|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2026/445 |
3.3.2026 |
AFTALE MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG CANADA OM BETINGELSERNE FOR DELTAGELSE AF CANADISKE RETLIGE ENHEDER OG PRODUKTER MED OPRINDELSE I CANADA I INDKØB INDEN FOR RAMMERNE AF SAFE-INSTRUMENTET
DEN EUROPÆISKE UNION, i det følgende benævnt »Unionen«,
på den ene side og
CANADA
på den anden side,
i det følgende hver for sig benævnt »part« og under ét benævnt »parterne«,
SOM ANERKENDER, at Unionen og Canada står over for et ustabilt og stadig mere udfordrende sikkerhedsmiljø, som Ruslands uprovokerede og uberettigede angrebskrig mod Ukraine har vist,
SOM ANERKENDER indgåelsen af »sikkerheds- og forsvarspartnerskabet mellem Den Europæiske Union og Canada« den 23. juni 2025, der udvider samarbejdet på en lang række områder såsom militær mobilitet og interoperabilitet, maritim sikkerhed, sikkerhed i rummet samt Unionens og Canadas forsvarsinitiativer, herunder udveksling af oplysninger om forsvarsindustrielle spørgsmål,
SOM ANERKENDER vigtigheden af et stærkere og mere kompetent europæisk forsvar, der bidrager til global og transatlantisk sikkerhed og er i fuld overensstemmelse med Den Nordatlantiske Traktats Organisation (»NATO«),
SOM BEKRÆFTER, at det gensidigt forstærkende og komplementære strategiske partnerskab med NATO er afgørende for den euro-atlantiske sikkerhed, og at NATO fortsat er grundlaget for det kollektive forsvar af Canada og de 23 EU-medlemsstater, der også er NATO-allierede,
SOM MINDER OM det fælles ønske om at uddybe sikkerheds- og forsvarsforbindelserne mellem Canada og EU og fremme et tættere, afbalanceret og gensidigt fordelagtigt partnerskab mellem Canada og Unionen for at støtte praktisk forsvarssamarbejde og udnytte forsvarsressourcerne bedst muligt,
SOM ANERKENDER, at det forsvarsindustrielle samarbejde, der muliggøres af denne aftale mellem Den Europæiske Union og Canada om betingelserne for deltagelse af canadiske retlige enheder og produkter med oprindelse i Canada i indkøb inden for rammerne af SAFE-instrumentet (1) (»aftalen«), vil skabe økonomiske muligheder såsom øget vækst og jobmuligheder i hele Canada,
ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:
DEL 1
ALMINDELIGE OG INSTITUTIONELLE BESTEMMELSER
Artikel 1
Formål og anvendelsesområde
Formålet med denne aftale er at fastsætte betingelserne for deltagelse af canadiske retlige enheder og produkter med oprindelse i Canada i indkøb, der støttes gennem Rådets forordning (EU) 2025/1106 om oprettelse af instrumentet for sikkerhedstiltag for Europa (SAFE) gennem styrkelse af den europæiske forsvarsindustri (»SAFE-instrumentet« eller »forordning (EU) 2025/1106«) i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 17.
Artikel 2
Definitioner
I denne aftale forstås ved:
|
a) |
»canadisk retlig enhed«: en juridisk person eller enhed, der er stiftet eller organiseret i henhold til gældende canadisk ret, uanset om formålet er at skabe fortjeneste eller ej, og uanset om den er privat eller statsligt ejet og kontrolleret, herunder et selskab, en trust, et partnerskab, et joint venture eller en anden form for sammenslutning |
|
b) |
»medlemsstat«: en medlemsstat i Den Europæiske Union |
|
c) |
»tredjelande«: andre lande end medlemsstaterne, staterne i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, der er medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EØS-EFTA-lande), Ukraine og Canada |
|
d) |
»forsvarsprodukter«: varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder, der er omfattet af anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF (2), jf. nævnte direktivs artikel 2; i overensstemmelse med artikel 1 og 2 i forordning (EU) 2025/1106 omfatter disse:
|
|
e) |
»andre produkter til forsvarsformål«: andre varer, tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder end dem, der er omfattet af kategorien »forsvarsprodukter«, jf. denne artikels litra d), og som er nødvendige til eller tager sigte på forsvarsformål |
|
f) |
»kontrol« med hensyn til en kontrahent eller underkontrahent: muligheden for at udøve afgørende indflydelse på denne kontrahent eller underkontrahent direkte eller indirekte gennem en eller flere mellemliggende retlige enheder |
|
g) |
»ledelsesstruktur«: et organ i en retlig enhed, der er udpeget i overensstemmelse med national ret, og i givet fald rapporterer til en administrerende direktør, og som har beføjelse til at fastlægge den retlige enheds strategi, mål og generelle kurs og fører tilsyn med og overvåger ledelsens beslutningstagning |
|
h) |
»underkontrahenter, der er involveret i et indkøb, som støttes gennem SAFE-instrumentet«: enhver retlig enhed, som leverer kritiske råvarer, der har unikke egenskaber af afgørende betydning for et produkts funktion, som tildeles mindst 15 % af kontraktens værdi, og som har brug for adgang til klassificerede informationer med henblik på opfyldelsen af kontrakten. |
Artikel 3
Fravær af påvirkning af medlemsstaternes nationale lovgivning og Den Europæiske Unions Domstols kompetence
1. Denne aftale berører ikke de procedureregler, der gælder for medlemsstaternes indkøb, og som finder anvendelse på tildelinger, der er omfattet af SAFE-instrumentets anvendelsesområde. Afgørelser truffet af medlemsstaternes myndigheder, som vedrører disse tildelinger kan kun anfægtes i overensstemmelse med deres nationale lovgivning.
2. Gyldigheden af enhver afgørelse eller anden retsakt vedtaget af en af Unionens institutioner vedrørende SAFE-instrumentet kan kun anfægtes ved Den Europæiske Unions Domstol.
Artikel 4
Institutionelle bestemmelser
1. Parterne opretter hermed Det Blandede SAFE-Udvalg, der består af repræsentanter for Unionen og Canada.
2. Hver part udpeger et kontaktpunkt for at lette kommunikationen mellem parterne og underretter den anden part om sit kontaktpunkt og om eventuelle ændringer af kontaktpunktet.
3. Det Blandede SAFE-Udvalg træder sammen efter anmodning fra en af parterne. Det Blandede SAFE-Udvalg fastsætter selv sin mødekalender og dagsorden og vedtager selv sin forretningsorden.
4. Det Blandede SAFE-Udvalg er ansvarligt for alle spørgsmål vedrørende gennemførelsen og fortolkningen af denne aftale.
5. Det Blandede SAFE-Udvalg har til opgave at:
|
a) |
føre tilsyn med og befordre gennemførelsen og anvendelsen af denne aftale og fremme dens generelle mål |
|
b) |
tilstræbe at finde hensigtsmæssige måder og metoder til at forhindre de problemer, der måtte opstå på områder, der er omfattet af denne aftale, eller til at løse de spørgsmål, der måtte opstå med hensyn til fortolkningen og anvendelsen af denne aftale, og |
|
c) |
drøfte andre relevante spørgsmål vedrørende et område, der er omfattet af denne aftale. |
6. Det Blandede SAFE-Udvalg kan:
|
a) |
udveksle oplysninger, der er relevante for gennemførelsen af denne aftale, herunder om ny lovgivning, foranstaltninger og nationale programmer |
|
b) |
kommunikere med alle interessenter, herunder medlemsstaterne, deres ordregivende myndigheder eller den private sektor, og |
|
c) |
træffe andre foranstaltninger, som parterne beslutter, i forbindelse med udøvelsen af sine opgaver. |
7. For at støtte korrekt gennemførelse af denne aftale skal Canadas, Unionens og medlemsstaternes kompetente myndigheder regelmæssigt udveksle oplysninger og, efter anmodning fra en af parterne i denne aftale, rådføre sig med hinanden.
8. Fortrolige oplysninger og personoplysninger, der indgår i udvekslingen af oplysninger, jf. denne artikels stk. 7, beskyttes i overensstemmelse med de relevante bilaterale aftaler, og hvis disse aftaler ikke finder anvendelse, i overensstemmelse med parternes gældende nationale love og bestemmelser.
DEL 2
BETINGELSER FOR DELTAGELSE
Artikel 5
Anvendelse af de betingelser for støtteberettigelse, der er omhandlet i SAFE-instrumentets artikel 16, på canadiske retlige enheder og produkter
1. Canadiske retlige enheder kan deltage i et indkøb, der støttes gennem SAFE-instrumentet, som kontrahenter og underkontrahenter, der er involveret i et indkøb, der støttes gennem SAFE-instrumentet, på de betingelser, der er fastsat i denne artikels stk. 2-7.
2. Canadiske retlige enheder skal være etableret i Canada og have deres ledelsesstrukturer i Canada, i Unionen, i et EØS-EFTA-land eller i Ukraine. De må ikke kontrolleres af et tredjeland eller af en enhed, der er etableret i et tredjeland, eller som er etableret i Unionen, i et EØS-EFTA-land, i Ukraine eller i Canada, og som har sine ledelsesstrukturer i et tredjeland.
3. Uanset denne artikels stk. 2 kan en canadisk retlig enhed, der kontrolleres af et tredjeland eller af en enhed, der er etableret i et tredjeland, eller som er etableret i Unionen, i et EØS-EFTA-land, i Ukraine eller i Canada, og som har sine ledelsesstrukturer i et tredjeland, deltage i et indkøb, der støttes gennem SAFE-instrumentet, hvis den stiller en garanti, som skal verificeres af mindst én af de medlemsstater, der deltager i dette indkøb. Garantien skal give sikkerhed for, at kontrahentens eller underkontrahentens involvering i dette indkøb ikke er i modstrid med Unionens og dens medlemsstaters sikkerheds- og forsvarsinteresser som fastsat inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union.
4. De garantier, som er omhandlet i denne artikels stk. 3, skal baseres på en standardiseret skabelon, som Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) stiller til rådighed, og som skal indgå i udbudsbetingelserne. Garantierne skal navnlig dokumentere, at der med henblik på indkøbet, der støttes gennem SAFE-instrumentet, er indført foranstaltninger for at sikre:
|
a) |
at kontrollen over den kontrahent eller underkontrahent, der er involveret i indkøbet, der støttes gennem SAFE-instrumentet, ikke udøves på en måde, der begrænser eller indskrænker dennes mulighed for at opfylde ordren og levere resultater, og |
|
b) |
at et tredjeland eller en enhed, der er etableret i et tredjeland, eller som er etableret i Unionen, i et EØS-EFTA-land, i Ukraine eller i Canada, og som har sine ledelsesstrukturer i et tredjeland, hindres adgang til klassificerede oplysninger vedrørende indkøbet, der støttes gennem SAFE-instrumentet, og at de ansatte eller andre personer, der er involveret i det fælles indkøb, har en national sikkerhedsgodkendelse udstedt af en medlemsstat eller Canada i overensstemmelse med deres respektive nationale love og bestemmelser. |
5. Den ordregivende myndighed, der gennemfører et indkøb, som støttes gennem SAFE-instrumentet, underretter Kommissionen om de garantier, der er omhandlet i denne artikels stk. 3. Den ordregivende myndighed skal stille yderligere oplysninger om garantierne til rådighed for Kommissionen på dennes anmodning.
6. Infrastruktur, faciliteter, aktiver og ressourcer, som tilhører kontrahenter og underkontrahenter, der er involveret i et indkøb, der støttes gennem SAFE-instrumentet, og som anvendes med henblik på fælles indkøb, skal befinde sig på Canadas, en medlemsstats, et EØS-EFTA-lands eller Ukraines område. Hvis canadiske retlige enheder ikke råder over umiddelbart tilgængelige alternativer eller relevant infrastruktur samt relevante faciliteter, aktiver og ressourcer på Canadas, en medlemsstats, et EØS-EFTA-lands eller Ukraines område, kan de anvende infrastruktur, faciliteter, aktiver og ressourcer, som befinder sig eller opbevares i et tredjeland, forudsat at mindst én af de medlemsstater, der deltager i indkøbet har verificeret, at anvendelsen ikke er i modstrid med Unionens og dens medlemsstaters sikkerheds- og forsvarsinteresser.
7. Når canadiske retlige enheder anvender infrastruktur, faciliteter, aktiver og ressourcer, som befinder sig eller opbevares i et tredjeland i overensstemmelse med denne artikels stk. 6, skal de canadiske retlige enheder give den ordregivende myndighed, der gennemfører det indkøb, som støttes gennem SAFE-instrumentet, oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet til dette formål. Disse oplysninger skal baseres på en standardiseret skabelon, som Kommissionen stiller til rådighed, og som skal indgå i udbudsbetingelserne.
8. Omkostningerne til komponenter med oprindelse i Canada må overstige 35 % af de anslåede omkostninger til slutproduktets komponenter. Omkostningerne til komponenter med oprindelse enten i Unionen, et EØS-EFTA-land eller Ukraine må ikke udgøre mindre end 20 % af de anslåede omkostninger til slutproduktets komponenter. Omkostningerne til komponenter fra tredjelande må ikke overstige omkostningerne til komponenter med oprindelse i Unionen, et EØS-EFTA-land eller Ukraine og må under ingen omstændigheder overstige 35 % af omkostningerne til slutproduktets komponenter.
9. Ingen komponenter må komme fra et tredjeland, der handler imod Unionens og dens medlemsstaters sikkerheds- og forsvarsinteresser som fastsat inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union. Den ordregivende myndighed, der gennemfører det indkøb, som støttes gennem SAFE-instrumentet, afgiver en begrundet overensstemmelseserklæring til de medlemsstater, der deltager i indkøbet, hvori det fastslås, at ingen komponent stammer fra et tredjeland, der handler imod disse interesser. Denne erklæring stilles til rådighed for Kommissionen.
10. For så vidt angår forsvarsprodukter henhørende under kategori to som omhandlet i artikel 1, litra b), i forordning (EU) 2025/1106, skal canadiske retlige enheder, der er involveret som kontrahenter i et indkøb, som støttes gennem SAFE-instrumentet, uden at blive pålagt begrænsninger af tredjelande eller enheder, der er etableret i et tredjeland, eller som er etableret i Unionen, i et EØS-EFTA-land, i Ukraine eller i Canada, og som har sine ledelsesstrukturer i et tredjeland, have mulighed for at træffe afgørelse om definition, tilpasning og udvikling af det indkøbte forsvarsprodukts konstruktion, herunder den retlige beføjelse til at erstatte eller fjerne de komponenter, der er underlagt begrænsninger af tredjelande eller enheder, der er etableret i et tredjeland, eller som er etableret i Unionen, i et EØS-EFTA-land, i Ukraine eller i Canada, og som har sine ledelsesstrukturer i et tredjeland. Medlemsstater, der er involveret i et sådant indkøb, kan i indkøbskontrakten kræve, at canadiske retlige enheder giver garantier for, at de effektivt kan udnytte denne mulighed, hvis der er behov for det.
Artikel 6
Finansielt bidrag
1. Canadiske retlige enheders deltagelse i indkøbskontrakter, der støttes gennem SAFE-instrumentet, er betinget af, at Canada yder et finansielt bidrag.
2. Det finansielle bidrag består af:
|
a) |
et administrativt bidrag, der er direkte relevant for forvaltningen af SAFE-instrumentet og for andre horisontale administrative omkostninger, der er relevante for forvaltningen af SAFE-instrumentet, og |
|
b) |
et deltagelsesbidrag, der er beregnet ud fra canadiske enheders deltagelse i SAFE-instrumentet. |
3. Canada betaler det administrative bidrag på 2 500 000 EUR på den dato, hvorfra denne aftale finder midlertidig anvendelse eller på datoen for dens ikrafttræden, alt efter hvilken dato der kommer først, idet dette bidrag ikke er genstand for regulering med tilbagevirkende kraft.
4. Det deltagelsesbidrag, der er omhandlet i stk. 2, litra b), udgør 15 % af værdien af det canadiske indhold af kontrakter, der er baseret på de betingelser, som er fastsat i denne aftale.
5. Deltagelsesbidraget betales:
|
a) |
ved en første rate på 7 500 000 EUR på den dato, hvorfra denne aftale finder midlertidig anvendelse eller på datoen for dens ikrafttræden, alt efter hvilken dato der kommer først |
|
b) |
fra marts 2027 ved årlige rater af eventuelle yderligere beløb, som Canada skylder i overensstemmelse med denne artikels stk. 4 og bilaget til denne aftale. |
6. Der vil blive foretaget en endelig revision i overensstemmelse med bilaget til denne aftale.
Artikel 7
Foranstaltninger til styrkelse af forsyningssikkerheden for forsvarsprodukter indkøbt med støtte fra SAFE-instrumentet
1. Canada sikrer, at ordregivende myndigheder i de medlemsstater, der er involveret i indkøb, som støttes gennem SAFE-instrumentet, har adgang til forsvarsprodukter med oprindelse i Canada på vilkår, der ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for landets egne ordregivende myndigheder og retlige enheder, herunder i tilfælde af betydelige forsyningsafbrydelser, der resulterer i manglende evne til at levere produkter inden for en rimelig frist. Med henblik herpå forpligter Canada sig til at sikre, at ansøgninger, der vedrører licenser eller tilladelser til eksport af forsvarsprodukter til Unionen i forbindelse med indkøb gennem SAFE-instrumentet, behandles effektivt og rettidigt i overensstemmelse med landets nationale love og bestemmelser.
2. Når et produkt med oprindelse i Canada er blevet eksporteret til Unionen, forpligter Canada sig til at undlade at pålægge yderligere restriktioner for efterfølgende genoverførsler inden for Unionen. Dette berører ikke Canadas mulighed for at anmode om slutbrugergarantier, herunder i henhold til »Export and Import Permits Act«.
3. For at sikre, at canadiske retlige enheders eksisterende og fremtidige retlige forpligtelser ikke forhindrer eller forsinker gennemførelsen af kontrakter, der støttes gennem SAFE-instrumentet, tager Canada, så vidt det er praktisk muligt, alle nødvendige skridt til at dele oplysninger med Det Blandede SAFE-Udvalg om forsvarsprodukter, der er omfattet af kontrakter, som støttes gennem SAFE-instrumentet, med oprindelse på landets område, og som potentielt eller faktisk er underlagt tredjelandes prioriteringsforanstaltninger.
4. Canada tilskynder canadiske retlige enheder, der er involveret i gennemførelsen af kontrakter, som støttes gennem SAFE-instrumentet, til i forbindelse med indkøb, der støttes gennem SAFE-instrumentet, ud over at opfylde kravene i udbudsdokumenterne og kontrakten, at undertegne og gennemføre en adfærdskodeks vedrørende prioritering, der forpligter disse enheder til at overholde principperne om retfærdighed, gennemsigtighed og samarbejde ved allokering af ressourcer og prioritering af aktiviteter. Denne adfærdskodeks udarbejdes af Kommissionen i samråd med Canada senest på datoen for denne aftales ikrafttræden.
Artikel 8
Foranstaltninger til øget standardisering af forsvarssystemer og større interoperabilitet mellem medlemsstaternes og Canadas kapabiliteter
I forbindelse med indkøb, der støttes gennem SAFE-instrumentet, forhindrer Canada ikke canadiske retlige enheder i at holde sig til de standarder, der anvendes i udbudsdokumenter og kontrakter, såsom NATO's standardiseringsaftale (»STANAG«), civile standarder udviklet af europæiske standardiseringsorganisationer, internationale standarder eller andre standarder, der er anerkendt af Unionen.
Artikel 9
Udveksling af klassificerede oplysninger
1. Udveksling og beskyttelse af parternes klassificerede oplysninger finder sted i overensstemmelse med deres respektive retsregler og med »aftalen mellem Canada og Den Europæiske Union om sikkerhedsprocedurer for udveksling og beskyttelse af klassificerede oplysninger« udfærdiget i Bruxelles den 4. december 2017 samt den administrative gennemførelsesordning hertil.
2. Canada må udveksle klassificerede oplysninger med national klassifikationsmærkning med de medlemsstater, som landet har indgået bilaterale sikkerhedsordninger eller -aftaler med herom.
Artikel 10
Fælles verifikation
1. Parterne samarbejder om at sikre, at gennemførelsen af kontrakter i henhold til denne aftale sker i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.
2. Efter anmodning fra en medlemsstat eller Unionen, og hvis det er fastsat i kontrakten for et indkøb, der støttes gennem SAFE-instrumentet, foretager parterne en fælles verifikation. Den fælles verifikation gennemføres i overensstemmelse med nationale love og bestemmelser og kan omfatte verifikation på stedet af en canadisk retlig enhed.
3. Medlemsstaterne kan, hvis det er relevant, opfordre ansatte i Unionens institutioner og organer (herunder Europa-Kommissionen, Den Europæiske Revisionsret og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig) til at deltage i en fælles verifikation.
4. Som led i en fælles verifikation skal de deltagende myndigheder have adgang til relevante oplysninger og dokumentation, herunder om nødvendigt elektroniske filer. Alle oplysninger, der tilgås som led i en fælles verifikation, er underlagt relevante aftaler og nationale love og bestemmelser om beskyttelse af klassificerede oplysninger eller fortrolige forretningsoplysninger, der har handelsværdi som følge af deres hemmeligholdelse.
5. En medlemsstat eller Unionen, der fremsætter en anmodning om en fælles verifikation i henhold til denne artikels stk. 2, underretter på forhånd og inden for en rimelig frist Canada om genstanden for, formålet med og retsgrundlaget for den ønskede fælles verifikation.
6. De respektive resultater og vurderinger som følge af en fælles kontrol deles med alle myndigheder, der deltager i den fælles kontrol.
7. Canada underretter uden ophold Unionen og de medlemsstater, der indkøber eller planlægger at indkøbe produkter, som støttes gennem SAFE-instrumentet, fra canadiske retlige enheder om ethvert tilfælde af svig eller anden ulovlig aktivitet begået af en canadisk retlig enhed, der deltager i et indkøb under SAFE-instrumentet, som landet har fået kendskab til, og som skader Unionens finansielle interesser.
DEL 3
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 11
Territorialt anvendelsesområde
Denne aftale finder anvendelse på:
|
a) |
de territorier, hvor »traktaten om Den Europæiske Union«, »traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde« og »traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab« finder anvendelse, og på de betingelser, der er fastlagt i disse traktater, og |
|
b) |
Canadas territorier. |
Artikel 12
Bilag og fodnoter
Bilaget og fodnoterne til denne aftale udgør en integreret del af aftalen.
Artikel 13
Konsultationer og bilæggelse af tvister
1. En part kan ved skriftlig henvendelse til den anden parts kontaktpunkt anmode den anden part om konsultationer vedrørende et hvilket som helst spørgsmål i forbindelse med denne aftale. Den pågældende part skal i sin anmodning redegøre klart for sagen, identificere de spørgsmål, det drejer sig om, og give en kort redegørelse for eventuelle krav i henhold til denne aftale. Konsultationerne indledes straks efter partens indgivelse af en anmodning herom.
2. Med forbehold af deres respektive lovgivning om beskyttelse af fortrolige eller beskyttede oplysninger samt deres forpligtelser i henhold til denne aftales artikel 9 skal hver af parterne under konsultationerne give hinanden tilstrækkelige oplysninger, som de er i besiddelse af, til at give mulighed for en fuldstændig undersøgelse af de rejste spørgsmål.
3. Er det relevant, og er begge parter indforstået, skal parterne søge oplysninger eller synspunkter fra enhver person eller organisation eller ethvert organ, herunder enhver involveret ordregivende myndighed, kontrahent eller underkontrahent, som kan bidrage til undersøgelsen af det rejste spørgsmål.
4. Finder en part, at et spørgsmål bør drøftes yderligere, kan denne ved skriftlig henvendelse til den anden parts kontaktpunkt anmode om, at Det Blandede SAFE-Udvalg træder sammen med henblik på at drøfte spørgsmålet. Det Blandede SAFE-Udvalg træder sammen, straks efter at en part har indgivet denne anmodning, og bestræber sig på at finde en løsning på problemet.
5. Parterne søger at løse problemet gennem konsultationer. For så vidt angår spørgsmål vedrørende Canadas finansielle bidrag i henhold til denne aftale kan hver part anvende de regler og procedurer, der er fastsat i afdeling B, underafdeling A i afdeling C samt afdeling D i kapitel 29 (undtagen artikel 29.17, sidste punktum) i den »samlede økonomi- og handelsaftale mellem Canada og Den Europæiske Union og dens medlemsstater« udfærdiget i Bruxelles den 30. oktober 2016 (»CETA«). I overensstemmelse med artikel 29.10 i CETA er en kendelse afsagt af et voldgiftspanel i dets endelige rapport bindende for parterne. Henvisninger til meddelelser til Det Blandede CETA-Udvalg i kapitel 29 i CETA skal med henblik på denne aftale forstås som henvisninger til Det Blandede SAFE-Udvalg, der er nedsat ved denne aftales artikel 4.
6. Den svarende part træffer alle nødvendige foranstaltninger for at efterleve den endelige voldgiftspanelrapport senest 30 dage efter at parterne har modtaget den endelige voldgiftspanelrapport.
7. Hvis den svarende part ikke efterlever den endelige voldgiftspanelrapport, kan den anmodende part suspendere sine forpligtelser eller modtage kompensation på et niveau svarende til det finansielle beløb, som voldgiftspanelet har fastsat.
Artikel 14
Suspension og opsigelse
1. Unionen kan suspendere anvendelsen af denne aftale i tilfælde af manglende betaling af et bidrag, som Canada skylder i henhold til denne aftales artikel 6 og bilaget til denne aftale.
2. Unionen giver Canada skriftlig meddelelse om suspensionen af anvendelsen af denne aftale, som får virkning 45 dage efter Canadas modtagelse af meddelelsen.
3. Hvis anvendelsen af denne aftale suspenderes, er canadiske retlige enheder ikke berettigede til at deltage i tildelingsprocedurer, der endnu ikke er afsluttet, når suspensionen får virkning. En tildelingsprocedure anses for afsluttet, når der er indgået retlige forpligtelser som følge af proceduren.
4. Når Unionen har modtaget alle skyldige finansielle bidrag, giver den straks Canada meddelelse herom. Suspensionen ophæves øjeblikkeligt ved modtagelsen af denne meddelelse.
5. Fra og med den dato, hvor suspensionen ophæves, er canadiske retlige enheder igen berettigede til at deltage i tildelingsprocedurer, for hvilke fristerne for indgivelse af ansøgninger ikke er udløbet.
6. Hvis Canada efter udløbet af den periode, hvor lånene gennem SAFE-instrumentet var til rådighed, eller efter, at en af parterne har opsagt aftalen, jf. denne artikels stk. 8 og 9, ikke har opfyldt sin forpligtelse til at betale det finansielle bidrag, jf. artikel 6, og en eventuel suspension i henhold til stk. 1 ikke er blevet ophævet, er Unionen, efter at have givet Canada meddelelse herom, berettiget til kompensation for det finansielle beløb, som Canada skylder. Kompensationen vil finansielt svare til det beløb, som Canada skylder, inklusive morarenter i overensstemmelse med artikel 1, stk. 6, i bilaget. Når Unionen har modtaget hele det skyldige administrative bidrag eller deltagelsesbidrag, giver den straks Canada meddelelse herom.
7. Suspensionen af denne aftales anvendelse berører ikke de retlige forpligtelser, der er indgået med canadiske retlige enheder, inden denne suspension får virkning. Denne aftale finder fortsat anvendelse på disse retlige forpligtelser.
8. Hver af parterne kan til enhver tid opsige aftalen ved at indgive et skriftligt opsigelsesvarsel til den anden part. Opsigelsen får virkning 90 dage efter den dato, hvor den anden part modtager det skriftlige opsigelsesvarsel. Den dato, hvor opsigelsen får virkning, udgør opsigelsesdatoen med henblik på denne aftale.
9. Hvis denne aftale opsiges i overensstemmelse med denne artikels stk. 8, er parterne enige om, at:
|
a) |
retlige forpligtelser, der er indgået efter denne aftales ikrafttræden og inden denne aftales opsigelse får virkning, fortsætter, indtil de er afsluttet på de betingelser, der er fastsat i denne aftale |
|
b) |
alle årlige finansielle bidrag, der skal betales efter aftalens ikrafttræden, betales fuldt ud i overensstemmelse med artikel 6, og |
|
c) |
parterne efter fælles overenskomst afvikler alle andre konsekvenser i forbindelse med denne aftales opsigelse. |
10. Under en suspension af denne aftales anvendelse eller efter dens opsigelse beskyttes alle oplysninger, der udveksles i henhold til aftalen, fortsat i overensstemmelse med den beskyttelse og de beskyttelsesforanstaltninger, der er fastsat i denne aftales artikel 9.
Artikel 15
Ikrafttræden og midlertidig anvendelse
1. Parterne skal hver især godkende denne aftale i overensstemmelse med deres respektive interne krav og procedurer. Når disse interne krav og procedurer er tilendebragt, giver parterne hinanden meddelelse herom.
2. Denne aftale træder i kraft på den første dag i den anden måned efter den måned, i hvilken den sidste af de i denne artikels stk. 1 omhandlede meddelelser er givet.
3. Unionen og Canada anvender denne aftale midlertidigt indtil den træder i kraft i overensstemmelse med deres respektive interne krav og procedurer. Den midlertidige anvendelse af denne aftale begynder på den seneste af de datoer, hvor hver part har meddelt den anden part, at de interne krav og procedurer, der er nødvendige i så henseende, er afsluttet.
4. Hvis en af parterne meddeler den anden part, at den ikke vil afslutte de interne krav og procedurer, der er nødvendige for denne aftales ikrafttræden, ophører denne aftale med at finde midlertidig anvendelse på datoen for den anden parts modtagelse af denne meddelelse, som også vil udgøre ophørsdatoen for den foreløbige anvendelse af denne aftale.
5. Hvis den foreløbige anvendelse af denne aftale ophører i overensstemmelse med denne artikels stk. 4, gælder følgende:
|
a) |
retlige forpligtelser, der er indgået efter begyndelsen på den foreløbige anvendelse af denne aftale og inden ophøret af den foreløbige anvendelse, fortsætter, indtil de er afsluttet på de betingelser, der er fastsat i denne aftale |
|
b) |
alle årlige finansielle bidrag, der skal betales efter den foreløbige anvendelse af denne aftale, betales fuldt ud i overensstemmelse med denne aftales artikel 6, og |
|
c) |
parterne afvikler efter fælles overenskomst alle andre konsekvenser i forbindelse med ophøret af den midlertidige anvendelse af denne aftale. |
6. Efter ophøret af den foreløbige anvendelse af denne aftale beskyttes alle oplysninger, der udveksles i henhold til aftalen, fortsat i overensstemmelse med den beskyttelse og de beskyttelsesforanstaltninger, der er fastsat i denne aftales artikel 9.
Denne aftale er udfærdiget i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, der er behørigt bemyndiget hertil, undertegnet denne aftale.
(1) Rådets forordning (EU) 2025/1106 af 27. maj 2025 om oprettelse af instrumentet for sikkerhedstiltag for Europa (SAFE) gennem styrkelse af den europæiske forsvarsindustri (EUT L, 2025/1106, 28.5.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2025/1106/oj).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF af 13. juli 2009 om samordning af fremgangsmåderne ved ordregivende myndigheders eller ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet og om ændring af direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF (EUT L 216 af 20.8.2009, s. 76, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2009/81/oj).
BILAG
Artikel 1
Betalingsbetingelser
1. Betalinger, der skal foretages i henhold til denne aftales artikel 6, foretages i overensstemmelse med nærværende artikel.
2. Når Kommissionen anmoder om indbetalinger for hvert år, hvor denne aftale er i kraft, meddeler den hurtigst muligt og senest den 1. marts i hvert regnskabsår Canada størrelsen af det deltagelsesbidrag, der er omhandlet i denne aftales artikel 6, stk. 5, litra b), som eventuelt justeret i henhold til dette bilags artikel 2, stk. 3, litra c).
3. Kommissionen sender senest den 1. marts i hvert kalenderår, hvor denne aftale er i kraft, Canada en anmodning om indbetaling svarende til Canadas finansielle bidrag i henhold til denne aftale.
4. Canada betaler det beløb, der anmodes om, senest 60 dage efter datoen for anmodningen om indbetaling.
5. Enhver forsinkelse i betalingen af det finansielle bidrag medfører, at Canada skal betale morarenter af det udestående beløb fra forfaldsdagen frem til den dag, hvor det udestående beløb betales fuldt ud.
6. Rentesatsen for fordringer, der ikke er betalt på forfaldsdagen, er den sats, som Den Europæiske Centralbank den første dag i forfaldsmåneden anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende, eller 0 %, idet den højeste sats finder anvendelse, plus 3,5 procentpoint.
Artikel 2
Årlig revision af deltagelsesbidraget
1. Den årlige revision af Canadas deltagelsesbidrag finder sted i løbet af januar og februar hvert år efter året for denne aftales ikrafttræden og indtil februar 2031.
2. Efter hver revision giver Unionen Canada alle de relevante oplysninger, der anvendes til at fastsætte Canadas deltagelsesbidrag i overensstemmelse med denne artikel. Unionen forelægger Canada disse oplysninger, inden den sender en anmodning om indbetaling i henhold til dette bilags artikel 1.
3. Fra 2027 fastsætter Unionen Canadas årlige deltagelsesbidrag som følger:
|
a) |
for kontrakter, hvor mere end 65 % af den samlede værdi af indholdet har oprindelse i enten Unionen, et EØS-EFTA-land eller Ukraine, er deltagelsesbidraget nul |
|
b) |
for kontrakter, hvor 65 % af den samlede værdi af indholdet eller derunder har oprindelse i enten Unionen, et EØS-EFTA-land eller Ukraine, er deltagelsesbidraget lig med 15 % af den samlede værdi af:
|
|
c) |
Unionen skal fra det beløb, der er bestemt i henhold til denne artikels stk. 3, litra a) og b), fratrække en eventuel resterende værdi af den første rate, jf. denne aftales artikel 6, stk. 5, litra a):
|
4. Der skal foretages en endelig revision senest seks måneder efter SAFE-instrumentets ophør.
5. Medlemsstaterne skal fremlægge kontraktlige data om kontrakter, der støttes gennem SAFE-instrumentet, for at gøre det muligt at anvende denne artikel.
ELI: http://data.europa.eu/eli/agree_internation/2026/445/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)