(1)

Ved forordning (EF) nr. 682/2007 (2) indførte Rådet en antidumpingtold på importen af visse former for sukkermajs, tilberedt eller konserveret, i form af kerner, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 2001 90 30 og ex 2005 80 00 , med oprindelse i Thailand (»de oprindelige foranstaltninger«). Den undersøgelse, der førte til indførelsen af de oprindelige foranstaltninger, er i det følgende benævnt »den oprindelige undersøgelse«. Foranstaltningerne indførtes i form af en værditold på mellem 3,1 % og 12,9 %.

(2)

Rådets forordning (EF) nr. 682/2007 blev ændret ved forordning (EF) nr. 954/2008 (3) for så vidt angår den told, der blev pålagt én virksomhed og »alle andre virksomheder«. Tolden er på mellem 3,1 % og 14,3 %. Importen fra to thailandske eksporterende producenter, hvis tilsagn var blevet godtaget ved Kommissionens afgørelse 2007/424/EF (4), var undtaget fra tolden.

(3)

Ved forordning (EF) nr. 847/2009 (5) vedtog Rådet, at pristilsagn med faste minimumsimportpriser ikke længere var egnede til at modvirke de skadevoldende virkninger af dumping. De godtagne tilsagn blev derfor trukket tilbage, og tilsagnene fra 10 andre thailandske eksporterende producenter blev afvist.

(4)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 875/2013 (6) indførte Rådet de endelige antidumpingforanstaltninger på importen af visse former for sukkermajs, tilberedt eller konserveret, i form af kerner, med oprindelse i Thailand i yderligere fem år efter en udløbsundersøgelse.

(5)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 307/2014 (7) ændrede Rådet efter en delvis interimsundersøgelse den antidumpingtold, der blev fastsat ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 875/2013 for River Kwai International Food Industry Co., Ltd.

(6)

Som svar på Den Europæiske Unions Domstols domme af 14. december 2017 og 28. marts 2019, i henholdsvis sag T-460/14 og C-144/18 P, genoptog (8) Kommissionen den 29. august 2019 den antidumpingundersøgelse vedrørende importen af visse former for sukkermajs, tilberedt eller konserveret, i form af kerner, med oprindelse i Thailand, der førte til vedtagelsen af gennemførelsesforordning (EU) nr. 307/2014. Denne undersøgelse blev kun genoptaget for så vidt angår River Kwai International Food Industry Co. Ltd. og blev genoptaget på det tidspunkt, hvor uregelmæssigheden fandt sted.

(7)

Ved gennemførelsesforordning (EU) 2019/1996 (9) indførte Kommissionen de endelige antidumpingforanstaltninger på importen af visse former for sukkermajs, tilberedt eller konserveret, i form af kerner, med oprindelse i Thailand i yderligere fem år efter en udløbsundersøgelse (»den foregående udløbsundersøgelse«).

(8)

Ved gennemførelsesforordning (EU) 2021/342 (10) genindførte Europa-Kommissionen den endelige antidumpingtold for River Kwai International Food Industry Co. Ltd.

(9)

Den gældende antidumpingtold er en værditold på mellem 3,1 % og 14,3 % på importen fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter, 12,9 % på importen fra de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, og 14,3 % på importen fra alle andre virksomheder i Thailand.

(10)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (11) modtog Kommissionen en anmodning om fornyet undersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i grundforordningen.

(11)

Anmodningen om fornyet undersøgelse blev indgivet den 31. august 2024 af »Association Européenne des Transformateurs de Maïs Doux (AETMD)« (»ansøgeren«) på vegne af EU-erhvervsgrenen for visse former for sukkermajs, tilberedt eller konserveret, i form af kerner, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 4. Anmodningen om en fornyet undersøgelse var begrundet med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville medføre fortsat eller fornyet dumping og fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.

(12)

Kommissionen fastslog efter høring af det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og indledte den 29. november 2024 en udløbsundersøgelse af importen til Unionen af visse former for sukkermajs, tilberedt eller konserveret, i form af kerner, med oprindelse i Thailand (»det pågældende land«) på grundlag af grundforordningens artikel 11, stk. 2. Den offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (12) (»indledningsmeddelelsen«).

(13)

Undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra den 1. oktober 2023 til den 30. september 2024 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2021 frem til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

(14)

I indledningsmeddelelsen blev interesserede parter opfordret til at kontakte Kommissionen for at deltage i undersøgelsen. Endvidere underrettede Kommissionen særligt ansøgeren, andre kendte EU-producenter, den kendte producent i Thailand og myndighederne i Thailand, de kendte importører, brugere og forhandlere om indledningen af udløbsundersøgelsen, og opfordrede dem til at deltage.

(15)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af udløbsundersøgelsen og til at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(16)

En thailandsk virksomhed, Malee Sampran Public Co. Ltd, meddelte Kommissionen, at den havde indstillet produktionen af den pågældende vare. Da virksomheden ikke længere er en eksporterende producent af den pågældende vare, fjernede Kommissionen den fra listen over samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven.

(17)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(18)

Kommissionen anførte i sin indledningsmeddelelse, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. Kommissionen udtog stikprøven på grundlag af den anslåede produktions- og salgsmængde af samme vare i EU i undersøgelsesperioden. Stikprøven bestod af to EU-producenter. De stikprøveudtagne EU-producenter tegnede sig for mere end [29-38] % af den anslåede samlede produktionsmængde og mere end [39-48] % af det anslåede samlede salg i Unionen. Kommissionen opfordrede de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Der blev ikke modtaget bemærkninger til stikprøven. Stikprøven af EU-erhvervsgrenen blev derfor bekræftet.

(19)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(20)

Ingen af de ikke forretningsmæssigt forbundne importører afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Kommissionen besluttede derfor, at det ikke var nødvendigt at anvende stikprøver.

(21)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle producenter i Thailand om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Endvidere anmodede Kommissionen Kongeriget Thailands repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(22)

Syv eksporterende producenter i det pågældende land indsendte de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Kommissionen anmodede to virksomheder om præciseringer vedrørende uoverensstemmelser i deres besvarelser af stikprøveskemaerne. Disse to virksomheder besvarede ikke anmodningen om præciseringer.

(23)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve bestående af to virksomheder på grundlag af den største repræsentative eksportmængde til Unionen, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. På grundlag af de oplysninger, der var tilgængelige på tidspunktet for afgørelsen om stikprøveudtagning, dækkede de stikprøveudtagne virksomheders eksport til Unionen næsten hele eksporten til EU fra alle samarbejdsvillige virksomheder og tegnede sig for mere end 80 % af den samlede eksport af den pågældende vare til Unionen. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev alle kendte eksporterende producenter og myndighederne i det pågældende land hørt om udtagningen af stikprøven. Der blev ikke fremsat nogen bemærkninger.

(24)

Kommissionen anmodede de eksporterende producenter, EU-producenterne, de ikke forretningsmæssigt forbundne importører og brugerne om at udfylde de relevante spørgeskemaer, som blev gjort tilgængelige på dagen for indledningen af undersøgelsen på Kommissionens websted (13) om handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter. Interesserede parter blev også anmodet om at tilkendegive deres synspunkter og fremlægge beviser herfor inden for de frister, der fastsattes i indledningsmeddelelsen.

(25)

Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra de to stikprøveudtagne eksporterende producenter, de to stikprøveudtagne EU-producenter og AETMD.

(26)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe afgørelse om sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade samt om Unionens interesser. Der blev gennemført kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder:

(27)

Den 20. november 2025 fremlagde Kommissionen de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den påtænkte at opretholde den gældende antidumpingtold. Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger.

(28)

De interesserede parter fremsatte ingen bemærkninger og anmodede ikke om at blive hørt.

(29)

Den undersøgte vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse og i de foregående to udløbsundersøgelser, dvs.sukkermajs (Zea mays var. saccharata), i form af kerner, tilberedt eller konserveret med eddike eller eddikesyre, ikke frosne, og sukkermajs (Zea mays var. saccharata), i form af kerner, tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre, ikke frosne, undtagen varer henhørende under pos. 2006, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 2001 90 30 (Taric-kode 2001 90 30 10) og ex 2005 80 00 (Taric-kode 2005 80 00 10) (»den undersøgte vare«).

(30)

Sukkermajs anvendes til konsum. Produktet præsenteres normalt i dåseformat, men også i glas, tetrapakker eller poser.

(31)

Den vare, der er omfattet af denne undersøgelse, er den undersøgte vare med oprindelse i Thailand (»den pågældende vare«).

(32)

Som fastslået i den oprindelige undersøgelse og i de tidligere udløbsundersøgelser bekræftede denne udløbsundersøgelse, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

(33)

Disse varer anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(34)

Efter indledningen af den fornyede undersøgelse hævdede Department of Foreign Trade (afdelingen for udenrigshandel (»DFT«)) under Kongeriget Thailands handelsministerium, at indledningen ikke i sig selv var berettiget. DFT hævdede, at importen fra Thailand var minimal sammenlignet med importen fra et andet stort eksportland og var faldet i den betragtede periode. Det hævdedes endvidere, at de gennemsnitlige priser ved import fra dette andet land var betydeligt lavere end priserne ved import fra Thailand. DFT henviste til artikel 11.3 i WTO's antidumpingaftale og hævdede, at betingelserne for indledning ikke var opfyldt, da der angiveligt ikke var bevis for fortsat dumping og skade.

(35)

Kommissionen betragtede påstandene som ubegrundede. Beviserne i anmodningen om en fornyet undersøgelse var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen. Kommissionen mindede om, at bevis for fortsat dumping i henhold til artikel 11.3 i WTO's antidumpingaftale og grundforordningens artikel 11, stk. 2, ikke er en forudsætning for indledning af en undersøgelse, og at sandsynligheden for fornyet dumping er tilstrækkelig. DFT's argumenter vedrørende importmængder og prisforskelle afkræftede ikke de beviser, som ansøgeren havde fremlagt, og opfyldte heller ikke den lovbestemte tærskel, der var nødvendig for at forhindre indledningen af undersøgelsen.

(36)

I den nuværende undersøgelsesperiode fortsatte importen af visse former for sukkermajs, tilberedt eller konserveret, i form af kerner fra Thailand, selv om den var på et lavere niveau end i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse (dvs. fra den 1. januar 2005 til den 31. december 2005). Ifølge Eurostat (Comext) udgjorde importen af sukkermajs fra Thailand omkring 1,3 % af EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med en markedsandel på 12,7 % i den oprindelige undersøgelse, 6 % i den første fornyede undersøgelse og 3,9 % i den tidligere udløbsundersøgelse. I absolutte tal udgjorde importen fra Thailand 3 638 ton i den nuværende undersøgelsesperiode. Dette fulgte efter et fald i importen fra 41 973 ton i den oprindelige undersøgelse til 21 856 ton i den første udløbsundersøgelse og et yderligere fald til 13 343 ton i den tidligere udløbsundersøgelse.

(37)

Kommissionen undersøgte først, hvorvidt det samlede hjemmemarkedssalg for hver af de stikprøveudtagne eksporterende producenter var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget anses for at være repræsentativt, hvis det samlede hjemmemarkedssalg af samme vare til uafhængige kunder på hjemmemarkedet for hver eksporterende producent udgør mindst 5 % af dennes samlede eksportsalgsmængde af den undersøgte vare til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. På den baggrund var det samlede salg for hver af de stikprøveudtagne eksporterende producenter af samme vare på hjemmemarkedet repræsentativt.

(38)

Kommissionen undersøgte efterfølgende, hvilke varetyper solgt på hjemmemarkedet, der var identiske eller sammenlignelige med varetyper solgt med henblik på eksport til Unionen for de eksporterende producenter med repræsentativt hjemmemarkedssalg.

(39)

Kommissionen undersøgte dernæst, om hjemmemarkedssalget for hver stikprøveudtagen eksporterende producent på hjemmemarkedet for hver varetype, der var identisk eller sammenlignelig med en varetype solgt med henblik på eksport til Unionen var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af en varetype er repræsentativt, hvis det samlede hjemmemarkedssalg af denne varetype til uafhængige kunder i den nuværende undersøgelsesperiode udgør mindst 5 % af den samlede eksportsalgsmængde af den identiske eller sammenlignelige varetype til Unionen. Kommissionen fastslog, at hjemmemarkedssalget af visse varetyper ikke var repræsentativt for de stikprøveudtagne eksporterende producenter.

(40)

Kommissionen fastlagde dernæst andelen af det rentable salg til uafhængige kunder på hjemmemarkedet for hver varetype i den nuværende undersøgelsesperiode med henblik på at afgøre, hvorvidt det faktiske salg på hjemmemarkedet skulle anvendes til beregningen af den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4.

(41)

Den normale værdi baseres på den faktiske pris på hjemmemarkedet pr. varetype, uanset om dette salg er rentabelt eller ej, hvis:

(42)

I dette tilfælde er den normale værdi det vejede gennemsnit af priserne på alt salg på hjemmemarkedet af den pågældende varetype i den nuværende undersøgelsesperiode.

(43)

Den normale værdi er den faktiske pris på hjemmemarkedet pr. varetype for kun det rentable salg af varetyperne på hjemmemarkedet i den nuværende undersøgelsesperiode, hvis:

(44)

Analysen af hjemmemarkedssalget viste, at alt afhængigt af varetypen og den eksporterende producent var 50-100 % af hele hjemmemarkedssalget rentabelt, og at den vejede gennemsnitlige salgspris var højere end produktionsomkostningerne. Den normale værdi blev derfor beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på alt salg på hjemmemarkedet i den nuværende undersøgelsesperiode eller som et vejet gennemsnit udelukkende af det rentable salg.

(45)

Hvis der var utilstrækkeligt salg af en varetype af samme vare i normal handel, eller hvis en varetype ikke blev solgt i repræsentative mængder på hjemmemarkedet, beregnede Kommissionen den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3 og 6. Hvor der ikke var noget hjemmemarkedssalg af en varetype af samme vare, søgte Kommissionen efter alternative priskilder i normal handel. Eftersom der ikke forekom et hjemmemarkedssalg for den anden stikprøveudtagne producent, eller den anden stikprøveudtagne producents salgspris på hjemmemarkedet for den pågældende varetype ikke kunne oplyses på en meningsfuld måde uden at tilsidesætte den pågældende producents fortrolighed, og ingen andre priskilder for de pågældende varetyper var tilgængelige, beregnede Kommissionen den normale værdi for de relevante varetyper i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3 og 6.

(46)

Den normale værdi blev beregnet ved at tilføje følgende til de stikprøveudtagne samarbejdsvillige eksporterende producenters gennemsnitlige produktionsomkostninger ved samme vare i den nuværende undersøgelsesperiode:

(47)

For så vidt angår de varetyper, der ikke blev solgt i repræsentative mængder på hjemmemarkedet, blev de gennemsnitlige SA & G-omkostninger samt fortjenesten ved transaktioner i normal handel på hjemmemarkedet for disse typer tilføjet. For så vidt angår de varetyper, der slet ikke blev solgt på hjemmemarkedet, blev de vejede gennemsnitlige SA & G-omkostninger samt fortjenesten ved alle transaktioner i normal handel på hjemmemarkedet tilføjet.

(48)

De stikprøveudtagne eksporterende producenter eksporterede direkte til uafhængige kunder i Unionen.

(49)

Eksportprisen var derfor den pris, der faktisk blev betalt eller skulle betales for den undersøgte vare, når den blev solgt med henblik på eksport til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(50)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, skal Kommissionen foretage en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen i samme handelsled og tage hensyn til forskelle i faktorer, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. I den foreliggende sag valgte Kommissionen at sammenligne den normale værdi og eksportprisen for de stikprøveudtagne eksporterende producenter i handelsleddet ab fabrik. Som nærmere forklaret nedenfor blev den normale værdi og eksportprisen, hvor det var relevant, justeret for at: i) tilbageregne dem til ab fabrik-niveauet og ii) tage hensyn til forskelle i faktorer, der blev påstået og påviseligt påvirkede priserne og prissammenligneligheden.

(51)

For salg af varetyper, for hvilke den normale værdi var beregnet, blev den normale værdi som forklaret i betragtning (46) fastsat i handelsleddet ab fabrik ved at anvende produktionsomkostningerne sammen med beløb for SA & G-omkostninger og fortjeneste, som blev anset for at være rimelige for dette handelsled. Det var derfor ikke nødvendigt at foretage justeringer for at tilbageregne den normale værdi til niveauet ab fabrik.

(52)

For varetyper, for hvilke der var salg i normal handel, blev der foretaget justeringer for transportomkostninger med henblik på at modregne den normale værdi til handelsleddet ab fabrik. Desuden blev der foretaget justeringer for bankgebyrer og provisioner. Kommissionen fandt ingen grund til at foretage andre justeringer af den normale værdi.

(53)

For at justere eksportprisen tilbage til handelsleddet ab fabrik blev der foretaget justeringer for fragt, forsikring, håndtering, lastning og dermed forbundne udgifter.

(54)

Der blev foretaget justeringer for følgende faktorer, der påvirkede priserne og prissammenligneligheden: kreditomkostninger, bankgebyrer og provisioner.

(55)

For de stikprøveudtagne eksporterende producenter sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den undersøgte vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(56)

På dette grundlag var de vejede gennemsnitlige dumpingmargener udtrykt i procent af CIF-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, på 4,0-5,7 % for de stikprøveudtagne eksporterende producenter. Det blev derfor konkluderet, at der fortsat fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode.

(57)

I forlængelse af konstateringen af, at der fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode, undersøgte Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, sandsynligheden for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne blev ophævet. Følgende yderligere elementer blev analyseret med hensyn til den sandsynlige udvikling i eksporten, hvis foranstaltningerne ophæves: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Thailand og EU-markedets tiltrækningskraft.

(58)

De oplysninger, som Kommissionen råder over om produktion og uudnyttet kapacitet, består af de oplysninger, der er indgivet og stillet til rådighed af de fem samarbejdsvillige thailandske eksporterende producenter, herunder to stikprøveudtagne eksporterende producenter, der indsendte detaljerede spørgeskemabesvarelser. De stikprøveudtagne eksporterende producenter reviderede deres faktiske produktion og produktionskapacitet efter mangelskrivelser og kontrolbesøg.

(59)

Disse fem samarbejdsvillige eksporterende producenters produktionskapacitet var, på grundlag af efterprøvede data for de to stikprøveudtagne eksporterende producenter og stikprøveskemaerne for de resterende tre, på mindst 180 000 ton af den undersøgte vare i den nuværende undersøgelsesperiode. Næsten 50 % af den blev ikke udnyttet og tegnede sig for 32 % af det samlede EU-forbrug af den undersøgte vare i den nuværende undersøgelsesperiode. Da disse producenter kun tegnede sig for ca. 40 % af alle thailandske producenters samlede produktion som anslået i anmodningen om en fornyet undersøgelse (240 000 ton) (14), var den uudnyttede kapacitet i Thailand sandsynligvis på langt over 32 % af EU-forbruget i den nuværende undersøgelsesperiode.

(60)

Kommissionen konkluderede derfor, at de thailandske producenter af sukkermajs har en omfattende uudnyttet kapacitet til at øge eksporten til EU-markedet, hvis de nuværende antidumpingforanstaltninger bortfalder.

(61)

På trods af den gældende antidumpingtold eksporterede Thailand stadig til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode og havde en markedsandel på 1,3 %, hvilket viser, at Unionen fortsat var et attraktivt marked og en attraktiv eksportdestination.

(62)

Uden den gældende antidumpingtold ville importen fra de to stikprøveudtagne thailandske virksomheder underbyde EU-erhvervsgrenens priser med 37,7 %, jf. betragtning (134). Begge thailandske virksomheder havde et betydeligt eksportsalg til andre tredjelande i den nuværende undersøgelsesperiode, og den gennemsnitlige eksportpris for den mest eksporterede varetype til EU var højere end gennemsnitsprisen for den samme varetype, der solgtes til andre lande. Disse kendsgerninger viser, at EU-markedet er attraktivt for thailandske producenter med hensyn til priser, da det tilbyder bedre priser for deres varer end andre markeder, og sådanne priser vil stadig sandsynligvis underbyde EU-erhvervsgrenens priser. Det er derfor sandsynligt, at en del af denne eksport til tredjelande vil blive omdirigeret til Unionen, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(63)

Hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, er det derfor sandsynligt, at importen fra Thailand til Unionen vil stige betydeligt og komme ind på EU-markedet til dumpingpriser.

(64)

I betragtning af konklusionerne vedrørende fortsat dumping i den nuværende undersøgelsesperiode, jf. betragtning (36)-(56), og den sandsynlige udvikling i eksporten, hvis foranstaltningerne udløber, jf. betragtning (57)-(63), konkluderede Kommissionen, at der er stor sandsynlighed for, at udløbet af antidumpingforanstaltningerne over for importen fra Thailand vil føre til fortsat dumping.

(65)

Importstatistikker indberettes til Eurostat (Comext) som nettovægt, hvilket omfatter vægten af sukkermajskernerne og væsken. Nettovægten anvendes derfor som måleenhed i denne undersøgelse.

(66)

Samme vare blev fremstillet af 11 EU-producenter og grupper af EU-producenter i undersøgelsesperioden. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(67)

Den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden blev fastsat til ca. 259 400 ton. Kommissionen fastsatte tallet på grundlag af alle tilgængelige oplysninger om EU-erhvervsgrenen, såsom direkte oplysninger fra de stikprøveudtagne EU-producenter og de EU-producenter, der støttede anmodningen. Som anført i betragtning (18) tegnede de to stikprøveudtagne EU-producenter sig for mere end [29-38] % af den samlede EU-produktion af samme vare.

(68)

EU-forbruget blev fastsat på grundlag af i) Eurostats importstatistikker, og ii) EU-erhvervsgrenens salgsmængder i Unionen som fremlagt af ansøgeren.

(69)

EU-forbruget udviklede sig således:

Tabel 1 —

EU-forbrug

(70)

Det samlede EU-forbrug steg med 3 % mellem 2021 og 2022, dvs. fra 299 021 ton i 2021 til 307 619 ton i 2022. Mellem 2022 og 2023 faldt forbruget med 4 procentpoint til ca. 295 208 ton. Indtil udgangen af undersøgelsesperioden faldt forbruget yderligere med 8 procentpoint til 272 245 ton.

(71)

Kommissionen fastsatte importmængden og -markedsandelen på grundlag af oplysninger fra Eurostat (Comext).

(72)

Importen til Unionen fra det pågældende land udviklede sig således:

Tabel 2 —

Importmængde og markedsandel

(73)

Importmængden fra Thailand faldt i den betragtede periode fra 4 345 ton i 2021 til 3 638 ton i den nuværende undersøgelsesperiode. Denne tendens afspejledes også i markedsandelen, som faldt fra 1,5 % til 1,3 % i samme periode.

(74)

Kommissionen fastsatte importpriserne på grundlag af EUR pr. ton (nettovægt) rapporteret i Eurostats statistikker (Comext). Prisunderbuddet for importen blev fastsat på grundlag af efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter og de stikprøveudtagne EU-producenter.

(75)

De gennemsnitlige importpriser ved salg til Unionen fra det pågældende land udviklede sig som følger:

Tabel 3—

Importpriser

(76)

Den gennemsnitlige pris på importen fra Thailand viste en stigning på 25 % mellem 2021 og 2022, fra 1 115 EUR pr. ton til 1 392 EUR pr. ton. Disse priser faldt imidlertid med 19 procentpoint i 2023. Priserne i undersøgelsesperioden steg igen med 7 procentpoint til 1 264 EUR pr. ton. Overordnet set forblev importpriserne lavere end EU-priserne i den betragtede periode, jf. tabel 8.

(77)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i den nuværende undersøgelsesperiode ved at sammenligne:

(78)

Prissammenligningen blev foretaget for den enkelte transaktion i samme handelsled, efter passende justering og med fradrag af eventuelle nedslag og rabatter. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af de stikprøveudtagne EU-producenters teoretiske omsætning i undersøgelsesperioden. Det viste en betydelig underbudsmargen på mellem 29,8 % og 33,2 % på EU-markedet i forbindelse med importen fra det pågældende land.

(79)

Importen af sukkermajs fra andre tredjelande end Thailand kom hovedsagelig fra Folkerepublikken Kina (»Kina«).

(80)

Den aggregerede importmængde til Unionen samt markedsandelen og prisudviklingen for sukkermajsimporten fra andre tredjelande udviklede sig således:

Tabel 4 —

Import fra tredjelande

(81)

Importen fra Kina steg betydeligt, dvs. fra 6 484 ton i 2021 til 46 631 ton i 2023. I NUP faldt importmængden en smule, dvs. til 40 052 ton.

(82)

Denne tendens blev også afspejlet i markedsandelen, som steg fra 2 % i 2021 til 16 % i 2023, efterfulgt af et lille fald til 15 % i NUP.

(83)

Gennemsnitspriserne på importen fra Kina steg fra 1 164 EUR/ton i 2021 til 1 570 EUR/ton i 2022 og faldt i 2023 og NUP, hvor gennemsnitsprisen pr. ton faldt til 1 192 EUR/ton. I den betragtede periode forblev prisniveauet konstant under prisniveauet og enhedsomkostningerne for varer solgt af EU-erhvervsgrenen.

(84)

Kommissionen fandt, at importen fra andre tredjelande steg betragteligt i hele den betragtede periode. Markedsandelen for alle andre tredjelande steg fra 3 % i 2021 til 16 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Som forklaret i betragtning (81) kan hele denne stigning kan tilskrives importen fra Kina, da importen fra andre tredjelande undtagen Kina og Thailand samlet set forblev på et meget lavt niveau. Gennemsnitsprisen på importen fra Kina forblev under EU-erhvervsgrenens prisniveau i hele den betragtede periode.

(85)

Analysen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation omfattede en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(86)

Som nævnt i betragtning (18) blev der anvendt stikprøveudtagning i forbindelse med vurderingen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(87)

Med henblik på vurderingen af skade sondrede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer ud fra data i den efterprøvede spørgeskemabesvarelse, der var indsendt af ansøgeren, og som omfattede data vedrørende alle EU-producenter. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer på grundlag af spørgeskemabesvarelserne fra EU-producenterne i stikprøven. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(88)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(89)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(90)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode således:

Tabel 5 —

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(91)

Produktionsmængden faldt med 13 % mellem 2021 og 2022, fra ca. 368 786 ton til 319 410 ton. Denne udvikling kan kædes sammen med det dårlige høstudbytte for sukkermajs i 2022 forårsaget af tørker samme år, hvilket resulterede i lavere produktionsmængder. I 2023 steg produktionsmængden med 15 procentpoint fra år til år, dvs. til ca. 375 541 ton, hvilket svarer til en genopretning efter den dårlige høst i Unionen i 2022. I undersøgelsesperioden faldt produktionsmængden imidlertid igen betydeligt, dvs. med 11 procentpoint og til ca. 333 973 ton, hvilket var sammenfaldende med stigningen i importen fra Kina, som fastslået i forordningen om indførelse af midlertidige foranstaltninger over for Kina (15). Samlet set faldt produktionsmængden med 9 % i den betragtede periode.

(92)

EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet viste en stabil stigning på 8 % i den betragtede periode, hvilket afspejler investeringer, der blev besluttet før stigningen i importen fra Kina. Mellem 2021 og 2022 steg kapaciteten med 3 %, efterfulgt af en yderligere stigning på 3 procentpoint i 2022 og yderligere 2 procentpoint i undersøgelsesperioden.

(93)

Kapacitetsudnyttelsen fulgte udviklingen i produktionsmængden. Mellem 2021 og 2022 faldt den fra 85 % til 71 %, efterfulgt af en stigning til 81 %. I undersøgelsesperioden faldt kapacitetsudnyttelsen igen til 71 %.

(94)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 6 —

Salgsmængde og markedsandel

(95)

I hele den betragtede periode faldt EU-salgsmængden betydeligt, dvs. med 21 %. Mellem 2021 og 2022 faldt salgsmængden med 2 % fra ca. 284 883 ton til ca. 279 277 ton. I 2023 faldt salget betydeligt, dvs. med 13 procentpoint og til ca. 241 039 ton. I løbet af undersøgelsen faldt salget med yderligere 6 procentpoint til ca. 225 854 ton.

(96)

Med hensyn til markedsandel faldt EU-salget fra 95 % i 2021 til 91 % i 2022, hvilket svarer til et fald på 4 procentpoint. I 2023 faldt markedsandelen betydeligt, dvs. til 82 %, inden den steg en smule, dvs. til 83 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

(97)

Faldet i salgsmængden i 2022 kan delvist tilskrives den dårlige høst, der er nævnt i betragtning (91), og den reducerede produktionsmængde, der er angivet i tabel 5. Det væsentlige fald i EU-salgsmængden i 2023 og i undersøgelsesperioden skyldtes imidlertid, at importen fra Kina trængte ind på markedet, jf. forordningen, der indfører midlertidige foranstaltninger over for Kina.

(98)

Udviklingen i EU-erhvervsgrenens markedsandel i den betragtede periode skyldtes de samme faktorer, og det kraftige tab af markedsandele i 2023 faldt sammen med den hurtige stigning i importen fra Kina på EU-markedet.

(99)

I den betragtede periode mistede EU-erhvervsgrenen 12 procentpoint af sin markedsandel, mens salgsmængderne faldt betydeligt, dvs. med 21 %. Det største tab af markedsandel kan tilskrives importen fra Kina, da det faldt sammen med den øgede kinesiske markedsandel, som steg betydeligt, dvs. fra 2 % til 15 % i den betragtede periode, og oversteg faldet i EU-forbruget, som faldt med 9 %. EU-erhvervsgrenen oplevede derfor ingen vækst med hensyn til produktions- og salgsmængder, på trods af udvidelsen af produktionskapaciteten.

(100)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode således:

Tabel 7 —

Beskæftigelse og produktivitet

(101)

Beskæftigelsen i EU-erhvervsgrenen faldt med 5 % fra ca. 3 460 fuldtidsækvivalenter (FTE) i 2021 til 3 456 FTE i undersøgelsesperioden. Denne udvikling følger i vid udstrækning udviklingen i produktionskapaciteten i tabel 5.

(102)

Da tallene for produktion og beskæftigelse er tæt forbundne, er produktiviteten målt i ton pr. ansat i overensstemmelse med den udvikling, der er vist i tabel 5.

(103)

Alle de dumpingmargener vedrørende import fra Thailand, der blev fastsat i den nuværende undersøgelsesperiode, lå over minimalniveauet. Samtidig var importen fra Thailand relativt begrænset i den nuværende undersøgelsesperiode og udgjorde kun 1,3 % af EU-forbruget. Virkningen af de faktiske dumpingmargeners størrelse på EU-erhvervsgrenen var derfor ret begrænset.

(104)

Selv om EU-erhvervsgrenen viste tegn på genrejsning i 2021 efter de tidligere virkninger af dumping forårsaget af importen fra Thailand, blev den økonomiske situation påvirket af dumpingimporten fra Kina, jf. betragtning (99).

(105)

De vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser hos EU-producenterne i stikprøven ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 8 —

Salgspriser og produktionsomkostninger i Unionen

(106)

Den gennemsnitlige salgspris til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen steg med 42 % i hele den betragtede periode. Mellem 2021 og 2022 steg den gennemsnitlige salgspris med 13 %, fra [1 302 —2 028] EUR/ton til [1 473 — 2 294] EUR/ton. I 2023 steg den gennemsnitlige salgspris med yderligere 22 procentpoint, til [1 754 —2 732] EUR/ton. I den nuværende undersøgelsesperiode steg den gennemsnitlige salgspris med yderligere 7 procentpoint til [1 843 —2 870] EUR/ton.

(107)

De gennemsnitlige enhedsomkostninger ved solgte varer steg mellem 2021 og 2022 med 15 %, fra [1 146 —1 784] EUR/ton til [1 323 —2 059] EUR/ton. I 2023 steg omkostningerne yderligere til [1 590 —2 476] EUR/ton, hvilket svarer til en yderligere stigning på 24 procentpoint i forhold til 2022. I undersøgelsesperioden steg de gennemsnitlige enhedsomkostninger pr. ton med 5 procentpoint til [1 655 —2 577] EUR/ton. Som følge heraf lå de gennemsnitlige priser ved import fra Thailand i den betragtede periode, jf. betragtning (76), konsekvent under de gennemsnitlige enhedsomkostninger for de solgte varer.

(108)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos EU-producenterne i stikprøven udviklede sig i den betragtede periode, som følger:

Tabel 9 —

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

(109)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat steg i 2022 med 15 %, efterfulgt af et fald på 13 % i 2023. I den nuværende undersøgelsesperiode steg de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat igen med 12 %. Stigningen i de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger var forbundet med stigninger i mindstelønninger som følge af inflation.

(110)

Lagerbeholdningerne hos EU-producenterne i stikprøven udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 10 —

Lagerbeholdninger

(111)

Mellem 2021 og 2022 faldt slutlagrene hos de stikprøveudtagne EU-producenter med 4 %, dvs. fra [72 917—113 542] til [70 300—109 467] ton. I 2023 steg slutlageret imidlertid betydeligt med 27 procentpoint, dvs. til [89 648—139 596] ton, med en yderligere stigning på 32 procentpoint i forhold til 2021 til [112 712—175 509] ton.

(112)

Det reducerede lagerniveau i 2022 hænger sammen med den dårlige høst i Unionen. Mens det øgede lagerniveau kan forbindes med en sæsoneffekt ved udgangen af kalenderåret, var den betydelige stigning i lagerbeholdningerne i 2023 og i NUP en klar følge af stigningen i dumpingimporten fra Kina, hvilket indikerer, at EU-producenterne ikke var i stand til at sælge deres varer som konkluderet i den forordning, der indfører midlertidige foranstaltninger over for Kina.

(113)

Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet for EU-producenterne i stikprøven udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(114)

Kommissionen fastlagde rentabiliteten hos EU-producenterne i stikprøven som nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg.

(115)

Rentabiliteten faldt med 15 % i den betragtede periode.

(116)

Selv om EU-erhvervsgrenen stadig var rentabel, lå den konstant under målfortjenesten på 14 % i den betragtede periode. Tendensen i rentabiliteten bør ses i lyset af det betydelige fald i salgsmængderne, den faldende produktion, kapacitetsudnyttelsen og beskæftigelsen samt den betydelige stigning i lagerbeholdningerne. EU-erhvervsgrenen var grundlæggende i stand til at opretholde en positiv rentabilitet, men på bekostning af salgsmængderne.

(117)

Nettolikviditeten er EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Mellem 2021 og 2022 faldt likviditeten drastisk, dvs. med 184 %. I 2023 faldt likviditeten yderligere med 225 procentpoint. I undersøgelsesperioden steg likviditeten til næsten samme niveau som i 2021.

(118)

De stikprøveudtagne EU-producenter fortsatte med at investere i den betragtede periode, hvilket fremgår af ovennævnte investeringstal. Investeringerne steg med 84 %, fra [5 084 019—7 916 544] EUR i 2021 til [9 363 438—14 580 211] EUR i 2022. I 2023 steg investeringerne med 96 % til [14 746 664—22 962 663] EUR. I undersøgelsesperioden steg investeringerne med 38 % til [12 310 955—19 169 915] EUR. Der blev foretaget investeringer i udvidelse af produktionskapaciteten som beskrevet i betragtning (92) og i udskiftning af udstyr. Overordnet set er industrien meget kapitalintensiv med behov for store investeringer i produktionsanlæg. EU-erhvervsgrenen var i stand til at rejse den nødvendige kapital.

(119)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Mellem 2021 og 2022 faldt afkastet med 12 % fra [17—27] % til [15—23] %. I 2023 faldt investeringsafkastet yderligere med 9 % til [14—21] %. I den nuværende undersøgelsesperiode faldt investeringsafkastet yderligere med 3 % til [13 — 20] %.

(120)

Importen på EU-markedet var i den betragtede periode domineret af importen fra Kina, og importen fra Thailand lå på et relativt lavere niveau. Importen fra Kina steg fra 6 484 ton i 2021 til 40 052 ton i den nuværende undersøgelsesperiode, jf. tabel 4. Markedsandelen for denne import steg fra 2 % i 2021 til 15 % i undersøgelsesperioden. Det konstateredes, at denne import fandt sted til dumpingpriser (16). Derimod forblev importen fra Thailand på et generelt lavt niveau i den betragtede periode og faldt fra 1,5 % til 1,3 % i den betragtede periode som vist i tabel 2.

(121)

Forværringen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation fandt sted på et marked med faldende efterspørgsel. I den betragtede periode faldt forbruget med 9 %, men EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt fra 95 % i 2021 til 83 % i den betragtede periode. Dette hang hovedsageligt sammen med pristrykket fra importen fra Kina, med et betydeligt prisunderbud og under alle omstændigheder med pristryk i betragtning af, at importen fra Kina konstant lå under de gennemsnitlige enhedsomkostninger for omkostningerne ved solgte varer. Et sådant pristryk forhindrede EU-erhvervsgrenen i at justere sine salgspriser fuldt ud i overensstemmelse med omkostningsstigningerne, hvilket resulterede i en faldende fortjeneste, der konstant lå under målfortjenesten i den betragtede periode, kombineret med et betydeligt fald i salgsmængden.

(122)

Selv om udviklingen i EU-erhvervsgrenens salgspriser viste en positiv tendens i den betragtede periode med en stigning på 42 %, blev dette overgået af den betydelige stigning i omkostningerne.

(123)

De fleste indikatorer viste en negativ tendens med faldende salgsmængder, produktionsmængder, kapacitetsudnyttelse, rentabilitet og likviditet. Priserne på importen fra Thailand lå konstant under niveauet for EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser og gennemsnitlige enhedsomkostninger for omkostningerne ved solgte varer, men lå overordnet set på et meget lavt niveau.

(124)

I den betragtede periode lykkedes det EU-erhvervsgrenen at foretage investeringer for at udvide produktionskapaciteten i forventning om lige konkurrencevilkår på EU-markedet.

(125)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen på dette tidspunkt, at EU-erhvervsgrenen havde lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(126)

Efter indførelsen af antidumpingforanstaltninger over for importen af sukkermajs fra Thailand i 2007 faldt importen fra dette land betydeligt og forblev på et meget lavt niveau i hele den betragtede periode. I den nuværende undersøgelsesperiode udgjorde importen fra Thailand kun ca. 1,3 % af det samlede EU-forbrug.

(127)

Derimod stod EU-erhvervsgrenen over for stigende konkurrence fra betydelige mængder lavprisdumpingimport fra Folkerepublikken Kina. Denne import steg kraftigt i den betragtede periode og nåede en markedsandel på ca. 15 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Prisniveauet for importen fra Kina lå konsekvent under EU-erhvervsgrenens og endda under EU-producenternes gennemsnitlige omkostninger ved solgte varer, hvilket udøvede et betydeligt nedadgående pres på priserne, jf. betragtning (120)-(125).

(128)

Som følge af dette pres på priserne var EU-erhvervsgrenen ikke i stand til at hæve priserne i takt med de stigende omkostninger. Dette førte til et fald i rentabiliteten, reduceret kapacitetsudnyttelse og tab af markedsandele. På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen i den sideløbende antidumpingundersøgelse vedrørende importen af sukkermajs med oprindelse i Kina, at den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt i den nuværende undersøgelsesperiode, hovedsagelig skyldtes dumpingimporten med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

(129)

Som følge heraf indførte Kommissionen den 7. august 2025 midlertidige antidumpingforanstaltninger over for importen af sukkermajs med oprindelse i Kina.

(130)

Selv om det ikke kan udelukkes, at importen fra Thailand bidrog til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, da den underbød EU-erhvervsgrenens priser som beskrevet i betragtning (78), blev det konstateret, at dens indvirkning var begrænset i betragtning af dens lave mængde. Kommissionen vurderede derfor sandsynligheden for fornyet skade, for så vidt angår Thailand.

(131)

Kommissionen konkluderede i betragtning (125), at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode. Kommissionen konkluderede endvidere i betragtning (128) og (130), at den skade, der blev konstateret for EU-erhvervsgrenen i den nuværende undersøgelsesperiode, hovedsagelig skyldtes importen fra Kina. Derfor vurderede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, om der ville være sandsynlighed for fornyet skade, som oprindeligt blev forårsaget af dumpingimporten fra Thailand, hvis foranstaltningerne over for denne import fik lov at udløbe.

(132)

I den forbindelse undersøgte Kommissionen produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Thailand, EU-markedets tiltrækningskraft og den sandsynlige indvirkning på EU-erhvervsgrenen af eksport fra Thailand.

(133)

Som beskrevet i betragtning (58) har thailandske eksportører en betydelig uudnyttet kapacitet til at øge deres eksport til Unionen, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(134)

Undersøgelsen viste, at de thailandske importpriser konsekvent lå under EU-producenternes priser i hele den betragtede periode. Kommissionens sammenligning mellem de stikprøveudtagne EU-producenters vejede gennemsnitlige salgspriser (justeret til ab fabrik-niveau) og cif-priserne på den thailandske eksport, justeret som forklaret i betragtning (77), men uden antidumpingtold, viste en betydelig underbudsmargen på over 37 %, som anses for at være den bedste indikator for den forventede prisadfærd uden foranstaltninger. I betragtning af de mere lukrative priser på EU-markedet sammenlignet med andre eksportmarkeder, jf. betragtning (62), er det sandsynligt, at betydelige mængder vil blive omdirigeret til EU-markedet, hvis antidumpingforanstaltningerne får lov at udløbe.

(135)

På denne baggrund vil de thailandske eksporterende producenter — hvis foranstaltningerne ophæves — sandsynligvis øge deres tilstedeværelse på EU-markedet i form af både importmængder og markedsandele og til dumpingpriser, der vil udøve et øget pristryk på EU-erhvervsgrenens salgspriser.

(136)

På trods af den gældende antidumpingtold fortsatte Thailand med at eksportere til EU i den nuværende undersøgelsesperiode med en markedsandel på 1,3 % til priser, der endda lå under EU-erhvervsgrenens omkostninger. Uden foranstaltninger, hvor en øget mængde af den thailandske import underbyder dens priser, ville EU-erhvervsgrenen være tvunget til at sænke sine priser yderligere eller alternativt til at miste yderligere salgsmængder til de thailandske eksportører.

(137)

I betragtning af EU-erhvervsgrenens situation vil fald i produktionsmængder og salgspriser komme til udtryk i yderligere forringelse af erhvervsgrenens rentabilitet og andre resultatindikatorer.

(138)

På grundlag af ovenstående kan det konkluderes, at der er sandsynlighed for fornyet skade, som oprindeligt var forårsaget af dumpingimporten fra Thailand, hvis de nuværende antidumpingforanstaltninger vedrørende Thailand udløber.

(139)

I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Fastlæggelsen af Unionens interesser var baseret på en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes, engros- og detailleddets, brugernes, forbrugernes og landbrugernes.

(140)

Ingen importører, brugere eller leverandører gav sig til kende i forbindelse med den nuværende undersøgelse. I mangel af samarbejdsvilje fastholdt Kommissionen derfor konklusionerne i den tidligere udløbsundersøgelse, hvoraf det fremgik, at der ikke var tvingende årsager til, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde de gældende foranstaltninger.

(141)

Desuden konkluderedes det i den sideløbende antidumpingundersøgelse af importen af sukkermajs fra Folkerepublikken Kina, at indførelsen af foranstaltninger ikke i uforholdsmæssig grad ville påvirke importører, brugere eller leverandører i betragtning af sukkermajsens begrænsede andel af deres samlede omsætning og tilgængeligheden af alternative forsyningskilder.

(142)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke er tvingende årsager til, at det ikke er i Unionens interesse at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger over for importen af sukkermajs med oprindelse i Thailand.

(143)

På grundlag af Kommissionens konklusioner om sandsynligheden for fortsat dumping og fornyet skade samt Unionens interesser bør antidumpingforanstaltningerne vedrørende sukkermajs fra Thailand opretholdes.

(144)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af forskellen på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. Anvendelsen af individuel antidumpingtold finder kun sted ved fremlæggelse af en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Indtil en sådan faktura er fremlagt, bør importen være omfattet af den antidumpingtold, der gælder for »al anden import med oprindelse i Thailand«.

(145)

Selv om det er nødvendigt at fremlægge en sådan faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, skal medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og skal i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af den lavere toldsats er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(146)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelsen af foranstaltningerne, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og følgelig pålægge en landsdækkende told.

(147)

De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, gælder udelukkende for importen af den undersøgte vare med oprindelse i Thailand, som er produceret af de nævnte retlige enheder. Importen af den undersøgte vare, produceret af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af den toldsats, der gælder for »al anden import med oprindelse i Thailand". De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser.

(148)

En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (17). Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at benytte den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at benytte den toldsats, der finder anvendelse på den, vil der blive offentliggjort en forordning om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(149)

En eksportør eller producent, der ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen i den periode, der blev anvendt til at fastsætte den told, der i øjeblikket gælder for eksportørens eller producentens eksport, kan anmode Kommissionen om at blive omfattet af antidumpingtoldsatsen for samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgår i stikprøven. Kommissionen bør imødekomme en sådan anmodning, forudsat at tre betingelser er opfyldt. Den nye eksporterende producent skal påvise, at: i) den ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen i den periode, der blev anvendt til at fastsætte toldsatsen for dens eksport, ii) den ikke er forretningsmæssigt forbundet med en virksomhed, der foretog en sådan eksport, og derfor er omfattet af antidumpingtolden, og iii) den derefter har eksporteret den pågældende vare eller har indgået en uigenkaldelig kontraktmæssig forpligtelse til at gøre dette i betydelige mængder.

(150)

Alle de interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for at anbefale en opretholdelse af de gældende foranstaltninger. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til disse oplysninger. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger.

(151)

I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 (18) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(152)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 —