(1)

Afsnit II, kapitel V, i Rådets forordning (EF) nr. 1186/2009 (1) indeholder bestemmelser om fritagelse for importafgifter for varer af ringe værdi, der forsendes direkte fra et tredjeland til en modtager i Unionen i forsendelser med en samlet egenværdi på højst 150 EUR (»den tærskelbaserede fritagelse«).

(2)

Indtil den 1. juli 2021 gjaldt ligeledes en fritagelse for importmoms for varer af en værdi på højst 22 EUR. Den stigende mængde indførte varer af ringe værdi som følge af den eksplosive vækst i e-handelen og de deraf følgende forenklinger har gjort det vanskeligt for toldmyndighederne at håndhæve overholdelsen af skatte- og ikkeskattemæssige krav. Derfor blev fritagelsen for importmoms for disse varer af ringe værdi afskaffet ved Rådets direktiv (EU) 2017/2455 (2) for at beskytte medlemsstaternes skatteindtægter, skabe lige vilkår for de berørte virksomheder og lette byrden for disse virksomheder. Samtidig blev toldfritagelsen for varer under 150 EUR opretholdt. Dette har imidlertid vist sig at give mulighed for et systematisk misbrug af denne tærskel gennem lav værdiansættelse og kunstig opdeling af forsendelser.

(3)

I et digitaliseret toldmiljø, hvor der er adgang til elektroniske data for alle indførte varer, uanset deres værdi, er der ikke længere grund til at opretholde en toldfritagelse, der blev indført for at forhindre, at toldmyndighederne, virksomhederne og private enkeltpersoner blev pålagt en urimelig byrde. I betragtning af den betydelige indførsel af varer til en ringe værdi er det desuden blevet nødvendigt at beskytte Unionens og medlemsstaternes finansielle interesser mere effektivt.

(4)

Det er derfor nødvendigt, at den tærskelbaserede fritagelse afskaffes, og at afsnit II, kapitel V, i forordning (EF) nr. 1186/2009 udgår.

(5)

I betragtning af udfordringerne ved den store mængde små pakker, der kommer ind i Unionen, både for europæiske forbrugere og virksomheder, er det vigtigt hurtigt at afskaffe den tærskelbaserede fritagelse. Indtil vedtagelsen af den nye EU-toldkodeks, hvormed en ny centraliseret IT-infrastruktur i Unionen, der er afgørende for en effektiv beregning og meddelelse af toldskylden, forventes etableret, bør der dog indføres en overgangsforanstaltning af midlertidig karakter for så vidt angår alle de beløb, der er omhandlet i artikel 1 i forordning (EF) nr. 1186/2009, for at gøre det lettere konkret at afskaffe denne fritagelse.

(6)

I henhold til denne overgangsforanstaltning vil det være nødvendigt at anvende de eksisterende digitale værktøjer på EU-plan og nationalt plan til at håndtere de praktiske virkninger af at afskaffe den tærskelbaserede fritagelse. I betragtning af disse værktøjers tekniske begrænsninger i forbindelse med den enorme stigning i transaktioner, som toldmyndighederne som følge heraf vil skulle håndtere, bør en forenklet midlertidig toldbehandling baseret på et enkelt specifikt toldbeløb pr. enhed, uden hensyntagen til varernes oprindelse og som omfatter varer i forsendelser med en samlet egenværdi på højst 150 EUR, finde anvendelse på alle erhvervsdrivende, der har registreret sig under og gør brug af særordningen i afsnit XII, kapitel 6, afdeling 4, i Rådets direktiv 2006/112/EF (3) (import-one-stop-shop-ordning, »IOSS-ordningen«), og på varer i en postforsendelse som defineret i artikel 1, nr. 24), i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 (4). Derimod bør den fælles toldtarif som fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (5) fortsat finde anvendelse på alle andre erhvervsdrivende, der ikke er registreret under IOSS-ordningen.

(7)

Overgangsforanstaltningen bør også finde anvendelse, da tariferingen af de pågældende varer i toldangivelsen kun er på underpositionsniveau i det harmoniserede system og derfor ikke er specifik nok til at fastsætte den nøjagtige toldsats på grundlag af den fulde tarifering i den kombinerede nomenklatur fastsat ved forordning (EØF) nr. 2658/87.

(8)

I betragtning af den store mængde små pakker, der indføres i Unionen, og som skal håndteres af toldmyndighederne, den korte gennemførelsesfase og behovet for, at de nationale IT-værktøjer anvendes til at indføre den forenklede midlertidige toldbehandling, er det nødvendigt at anerkende udfordringen for medlemsstaterne med at sikre den praktiske gennemførelse af afskaffelsen af den tærskelbaserede fritagelse. Hvis traditionelle egne indtægter, der er baseret på anvendelsen af den forenklede midlertidige toldbehandling, viser sig at være uinddrivelige, er det nødvendigt at tage hensyn til disse udfordrende omstændigheder ved vurderingen af, om den pågældende medlemsstat bør fritages for forpligtelsen til at stille de beløb, der svarer til den fastlagte told i henhold til artikel 13, stk. 2, litra b), i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014, til rådighed for Kommissionen (6).

(9)

Der bør indsættes to vurderings- og revisionsklausuler i denne forordning; en for at vurdere, om der forekommer omdirigering af handelsstrømme, navnlig væk fra IOSS-ordningen og til en ikke-IOSS-ordning, for at undgå, at aktører betaler den midlertidige faste toldsats. For at kunne foretage denne vurdering er det vigtigt, at Kommissionen gør brug af de data, den har til rådighed. Formålet med den anden vurdering og revision bør være at overvåge fremskridtene med udviklingen af Unionens nye centraliserede IT-infrastruktur, som forventes at være afgørende for en effektiv beregning og meddelelse af toldskylden i e-handelstransaktioner. Denne vurdering bør foretages for at afgøre, om overgangsforanstaltningen, der indføres ved denne forordning, skal forlænges.

(10)

I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om den Europæiske Union, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå traktaternes målsætninger, navnlig en velfungerende toldunion og et velfungerende indre marked.

(11)

Forordning (EF) nr. 1186/2009 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

a)

indførslen af varerne er fritaget for moms i henhold til artikel 143, stk. 1, litra ca), i direktiv 2006/112/EF, eller

b)

varerne er i en postforsendelse som defineret i artikel 1, nr. 24), i delegeret forordning (EU) 2015/2446.