European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2026/617

16.4.2026

DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE nr. 310/2025

af 5. december 2025

om ændring af bilag XI (Elektronisk kommunikation, audiovisuelle tjenesteydelser og informationssamfund) til EØS-aftalen [2026/617]

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde ("EØS-aftalen"), særlig artikel 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1232 af 14. juli 2021 om en midlertidig undtagelse fra visse bestemmelser i direktiv 2002/58/EF, for så vidt angår den anvendelse af teknologier til behandling af personoplysninger og andre data, der foretages af udbydere af nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester med det formål at bekæmpe seksuelt misbrug af børn online (1) skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(2)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1307 af 29. april 2024 om ændring af forordning (EU) 2021/1232 om en midlertidig undtagelse fra visse bestemmelser i direktiv 2002/58/EF for så vidt angår den anvendelse af teknologier til behandling af personoplysninger og andre data, der foretages af udbydere af nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester med det formål at bekæmpe seksuelt misbrug af børn online (2) skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(3)

Bilag XI til EØS-aftalen bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Følgende indsættes efter punkt 5haa (Kommissionens forordning (EU) nr. 611/2013) i bilag XI til EØS-aftalen:

"5hab.

32021 R 1232: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1232 af 14. juli 2021 om en midlertidig undtagelse fra visse bestemmelser i direktiv 2002/58/EF, for så vidt angår den anvendelse af teknologier til behandling af personoplysninger og andre data, der foretages af udbydere af nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester med det formål at bekæmpe seksuelt misbrug af børn online (EUT L 274 af 30.7.2021, s. 41), som ændret ved:

32024 R 1307: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1307 af 29. april 2024 (EUT L, 2024/1307, 14.5.2024).

Forordningens bestemmelser gælder i forbindelse med aftalen med følgende tilpasninger:

a)

Uanset bestemmelserne i protokol 1 til denne aftale forstås udtrykkene "medlemsstat(er/-erne)" og "tilsynsmyndigheder" således, at de ud over deres betydning i forordningen også omfatter henholdsvis EFTA-staterne og deres tilsynsmyndigheder.

b)

I artikel 2 gælder følgende for så vidt angår EFTA-staterne:

i)

nr. 2), litra a), læses som ""børnepornografi" forstået som: i) ethvert materiale, der visuelt afbilder et barn, der er involveret i virkelig eller simuleret eksplicit seksuel adfærd ii) enhver afbildning af et barns kønsorganer primært med seksuelt formål iii) ethvert materiale, der visuelt afbilder en person, der ser ud som et barn, der er involveret i virkelig eller simuleret eksplicit seksuel adfærd, eller enhver form for afbildning af kønsorganerne af personer, der ser ud til at være et barn, primært med seksuelt formål eller iv) realistiske billeder af et barn, der er involveret i eksplicit seksuel adfærd, eller realistiske billeder af et barns kønsorganer, primært til seksuelle formål."

ii)

nr. 2), litra b), læses som ""pornografisk optræden" forstået som en direkte udstilling rettet mod et publikum, herunder ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi, af: i) ethvert materiale, der visuelt afbilder et barn, der er involveret i virkelig eller simuleret eksplicit seksuel adfærd eller ii) enhver afbildning af et barns kønsorganer primært med seksuelt formål."

iii)

i nr. 3), skal henvisningen til artikel 6 i direktiv 2011/93/EU forstås som en henvisning til de tilsvarende bestemmelser i EFTA-staternes nationale lovgivning.

c)

I artikel 3 gælder følgende:

i)

i stk. 1, litra g), nr. vii), læses, for så vidt angår EFTA-staterne, ordene "senest den 3. februar 2022 og herefter senest den 31. januar hvert år" som "senest den 31. januar hvert år efter ikrafttrædelsen af Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse Nr. 310/2025 af 5. december 2025"

ii)

i stk. 1, litra g), nr. vii), indsættes ordene "eller, for så vidt angår udbydere, der er registreret i EFTA-staterne, EFTA-Tilsynsmyndigheden" efter ordet "Kommissionen"

iii)

i stk. 1, litra h), nr. v), skal henvisningen til direktiv 2011/93/EU for så vidt angår EFTA-staterne forstås som en henvisning til de tilsvarende bestemmelser i EFTA-staternes nationale lovgivning.

d)

I artikel 7 gælder følgende:

i)

i stk. 1 læses, for så vidt angår EFTA-staterne, ordene "den 3. september 2021" som "to måneder efter datoen for ikrafttrædelsen af Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. 310/2025 af 5. december 2025"

ii)

i stk. 1 indsættes ordene "eller, for så vidt angår udbydere, der er registreret i EFTA-staterne, EFTA-Tilsynsmyndigheden" efter ordet "Kommissionen".

e)

Når EFTA-Tilsynsmyndigheden modtager oplysninger fra udbydere i henhold til denne forordning, fremsender den uden ugrundet ophold oplysningerne til Kommissionen. De oplysninger, der stilles til rådighed af udbydere i EFTA-staterne i henhold til forordningens artikel 7, stk. 1, offentliggøres af Kommissionen."

Artikel 2

Den islandske og den norske udgave af forordning (EU) 2021/1232 og (EU) 2024/1307, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er begge autentiske.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft den 6. december 2025, forudsat at alle meddelelser er indgivet, jf. EØS-aftalens artikel 103, stk. 1 (*1).

Artikel 4

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. december 2025.

På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne

Stefán Haukur JÓHANNESSON

Formand


(1)   EUT L 274 af 30.7.2021, s. 41.

(2)   EUT L, 2024/1307, 14.5.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1307/oj.

(*1)  Forfatningsmæssige krav angivet.


ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2026/617/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)