativ 2 (500 mod 300 i ekstra investeringer (+ 67 %) sammenlignet med BAU), men giver også større fordele (1 000 mod 700 (+ 43 %)). Den ekstra investering på 300 giver kun en ekstra fordel på 100. Hvis der kan stilles 1 000 til rådighed, bør alternativ 1 vælges, hvis der i tilfælde af valg af alternativ 2 ikke er nogen yderligere investering på 300, som giver en større yderligere fordel end 100. Eksemplet viser, at det er nyttigt at beregne begge KPI'er og derefter træffe beslutning på grundlag af tilgængelige finansielle ressourcer og investeringsmuligheder (85).

6.6.   Trin 5: Præsenter klart og gennemsigtigt sammenligningen af politiske løsningsmuligheder og alternative foranstaltninger opstillet i prioriteret rækkefølge efter opnåede resultater

I de fleste tilfælde er det nyttigt at rangordne de forskellige alternativer. Denne rangordning bør baseres på resultaterne af den matematiske aggregering under hensyntagen til alle relevante kvalitative oplysninger om ikkeværdisatte fordele og de forskellige virkninger for de berørte interessenter (86). Alternativerne bør også vurderes i forhold til det oprindelige mål, der skal opnås.

6.7.   Trin 6: Kontrollér resultaternes robusthed

Medlemsstaterne kan angive metoder, specifikationer og god praksis til vurdering af robustheden og gennemsigtigheden af processen, f.eks. for at sikre, at der blev undersøgt alternativer, eller at dobbelttælling blev vurderet. I så fald bør interessenter, der gennemfører princippet om energieffektivitet først, anvende disse metoder, specifikationer og god praksis til at opnå resultater af den nødvendige kvalitet.

I denne sammenhæng og med henblik på en korrekt gennemførelse af princippet om energieffektivitet først kan medlemsstaterne forudse, at de kompetente myndigheder vil vurdere kvaliteten af de resultater, som interessenterne indsender, enten systematisk eller ad hoc.

En måde, hvorpå man kan teste robustheden af de værdisatte oplysninger, er at anvende en følsomhedsanalyse. Dette kan gøres ved at justere de mest usikre, men mest indflydelsesrige aspekter af inputdataene til den matematiske aggregeringsmodel, som for energieffektivitet ofte er de fremtidige energipriser, der anvendes, samt den valgte sociale diskonteringssats. Ved at anvende et lavt-højt interval af inputdata til fremtidige energipriser og til den sociale diskonteringssats vil hver løsningsmodel derefter have en spredning af virkningsresultater, hvilket giver en »fejlmargen«. Selv om løsningsmodel A kan synes at være den mest attraktive løsning efter trin 5, kan den nedre ende af spredningen af mulige virkninger være lavere end for løsningsmodel B, som samlet set har et mindre spænd, hvilket gør løsningsmodel B til et mere fornuftigt valg (jf. figur 2).

Figur 2

Visuel repræsentation for at teste løsningsmodellernes robusthed

Som led i denne øvelse er det lige så vigtigt at kunne begrunde enhver beslutning, der træffes med hensyn til indflydelsen af ikkeværdisatte virkninger og interessenternes synspunkter på rangordningen af resultater.

6.8.   Trin 7: Tag hensyn til fordelingsmæssige og kumulative virkninger af den foreslåede politik

De fordelingsmæssige virkninger omfatter politikkens forskellige indvirkning på de forskellige medlemsstater, på forskellige interessenter (f.eks. SMV'er) eller på forskellige samfundsgrupper (f.eks. om den politiske løsningsmodel i uforholdsmæssig grad påvirker mere sårbare grupper eller lavindkomstgrupper). Nogle politiske løsningsmodeller kan gavne eller skade visse interessenter mere end andre, og eventuelle utilsigtede konsekvenser som disse skal tages i betragtning. At tage højde for kumulative virkninger betyder, at indvirkningen på fremtidige generationer bør overvejes på en forholdsmæssig måde, og den modellerede indvirkning på fremtidige generationer påvirkes i høj grad af valget af den sociale diskonteringssats (se trin 2 ovenfor).

7.   OVERVÅGNING OG RAPPORTERING

Artikel 3 i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv indeholder forskellige krav, der er relevante for overvågning og rapportering af anvendelsen af princippet om energieffektivitet først, og navnlig fremhæves dets relevans for en bred vifte af sektorer og større investeringsbeslutninger, herunder energisektoren, bygninger, transport, vand, IKT, landbrug og den finansielle sektor. Derfor skal overvågnings- og rapporteringskrav anvendes på beslutninger i hele økonomien, hvilket yderligere bekræftes af artikel 3, stk. 1, som oplister de relevante sektorer, og artikel 3, stk. 4, ifølge hvilket medlemsstaterne skal udpege kompetente myndigheder til at overvåge anvendelsen heraf. Ifølge artikel 3, stk. 5, litra c)-d), skal medlemsstaterne desuden identificere specifikke enheder, der skal føre tilsyn med overvågningen af princippets anvendelse og dets tilhørende lovgivningsmæssige rammer.

Medlemsstaterne er også ansvarlige for at vurdere anvendelsen af og fordelene ved princippet om energieffektivitet først i deres energisystemer, især med hensyn til energiforbrug, samt for at udarbejde et katalog over foranstaltninger, der er gennemført for at fjerne lovgivningsmæssige eller ikkelovgivningsmæssige barrierer og dermed lette vedtagelsen af princippet om energieffektivitet først og løsninger på efterspørgselssiden.

7.1.   Overvågning af anvendelsen af princippet om energieffektivitet først og formidling af de opnåede resultater

I henhold til artikel 3, stk. 4, skal medlemsstaterne »overvåge anvendelsen af princippet om energieffektivitet først, herunder, hvor det er relevant, sektorintegration og tværsektorielle indvirkninger, i det omfang politik, planlægning og investeringsbeslutninger er underlagt krav om godkendelse og overvågning«. Medlemsstaterne skal udpege de kompetente myndigheder, der skal udføre overvågningsopgaverne. Der kræves overvågning af beslutninger, der allerede er underlagt eksisterende godkendelses- og overvågningskrav. Dette sikrer, at byrden for medlemsstaterne reduceres, da det kun gælder i tilfælde, hvor der allerede er indført overvågningsprocedurer.

Overvågning af anvendelsen af princippet om energieffektivitet først kan integreres i bredere overvågningsprocesser på forskellige niveauer. De myndigheder, der er ansvarlige for at overvåge anvendelsen af princippet om energieffektivitet først, behøver ikke at være de samme myndigheder, som har ansvar for godkendelse og overvågning af andre aspekter af beslutningsprocessen. Der er dog åbenlyse fordele ved at føje overvågning af princippet om energieffektivitet først til de eksisterende overvågningsaktiviteter.

Tilsvarende kan rapportering om princippet om energieffektivitet først defineres som en særskilt proces eller som en del af en bredere rapporteringsproces:

a)

Nye processer eller som led i eksisterende rapporteringsprocesser om energieffektivitet: Afhængigt af, hvordan medlemsstaterne i øjeblikket indsamler oplysninger om energieffektivitet og klimaindsats, kan rapportering om princippet om energieffektivitet først indgå i de nuværende dataindsamlingsaktiviteter, eller organet med ansvar for overvågningen kan udvikle dedikerede processer.

b)

En del af bredere rapporteringsprocesser: Medlemsstaterne kan kræve, at årsrapporten fra alle offentlige organer (eller fra alle offentlige organer, der opfylder et bestemt sæt krav) indeholder et særligt afsnit om anvendelsen af princippet om energieffektivitet først. Ideelt set kan interessenter, der har gennemført princippet om energieffektivitet først, indtaste de krævede oplysninger i foruddefinerede skabeloner, så aggregering på nationalt plan er ligetil. For at gøre brug af eksisterende processer, der dækker den private sektor, kan medlemsstaterne også kræve, at private enheder rapporterer om, hvordan princippet om energieffektivitet først blev anvendt som led i eksisterende tilladelsesprocesser, f.eks. i henhold til direktivet om industrielle emissioner.

Et centralt spørgsmål for medlemsstaterne er, hvordan store investeringsbeslutninger truffet af offentligt ejede eller regulerede enheder og aktører på energimarkedet bør overvåges. Artikel 3, stk. 4, antyder, at rapportering kun skal ske som led i beslutninger, der allerede overvåges. I tilfælde af planlægnings- og investeringsbeslutninger truffet af enheder, der ikke er under et offentligt organs fulde kontrol (uafhængige enheder, regulerede enheder, markedsaktører), tyder dette på, at det offentlige organ, der har ansvaret for at godkende beslutningen, også kan være det, der skal rapportere.

En vigtig præcisering er, at de grænser, der er fastsat i artikel 3, ikke forhindrer medlemsstaterne i at vælge lavere tærskler for anvendelsen af princippet om energieffektivitet først og rapporteringskravene.

I henhold til artikel 3, stk. 4, skal sektorintegration og tværsektorielle virkninger, hvor det er relevant, overvåges i forbindelse med planlægnings-, politik- og investeringsbeslutninger, der allerede er underlagt godkendelses- og overvågningskrav.

Energisystemernes indbyrdes forbundethed med andre sektorer gør det nødvendigt at overvåge, hvordan princippet om energieffektivitet først fremmer systemintegration og skaber tværsektorielle fordele. Dette omfatter en undersøgelse af, hvordan energieffektivitet kan understøtte netstabilitet, mindske afhængigheden af energiimport og bidrage til den cirkulære økonomi.

Tidspunktet for måling af disse KPI'er bør være i overensstemmelse med beslutningsprocesserne, implementeringsplanerne og de strategiske revisionsperioder for den relevante planlægnings-, politik- eller større investeringsbeslutning.

7.2.   Dataindsamlingsprocesser (fra offentlige organer og markedsaktører)

Medlemsstaterne bør etablere dataindsamlingsprocesser og -systemer, der sikrer, at oplysninger stilles rettidigt og sammenhængende til rådighed. Det anbefales på det kraftigste at etablere digitale platforme, som mindsker den administrative byrde for interessenter og offentlige organer. Medlemsstaterne bør bestræbe sig på at udnytte processer, der sikrer, at de samme data kun indsamles én gang, men at relevante myndigheder får adgang til databasen.

På grundlag af de oplysninger, der skal indberettes, bør medlemsstaterne indføre et system, der giver dem den nødvendige dokumentation for denne indberetning. Dokumentationen kan enten tilvejebringes ved at indsamle de relevante oplysninger direkte (f.eks. en liste over alle større beslutninger, som indberettet af de forskellige interessenter), eller ved at anvende andre oplysninger, der allerede er indsamlet og tilgængelige (f.eks. en liste over alle investeringer over tærsklen i artikel 3 baseret på en analyse af budgetgodkendelser på ministerielt niveau).

Ud over data om anvendelsen af princippet om energieffektivitet først på planlægnings-, politik- og investeringsbeslutninger bør medlemsstaterne ved andre midler (f.eks. målrettet forskning) indsamle oplysninger om foranstaltninger, der er iværksat for at fjerne hindringer for anvendelsen af princippet om energieffektivitet først. En sådan dataindsamling bør koordineres med andet arbejde, der er planlagt for at opdatere de nationale energi- og klimaplaner, for at minimere dataindsamlingsindsatsen og sikre, at virkningerne af andre politikker (f.eks. energieffektivitetspolitikker generelt) kan tages i betragtning, når der rapporteres om hindringer for energieffektivitet først.

7.3.   Rapportering om princippet om energieffektivitet først

I henhold til artikel 3, stk. 5, litra d), i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv skal medlemsstaterne som led i deres nationale energi- og klimafremskridtsrapporter aflægge rapport om, »hvordan der på nationalt og, hvor det er relevant, regionalt og lokalt plan er taget hensyn til princippet om energieffektivitet først i forbindelse med planlægning, politikker og større investeringsbeslutninger i relation til de nationale og regionale energisystemer«. Afsnit 5 i bilaget til henstilling (EU) 2024/2143 indeholder nogle retningslinjer for rapporteringskravene.

I artikel 3, stk. 5, litra d), nævnes de data, som medlemsstaterne forventes at indberette:

a)	vurdering af anvendelsen af og fordelene ved princippet om energieffektivitet først i energisystemer.

b)	foranstaltninger truffet for at fjerne regulatoriske og ikkeregulatoriske barrierer for gennemførelsen af princippet om energieffektivitet først.

Disse to elementer bør betragtes som et minimum, og medlemsstaterne kan indberette flere oplysninger om, hvordan de har indarbejdet princippet om energieffektivitet først i deres beslutningsprocesser.

7.3.1.   Indberetning af anvendelsen af og fordelene ved princippet om energieffektivitet først

Rapporteringen om anvendelsen af princippet om energieffektivitet først skal omfatte planlægnings-, politik- og investeringsbeslutninger, der er blevet påvirket af anvendelsen af princippet om energieffektivitet først, og som sigter mod de fordele, som medlemsstaterne forventer at opnå.

For hver afgørelse kunne medlemsstaterne:

a)	angive, om der først blev udformet og valgt en eller flere specifikke muligheder i henhold til princippet om energieffektivitet først (ja/nej).

b)	fremlægge en kvantificering af de samlede fordele, hvor værdien af de bredere fordele angives særskilt for de enkelte løsninger (i EUR)

c)	fremlægge en kvantificering af det samlede energiforbrug i løsningerne (i GWh). Dette bør omfatte løsningernes energiforbrug i hele deres levetid

d)

medtage en bemærkning, der dækker: 1) detaljerede oplysninger om, i hvilket omfang løsningen stadig omfatter hensyn til energieffektivitet (kvalitativ indikator/beskrivelse), hvis der er valgt et løsningsalternativ til en mulighed i henhold til princippet om energieffektivitet først 2) overvejelser vedrørende efterspørgselsrespons og fleksibilitet for begge løsninger 3) enhver anden forklaring, f.eks. vedrørende usikkerheden i opgørelsen af fordele, eller om inddragelsen af bredere fordele ændrede valget af den foretrukne løsning.

De samme oplysninger kan bruges til at rapportere til Europa-Kommissionen. Medlemsstaterne kan f.eks. kræve, at for så vidt angår alle væsentlige afgørelser, for hvilke en formel godkendelse er nødvendig, skal følgende klart angives i deres konsekvensvurdering eller i en lignende vurdering forud for godkendelsen:

a)	Angiv blandt de overvejede muligheder, hvilke der var en anvendelse af princippet om energieffektivitet først (muligheder, hvor energieffektivitet blev prioriteret).

b)	Fremlæg omkostningerne og fordelene ved mulighederne i henhold til princippet om energieffektivitet først samt ved mindst én anden hovedmulighed (enten den valgte mulighed eller den næstbedste mulighed, hvis en mulighed i henhold til princippet om energieffektivitet først blev valgt).

c)	Kræv, at konsekvensanalyserapporten særskilt præsenterer de direkte fordele og de bredere gevinster ved de muligheder, der er defineret i det foregående punkt.

7.3.2.   Rapportering om foranstaltninger, der er truffet for at fjerne lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige hindringer

I henhold til artikel 3, stk. 5, litra d), nr. ii), skal medlemsstaterne indberette »en liste over foranstaltninger til afskaffelse af alle unødvendige lovgivningsmæssige eller ikkelovgivningsmæssige hindringer for gennemførelsen af princippet om energieffektivitet først og løsninger på efterspørgselssiden gennem identificering af national lovgivning og nationale foranstaltninger, der strider mod princippet om energieffektivitet først«.

Dette antyder, at medlemsstaternes rapporter bør dække følgende:

a)	tiltag til at fjerne unødvendige lovgivningsmæssige barrierer for gennemførelsen af princippet om energieffektivitet først og løsninger på efterspørgselssiden

b)	tiltag til håndtering af ikkelovgivningsmæssige hindringer for gennemførelsen af princippet om energieffektivitet først og løsninger på efterspørgselssiden

c)	liste over national lovgivning og foranstaltninger, der er identificeret som værende i strid med princippet om energieffektivitet først.

Det første skridt til at sikre en korrekt gennemførelse af princippet om energieffektivitet først er således at gennemgå eksisterende politikker og vurdere, om de er i overensstemmelse med princippet, eller i det mindste ikke hindrer dets gennemførelse (87). Indførelsen af energieffektivitet først som et overordnet princip er ikke tilstrækkeligt til at sikre dets gennemførelse: Gennemførelsen heraf skal planlægges nøje, og der skal indføres tilpasninger af beslutningsprocesser, forvaltningsstrukturer og investeringsrammer på alle områder, herunder bygningspolitikker, energisektoren, klimaindsatsen, forvaltningssystemer, politiske mål osv. Oftest betyder gennemførelsen af princippet om energieffektivitet først ikke, at der skal vedtages nye politikker, men først og fremmest, at det skal sikres, at de eksisterende politikker og bestemmelser er i overensstemmelse med princippet om energieffektivitet først.

Sådanne foranstaltninger kan omfatte generelle foranstaltninger såsom retningslinjer, metoder og proceskrav for at sikre, at princippet om energieffektivitet først kan anvendes på relevante beslutninger vedrørende planlægning, politik og større investeringer. Disse kan være generelle eller rettet mod bestemte sektorer eller beslutningstagende organer.

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119.

(2)  The future of European competitiveness, Part B | In-depth analysis and recommendations, s. 25.

(3)  REPowerEU-planen (COM(2022) 230 final).

(4)  Køreplan for at bringe importen af russisk energi til ophør (COM(2025) 440).

(5)  The future of European competitiveness, Part B | In-depth analysis and recommendations, s. 106.

(6)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, Handlingsplan for energi til overkommelige priser: Udnyttelse af energiunionens sande værdi for at sikre alle europæere effektiv og ren energi til overkommelige priser, COM(2025) 79 final.

(7)  Et konkurrenceevnekompas for EU. COM(2025) 30 final.

(8)  Nye impulser til energieffektivitet. Findes på: https://energy.ec.europa.eu/topics/energy-efficiency/new-impetus-energy-efficiency_en.

(9)  Et enklere og hurtigere Europa: Meddelelse om gennemførelse og forenkling (Europa-Kommissionen, 2024-2029). Findes på: https://commission.europa.eu/document/download/8556fc33-48a3-4a96-94e8-8ecacef1ea18_en?filename=250201_Simplification_Communication_en.pdf.

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1099/2008 af 22. oktober 2008 om energistatistik (EUT L 304 af 14.11.2008, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2008/1099/oj).

(11)  Værktøjskassen for bedre regulering, som supplerer retningslinjerne for bedre regulering, der blev fremlagt i SWD(2021) 305 final, juli 2023, s. 556. Findes på: https://commission.europa.eu/law/law-making-process/planning-and-proposing-law/better-regulation/better-regulation-guidelines-and-toolbox_en.

(12)  Ibid, s. 552.

(13)  Europa-Kommissionen, Energy balance guide, Methodology guide for the construction of energy balances & Operational guide for the energy balance builder tool, 2019.

(14)  Det internationale energiagentur (2012). Spreading the net: The multiple benefits of energy efficiency improvements.

(15)  BPIE (2020). Building renovation: a kick-starter for the EU economy. Findes på: https://www.renovate-europe.eu/2020/06/10/building-renovation-a-kick-starter-for-the-eu-economy/.

(16)  Det internationale energiagentur (2014). Capturing the Multiple Benefits of Energy Efficiency, s. 38.

(17)  Værktøjskassen for bedre regulering, som supplerer retningslinjerne for bedre regulering, der blev fremlagt i SWD(2021) 305 final, juli 2023, s. 566.

(18)  Commission Staff Working Document, Better Regulation Guidelines (SWD(2021) 305 final).

(19)  Energy balance guide: Methodology guide for the construction of energy balances & Operational guide for the energy balance builder tool, Eurostat, 31. januar 2019.

(20)  Det internationale energiagentur (2012). Spreading the net: The multiple benefits of energy efficiency improvements.

(21)  Det internationale energiagentur (2014). Capturing the Multiple Benefits of Energy Efficiency.

(22)  Det internationale energiagentur (2025). Multiple Benefits of Energy Efficiency.

(23)  The Economics of Biophilia, 1st ed., Why designing with nature in mind makes financial sense, 2012.

(24)  F. J. Aguilar, (1967), Scanning the business environment.

(43)  Det internationale energiagentur (2014). Capturing the Multiple Benefits of Energy Efficiency, s. 41.

(44)  Det internationale energiagentur (2014). Capturing the Multiple Benefits of Energy Efficiency, s. 137.

(45)  Ibid, s. 189.

(46)  MICATool gør det muligt for beslutningstagere og praktikere at foretage forenklede analyser af forbedringer af energieffektiviteten, sammenligne og vurdere relevansen af de mange virkninger samt styrke rapportering og overvågning. MICAT giver brugeren mulighed for at vælge en politisk foranstaltning i en bestemt sektor, en tidsramme og en geografisk region og derefter kvantificere virkningerne af disse foranstaltninger ved hjælp af en række sociale, økonomiske og økologiske indikatorer. Inputdata kan tilpasses, så de passer til brugerens specifikke situation (dvs. boligmasse og renoveringsrate). Værktøjet kan også værdisætte disse virkninger og vil foretage en simpel cost-benefit-analyse med tilpasningsbare variabler for energiprisfølsomhed, investeringsfølsomhed og kalkulationsrente.

(47)  Thema, J. et al. (2019). The Multiple Benefits of the 2030 EU Energy Efficiency Potential.

(48)  Suerkemper, F. et al. (2022). Overall quantification and monetisation concept. MICAT — Multiple Impacts Calculation Tool (Deliverable 2.1).

(49)  Værktøjskassen for bedre regulering, som supplerer retningslinjerne for bedre regulering, der blev fremlagt i SWD(2021) 305 final, juli 2023, s. 286.

(50)  Ibid, s. 566.

(51)  I. Azzini, G. Listorti, T. Mara and R. Rosati, Uncertainty and Sensitivity Analysis for policy decision making, EUR 30432 EN, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2020, ISBN 978-92-76-24752-4, doi:10.2760/922129, JRC122132.

(52)  Suerkemper, F. et al. (2022). Overall quantification and monetisation concept. MICAT — Multiple Impacts Calculation Tool (Deliverable 2.1).

(53)  Ürge-Vorsatz, D. et al. (2015). Literature review on Multiple Impact quantification methodologies, D2.1 report, COMBI project.

(67)  Life Cycle Assessment & the EF methods: Comprehensive coverage of impacts, https://green-forum.ec.europa.eu/green-business/environmental-footprint-methods/life-cycle-assessment-ef-methods_en.

(68)  Ürge-Vorsatz, D. et al. (2015). Literature review on Multiple Impact quantification methodologies, D2.1 report, COMBI project.

(69)  Suerkemper, F. et al. (2022). Overall quantification and monetisation concept. MICAT — Multiple Impacts Calculation Tool (Deliverable 2.1).

(70)  Mzavanadze, Nora. (2018a). Quantifying air pollution impacts of energy efficiency COMBI D3.4 Final report.

(71)  Naess-Schmidt, H. S., Hansen, M. B. W., Wilke, S., Lumby, B. M. (2018). Macro-economy impacts of energy efficiency COMBI D6.4 Final report.

(72)  Kommissionens henstilling (EU) 2024/2143 af 29. juli 2024 om retningslinjer for fortolkningen af artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 for så vidt angår princippet om energieffektivitet først (EUT L, 2024/2143, 9.8.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reco/2024/2143/oj).

(73)  Det internationale energiagentur (2014). Capturing the Multiple Benefits of Energy Efficiency, s. 190.

(74)  Værktøjskassen for bedre regulering, som supplerer retningslinjerne for bedre regulering, der blev fremlagt i SWD(2021) 305 final, juli 2023, værktøj nr. 60.

(75)  Macias Moy, D., Bisselink, B., Dutiel, O., Ferreira Cordeiro, N., Garcia Gorriz, E., Grizzetti, B., Hanke, G., Miladinova-Marinova, S., Parn, O., Piroddi, C., Pistocchi, A., Polimene, L., Ruiz Orejon Sanchez Pastor, L., Serpetti, N., Stips, A., Trichakis, I., Udias Moinelo, A. og Vigiak, O., Outline of the dynamic baseline for the MSFD Impact Assessment analysis in the context of the Blue2 Modelling Framework initiative, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2023, doi:10.2760/747000, JRC134027.

(76)  Værktøjskassen for bedre regulering, som supplerer retningslinjerne for bedre regulering, der blev fremlagt i SWD(2021) 305 final, juli 2023, værktøj nr. 60.

(77)  ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE SWD(2021) 305 final, Retningslinjer for bedre regulering, Bruxelles, 3.11.2021, s. 33.

(78)  Værktøjskassen for bedre regulering, som supplerer retningslinjerne for bedre regulering, der blev fremlagt i SWD(2021) 305 final, juli 2023, værktøj nr. 64.

(79)  Hermelink, A.H. & de Jager, D. (2015). Evaluating our future: The crucial role of discount rates in European Commission energy system modelling.

(80)  Det internationale energiagentur (2014). Capturing the Multiple Benefits of Energy Efficiency, s. 189.

(81)  Værktøjskassen for bedre regulering, som supplerer retningslinjerne for bedre regulering, der blev fremlagt i SWD(2021) 305 final, juli 2023, s. 520.

(82)  Værktøjskassen for bedre regulering, som supplerer retningslinjerne for bedre regulering, der blev fremlagt i SWD(2021) 305 final, juli 2023. Beslutningsanalyser baseret på en række kriterier er særligt hensigtsmæssige i tilfælde af komplekse interaktioner, hvor forskellige kvantificerede virkninger måles i forskellige enheder, såsom bredere fordele.

(83)  Ürge-Vorsatz, D., Kelemen, A., Gupta, M., Chatterjee, S., Egyed, M., Reith, A. (2015). Literature review on Multiple Impact quantification methodologies, D2.1 report, COMBI project. Findes på: https://combi-project.eu/wp-content/uploads/2015/09/D2.1_LR-methodologies.pdf.

(84)  Værktøjskassen for bedre regulering, som supplerer retningslinjerne for bedre regulering, der blev fremlagt i SWD(2021) 305 final, juli 2023, s. 557.

(85)  Desuden anbefales en følsomhedsanalyse vedrørende den valgte kalkulationsrente (se trin 2).

(86)  Værktøjskassen for bedre regulering, som supplerer retningslinjerne for bedre regulering, der blev fremlagt i SWD(2021) 305 final, juli 2023, s. 557.

(87)  ENEFIRST, 2022. How to operationalise Energy Efficiency First (EE1st) in the EU? Key recommendations to Member States. Deliverable D5.3 fra ENEFIRST-projektet, finansieret af H2020-programmet, D.5.3_ENEFIRST_recommendations_FINAL.pdf.