(1)

Den 6. marts 2025 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af krydsfiner af nåletræsved med oprindelse i Den Føderative Republik Brasilien (»det pågældende land« eller »Brasilien«) på grundlag af artikel 5 i grundforordningen. Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (2) (»indledningsmeddelelsen«).

(2)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 20. januar 2025 af Softwood Plywood Consortium (»klageren«). Klagen blev indgivet på vegne af EU-erhvervsgrenen for krydsfiner af nåletræsved, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 4. Klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(3)

Kommissionen gjorde importen af krydsfiner af nåletræsved med oprindelse i Brasilien til genstand for registrering ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/922 (3) (»forordningen om registrering«).

(4)

Den 7. oktober 2025 gav Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 19a parterne et sammendrag vedrørende den foreslåede told og nærmere oplysninger om beregningen af dumpingmargenerne og de margener, der er tilstrækkelige til at afhjælpe den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen. Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til nøjagtigheden af beregningerne inden for tre arbejdsdage.

(5)

Den 4. november 2025 indførte Kommissionen ved gennemførelsesforordning (EU) 2025/2219 (4) (»forordningen om midlertidig told«) en midlertidig antidumpingtold på importen af krydsfiner af nåletræsved med oprindelse i Brasilien.

(6)

Som anført i betragtning 225 og 226 i forordningen om midlertidig told modtog Kommissionen bemærkninger i forhåndsfremlæggelsesfasen fra den eksporterende producent Indústria de Compensados Guararapes Ltda. (»Guararapes«) og korrigerede virksomhedens dumpingmargen i overensstemmelse hermed.

(7)

Efter fremlæggelsen af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for indførelsen af en midlertidig antidumpingtold (»den foreløbige fremlæggelse af oplysninger«), indsendte nedenstående parter skriftlige indlæg og tilkendegav deres synspunkter vedrørende de foreløbige konklusioner inden for den frist, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, i forordningen om midlertidig told:

(8)

De parter, som anmodede herom, fik mulighed for at blive hørt. Der blev afholdt høringer med klageren og med ABIMCI sammen med den stikprøveudtagne eksporterende producent Guararapes.

(9)

Kommissionen fortsatte bestræbelserne på at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at nå frem til de endelige konklusioner. Kommissionen tog hensyn til de bemærkninger, som interesserede parter havde fremsat, og ændrede om nødvendigt sine foreløbige konklusioner for at nå frem til sine endelig konklusioner.

(10)

Kommissionen orienterede samtlige interesserede parter om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for hensigten om at indføre en endelig antidumpingtold på importen af den pågældende vare med oprindelse i Brasilien (»den endelige fremlæggelse af oplysninger«). Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger.

(11)

Nedenstående interesserede parter indsendte skriftlige indlæg og tilkendegav deres synspunkter vedrørende de endelige konklusioner:

(12)

På baggrund af forordningen om midlertidig told og den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog PTIA sin påstand om fortrolig behandling af visse skadesindikatorer i klagen og hævdede, at Kommissionen i forordningen om midlertidig told ikke havde undersøgt, hvorvidt der var god grund til en sådan fortrolig behandling af konsoliderede data.

(13)

Kommissionen fandt, at der var god grund til fortrolig behandling, idet selv de aggregerede data vil kunne gøre det muligt for interesserede parter, herunder virksomhederne inden for selve den klagende sammenslutning, at udlede gruppespecifikke data heraf. De forelagte intervaller og indekser gjorde det muligt for andre interesserede parter at udøve deres ret til forsvar og i tilstrækkelig grad forstå udviklingen i de skadesindikatorer, som klagen var baseret på. Kommissionen fandt derfor, at kravene i grundforordningens artikel stk. 19, var opfyldt.

(14)

Kommissionen bekræftede derfor konklusionerne i betragtning 6-31 i forordningen om midlertidig told.

(15)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger kontaktede den eksporterende producent Itamarati Industria de Compensados Ltda, som ikke indgik i stikprøven, Kommissionen og anmodede om en berigtigelse af virksomhedens navn i bilaget til forordningen om midlertidig told.

(16)

Virksomheden havde indgivet sit navn i stikprøvesystemet, men havde også oversat navnet til engelsk, og denne oversættelse var blevet anvendt som virksomhedens navn i bilaget.

(17)

Der blev offentliggjort en berigtigelse i Den Europæiske Unions Tidende den 5. december 2025 (5) for at rette denne skrivefejl.

(18)

I undersøgelsens endelige fase blev der aflagt yderligere kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

Importører

Brugere

(19)

Betragtning 48 i forordningen om midlertidig told indeholder definitionen af den undersøgte vare, som er krydsfiner udelukkende bestående af plader af træ (bortset fra bambus), hvoraf hver enkelt plade er af en tykkelse på højst 6 mm og begge udvendige lag er af nåletræsved, også overtrukket eller overfladebelagt (»krydsfiner af nåletræsved«), i øjeblikket tariferet under KN-kode 4412 39 00 (»den undersøgte vare«).

(20)

På baggrund af forordningen om midlertidig told gentog PTIA sin påstand om, at krydsfiner af fyrretræ og krydsfiner af gran er forskellige varer, som ikke kan grupperes under én enkelt varedefinition. I den forbindelse hævdede PTIA, at Kommissionen i forordningen om midlertidig told ikke forklarede, hvorfor et højt harpiksindhold var en relevant egenskab ved vurderingen af varers indbyrdes udskiftelighed, mens andre faktorer, f.eks. elasticitetsmodul, trykstyrke eller brudmodul, ikke var det. PTIA henviste til sagen om krydsfiner af løvtræsved, hvor Kommissionen fandt, at forskellige arter inden for familien »løvtræsved« i botanisk forstand ikke kan grupperes under samme varedefinition.

(21)

PTIA gentog også, at krydsfiner af gran og fyrretræ fremstillet i Unionen opfylder kravet til strukturelle anvendelsesformål, mens brasiliansk krydsfiner af fyrretræ generelt er plader af lav kvalitet, der hovedsagelig bruges til ikkestrukturelle anvendelsesformål. Den anmodede om en analyse af markedssegmenterne, da fyr og gran efter dens opfattelse ikke er indbyrdes udskiftelige.

(22)

Kommissionen fandt, at de yderligere egenskaber, som PTIA anførte, ikke førte til et andet anvendelsesformål eller en anden distributionskanal. Desuden blev importeret brasiliansk krydsfiner af fyrretræ certificeret til et strukturelt anvendelsesformål, og ikke al europæisk krydsfiner af nåletræsved, der sælges, er certificeret til et strukturelt anvendelsesformål. Da træ er et naturprodukt, varierer egenskaberne selv inden for de samme træarter.

(23)

Kommissionen fandt, at brugerne med henblik på et strukturelt anvendelsesformål ville kræve en certificering, mens sælgerne eller importørerne med henblik på et strukturelt anvendelsesformål ikke ville investere i en certificering. Selve certificeringen ændrede imidlertid ikke egenskaberne. Selv uden certificering som et særligt kriterium sikrede de varekontrolnumre, som Kommissionen anvendte under undersøgelsen, en tilstrækkelig sondring mellem forskellige kvaliteter.

(24)

Situationen kan derfor ikke sammenlignes med den nævnte sondring i sagen om krydsfiner af løvtræsved.

(25)

På baggrund af den endelige fremlæggelse af oplysninger argumenterede PTIA på ny for, at krydsfiner af fyrretræ og krydsfiner af grantræ er forskellige varer, og for,at spørgsmålet om, hvorvidt krydsfiner er certificeret til strukturelle anvendelsesformål eller ej, havde betydning for panelernes kvalitet og anvendelsesformål. PTIA anmodede igen om en analyse af markedssegmenterne med adskillelse af grantræ og fyrretræ.

(26)

PTIA fremlagde ikke flere nye kendsgerninger eller argumenter, som vil kunne ændre Kommissionens tidligere konklusioner.

(27)

Kommissionen afviste dette argument og bekræftede sin konklusion i betragtning 62 i forordningen om midlertidig told.

(28)

Der blev ikke modtaget bemærkninger til beregningen af den normale værdi. Kommissionen bekræftede derfor sine foreløbige konklusioner i betragtning 63-78 i forordningen om midlertidig told.

(29)

I sine bemærkninger til den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anmodede klageren om, at Kommissionen beregnede eksportprisen på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 9, for den brasilianske eksporterende producent Nereu Rodrigues & Cia Ltda (»Nereu«), hvor salget fandt sted gennem deres forretningsmæssigt forbundne handelsvirksomhed i Brasilien til den første uafhængige kunde i Unionen, ud over den justering, der allerede var foretaget i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i).

(30)

Klageren hævdede, at salget fra den forretningsmæssigt forbundne handelsvirksomhed til Unionen var upålideligt på grund af forbindelsen mellem eksportøren og handelsvirksomheden.

(31)

Kommissionen afviste denne påstand, da den som forklaret i betragtning 84-87 i forordningen om midlertidig told fandt, at den pågældende forhandler udførte funktioner som dem, der udføres af en agent, der arbejder på provisionsbasis.

(32)

Som følge heraf justerede Kommissionen eksportprisen for salget via den forretningsmæssigt forbundne forhandler i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), og den kan ikke yderligere justere eksportprisen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9, for de samme omkostninger og funktioner i handelsvirksomheden.

(33)

Den forretningsmæssigt forbundne brasilianske forhandlers efterfølgende salg til den første uafhængige kunde og ikke forretningsmæssigt forbundne importør i Unionen blev anset for at være pålideligt. Der foreligger ingen dokumentation for en kompensationsaftale eller -forbindelse mellem den forretningsmæssigt forbundne handelsvirksomhed og den ikke forretningsmæssigt forbundne importør. Eksportprisen er derfor den pris, der faktisk blev betalt for varen, når den blev solgt med henblik på eksport til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8, og justeret i henhold til grundforordningens artikel 2, stk.10, litra i), som forklaret ovenfor.

(34)

Artikel 2, stk. 9 i grundforordningen, finder ikke anvendelse i en situation, hvor der foreligger en pålidelig eksportpris baseret på et salg til den første uafhængige kunde i Unionen.

(35)

Følgelig blev klagerens anmodning om at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 9, på Nereus eksport gennem deres forretningsmæssigt forbundne brasilianske handelsvirksomhed afvist.

(36)

På baggrund af den endelige fremlæggelse af oplysninger anmodede klageren igen om, at Kommissionen justerede eksportprisen mellem den forretningsmæssigt forbundne brasilianske forhandler og den første uafhængige kunde i Unionen, på grundlag af forbindelsen mellem den eksporterende producent Nereu og dennes forretningsmæssigt forbundne forhandler.

(37)

Kommissionen afviste klagerens påstand om, at den eksportpris, der blev aftalt mellem den forretningsmæssigt forbundne forhandler og den første uafhængige kunde i Unionen, nødvendigvis er upålidelig på grund af forbindelsen mellem den eksporterende producent og dennes forretningsmæssigt forbundne forhandler. Kommissionen så ingen grund til at afvise denne eksportpris i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9, og beregne en eksportpris mellem forhandleren og den første uafhængige kunde, Unionens grænse.

(38)

Klageren argumenterede igen for, at et rimeligt beløb til fortjeneste bør trækkes fra eksportprisen i henhold til artikel 2, stk. 9 i grundforordningen, som led i beregningen af en eksportpris, Unionens grænse, og så igen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), for at sikre en rimelig sammenligning mellem eksportprisen og den normale værdi.

(39)

Kommissionen afviste igen dette argument, da eksportprisen mellem den forretningsmæssigt forbundne forhandler i Brasilien og den ikke forretningsmæssigt forbundne importør blev anset for at være pålidelig og der derfor ikke var belæg for en justering heraf i henhold til artikel 2, stk. 9 i grundforordningen.

(40)

Kommissionen bekræftede derfor sine foreløbige konklusioner i betragtning 79-80 i forordningen om midlertidig told.

(41)

Klageren anmodede i sine bemærkninger til den foreløbige fremlæggelse af oplysninger Kommissionen om at overveje en højere fortjenstmargen til beregning af justeringen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), for Nereus salg via dennes forretningsmæssigt forbundne handelsvirksomhed.

(42)

Kommissionen afviste denne anmodning. Den fortjenstmargen, der blev anvendt til justeringen, var baseret på fortjenesten hos de to efterprøvede ikke forretningsmæssigt forbundne importører ved import og videresalg af krydsfiner af nåletræsved. Ingen anden efterprøvet fortjenstmargen hos en importør af krydsfiner af nåletræsved var tilgængelig eller blev stillet til rådighed af klageren.

(43)

I sine kommentarer til den endelige fremlæggelse af oplysninger anmodede klageren på ny Kommissionen om at anvende en højere fortjenstmargen til justeringen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), og om at afvise de to ikke forretningsmæssigt forbundne importørers efterprøvede gennemsnitlige fortjeneste fra salg og import af krydsfiner af nåletræsved.

(44)

Klageren anmodede Kommissionen om at anse denne efterprøvede fortjeneste for urimelig og at lade den erstatte af en teoretisk fortjeneste, som ligger »over standardfortjenesten på 6 %«. Klageren påberåbte sig forskellige fortilfælde med henblik på denne anmodning, herunder Sag T-190/08 CHEMK og KF mod Rådet (6).

(45)

Klageren hævdede, at Retten i nævnte doms præmis 30 gav Kommissionen et valg mellem at »bruge en forretningsmæssigt forbundet importørs faktiske fortjenstmargen eller at bruge en teoretisk fortjenstmargen for ikke-forbundne importører, idet den eneste betingelse er, at nævnte margen er rimelig.«

(46)

Kommissionen bemærkede, at det i præmis 30 ganske rigtigt fastsættes, »at grundforordningens artikel 2, stk. 9, skal fortolkes således, at institutionerne kan vælge mellem at bruge en forretningsmæssigt forbundet importørs faktiske fortjenstmargen eller at bruge en teoretisk fortjenstmargen for ikke-forbundne importører, idet den eneste betingelse er, at nævnte margen er rimelig.«

(47)

Kommissionen har efterprøvet to ikke forretningsmæssigt forbundne importører og fandt, at den opnåede fortjeneste ved import og salg af krydsfiner af nåletræsved befandt sig på et rimeligt niveau i overensstemmelse med ovennævnte dom.

(48)

Klageren henviste også til de to efterprøvede importørers samlede fortjeneste og anførte, at forskellen mellem disse virksomheders samlede fortjeneste og den konstaterede fortjeneste fra deres import og salg af krydsfiner af nåletræsved sår væsentlig tvivl om pålideligheden af de data, som Kommissionen anvendte til justeringen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10. litra i).

(49)

I forbindelse med efterprøvningen af de to importører tjekkede og efterprøvede Kommissionen virksomhedernes fortjeneste som helhed og deres fortjeneste ved import og videresalg af krydsfiner af nåletræsved og var tilfreds med både de efterprøvede data og årsagerne til forskellene.

(50)

De to efterprøvede importører anførte i deres svar på den endelige fremlæggelse af oplysninger, at der i deres samlede fortjenstmargin var indregnet andre varer, der genererer forskellige grader af fortjeneste, og som ikke er knyttet til den pågældende vare. Krydsfiner af nåletræsved fra Brasilien er for dem en råvare, som ikke genererer en høj margin. For dem genereres fortjeneste snarere fra kvantitet end fra prisen.

(51)

På denne baggrund blev klagerens påstand afvist, og der blev ikke foretaget nogen ændringer i den fortjeneste, der tidligere var blevet anvendt til at beregne justeringen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i).

(52)

Kommissionen bekræftede derfor sine foreløbige konklusioner i betragtning 81-87 i forordningen om midlertidig told.

(53)

Da der ikke blev accepteret nogen krav vedrørende beregning af dumpingmargenen, bekræftes konklusionerne i betragtning 94 i forordningen om midlertidig told.

(54)

Klageren anmodede i sine bemærkninger til den foreløbige fremlæggelse af oplysninger Kommissionen om at fremlægge den metode, der blev anvendt til at fastsætte prisen, Unionens grænse (»cif-prisen«), hvis eksportprisen ikke var angivet pr. Unionens grænse.

(55)

Kommissionen bekræftede, at når eksportpriserne er angivet ab fabrik eller frit om bord (»fob«), er de eksporterende producenter forpligtet til at beregne eksportprisen, Unionens grænse. De eksporterende producenter skal lave denne beregning ved hjælp af data fra deres egne eksportpriser på cif-niveau eller fra bekræftede prisangivelser fra speditører for omkostningerne ved salg til Unionens grænse.

(56)

Denne metode blev anvendt i denne undersøgelse, hvor eksportprisen ikke var angivet pr. Unionens grænse. I overensstemmelse med anmodningerne fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter blev der ikke fremlagt virksomhedsspecifikke oplysninger.

(57)

I sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger anmodede klageren om en yderligere fremlæggelse af oplysninger om den type omkostninger, der var lagt til eksportprisen for at beregne cif-værdien.

(58)

Kommissionen bekræftede, at de omkostninger, der var lagt til eksportpriserne ab fabrik er følgende: fragt til eksporthavnen, håndterings- og lasteomkostninger, omkostninger ved søfragt til og forsikring indtil indrejsehavnen i Unionen. Hvis eksportprisen er fob er de sædvanlige tilføjede omkostninger: søfragt til og forsikring indtil indrejsehavnen i Unionen.

(59)

Klageren anmodede igen om disse oplysninger for hver af de stikprøveudtagne eksporterende producenter. Kommissionen bekræftede, at den ikke kunne oplyse de justeringer, der var foretaget for at beregne cif-værdien for hver af de stikprøveudtagne eksporterende producenter, ikke engang i intervaller, da en sådan oplysning ville afsløre de omkostninger, som hver enkelt stikprøveudtagen eksporterende producent selv havde pådraget sig, samt hver enkelt eksporterende producents leveringsbetingelser og kommercielle ordninger

(60)

I betragtning 225 og 226 i forordningen om midlertidig told blev der redegjort for ændringen af cif-prisen for den eksporterende producent Indústria de Compensados Guararapes Ltda mellem forhåndsfremlæggelsen og indførelsen af den midlertidige told. Det blev ikke anset for nødvendigt at fremlægge yderligere oplysninger for, at klageren kunne udøve sin ret til forsvar.

(61)

De endelige dumpingmargener, udtrykt i procent af varens cif-pris (omkostninger, forsikring og fragt), Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende: Som fastsat i betragtning 89 i forordningen om midlertidig told blev den eksporterende producent Nereu Rodrigues & Cia Ltda anset for ikke at foretage dumping.

(62)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, blev betragtning 95-96 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(63)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, blev betragtning 97-99 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(64)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, blev betragtning 100-110 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(65)

På baggrund af forordningen om midlertidig told gentog ABIMCI og PTIA deres påstand, i henhold til hvilken de anfægtede anvendelsen af 2021 som referenceår (basisår) for skadesanalysen og gjorde gældende, at erhvervsgrenene i dette år og i 2022 var under genopretning efter covid-19, og at dette år derfor ikke er repræsentativt for skadesanalysen. De havde allerede fremført dette argument vedrørende klagen og indledningen som anført i betragtning 30 i forordningen om midlertidig told. PTIA gentog sin påstand efter den endelige fremlæggelse af oplysninger.

(66)

De hævdede, at 2021 var et år med opsving efter sammenbruddet i efterspørgslen i 2020 som følge af covid-19, og at anvendelsen af 2021 som referencescenarie risikerede at medføre en overvurdering af visse tendenser, som på mere troværdig vis kunne forklares med andre faktorer.

(67)

De hævdede også, at Kommissionens konklusion i betragtning 31 i forordningen om midlertidig told om, at den valgte betragtede periode til evaluering af skade var i overensstemmelse med Kommissionens faste praksis, ikke tilsidesatte det retlige krav om, at en konstatering af skade skal baseres på en objektiv undersøgelse. Parterne gjorde gældende, at Kommissionen ved at basere sig på rentabilitetsdata for 2017 med henblik på at fastsætte skadesmargenen anerkendte, at indikatorer forud for 2021 kan give et mere nøjagtigt og repræsentativt billede af erhvervsgrenens normale forhold.

(68)

Kommissionen præciserede, at den i betragtning 31 i forordningen om midlertidig told ikke havde henvist til sin praksis med at analysere væsentlig skade over en periode på tre kalenderår plus undersøgelsesperioden som en tilsidesættelse af det retlige krav om en objektiv undersøgelse.

(69)

Tværtimod sikrede indsamlingen af data i denne periode, at ingen begivenheder i et enkelt år alene var afgørende for skadesanalysen. Kommissionen foretog derfor ikke kun en analyse fra start til slut i den betragtede periode, men undersøgte også udviklingen i hvert enkelt år, hvilket førte til de ændringer, der fandt sted fra 2023 til undersøgelsesperioden, for at fastslå skaden i undersøgelsesperioden.

(70)

Ingen af parterne hævdede, at markedssituationen i 2023 eller i undersøgelsesperioden var påvirket af covid-19-pandemien. Det var vigtigt at analysere tendenserne i den betragtede periode og fra 2023 til undersøgelsesperioden.

(71)

Kommissionen afviste derfor argumentet om, at de data, der blev indsamlet for den betragtede periode, og som var i overensstemmelse med Kommissionens praksis, ikke gjorde det muligt at foretage en objektiv analyse af skaden.

(72)

På baggrund af forordningen om midlertidig told hævdede ABIMCI, at faldet i kapacitetsudnyttelsen delvis kan forklares ved EU-erhvervsgrenens beslutning om at øge sin produktionskapacitet i 2022.

(73)

Som det fremgår af tabel 4 i forordningen om midlertidig told, steg EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet kun fra 1 106 000 m3 i 2021 til 1 110 000 m3 i 2022, til 1 113 000 m3 i 2023 og forblev stabil i undersøgelsesperioden. Dette resulterede i en stigning på kun 0,63 % i den betragtede periode.

(74)

Til sammenligning faldt kapacitetsudnyttelsen i samme periode med 24 %.

(75)

Kommissionen afviste derfor argumentet om, at kapacitetsforøgelsen i 2022 eller et hvilket som helst år i den betragtede periode havde en betydelig indflydelse på den faldende kapacitetsudnyttelse.

(76)

Kommissionen bekræftede derfor sin konklusion i betragtning 119 i forordningen om midlertidig told.

(77)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, blev betragtning 120-122 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(78)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, blev betragtning 123 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(79)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, blev betragtning 124-126 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(80)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, blev betragtning 127-128 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(81)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, blev betragtning 129-131 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(82)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, blev betragtning 132-133 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(83)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, blev betragtning 134-135 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(84)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, blev betragtning 136-141 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(85)

På baggrund af forordningen om midlertidig told var ABIMCI uenig i Kommissionens konklusion om, at EU-erhvervsgrenen havde lidt skade, og hævdede, at EU-erhvervsgrenen var i stand til at sælge sin samlede produktion.

(86)

Kommissionen var af den opfattelse, at EU-erhvervsgrenens evne til at sælge sin samlede produktionsmængde ikke var en indikator, der kunne udelukke skade, da selve produktionsmængden var blevet reduceret i den betragtede periode som reaktion på markedspresset fra lavprisimporten. Faldet i kapacitetsudnyttelsen og fortjenesten viste, at EU-erhvervsgrenen led skade. Selv om den høje fortjeneste i 2022 var blevet opnået som følge af den usædvanligt høje efterspørgsel i det pågældende år, viste det betydelige fald i fortjenesten fra 2023 til undersøgelsesperioden, at EU-erhvervsgrenen ikke længere kunne sælge sin produktion til en rimelig fortjeneste i undersøgelsesperioden.

(87)

Kommissionen bekræftede derfor sin konklusion i betragtning 145 i forordningen om midlertidig told om, at EU-erhvervsgrenen havde lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(88)

På baggrund af forordningen om midlertidig told tilkendegav ABIMCI, at den er uenig i Kommissionens konklusion om, at der var en årsagssammenhæng mellem den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, og importen fra Brasilien af krydsfiner af nåletræsved. ABIMCI hævdede, at importen fra Brasilien i undersøgelsesperioden var lavere end i 2022, og at den imponerende stigning i importmængderne i 2022 skyldtes den høje efterspørgsel.

(89)

ABIMCI hævdede også, at med udgangspunkt i 2019 viste importpriserne fra Brasilien i gennemsnit en stigning, og de var betydeligt højere i undersøgelsesperioden end i 2020.

(90)

ABIMCI hævdede endvidere, at importen fra Brasilien bare fulgte forbrugstendensen.

(91)

Efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told gjorde PTIA gældende, at der ikke var en årsagssammenhæng mellem EU-erhvervsgrenens skade og importen fra Brasilien af nåletræsved, da importmængderne i 2021 var historisk lave, og da importmængderne derefter lige akkurat blev genoprettet.

(92)

Kommissionen var af den opfattelse, at den mindre tilbagegang i mængden af dumpingimport fra Brasilien fra 2022 til undersøgelsesperioden ikke var et tegn på manglende årsagssammenhæng. Som ABIMCI selv havde påpeget, var der i 2021 og 2022 en stor efterspørgsel på EU-markedet. Kommissionen fandt det derfor mere indikativt for en årsagssammenhæng, at dumpingimporten fra Brasilien øgede markedsandelen betydeligt i en tid med faldende efterspørgsel i 2023 og opretholdt denne høje markedsandel i undersøgelsesperioden, og at den kun faldt en smule i undersøgelsesperioden. På grund af denne høje markedsandel kombineret med lave, faldende importpriser udøvede dumpingimporten fra Brasilien et stærkt pristryk på EU-erhvervsgrenen, som ikke var i stand til at hæve sine priser i takt med de stigende omkostninger.

(93)

Kommissionen konkluderede, at den isolerede prissammenligning af al import fra Brasilien fra 2019 eller 2020 til undersøgelsesperioden ikke var en indikator for en årsagssammenhæng, da den ikke tager hensyn til andre faktorer, f.eks. produktionsomkostningerne, i disse år i forhold til undersøgelsesperioden. Desuden henviste Kommissionens analyse til udviklingen i dumpingimporten fra Brasilien og ikke til den samlede import fra Brasilien, som ABIMCI henviser til.

(94)

Kommissionen konstaterede, at mængden af dumpingimport fra Brasilien steg væsentligt mere end stigningen i forbruget i Unionen i 2022. Mængden af denne import faldt desuden mindre end faldet i forbruget i 2023, hvilket førte til en betydelig stigning i markedsandelen for dumpingimport fra Brasilien i 2023, en markedsandel, der også blev opretholdt i undersøgelsesperioden.

(95)

Kommissionen fandt, at PTIA's argument om, at importen fra Brasilien lige akkurat var blevet genoprettet fra et historisk lavt niveau i 2021, ikke tager hensyn til den betydelige stigning i markedsandelen for dumpingimporten fra Brasilien i 2023 og opretholdelsen af dette høje niveau med kun et lille fald i undersøgelsesperioden.

(96)

Kommissionen fandt, at den store markedsandel for dumpingimporten fra Brasilien i undersøgelsesperioden kombineret med faldende dumpingpriserne gjorde det muligt for denne import at udøve et betydeligt pristryk på EU-erhvervsgrenen, hvilket forårsagede faldet i dens rentabilitet i undersøgelsesperioden.

(97)

På baggrund af den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog PTIA bemærkninger, som allerede var blevet behandlet i betragtning 88-92, og fremlagde ingen nye elementer. Kommissionen afviste derfor ABIMCI's og PTIA's argumenter og bekræftede sin konklusion i betragtning 154 i forordningen om midlertidig told om, at dumpingimporten af krydsfiner af nåletræsved fra Brasilien forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade med hensyn til pris og mængde.

(98)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, blev betragtning 156-158 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(99)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, blev betragtning 159-165 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(100)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, blev betragtning 166-168 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(101)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, blev betragtning 169-170 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(102)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, blev betragtning 171-180 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(103)

På baggrund af den endelige fremlæggelse af oplysninger gjorde PTIA gældende, at de højere produktionsomkostninger i væsentlig grad reducerede EU-erhvervsgrenens rentabilitet, primært fordi erhvervsgrenen var ude af stand til at overføre de øgede omkostninger til sine kunder. PTIA bemærkede, at dette fremgik af det forhold, at importpriserne var lavere end Unionens salgspriser og -omkostninger i løbet af den betragtede periode.

(104)

Kommissionen fandt, at Unionens manglende evne til at overføre stigningen i produktionsomkostninger til sine kunder var sammenfaldende med den betydelige stigning i markedsandelen for dumpingimporten fra Brasilien i 2023 og den samtidige kraftige stigning i importpriserne. Som det fremgår af betragtning 173 i forordningen om midlertidig told ville EU-erhvervsgrenen, under normale markedsforhold, have været i stand til at hæve sine salgspriser for at bøde for i hvert fald en del af stigningen i omkostningerne ved råmaterialer og overføre disse omkostninger til sine kunder.

(105)

Derfor afvises denne påstand.

(106)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, blev betragtning 181-182 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(107)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, blev betragtning 183-184 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(108)

På baggrund af forordningen om midlertidig told hævdede ABIMCI, at de stikprøveudtagne EU-producenter i 2022 hævede deres EU-salgspriser med 39 %, mens deres enhedsproduktionsomkostninger steg med 22 %. ABIMCI hævdede, at denne betydelige prisstigning, som oversteg, hvad der var nødvendigt for at bevare margenerne, sandsynligvis havde påvirket kundernes indkøbsmønstre.

(109)

Dette argument blev ikke underbygget af dokumentation for, at kunderne besluttede ikke længere at købe hos EU-producenterne i årene efter 2022 som følge af prisstigningen i 2022. Som det fremgår af betragtning 107 i forordningen om midlertidig told, viste importpriserne på dumpingimporten fra Brasilien desuden også en betydelig stigning på 31 %, hvilket tyder på, at den høje efterspørgsel i 2022 gjorde det muligt for alle sælgere at hæve priserne betydeligt.

(110)

Kommissionen afviste derfor dette argument fra ABIMCI.

(111)

På baggrund af forordningen om midlertidig told gjorde ABIMCI gældende, at EU-erhvervsgrenens investeringer i 2023 kan have bidraget til den lavere rentabilitet, der blev konstateret i undersøgelsesperioden, og også kan forklare det lavere investeringsniveau og faldet i likviditeten i undersøgelsesperioden.

(112)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige investeringer i årene 2021, 2022 og i undersøgelsesperioden var på 4 507 149 EUR. Investeringerne i 2023 på 9 092 561 EUR viser det dobbelte af beløbet og kan føre til lidt højere afskrivninger i 2023 og i undersøgelsesperioden, men det yderligere beløb, der skal afskrives, er ikke af et omfang, der kan forklare det betydelige tab i likviditet og rentabilitet.

(113)

Kommissionen afviste derfor dette argument.

(114)

På baggrund af den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede PTIA, at Kommissionen ikke havde undersøgt de yderligere faktorer, som PTIA havde påpeget i sine tidligere indlæg, som muligvis kan bryde eller svække årsagssammenhængen.

(115)

For det første hævede PTIA, at det forhold, at der findes et toldfrit kontingent på 448 500 m3, som tilskynder til import af krydsfiner i Unionen, betød, at den nuværende skade for EU-erhvervsgrenen var selvforskyldt, fordi kontingentet blev fastlagt efter forudgående høring af EU-erhvervsgrenen.

(116)

Indledningsvis bemærkede Kommissionen, at den pågældende vare kunne importeres til Unionen i henhold til et toldfrit kontingent (7) på 448 500 m3, og at den var omfattet af en almindelig toldsats på 7 %, når kontingentet var opbrugt. Med mængderne af import fra Brasilien til Unionen blev det toldfrie kontingent opbrugt i hvert af årene i den betragtede periode. Det forhold, at der findes et sådant kontingent, forhindrer på ingen måde Kommissionen i at foretage en skadesanalyse i den nuværende undersøgelse i overensstemmelse med grundforordningen.

(117)

Det forhold, at EU-erhvervsgrenen høres forud for fastlæggelsen af et kontingent, gør desuden ikke fastlæggelsen af kontingentet til et tiltag fra selve EU-erhvervsgrenens side. Da fastlæggelsen af et kontingent ikke er en afgørelse, der træffes af EU-erhvervsgrenen, afviste Kommissionens det argument, at fastlæggelsen af et kontingent kan udgøre selvforskyldt skade fra EU-erhvervsgrenens side.

(118)

Denne påstand blev derfor afvist.

(119)

For det andet hævdede PTIA, at EU-erhvervsgrenen stod over for konkurrencepres fra alternative trævarer, f.eks. krydslamineret træ og finerlamineret træ, som kunne have bidraget til den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen blev forvoldt. Krydslamineret træ og finerlamineret træ er varer med egenskaber, som er forskellige fra krydsfiner af nåletræsved, og som ikke er omfattet af den nuværende undersøgelse.

(120)

PTIA dokumenterede ikke, hvordan importen af disse varer skulle have svækket den reelle og betydelige årsagssammenhæng mellem dumping og den skade, der blev konstateret i den nuværende undersøgelse. Påstanden blev derfor afvist.

(121)

For det tredje argumenterede PTIA for, at EU-erhvervsgrenens resultater var påvirket af prisen på og tilgængeligheden af træstammer, som er det primære råmateriale. Kommissionen havde allerede vurderet prisstigningen for råmaterialet i betragtning 172 og 173 i forordningen om midlertidig told.

(122)

Med hensyn til træstammers tilgængelighed henviste PTIA til en enkelt klagers midlertidige vanskeligheder med at skaffe råmaterialet, hvilket ikke er tegn på et systemisk problem i erhvervsgrenen. Denne påstand blev derfor afvist.

(123)

Endelig nævnte PTIA nogle virksomhedsspecifikke begivenheder hos EU-producenterne og hævdede, at de resulterede i selvforskyldt skade for EU-erhvervsgrenen. PTIA forelagde ingen håndgribelige beviser for at påvise disse begivenheders indbyrdes relation og forværringen af EU-erhvervsgrenens resultater i segmentet for krydsfiner af nåletræsved. Denne påstand blev derfor afvist.

(124)

Kommissionen bekræftede sine konklusioner i betragtning 185-190 i forordningen om midlertidig told.

(125)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger udtrykte ABIMCI bekymring med hensyn til Kommissionens anvendelse af grundforordningens artikel 7, stk. 2d, til at fastsætte EU-producenternes målpris. ABIMCI gjorde gældende, at WTO's antidumpingaftale (»antidumpingaftalen«) ikke indeholdt bestemmelser om medtagelse af fremtidige omkostninger til overholdelse af miljøbestemmelser for at justere den ikkeskadevoldende pris.

(126)

Kommissionens retlige ramme for fastsættelse af EU-erhvervsgrenens målpris er grundforordningens artikel 7, stk. 2d.

(127)

Desuden anmodede ABIMCI om en præcisering af de specifikke fremtidige omkostninger, der er omhandlet i grundforordningens artikel 7, stk. 2d, og satte spørgsmålstegn ved, om de omkostninger, der er forbundet med EU's emissionshandelssystem (»ETS«), blev indregnet, da producenter i sektorer, der er udsat for international konkurrence, var berettiget til at modtage betydelige gratis kvoter og sandsynligvis ikke ville opleve yderligere ETS-omkostninger førend 2030.

(128)

Kommissionen præciserede, at ETS-relaterede omkostninger ikke blev medtaget ved fastsættelsen af den ikkeskadevoldende pris. I stedet blev andre fremtidige omkostninger, der ikke var ETS-relateret, og som EU-producenterne forventedes at pådrage sig, taget i betragtning i henhold til artikel 7, stk. 2d.

(129)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 200 i forordningen om midlertidig told.

(130)

På baggrund af ovenstående vurdering bør den endelige antidumpingtold fastsættes som følger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2:

(131)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, blev betragtning 203-205 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(132)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, blev betragtning 206-208 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(133)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, blev betragtning 209-212 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(134)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftede Kommissionen sin konklusion i betragtning 213 i forordningen om midlertidig told.

(135)

I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng, foranstaltningernes omfang og Unionens interesser og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, bør der indføres endelige antidumpingforanstaltninger for at forhindre, at dumpingimporten af den pågældende vare forvolder EU-erhvervsgrenen yderligere skade.

(136)

På grundlag af ovenstående bør de endelige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger:

(137)

En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (8). Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at benytte den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at benytte den toldsats, der finder anvendelse på den, vil der blive offentliggjort en forordning om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(138)

Statistikker over krydsfiner af nåletræsved udtrykkes ofte i kubikmeter. Der findes ikke en sådan supplerende post for KN-kode 4412 39 00 for krydsfiner af nåletræsved i den kombinerede nomenklatur som anført i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/1926 (9) om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (10) om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif.

(139)

Det er derfor nødvendigt at fastslå, at ikke kun vægten i kg eller ton, men også mængden i kubikmeter af den pågældende vare, der importeres, skal anføres i angivelsen om overgang til fri omsætning.

(140)

I betragtning af de konstaterede dumpingmargener og niveauet for den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, bør de beløb, der er stillet som sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, der blev indført ved forordningen om midlertidig told, opkræves endeligt med et beløb op til det niveau, der er fastsat i nærværende forordning.

(141)

Kommissionen gjorde importen af den undersøgte vare til genstand for registrering.

(142)

I undersøgelsens endelige fase blev de oplysninger, der blev indsamlet i forbindelse med registreringen, vurderet. Kommissionen analyserede, om kriterierne vedrørende opkrævning af endelig told med tilbagevirkende kraft i grundforordningens artikel 10, stk. 4, var opfyldt.

(143)

Kommissionens analyse viste ikke nogen yderligere væsentlig stigning i importen af krydsfiner af nåletræsved fra Brasilien ud over omfanget af den import, der forvoldte skade i undersøgelsesperioden, som fastsat i grundforordningens artikel 10, stk. 4, litra d).

(144)

Med henblik på denne analyse sammenlignede Kommissionen de månedlige gennemsnitlige importmængder af den pågældende vare i undersøgelsesperioden med de månedlige gennemsnitlige importmængder i perioden fra måneden efter indledningen af denne undersøgelse til og med den måned, hvor der blev indført midlertidige foranstaltninger (april 2025 til november 2025).

(145)

Ved en sammenligning af de månedlige gennemsnitlige importmængder af den pågældende vare i perioden fra måneden efter indledningen af denne undersøgelse til og med den måned, hvor der blev indført midlertidige foranstaltninger (april 2025 til november 2025), med de månedlige gennemsnitlige importmængder i den tilsvarende periode af undersøgelsesperioden (april 2024 til november 2024) kunne der desuden konstateres et fald på 6 % i importmængder.

Tabel

Import af krydsfiner af nåletræsved fra Brasilien

(146)

Kommissionen konkluderede derfor, at betingelserne for opkrævning af told med tilbagevirkende kraft ikke var opfyldt.

(147)

I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 (11) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(148)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordningen (EU) 2016/1036 –