(1)

De tilsynsmæssige rammer for investeringsselskaber, der blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 (2) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 (3), kræver visse ændringer af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/63 (4). Direktiv (EU) 2019/2034 har navnlig medført en ændring af definitionen af investeringsselskaber i direktiv 2014/59/EU. Det er derfor nødvendigt at ændre definitionen af investeringsselskaber i delegeret forordning (EU) 2015/63 i overensstemmelse hermed. Den ændrede definition bør bevare de udelukkelser, der er fastsat i delegeret forordning (EU) 2015/63. Da investeringsselskaber, der har tilladelse til at drive en multilateral handelsfacilitet uden at udføre risikorelevant aktivitet 3 eller 6 som omhandlet i afsnit A i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (5), ikke længere er omfattet af anvendelsesområdet for den ændrede definition i direktiv 2014/59/EU, er den tilsvarende udelukkelse i artikel 3, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2015/63 blevet forældet og bør udgå. Derimod er udelukkelsen af visse investeringsselskaber med lav risiko, der er omfattet af artikel 96, stk. 1, litra a) og b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (6), fortsat nødvendig for at opretholde det oprindelige anvendelsesområde for delegeret forordning (EU) 2015/63. Da artikel 96 i forordning (EU) nr. 575/2013 er ophørt med at finde anvendelse fra den 1. januar 2026, bør der i delegeret forordning (EU) 2015/63 indarbejdes de materielle kriterier i nævnte bestemmelse. Medlemsstaterne bevarer beføjelsen til at fastsætte risikojusteringen for de nævnte udelukkede investeringsselskaber, som er omfattet af forpligtelsen til at betale ex ante-bidrag i henhold til artikel 103, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU, men som kun har tilladelse til at udføre begrænsede tjenester og aktiviteter og ikke er underlagt visse kapital- og likviditetskrav, for ikke at pålægge dem en uforholdsmæssig stor byrde. Disse investeringsselskaber bør derfor fortsat være udelukket fra anvendelsesområdet for delegeret forordning (EU) 2015/63.

(2)

Ved direktiv (EU) 2019/2034 er der indført en ny definition af kompetent myndighed med beføjelse til at føre tilsyn med investeringsselskaber, der er underlagt de tilsynsmæssige rammer, der er fastsat i nævnte direktiv og i forordning (EU) 2019/2033. Definitionen af kompetent myndighed i delegeret forordning (EU) 2015/63 bør derfor ændres, så den omfatter begge kompetente myndigheder, som har beføjelse til at føre tilsyn med henholdsvis kreditinstitutter og investeringsselskaber, alt efter hvad der er relevant.

(3)

På grund af de tilsynsmæssige rammer, der blev indført ved direktiv (EU) 2019/2034 og forordning (EU) 2019/2033, er investeringsselskaber, hvis samlede konsoliderede aktiver ligger under visse tærskler, i princippet ikke længere omfattet af kapital- og likviditetskravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (7) og forordning (EU) nr. 575/2013 og de tilhørende indberetningsforpligtelser. Mange af de risikojusteringsparametre, der er fastsat i delegeret forordning (EU) 2015/63, og som er baseret på sådanne krav, finder derfor ikke længere anvendelse på disse investeringsselskaber. De investeringsselskaber, der er omfattet af forpligtelsen til at bidrage til afviklingsfinansieringsordninger i henhold til artikel 103, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU, har generelt en lavere risikoprofil og er mindre systemiske end større investeringsselskaber og er mindre tilbøjelige til at blive sat under afvikling, da de er underlagt et krav vedrørende faste omkostninger, der bør gøre det muligt at likvidere dem ved almindelig insolvens i tilfælde af et finansielt sammenbrud. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet bør disse investeringsselskaber derfor være omfattet af en forenklet beregning af deres bidrag til afviklingsfinansieringsordninger. Det er hensigtsmæssigt kun at lade disse investeringsselskaber være omfattet af risikojusteringsmetoden baseret på deres størrelse (årligt basisbidrag). For at sikre, at disse investeringsselskaber ikke stilles ringere i forhold til, hvordan de ville blive behandlet efter den metode, der gælder for alle institutter, bør disse investeringsselskaber have mulighed for at anmode om anvendelse af den yderligere risikojustering på grundlag af risikofaktorer, hvis anvendelsen af denne metode ville resultere i et lavere bidragsbeløb. For at gøre det muligt for afviklingsmyndighederne at afgøre, hvilken metode der resulterer i det laveste bidrag, bør investeringsselskaber i sådanne tilfælde give afviklingsmyndighederne de nødvendige oplysninger. Denne ændring bør ikke vedrøre små investeringsselskaber, der i øjeblikket er omfattet af ordningen med faste beløb som omhandlet i artikel 10 i delegeret forordning (EU) 2015/63, som fortsat bør finde anvendelse på de investeringsselskaber, der er omfattet af nævnte artikels anvendelsesområde. Dette er begrundet i disse investeringsselskabers meget lille størrelse, hvilket indebærer en lavere sandsynlighed for afvikling og en begrænset indvirkning på den finansielle stabilitet og på afviklingsfinansieringsordningerne i tilfælde af afvikling.

(4)

I henhold til de tilsynsmæssige rammer, der blev indført ved direktiv (EU) 2019/2034 og forordning (EU) 2019/2033, kan de kompetente myndigheder ikke desto mindre på visse betingelser beslutte også at anvende de tilsynsmæssige krav i direktiv 2013/36/EU og i forordning (EU) nr. 575/2013 på visse investeringsselskaber, der i princippet ikke er omfattet af disse krav, hvis sådanne investeringsselskaber udgør en højere risiko, eller at tillade investeringsselskaber at anvende disse tilsynsmæssige krav. Delegeret forordning (EU) 2015/63 bør tage hensyn til denne fleksibilitet, og metoden til beregning af bidragene bør i disse tilfælde afspejle den tilsynsmæssige behandling af disse investeringsselskaber. I sådanne tilfælde bør de pågældende investeringsselskaber ikke længere kun være omfattet af det årlige basisbidrag, men også af den yderligere risikojustering baseret på risikofaktorer.

(5)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/879 (8) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1174 (9) har i vid udstrækning ændret minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver (MREL), der er fastsat i direktiv 2014/59/EU. Som følge af disse ændringer skal MREL, der oprindeligt blev fortolket som et generelt krav, der finder anvendelse på alle institutter, skræddersys til hvert institut afhængigt af den specifikke afviklingsstrategi, der er valgt for det institut eller den koncern, som instituttet er en del af. Likvidationsenheder er ikke længere omfattet af MREL, og i tilfælde af koncerner kan institutter være eller ikke være omfattet af MREL, afhængigt af om de er likvidations- eller afviklingsenheder. Desuden skal MREL bestå af forskellige finansielle instrumenter og kalibreres forskelligt (eksternt eller internt MREL) afhængigt af, om instituttet er indgangspunkt for afvikling af koncernen eller ej. Som følge heraf er risikoindikatoren »instituttets kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver ud over MREL«, der er fastsat i delegeret forordning (EU) 2015/63, som en del af risikosøjlen »risikoeksponering«, som blev udformet med henblik på et MREL, der finder ensartet anvendelse på alle institutter, ikke længere egnet til at blive anvendt på alle institutter for at justere disse institutters bidrag i forhold til deres risikoprofiler. Denne risikoindikator kan navnlig straffe likvidationsenheder, da de ikke har MREL. Risikosøjlen »supplerende risikoindikatorer, som bestemmes af afviklingsmyndigheden«, der bl.a. omfatter risikoindikatoren for afviklingsmuligheder, tager mere passende hensyn til MREL for alle institutter. Risikoindikatoren »instituttets kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver ud over MREL« i risikosøjlen »risikoeksponering« og relaterede bestemmelser og henvisninger bør derfor udgå.

(6)

Det er hensigtsmæssigt at bibeholde en ensartet relativ vægt for hver af de tre resterende risikoindikatorer i risikosøjlen »risikoeksponering«, som bør omskaleres, efter at risikoindikatoren »instituttets kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver ud over MREL« er udgået, for at sikre, at summen af hver af dem beløber sig til 1.

(7)

De praktiske erfaringer med opkrævning af bidrag i den indledende periode, hvor afviklingsfinansieringsordningerne skulle nå målniveauet, har vist, at det er nødvendigt at fastsætte en frist for muligheden for at anmode om tilpasninger eller revisioner af oplysninger, der indgives til afviklingsmyndighederne, for at sikre retssikkerhed og forudsigelighed. Denne frist bør begynde den dato, hvor afgørelsen om det årlige bidrag meddeles instituttet, og bør udløbe den 31. januar i året efter den fjerde bidragsperiode efter den bidragsperiode, hvor meddelelsen blev givet. Af hensyn til retssikkerheden må fristen ikke kunne afbrydes.

(8)

For at sikre retssikkerheden for bidragsperioder forud for bidragsperioden 2026 bør der gælde en midlertidig forældelsesfrist for anmodninger om tilpasninger eller revisioner af oplysninger, der indgives med henblik på beregning af årlige bidrag. Sådanne anmodninger vedrørende bidragsperioder, for hvilke afgørelsen om fastsættelse af det årlige bidrag blev meddelt inden bidragsperioden 2026, bør derfor kun tillades indtil den 31. januar 2031. Den midlertidige forældelsesfrist må ikke kunne afbrydes.

(9)

(10)

Det er nødvendigt at undgå retsusikkerhed med hensyn til forpligtelserne til indberetning af oplysninger og beregningen af bidrag til nationale afviklingsfinansieringsordninger. Hvis de oplysninger, der kræves i henhold til en specifik indikator, ikke er medtaget i det gældende krav om indberetning med henblik på tilsyn for referenceåret, finder denne risikoindikator i henhold til artikel 20, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2015/63 ikke anvendelse, før dette krav om indberetning med henblik på tilsyn finder anvendelse. Visse oplysninger, der kræves for risikoindikatoren »instituttets kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver ud over MREL«, begyndte at blive medtaget i de gældende tilsynsmæssige indberetningskrav fra den 28. juni 2021. De omfattende ændringer af MREL-kravet gjorde det imidlertid umuligt at indsamle de ensartede oplysninger, der var nødvendige for at anvende indikatoren, hvilket i praksis hindrede en ensartet anvendelse. For straks at sikre overensstemmelse mellem den retlige og faktiske situation og for at undgå den indberetningsbyrde, der er forbundet med MREL-risikoindikatoren, bør sletningen af denne risikoindikator finde anvendelse på bidragsperioden 2026 og fremefter, dvs. fra den 1. januar 2026.

(11)

For at sikre forenkling og hurtigst muligt minimere indberetningsbyrden for afviklingsmyndigheder, Den Europæiske Banktilsynsmyndighed og institutter bør ændringerne vedrørende sletning af nævneren i indikatoren »interbanklån og -indskud«, som har vist sig at være overflødig, finde anvendelse for bidragsperioden 2026 og fremefter, dvs. fra den 1. januar 2026.

(12)

For at sikre en klar og forudsigelig anvendelse af forældelsesfristerne for anmodninger om tilpasninger eller revisioner af oplysninger, der indgives med henblik på beregning af årlige bidrag, bør disse forældelsesfrister finde anvendelse for bidragsperioden 2026 og fremefter, dvs. fra den 1. januar 2026. Den midlertidige forældelsesfrist, hvorved den endelige frist fastsættes til den 31. januar 2031, bør finde anvendelse på anmodninger vedrørende bidragsperioder forud for bidragsperioden 2026.

(13)

For at give afviklingsmyndighederne tilstrækkelig tid til at tilpasse deres systemer og dataindsamlingspraksis bør ændringerne vedrørende gennemførelsen af den nye metode til beregning af investeringsselskabers bidrag og tilsynsmyndighedernes tilknyttede forpligtelse til at underrette afviklingsmyndighederne finde anvendelse for bidragsperioden 2027 og fremefter, dvs. fra den 1. januar 2027.

(14)

Delegeret forordning (EU) 2015/63 bør derfor ændres —

1)

I artikel 3 foretages følgende ændringer:

2)

I artikel 6 foretages følgende ændringer:

3)

Artikel 7, stk. 2, affattes således:

4)

Artikel 8, stk. 2, udgår.

5)

følgende indsættes som artikel 11a:

(*2)  Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 575/2013, (EU) nr. 600/2014 og (EU) nr. 806/2014 (EUT L 314 af 5.12.2019, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2019/2033/oj)«."

()  Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 575/2013, (EU) nr. 600/2014 og (EU) nr. 806/2014 (EUT L 314 af 5.12.2019, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2019/2033/oj)«.

6)

I artikel 14 foretages følgende ændringer:

7)

Artikel 15 udgår.

8)

I artikel 17 tilføjes følgende som stk. 5:

9)

Artikel 19, stk. 3, affattes således:

10)

I artikel 20 tilføjes følgende som stk. 10:

11)

Bilag I ændres i overensstemmelse med bilaget til nærværende forordning

a)

Artikel 1, nr. 5 og 9, finder anvendelse fra den 1.januar 2027.

b)

Artikel 1, nr. 10, finder anvendelse fra den 6. juni 2026