European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2026/386

23.2.2026

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2026/386

af 20. februar 2026

om tilladelse til markedsføring af pulver af affedtede rapsfrø som en ny fødevare og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2283 af 25. november 2015 om nye fødevarer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1852/2001 (1), særlig artikel 12, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I forordning (EU) 2015/2283 fastsættes det, at kun nye fødevarer, der er godkendt og opført på EU-listen over nye fødevarer, må markedsføres i Unionen.

(2)

I henhold til artikel 8 i forordning (EU) 2015/2283 blev der ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 (2) fastsat en EU-liste over nye fødevarer.

(3)

Den 19. august 2022 indgav virksomheden NapiFeryn BioTech Sp. z o.o. (»ansøgeren«) en ansøgning til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) 2015/2283 om tilladelse til at markedsføre proteinfiberkoncentrat af rapsfrø på EU-markedet som en ny fødevare. Ansøgeren anmodede om tilladelse til at anvende proteinfiberkoncentrat af rapsfrø som fødevareingrediens i en række fødevarer til den almindelige befolkning, i fødevarer til særlige medicinske formål som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 609/2013 (3) til den almindelige befolkning fra 10 år og i kosttilskud som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF (4) til den almindelige befolkning fra 10 år.

(4)

Med hensyn til anvendelsesbetingelserne for den nye fødevare i kosttilskud foreslog ansøgeren oprindeligt et maksimalt indtag på 30 g/dag, men accepterede efterfølgende at reducere det til 10 g/dag, da stoffet er en kilde til ikkefordøjelige kulhydrater.

(5)

Den 19. august 2022 indgav ansøgeren også en anmodning til Kommissionen om beskyttelse af videnskabelige undersøgelser og data omfattet af ejendomsrettigheder, nemlig fremstillingsprocessen (fareanalyse og plan over kritiske kontrolpunkter (5), data om analyserapporter (6), trin i fremstillingsprocessen (7), certifikatet for god fremstillingspraksis (8)), data om sammensætning (analyser af protein, fedt, aske, vandindhold og fibre, aminosyrer, glucosinolater, tungmetaller, pesticider, phytater, erucasyre, kostfibre i alt, uopløselige kostfibre med høj molekylvægt, opløselige kostfibre med høj molekylvægt, opløselige kostfibre med lav molekylvægt, neutral detergent fibre, syreopløselige fibre, syreopløseligt lignin, trypsinhæmmende aktivitet, mikrobiel renhed, restopløsningsmidler, natriumbenzoat og svovldioxid samt phenolforbindelser, data fra analyserapporterne om den nye fødevare, data om interne analysemetoder, stabilitetsdata for den nye fødevare og analyseprotokollen (9), undersøgelse af den nye fødevares fordøjelighed og analyseundersøgelse (10), rapport fra kontraktforskningsorganisationen (11), data fra analyserapporten om aluminium, phosphan, råmaterialer og vandaktivitet (12), data fra analyserapporten om sinapin og tanniner (13)), de foreslåede anvendelser og anvendelsesniveauer og det forventede indtag (rådata om eksponering via kosten (14)), ernæringsoplysninger (analyse af natriumlaurylsulfat-polyakrylamidgelelektroforese (15), en rapport om måling af fordøjelige essentielle aminosyrer (16), rådata (17)), toksikologiske oplysninger (18), allergenicitet (19), anvendelseshistorik (20) og supplerende oplysninger (21) til støtte for ansøgningen.

(6)

Den 26. maj 2023 anmodede Kommissionen Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) om at foretage en vurdering af proteinfiberkoncentrat af rapsfrø som en ny fødevare i overensstemmelse med artikel 10, stk. 3, i forordning (EU) 2015/2283.

(7)

Den 27. august 2025 vedtog autoriteten sin videnskabelige udtalelse om sikkerheden ved proteinfiberkoncentrat af rapsfrø som en ny fødevare (22) i overensstemmelse med artikel 11 i forordning (EU) 2015/2283.

(8)

Autoriteten konkluderede imidlertid i sin videnskabelige udtalelse, at proteinfiberkoncentrat af rapsfrø er sikkert under de foreslåede anvendelsesbetingelser, forudsat at personer over 10 år ikke samme dag indtager fødevarer, der indeholder den nye fødevare, og kosttilskud, der indeholder den nye fødevare. Den videnskabelige udtalelse danner derfor tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at proteinfiberkoncentrat af rapsfrø, når det anvendes under de foreslåede anvendelsesbetingelser, opfylder kravene til markedsføring i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2015/2283.

(9)

Autoriteten bemærkede yderligere i sin videnskabelige udtalelse, at konklusionen om sikkerheden ved den nye fødevare var baseret på følgende data: fremstillingsprocessen (risikoanalyse og plan over kritiske kontrolpunkter og trin i fremstillingsprocessen), data om sammensætning (analyser af protein, fedt, aske, vandindhold og fibre, aminosyrer, glucosinolater, tungmetaller, pesticider, phytater, erucasyre, kostfibre i alt, uopløselige kostfibre med høj molekylvægt, opløselige kostfibre med høj molekylvægt, opløselige kostfibre med lav molekylvægt, neutral detergent fibre, syreopløselige fibre, syreopløseligt lignin, trypsinhæmmende aktivitet, mikrobiel renhed, restopløsningsmidler, natriumbenzoat og svovldioxid samt phenolforbindelser, data fra analyserapporterne om den nye fødevare, data om interne analysemetoder, stabilitetsdata for den nye fødevare og analyseprotokollen, data fra analyserapporten om aluminium, phosphan og vandaktivitet, data fra analyserapporten om sinapin og tanniner), de foreslåede anvendelser og anvendelsesniveauer og det forventede indtag (rådata om eksponering via kosten), ernæringsoplysninger (rapporten om måling af fordøjelige essentielle aminosyrer), toksikologiske oplysninger, allergenicitet og supplerende oplysninger til støtte for det tekniske dossier, uden hvilke autoriteten ikke kunne have vurderet den nye fødevare og være nået frem til sin konklusion.

(10)

Ansøgeren erklærede, at vedkommende havde ejendomsrettigheder og eneret til at henvise til de videnskabelige undersøgelser og data på det tidspunkt, hvor vedkommende indgav ansøgningen.

(11)

Kommissionen vurderede alle de af ansøgeren fremlagte oplysninger og mente, at de på behørig vis har godtgjort, at kravene i artikel 26, stk. 2, i forordning (EU) 2015/2283 er opfyldt. Derfor bør de videnskabelige undersøgelser og data, nemlig fremstillingsprocessen (fareanalysen og planen over kritiske kontrolpunkter og trinnene i fremstillingsprocessen), data om sammensætning (analyser af protein, fedt, aske, vandindhold og fibre, aminosyrer, glucosinolater, tungmetaller, pesticider, phytater, erucasyre, kostfibre i alt, uopløselige kostfibre med høj molekylvægt, opløselige kostfibre med høj molekylvægt, opløselige kostfibre med lav molekylvægt, neutral detergent fibre, syreopløselige fibre, syreopløseligt lignin, trypsinhæmmende aktivitet, mikrobiel renhed, restopløsningsmidler, natriumbenzoat og svovldioxid samt phenolforbindelser, data fra analyserapporterne om den nye fødevare, data om interne analysemetoder, stabilitetsdata for den nye fødevare og analyseprotokollen, data fra analyserapporten om aluminium, phosphan og vandaktivitet, data fra analyserapporten om sinapin og tanniner), de foreslåede anvendelser og anvendelsesniveauer og det forventede indtag (rådata om eksponering via kosten), ernæringsoplysninger (rapporten om måling af fordøjelige essentielle aminosyrer), toksikologiske oplysninger, allergenicitet og supplerende oplysninger til støtte for det tekniske dossier, beskyttes i overensstemmelse med artikel 27, stk. 1, i forordning (EU) 2015/2283. Det bør derfor udelukkende være ansøgeren, der tillades at markedsføre proteinfiberkoncentrat af rapsfrø i Unionen i en periode på fem år fra denne forordnings ikrafttræden.

(12)

Begrænsningen af godkendelsen af proteinfiberkoncentrat af rapsfrø og ansøgerens krav om eneret til at kunne henvise til de data, der er indeholdt i ansøgerens dossier, er imidlertid ikke til hinder for, at efterfølgende ansøgere kan ansøge om tilladelse til at markedsføre den samme nye fødevare, forudsat at deres ansøgning er baseret på lovligt indhentede oplysninger til støtte for en sådan godkendelse.

(13)

Betegnelsen »proteinfiberkoncentrat af rapsfrø« afspejler ikke den nye fødevares faktiske sammensætning, da dens proteinindhold forbliver under 50 %, og det er ikke blevet påvist, at fiberkomponenten opfylder definitionen i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 (23). Anvendelsen af udtrykket »proteinfiberkoncentrat« i betegnelsen for den nye fødevare kan derfor vildlede forbrugerne med hensyn til fødevarens ernæringsmæssige egenskaber og sammensætning. Betegnelsen »proteinfiberkoncentrat« bør derfor erstattes af en betegnelse, der nøjagtigt afspejler den nye fødevares sande karakter og sammensætning. Ansøgeren accepterede den foreslåede betegnelse »pulver af affedtede rapsfrø«.

(14)

I overensstemmelse med betingelserne for anvendelse af fødevareingredienser og kosttilskud, der indeholder pulver af affedtede rapsfrø, som foreslået af ansøgeren og vurderet af autoriteten, er det nødvendigt at oplyse forbrugerne med en passende mærkning om, at fødevareingredienser og kosttilskud, der indeholder pulver af affedtede rapsfrø, ikke bør anvendes af personer over 10 år, hvis der samme dag indtages andre fødevarer med tilsat pulver af affedtede rapsfrø.

(15)

Autoriteten mener desuden, at den nye fødevare sandsynligvis vil udløse allergiske reaktioner hos personer, der er allergiske over for rapsfrø, såvel som hos personer, der er allergiske over for sennep, på grund af krydsreaktivitet. Det er derfor nødvendigt at fastsætte mærkningskrav, så personer, der er allergiske over for sennep, kan undgå den nye fødevare.

(16)

Optagelsen af pulver af affedtede rapsfrø som en ny fødevare på EU-listen over nye fødevarer bør derfor indeholde de oplysninger, der er omhandlet i artikel 9, stk. 3, i forordning (EU) 2015/2283.

(17)

Pulver af affedtede rapsfrø bør opføres på EU-listen over nye fødevarer i gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470. Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 bør derfor ændres.

(18)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Det tillades at markedsføre pulver af affedtede rapsfrø i Unionen.

Pulver af affedtede rapsfrø opføres på EU-listen over nye fødevarer i gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470.

2.   Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Kun virksomheden NapiFeryn BioTech Sp. z o.o. (24) har tilladelse til at markedsføre den i artikel 1 omhandlede nye fødevare i Unionen i en periode på fem år fra den 15. marts 2026, medmindre en efterfølgende ansøger får godkendt den nye fødevare uden henvisning til de videnskabelige data, der er beskyttet i henhold til artikel 3, eller med samtykke fra NapiFeryn BioTech Sp. z o.o.

Artikel 3

De videnskabelige data, som er indeholdt i ansøgningsdossieret, og som opfylder betingelserne i artikel 26, stk. 2, i forordning (EU) 2015/2283, må i en periode på fem år fra datoen for nærværende forordnings ikrafttræden ikke anvendes til fordel for en efterfølgende ansøger uden samtykke fra NapiFeryn BioTech Sp. z o.o.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. februar 2026.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 327 af 11.12.2015, s. 1. ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2015/2283/oj.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 af 20. december 2017 om EU-listen over nye fødevarer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2283 om nye fødevarer (EUT L 351 af 30.12.2017, s. 72, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2017/2470/oj).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 609/2013 af 12. juni 2013 om fødevarer bestemt til spædbørn og småbørn, fødevarer til særlige medicinske formål og kosterstatning til vægtkontrol og om ophævelse af Rådets direktiv 92/52/EØF, Kommissionens direktiv 96/8/EF, 1999/21/EF, 2006/125/EF og 2006/141/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/39/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 41/2009 og (EF) nr. 953/2009 (EUT L 181 af 29.6.2013, s. 35, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2013/609/oj).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF af 10. juni 2002 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om kosttilskud (EFT L 183 af 12.7.2002, s. 51, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2002/46/oj).

(5)  Bilag I.2.1 (HACCP documentation) til ansøgningen.

(6)  Bilag I.2.4 til I.2.11 (Data on analytical reports).

(7)  Bilag I.2.12 (Steps of the manufacturing process).

(8)  GMP_Certificate.

(9)  Bilag I.3.1 a.1 (Analysis of protein, fat, ash, moisture and fibre), bilag I.3.1.a.2 (Analysis of amino acids), bilag I.3.1.a.3 (Analysis of glucosinolates), bilag I.3.1.a.4 (Analysis of heavy metals), bilag I.3.1.a.5 (Analysis of pesticides), bilag I.3.1.a.6 (Analysis of phytate), bilag I.3.1.a.7 (Analysis of erucic acid), bilag I.3.1.a.8 (Analysis of TDF, HMWIDF, HMWSDF& LMWSDF), bilag I.3.1.a.9 (Analysis of NDF, ADF & ADL), bilag I.3.1.a.10 (Analysis of tripsin inhibitor activity), bilag I.3.1.a.11 (Analysis of microbial purity), bilag I.3.1.a.12 (Analysis of residual solvents), bilag I.3.1.a.13 (Analysis of sodium benzoate sulfites), bilag I.3.1.a.14 (Analysis of phenolic compounds), bilag I.3.1.a.15 til I.3.1.a.18 (Data on analytical report), bilag I.3.1.b.2 (Data on internal analytical methods), bilag I.3.2.a og I.3.2.b (Stability data of the novel food), bilag 1.3.1.a.19 til 1.3.1.a.35 (Data on analytical reports), bilag I.3.2.A.1, I.3.2.b.1 og I.3.2.b.2 (Stability data of the novel food and analytical protocol).

(10)  Bilag I.8.2 (Study on the digestibility of the novel food and analytical study).

(11)  CRO_Original (data on analytical reports).

(12)  Bilag I.3.1.a.36 til I.3.1.a.39 og bilag I.3.2.b.3 (Data on analytical report for phosphane, aluminium, raw materials, and water activity).

(13)  Bilag 1.3.5.1 og 1.3.5.2 (Data on analytical report of sinapine and tannins).

(14)  Bilag I.6.1 (Raw data on dietary exposure), bilag I.6.1.1 og I.6.1.2 (Raw data), bilag I.6.10 (Raw data).

(15)  Bilag I.8.1.a SDS-PAGE (Data on analytical report).

(16)  Bilag I.8.3 DIAAS (Data in the digestibility study report and analytical study).

(17)  Raw_data from protein studies.

(18)  Bilag I.9.1 (Literature review report).

(19)  Bilag I.10.1.a (Data of study report on allergenicity).

(20)  GRAS_dossier_NFB_RapteinTM30_FINAL; GRN_1122_NQL_final_trans.

(21)  Bilag_2_replies_April_1 to 11.

(22)   EFSA Journal 2025;23:e9631, https://doi.org/10.2903/j.efsa.2025.9631.

(23)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 og (EF) nr. 1925/2006 og om ophævelse af Kommissionens direktiv 87/250/EØF, Rådets direktiv 90/496/EØF, Kommissionens direktiv 1999/10/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF, Kommissionens direktiv 2002/67/EF og 2008/5/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2004 (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 18, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2011/1169/oj).

(24)  Adresse: Stanisława Dubois 114/116, 93-465 Łódź, Polen.


BILAG

I bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 foretages følgende ændringer:

1)

I tabel 1 (Godkendte nye fødevarer) indsættes følgende i alfabetisk rækkefølge:

Godkendt ny fødevare

Anvendelsesbetingelser for den nye fødevare

Supplerende specifikke mærkningskrav

Andre krav

Databeskyttelse

»Pulver af affedtede rapsfrø

Specificeret fødevarekategori

Maksimumsindhold

Den nye fødevare betegnes »pulver af affedtede rapsfrø« på mærkningen af de fødevarer, der indeholder den.

Det skal fremgå af mærkningen af kosttilskud, der indeholder pulver af affedtede rapsfrø,

a)

at de ikke bør anvendes, hvis andre fødevarer, der indeholder tilsat pulver af affedtede rapsfrø, indtages samme dag, og

b)

at de ikke bør indtages af spædbørn og børn under 10 år.

Det skal være angivet på mærkningen af fødevarer, der indeholder »pulver af affedtede rapsfrø« af Brassica rapa L. og Brassica napus L., at de kan udløse allergiske reaktioner hos forbrugere, som er allergiske over for sennep og produkter heraf. Erklæringen skal anbringes tæt på ingredienslisten.

 

Godkendt den 15. marts 2026. Godkendelsen er baseret på videnskabelig dokumentation og videnskabelige data omfattet af ejendomsrettigheder i overensstemmelse med artikel 26 i forordning (EU) 2015/2283.

Ansøger: »NapiFeryn BioTech Sp. z o.o.«, Stanisława Dubois 114/116, 93-465 Łódź, Polen. I databeskyttelsesperioden må den nye fødevare, pulver af affedtede rapsfrø, kun markedsføres i Unionen af »NapiFeryn BioTech Sp. z o.o.«, medmindre en efterfølgende ansøger får godkendt den nye fødevare uden henvisning til de(n) videnskabelige dokumentation eller videnskabelige data omfattet af ejendomsrettigheder i henhold til artikel 26 i forordning (EU) 2015/2283 eller med samtykke fra »NapiFeryn BioTech Sp. z o.o.«.

Slutdato for databeskyttelsen: den 15. marts 2031

Bagværk (brød og boller, finere bagværk)

20 g/100 g

Brød med angivelser om fravær eller reduceret forekomst af gluten i overensstemmelse med kravene i gennemførelsesforordning (EU) nr. 828/2014

20 g/100 g

Morgenmadscerealier

20 g/100 g

Kornbaserede snackstænger

20 g/100 g

Pastaprodukter

10 g/100 g

Pastaprodukter med angivelser om fravær eller reduceret forekomst af gluten i overensstemmelse med kravene i gennemførelsesforordning (EU) nr. 828/2014

10 g/100 g

Ikke-alkoholholdige drikkepulvere

5 g/100 ml (rekonstitueret efter producentens anvisninger)

Frugtbaserede flydende fødevarer (»smoothies«)

3 g/100 g

Mejeriproduktanaloger

5 g/100 g

Kødanaloger

15 g/100 g

Supper (tørblanding) og (spiseklare)

5 g/100 ml (markedsført som sådan eller rekonstitueret efter producentens anvisninger)

Kryddersaucer

5 g/100 g

Salatdressing

5 g/100 g

Grøntsagspuré

7 g/100 g

Smørbare nøddeprodukter

7 g/100 g

Chokoladevarer

7 g/100 g

Chips, pomfritter og dejanaloger

15 g/100 g

Snacks, undtagen chips

20 g/100 g

Kødprodukter

15 g/100 g

Fødevarer til særlige medicinske formål som defineret i forordning (EU) nr. 609/2013, undtagen fødevarer til spædbørn og småbørn og børn under 10 år.

I overensstemmelse med de særlige ernæringsbehov hos de personer, som produkterne er beregnet til, men under alle omstændigheder højst 30 g/dag i det færdige brugsklare produkt, markedsført som sådan eller rekonstitueret efter producentens anvisninger.

Kosttilskud som defineret i direktiv 2002/46/EF til den almindelige befolkning, undtagen spædbørn og småbørn og børn under 10 år.

10 g/dag til den almindelige befolkning over 10 år«.

2)

I tabel 2 (Specifikationer) indsættes følgende i alfabetisk rækkefølge:

Godkendt ny fødevare

Specifikationer

»Pulver af affedtede rapsfrø

Beskrivelse:

Den nye fødevare er et hvidt til offwhite tørret pulver, der er tilbage efter vandig ekstraktion eller ekstraktion med et organisk opløsningsmiddel (ethanol og ethylacetat) af afskallet, koldpresset rapskage, der stammer fra 00-lave rapsfrø af ikkegenmodificeret Brassica napus L. og Brassica rapa L.

Karakteristik/sammensætning:

Råprotein (% w/w): 28-45

Fedt (% w/w): ≤ 2

Aske (% w/w): ≤ 5

Vandindhold (% w/w): ≤ 7

Kostfibre i alt (*1) (% w/w): 37-70

Glucosinolater i alt (mmol/kg (mg/kg)): ≤ 0,1 (≤ 40)

Phytater (% w/w): ≤ 2

Tungmetaller og andre metaller:

Bly (mg/kg): ≤ 0,2

Arsen: (i alt) (mg/kg): ≤ 0,1

Cadmium (mg/kg): ≤ 0,1

Kviksølv (mg/kg): ≤ 0,02

Aluminium (mg/kg): ≤ 35

Opløsningsmiddelrester:

Restethanol (mg/kg): < 200

Restethylacetat (mg/kg): < 200

Mikrobiologiske kriterier:

Totalkimtal: ≤ 10 000 CFU (*2)/g

Enterobakterier: ≤ 10 CFU/g

E.coli: Ingen i 10 g

Salmonella spp.: Ingen i 25 g

Gær- og skimmelsvampe: ≤ 100 CFU/g

Samlet indhold af koliforme bakterier: ≤ 10 CFU/g

B. cereus: ≤ 100 CFU/g


(*1)  Kostfibre i alt: EFSA-panelet fortolker, at "kostfibre" henviser til ikkefordøjelige polysaccharider, der er klassificeret som kostfibre af EFSA med det specifikke formål at fastsætte ernæringsmæssige referenceværdier for kulhydrater og kostfibre (EFSA's NDA-panel, 2010).

(*2)  CFU: Kolonidannende enheder (Colony Forming Units).«


ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2026/386/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)