1.   Alle pengemidler og økonomiske ressourcer, som tilhører, ejes, besiddes eller kontrolleres af de fysiske eller juridiske personer, grupper eller enheder, der er opført på listerne i bilag II og III, indefryses.

2.   Ingen pengemidler eller økonomiske ressourcer må hverken direkte eller indirekte stilles til rådighed for eller være til fordel for de fysiske eller juridiske personer, grupper eller enheder, der er opført på listerne i bilag II og III.

3.   Bilag II omfatter fysiske eller juridiske personer, grupper eller enheder, der begår eller forsøger at begå terrorhandlinger, eller som deltager i eller letter gennemførelsen af terrorhandlinger, og over for hvilke der er truffet en afgørelse af en kompetent myndighed som omhandlet i stk. 4.

4.   Listen i bilag II udarbejdes på grundlag af præcise oplysninger eller forhold, der viser, at der er truffet en afgørelse af en kompetent myndighed over for de omhandlede fysiske eller juridiske personer, grupper og enheder vedrørende indledningen af undersøgelser af eller retsforfølgelser for en terrorhandling eller forsøg på at begå, deltage i eller lette gennemførelsen af en sådan handling, baseret på seriøse og troværdige beviser eller indicier, eller afsigelsen af dom for sådanne handlinger.

5.   I stk. 4 forstås ved »kompetent myndighed« en judiciel myndighed, eller hvor judicielle myndigheder ikke har kompetence på det område, som nævnte stykke dækker, en tilsvarende kompetent myndighed på dette område.

6.   Bilag III omfatter:

1.   Uanset artikel 2, stk. 1 og 2, kan de kompetente myndigheder på sådanne vilkår, som de skønner hensigtsmæssige, give tilladelse til frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer eller til, at visse pengemidler eller økonomiske ressourcer stilles til rådighed, efter at have konstateret, at de pågældende pengemidler eller økonomiske ressourcer:

2.   Den pågældende medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der gives i medfør af stk. 1, senest to uger efter meddelelsen af tilladelsen.

1.   Uanset artikel 2, stk. 1, kan de kompetente myndigheder give tilladelse til frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

2.   Den pågældende medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der gives i medfør af stk. 1, senest to uger efter meddelelsen af tilladelsen.

1.   Uanset artikel 2, stk. 1, kan de kompetente myndigheder, når fysiske eller juridiske personer, grupper eller enheder, der er opført på listen i bilag II eller III, skal betale forfaldne beløb i henhold til kontrakter, aftaler eller forpligtelser, som den pågældende fysiske eller juridiske person, gruppe eller enhed har indgået eller pådraget sig inden den dato, hvor den pågældende fysiske eller juridiske person, gruppe eller enhed blev optaget på listen i bilag II eller III, tillade frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer på sådanne vilkår, som de finder hensigtsmæssige, når den pågældende kompetente myndighed har konstateret:

2.   Den pågældende medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der gives i medfør af stk. 1, senest to uger efter meddelelsen af tilladelsen.«

1.   Det er forbudt bevidst eller forsætligt at deltage i aktiviteter, hvis formål eller virkning er at omgå de forbud, der er fastsat i denne forordning.

2.   Enhver behandling af personoplysninger må kun foretages i overensstemmelse med denne forordning og forordning (EU) 2016/679 og (EU) 2018/1725 i det omfang, det er nødvendigt for anvendelsen af nærværende forordning.«

1.   Fysiske og juridiske personer, grupper og enheder skal:

2.   Forpligtelsen i stk. 1 gælder med forbehold af regler vedrørende fortroligheden af oplysninger, som retslige myndigheder er i besiddelse af, og i overensstemmelse med respekten for fortroligheden af kommunikationen mellem advokater og deres klienter som garanteret i artikel 7 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Med henblik herpå omfatter sådan kommunikation også kommunikation vedrørende juridisk rådgivning fra andre certificerede fagfolk, som i henhold til national ret er bemyndigede til at repræsentere klienter i retssager, for så vidt som en sådan juridisk rådgivning ydes i forbindelse med verserende eller fremtidige retssager.

3.   Alle yderligere oplysninger, som Kommissionen modtager direkte, stilles til rådighed for medlemsstaterne.

4.   Alle oplysninger, som gives eller modtages i henhold til denne artikel, må kun anvendes til de formål, til hvilke de blev givet eller modtaget.

5.   Medlemsstaternes kompetente myndigheder, herunder håndhævelsesmyndigheder, toldmyndigheder som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 (*2), kompetente myndigheder som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (*3), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 (*4) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (*5) samt administratorer af officielle registre, hvori fysiske personer, juridiske personer, grupper og enheder samt fast ejendom eller løsøre registreres, behandler og udveksler uden ophold oplysninger, herunder personoplysninger og om nødvendigt de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, med andre kompetente myndigheder i deres medlemsstat, andre medlemsstater og Kommissionen, hvis en sådan behandling og udveksling er nødvendig for at udføre den behandlende eller den modtagende myndigheds opgaver i henhold til nærværende forordning, navnlig når de opdager tilfælde af overtrædelse eller omgåelse eller forsøg på overtrædelse eller omgåelse af de forbud, der er fastsat i nærværende forordning.

1.   Artikel 2, stk. 2, er ikke til hinder for, at finansielle institutioner eller kreditinstitutter, der modtager pengemidler overført af tredjeparter til en konto tilhørende en fysisk eller juridisk person, en gruppe eller en enhed, der er opført på listen, krediterer de indefrosne konti med disse beløb, forudsat at således tilførte beløb på disse konti også indefryses. Den finansielle institution eller kreditinstituttet underretter straks den relevante myndighed om en sådan transaktion.

2.   Artikel 2, stk. 2, gælder ikke beløb, der tilføres indefrosne konti i form af:

forudsat at sådanne renter eller andre indtægter og betalinger indefryses i henhold til artikel 2, stk. 1.«

1.   Artikel 2, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse på tilrådighedsstillelse af pengemidler eller økonomiske ressourcer, der er nødvendige for at sikre rettidig levering af humanitær bistand eller støtte andre aktiviteter, der støtter grundlæggende menneskelige behov, hvis en sådan bistand og sådanne andre aktiviteter udføres af:

2.   Uden at det berører stk. 1, og uanset artikel 2, stk. 1 og 2, kan de kompetente myndigheder på sådanne vilkår, som de skønner hensigtsmæssige, give tilladelse til frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer eller til, at visse pengemidler eller økonomiske ressourcer stilles til rådighed, efter at have konstateret, at tilvejebringelse af sådanne pengemidler eller økonomiske ressourcer er nødvendig for at sikre rettidig levering af humanitær bistand eller for at understøtte andre aktiviteter, der støtter basale menneskelige behov.

3.   Foreligger der ikke et afslag, en anmodning om oplysninger eller en meddelelse om yderligere tid fra den relevante kompetente myndighed senest fem arbejdsdage efter modtagelsen af en anmodning om tilladelse i medfør af stk. 2, anses tilladelsen for at være givet.

4.   Den pågældende medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der gives i medfør af stk. 2, senest fire uger efter meddelelsen af en sådan tilladelse.

5.   Stk. 1 og 2 gennemgås mindst hver 24. måned eller efter indtrængende anmodning fra en medlemsstat, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik eller Kommissionen, hvis omstændighederne har ændret sig grundlæggende.

6.   Stk. 1 finder anvendelse indtil den 22. februar 2027.«

1.   De fysiske eller juridiske personer, grupper eller enheder, som implementerer forordningen, eller disses ledelse og ansatte, kan ikke på nogen måde drages til ansvar for i god tro at have indefrosset pengemidler og økonomiske ressourcer eller at have afvist at stille pengemidler eller andre økonomiske ressourcer til rådighed i forvisning om, at det er i overensstemmelse med denne forordning, medmindre det godtgøres, at indefrysningen eller tilbageholdelsen er sket som følge af forsømmelighed.

2.   Handlinger foretaget af fysiske eller juridiske personer, grupper eller enheder medfører ikke ansvar af nogen form for de pågældende, hvis de ikke vidste og ikke havde rimelig grund til at antage, at deres handling ville være i strid med foranstaltningerne i denne forordning.

1.   Ingen fordringer må indfries i forbindelse med kontrakter eller transaktioner, hvis opfyldelse eller gennemførelse direkte eller indirekte er blevet påvirket helt eller delvis af foranstaltninger i denne forordning, herunder erstatningskrav og andre tilsvarende fordringer, såsom krav om modregning eller erstatning i henhold til en garanti, navnlig fordringer, som tager sigte på forlængelse eller betaling af garantier eller godtgørelser, navnlig finansielle garantier eller økonomiske godtgørelser, uanset form, såfremt disse fordringer gøres gældende af:

2.   I forbindelse med enhver retlig procedure vedrørende inddrivelse af en fordring påhviler det den fysiske eller juridiske person, den gruppe eller den enhed, der søger fordringen inddrevet, at bevise, at indfrielsen af fordringen ikke er forbudt i henhold til stk. 1.

3.   Denne artikel berører ikke de rettigheder, som de i stk. 1 omhandlede fysiske og juridiske personer, grupper eller enheder har til ved en domstol at få prøvet lovligheden af den manglende opfyldelse af de kontraktlige forpligtelser i henhold til denne forordning.«

1.   Rådet ændrer bilag II og III på grundlag af afgørelser truffet af Rådet vedrørende bilag I og II til Rådets afgørelse (FUSP) 2026/455 (*6).

2.   Rådet meddeler den i stk. 1, litra a), omhandlede afgørelse, herunder begrundelsen for optagelsen på listen, til den pågældende fysiske eller juridiske person, gruppe eller enhed, hvis adressen er kendt, eller, hvis adressen ikke er kendt, bekendtgør afgørelsen for den pågældende fysiske eller juridiske person, gruppe eller enhed ved offentliggørelse af en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende, idet den i begge tilfælde giver den pågældende fysiske eller juridiske person, gruppe eller enhed mulighed for at fremsætte bemærkninger.

3.   Såfremt der fremsættes bemærkninger eller forelægges væsentlig ny dokumentation, tager Rådet sin afgørelse op til fornyet overvejelse i lyset af de fremsatte bemærkninger eller ny dokumentation og eventuelle andre relevante oplysninger og kan som følge heraf ændre bilag II og III efter proceduren i stk. 1. Den fysiske eller juridiske person underrettes om resultatet af overvejelsen.

4.   Kommissionen ændrer bilag I på grundlag af oplysninger forelagt af medlemsstaterne.

1.   Kommissionen og medlemsstaterne underretter hinanden om foranstaltninger, der træffes i medfør af denne forordning, og udveksler andre relevante oplysninger, som de råder over i forbindelse med denne forordning, navnlig oplysninger om:

2.   Medlemsstaterne underretter straks hinanden og Kommissionen om andre relevante oplysninger, som de råder over, og som kan påvirke den effektive gennemførelse af denne forordning.«

1.   Rådet, Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (»den højtstående repræsentant«) kan behandle personoplysninger for at udføre deres opgaver i henhold til denne forordning. Disse opgaver omfatter:

2.   Med henblik på denne forordning udpeges Rådet, Kommissionen og den højtstående repræsentant som »dataansvarlig«, jf. artikel 3, nr. 8), i forordning (EU) 2018/1725, for så vidt angår de behandlingsaktiviteter, der er nødvendige for at udføre de opgaver, der er omhandlet i stk. 1.

1.   Medlemsstaterne udpeger de kompetente myndigheder, der henvises til i denne forordning, og angiver dem på de websteder, der er opført på listen i bilag I. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen eventuelle ændringer af deres webadresse, som er opført på listen i bilag I.

2.   Medlemsstaterne giver straks Kommissionen meddelelse om deres kompetente myndigheder, herunder disses kontaktoplysninger, efter denne forordnings ikrafttræden og underretter den om alle senere ændringer.

3.   Når der i denne forordning fastsættes et krav om at meddele, underrette eller på anden måde kommunikere med Kommissionen, benyttes den adresse og øvrige kontaktoplysninger, der er angivet i bilag I.

1.   Medlemsstaterne fastsætter regler for, hvilke sanktioner, herunder om nødvendigt strafferetlige sanktioner, der skal anvendes ved overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de iværksættes. Sanktionerne skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne fastsætter også passende foranstaltninger til konfiskation af udbyttet af sådanne overtrædelser.

2.   Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om de i stk. 1 omhandlede regler hurtigst muligt efter denne forordnings ikrafttræden og underretter den om senere ændringer.«