European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2026/679

16.4.2026

DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE nr. 264/2025

af 5. december 2025

om ændring af bilag II (Tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering) til EØS-aftalen [2026/679]

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde ("EØS-aftalen"), særlig artikel 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/882 af 14. maj 2025 om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1378 for så vidt angår anerkendelsen af visse kontrolorganer i henhold til artikel 46 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 som kompetente til at foretage kontrol og udstede økologicertifikater i tredjelande med henblik på import af økologiske produkter til Unionen (1) skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(2)

Denne afgørelse vedrører lovgivning om fødevarer. Lovgivning om fødevarer finder ikke anvendelse på Liechtenstein, så længe anvendelsen af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter er udvidet til at omfatte Liechtenstein, jf. indledningen til kapitel XII i bilag II til EØS-aftalen. Denne afgørelse skal derfor ikke gælde for Liechtenstein.

(3)

Bilag II til EØS-aftalen bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Følgende led tilføjes i punkt 54bh (Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1378) i kapitel XII i bilag II til EØS-aftalen:

"-

32025 R 0882: Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/882 af 14. maj 2025 (EUT L, 2025/882, 15.5.2025)"

Artikel 2

Den islandske og den norske udgave af gennemførelsesforordning (EU) 2025/882, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er begge autentiske.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft den 6. december 2025, forudsat at alle meddelelser er indgivet, jf. EØS-aftalens artikel 103, stk. 1 (*1).

Artikel 4

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. december 2025.

På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne

Stefán Haukur JÓHANNESSON

Formand


(1)   EUT L, 2025/882, 15.5.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/882/oj.

(*1)  Ingen forfatningsmæssige krav angivet.


ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2026/679/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)