European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2026/736

27.3.2026

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2026/736

af 20. marts 2026

om registrering af den geografiske betegnelse »Erbazzone Reggiano« (BGB) i EU-registret over geografiske betegnelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1143

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til forordning (EU) 2024/1143 af 11. april 2024 om geografiske betegnelser for vin, spiritus og landbrugsprodukter samt garanterede traditionelle specialiteter og fakultative kvalitetsudtryk for landbrugsprodukter, om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013, (EU) 2019/787 og (EU) 2019/1753 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1151/2012 (1), særlig artikel 21, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Italiens ansøgning om registrering af den geografiske betegnelse »Erbazzone Reggiano« er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (2), jf. artikel 15, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1143.

(2)

Kommissionen har ikke modtaget indsigelser i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2024/1143.

(3)

Den geografiske betegnelse »Erbazzone Reggiano« bør derfor opføres i EU-registret over geografiske betegnelser.

(4)

Ved brev af 28. april 2025 har de italienske myndigheder meddelt Kommissionen, at virksomheden Sfoglia Torino S.r.l., med hjemsted i Italien, men uden for det berørte geografiske område, lovligt har markedsført et produkt under salgsbetegnelsen »Erbazzone Reggiano« i en ubrudt periode på fem år, og at dette forhold har været rejst inden for rammerne af den nationale indsigelsesprocedure.

(5)

Da betingelserne i artikel 20, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2024/1143 er opfyldt, bør virksomheden Sfoglia Torino S.r.l. indrømmes en overgangsperiode, så den fortsat kan anvende betegnelsen »Erbazzone Reggiano«. På baggrund af oplysningerne fra de italienske myndigheder om den aftale, der er indgået mellem den ansøgende producentsammenslutning og virksomheden Sfoglia Torino S.r.l., bør overgangsperioden forlænges indtil den 31. december 2028 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Den geografiske betegnelse »Erbazzone Reggiano« (BGB) opføres i det EU-register over geografiske betegnelser, der er omhandlet i artikel 22 i forordning (EU) 2024/1143.

Artikel 2

Virksomheden Sfoglia Torino S.r.l. har tilladelse til fortsat at anvende betegnelsen »Erbazzone Reggiano« indtil den 31. december 2028.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. marts 2026.

På Kommissionens vegne

For formanden

Christophe HANSEN

Medlem af Kommissionen


(1)   EUT L, 2024/1143, 23.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1143/oj.

(2)   EUT C, C/2025/5627, 20.10.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/5627/oj.


ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2026/736/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)