BILAG

IFRS 18

Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber

IFRS 18

Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber

FORMÅL

I denne standard fastsættes der krav til præsentation og fremlæggelse af oplysninger i finansielle regnskaber til alment formål (finansielle regnskaber), for at bidrage til at sikre, at de giver relevante oplysninger, som giver et retvisende billede af en virksomheds aktiver, forpligtelser, egenkapital, indtægter og udgifter.

ANVENDELSESOMRÅDE

En virksomhed skal anvende denne standard, når den præsenterer og fremlægger oplysninger i finansielle regnskaber, der er udarbejdet i overensstemmelse med IFRS-regnskabsstandarder.

Denne standard fastsætter generelle og specifikke krav til præsentation af oplysninger i opgørelsen eller opgørelserne over indtjening, balancen og egenkapitalopgørelsen. I denne standard fastsættes der også krav til fremlæggelse af oplysninger i noterne. IAS 7 Pengestrømsopgørelsen fastsætter krav til præsentation og fremlæggelse af oplysninger i forbindelse med pengestrømme. De generelle krav til finansielle regnskaber i afsnit 9-43 og 113-114 finder dog anvendelse på pengestrømsopgørelsen.

I andre IFRS-regnskabsstandarder fastsættes der krav til indregning, måling, præsentation og oplysning for specifikke transaktioner og andre begivenheder.

Denne standard finder ikke anvendelse på præsentation og fremlæggelse af oplysninger i sammendragne delårsregnskaber udarbejdet i overensstemmelse med IAS 34 Præsentation af delårsregnskaber. Afsnit 41-45 og 117-125 finder dog anvendelse på sådanne finansielle regnskaber.

Den i standarden anvendte terminologi er anvendelig for profitorienterede virksomheder, herunder erhvervsdrivende virksomheder inden for den offentlige sektor. Hvis virksomheder med not-for-profit-aktiviteter i den private eller den offentlige sektor anvender standarden, vil disse eventuelt skulle tilpasse de beskrivelser, der er brugt om bestemte regnskabsposter, kategorier, subtotaler eller totaler i det finansielle regnskab og om selve det finansielle regnskab.

Tilsvarende kan det for virksomheder, der ikke har egenkapital som defineret i IAS 32 Finansielle instrumenter: Præsentation (f.eks. visse investeringsselskaber) samt for virksomheder, hvis aktiekapital ikke består af egenkapital (f.eks. visse andelsvirksomheder), være nødvendigt at tilpasse præsentationen i regnskabet af medlemmers eller andelshaveres andele.

Mange virksomheder fremlægger ud over det finansielle regnskab en ledelsesberetning (jf. afsnit 10), som beskriver og forklarer hovedfaktorerne i virksomhedens indtjening og balance, samt hvilke usikkerhedsfaktorer der påvirker virksomheden. En sådan beretning falder ikke ind under IFRS-regnskabsstandardernes anvendelsesområde.

GENERELLE KRAV TIL FINANSIELLE REGNSKABER

Formålet med finansielle regnskaber

Formålet med finansielle regnskaber er at give finansielle oplysninger om en regnskabsaflæggende virksomheds aktiver, forpligtelser, egenkapital, indtægter og udgifter, som er til nytte for regnskabsbrugere ved vurderingen af perspektiverne for fremtidige nettopengestrømme til virksomheden og ledelsens styring af virksomhedens økonomiske ressourcer.

Et fuldstændigt finansielt regnskab

Et fuldstændigt finansielt regnskab omfatter:

a)	en eller flere opgørelser over indtjening for regnskabsperioden (jf. afsnit 12)

b)	en balance ved regnskabsperiodens afslutning

c)	en egenkapitalopgørelse for regnskabsperioden

d)	en pengestrømsopgørelse for regnskabsperioden

e)	noter for regnskabsperioden

f)	sammenligningstal for den foregående periode som angivet i afsnit 31-32 og

g)	en balance ved begyndelsen af den foregående periode hvis påkrævet i henhold til afsnit 37.

Opgørelserne, der er anført i afsnit 10, litra a)-d), (og deres sammenligningstal), benævnes de primære finansielle opgørelser. En virksomhed kan anvende andre betegnelser for opgørelserne end de i denne standard anvendte. En virksomhed kan f.eks. anvende betegnelsen »balance« i stedet for »opgørelse over finansiel stilling«. Selv om denne standard anvender udtryk som »anden totalindkomst«, »resultat« og »samlet totalindkomst«, kan en virksomhed desuden anvende andre udtryk til at betegne de totaler, subtotaler og regnskabsposter, der kræves i henhold til denne standard, forudsat at de betegnes på en måde, der giver et retvisende billede af posternes karakteristika, jf. afsnit 43. En virksomhed kan f.eks. anvende udtrykket »nettoindtægter« til at betegne »resultatet«.

En virksomhed skal præsentere sin eller sine opgørelser over indtjening enten som:

a)	en enkelt opgørelse over resultatet og anden totalindkomst, hvor resultatet og anden totalindkomst præsenteres i to afsnit — hvis denne mulighed vælges, skal virksomheden præsentere afsnittet med resultatet først, direkte efterfulgt af afsnittet med anden totalindkomst, eller

b)	en resultatopgørelse og en separat opgørelse over totalindkomst, som begynder med resultatet — hvis denne mulighed vælges, skal resultatopgørelsen gå umiddelbart forud for opgørelsen over totalindkomst.

I denne standard:

a)	benævnes afsnittet med resultatet, jf. afsnit 12, litra a), og resultatopgørelsen, jf. afsnit 12, litra b), resultatopgørelse, og

b)	afsnittet med anden totalindkomst, jf. afsnit 12, litra a), og opgørelsen over totalindkomst, jf. afsnit 12, litra b), benævnes totalindkomstopgørelse.

En virksomhed skal præsentere hver af de primære finansielle opgørelser med lige så stor prominens i et fuldstændigt finansielt regnskab.

Formålet med de primære finansielle opgørelser og noterne

For at opfylde målsætningen med finansielle regnskaber (jf. afsnit 9) præsenterer en virksomhed oplysninger i de primære finansielle opgørelser og fremlægger oplysninger i noterne. En virksomhed behøver kun at præsentere eller fremlægge væsentlige oplysninger (jf. afsnit 19 og B1-B5).

De primære finansielle opgørelser har til formål at give strukturerede oversigter over en regnskabsaflæggende virksomheds indregnede aktiver, forpligtelser, egenkapital, indtægter, udgifter og pengestrømme, som er nyttige for regnskabsbrugere for at kunne:

a)	opnå et forståeligt overblik over virksomhedens indregnede aktiver, forpligtelser, egenkapital, indtægter, udgifter og pengestrømme

b)	foretage sammenligninger mellem virksomheder og mellem regnskabsperioder for den samme virksomhed og

c)	identificere poster eller områder, som regnskabsbrugere kan ønske at søge yderligere oplysninger om i noterne.

Noterne har til formål at give de væsentlige oplysninger, der er nødvendige for at:

a)	sætte regnskabsbrugere i stand til at forstå de regnskabsposter, der præsenteres i de primære finansielle opgørelser (jf. afsnit B6), og

b)	supplere de primære finansielle opgørelser med yderligere oplysninger for at kunne opfylde målsætningen med finansielle regnskaber (jf. afsnit B7).

En virksomhed skal tage udgangspunkt i formålene med de primære finansielle opgørelser og noterne, der er beskrevet i afsnit 16-17, for at afgøre, om der skal medtages oplysninger i de primære finansielle opgørelser eller i noterne. De forskellige formål, som de primære finansielle opgørelser og noterne har, betyder, at omfanget af de oplysninger, der kræves i noterne, adskiller sig fra omfanget af de oplysninger, der kræves i de primære finansielle opgørelser. Forskellene betyder, at:

a)	oplysningerne i de primære finansielle opgørelser er mere aggregerede end oplysningerne i noterne for at give de strukturerede oversigter, der er beskrevet i afsnit 16, og at

der i noterne, for at give de oplysninger, der er beskrevet i afsnit 17, fremlægges mere detaljerede oplysninger om virksomhedens aktiver, forpligtelser, egenkapital, indtægter, udgifter og pengestrømme, herunder disaggregeringen af de oplysninger, der præsenteres i de primære finansielle opgørelser.

Oplysninger, der præsenteres i de primære finansielle opgørelser eller fremlægges i noterne

Nogle IFRS-regnskabsstandarder angiver oplysninger, som kræves præsenteret i de primære finansielle opgørelser eller fremlagt i noterne. En virksomhed behøver ikke foretage en specifik præsentation eller fremlæggelse af oplysninger i henhold til en IFRS-regnskabsstandard, hvis oplysningerne i den pågældende præsentation eller fremlæggelse ikke er væsentlige. Det gælder også, selv hvis IFRS-regnskabsstandarden indeholder en liste over specifikke krav eller beskriver dem som minimumskrav.

En virksomhed skal overveje, om den skal give supplerende oplysninger, når overholdelsen af de specifikke krav i IFRS-regnskabsstandarderne ikke er tilstrækkelig til at sikre, at regnskabsbrugere forstår virkningen af transaktioner og andre begivenheder og forhold på virksomhedens finansielle stilling og indtjening.

Oplysninger, der præsenteres i de primære finansielle opgørelser

I afsnit 16 fastsættes det, at de primære finansielle opgørelser har til formål at give strukturerede oversigter, som er nyttige til de formål, der er angivet i nævnte afsnit (i det følgende benævnt en nyttig struktureret oversigt). En virksomhed skal tage udgangspunkt i formålet med de primære finansielle opgørelser afgøre, hvilke væsentlige oplysninger der skal præsenteres i disse opgørelser, jf. afsnit 22-24.

For at en primær finansiel opgørelse kan give en nyttig struktureret oversigt skal en virksomhed opfylde specifikke krav, der er bestemmende for strukturen i opgørelsen. De specifikke krav er:

a)	for resultatopgørelsen — kravene i afsnit 47, 69, 76 og 78

b)	for opgørelsen over totalindkomst — kravene i afsnit 86-88

c)	for balancen — kravene i afsnit 96 og 104

d)	for egenkapitalopgørelsen — kravene i afsnit 107 og

e)	for pengestrømsopgørelsen — kravene i afsnit 10 i IAS 7.

Visse IFRS-regnskabsstandarder kræver, at specifikke regnskabsposter præsenteres separat i de primære finansielle opgørelser (eksempelvis afsnit 75 og 103 i denne standard). En virksomhed behøver ikke at præsentere en regnskabspost separat i en primær finansiel opgørelse, hvis det ikke er nødvendigt, for at opgørelsen kan give en nyttig struktureret oversigt. Det gælder også, selv hvis IFRS-regnskabsstandarderne indeholder en liste over krævede specifikke regnskabsposter eller beskriver regnskabsposterne som minimumskrav (jf. afsnit B8).

En virksomhed skal præsentere yderligere regnskabsposter og subtotaler, hvis en sådan præsentation er nødvendig for, at en primær finansiel opgørelse kan give en nyttig struktureret oversigt. Når en virksomhed præsenterer yderligere regnskabsposter eller subtotaler, skal disse regnskabsposter eller subtotaler (jf. afsnit B9):

a)	omfatte beløb, der er indregnet og målt i overensstemmelse med IFRS-regnskabsstandarder

b)	være forenelige med den struktur i opgørelsen, der er oprettet i henhold til kravene i afsnit 22

c)	være konsistente fra periode til periode i overensstemmelse med afsnit 30 og

d)	ikke vises på en mere prominent måde end de totaler og subtotaler, der kræves i IFRS-regnskabsstandarder.

Identifikation af de finansielle regnskaber

En virksomhed skal klart identificere de finansielle regnskaber klart og adskille dem fra andre oplysninger i det samme offentliggjorte dokument (jf. afsnit B10).

IFRS-regnskabsstandarder finder kun anvendelse på finansielle regnskaber og ikke nødvendigvis på andre oplysninger, som præsenteres i en årsrapport, i oplysninger til myndigheder eller i et andet dokument. Det er derfor vigtigt, at regnskabsbrugerne er i stand til at skelne oplysninger, som er udarbejdet i henhold til IFRS-regnskabsstandarder, fra andre oplysninger, som kan være nyttige for regnskabsbrugere, men som ikke er omfattet af disse krav.

En virksomhed skal klart identificere de enkelte primære finansielle opgørelser og noterne. Herudover skal virksomheden give følgende oplysninger på synlig vis og gentage disse, hvis det er nødvendigt for at opnå den rette forståelse af de præsenterede oplysninger:

a)	navnet på den regnskabsaflæggende virksomhed eller anden form for identifikation, samt eventuelle ændringer i disse oplysninger fra den foregående regnskabsperiodes afslutning

b)	oplysninger om, hvorvidt de finansielle regnskaber vedrører den enkelte virksomhed eller en gruppe af virksomheder

c)	datoen for afslutningen af regnskabsperioden eller den periode, der dækkes af de finansielle regnskaber

d)	præsentationsvalutaen som defineret i IAS 21 Valutaomregning og

e)	graden af afrunding ved præsentationen af beløb i de finansielle regnskaber (jf. afsnit B11).

Regnskabsaflæggelseshyppighed

En virksomhed skal fremlægge et fuldstændigt finansielt regnskab mindst en gang om året. Hvis en virksomhed ændrer tidspunktet for regnskabsperiodens afslutning og fremlægger det finansielle regnskab for en periode, der er længere eller kortere end et år, skal virksomheden ud over den regnskabsperiode, som det finansielle regnskab dækker, også oplyse:

a)	årsagen til, at der anvendes en længere eller kortere periode, og

b)	at beløb, der indgår i det finansielle regnskab, ikke er fuldt ud sammenlignelige.

En virksomhed udarbejder normalt finansielle regnskaber konsekvent for en periode på et år. Af praktiske årsager foretrækker nogle virksomheder imidlertid at aflægge deres regnskaber for en periode på eksempelvis 52 uger. Denne standard udelukker ikke en sådan praksis.

Konsekvens i forbindelse med præsentation, oplysning og klassifikation

En virksomhed skal bibeholde den samme præsentation, oplysning og klassifikation fra regnskabsperiode til regnskabsperiode for så vidt angår poster i de finansielle regnskaber, medmindre:

det er tydeligt efter en væsentlig ændring i arten af virksomhedens aktiviteter eller en gennemgang af virksomhedens finansielle regnskab, at en anden form for præsentation, oplysning eller klassifikation ville være mere hensigtsmæssig under hensyntagen til kriterierne for valg og anvendelse af regnskabspraksis i IAS 8 Grundlaget for udarbejdelse af regnskaber (jf. afsnit B12), eller

b)	en IFRS-regnskabsstandard kræver en ændring i præsentation, oplysning eller klassifikation.

Sammenligningstal

Medmindre andet tillades eller kræves af en IFRS-regnskabsstandard, skal en virksomhed fremlægge sammenligningstal (dvs. oplysninger om den foregående regnskabsperiode) for alle beløb, der præsenteres i regnskaberne for den aktuelle regnskabsperiode. En virksomhed skal medtage sammenligningstal for forklarende og beskrivende oplysninger, hvis det er relevant for forståelsen af regnskaberne for den aktuelle regnskabsperiode (jf. afsnit B13).

En virksomhed skal præsentere en aktuel og forudgående regnskabsperiode i hver af sine primære finansielle opgørelser og i noterne. Afsnit B14-B15 fastsætter krav til yderligere sammenligningstal.

Ændring i regnskabspraksis, tilpasning eller omklassifikation med tilbagevirkende kraft

Hvis en virksomhed ændrer præsentationen, oplysningen eller klassifikationen i forbindelse med regnskabsposter, skal den omklassificere sammenligningstallene, medmindre dette er praktisk umuligt. Når virksomheden omklassificerer sammenligningstal, skal den give oplysning om følgende (inklusive fra begyndelsen af den foregående regnskabsperiode):

a)	arten af omklassifikationen

b)	beløbet for hver post eller kategori, der omklassificeres, og

c)	årsagen til omklassifikationen.

Hvis det er praktisk umuligt at omklassificere sammenligningstal, skal virksomheden oplyse:

a)	årsagen til, at beløbene ikke omklassificeres, og

b)	arten af de reguleringer, som ville være foretaget, hvis beløbene var blevet omklassificeret.

En øget sammenlignelighed af oplysninger på tværs af regnskabsperioder hjælper regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutningstagen, særligt ved at muliggøre vurderinger af tendenser i oplysningerne med henblik på udarbejdelse af prognoser. I nogle tilfælde er det praktisk umuligt at omklassificere sammenligningstal for en bestemt tidligere regnskabsperiode for at opnå konsekvens i forhold til den aktuelle periode. Eksempelvis har en virksomhed måske ikke indsamlet oplysninger i den eller de tidligere perioder på en måde, som muliggør en omklassifikation, og det er måske ikke praktisk muligt at genskabe disse oplysninger.

IAS 8 fastsætter de reguleringer af sammenligningstal, der kræves, når en virksomhed foretager en ændring af anvendt regnskabspraksis eller korrigerer en fejl.

En virksomhed skal præsentere en tredje balance ved begyndelsen af den foregående periode foruden de sammenligningstal, der kræves i henhold til afsnit 31 og 32, hvis:

a)	den anvender en regnskabspraksis med tilbagevirkende kraft, foretager en tilpasning af regnskabsposter med tilbagevirkende kraft i de finansielle regnskaber eller omklassificerer regnskabsposter i de finansielle regnskaber, og

b)	anvendelsen med tilbagevirkende kraft, tilpasningen eller omklassifikationen med tilbagevirkende kraft har væsentlig indvirkning på oplysningerne i balancen ved begyndelsen af den foregående periode.

Under de omstændigheder, der er beskrevet i afsnit 37, skal en virksomhed præsentere tre balancer — en balance ved:

a)	afslutningen af den aktuelle regnskabsperiode

b)	afslutningen af den foregående periode og

c)	begyndelsen af den foregående periode.

Når en virksomhed skal præsentere en tredje balance i overensstemmelse med afsnit 37, skal den fremlægge de oplysninger, der kræves i henhold til afsnit 33-36 og IAS 8. Den behøver dog ikke at fremlægge de tilhørende noter til balancen ved begyndelsen af den foregående periode.

Datoen for denne tredje balance skal være pr. begyndelsen af den foregående periode, uanset om der i en virksomheds finansielle regnskab angives sammenligningstal for tidligere perioder (som tilladt i henhold til afsnit B14–B15).

AGGREGERING OG DISAGGREGERING

Principper i forbindelse med aggregering og disaggregering

I denne standard forstås ved en post et aktiv, en forpligtelse, et egenkapitalinstrument eller en egenkapitalreserve, en indtægt, en udgift eller en pengestrøm eller enhver aggregering eller disaggregering af aktiver, forpligtelser, egenkapital, indtægter, udgifter eller pengestrømme. En regnskabspost er en post, som præsenteres separat i de primære finansielle opgørelser. Andre væsentlige oplysninger om poster fremlægges i noterne. Medmindre dette ville tilsidesætte specifikke krav i IFRS-regnskabsstandarder om aggregering eller disaggregering, skal en virksomhed (jf. afsnit B16-B23):

a)	klassificere og aggregere aktiver, forpligtelser, egenkapital, indtægter, udgifter eller pengestrømme i poster baseret på fælles karakteristika

b)	disaggregere poster baseret på karakteristika, der ikke er fælles

c)	aggregere eller disaggregere poster for at præsentere regnskabsposter i de primære finansielle opgørelser, der opfylder det formål, som de primære finansielle opgørelser har med hensyn til at levere nyttige strukturerede oversigter (jf. afsnit 16)

d)	aggregere eller disaggregere poster med henblik på at fremlægge oplysninger i noterne, der opfylder det formål, som noterne har med hensyn til at give væsentlige oplysninger (jf. afsnit 17), og

e)	sikre, at aggregering og disaggregering i de finansielle opgørelser ikke slører væsentlige oplysninger (jf. afsnit B3).

Ved anvendelse af principperne i afsnit 41 skal en virksomhed disaggregere poster, når de deraf følgende oplysninger er væsentlige. Hvis en virksomhed ved anvendelse af afsnit 41, litra c), ikke præsenterer væsentlige oplysninger i de primære finansielle opgørelser, skal den fremlægge oplysningerne i noterne. Afsnit B79 og B111 indeholder eksempler på indtægter, udgifter, aktiver, forpligtelser og egenkapitalposter, som kan have tilstrækkeligt forskellige karakteristika til, at præsentation i resultatopgørelsen eller i balancen eller oplysning i noterne er nødvendig for at give væsentlige oplysninger.

En virksomhed skal betegne og beskrive poster, der præsenteres i de primære finansielle opgørelser (dvs. totaler, subtotaler og regnskabsposter) eller poster, der oplyses i noterne på en måde, der giver et retvisende billede af postens karakteristika (jf. afsnit B24-B26). For at give et retvisende billede af en post skal virksomheden fremlægge alle de beskrivelser og forklaringer, der er nødvendige for, at en regnskabsbruger kan forstå posten. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt for en virksomhed i beskrivelserne og forklaringerne at medtage betydningen af de udtryk, som virksomheden anvender, og oplysninger om, hvordan den har aggregeret eller disaggregeret aktiver, forpligtelser, egenkapital, indtægter, udgifter og pengestrømme.

Modregning

En virksomhed skal ikke modregne aktiver og forpligtelser eller indtægter og udgifter, medmindre dette kræves eller tillades i en IFRS-regnskabsstandard (jf. afsnit B27–B28).

En virksomhed præsenterer både aktiver og forpligtelser samt indtægter og udgifter separat. Modregning i opgørelsen eller opgørelserne over indtjening eller balancen, bortset fra modregning, der afspejler indholdet af en transaktion eller en anden begivenhed, begrænser regnskabsbrugernes mulighed både for at forstå de transaktioner og andre begivenheder og forhold, som har fundet sted, og for at vurdere fremtidige pengestrømme i virksomheden. Måling af aktiver efter fradrag af eksempelvis nedskrivning af ukurante varebeholdninger og i forbindelse med forventede kredittab på finansielle aktiver er ikke modregning.

RESULTATOPGØRELSEN

En virksomhed skal medtage alle indtægts- og udgiftsposter for en regnskabsperiode i resultatopgørelsen, medmindre andet kræves eller tillades i henhold til en IFRS-regnskabsstandard (jf. afsnit 88–95 og B86).

Kategorier i resultatopgørelsen

En virksomhed skal klassificere indtægter og udgifter i resultatopgørelsen i en af fem kategorier (jf. afsnit B29):

a)	driftskategorien (jf. afsnit 52)

b)	investeringskategorien (jf. afsnit 53-58)

c)	finansieringskategorien (jf. afsnit 59-66)

d)	kategorien for indkomstskatter (jf. afsnit 67) og

e)	kategorien for ophørte aktiviteter (jf. afsnit 68).

Afsnit 52-68 fastsætter krav til klassificering af indtægter og udgifter i kategorierne for drift, investering, finansiering, indkomstskatter og ophørte aktiviteter. Desuden fastsætter afsnit B65-B76 krav til, hvordan valutakursforskelle, gevinster eller tab på den nettomonetære stilling samt gevinster og tab på afledte finansielle instrumenter og klassificerede sikringsinstrumenter klassificeres i kategorierne.

Virksomheder med nærmere angivne primære forretningsaktiviteter

Med henblik på at klassificere indtægter og udgifter i drifts-, investerings- og finansieringskategorierne skal en virksomhed vurdere, om den har en nærmere angivet primær forretningsaktivitet, dvs. en primær forretningsaktivitet inden for (jf. afsnit B30-B41):

a)	investering i bestemte typer aktiver, i det følgende benævnt investering i aktiver (jf. afsnit 53), eller

b)	ydelse af finansiering til kunder.

Ved anvendelse af afsnit 55-58 og 65-66 klassificerer en virksomhed med en nærmere angivet primær forretningsaktivitet visse indtægter og udgifter i driftskategorien, som ville være blevet klassificeret i investerings- eller finansieringskategorien, hvis denne aktivitet ikke var en primær forretningsaktivitet.

Hvis en virksomhed:

a)	investerer i aktiver som en primær forretningsaktivitet, skal den oplyse herom

b)	yder finansiering til kunder som en primær forretningsaktivitet, skal den oplyse herom

kommer frem til et andet resultat af sin vurdering af, om den investerer i aktiver eller yder finansiering til kunder som en primær forretningsaktivitet (jf. afsnit B41), skal den oplyse:

i)	om det forhold, at resultatet af vurderingen har ændret sig, og tidspunktet for denne ændring

ii)

den beløbsmæssige størrelse og klassifikation af indtægts- og udgiftsposter før og efter tidspunktet for ændringen i resultatet af vurderingen i den aktuelle periode samt den beløbsmæssige størrelse og klassifikation i den foregående periode for de poster, for hvilke klassifikationen har ændret sig som følge af det ændrede resultat af vurderingen, medmindre dette er praktisk umuligt. Hvis en virksomhed ikke fremlægger oplysningerne, fordi det er praktisk umuligt, skal den oplyse herom.

Driftskategorien

En virksomhed skal klassificere de indtægter og udgifter i driftskategorien i resultatopgørelsen, som ikke er klassificeret i (jf. afsnit B42):

a)	investeringskategorien

b)	finansieringskategorien

c)	kategorien for indkomstskatter eller

d)	kategorien for ophørte aktiviteter.

Investeringskategorien

Undtagen som krævet i afsnit 55-58 for en virksomhed, der har en nærmere angivet primær forretningsaktivitet, skal en virksomhed i investeringskategorien klassificere indtægter og udgifter, som omhandlet i afsnit 54, fra:

a)	investeringer i associerede virksomheder, joint ventures og ikkekonsoliderede dattervirksomheder (jf. afsnit B43-B44)

b)	likvide beholdninger og tilsvarende likvide midler og

c)	andre aktiver, hvis de individuelt og stort set uafhængigt af virksomhedens andre ressourcer genererer et afkast (jf. afsnit B45-B49).

Indtægter og udgifter fra de aktiver, der er identificeret i afsnit 53, og som en virksomhed skal klassificere i investeringskategorien, omfatter de beløb, der er medtaget i resultatopgørelsen for (jf. afsnit B47):

a)	de indtægter, der genereres af aktiverne

b)	de indtægter og udgifter, der hidrører fra den første og efterfølgende måling af aktiverne, herunder ved ophør af indregning af aktiverne, og

c)	meromkostninger, der direkte kan henføres til anskaffelsen og afhændelsen af aktiverne — f.eks. transaktionsomkostninger og omkostninger ved salg af aktiverne.

Virksomheder med nærmere angivne primære forretningsaktiviteter

For de aktiver, der er anført i afsnit 53, litra a), (dvs. investeringer i associerede virksomheder, joint ventures og ikkekonsoliderede dattervirksomheder), som en virksomhed investerer i som primær forretningsaktivitet (jf. afsnit B38), skal virksomheden klassificere de indtægter og udgifter, der er anført i afsnit 54:

a)	i investeringskategorien, hvis aktiverne behandles regnskabsmæssigt efter den indre værdis metode (jf. afsnit B43, litra a), og afsnit B44, litra a)), eller

b)	i driftskategorien, hvis aktiverne ikke behandles regnskabsmæssigt ved anvendelse af den indre værdis metode (jf. afsnit B43, litra b)-c), og afsnit B44, litra b)-c)).

For de aktiver, der er anført i afsnit 53, litra b), (dvs. likvide beholdninger og tilsvarende likvide midler), skal en virksomhed klassificere de indtægter og udgifter, der er angivet i afsnit 54, i investeringskategorien, medmindre:

a)	den som primær forretningsaktivitet investerer i finansielle aktiver, der er omfattet af afsnit 53, litra c) — i hvilket tilfælde den skal klassificere indtægter og udgifter i driftskategorien.

den ikke opfylder kravene i litra a), men yder finansiering til kunder som en primær forretningsaktivitet — i hvilket tilfælde den skal klassificere:

i)	indtægter og udgifter fra likvide beholdninger og tilsvarende likvide midler, der vedrører ydelse af finansiering til kunder, f.eks. likvide beholdninger og tilsvarende likvide midler, der besiddes i forbindelse med relaterede lovgivningsmæssige krav — i driftskategorien

ii)

indtægter og udgifter fra likvide beholdninger og tilsvarende likvide midler, som ikke vedrører ydelse af finansiering til kunder — ved anvendelse af et valg af regnskabspraksis til at klassificere de indtægter og udgifter, der er angivet i afsnit 54, i driftskategorien eller investeringskategorien. Valget af regnskabspraksis skal være i overensstemmelse med det valg, som virksomheden har foretaget med henblik på den tilknyttede regnskabspraksis for indtægter og udgifter fra forpligtelser i afsnit 65, litra a), nr. ii).

Hvis en virksomhed ved anvendelse af afsnit 56, litra b), ikke kan sondre mellem likvide beholdninger og tilsvarende likvide midler som beskrevet i afsnit 56, litra b), nr. i), og afsnit 56, litra b), nr. ii), skal den anvende valget af regnskabspraksis i afsnit 56, litra b), nr. ii), til at klassificere indtægter og udgifter fra alle likvide beholdninger og tilsvarende likvide midler i driftskategorien.

For de aktiver, der er anført i afsnit 53, litra c), (dvs. andre aktiver, hvis de individuelt og stort set uafhængigt af virksomhedens andre ressourcer genererer et afkast), som en virksomhed investerer i som primær forretningsaktivitet (jf. afsnit B40), skal virksomheden klassificere de indtægter og udgifter, der er anført i afsnit 54, i driftskategorien.

Finansieringskategorien

For at afgøre, hvilke indtægter og udgifter der skal klassificeres i finansieringskategorien, skal en virksomhed sondre mellem:

a)	forpligtelser hidrørende fra transaktioner, der udelukkende indebærer tilvejebringelse af finansiering (jf. afsnit B50-B51), og

b)	andre forpligtelser end dem, der er beskrevet i litra a) — dvs. forpligtelser, der hidrører fra transaktioner, der ikke udelukkende indebærer tilvejebringelse af finansiering (jf. afsnit B53).

For de forpligtelser, der er anført i afsnit 59, litra a), (dvs. forpligtelser, der hidrører fra transaktioner, der udelukkende indebærer tilvejebringelse af finansiering), med undtagelse af bestemmelserne i afsnit 63-66, skal en virksomhed i finansieringskategorien klassificere de beløb, der er medtaget i resultatopgørelsen, for:

a)	de indtægter og udgifter, der hidrører fra den første og efterfølgende måling af forpligtelserne, herunder ved ophør af indregning af forpligtelserne (jf. afsnit B52), og

b)	meromkostninger, der direkte kan henføres til udstedelsen og indfrielsen af forpligtelserne — f.eks. transaktionsomkostninger.

For de forpligtelser, der er anført i afsnit 59, litra b), (dvs. forpligtelser, der hidrører fra transaktioner, der ikke udelukkende indebærer tilvejebringelse af finansiering), med undtagelse af bestemmelserne i afsnit 63-64, skal en virksomhed i finansieringskategorien klassificere:

a)	indtægter og udgifter, men kun hvis virksomheden identificerer sådanne indtægter og udgifter med henblik på anvendelse af andre krav i IFRS-regnskabsstandarderne, og

b)	indtægter og udgifter som følge af ændringer i rentesatserne, men kun hvis virksomheden identificerer sådanne indtægter og udgifter med henblik på anvendelse af andre krav i IFRS-regnskabsstandarderne.

Afsnit B56-B57 beskriver, hvordan en virksomhed skal anvende kravene i afsnit 59-61 på sammensatte kontrakter, der indeholder en hovedkontrakt, som er en forpligtelse.

Kravene i afsnit 60-61 finder ikke anvendelse på gevinster og tab på afledte finansielle instrumenter og på klassificerede sikringsinstrumenter. En virksomhed skal anvende afsnit B70-B76 til at klassificere sådanne gevinster og tab.

En virksomhed skal udelukke følgende fra finansieringskategorien og klassificere følgende i driftskategorien:

a)	indtægter og udgifter fra udstedte investeringskontrakter med elementer af deltagelse, der er indregnet ved anvendelse af IFRS 9 Finansielle instrumenter (jf. afsnit B58), og

b)	finansielle forsikringsindtægter og -udgifter, der er medtaget i resultatopgørelsen, ved anvendelse af IFRS 17 Forsikringskontrakter.

Virksomheder med nærmere angivne primære forretningsaktiviteter

Hvis en virksomhed yder finansiering til kunder som en primær forretningsaktivitet, skal den klassificere indtægter og udgifter (jf. afsnit B59):

fra de forpligtelser, der er anført i afsnit 59, litra a), (dvs. forpligtelser, der hidrører fra transaktioner, der udelukkende indebærer tilvejebringelse af finansiering):

i)	i driftskategorien, hvis forpligtelserne vedrører ydelse af finansiering til kunder

ii)

i driftskategorien eller finansieringskategorien, hvis forpligtelserne ikke vedrører ydelse af finansiering til kunder — ved anvendelse af et valg af anvendt regnskabspraksis til at klassificere de indtægter og udgifter, der er angivet i afsnit 60. Valget af anvendt regnskabspraksis skal være i overensstemmelse med det valg, som virksomheden har foretaget med henblik på den tilknyttede regnskabspraksis for indtægter og udgifter fra likvide beholdninger og tilsvarende likvide midler i afsnit 56, litra b), nr. ii)

fra de forpligtelser, der er anført i afsnit 59, litra b), (dvs. forpligtelser, der hidrører fra transaktioner, der ikke udelukkende indebærer tilvejebringelse af finansiering):

i)	i finansieringskategorien, hvis indtægterne og udgifterne er angivet i afsnit 61, eller

ii)	i driftskategorien, hvis indtægterne og udgifterne ikke er angivet i afsnit 61.

Hvis en virksomhed ved anvendelse af afsnit 65, litra a), ikke kan sondre mellem forpligtelser som beskrevet i afsnit 65, litra a), nr. i), og afsnit 65, litra a), nr. ii), skal den anvende valget af regnskabspraksis i afsnit 65, litra a), nr. ii), til at klassificere indtægter og udgifter fra alle sådanne forpligtelser i driftskategorien.

Kategorien for indkomstskatter

En virksomhed skal klassificere de skatteudgifter eller -indtægter i kategorien for indkomstskatter, som indgår i resultatopgørelsen ved anvendelse af IAS 12 Indkomstskatter og eventuelle hermed forbundne valutakursforskelle (jf. afsnit B65-B68).

Kategorien for ophørte aktiviteter

En virksomhed skal klassificere indtægter og udgifter fra ophørte aktiviteter i kategorien for ophørte aktiviteter som krævet i IFRS 5 Anlægsaktiver, som besiddes med henblik på salg og ophørte aktiviteter.

Totaler og subtotaler, der skal præsenteres i resultatopgørelsen

En virksomhed skal præsentere totaler og subtotaler i resultatopgørelsen for:

a)	driftsresultat (jf. afsnit 70)

b)	resultat før finansiering og indkomstskatter (jf. afsnit 71), jf. dog afsnit 73, og

c)	resultat (jf. afsnit 72).

Driftsresultatet omfatter alle indtægter og udgifter klassificeret i driftskategorien.

Resultatet før finansiering og indkomstskatter omfatter:

a)	driftsresultat og

b)	alle indtægter og udgifter klassificeret i investeringskategorien.

Resultatet er summen af indtægter minus udgifter, der er medtaget i resultatopgørelsen. Det omfatter derfor alle indtægter og udgifter, der er klassificeret i alle kategorier i resultatopgørelsen (jf. afsnit 47).

En virksomhed skal ikke anvende afsnit 69, litra b), hvis den anvender den regnskabspraksis, der er beskrevet i afsnit 65, litra a), nr. ii), ved i driftskategorien at klassificere indtægter og udgifter fra forpligtelser, som ikke vedrører ydelse af finansiering til kunder. En sådan virksomhed skal dog anvende afsnit 24 til at afgøre, om der skal præsenteres en yderligere subtotal efter driftsresultatet og før finansieringskategorien. Virksomheden præsenterer eksempelvis en subtotal for driftsresultatet og indtægter og udgifter fra investeringer, der regnskabsmæssigt er behandlet efter den indre værdis metode, hvis virksomheden vurderer, at dette er nødvendigt for at give en nyttig struktureret oversigt over sine indtægter og udgifter.

Hvis en virksomhed som beskrevet i afsnit 73 præsenterer en yderligere subtotal, der omfatter driftsresultatet og alle indtægter og udgifter, der er klassificeret i investeringskategorien, må den ikke betegne subtotalen på en måde, så det kan fremstå som om, at subtotalen ikke omfatter finansieringsbeløb, som f.eks. »overskud før finansiering«. Ved anvendelse af afsnit 43 skal enheden betegne subtotalen på en måde, der giver et retvisende billede af de beløb, der indgår i subtotalen.

Poster, der skal præsenteres i resultatopgørelsen eller oplyses i noterne

En virksomhed skal i resultatopgørelsen præsentere regnskabsposter for (jf. afsnit B77):

beløb, der kræves i henhold til denne standard, dvs.:

i)	omsætning med separat præsentation af de regnskabsposter, der er beskrevet i litra b), nr. i), og litra c), nr. i)

ii)	driftsudgifter med separat præsentation af regnskabsposter som krævet i afsnit 78 og afsnit 82, litra a)

iii)	andel af resultatet i associerede virksomheder og joint ventures, som regnskabsmæssigt er behandlet efter den indre værdis metode

iv)	indkomstskatteudgifter eller –indtægter og

v)	et enkelt samlet beløb for ophørte aktiviteter (se IFRS 5)

beløb, der kræves i henhold til IFRS 9, dvs.:

i)	renteindtægter beregnet ved hjælp af den effektive rentemetode

ii)	tab ved værdiforringelse (herunder tilbageførsel af tab eller gevinster ved værdiforringelse) fastlagt i overensstemmelse med afsnit 5.5 i IFRS 9

iii)	gevinster og tab hidrørende fra ophør af indregning af finansielle aktiver målt til amortiseret kostpris

iv)	eventuelle gevinster eller tab som følge af forskellen mellem dagsværdien af et finansielt aktiv og dets tidligere amortiserede kostpris på tidspunktet for omklassificeringen fra måling til amortiseret kostpris til måling til dagsværdi gennem resultatet og

v)	eventuelle akkumulerede gevinster eller tab, der tidligere er indregnet i anden totalindkomst, og som omklassificeres til resultatet på tidspunktet for omklassificeringen af et finansielt aktiv fra måling til dagsværdi gennem anden totalindkomst til måling til dagsværdi gennem resultatet, og

beløb, der kræves i henhold til IFRS 17, dvs.:

i)	forsikringsindtægter

ii)	udgifter til forsikringsservice fra udstedte kontrakter, der er omfattet af IFRS 17

iii)	indtægter eller udgifter fra indgåede genforsikringskontrakter

iv)	finansielle forsikringsindtægter eller -udgifter fra udstedte kontrakter, som er omfattet af IFRS 17, og

v)	finansielle indtægter eller udgifter fra indgåede genforsikringskontrakter.

En virksomhed skal i resultatopgørelsen (uden for alle de kategorier, der er beskrevet i afsnit 47) præsentere en allokering af resultatet for regnskabsperioden, som kan henføres til:

a)	minoritetsinteresser og

b)	ejerne af modervirksomheden.

Afsnit B78-B79 fastsætter krav til, hvordan en virksomhed baserer sig på sin vurdering til at afgøre, om den skal præsentere yderligere regnskabsposter i resultatopgørelsen, eller om den skal oplyse posterne i noterne.

Præsentation og oplysning i forbindelse med udgifter klassificeret i driftskategorien

I driftskategorien i resultatopgørelsen skal en virksomhed klassificere og præsentere udgifter i regnskabsposter på en måde, der giver den mest nyttige strukturerede oversigt over dens udgifter ved anvendelse af en af eller begge af disse karakteristika (jf. afsnit B80-B85):

a)	udgifternes art eller

b)	udgifternes funktion i virksomheden.

Individuelle regnskabsposter skal omfatte driftsudgifter, der er aggregeret på grundlag af kun ét af disse karakteristika, men det samme karakteristikum behøver ikke at blive anvendt som aggregeringsgrundlag for alle regnskabsposter (jf. afsnit B81).

Ved klassificering af udgifter efter art (»udgifter efter art«) giver en virksomhed oplysninger om driftsudgifter i forbindelse med arten af de økonomiske ressourcer, der er forbrugt til at udføre virksomhedens aktiviteter, uden henvisning til de aktiviteter, hvortil disse økonomiske ressourcer blev forbrugt. Disse oplysninger omfatter oplysninger om råvareudgifter, udgifter til personaleydelser, nedskrivning og afskrivning.

Ved klassificering af udgifter efter funktion i virksomheden allokerer og aggregerer virksomheden driftsudgifterne i henhold til den aktivitet, som den forbrugte ressource vedrører. Eksempelvis er salgsomkostninger en regnskabspost efter funktion, der kombinerer udgifter i forbindelse med en virksomheds produktion eller andre indtægtsskabende aktiviteter som f.eks.: råvareudgifter, udgifter til personaleydelser, nedskrivning og afskrivning. Ved klassificering af udgifter efter funktion kan en virksomhed derfor:

a)	allokere udgifter vedrørende økonomiske ressourcer af samme art (f.eks. udgifter til personaleydelser) til flere regnskabsposter efter funktion (f.eks. omkostninger ved salg, forskning og udvikling) og

b)	i en enkelt regnskabspost efter funktion medtage en allokering af udgifter vedrørende økonomiske ressourcer af forskellig art (f.eks. råvareudgifter, udgifter til personaleydelser, nedskrivning og afskrivning).

Hvis en virksomhed præsenterer en eller flere regnskabsposter, der omfatter udgifter, der er klassificeret efter funktion i driftskategorien i resultatopgørelsen, skal den:

præsentere en separat regnskabspost for sine salgsomkostninger, hvis virksomheden klassificerer driftsudgifter efter funktion, som omfatter en omkostning i forbindelse med en salgsfunktion. Denne regnskabspost skal omfatte de samlede varebeholdninger, der er indregnet som en udgift, jf. afsnit 38 i IAS 2 Varebeholdninger

b)	give en kvalitativ beskrivelse af arten af de udgifter, der er medtaget i hver enkelt regnskabspost efter funktion.

En virksomhed, der præsenterer en eller flere regnskabsposter, der omfatter udgifter, der er klassificeret efter funktion i driftskategorien i resultatopgørelsen, skal også oplyse følgende i én note:

totalen for hver af følgende:

i)	nedskrivning, herunder de beløb, som skal oplyses i henhold til afsnit 73, litra e), nr. vii), i IAS 16 Materielle anlægsaktiver, afsnit 79, litra d), nr. iv), i IAS 40 Investeringsejendomme og afsnit 53, litra a), i IFRS 16 Leasingkontrakter

ii)	afskrivning, herunder det beløb, der skal oplyses om i henhold til afsnit 118, litra e), nr. vi), i IAS 38 Immaterielle aktiver

iii)	personaleydelser, herunder beløbet for personaleydelser indregnet af en virksomhed ved anvendelse af IAS 19 Personaleydelser og beløbet for tjenesteydelser modtaget fra ansatte, som er indregnet af en virksomhed ved anvendelse af IFRS 2 Aktiebaseret vederlæggelse

iv)	tab ved værdiforringelse og tilbageførsler af tab ved værdiforringelse, herunder de beløb, der skal oplyses i henhold til afsnit 126, litra a), og afsnit 126, litra b), i IAS 36 Værdiforringelse af aktiver, og

v)	nedskrivninger og tilbageførsler af nedskrivninger af varebeholdninger, herunder de beløb, der skal oplyses jf. afsnit 36, litra e), og afsnit 36, litra f), i IAS 2, og

for hver total, der er opført i litra a), nr. i)-v):

i)	det beløb, der vedrører hver regnskabspost i driftskategorien (jf. afsnit B84), og

ii)	en liste over alle regnskabsposter uden for driftskategorien, som også omfatter beløb vedrørende det samlede beløb.

I henhold til afsnit 41 skal en virksomhed foretage disaggregering af poster for at afgive væsentlige oplysninger. En virksomhed, der anvender afsnit 83, er dog fritaget for at fremlægge:

a)	disaggregerede oplysninger om størrelsen af de udgiftsbeløb efter art, der er indeholdt i hver regnskabspost, ud over de beløb, der er angivet i afsnit 83, i forbindelse med regnskabsposter efter funktion, der præsenteres i driftskategorien i resultatopgørelsen, og

disaggregerede oplysninger om størrelsen af de udgiftsbeløb, der er indeholdt i hver regnskabspost efter funktion, der præsenteres i driftskategorien i resultatopgørelsen, ud over de beløb, der er angivet i afsnit 83, i forbindelse med udgifter efter art, som der i henhold til en IFRS-regnskabsstandard specifikt skal oplyses om i noterne.

Undtagelsen i afsnit 84 vedrører disaggregering af driftsudgifter. Den fritager dog ikke en virksomhed fra at anvende specifikke oplysningskrav i IFRS-regnskabsstandarder vedrørende disse udgifter.

OPGØRELSE OVER TOTALINDKOMST

En virksomhed skal i opgørelsen over totalindkomst præsentere totaler for:

a)	resultatet

b)	anden totalindkomst (jf. afsnit B86-B87) og

c)	totalindkomsten, der udgør summen af resultatet og anden totalindkomst.

En virksomhed skal præsentere en allokering af totalindkomst for regnskabsperioden, som kan henføres til:

a)	minoritetsinteresser og

b)	ejerne af modervirksomheden.

Anden totalindkomst

En virksomhed skal klassificere indtægter og udgifter, der er medtaget i opgørelsen over totalindkomst, i en af to kategorier:

a)	indtægter og udgifter, der vil blive omklassificeret til resultatet, når særlige betingelser er opfyldt, og

b)	indtægter og udgifter, som ikke vil blive omklassificeret til resultatet.

En virksomhed skal i hver af kategorierne i opgørelsen over totalindkomst præsentere regnskabsposter for:

a)	andelen af anden totalindkomst i associerede virksomheder og joint ventures, som er regnskabsmæssigt behandlet efter den indre værdis metode, og

b)	andre poster indregnet i anden totalindkomst.

En virksomhed skal præsentere omklassifikationsreguleringer vedrørende elementer af anden totalindkomst i opgørelsen over totalindkomst eller oplyse herom i noterne (jf. afsnit B88-B89).

I andre IFRS-standarder præciseres det, hvorvidt og hvornår beløb, der tidligere indgik i anden totalindkomst, skal omklassificeres til resultatet. Sådanne omklassifikationer betegnes i denne standard som omklassifikationsreguleringer. En virksomhed medtager en omklassifikationsregulering med det tilknyttede element af anden totalindkomst i den periode, hvor reguleringen omklassificeres til resultatet. En virksomhed kan have medregnet disse beløb i anden totalindkomst som urealiserede gevinster i den aktuelle periode eller tidligere perioder. En virksomhed skal fratrække dem fra anden totalindkomst i den periode, i hvilken de realiserede gevinster omklassificeres til resultatet, for at undgå at medtage dem dobbelt i den samlede totalindkomst.

En virksomhed, der oplyser om omklassifikationsreguleringer i noterne, skal i opgørelsen over totalindkomst præsentere posterne indregnet i anden totalindkomst efter eventuelle tilknyttede omklassifikationsreguleringer.

En virksomhed skal præsentere beløbet for indkomstskatter for hver post i anden totalindkomst, herunder omklassifikationsreguleringer, enten i opgørelsen over totalindkomst eller skal oplyse herom i noterne (jf. afsnit 61A og 63 i IAS 12).

En virksomhed kan præsentere posterne indregnet i anden totalindkomst enten:

a)	med fradrag af de dermed forbundne skattemæssige virkninger eller

b)	før tilknyttede skattemæssige virkninger med ét beløb for det aggregerede indkomstskattebeløb i forbindelse med disse poster.

Hvis en virksomhed vælger alternativet i afsnit 94, litra b), skal den allokere skatten mellem kategorierne i afsnit 88.

BALANCEN

Klassifikation af aktiver som omsætningsaktiver/anlægsaktiver og forpligtelser som kortfristede/langfristede

En virksomhed skal præsentere omsætningsaktiver og anlægsaktiver og kortfristede forpligtelser og langfristede forpligtelser som separate klassifikationer i sin balance i overensstemmelse med afsnit 99-102, undtagen når en præsentation baseret på likviditet giver en mere nyttig struktureret oversigt. Når der foreligger en sådan undtagelse, skal virksomheden præsentere alle aktiver og forpligtelser efter likviditet (jf. afsnit B90–B93).

Uanset hvilken præsentationsform der vælges, skal virksomheden oplyse det beløb, der forventes genindvundet eller indfriet efter mere end 12 måneder for hvert aktiv og hver forpligtelse anført som regnskabsposter, som sammendrager beløb, der forventes genindvundet eller indfriet:

a)	højst 12 måneder efter regnskabsperiodens afslutning og

b)	mere end 12 måneder efter regnskabsperiodens afslutning.

Når virksomheden præsenterer omsætnings- og anlægsaktiver og kort- og langfristede forpligtelser som separate klassifikationer i sin balance, skal den ikke klassificere udskudte skatteaktiver (forpligtelser) som omsætningsaktiver (forpligtelser).

Omsætningsaktiver

En virksomhed skal klassificere et aktiv som et omsætningsaktiv, hvis (jf. afsnit B94–B95):

a)	den forventer at realisere aktivet eller har til hensigt at sælge eller forbruge det som led i den normale driftscyklus

b)	den primært besidder aktivet med handel for øje

c)	den forventer at realisere aktivet inden for 12 måneder efter regnskabsperiodens afslutning, eller

d)	aktivet er i form af likvide beholdninger og tilsvarende likvide midler (som defineret i IAS 7), medmindre aktivet er underlagt en begrænsning, som gør, at det ikke kan omsættes eller anvendes til at indfri en forpligtelse i mindst 12 måneder efter regnskabsperiodens afslutning.

100

En virksomhed skal klassificere alle andre aktiver end dem, der er angivet i afsnit 99, som anlægsaktiver.

Kortfristede forpligtelser

101

En virksomhed skal klassificere en forpligtelse som kortfristet, hvis:

a)	den forventer at indfri forpligtelsen som led i den normale driftscyklus (jf. afsnit B96 og B107–B108)

b)	den primært besidder forpligtelsen med handel for øje (jf. afsnit B97)

c)	forpligtelsen skal indfries inden for 12 måneder efter regnskabsperiodens afslutning (jf. afsnit B97–B98 og B107–B108), eller

d)	den ved regnskabsperiodens afslutning ikke har ret til at udskyde indfrielsen af forpligtelsen i mindst 12 måneder efter regnskabsperiodens afslutning (jf. afsnit B99–B108).

102

En virksomhed skal klassificere alle andre forpligtelser end dem, der er angivet i afsnit 101, som langfristede.

Poster, der skal præsenteres i balancen eller oplyses i noterne

103

En virksomhed skal i balancen præsentere følgende som regnskabsposter:

a)	materielle anlægsaktiver

b)	investeringsejendomme

c)	immaterielle aktiver

goodwill

e)	finansielle aktiver (med undtagelse af beløb vist under litra g), j) og k))

f)	sådanne porteføljer af kontrakter, som er omfattet af IFRS 17, og som er aktiver, disaggregeret som påkrævet i afsnit 78 i IFRS 17

g)	investeringer behandlet regnskabsmæssigt efter den indre værdis metode

h)	biologiske aktiver, der er omfattet af IAS 41 Landbrug

i)	varebeholdninger

j)	tilgodehavender fra salg og andre tilgodehavender

k)	likvide beholdninger og tilsvarende likvide midler

l)	det samlede beløb for aktiver, der er klassificeret som besiddelse med henblik på salg, og aktiver, der er medtaget i afståelsesgrupper, der er klassificeret som besiddelse med henblik på salg i overensstemmelse med IFRS 5

m)	leverandørforpligtelser og andre forpligtelser

n)	hensatte forpligtelser

o)	finansielle forpligtelser (med undtagelse af beløb vist under litra m) og n))

p)	sådanne porteføljer af kontrakter, som er omfattet af IFRS 17, og som er forpligtelser, disaggregeret som påkrævet i afsnit 78 i IFRS 17

q)	aktuelle skatteaktiver og skatteforpligtelser som defineret i IAS 12

r)	udskudte skatteaktiver og udskudte skatteforpligtelser som defineret i IAS 12 og

s)	forpligtelser, der er medtaget i afståelsesgrupper og klassificeret som besiddelse med henblik på salg i overensstemmelse med IFRS 5.

104

En virksomhed skal i balancen præsentere:

a)	minoritetsinteresser og

b)	udstedt selskabskapital og reserver, der kan henføres til ejerne i modervirksomheden.

105

Afsnit B109–B111 fastsætter krav til, hvordan en virksomhed baserer sig på sin vurdering til at afgøre, om den skal præsentere yderligere regnskabsposter i balancen, eller om den skal oplyse posterne i noterne.

106

Med forbehold af afsnit 96 indeholder denne standard ikke bestemmelser om rækkefølgen eller formatet for en virksomheds præsentation af poster i balancen. Endvidere kan de anvendte beskrivelser og rækkefølgen af poster eller aggregeringen af ensartede poster ændres alt efter virksomhedens art og transaktioner, således at der gives en nyttig struktureret oversigt over virksomhedens aktiver, forpligtelser og egenkapital. En finansiel institution kan f.eks. ændre beskrivelserne i afsnit 103, således at der gives en nyttig struktureret oversigt over en finansiel institutions aktiver, forpligtelser og egenkapital.

EGENKAPITALOPGØRELSEN

Oplysninger, der skal præsenteres i egenkapitalopgørelsen

107

Virksomheden skal præsentere en egenkapitalopgørelse som krævet i afsnit 10. Egenkapitalopgørelsen skal omfatte:

a)	den samlede totalindkomst for regnskabsperioden med særskilt angivelse af de samlede beløb, der kan henføres til ejere af modervirksomheden og til minoritetsinteresser

b)	virkningerne for hvert egenkapitalelement af ændringer i anvendt regnskabspraksis eller tilpasning med tilbagevirkende kraft indregnet i overensstemmelse med IAS 8 og

afstemning mellem den regnskabsmæssige værdi af hvert egenkapitalelement ved regnskabsperiodens begyndelse og afslutning med (som minimum) separat præsentation af ændringer, der hidrører fra:

i)	resultatet

ii)	anden totalindkomst og

iii)	transaktioner med ejere i deres egenskab af ejere med separat præsentation af bidrag fra og udlodninger til ejere samt ændringer i ejerandele i dattervirksomheder, der ikke medfører tab af bestemmende indflydelse.

108

IAS 8 kræver reguleringer med tilbagevirkende kraft ved ændringer i anvendt regnskabspraksis i det omfang, dette er praktisk muligt, undtagen når der i overgangsbestemmelserne i en anden IFRS-regnskabsstandard stilles andre krav. IAS 8 kræver desuden, at tilpasninger, som har til formål at korrigere fejl, foretages med tilbagevirkende kraft i det omfang, det er praktisk muligt. Reguleringer og tilpasninger med tilbagevirkende kraft udgør ikke egenkapitalændringer, men er reguleringer primo i overført resultat, bortset fra når en IFRS-regnskabsstandard stiller krav om regulering med tilbagevirkende kraft af et andet element af egenkapitalen. Det kræves i afsnit 107, litra b), at en virksomhed i egenkapitalopgørelsen særskilt viser den samlede regulering af hvert egenkapitalelement, der foretages som følge af ændringer i anvendt regnskabspraksis, og korrektioner af fejl. En virksomhed skal præsentere disse reguleringer for hver tidligere regnskabsperiode og ved regnskabsperiodens begyndelse.

Oplysninger, der skal præsenteres i egenkapitalopgørelsen eller fremlægges i noterne

109

For hvert egenkapitalelement skal en virksomhed præsentere en analyse af anden totalindkomst pr. post enten i egenkapitalopgørelsen eller oplyse herom i noterne (jf. afsnit 107, litra c), nr. ii)).

110

En virksomhed skal enten i egenkapitalopgørelsen præsentere den beløbsmæssige størrelse af udbytte indregnet som udlodninger til ejerne i løbet af regnskabsperioden og det dermed forbundne beløb pr. aktie, eller oplyse herom i noterne.

111

I afsnit 107 omfatter egenkapitalelementerne eksempelvis hver kategori af kapitalindskud, den akkumulerede saldo for hver kategori af anden totalindkomst og overført resultat.

112

Ændringer i virksomhedens egenkapital mellem regnskabsperiodens begyndelse og afslutning afspejler stigninger eller fald i virksomhedens nettoaktiver i perioden. Bortset fra ændringer, der opstår som følge af transaktioner med ejere i deres egenskab af ejere (eksempelvis kapitalindskud, tilbagekøb af virksomhedens egne egenkapitalinstrumenter og udbytte) samt transaktionsomkostninger, som er direkte forbundet med sådanne transaktioner, er den samlede ændring i egenkapitalen i en regnskabsperiode udtryk for den samlede beløbsmæssige størrelse af indtægter og udgifter, herunder gevinster og tab, frembragt af virksomhedens aktiviteter i denne periode.

NOTER

Struktur

113

Virksomheden skal i noterne fremlægge:

a)	oplysninger om grundlaget for udarbejdelsen af de finansielle regnskaber (jf. afsnit 6A-6N i IAS 8) og den anvendte specifikke regnskabspraksis (jf. afsnit 27A-27I i IAS 8)

b)	oplysninger, der kræves i henhold til IFRS-regnskabsstandarder, og som ikke præsenteres i de primære finansielle opgørelser, og

c)	andre oplysninger, der ikke præsenteres i de primære finansielle opgørelser, men som er nødvendige for at kunne forstå dem (jf. afsnit 20).

114

En virksomhed skal, i det omfang det er praktisk muligt, opstille noterne på en systematisk måde (jf. afsnit B112). Ved fastlæggelsen af en systematisk måde skal virksomheden tage hensyn til indvirkningen på de finansielle regnskabers forståelighed og sammenlignelighed. En virksomhed skal krydshenvise hver post i de primære finansielle opgørelser til eventuelle tilknyttede oplysninger i noterne. Hvis beløb, der oplyses i noterne, er medtaget i en eller flere regnskabsposter i de primære finansielle opgørelser, skal virksomheden oplyse den eller de regnskabsposter, hvori beløbene er medtaget, i noten.

115

En virksomhed kan fremlægge noter, som giver oplysning om grundlaget for udarbejdelsen af det finansielle regnskab og den anvendte regnskabspraksis, som en separat del af det finansielle regnskab.

116

Hvis oplysningerne ikke er anført andetsteds i forbindelse med det finansielle regnskab, skal virksomheden i noterne oplyse:

a)	virksomhedens domicil og juridiske form, indregistreringsland og hjemsted (eller hovedforretningssted, hvis dette ikke er hjemstedet)

b)	en beskrivelse af virksomhedens drift og primære aktiviteter

c)	navnet på modervirksomheden og koncernens øverste modervirksomhed og

d)	virksomhedens levetid, hvis der er tale om en tidsbegrænset virksomhed.

Ledelsesbestemte resultatmål

Identifikation af ledelsesbestemte resultatmål

117

Et ledelsesbestemt resultatmål er en subtotal af indtægter og udgifter (jf. afsnit B113-B122), som:

a)	en virksomhed anvender i sin kommunikation til offentligheden uden for de finansielle regnskaber

b)	en virksomhed anvender over for regnskabsbrugere til at kommunikere ledelsens syn på et aspekt af virksomhedens indtjening som helhed, og

c)	ikke er opført i afsnit 118 eller underlagt et specifikt krav om præsentation eller oplysning i henhold til IFRS-regnskabsstandarder.

118

Subtotaler af indtægter og udgifter, der ikke er ledelsesbestemte resultatmål, er:

a)	bruttoindtjening (omsætning minus salgsomkostninger) og lignende subtotaler (jf. afsnit B123)

b)	driftsresultat før nedskrivning, afskrivning og værdiforringelser inden for anvendelsesområdet for IAS 36

c)	driftsresultat og indtægter og -udgifter fra alle investeringer, der regnskabsmæssigt behandles efter den indre værdis metode

d)	for en virksomhed, der anvender afsnit 73, en subtotal, der omfatter driftsresultat og alle indtægter og udgifter klassificeret i investeringskategorien

e)	resultat før indkomstskatter og

f)	resultat fra fortsættende aktiviteter.

119

En virksomhed skal antage, at en subtotal af indtægter og udgifter, som den anvender i offentlig kommunikation uden for sit finansielle regnskab, over for regnskabsbrugere kommunikerer ledelsens syn på et aspekt af virksomhedens indtjening som helhed, medmindre virksomheden ved anvendelse af afsnit 120 afkræfter antagelsen.

120

En virksomhed kan afkræfte den antagelse, der er beskrevet i afsnit 119, og hævde, at en subtotal ikke kommunikerer ledelsens syn på et aspekt af virksomhedens indtjening som helhed, men kun hvis den råder over rimelige og dokumenterede oplysninger, som dokumenterer grundlaget for påstanden (jf. afsnit B124-B131).

Oplysning om ledelsesbestemte resultatmål

121

Formålet med oplysningerne om ledelsesbestemte resultatmål er, at en virksomhed skal give oplysninger, der kan hjælpe en regnskabsbruger med at forstå:

a)	det aspekt af indtjeningen, der efter ledelsens syn kommunikeres ved et ledelsesbestemt resultatmål, og

b)	hvordan det ledelsesbestemte resultatmål sammenlignes med de mål, der er defineret i IFRS-regnskabsstandarderne.

122

En virksomhed skal give oplysninger om alle mål, der opfylder definitionen af ledelsesbestemte resultatmål i afsnit 117, i én note (jf. afsnit B132-B133). Denne note skal indeholde en erklæring om, at de ledelsesbestemte resultatmål indeholder ledelsens syn på et aspekt af virksomhedens indtjening som helhed og ikke nødvendigvis er sammenlignelige med mål, der har lignende betegnelser eller beskrivelser fra andre virksomheder.

123

En virksomhed skal betegne og beskrive hvert ledelsesbestemt resultatmål på en klar og forståelig måde, som ikke vildleder regnskabsbrugere (jf. afsnit B134-B135). For hvert ledelsesbestemt resultatmål skal virksomheden oplyse:

a)	en beskrivelse af det aspekt af indtjeningen, der efter ledelsens syn kommunikeres gennem det ledelsesbestemte resultatmål. Denne beskrivelse skal indeholde redegørelser for, hvorfor det ledelsesbestemte resultatmål efter ledelsens syn giver nyttige oplysninger om virksomhedens indtjening

b)	hvordan det ledelsesbestemte resultatmål beregnes

c)	en afstemning mellem det ledelsesbestemte resultatmål og den mest direkte sammenlignelige subtotal, der er anført i afsnit 118, eller totalbeløb eller subtotaler, som specifikt skal præsenteres eller oplyses i henhold til IFRS-regnskabsstandarder (jf. afsnit B136-B140)

d)	den indkomstskattemæssige virkning (opgjort ved anvendelse af afsnit B141) og virkningen på minoritetsinteresser for hver post, der er oplyst i den afstemning, der kræves i henhold til litra c)

e)	en beskrivelse af, hvordan virksomheden anvender afsnit B141 ved opgørelsen af den indkomstskattemæssige virkning, der kræves i henhold til litra d).

124

Hvis en virksomhed ændrer sin beregning af et ledelsesbestemt resultatmål, tilføjer et nyt ledelsesbestemt resultatmål, ophører med at anvende et tidligere oplyst ledelsesbestemt resultatmål eller ændrer den måde, hvorpå den opgør de indkomstskattemæssige virkninger af de afstemningsposter, der kræves i afsnit 123, litra d), skal den oplyse:

a)	en redegørelse, så regnskabsbrugere kan forstå ændringen, tilføjelsen eller ophøret og virkningerne heraf

b)	årsagerne til ændringen, tilføjelsen eller ophøret

tilpassede sammenligningstal for at afspejle ændringen, tilføjelsen eller ophøret, medmindre det er praktisk umuligt at gøre det. En virksomheds valg af et ledelsesbestemt resultatmål er ikke et valg af regnskabspraksis. Ved vurderingen af, om det er praktisk umuligt at tilpasse sammenligningstallene, skal virksomheden dog anvende kravene i afsnit 50-53 i IAS 8.

125

Hvis en virksomhed ikke fremlægger de tilpassede sammenligningstal som krævet i afsnit 124, litra c), fordi det er praktisk umuligt, skal den oplyse herom.

Kapital

126

En virksomhed skal i noterne anføre oplysninger, der gør det muligt for regnskabsbrugere at vurdere virksomhedens mål med, politikker og procedurer for kapitalstyring.

127

For at overholde afsnit 126 skal en virksomhed i noterne anføre:

kvalitative oplysninger om dens mål med, politikker og procedurer for kapitalstyring, herunder:

i)	en beskrivelse af, hvad der omfattes af virksomhedens kapitalstyring

ii)	hvornår en virksomhed er underlagt eksterne kapitalkrav, arten af disse krav samt hvordan kravene er indarbejdet i kapitalstyringen, og

iii)	hvordan den opfylder sine mål for kapitalstyring

kvantitative data i oversigtsform om, hvad der omfattes af virksomhedens kapitalstyring. Nogle virksomheder anser visse finansielle forpligtelser (eksempelvis visse former for efterstillet gæld) som en del af kapitalen. Andre virksomheder anser kapitalen for at udelukke visse egenkapitalelementer (eksempelvis elementer hidrørende fra sikring af pengestrømme)

c)	eventuelle ændringer i litra a) og b) i forhold til den foregående regnskabsperiode

d)	om den i regnskabsperioden har overholdt eventuelle eksterne kapitalkrav, som den er underlagt

e)	hvis virksomheden ikke har overholdt sådanne eksterne kapitalkrav, følgerne af denne manglende overholdelse.

128

En virksomhed skal basere de oplysninger i noterne, der er omhandlet i afsnit 127, på de oplysninger, der gives internt til nøglepersoner i ledelsen.

129

En virksomhed kan foretage kapitalstyring på en række forskellige måder og være underlagt en række forskellige kapitalkrav. Et konglomerat kan eksempelvis omfatte virksomheder, der udøver forsikrings- og bankvirksomhed, og sådanne virksomheder kan operere i mange forskellige jurisdiktioner. Hvis en samlet oplysning om kapitalkrav og forvaltningen af kapitalen ikke giver nyttige oplysninger eller forvansker en regnskabsbrugers forståelse af virksomhedens kapitalberedskab, skal virksomheden give særskilt oplysning om hvert enkelt kapitalkrav, der gælder for virksomheden.

Andre oplysninger

130

En virksomhed skal enten i balancen eller egenkapitalopgørelsen præsentere eller i noterne oplyse følgende:

for hver kapitalklasse:

i)	antallet af godkendte aktier

ii)	antallet af udstedte, fuldt betalte aktier samt udstedte, ikke fuldt betalte aktier

iii)	pålydende værdi pr. aktie eller en erklæring om, at aktierne ikke har en pålydende værdi

iv)	en afstemning af antallet af aktier i omløb ved regnskabsperiodens begyndelse og afslutning

v)	den pågældende klasses rettigheder, præferencer og begrænsninger, herunder begrænsninger med hensyn til udbetaling af udbytte og tilbagebetaling af kapital

vi)	antallet af aktier i virksomheden, som besiddes af virksomheden, dens dattervirksomheder eller associerede virksomheder, og

vii)	antallet af aktier forbeholdt udstedelse gennem optioner og aktiesalgsaftaler, med oplysning om betingelser og beløb, og

b)	en beskrivelse af arten af og formålet med hver reserve inden for egenkapitalen.

131

Virksomheder uden selskabskapital, eksempelvis interessentskaber eller fonde, skal give oplysninger svarende til de krav, der er opstillet i afsnit 130, litra a), om regnskabsperiodens bevægelser i hver kategori af egenkapitalinteresser og de til hver kategori af egenkapitalinteresser hørende rettigheder, præferencer og begrænsninger.

132

En virksomhed skal i noterne oplyse:

a)	den beløbsmæssige størrelse af udbytte, som er foreslået eller uddelt, før det finansielle regnskab godkendes til offentliggørelse, men som ikke er indregnet som udlodning til ejere i løbet af regnskabsperioden, samt det dermed forbundne beløb pr. aktie, og

b)	den beløbsmæssige størrelse af eventuelt kumulativt præferenceudbytte, som ikke er indregnet.

Appendiks A

Definerede termer

Dette appendiks er en integreret del af IFRS-regnskabsstandarden.

aggregering

Sammenlægning af aktiver, forpligtelser, egenkapital, indtægter, udgifter eller pengestrømme, der har fælles karakteristika og indgår i samme klassifikation.

klassifikation

Inddeling af aktiver, forpligtelser, egenkapital, indtægter, udgifter og pengestrømme efter fælles karakteristika.

disaggregering

Opsplitning af en post i komponenter, der har karakteristika, der ikke er fælles.

finansielle rapporter til alment formål

Rapporter, der indeholder finansielle oplysninger om en regnskabsaflæggende virksomhed, som er nyttige for primære brugere ved beslutningstagningen om, hvorvidt der skal stilles ressourcer til rådighed for virksomheden. Denne beslutningstagen omfatter beslutninger om at:

a)	købe, sælge eller beholde egenkapital- og gældsinstrumenter

b)	yde eller sælge lån og andre former for kredit eller

c)	udøve rettigheder med hensyn til at stemme om eller på anden måde påvirke handlinger, der udføres af virksomhedens ledelse, og som påvirker anvendelsen af virksomhedens økonomiske ressourcer.

Finansielle rapporter til alment formål omfatter, men er ikke begrænset til, en virksomheds finansielle regnskab til alment formål og bæredygtighedsrelaterede finansielle oplysninger.

finansielle regnskaber til alment formål

En særlig form for finansielle rapporter til alment formål, der giver oplysninger om den regnskabsaflæggende virksomheds aktiver, forpligtelser, egenkapital, indtægter og udgifter.

IFRS-regnskabsstandarder

Regnskabsstandarder udstedt af IASB (International Accounting Standards Board). Disse omfatter følgende:

IFRS

IAS

c)	IFRIC-fortolkningsbidrag og

d)	SIC-fortolkningsbidrag.

IFRS-regnskabsstandarder var tidligere kendt som International Financial Reporting Standards, IFRS og IFRS-standarder.

ledelsesbestemt resultatmål

En subtotal af indtægter og udgifter, som:

a)	en virksomhed anvender i sin kommunikation til offentligheden uden for de finansielle regnskaber

b)	en virksomhed anvender over for regnskabsbrugere til at kommunikere ledelsens syn på et aspekt af virksomhedens indtjening som helhed, og

c)	ikke er opført i afsnit 118 i IFRS 18 eller underlagt et specifikt krav om præsentation eller oplysning i henhold til IFRS-regnskabsstandarder.

væsentlige oplysninger

Oplysninger er væsentlige, hvis udeladelse, fejlangivelse eller sløring af oplysningerne med rimelighed kan forventes at påvirke de beslutninger, som de primære brugere af finansielle regnskaber til alment formål træffer på grundlag af disse finansielle regnskaber, som giver finansielle oplysninger om en bestemt regnskabsaflæggende virksomhed.

noter

Oplysninger i et finansielt regnskab, der fremlægges i tilgift til dem, der præsenteres i de primære finansielle opgørelser.

driftsresultat

De samlede indtægter og udgifter klassificeret i driftskategorien.

anden totalindkomst

Poster vedrørende indtægter og udgifter (herunder omklassifikationsreguleringer), der ikke er indregnet i resultatet som krævet eller tilladt i andre IFRS-regnskabsstandarder.

ejere

Indehavere af tilgodehavender, der er klassificeret som egenkapital.

primære finansielle opgørelser

Opgørelsen eller opgørelserne over indtjening, balancen, egenkapitalopgørelsen og pengestrømsopgørelsen.

resultat

De samlede indtægter med fradrag af udgifter, der er medtaget i resultatopgørelsen.

resultat før finansiering og indkomstskatter

Summen af driftsresultat og alle indtægter og udgifter klassificeret i investeringskategorien.

omklassifikationsreguleringer

Beløb, der omklassificeres til resultatet i den aktuelle regnskabsperiode, og som blev indregnet i anden totalindkomst i den aktuelle periode eller tidligere perioder.

samlet totalindkomst

Ændring i egenkapitalen i en regnskabsperiode som følge af transaktioner og andre begivenheder, bortset fra ændringer, der hidrører fra transaktioner med ejere i deres egenskab af ejere.

nyttig struktureret oversigt

En struktureret oversigt i en primær finansiel opgørelse over en regnskabsaflæggende virksomheds indregnede aktiver, forpligtelser, egenkapital, indtægter, udgifter og pengestrømme, som er nyttig med henblik på at:

a)	opnå et forståeligt overblik over virksomhedens indregnede aktiver, forpligtelser, egenkapital, indtægter, udgifter og pengestrømme

b)	foretage sammenligninger mellem virksomheder og mellem regnskabsperioder for den samme virksomhed og

c)	identificere poster eller områder, som regnskabsbrugere kan ønske at søge yderligere oplysninger om i noterne.

Appendiks B

Anvendelsesvejledning

Dette appendiks er en integreret del af IFRS-regnskabsstandarden. Det indeholder en beskrivelse af anvendelsen af afsnit 1-132 og har samme gyldighed som de øvrige dele af IFRS-regnskabsstandarden.

GENERELLE KRAV TIL FINANSIELLE REGNSKABER

Væsentlighed

Væsentlighed afhænger af oplysningernes art eller omfang eller begge dele. En virksomhed vurderer, om oplysninger, enten hver for sig eller sammen med andre oplysninger, er væsentlige i forbindelse med dens finansielle regnskab som helhed.

Oplysninger sløres, hvis oplysningerne kommunikeres på en sådan måde, at de har samme virkning for primære regnskabsbrugere, som hvis oplysningerne udelades eller angives fejlagtigt. Følgende er eksempler på omstændigheder, der kan medføre, at væsentlige oplysninger sløres:

a)	væsentlige oplysninger om en post, transaktion eller anden begivenhed anføres i det finansielle regnskab, men den anvendte sprogbrug er vag eller uklar

b)	væsentlige oplysninger om en post, transaktion eller anden begivenhed er spredt ud over hele det finansielle regnskab

c)	poster, transaktioner eller andre begivenheder af forskellig art er uhensigtsmæssigt aggregeret

d)	ensartede poster, transaktioner eller andre begivenheder er uhensigtsmæssigt disaggregeret, og

e)	forståeligheden af de finansielle regnskaber reduceres, idet væsentlige oplysninger skjules af uvæsentlige oplysninger, således at en primær regnskabsbruger ikke er i stand til at afgøre, hvilke oplysninger der er væsentlige.

En vurdering af, om oplysninger med rimelighed kan forventes at påvirke de beslutninger, der er truffet af de primære regnskabsbrugere af en specifik regnskabsaflæggende virksomheds finansielle regnskab til alment formål, kræver, at virksomheden tager disse regnskabsbrugeres karakteristika i betragtning samtidig med virksomhedens egne forhold.

Mange eksisterende og potentielle investorer, långivere og andre kreditorer kan ikke kræve, at de regnskabsaflæggende virksomheder formidler oplysninger direkte til dem og er nødt til at henholde sig til finansielle regnskaber til alment formål for en stor del af de finansielle oplysninger, som de har brug for. Som følge heraf er finansielle regnskaber til alment formål rettet til disse primære regnskabsbrugere. Finansielle regnskaber udarbejdes til regnskabsbrugere, der har et rimeligt kendskab til forretningsmæssige og økonomiske forhold, og som gennemgår og analyserer oplysningerne omhyggeligt. Også velinformerede og omhyggelige regnskabsbrugere kan undertiden have behov for at søge hjælp hos en rådgiver for at forstå oplysninger om komplekse økonomiske fænomener.

Formålet med de primære finansielle opgørelser og noterne

Ved anvendelse af afsnit 17, litra a), giver en virksomhed i noterne de oplysninger, der er nødvendige for, at regnskabsbrugere kan forstå de regnskabsposter, der præsenteres i de primære finansielle opgørelser. Eksempler på sådanne oplysninger er:

a)	disaggregering af regnskabsposterne i de primære finansielle opgørelser

b)	beskrivelser af karakteristika for regnskabsposterne i de primære finansielle opgørelser og

c)	oplysninger om de metoder, forudsætninger og vurderinger, der er anvendt ved indregning, måling og præsentation af de poster, der indgår i de primære finansielle opgørelser.

Ved anvendelse af afsnit 17, litra b), supplerer en virksomhed de primære finansielle opgørelser med yderligere oplysninger, der er nødvendige for at opfylde målsætningen med finansielle regnskaber — dvs.:

oplysninger, der specifikt kræves i henhold til IFRS-regnskabsstandarderne (jf. afsnit 19) — f.eks.:

i)	oplysninger, der kræves i henhold til IAS 37 Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver om en virksomheds ikkeindregnede eventualaktiver og eventualforpligtelser, og

ii)	oplysninger, der kræves i henhold til IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger om en virksomheds eksponering for forskellige typer risici, f.eks. kreditrisiko, likviditetsrisiko og markedsrisiko, og

b)	oplysninger ud over de oplysninger, der specifikt kræves i henhold til IFRS-regnskabsstandarderne (jf. afsnit 20).

Oplysninger, der præsenteres i de primære finansielle opgørelser

I afsnit 23 forklares det, at en virksomhed ikke behøver at præsentere en regnskabspost separat i en primær finansiel opgørelse, hvis det ikke er nødvendigt, for at opgørelsen kan give en nyttig struktureret oversigt, selv hvis regnskabsposten er påkrævet i henhold til IFRS-regnskabsstandarderne. En virksomhed behøver eksempelvis ikke at præsentere en regnskabspost, der er anført i afsnit 75, hvis dette ikke er nødvendigt, for at resultatopgørelsen kan give en nyttig struktureret oversigt over indtægter og udgifter, eller en regnskabspost, der er anført i afsnit 103, hvis dette ikke er nødvendigt for, at balancen kan give en nyttig struktureret oversigt over aktiver, forpligtelser og egenkapital. Hvis en virksomhed ikke præsenterer regnskabsposterne i afsnit 75 og 103, skal den oplyse posterne i noterne, hvis de deraf følgende oplysninger er væsentlige (jf. afsnit 42).

Omvendt skal en virksomhed ved anvendelse af afsnit 24 præsentere yderligere regnskabsposter ud over dem, der er anført i afsnit 75 og 103, hvis en sådan præsentation er nødvendig for, at resultatopgørelsen kan give en nyttig struktureret oversigt over indtægter og udgifter, eller for at balancen kan give en nyttig struktureret oversigt over aktiver, forpligtelser og egenkapital (jf. afsnit B78-B79 og B109-B111).

Identifikation af de finansielle regnskaber

B10

I henhold til afsnit 25 skal en virksomhed klart identificere de finansielle regnskaber og adskille disse fra andre oplysninger i det samme offentliggjorte dokument. En virksomhed opfylder disse krav ved at præsentere passende overskrifter på sider, opgørelser, noter, kolonner og tilsvarende. Der kræves en vurdering af, på hvilken måde denne oplysning bedst fremlægges. Hvis en virksomhed eksempelvis fremlægger de finansielle regnskaber elektronisk, overvejer virksomheden andre måder, hvorpå den kan opfylde kravene — f.eks. ved en hensigtsmæssig digital tagging af oplysninger i de finansielle regnskaber.

B11

En virksomhed gør ofte finansielle regnskaber mere forståelige ved at præsentere oplysninger i hele tusinde eller millioner enheder i præsentationsvalutaen. Denne praksis er acceptabel, så længe virksomheden oplyser graden af afrunding og ikke udelader væsentlige oplysninger.

Konsekvens i forbindelse med præsentation, oplysning og klassifikation

B12

I henhold til afsnit 30, litra a), skal virksomheden ændre præsentationen af, oplysningen om eller klassifikationen af poster i det finansielle regnskab, hvis det er åbenbart, at en anden præsentation, oplysning eller klassifikation ville være mere hensigtsmæssig. F.eks. kan væsentlige anskaffelser eller afhændelser eller en gennemgang af det finansielle regnskab give anledning til overvejelser om ændring af det finansielle regnskab. En virksomhed må kun ændre præsentationen af, oplysningen om eller klassifikationen af poster i sit finansielle regnskab, hvis ændringen giver oplysninger, som er mere nyttige for regnskabsbrugere, og hvis det er sandsynligt, at virksomheden fortsat vil anvende den ændrede præsentation, fremlæggelse af oplysninger eller klassifikation, således at sammenligneligheden mellem perioder ikke forringes. Hvis der foretages sådanne ændringer, skal virksomheden omklassificere sammenligningstallene i overensstemmelse med afsnit 33 og 34.

Sammenligningstal

Nødvendige sammenligningstal

B13

I nogle tilfælde er beskrivende oplysninger, som er inkluderet i det finansielle regnskab for den eller de foregående regnskabsperioder, stadig relevante for den aktuelle periode. En virksomhed kan eksempelvis oplyse om enkeltheder om en retssag i den aktuelle periode, hvis udfald var usikkert ved afslutningen af den foregående periode og stadig ikke er afgjort. Regnskabsbrugere kan drage fordel af oplysninger om, at der var usikkerhed ved den foregående periodes afslutning, og af oplysninger om de tiltag, som er blevet iværksat i løbet af perioden til afklaring af usikkerheden.

Supplerende sammenligningstal

B14

En virksomhed kan præsentere andre sammenligningstal i tilgift til de sammenligningstal, der er nødvendige i henhold til IFRS-regnskabsstandarderne, så længe de pågældende oplysninger er udarbejdet i overensstemmelse med IFRS-regnskabsstandarder. Disse supplerende sammenligningstal kan bestå af en eller flere af de primære finansielle opgørelser, der er nævnt i afsnit 10, men behøver ikke at omfatte et fuldstændigt finansielt regnskab. Når dette er tilfældet, skal virksomheden i noterne anføre dette for disse supplerende primære finansielle opgørelser.

B15

En virksomhed kan eksempelvis præsentere en tredje opgørelse (eller opgørelser) over indtjening (og derved præsentere den aktuelle regnskabsperiode, den foregående periode og en yderligere periode til sammenligning). Virksomheden er dog ikke forpligtet til at præsentere en tredje balance, en tredje pengestrømsopgørelse eller en tredje egenkapitalopgørelse (dvs. en supplerende primær finansiel opgørelse til sammenligning). Virksomheden skal i noterne oplyse sammenligningstal for denne eller disse yderligere opgørelser over indtjening.

AGGREGERING OG DISAGGREGERING

Principper i forbindelse med aggregering og disaggregering

Aggregerings- og disaggregeringsproces

B16

Finansielle regnskaber stammer fra virksomheder, der behandler et stort antal transaktioner og andre begivenheder. Aktiver, forpligtelser, egenkapital, indtægter, udgifter og pengestrømme opstår som følge af disse transaktioner og andre begivenheder.

B17

For at anvende kravene i afsnit 41 skal en virksomhed aggregere poster baseret på fælles karakteristika (dvs. aggregere poster, der har ensartede karakteristika) og disaggregere poster baseret på karakteristika, der ikke er fælles (dvs. disaggregere poster, der har forskellige karakteristika). I den forbindelse skal en virksomhed:

a)	identificere aktiver, forpligtelser, egenkapital, indtægter, udgifter og pengestrømme, der hidrører fra individuelle transaktioner eller andre begivenheder

klassificere og aggregere aktiver, forpligtelser, egenkapital, indtægter, udgifter og pengestrømme i poster på grundlag af deres karakteristika (f.eks. deres art, deres funktion, deres målingsgrundlag eller andre karakteristika), således at de fremgår af præsentationen i de primære finansielle opgørelser over regnskabsposter og af oplysningerne i noterne vedrørende poster, der har mindst ét ensartet karakteristikum, og

disaggregere poster baseret på forskellige karakteristika:

i)	i de primære finansielle opgørelser, i det omfang det er nødvendigt for at give nyttige strukturerede oversigter (som beskrevet i afsnit 16), og

ii)	i noterne, i det omfang det er nødvendigt for at give væsentlige oplysninger (som beskrevet i afsnit 17).

B18

En virksomhed kan anvende trinnene i afsnit B17, litra a)-c), i varierende rækkefølge for at anvende principperne i forbindelse med aggregering og disaggregering i afsnit 41.

Grundlaget for aggregering og disaggregering

B19

I afsnit B16-B18 forklares det, at en virksomhed baserer sig på sin vurdering til at aggregere og disaggregere aktiver, forpligtelser, egenkapital, indtægter, udgifter og pengestrømme fra individuelle transaktioner og andre begivenheder baseret på ensartede og forskellige karakteristika. Afsnit B78 og B110 indeholder eksempler på karakteristika, som en virksomhed tager i betragtning i sine vurderinger.

B20

Jo mere karakteristika for aktiver, forpligtelser, egenkapital, indtægter, udgifter og pengestrømme ligner hinanden, desto mere sandsynligt er det, at en aggregering af dem vil opfylde formålet med de primære finansielle opgørelser (dvs. at give nyttige strukturerede oversigter, jf. afsnit 16) eller noterne (dvs. at give væsentlige oplysninger, jf. afsnit 17). Jo mere forskellige karakteristika for aktiver, forpligtelser, egenkapital, indtægter, udgifter og pengestrømme er, desto mere sandsynligt er det, at en disaggregering af posterne vil opfylde formålet med de primære finansielle opgørelser eller noterne.

B21

Poster, der aggregeres og præsenteres som regnskabsposter i de primære finansielle opgørelser, skal have mindst ét ensartet karakteristikum ud over at opfylde definitionen af aktiver, forpligtelser, egenkapital, indtægter, udgifter eller pengestrømme. Da formålet med de primære finansielle opgørelser er at give nyttige strukturerede oversigter, er det dog sandsynligt, at regnskabsposterne i de primære finansielle opgørelser også aggregerer poster med tilstrækkeligt forskellige karakteristika til, at oplysningerne om de disaggregerede poster er væsentlige.

B22

Ved anvendelse af afsnit 41 skal en virksomhed disaggregere poster, der har forskellige karakteristika, når de deraf følgende oplysninger er væsentlige. Et enkelt karakteristikum, der er forskelligt, kan medføre, at oplysninger om disaggregerede poster er væsentlige.

B23

Eksempelvis kan en virksomhed i balancen præsentere finansielle aktiver, som omfatter egenkapitalinvesteringer og gældsinvesteringer, separat fra ikkefinansielle aktiver. De finansielle aktiver har forskellige karakteristika, fordi de har forskellige målingsgrundlag — nogle måles til dagsværdi gennem resultatet og andre til amortiseret kostpris. Virksomheden kan derfor afgøre, at det for at kunne fremlægge en nyttig struktureret oversigt er nødvendigt at præsentere regnskabsposter, hvor de finansielle aktiver disaggregeres på grundlag af disse målingsgrundlag. Denne disaggregering fører til en regnskabspost, der omfatter egenkapitalinvesteringer og gældsinvesteringer målt til dagsværdi gennem resultatet, og en regnskabspost, der omfatter gældsinvesteringer målt til amortiseret kostpris. Da egenkapitalinvesteringer er forskellige fra gældsinvesteringer, idet de hver især eksponerer virksomheden for forskellige risici, vil virksomheden vurdere, om der er behov for en yderligere disaggregering i balancen af finansielle aktiver målt til dagsværdi gennem resultatet til egenkapitalinvesteringer og gældsinvesteringer for at kunne give en nyttig struktureret oversigt. Hvis ikke det er tilfældet, og hvis de deraf følgende oplysninger var væsentlige, vil virksomheden i noterne skulle oplyse egenkapitalinvesteringer separat fra gældsinvesteringer. Hvis egenkapitalinvesteringerne f.eks. havde andre forskellige karakteristika, ville virksomheden desuden være forpligtet til yderligere at disaggregere disse egenkapitalinvesteringer i noterne, hvis de deraf følgende oplysninger var væsentlige.

Beskrivelse af poster

B24

I henhold til afsnit 43 skal en virksomhed betegne og beskrive poster, der præsenteres, eller som der oplyses om, på en måde, der giver et retvisende billede af postens karakteristika. Disse poster vil ofte være aggregeringer af poster, der hidrører fra individuelle transaktioner eller andre begivenheder, og kan variere med hensyn til, om de er aggregeringer af poster, for hvilke oplysningerne er væsentlige, og poster, for hvilke oplysningerne er uvæsentlige. Nærmere bestemt gælder følgende enten i de primære finansielle opgørelser eller i noterne:

a)	en post, for hvilken oplysningerne er væsentlige, kan aggregeres med andre poster, for hvilke oplysningerne også er væsentlige — en virksomhed kan foretage en sådan aggregering for at sammenfatte oplysninger, men vil også skulle give oplysninger om hver enkelt post

b)	en post, for hvilken oplysningerne er væsentlige, kan aggregeres med poster, for hvilke oplysningerne ikke er væsentlige — en virksomhed vil kun være forpligtet til at give oplysninger om disaggregerede poster, hvis uvæsentlige oplysninger skjuler væsentlige oplysninger, eller

en post, for hvilken oplysningerne ikke er væsentlige, kan aggregeres med andre poster, for hvilke oplysningerne heller ikke er væsentlige — en virksomhed kan foretage en sådan aggregering for at fuldende en liste over poster, men vil ikke være forpligtet til at skulle give oplysninger om disaggregerede poster, jf. dog afsnit B26, litra b).

B25

En virksomhed skal kun betegne poster, der præsenteres eller oplyses som »andet«, hvis den ikke kan finde en mere informativ betegnelse. Eksempler på, hvordan en virksomhed kan finde en mere informativ betegnelse, er:

a)	hvis en post, for hvilken oplysningerne er væsentlige, aggregeres med poster, for hvilke oplysningerne ikke er væsentlige, at finde en betegnelse, der beskriver posten, for hvilken oplysningerne er væsentlige, og

hvis poster, for hvilke oplysningerne ikke er væsentlige, aggregeres:

i)	at aggregere poster, der har ensartede karakteristika, og beskrive dem på en måde, der giver et retvisende billede af disse ensartede karakteristika, eller

ii)	at aggregere poster med andre poster, der ikke har ensartede karakteristika, og beskrive dem på en måde, der giver et retvisende billede af posternes forskellige karakteristika.

B26

Hvis en virksomhed ikke kan finde en mere informativ betegnelse end »andet«:

a)	for enhver aggregering skal virksomheden anvende en betegnelse, der beskriver den aggregerede post så præcist som muligt, f.eks. »andre driftsudgifter« eller »andre finansieringsudgifter«

for en aggregering, der kun omfatter poster, for hvilke oplysningerne ikke er væsentlige, skal virksomheden overveje, om det aggregerede beløb er tilstrækkeligt stort til, at regnskabsbrugere med rimelighed kan sætte spørgsmålstegn ved, om det omfatter poster, for hvilke oplysningerne kan være væsentlige. I bekræftende fald er oplysningerne til besvarelse af dette spørgsmål væsentlige oplysninger. I sådanne tilfælde skal virksomheden derfor give yderligere oplysninger om beløbsstørrelsen — eksempelvis:

i)	en redegørelse for, at beløbet ikke omfatter poster, for hvilke oplysningerne vil være væsentlige, eller

ii)	en redegørelse for, at beløbet omfatter flere poster, for hvilke oplysningerne ikke vil være væsentlige, med angivelse af arten og størrelsen af den største post.

Modregning

B27

I henhold til afsnit 44 må en virksomhed ikke modregne aktiver og forpligtelser eller indtægter og udgifter, medmindre dette kræves eller tillades i en IFRS-regnskabsstandard. I henhold til IFRS 15 Omsætning fra kontrakter med kunder skal en virksomhed måle omsætning fra kontrakter med kunder til et beløb svarende til det vederlag, som virksomheden forventer at være berettiget til som modydelse for at overdrage aftalte varer eller tjenesteydelser. Den indregnede omsætning afspejler eventuelle forhandler- og mængderabatter, som virksomheden yder. Gennem den ordinære drift kan en virksomhed derimod foretage andre transaktioner, som ikke i sig selv frembringer omsætning, men som er tilknyttet den primære omsætningsskabende aktivitet. Virksomheden præsenterer resultaterne af sådanne transaktioner i de primære finansielle opgørelser eller oplyser herom i noterne, når en sådan præsentation eller fremlæggelse af oplysninger afspejler indholdet af transaktionen eller en anden begivenhed, ved i indtægterne at modregne tilknyttede udgifter, som opstår fra samme transaktion. For eksempel:

a)	en virksomhed præsenterer gevinster og tab ved afhændelse af anlægsaktiver i de primære finansielle opgørelser eller oplyser herom i noterne ved at trække aktivets regnskabsmæssige værdi og tilknyttede salgsudgifter fra vederlaget ved afhændelsen, og

b)	virksomheden kan fratrække udgifter, som vedrører en hensat forpligtelse, der er indregnet i overensstemmelse med IAS 37 og godtgjort i henhold til en kontrakt med tredjemand (eksempelvis en leverandørgaranti), den tilknyttede godtgørelse.

B28

Endvidere præsenterer en virksomhed gevinster og tab på en gruppe af ensartede transaktioner som nettobeløb, eksempelvis valutakursgevinster og -tab eller gevinster og tab på finansielle instrumenter, som besiddes med handel for øje, og som indgår i den samme kategori som opgørelsen eller opgørelserne over indtjening, ved anvendelse af afsnit 47-68. En virksomhed skal dog give oplysning om sådanne gevinster og tab separat i noterne, hvis dette indeholder væsentlige oplysninger.

RESULTATOPGØRELSEN

Kategorier i resultatopgørelsen

B29

I henhold til afsnit 47 skal en virksomhed klassificere indtægter og udgifter i resultatopgørelsen i en af fem kategorier. Driftskategorien omfatter alle indtægter og udgifter, der er medtaget i resultatopgørelsen, og som ikke er klassificeret i de andre kategorier (jf. afsnit 52). Indtægter og udgifter, der er klassificeret i kategorien for ophørte aktiviteter ved anvendelse af afsnit 68, er ikke underlagt kravene om klassificering af indtægts- og udgiftsposter i de kategorier, der er anført i afsnit 47, litra a)-d). Indtægter og udgifter, der er klassificeret i kategorien for indkomstskatter ved anvendelse af afsnit 67, er ikke underlagt kravene om klassificering af indtægts- og udgiftsposter i de kategorier, der er anført i afsnit 47, litra a)-c).

Vurdering af nærmere angivne primære forretningsaktiviteter

B30

I henhold til afsnit 49 skal en virksomhed vurdere, om den investerer i aktiver eller yder finansiering til kunder som en primær forretningsaktivitet. En virksomhed kan have mere end én primær forretningsaktivitet. Eksempelvis kan en virksomhed, der fremstiller et produkt og også yder finansiering til kunder, bestemme, at både dens fremstillingsaktivitet og kundefinansieringsaktivitet er primære forretningsaktiviteter. For at klassificere indtægter og udgifter i drifts-, investerings- og finansieringskategorierne som krævet i henhold til denne standard skal en virksomhed kun afgøre, om en eller begge aktiviteter, investering i aktiver og ydelse af kundefinansiering, er primære forretningsaktiviteter.

B31

Eksempler på virksomheder, der kan investere i aktiver som en primær forretningsaktivitet, omfatter:

a)	investeringsvirksomheder som defineret i IFRS 10 Koncernregnskaber

b)	virksomheder, der investerer i ejendomme, og

c)	forsikringsselskaber.

B32

Eksempler på virksomheder, der kan yde kundefinansiering som en primær forretningsaktivitet, omfatter:

a)	banker og andre långivende institutter

b)	virksomheder, der yder finansiering til kunder for at sætte disse kunder i stand til at købe virksomhedens produkter, og

c)	leasinggivere, der yder finansiering til kunder i form af finansiel leasing.

B33

Hvorvidt investering i aktiver eller ydelse af finansiering til kunder er en af virksomhedens primære forretningsaktiviteter, er et faktum og ikke blot en påstand. En virksomhed skal basere sig på sin vurdering til at tage stilling til, om investering i aktiver eller ydelse af finansiering til kunder er en primær forretningsaktivitet, og denne stillingtagen skal baseres på dokumentation.

B34

Generelt vil investering i aktiver eller ydelse af finansiering til kunder sandsynligvis være en primær forretningsaktivitet for en virksomhed, hvis virksomheden anvender en bestemt type subtotal som en vigtig indikator for driftsindtjeningen. Den bestemte type subtotal er en subtotal svarende til bruttoindtjeningen (jf. afsnit B123), som omfatter indtægter og udgifter, der ville blive klassificeret i investerings- eller finansieringskategorierne, hvis investering i aktiver eller ydelse af finansiering til kunder ikke var primære forretningsaktiviteter.

B35

Dokumentation for, at subtotaler svarende til bruttoindtjening som beskrevet i afsnit B123 er vigtige indikatorer for driftsindtjeningen, omfatter anvendelse af sådanne subtotaler til at:

a)	forklare driftsindtjeningen eksternt eller

b)	vurdere eller overvåge driftsindtjeningen internt.

B36

Oplysninger om segmenter kan indeholde dokumentation for, at investering i aktiver eller ydelse af finansiering til kunder er en primær forretningsaktivitet, hvis en virksomhed anvender IFRS 8 Driftssegmenter. Nærmere bestemt gælder:

hvis et præsentationspligtigt segment omfatter en enkelt forretningsaktivitet, indikerer dette, at resultatet for det præsentationspligtige segment er en vigtig indikator for virksomhedens driftsindtjening, og at forretningsaktiviteten i det præsentationspligtige segment er en primær forretningsaktivitet for virksomheden, og

b)	hvis et driftssegment omfatter en enkelt forretningsaktivitet, indikerer dette, at forretningsaktiviteten kan være en primær forretningsaktivitet for virksomheden, hvis indtjeningen i driftssegmentet er en vigtig indikator for virksomhedens driftsindtjening som beskrevet i afsnit B34.

B37

En virksomhed skal tage stilling til, om investering i aktiver eller ydelse af finansiering til kunder er en primær forretningsaktivitet for den regnskabsaflæggende virksomhed som helhed. Vurderingen af, om investering i aktiver eller ydelse af finansiering til kunder er en primær forretningsaktivitet for en regnskabsaflæggende virksomhed, som er en konsolideret koncern, og en regnskabsaflæggende virksomhed, som er en af dattervirksomhederne i den konsoliderede koncern, kan derfor give forskellige resultater.

B38

En virksomhed skal vurdere, om den investerer som primær forretningsaktivitet i associerede virksomheder, joint ventures og ikkekonsoliderede dattervirksomheder, som ikke regnskabsmæssigt behandles efter den indre værdis metode (jf. afsnit B43, litra b)-c), og afsnit B44, litra b)-c)), opdelt efter individuelle aktiver eller grupper af aktiver med fælles karakteristika. Hvis en virksomhed udarbejder et separat regnskab som angivet i IAS 27 Separate årsregnskaber og udfører vurderingen for grupper af aktiver, skal virksomheden anvende grupper af aktiver, som er i overensstemmelse med de kategorier, der anvendes til at bestemme deres målingsgrundlag ved anvendelse af afsnit 10 i IAS 27. En virksomhed behøver ikke at vurdere, om den investerer som primær forretningsaktivitet i associerede virksomheder, joint ventures og ikke-konsoliderede dattervirksomheder, som behandles regnskabsmæssigt efter den indre værdis metode (jf. afsnit B43, litra a), og afsnit B44, litra a)), da den skal klassificere indtægter og udgifter fra disse investeringer i investeringskategorien (jf. afsnit 55, litra a)).

B39

En virksomhed behøver ikke at vurdere, om den som primær forretningsaktivitet investerer i likvide beholdninger og tilsvarende likvide midler (jf. afsnit 53, litra b)). En virksomhed skal klassificere indtægter og udgifter fra likvide beholdninger og tilsvarende likvide midler i investeringskategorien, medmindre afsnit 56, litra a), eller afsnit 56, litra b), finder anvendelse.

B40

En virksomhed skal vurdere, om den som primær forretningsaktivitet investerer i andre aktiver, der genererer et afkast individuelt og stort set uafhængigt af virksomhedens andre ressourcer (jf. afsnit 53, litra c)), ved at vurdere et individuelt aktiv eller grupper af aktiver med fælles karakteristika. Ved vurderingen af grupper af finansielle aktiver skal en virksomhed anvende grupper af finansielle aktiver, som er i overensstemmelse med de kategorier af finansielle aktiver, som virksomheden har identificeret ved anvendelse af afsnit 6 i IFRS 7.

B41

En virksomhed skal vurdere, om investering i aktiver eller ydelse af finansiering til kunder er en primær forretningsaktivitet baseret på forholdene på det pågældende tidspunkt, således at en ændring i resultatet af vurderingen ikke ændrer resultatet af tidligere vurderinger. I overensstemmelse hermed klassificerer og præsenterer en virksomhed indtægter og udgifter ved at anvende ændringen i resultatet af vurderingen fremadrettet fra tidspunktet for ændringen og omklassificerer ikke beløb, der præsenteres før tidspunktet for ændringen. I henhold til afsnit 51, litra c), nr. ii), skal en virksomhed, medmindre det er praktisk umuligt, oplyse den beløbsmæssige størrelse og klassifikation af indtægts- og udgiftsposter før og efter tidspunktet for ændringen i resultatet af vurderingen i den aktuelle periode samt den beløbsmæssige størrelse og klassifikationen i den foregående periode for de poster, for hvilke klassifikationen har ændret sig som følge af det ændrede resultat af vurderingen.

Drift

B42

Kravene i afsnit 47-66 medfører, at en virksomhed klassificerer indtægter og udgifter fra sine primære forretningsaktiviteter i driftskategorien i resultatopgørelsen, bortset fra sådanne indtægter og udgifter fra investeringer, der regnskabsmæssigt behandles efter den indre værdis metode. Desuden er driftskategorien ikke begrænset til indtægter og udgifter fra en virksomheds primære forretningsaktiviteter. Den omfatter alle indtægter og udgifter, som ikke er klassificeret af en virksomhed i de andre kategorier ved anvendelse af afsnit 53-68, herunder sådanne indtægter eller udgifter, der er volatile eller ikketilbagevendende.

Investering

Investeringer i associerede virksomheder, joint ventures og ikkekonsoliderede dattervirksomheder

B43

Afsnit 53 og 55 fastsætter krav til klassificering af indtægter og udgifter fra investeringer i associerede virksomheder og joint ventures. Disse investeringer omfatter:

a)	investeringer i associerede virksomheder og joint ventures, som regnskabsmæssigt behandles efter den indre værdis metode i overensstemmelse med afsnit 16 i IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder og joint ventures og afsnit 10, litra c), i IAS 27

b)	investeringer i associerede virksomheder og joint ventures (eller en del heraf), som en virksomhed vælger at måle til dagsværdi gennem resultatet i overensstemmelse med IFRS 9 ved anvendelse af afsnit 18-19 i IAS 28 og afsnit 11 i IAS 27, og

c)	investeringer i associerede virksomheder og joint ventures i separate finansielle regnskaber, som regnskabsmæssigt behandles til kostpris ved anvendelse af afsnit 10, litra a), i IAS 27 eller i overensstemmelse med IFRS 9 ved anvendelse af afsnit 10, litra b), i IAS 27.

B44

Afsnit 53 og 55 fastsætter krav til klassificering af indtægter og udgifter fra ikkekonsoliderede dattervirksomheder. Investeringer i ikkekonsoliderede dattervirksomheder omfatter:

a)	investeringer i dattervirksomheder i separate finansielle regnskaber, som regnskabsmæssigt behandles efter den indre værdis metode i overensstemmelse med afsnit 10, litra c), i IAS 27

b)	investeringer i dattervirksomheder, som besiddes af en investeringsvirksomhed, og som måles til dagsværdi gennem resultatet i overensstemmelse med afsnit 31 i IFRS 10 og afsnit 11A i IAS 27, og

c)	investeringer i dattervirksomheder i separate finansielle regnskaber, som regnskabsmæssigt behandles til kostpris ved anvendelse af afsnit 10, litra a), i IAS 27 eller i overensstemmelse med IFRS 9 ved anvendelse af afsnit 10, litra b), i IAS 27.

Aktiver, som individuelt og stort set uafhængigt af virksomhedens andre ressourcer genererer et afkast

B45

I henhold til afsnit 53, litra c), skal en virksomhed identificere aktiver, som individuelt og stort set uafhængigt af virksomhedens andre ressourcer genererer et afkast. Afkastet kan være positivt eller negativt.

B46

Aktiver, som individuelt og stort set uafhængigt af virksomhedens andre ressourcer genererer et afkast i henhold til afsnit 53, litra c), omfatter normalt:

a)	gælds- eller egenkapitalinvesteringer og

b)	investeringsejendomme og tilgodehavender for leje genereret af disse ejendomme.

B47

Indtægter og udgifter, der er angivet i afsnit 54, fra sådanne aktiver omfatter typisk:

renter

udbytte

c)	lejeindtægter

d)	nedskrivning

e)	tab ved værdiforringelse og tilbageførsel af tab ved værdiforringelse

f)	gevinster og tab til dagsværdi og

g)	indtægter og udgifter fra ophør af indregning af aktivet eller dets klassifikation og omvurdering som besiddelse med henblik på salg (jf. afsnit B60-B64).

Aktiver, som individuelt og stort set uafhængigt af virksomhedens andre ressourcer ikke genererer et afkast

B48

Aktiver, som en virksomhed anvender i kombination til at producere eller levere varer eller tjenesteydelser, genererer ikke et afkast individuelt og stort set uafhængigt af virksomhedens andre ressourcer. Sådanne aktiver omfatter normalt:

a)	materielle anlægsaktiver

b)	aktiver hidrørende fra produktion eller levering af varer og tjenesteydelser, for hvilke indtægter og udgifter klassificeres i driftskategorien (f.eks. tilgodehavender for sådanne varer og tjenesteydelser), og

c)	hvis virksomheden yder finansiering til kunder som en primær forretningsaktivitet, eventuelle lån til en kunde.

B49

Indtægter og udgifter fra de aktiver, der er beskrevet i afsnit B48, klassificeres i driftskategorien, f.eks.:

a)	indtægter for varer eller tjenesteydelser, der produceres eller leveres af virksomheden ved hjælp af en kombination af aktiver

b)	renteindtægter

c)	nedskrivning og afskrivning

d)	tab ved værdiforringelse og tilbageførsel af tab ved værdiforringelse

e)	indtægter og udgifter fra ophør af indregning af aktivet eller dets klassifikation og omvurdering som besiddelse med henblik på salg (jf. afsnit B60-B64) og

f)	indtægter og udgifter hidrørende fra en virksomhedssammenslutning, som omfatter aktiver, der vil give anledning til indtægter og udgifter, og som vil blive klassificeret i driftskategorien, f.eks. gevinster ved et tilbudskøb og omvurderinger af betinget vederlag.

Finansiering

Forpligtelser hidrørende fra transaktioner, der udelukkende indebærer tilvejebringelse af finansiering

B50

I henhold til afsnit 59, litra a), skal en virksomhed identificere forpligtelser hidrørende fra transaktioner, der udelukkende indebærer tilvejebringelse af finansiering. I sådanne transaktioner gælder det, at en virksomhed:

a)	modtager finansiering i form af likvide midler eller indfrielse af en finansiel forpligtelse eller modtagelse af virksomhedens egne egenkapitalinstrumenter og

b)	på et senere tidspunkt til gengæld vil tilbagebetale likvide midler eller sine egne egenkapitalinstrumenter.

B51

Forpligtelser hidrørende fra transaktioner, der udelukkende indebærer tilvejebringelse af finansiering, inkluderer:

a)	gældsinstrumenter, der afregnes i likvide midler, som f.eks. obligationer, lån, gældsbreve og realkreditlån — en virksomhed modtager likvide midler og tilbagebetaler likvide midler til gengæld

b)	forpligtelser i henhold til en ordning om leverandørfinansiering, når der sker ophør af indregning af forpligtelsen for varer eller tjenesteydelser — en virksomhed indfrier den finansielle forpligtelse for varerne eller tjenesteydelserne og tilbagebetaler likvide midler til gengæld

c)	obligationer, som vil blive afregnet ved levering af en virksomheds aktier — en virksomhed modtager likvide midler og tilbagebetaler sine egne egenkapitalinstrumenter til gengæld, og

d)	forpligtelser for en virksomhed til at købe sine egne egenkapitalinstrumenter — en virksomhed modtager sine egne egenkapitalinstrumenter og tilbagebetaler likvide midler til gengæld.

B52

Eksempler på indtægter og udgifter fra sådanne forpligtelser, som en virksomhed i henhold til afsnit 60 skal klassificere i finansieringskategorien, inkluderer:

a)	renteudgifter (f.eks. på udstedte gældsinstrumenter)

b)	gevinster og tab værdiansat til dagsværdi (f.eks. på en forpligtelse klassificeret til dagsværdi gennem resultatet)

c)	udbytte af udstedte aktier klassificeret som forpligtelser og

d)	indtægter og udgifter fra ophør af indregning af forpligtelsen (jf. afsnit B61).

Forpligtelser hidrørende fra transaktioner, der ikke udelukkende indebærer tilvejebringelse af finansiering

B53

I henhold til afsnit 59, litra b), skal en virksomhed identificere forpligtelser hidrørende fra transaktioner, der ikke udelukkende indebærer tilvejebringelse af finansiering. Sådanne forpligtelser inkluderer:

a)	forpligtelser for varer eller tjenesteydelser, som vil blive afregnet kontant — en virksomhed modtager varer eller tjenesteydelser, ikke finansiering i den form, der er beskrevet i afsnit B50, litra a)

b)	kontraktlige forpligtelser — en virksomhed tilbageleverer varer og tjenesteydelser, ikke kontanter eller egne egenkapitalinstrumenter som beskrevet i afsnit B50, litra b)

c)	leasingforpligtelser — en virksomhed modtager et brugsretsaktiv, ikke finansiering i den form, der er beskrevet i afsnit B50, litra a)

d)	ydelsesbaserede pensionsforpligtelser — en virksomhed modtager tjenesteydelser fra ansatte, ikke finansiering i den form, der er beskrevet i afsnit B50, litra a)

e)	hensættelser til afvikling eller retablering af aktiver — en virksomhed modtager et aktiv, der ikke er finansiering i den form, der er beskrevet i afsnit B50, litra a), og

f)	hensættelse til retstvister — en virksomhed modtager ikke finansiering som beskrevet i afsnit B50, litra a).

B54

Eksempler på indtægter og udgifter fra sådanne forpligtelser, som en virksomhed i henhold til afsnit 61 skal klassificere i finansieringskategorien, inkluderer:

a)	renteudgifter vedrørende forpligtelser hidrørende fra køb af varer eller tjenesteydelser i henhold til IFRS 9

b)	renteudgifter vedrørende en kontraktlig forpligtelse med et væsentligt finansieringselement som specificeret i IFRS 15

c)	renteudgifter vedrørende en leasingforpligtelse i henhold til IFRS 16

d)	nettorenteudgifter (-indtægter) vedrørende en ydelsesbaseret nettopensionsforpligtelse (aktiv) i henhold til IAS 19 og

e)	stigningen i det diskonterede beløb for en hensat forpligtelse, der hidrører fra tidsforløbet for og virkningen af eventuelle ændringer i diskonteringssatsen for hensatte forpligtelser ved anvendelse af IAS 37.

B55

Eksempler på indtægter og udgifter, der hidrører fra transaktioner, der ikke udelukkende indebærer tilvejebringelse af finansiering, men som ikke er omfattet af afsnit 61, og som derfor klassificeres i driftskategorien, inkluderer:

a)	udgifter indregnet til forbrug af de indkøbte varer eller tjenesteydelser, der er beskrevet i afsnit B54, litra a)

b)	aktuelle og tidligere pensionsomkostninger og pensionsomkostninger hidrørende fra en ydelsesbaseret pensionsordning ved anvendelse af IAS 19 og

c)	omvurderinger af dagsværdien af en forpligtelse vedrørende betinget vederlag ved en virksomhedssammenslutning, der er indregnet ved anvendelse af IFRS 3 Virksomhedssammenslutninger.

Klassifikation af indtægter og udgifter fra sammensatte kontrakter, der indeholder en hovedkontrakt, som er en forpligtelse

B56

Hvordan en virksomhed klassificerer indtægter og udgifter fra en sammensat kontrakt med en hovedkontrakt, som er en forpligtelse, afhænger af, om det indbyggede afledte finansielle instrument er udskilt fra hovedkontrakten. Hvis det indbyggede afledte finansielle instrument:

er udskilt fra hovedforpligtelsen:

i)	skal en virksomhed for den udskilte hovedforpligtelse anvende kravene til indtægter og udgifter fra forpligtelser som angivet i afsnit 52 og 59-61, afsnit 64, litra b), og afsnit 65-66, og

ii)	skal en virksomhed for det udskilte indbyggede afledte finansielle instrument anvende kravene til indtægter og udgifter fra afledte finansielle instrumenter som angivet i afsnit B70–B76

b)	ikke er udskilt fra hovedforpligtelsen, og hvis den sammensatte kontrakt hidrører fra en transaktion, der udelukkende indebærer tilvejebringelse af finansiering — skal en virksomhed anvende kravene til forpligtelser, der hidrører fra sådanne transaktioner, jf. afsnit 52, 60 og 65-66

ikke er udskilt fra hovedforpligtelsen, og hvis den sammensatte kontrakt ikke hidrører fra en transaktion, der udelukkende indebærer tilvejebringelse af finansiering:

skal en virksomhed i finansieringskategorien klassificere indtægter og udgifter, der er angivet i afsnit 60, fra kontrakten efter første indregning (i stedet for de indtægter og udgifter, der er angivet i afsnit 61) (jf. afsnit B59), hvis hovedforpligtelsen er en finansiel forpligtelse, der er omfattet af IFRS 9, og som måles til amortiseret kostpris

ii)	skal en virksomhed anvende kravene i afsnit 52 og afsnit 64, litra b), hvis den sammensatte kontrakt er en forsikringskontrakt, der er omfattet af IFRS 17 og

iii)	ellers skal en virksomhed anvende kravene til indtægter og udgifter fra forpligtelser, der hidrører fra sådanne transaktioner, som specificeret i afsnit 52 og 61.

B57

En virksomhed skal anvende afsnit B56, litra b), og afsnit B56, litra c), på alle sammensatte kontrakter, der indeholder en hovedforpligtelse, for hvilken det indbyggede afledte finansielle instrument ikke er udskilt, uanset om virksomheden har udskilt det indbyggede afledte finansielle instrument ved anvendelse af afsnit 4.3.3 i IFRS 9 eller ved anvendelse af afsnit 4.3.5 i IFRS 9.

Forpligtelser hidrørende fra udstedte investeringskontrakter med elementer af deltagelse

B58

Afsnit 64, litra a), fastsætter krav til indtægter og udgifter fra forpligtelser hidrørende fra udstedte investeringskontrakter med elementer af deltagelse, der er indregnet ved anvendelse af IFRS 9. Eksempler på sådanne investeringskontrakter er:

a)	investeringskontrakter med elementer af deltagelse udstedt af en forsikringsgiver, og som ikke opfylder definitionen i IFRS 17 på en investeringskontrakt med elementer af diskretionær deltagelse, og

b)	en investeringskontrakt med elementer af deltagelse udstedt af en investeringsvirksomhed.

Indtægter og udgifter klassificeret i driftskategorien af en virksomhed, der yder finansiering til kunder som en primær forretningsaktivitet

B59

I henhold til afsnit 65 skal en virksomhed, der yder finansiering til kunder som en primær forretningsaktivitet, i driftskategorien klassificere indtægter og udgifter fra nogle eller alle forpligtelser, der hidrører fra transaktioner, der udelukkende indebærer tilvejebringelse af finansiering. En virksomhed skal også anvende kravene i nævnte afsnit på indtægter og udgifter fra et afledt finansielt instrument vedrørende en transaktion, der udelukkende indebærer tilvejebringelse af finansiering som angivet i afsnit B73, litra a), men ikke på indtægter og udgifter fra en sammensat kontrakt som angivet i afsnit B56, litra c), nr. i).

Ophør af indregning og ændringer i klassifikation

Ophør af indregning af et aktiv eller en forpligtelse eller klassifikation og omvurdering af et aktiv som besiddelse med henblik på salg

B60

Afsnit B47, litra g), og afsnit B49, litra e), vedrører indtægter og udgifter fra ophør af indregning af et aktiv eller dets klassifikation som besiddelse med henblik på salg. En virksomhed skal klassificere indtægter og udgifter ved ophør af indregning af et aktiv eller dets klassifikation som besiddelse med henblik på salg og enhver efterfølgende måling i perioden, hvor det besiddes med henblik på salg, i samme kategori, som den klassificerede indtægter og udgifter fra aktivet umiddelbart før ophøret af indregning. En virksomhed skal eksempelvis klassificere gevinster og tab:

a)	i driftskategorien ved afhændelse af materielle anlægsaktiver

b)	i investeringskategorien ved afhændelse af en investeringsejendom, som en virksomhed ikke investerer i som primær forretningsaktivitet, og

c)	fra omvurderingen af en investering i en associeret virksomhed, som tidligere er regnskabsmæssigt behandlet ved anvendelse af den indre værdis metode ved den trinvise erhvervelse af en dattervirksomhed - i investeringskategorien.

B61

En virksomhed skal klassificere indtægter og udgifter fra ophør af indregning af en forpligtelse ved at anvende kravene i afsnit 52 og 59-60. Virksomheden klassificerer eksempelvis indtægter og udgifter fra ophør af indregning af en forpligtelse:

a)	i finansieringskategorien — hvis forpligtelsen hidrører fra en transaktion, der udelukkende indebærer tilvejebringelse af finansiering foretaget af en virksomhed, der ikke yder finansiering til kunder som en primær forretningsaktivitet, og

b)	i driftskategorien — hvis en virksomhed som led i en ordning om leverandørfinansiering ophører med at indregne et beløb, der skal betales til en leverandør, og indregner en forpligtelse i henhold til denne ordning.

Ændring i anvendelsen af et aktiv

B62

En transaktion eller anden begivenhed kan ændre den kategori i resultatopgørelsen, hvor en virksomhed klassificerer indtægter og udgifter fra et aktiv, uden at aktivet ophører med at blive indregnet. I sådanne tilfælde skal virksomheden klassificere indtægter og udgifter fra transaktionen eller en anden begivenhed i den kategori, hvor den klassificerede indtægter og udgifter fra aktivet umiddelbart før transaktionen eller begivenheden. Eksempelvis skal en virksomhed i driftskategorien klassificere eventuelle indtægter eller udgifter, der er indregnet i resultatopgørelsen ved overførsel af fast ejendom fra anvendelsesområdet for IAS 16 til investeringsejendomme inden for anvendelsesområdet for IAS 40.

Grupper af aktiver og forpligtelser

B63

Afsnit B60-B62 fastsætter krav til indtægter og udgifter fra et aktiv eller en forpligtelse som følge af ophør af aktivets eller forpligtelsens indregning samt aktivets eller forpligtelsens klassifikation og efterfølgende måling i perioden, hvor det/den besiddes med henblik på salg, eller ændring i anvendelsen heraf. En transaktion eller anden begivenhed kan føre til disse indtægter og udgifter for en gruppe af aktiver (eller en gruppe af aktiver og forpligtelser), der genererede indtægter og udgifter, som en virksomhed klassificerede i forskellige kategorier umiddelbart før transaktionen eller den anden begivenhed. En virksomhed skal klassificere indtægter eller udgifter fra en sådan transaktion eller anden begivenhed:

a)	i investeringskategorien, hvis alle aktiverne i koncernen, bortset fra indkomstskatteaktiver, genererede indtægter og udgifter, som virksomheden klassificerede i investeringskategorien umiddelbart før transaktionen eller den anden begivenhed, og

b)	ellers i driftskategorien.

B64

En virksomhed klassificerer eksempelvis:

i driftskategorien — gevinster og tab ved afhændelse af en konsolideret dattervirksomhed, hvis dattervirksomheden medtog aktiver, der genererede indtægter og udgifter, som virksomheden klassificerede i driftskategorien umiddelbart før afhændelsen. Gevinster og tab omfatter omklassificeringen af valutakursforskelle fra egenkapital til resultatet som krævet i henhold til afsnit 48 i IAS 21

i driftskategorien — tab ved værdiforringelse hidrørende fra klassificeringen af en afståelsesgruppe som virksomhedens besiddelse med henblik på salg ved anvendelse af IFRS 5, hvis afståelsesgruppen omfattede aktiver, der genererede indtægter og udgifter, som virksomheden klassificerede i driftskategorien umiddelbart før klassificeringen som besiddelse med henblik på salg

i investeringskategorien — gevinster og tab ved afhændelse af en konsolideret dattervirksomhed, hvis dattervirksomhedens eneste aktiver var investeringsejendomme, som den koncernregnskabsaflæggende virksomhed ikke investerede i som primær forretningsaktivitet, og tilknyttede indkomstskatteaktiver. Gevinster og tab omfatter omklassificeringen af valutakursforskelle fra egenkapital til resultatet som krævet i henhold til afsnit 48 i IAS 21.

Klassifikation af valutakursforskelle og gevinst eller tab på den nettomonetære stilling

B65

For at anvende afsnit 47 skal en virksomhed klassificere valutakursforskelle, der er medtaget i resultatopgørelsen ved anvendelse af IAS 21, i samme kategori som indtægter og udgifter fra de poster, der gav anledning til valutakursforskellene, medmindre dette ville indebære en urimelig omkostning eller indsats (jf. afsnit B68).

B66

En virksomhed klassificerer eksempelvis valutakursforskelle hidrørende fra:

a)	et tilgodehavende, der er beskrevet i afsnit B48, litra b), og denomineret i fremmed valuta, i samme kategori som indtægter og udgifter fra dette tilgodehavende, dvs. i driftskategorien, og

et gældsinstrument, der er en forpligtelse som beskrevet i afsnit B51, litra a), og denomineret i en fremmed valuta, i samme kategori som indtægter og udgifter vedrørende denne forpligtelse, dvs. i finansieringskategorien (medmindre virksomheden yder finansiering til kunder som en primær forretningsaktivitet og klassificerer indtægter og udgifter fra forpligtelsen i driftskategorien ved anvendelse af afsnit 65).

B67

En virksomhed kan klassificere indtægter og udgifter fra en transaktion, som ikke udelukkende indebærer tilvejebringelse af finansiering, i mere end én kategori. Eksempelvis kan køb af tjenesteydelser i en transaktion i fremmed valuta, som forhandles på forlængede kreditvilkår, give anledning til en udgift til køb af de tjenesteydelser, der er klassificeret i driftskategorien (jf. afsnit B55, litra a)), og renteudgifter, der er klassificeret i finansieringskategorien (jf. afsnit B54, litra a)). I sådanne tilfælde skal en virksomhed med forbehold af afsnit B68 basere sig på sin vurdering til at afgøre, om valutakursforskellen vedrører det beløb, der er klassificeret i finansieringskategorien, og klassificere den i denne kategori, eller om den vedrører det beløb, der er klassificeret i en anden kategori, og klassificere den i denne anden kategori. En virksomhed må ikke mellem kategorier allokere en valutakursforskel, der hidrører fra en forpligtelse som følge af en transaktion, som ikke udelukkende indebærer tilvejebringelse af finansiering. I sin vurdering af, hvordan valutakursforskellene skal klassificeres, behøver en virksomhed ikke at klassificere valutakursforskellene vedrørende alle sådanne forpligtelser i samme kategori. En virksomhed skal dog klassificere valutakursforskelle vedrørende lignende forpligtelser i samme kategori.

B68

Hvis anvendelsen af kravene i afsnit B65 og B67 ville indebære en urimelig omkostning eller indsats, skal en virksomhed i stedet klassificere de berørte valutakursforskelle i driftskategorien. En virksomhed skal vurdere, om klassificeringen af valutakursforskelle som beskrevet i afsnit B65 og B67 indebærer en urimelig omkostning eller indsats for hver enkelt post, der giver anledning til valutakursforskelle. Vurderingen er specifik for forhold og omstændigheder i forbindelse med hver enkelt post. Hvis de samme forhold og omstændigheder vedrører en række poster, kan en virksomhed anvende den samme vurdering på hver enkelt post.

B69

Ved anvendelse af afsnit 28 i IAS 29 Regnskabsaflæggelse i hyperinflationsøkonomier kan en virksomhed præsentere gevinsten eller tabet på den nettomonetære stilling sammen med andre indtægts- og udgiftsposter, der er tilknyttet den nettomonetære stilling, f.eks. renteindtægter og -udgifter og valutakursforskelle. Hvis virksomheden ikke præsenterer gevinsten eller tabet på den nettomonetære stilling sammen med de tilknyttede indtægter og udgifter, skal den klassificere gevinsten eller tabet i driftskategorien.

Klassifikation af gevinster og tab på afledte finansielle instrumenter og klassificerede sikringsinstrumenter

B70

I henhold til afsnit 47 skal en virksomhed klassificere indtægter og udgifter i kategorier i resultatopgørelsen. For at anvende afsnit 47 skal en virksomhed klassificere gevinster og tab, der er medtaget i resultatopgørelsen på et finansielt instrument, der er klassificeret som et sikringsinstrument ved anvendelse af IFRS 9, i samme kategori som de indtægter og udgifter, der påvirkes af de risici, som det finansielle instrument anvendes til at styre. Hvis dette imidlertid ville kræve opregning af gevinster og tab, skal virksomheden klassificere alle disse gevinster og tab i driftskategorien (jf. afsnit B74-B75).

B71

En virksomhed skal klassificere gevinster og tab på en ikkeklassificeret komponent af et klassificeret sikringsinstrument i samme kategori som gevinster og tab på den klassificerede komponent. En virksomhed skal klassificere ineffektive dele af en gevinst eller et tab i samme kategori som de effektive dele.

B72

En virksomhed skal også anvende kravene i afsnit B70 på gevinster og tab på et afledt finansielt instrument, der ikke er klassificeret som et sikringsinstrument i henhold til IFRS 9, men som anvendes til at styre identificerede risici. Hvis dette imidlertid ville kræve opregning af gevinster eller tab (jf. afsnit B74-B75) eller indebære en urimelig omkostning eller indsats, skal virksomheden i stedet klassificere alle gevinster og tab på det afledte finansielle instrument i driftskategorien.

B73

En virksomhed skal klassificere gevinster og tab på et afledt finansielt instrument, som ikke anvendes til at styre identificerede risici:

i finansieringskategorien, hvis det afledte finansielle instrument vedrører en transaktion, der udelukkende indebærer tilvejebringelse af finansiering (f.eks. en købt call-option, der gør det muligt for den udstedende virksomhed at veksle et fast beløb i en udenlandsk valuta til et fast antal af virksomhedens egenkapitalinstrumenter), medmindre den virksomhed, der yder finansiering til kunder som en primær forretningsaktivitet, klassificerer gevinster og tab i driftskategorien ved anvendelse af afsnit B59, og

b)	i driftskategorien, hvis betingelserne i litra a) ikke er opfyldt.

B74

Afsnit B70 og B72 forbyder en opregning af gevinster og tab på finansielle instrumenter, der er klassificeret som sikringsinstrumenter, og afledte finansielle instrumenter, der ikke er klassificeret som sikringsinstrumenter. En opregning af gevinster og tab kan opstå i situationer, hvor:

a)	en virksomhed anvender disse finansielle instrumenter til risikostyring i forbindelse med en gruppe poster med udlignende risikopositioner (jf. afsnit 6.6.1 i IFRS 9 vedrørende kriterier, der skal opfyldes, for at en gruppe poster kan være en sikret post), og

b)	risikostyringen påvirker poster i mere end én kategori i resultatopgørelsen.

B75

Eksempelvis kan en virksomhed anvende et afledt finansielt instrument til at styre både nettovalutarisikoen på omsætningen (klassificeret i driftskategorien) og renteudgifterne (klassificeret i finansieringskategorien). I sådanne tilfælde udlignes valutakursforskellene på omsætningen af valutakursforskellene på renteudgifter og gevinster eller tab på det afledte finansielle instrument. Virksomheden klassificerer dog valutakursforskellene på omsætningen i en anden kategori end valutakursforskellene på renteudgifterne. For at præsentere gevinsten eller tabet på det afledte finansielle instrument i hver kategori skal en virksomhed i hver kategori præsentere en gevinst eller et tab, der er større end for det afledte finansielle instrument. Ved anvendelse af kravene i afsnit B70-B73 må en virksomhed ikke opregne gevinster eller tab på denne måde og skal i stedet klassificere eventuelle gevinster eller tab på det afledte finansielle instrument i driftskategorien.

B76

Kravene i afsnit B70-B75 specificerer kun, hvordan indtægter og udgifter skal klassificeres i kategorier i resultatopgørelsen. De foreskriver ikke den eller de regnskabsposter, hvori sådanne indtægter og udgifter skal medtages, og de tilsidesætter heller ikke kravene i andre IFRS-regnskabsstandarder.

Poster, der skal præsenteres i resultatopgørelsen eller oplyses i noterne

B77

Det kan kræves af en virksomhed, at den præsenterer en regnskabspost, der er anført i afsnit 75 eller specificeret i en anden IFRS-regnskabsstandard, i mere end én af de kategorier, der er anført i afsnit 47. Eksempelvis kan det kræves af en virksomhed, der ikke investerer i aktiver eller yder finansiering til kunder som en primær forretningsaktivitet, at den præsenterer den regnskabspost, der er angivet i afsnit 75, litra b), nr. ii), for tab ved værdiforringelse opgjort i overensstemmelse med afsnit 5.5 i IFRS 9, i:

a)	driftskategorien, hvis den vedrører tilgodehavender for varer og tjenesteydelser som beskrevet i afsnit B48, litra b), og

b)	investeringskategorien, hvis den vedrører finansielle aktiver, som individuelt og stort set uafhængigt af virksomhedens andre ressourcer genererer et afkast som beskrevet i afsnit B46.

B78

I henhold til afsnit 24 og afsnit 41, litra c), skal virksomheden præsentere yderligere regnskabsposter i resultatopgørelsen, hvis det er nødvendigt for at give en nyttig struktureret oversigt over virksomhedens indtægter og udgifter. En virksomhed baserer sig på sin vurdering ved udarbejdelsen af denne opgørelse (herunder om det er nødvendigt med disaggregering af de regnskabsposter, der er opført i afsnit 75). I henhold til afsnit 20 og afsnit 41, litra d), skal en virksomhed foretage disaggregering af poster for at afgive væsentlige oplysninger i noterne. En virksomhed baserer sig også på sin vurdering ved udarbejdelsen af denne opgørelse. I henhold til afsnit 41 skal virksomheden basere sine vurderinger på et skøn over, hvorvidt posterne har karakteristika, der er fælles (ensartede karakteristika), eller karakteristika, der ikke er fælles (forskellige karakteristika). Disse karakteristika omfatter:

a)	art (jf. afsnit 80)

b)	funktion (rolle) i virksomhedens forretningsaktiviteter (jf. afsnit 81)

c)	vedvarenhed (herunder hyppigheden af indtægts- eller udgiftsposten, eller om den er tilbagevendende eller ikketilbagevendende)

d)	målingsgrundlag

e)	måleusikkerhed eller usikkerhed i resultatet (eller andre risici i forbindelse med en post)

størrelse

g)	geografisk placering eller lovgivningsmæssige rammer

h)	skattemæssige virkninger (f.eks. hvis der anvendes forskellige skattesatser på indtægts- eller udgiftsposter) og

i)	hvorvidt indtægterne eller udgifterne opstår ved første indregning af en transaktion eller en begivenhed eller ved en efterfølgende ændring i skønnet over transaktionen eller begivenheden.

B79

Indtægter og udgifter, som kan have tilstrækkeligt forskellige karakteristika til, at præsentation i resultatopgørelsen er nødvendig for at give en nyttig struktureret oversigt, eller at oplysning i noterne er nødvendig for at give væsentlige oplysninger, omfatter:

a)	nedskrivninger af varebeholdninger samt tilbageførsler af sådanne nedskrivninger

b)	tab ved værdiforringelse af materielle anlægsaktiver samt tilbageførsler af sådanne tab ved værdiforringelse

c)	indtægter og udgifter fra omstruktureringer af en virksomheds aktiviteter og tilbageførsel af eventuelle hensættelser til omstrukturering

d)	indtægter og udgifter fra afhændelse af materielle anlægsaktiver

e)	indtægter og udgifter fra afhændelse af investeringer

f)	indtægter og udgifter fra afgørelse af retssager

g)	tilbageførsel af hensatte forpligtelser og

h)	ikketilbagevendende indtægter og udgifter, der ikke er omfattet af litra a)-g).

Præsentation og oplysning i forbindelse med udgifter klassificeret i driftskategorien

Anvendelse af karakteristika vedrørende art og funktion

B80

Ved afgørelsen af, hvordan karakteristikaene vedrørende art og funktion skal anvendes til at give den mest nyttige strukturerede oversigt som krævet i afsnit 78, skal en virksomhed tage hensyn til:

hvilke regnskabsposter der giver de mest nyttige oplysninger om de vigtigste komponenter eller drivkræfter bag virksomhedens rentabilitet. For en detailvirksomhed kan en primær komponent eller drivkraft bag rentabiliteten f.eks. være salgsomkostninger. Præsentationen af en regnskabspost for salgsomkostninger kan give relevante oplysninger om, hvorvidt indtægterne fra salg af varer dækker, hvad der for detailhandlernes vedkommende hovedsagelig er direkte omkostninger, og med hvilken margen. Det er dog usandsynligt, at salgsomkostningerne vil give relevante oplysninger om de vigtige komponenter eller drivkræfter bag rentabiliteten, hvis forbindelsen mellem indtægter og omkostninger er mindre direkte. For nogle servicevirksomheder kan oplysninger om driftsudgifter klassificeret efter art, f.eks. personaleydelser, eksempelvis være mere relevante for regnskabsbrugere, fordi disse udgifter er den vigtigste drivkraft for rentabiliteten

hvilke regnskabsposter der bedst repræsenterer den måde, hvorpå virksomheden ledes, og hvordan ledelsen rapporterer internt. Eksempelvis kan en fremstillingsvirksomhed, der ledes på grundlag af vigtige funktioner, klassificere udgifter efter funktion med henblik på intern rapportering. Derimod kan en virksomhed, der har en enkelt fremherskende funktion, f.eks. at yde finansiering til kunder, bestemme, at regnskabsposter, der omfatter udgifter klassificeret efter art, giver de mest nyttige oplysninger med henblik på intern rapportering

c)	hvad den normale praksis i branchen indebærer. Hvis udgifter klassificeres på samme måde af virksomhederne i en branche, kan regnskabsbrugerne lettere sammenligne udgifterne mellem virksomheder i samme branche

d)	hvorvidt allokeringen af bestemte udgifter til funktioner ville være vilkårlig, i det omfang de præsenterede regnskabsposter ikke ville give et retvisende billede af funktionerne. I sådanne tilfælde skal en virksomhed klassificere disse udgifter efter art.

B81

I nogle tilfælde kan en virksomhed under hensyntagen til de faktorer, der er beskrevet i afsnit B80, bestemme, at klassificering og præsentation af visse udgifter efter art og andre udgifter efter funktion giver den mest nyttige strukturerede oversigt. For eksempel:

a)	faktorerne i afsnit B80, litra a)-b), kan indikere, at klassificering og præsentation af udgifter efter funktion giver den mest nyttige strukturerede oversigt, bortset fra bestemte udgifter, for hvilke allokeringen til funktioner ville være vilkårlig (jf. afsnit B80, litra d)), og

b)	en virksomhed, der har to forskellige typer primære forretningsaktiviteter, kan klassificere og præsentere visse udgifter efter funktion og andre udgifter efter art for at give oplysninger om de vigtigste drivkræfter bag dens rentabilitet.

B82

Hvis en virksomhed klassificerer og præsenterer visse udgifter efter art og andre udgifter efter funktion i resultatopgørelsen, skal den betegne de resulterende regnskabsposter på en måde, der klart identificerer, hvilke udgifter der er medtaget i hver enkelt regnskabspost. Hvis en virksomhed eksempelvis medtager visse personaleydelser i en regnskabspost efter funktion og andre personaleydelser i en regnskabspost efter art, skal det klart fremgå af betegnelsen for regnskabsposten efter art, at den ikke omfatter alle personaleydelser (f.eks. »andre personaleydelser end dem, der indgår i salgsomkostninger«).

B83

Ved anvendelse af afsnit 30 skal en virksomhed klassificere og præsentere udgifter konsekvent fra den ene regnskabsperiode til den næste, medmindre afsnit 30, litra a), eller afsnit 30, litra b), finder anvendelse. Hvis en virksomhed eksempelvis præsenterer værdiforringelse af goodwill som en regnskabspost efter art i én regnskabsperiode, skal den også præsentere en tilsvarende værdiforringelse af goodwill som en regnskabspost efter art i efterfølgende regnskabsperioder, medmindre afsnit 30, litra a), eller afsnit 30, litra b), finder anvendelse. Hvis der ikke sker lignende værdiforringelser af goodwill i en efterfølgende periode, udgør det forhold, at der er en udgift på nul i denne efterfølgende periode, ikke en ændring i klassifikation og præsentation.

B84

En virksomhed vil præsentere enten udgifter efter art eller ved anvendelse af afsnit 83 og oplyser om visse udgifter efter art. De præsenterede eller oplyste beløb behøver ikke at være de beløb, der er indregnet som en udgift i perioden. De kan omfatte beløb, der er indregnet som en del af et aktivs regnskabsmæssige værdi. Hvis en virksomhed:

præsenterer beløb, som ikke er de beløb, der er indregnet som en udgift i perioden, skal den også præsentere en yderligere regnskabspost for ændringen i den regnskabsmæssige værdi af de berørte aktiver. Eksempelvis kan en virksomhed ved anvendelse af afsnit 39 i IAS 2 præsentere en regnskabspost for ændringer i varebeholdninger af færdigvarer og varer under fremstilling

b)	oplyser ved anvendelse af afsnit 83, litra b), beløb, som ikke er de beløb, der er indregnet som en udgift i perioden, skal virksomheden give en kvalitativ redegørelse herfor med angivelse af de involverede aktiver.

Aggregering af driftsudgifter

B85

For at anvende afsnit 78 skal en virksomhed overveje, hvilket aggregeringsniveau for driftsudgifter der giver den mest nyttige strukturerede oversigt. En virksomhed kan f.eks. have forskellige administrative aktiviteter (f.eks. personale, informationsteknologi, retlige anliggender og regnskabsvæsen). For at give en nyttig struktureret oversigt kan virksomheden aggregere driftsudgifterne i forbindelse med disse aktiviteter på grundlag af deres fælles karakteristika — alle er udgifter til ressourcer, der forbruges i administrative aktiviteter. Virksomheden kan i overensstemmelse hermed præsentere dem i en regnskabspost, der betegnes som »administrationsudgifter"«. Virksomheden kan også have udgifter til ressourcer, der forbruges ved salgsaktiviteter. Disse udgifter adskiller sig fra de administrationsudgifter — salgsudgifter, der hidrører fra ressourcer, der forbruges ved salgsaktiviteter, og administrative udgifter, der hidrører fra ressourcer, der forbruges ved administrative aktiviteter. Disse karakteristika er tilstrækkeligt forskellige til, at disaggregeringen, dvs. præsentationen i separate regnskabsposter for salgsudgifter og administrationsudgifter, kan være nødvendig for at give en nyttig struktureret oversigt over virksomhedens udgifter.

OPGØRELSE OVER TOTALINDKOMST

Anden totalindkomst

B86

Visse IFRS-regnskabsstandarder angiver tilfælde, hvor en virksomhed skal indregne bestemte poster uden for resultatopgørelsen i den aktuelle regnskabsperiode. IAS 8 angiver to sådanne tilfælde: korrektion af fejl og virkningen af ændringer i anvendt regnskabspraksis. Andre IFRS-regnskabsstandarder pålægger eller tillader en virksomhed at udelukke elementer af anden totalindkomst fra resultatet, som opfylder definitionen af indtægter eller udgifter i Begrebsrammen for årsregnskaber (jf. afsnit B87).

B87

I appendiks A defineres »anden totalindkomst«. Elementerne af anden totalindkomst omfatter:

a)	ændringer i reserver for opskrivninger (jf. IAS 16 og IAS 38)

b)	omvurderinger af ydelsesbaserede pensionsordninger (jf. IAS 19)

c)	gevinster og tab hidrørende fra omregningen af en udenlandsk virksomheds regnskab (jf. IAS 21)

d)	gevinster og tab hidrørende fra investeringer i egenkapitalinstrumenter, der er klassificeret til dagsværdi gennem anden totalindkomst i overensstemmelse med afsnit 5.7.5 i IFRS 9

e)	gevinster og tab hidrørende fra finansielle aktiver målt til dagsværdi gennem anden totalindkomst i overensstemmelse med afsnit 4.1.2A i IFRS 9

den effektive del af gevinster og tab hidrørende fra sikringsinstrumenter anvendt til sikring af pengestrømme og gevinster og tab hidrørende fra sikringsinstrumenter, der sikrer investeringer i egenkapitalinstrumenter, der er klassificeret til dagsværdi gennem anden totalindkomst i overensstemmelse med afsnit 5.7.5 i IFRS 9 (jf. kapitel 6 i IFRS 9)

g)	for bestemte forpligtelser, der er klassificeret som til dagsværdi gennem resultatet, den beløbsmæssige størrelse af ændringen i dagsværdien, der kan tilskrives ændringer i forpligtelsens kreditrisiko (jf. afsnit 5.7.7 i IFRS 9)

h)	ændringer i værdien af den tidsmæssige værdi af optioner i forbindelse med opdeling af en options indre og tidsmæssige værdi, hvor kun ændringen i den indre værdi klassificeres som sikringsinstrumentet (jf. kapitel 6 i IFRS 9)

ændringer i værdien af terminsdelene af terminskontrakter i forbindelse med opdeling af terminsdelen og spotdelen af en terminskontrakt, hvor kun ændringen i spotdelen klassificeres som sikringsinstrumentet, og ændringer i værdien af valutaspændet for et finansielt instrument i forbindelse med dets udelukkelse fra klassificeringen af det finansielle instrument som sikringsinstrumentet (jf. kapitel 6 i IFRS 9)

finansielle forsikringsindtægter og -udgifter fra udstedte kontrakter, som er omfattet af IFRS 17, og ikke indregnet i resultatet, hvis de samlede finansielle forsikringsindtægter eller -udgifter opdeles for at medtage et beløb i resultatet, der er fastsat ved en systematisk allokering ved anvendelse af afsnit 88, litra b), i IFRS 17 eller ved et beløb, som fjerner den regnskabsmæssige uoverensstemmelse med de finansielle indtægter eller udgifter, der hidrører fra de underliggende poster, ved anvendelse af afsnit 89, litra b), i IFRS 17, og

finansielle indtægter og udgifter fra indgåede genforsikringskontrakter ikke indregnet i resultatet, hvis de samlede finansielle indtægter eller udgifter fra genforsikring disaggregeres for at medtage et beløb i resultatet, der er fastsat ved en systematisk allokering ved anvendelse af afsnit 88, litra b), i IFRS 17.

B88

Omklassifikationsreguleringer opstår eksempelvis ved afhændelse af en udenlandsk virksomhed (jf. IAS 21), og når en sikret forventet pengestrøm påvirker resultatet (jf. afsnit 6.5.11, litra d), i IFRS 9 vedrørende sikring af pengestrømme).

B89

I henhold til afsnit 90 skal en virksomhed i opgørelsen over totalindkomst præsentere omklassifikationsreguleringer vedrørende elementer af anden totalindkomst eller oplyse herom i noterne. Omklassifikationsreguleringer opstår ikke vedrørende ændringer i reserver for opskrivninger, som er indregnet i overensstemmelse med IAS 16 eller IAS 38 eller på omvurderinger af ydelsesbaserede pensionsordninger indregnet i overensstemmelse med IAS 19. En virksomhed indregner disse elementer i anden totalindkomst og omklassificerer dem ikke til resultatet i efterfølgende regnskabsperioder. En virksomhed kan overføre ændringer i reserven for opskrivning til overført resultat i efterfølgende perioder, efterhånden som aktivet anvendes, eller når der sker ophør af indregning (jf. IAS 16 og IAS 38). I henhold til IFRS 9 opstår omklassifikationsreguleringer ikke, hvis en sikring af pengestrømme eller den regnskabsmæssige behandling af den tidsmæssige værdi af en option (eller terminsdelen af en terminskontrakt eller valutaspændet for et finansielt instrument) resulterer i beløb, som en virksomhed fjerner fra henholdsvis reserven vedrørende sikring af pengestrømme eller et separat egenkapitalelement og medtager direkte i aktivets eller forpligtelsens oprindelige kostpris eller anden regnskabsmæssige værdi. En virksomhed overfører disse beløb direkte til aktiver eller forpligtelser.

BALANCEN

Klassifikation af aktiver som omsætningsaktiver/anlægsaktiver og forpligtelser som kortfristede/langfristede

B90

Ved anvendelse af afsnit 96 giver en separat klassifikation af omsætningsaktiver og anlægsaktiver og kortfristede forpligtelser og langfristede forpligtelser i balancen nyttige oplysninger, hvis virksomheden leverer varer eller tjenesteydelser inden for en klart defineret driftscyklus, idet nettoaktiver, som cirkulerer kontinuerligt som driftskapital, holdes adskilt fra de aktiver, som anvendes i virksomhedens langsigtede aktiviteter. En sådan separat klassifikation fremhæver tillige aktiver, som forventes at blive realiseret inden for den aktuelle driftscyklus, og forpligtelser, som forfalder inden for den samme periode.

B91

For nogle virksomheder, eksempelvis finansielle institutioner, vil en præsentation af aktiver og forpligtelser opstillet efter stigende eller faldende likviditet give en mere nyttig struktureret oversigt end en præsentation af en sondring mellem omsætningsaktiver og anlægsaktiver og kortfristede forpligtelser og langfristede forpligtelser, eftersom virksomheden ikke leverer varer eller tjenesteydelser inden for en klart defineret driftscyklus.

B92

Ved anvendelse af afsnit 96 er det tilladt for en virksomhed at præsentere nogle af sine aktiver og forpligtelser på grundlag af klassificeringen som omsætningsaktiver og anlægsaktiver og kortfristede og langfristede forpligtelser, mens andre opstilles efter likviditet, hvis dette giver en mere nyttig struktureret oversigt. Behovet for et blandet præsentationsgrundlag kan opstå, hvis en virksomhed har flere forskellige aktiviteter.

B93

Oplysninger om forventede realiseringsdatoer for aktiver og forpligtelser er nyttige ved vurderingen af virksomhedens likviditet og solvens. IFRS 7 kræver oplysning om løbetidsanalysen for finansielle aktiver og finansielle forpligtelser. Finansielle aktiver omfatter tilgodehavender fra salg og andre tilgodehavender, og finansielle forpligtelser omfatter leverandørforpligtelser og andre forpligtelser. Oplysninger om forventet genindvindingstidspunkt for ikke-monetære aktiver, som f.eks. varebeholdninger, og forventet indfrielsestidspunkt for forpligtelser, som f.eks. hensatte forpligtelser, er også nyttige, uanset om aktiverne opdeles i omsætningsaktiver og anlægsaktiver, og om forpligtelserne opdeles i kortfristede forpligtelser og langfristede forpligtelser. Eksempelvis oplyser virksomheden i noterne den beløbsmæssige størrelse af de varebeholdninger, som den forventer genindvundet mere end 12 måneder efter regnskabsperiodens afslutning.

Omsætningsaktiver

B94

I henhold til afsnit 100 skal en virksomhed klassificere alle aktiver, der ikke er klassificeret som omsætningsaktiver, som anlægsaktiver. Denne standard anvender begrebet »anlægsaktiver« om materielle aktiver, immaterielle aktiver og finansielle aktiver, som er langfristede. Den forbyder ikke brugen af alternative beskrivelser, så længe betydningen er klar.

B95

En virksomheds driftscyklus angiver tiden fra anskaffelsen af aktiver, der skal bearbejdes, og indtil de realiseres i likvide beholdninger og tilsvarende likvide midler. Hvis en virksomheds normale driftscyklus ikke er klart defineret, antages den at være 12 måneder. Omsætningsaktiver omfatter aktiver (eksempelvis varebeholdninger og tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser), som sælges, forbruges eller realiseres som led i den normale driftscyklus, selv når de ikke forventes realiseret inden for 12 måneder efter regnskabsperiodens afslutning. Omsætningsaktiver omfatter desuden aktiver, der primært besiddes med henblik på handel (f.eks. visse finansielle aktiver, der opfylder definitionen af »som besiddes med henblik på handel« i IFRS 9), samt den kortfristede del af langfristede finansielle aktiver.

Kortfristede forpligtelser

Normal driftscyklus (jf. afsnit 101, litra a))

B96

Visse former for kortfristede forpligtelser, eksempelvis leverandørforpligtelser og visse hensættelser til personale- og andre driftsomkostninger, indgår i driftskapitalen i en virksomheds normale driftscyklus. En virksomhed skal klassificere sådanne poster som kortfristede forpligtelser, uanset om de forfalder til betaling mere end 12 måneder efter regnskabsperiodens afslutning. Den samme normale driftscyklus er gældende for klassifikationen af virksomhedens aktiver og forpligtelser. Hvis en virksomheds normale driftscyklus ikke er klart defineret, antages den at være 12 måneder.

Besiddes primært med handel for øje (jf. afsnit 101, litra b)) eller skal indfries inden for 12 måneder (jf. afsnit 101, litra c))

B97

Andre former for kortfristede forpligtelser indfries ikke som led i virksomhedens normale driftscyklus, men forfalder til betaling inden for 12 måneder efter regnskabsperiodens afslutning eller besiddes primært med handel for øje. Eksempler herpå er finansielle forpligtelser, der opfylder definitionen af »som besiddes med henblik på handel« i IFRS 9, kassekreditter og den kortfristede del af langfristede finansielle forpligtelser, skyldigt udbytte, indkomstskatter og andre forpligtelser, som ikke er leverandørforpligtelser. Finansielle forpligtelser, som udgør langsigtet finansiering (dvs. som ikke indgår i driftskapitalen i virksomhedens normale driftscyklus), og som ikke skal indfries inden for 12 måneder efter regnskabsperiodens afslutning, er langfristede forpligtelser i henhold til afsnit B99–B103.

B98

En virksomhed skal klassificere sine finansielle forpligtelser som kortfristede, når de skal indfries inden for 12 måneder efter regnskabsperiodens afslutning, uanset om:

a)	den oprindelige løbetid var en periode på mere end 12 måneder, og

b)	en aftale om refinansiering eller omlægning af betalingen på lang sigt er indgået efter regnskabsperiodens afslutning, og inden det finansielle regnskab godkendes til offentliggørelse.

Ret til at udskyde indfrielsen i mindst 12 måneder (afsnit 101, litra d))

B99

En virksomheds ret til at udskyde indfrielsen af en forpligtelse i mindst 12 måneder efter regnskabsperiodens afslutning skal være velbegrundet, og som det fremgår af afsnit B100–B103, skal begrundelsen foreligge ved regnskabsperiodens afslutning.

B100

En virksomheds ret til at udskyde indfrielsen af en forpligtelse hidrørende fra en låneaftale i mindst 12 måneder efter regnskabsperiodens afslutning kan være betinget af, at virksomheden opfylder betingelserne i den pågældende låneaftale (i det følgende benævnt »klausuler«). Ved anvendelse af afsnit 101, litra d), gælder det, at sådanne klausuler:

påvirker, om denne ret eksisterer ved regnskabsperiodens afslutning — som illustreret i afsnit B102-B103 — hvis en virksomhed er forpligtet til at overholde klausulen ved regnskabsperiodens afslutning eller tidligere. En sådan klausul påvirker, om retten eksisterer ved regnskabsperiodens afslutning, selv om overholdelsen af klausulen først vurderes efter regnskabsperiodens afslutning (f.eks. en klausul baseret på virksomhedens finansielle stilling ved regnskabsperiodens afslutning, men først vurderet med hensyn til overholdelse efter regnskabsperiodens afslutning)

b)	ikke påvirker, om denne ret eksisterer ved regnskabsperiodens afslutning, hvis en virksomhed først skal overholde klausulen efter regnskabsperiodens afslutning (f.eks. en klausul baseret på virksomhedens finansielle stilling seks måneder efter regnskabsperiodens afslutning).

B101

Hvis en virksomhed ved regnskabsperiodens afslutning har ret til at forlænge en forpligtelse i mindst 12 måneder efter regnskabsperiodens afslutning i henhold til en eksisterende lånefacilitet, skal virksomheden klassificere forpligtelsen som langfristet, selv om den ellers ville skulle indfries inden for en kortere periode. Hvis virksomheden ikke har en sådan ret, tager virksomheden ikke muligheden for refinansiering af forpligtelsen i betragtning og klassificerer forpligtelsen som kortfristet.

B102

Hvis en virksomhed ved regnskabsperiodens afslutning eller tidligere overtræder en klausul i en langfristet låneaftale, og forpligtelsen af denne grund kræves indfriet på anfordring, skal den klassificere forpligtelsen som kortfristet, selv om långiver efter regnskabsperiodens afslutning, og inden det finansielle regnskab godkendes til offentliggørelse, har indvilliget i ikke at kræve betaling som følge af misligholdelsen. En virksomhed skal klassificere forpligtelsen som kortfristet, da virksomheden ved regnskabsperiodens afslutning ikke har ret til at udskyde indfrielsen af forpligtelsen i mindst 12 måneder efter dette tidspunkt.

B103

En virksomhed skal imidlertid klassificere forpligtelsen som langfristet, hvis långiver ved regnskabsperiodens afslutning indvilligede i at give fristforlængelse med udløb mindst 12 måneder efter regnskabsperiodens afslutning. Inden for denne periode kan virksomheden udbedre misligholdelsen, og långiver kan ikke kræve øjeblikkelig tilbagebetaling.

B104

Klassifikationen af en forpligtelse berøres ikke af sandsynligheden for, at virksomheden vil udøve sin ret til at udskyde indfrielsen af forpligtelsen i mindst 12 måneder efter regnskabsperiodens afslutning. Hvis en forpligtelse opfylder kriterierne i afsnit 101-102 for klassifikation som langfristet, klassificeres den som langfristet, selv om ledelsen har til hensigt eller forventer, at virksomheden indfrier forpligtelsen inden for 12 måneder efter regnskabsperiodens afslutning, eller selv om virksomheden indfrier forpligtelsen mellem regnskabsperiodens afslutning og den dato, hvor det finansielle regnskab godkendes til offentliggørelse. I begge disse situationer kan virksomheden dog have behov for at fremlægge oplysninger om tidspunktet for indfrielsen, så regnskabsbrugere kan forstå forpligtelsens virkning for virksomhedens finansielle situation (jf. afsnit 6C, litra c), i IAS 8 og afsnit B105, litra d)).

B105

Hvis følgende begivenheder opstår mellem tidspunktet for regnskabsperiodens afslutning og tidspunktet for godkendelsen af det finansielle regnskab til offentliggørelse, skal disse begivenheder oplyses som ikke-regulerende begivenheder i overensstemmelse med IAS 10 Begivenheder efter regnskabsårets afslutning:

a)	langfristet refinansiering af en forpligtelse, der er klassificeret som kortfristet (jf. afsnit B98)

b)	udbedring af misligholdelse af en langfristet låneaftale, der er klassificeret som kortfristet (jf. afsnit B102)

c)	fristforlængelse fra långiver med henblik på udbedring af misligholdelsen af en langfristet låneaftale, der er klassificeret som kortfristet (jf. afsnit B103), og

d)	indfrielse af en forpligtelse, der er klassificeret som langfristet (jf. afsnit B104).

B106

Ved anvendelse af afsnit 101-102 og B96–B103 kan en virksomhed klassificere forpligtelser hidrørende fra låneaftaler som langfristede, når virksomhedens ret til at udskyde indfrielsen af disse forpligtelser er betinget af, at virksomheden overholder klausuler senest 12 måneder efter regnskabsperiodens afslutning (jf. afsnit B100, litra b)). I sådanne situationer skal virksomheden give oplysninger i noterne, så regnskabsbrugere kan forstå risikoen for, at forpligtelserne muligvis skal tilbagebetales senest 12 måneder efter regnskabsperiodens afslutning, herunder:

a)	oplysninger om klausulerne (herunder klausulernes art og om, hvornår virksomheden skal overholde dem) og den regnskabsmæssige værdi af tilknyttede forpligtelser

eventuelle forhold og omstændigheder, der tyder på, at virksomheden kan have vanskeligt ved at overholde klausulerne, f.eks. at virksomheden i løbet af eller efter regnskabsperioden har handlet for at undgå eller begrænse en potentiel overtrædelse. Sådanne forhold og omstændigheder kan også omfatte det forhold, at virksomheden ikke ville have overholdt klausulerne, hvis de skulle vurderes med hensyn til overensstemmelse på grundlag af virksomhedens forhold ved regnskabsperiodens afslutning.

Indfrielse (afsnit 101, litra a), afsnit 101, litra c), og afsnit 101, litra d))

B107

Med henblik på at klassificere en forpligtelse som kortfristet eller langfristet henviser indfrielse til en overførsel til modparten, som medfører indfrielse af forpligtelsen. Overførslen kunne bestå af:

a)	kontanter eller andre økonomiske ressourcer — f.eks. varer eller tjenesteydelser eller

b)	virksomhedens egne egenkapitalinstrumenter, medmindre afsnit B108 finder anvendelse.

B108

Vilkår for en forpligtelse, der kan resultere i, at den indfries gennem overførsel af virksomhedens egne egenkapitalinstrumenter, hvis modparten udnytter denne option, påvirker ikke dens klassifikation som kortfristet eller langfristet, hvis virksomheden under anvendelse af IAS 32 klassificerer optionen som et egenkapitalinstrument, idet den indregner den separat fra forpligtelsen som et egenkapitalelement i et sammensat finansielt instrument.

Poster, der skal præsenteres i balancen eller oplyses i noterne

B109

I henhold til afsnit 24 og afsnit 41, litra c), skal virksomheden præsentere yderligere regnskabsposter i balancen, hvis det er nødvendigt for at give en nyttig struktureret oversigt over virksomhedens aktiver, forpligtelser og egenkapital. En virksomhed baserer sig på sin vurdering ved udarbejdelsen af denne opgørelse (herunder om det er nødvendigt med disaggregering af de regnskabsposter, der er opført i afsnit 103). I henhold til afsnit 41 skal virksomheden basere sine vurderinger på et skøn over, hvorvidt posterne har karakteristika, der er fælles (ensartede karakteristika), eller karakteristika, der ikke er fælles (forskellige karakteristika). For yderligere regnskabsposter for aktiver og forpligtelser baserer virksomheden sine vurderinger på et skøn over aktivernes eller forpligtelsernes art eller funktion. De karakteristika, der er anført i afsnit B110, litra c)-k), kan hjælpe en virksomhed med at identificere aktivernes eller forpligtelsernes art eller funktion.

B110

I henhold til afsnit 20 og afsnit 41, litra d), skal en virksomhed foretage disaggregering af poster for at afgive væsentlige oplysninger i noterne. En virksomhed baserer i den forbindelse sin vurdering på et skøn over, hvorvidt posterne har karakteristika, der er fælles (ensartede karakteristika), eller karakteristika, der ikke er fælles (forskellige karakteristika). Disse karakteristika omfatter:

art

b)	funktion (rolle) i virksomhedens forretningsaktiviteter

c)	varighed af og tidspunkt for genindvinding eller afvikling (herunder om et aktiv er et omsætningsaktiv/anlægsaktiv eller om en forpligtelse er kortfristet/langfristet, eller om genindvinding eller afvikling heraf indgår i virksomhedens driftscyklus)

d)	likviditet

e)	målingsgrundlag

f)	måleusikkerhed eller usikkerhed i resultatet (eller andre risici i forbindelse med en post)

størrelse

h)	geografisk placering eller lovgivningsmæssige rammer

i)	type, f.eks. type vare, tjenesteydelse eller kunde

j)	skattemæssige virkninger — f.eks. hvis aktiver eller forpligtelser har forskellige skattegrundlag, og

k)	begrænsninger i anvendelsen af et aktiv eller i muligheden for at overføre en forpligtelse.

B111

Aktiver, forpligtelser og egenkapitalposter, som kan have tilstrækkeligt forskellige karakteristika til, at præsentation i balancen er nødvendig for at give en nyttig struktureret oversigt, eller at oplysning i noterne er nødvendig for at give væsentlige oplysninger, omfatter:

a)	materielle anlægsaktiver disaggregeret i kategorier i overensstemmelse med IAS 16

b)	tilgodehavender disaggregeret i tilgodehavender hos kunder, tilgodehavender hos nærtstående parter samt forudbetalinger og andre beløb

c)	varebeholdninger disaggregeret ved anvendelse af IAS 2 i poster som handelsvarer, hjælpematerialer, materialer, varer under fremstilling og færdigvarer

d)	leverandørforpligtelser disaggregeret ved anvendelse af IAS 7 for separat at angive beløbene for de forpligtelser, der er en del af leverandørfinansieringsordninger

e)	hensatte forpligtelser disaggregeret efter deres art, f.eks. hensatte forpligtelser til personaleydelser, forpligtelser ved afvikling eller andre poster, og

f)	egenkapital og reserver disaggregeret i forskellige kategorier, som f.eks. indskudskapital, overkurs ved emission og reserver.

NOTER

Struktur

B112

I henhold til afsnit 114 skal en virksomhed foretage en systematisk præsentation af noterne i det omfang, det er praktisk muligt. Eksempler på systematisk opstilling eller gruppering af noterne omfatter:

a)	tillægning af prominens til de aktivitetsområder, som virksomheden anser for vigtigst for forståelsen af virksomhedens indtjening og finansielle stilling, som f.eks. gruppering af oplysninger om bestemte forretningsaktiviteter

b)	gruppering af oplysninger om poster, der måles på samme måde, herunder f.eks. aktiver målt til dagsværdi, eller

overholdelse af samme rækkefølge af regnskabsposterne som i opgørelsen eller opgørelserne over indtjening og i balancen, herunder f.eks.:

i)	erklæring om overensstemmelse med IFRS-regnskabsstandarder (jf. afsnit 6B i IAS 8)

ii)	væsentlige oplysninger om anvendt regnskabspraksis (jf. afsnit 27A i IAS 8)

iii)	supplerende oplysninger om poster, som præsenteres i balancen, i opgørelsen eller opgørelserne over indtjening, i egenkapitalopgørelsen og i pengestrømsopgørelsen, i den rækkefølge, i hvilken hver opgørelse og hver regnskabspost præsenteres, og

iv)

andre oplysninger, herunder:

1)	eventualforpligtelser (jf. IAS 37) og ikke-indregnede kontraktlige forpligtelser og

2)	ikke-økonomiske oplysninger, eksempelvis om virksomhedens formål med og politikker for finansiel risikostyring (jf. IFRS 7).

Ledelsesbestemte resultatmål

Identifikation af ledelsesbestemte resultatmål

B113

Afsnit 117 definerer ledelsesbestemte resultatmål. En virksomhed har måske ingen ledelsesbestemte resultatmål, kun ét ledelsesbestemt resultatmål eller mere end ét ledelsesbestemt resultatmål. Eksempelvis har en virksomhed, der offentligt kommunikerer sin indtjening til regnskabsbrugere ved kun at anvende de totaler og subtotaler, der skal præsenteres eller oplyses i henhold til IFRS-regnskabsstandarder, ikke et ledelsesbestemt resultatmål.

B114

For at opfylde definitionen af et ledelsesbestemt resultatmål skal målet kommunikere ledelsens syn på et aspekt af virksomhedens indtjening som helhed til regnskabsbrugerne. Hvis eksempelvis en subtotal af indtægter og udgifter, som vedrører et præsentationspligtigt segment, der er oplyst i overensstemmelse med IFRS 8, ikke giver oplysninger om et aspekt af virksomhedens indtjening som helhed, kan denne subtotal ikke opfylde definitionen af et ledelsesbestemt resultatmål.

B115

Undertiden kan en subtotal af indtægter og udgifter, der vedrører et præsentationspligtigt segment, dog give oplysninger om et aspekt af virksomhedens indtjening som helhed. Hvis et præsentationspligtigt segment eksempelvis indeholder en enkelt primær forretningsaktivitet for virksomheden, og en subtotal af indtægter og udgifter i relation til dette segment præsenteres i resultatopgørelsen, indikerer dette, at subtotalen giver oplysninger om et aspekt af virksomhedens indtjening som helhed. I sådanne tilfælde ville en subtotal af indtægter og udgifter relateret til det præsentationspligtige segment opfylde definitionen af et ledelsesbestemt resultatmål, hvis den opfyldte de øvrige dele af definitionen af et ledelsesbestemt resultatmål.

Subtotaler af indtægter og udgifter

B116

Et ledelsesbestemt resultatmål er en subtotal af indtægter og udgifter. Eksempler på mål, der ikke er ledelsesbestemte resultatmål, fordi de ikke er subtotaler af indtægter og udgifter, omfatter:

a)	subtotaler udelukkende af indtægter eller udelukkende af udgifter (f.eks. et selvstændigt resultatmål for regulerede indtægter, som ikke er en del af en subtotal, og som også omfatter udgifter)

b)	aktiver, forpligtelser, egenkapital eller kombinationer af disse elementer

c)	finansielle nøgletal (f.eks. afkastningsgrad) (jf. afsnit B117)

d)	målinger af likviditet eller pengestrømme (f.eks. frit cash flow) eller

e)	ikkefinansielle resultatmål.

B117

Et finansielt nøgletal er ikke et ledelsesbestemt resultatmål, da det ikke er en subtotal af indtægter og udgifter. En subtotal, der er tæller eller nævner i et finansielt nøgletal, er imidlertid et ledelsesbestemt resultatmål, hvis subtotalen opfylder definitionen af et ledelsesbestemt resultatmål, hvis den ikke var en del af et nøgletal. En virksomhed skal i overensstemmelse hermed anvende oplysningskravene i afsnit 121-125 på en sådan tæller eller nævner.

B118

En subtotal af indtægter og udgifter, der opfylder definitionen af et ledelsesbestemt resultatmål i afsnit 117, er et ledelsesbestemt resultatmål, uanset om den præsenteres i resultatopgørelsen.

Offentlig kommunikation

B119

En subtotal opfylder kun definitionen af et ledelsesbestemt resultatmål, hvis en virksomhed anvender den i offentlig kommunikation uden for sit finansielle regnskab. Offentlig kommunikation omfatter ledelsens kommentarer, pressemeddelelser og investorpræsentationer. Med henblik på at definere ledelsesbestemte resultatmål omfatter offentlig kommunikation ikke mundtlig kommunikation, skriftlige udskrifter af mundtlig kommunikation og opslag på sociale medier.

B120

Ledelsesbestemte resultatmål vedrører samme regnskabsperiode som det finansielle regnskab. Det gælder især, at en subtotal:

a)	der vedrører delårsregnskabet, men ikke årsregnskabet, kun kan være et ledelsesbestemt resultatmål i delårsregnskabet, og

b)	der vedrører årsregnskabet, men ikke delårsregnskabet, kun kan være et ledelsesbestemt resultatmål i årsregnskabet.

B121

En virksomhed skal kun tage hensyn til offentlig kommunikation vedrørende regnskabsperioden med henblik på at identificere ledelsesbestemte resultatmål for regnskabsperioden, medmindre den som led i sin regnskabsaflæggelsesproces rutinemæssigt udsender en sådan offentlig kommunikation efter tidspunktet for offentliggørelsen af sit finansielle regnskab. Hvis dette er tilfældet, skal virksomheden tage hensyn til offentlig kommunikation vedrørende den foregående regnskabsperiode for at identificere ledelsesbestemte resultatmål for den aktuelle regnskabsperiode.

B122

Et mål, der anvendes i den offentlige kommunikation vedrørende den foregående regnskabsperiode, behøver dog ikke at være identificeret som et ledelsesbestemt resultatmål for den aktuelle regnskabsperiode, hvis der er dokumentation for, at det ikke vil blive medtaget i den offentlige kommunikation, der skal udsendes vedrørende den aktuelle regnskabsperiode. Hvis et sådant mål var blevet oplyst som et ledelsesbestemt resultatmål i den foregående regnskabsperiode og ikke er identificeret som et sådant i den aktuelle regnskabsperiode, ville det være en ændring eller et ophør af et ledelsesbestemt resultatmål, på hvilket oplysningskravene i afsnit 124 finder anvendelse.

Subtotaler svarende til bruttoindtjeningen

B123

I overensstemmelse med afsnit 118, litra a), er subtotaler svarende til bruttoindtjeningen ikke ledelsesbestemte resultatmål. En subtotal svarer til bruttoindtjeningen, når den viser forskellen mellem en indtægtstype og udgifter, der er direkte forbundet, og som påløber i forbindelse med genereringen af disse indtægter. Som eksempler herpå kan nævnes:

a)	nettorenteindtægter

b)	nettoindtægter fra gebyrer og provisioner

c)	resultatet af forsikringsservice

d)	finansielt nettoresultat (investeringsindtægter minus finansielle forsikringsindtægter og -udgifter) og

e)	nettolejeindtægter.

Formodning om kommunikation af ledelsens syn

B124

I henhold til afsnit 119 formodes en subtotal af indtægter og udgifter, der anvendes i offentlig kommunikation uden for det finansielle regnskab, over for regnskabsbrugere at kommunikere ledelsens syn på et aspekt af virksomhedens indtjening som helhed. Ved anvendelse af afsnit 120 kan en virksomhed afkræfte denne formodning, hvis den råder over rimelige og dokumenterede oplysninger, som godtgør, at:

a)	subtotalen over for regnskabsbrugere ikke kommunikerer ledelsens syn på et aspekt af virksomhedens indtjening som helhed (jf. afsnit B125-B128), og

b)	virksomheden har en anden grund til at anvende subtotalen i sin offentlige kommunikation end at kommunikere ledelsens syn på et aspekt af virksomhedens indtjening som helhed (jf. afsnit B129).

B125

Eksempler på rimelige og dokumenterede oplysninger, der godtgør, at en subtotal over for regnskabsbrugere ikke kommunikerer ledelsens syn på et aspekt af virksomhedens indtjening som helhed, er

a)	en virksomhed, der kommunikerer en subtotal uden prominens (jf. afsnit B126), og

b)	en ledelse, der ikke anvender subtotalen internt til at vurdere eller overvåge virksomhedens indtjening (jf. afsnit B127-B128).

B126

Hvorvidt en virksomhed kommunikerer en subtotal uden prominens, berør på en vurdering baseret på en række faktorer, f.eks.:

a)	omfanget af henvisninger til subtotalen - få henvisninger indikerer manglende prominens, mange henvisninger indikerer prominens, og

indholdet af kommentarer eller analyser om eller på basis af subtotalen, f.eks.:

i)	en beskrivelse af subtotalen som en oplysning, der ikke kommunikerer ledelsens syn, og som kun gives som svar på hyppige anmodninger fra visse regnskabsbrugere, tyder på en manglende fremtrædende placering

ii)	anvendelse af subtotalen til støtte for ledelsens analyse og kommentarer vedrørende virksomhedens indtjening og til at forklare årsagerne til ændringer i subtotalen fra periode til periode indikerer prominens, og

iii)	en sammenligning af subtotalen med konkurrenternes subtotaler eller branchebenchmarks indikerer prominens.

B127

Ledelsens anvendelse af en subtotal til at vurdere eller overvåge et aspekt af virksomhedens indtjening som helhed viser, at subtotalen kommunikerer ledelsens syn på et aspekt af virksomhedens indtjening som helhed. Hvis ledelsen anvender en subtotal internt, men ikke i en virksomheds offentlige kommunikation, opfylder subtotalen dog ikke definitionen af et ledelsesbestemt resultatmål.

B128

En virksomhed kan regulere en subtotal, der er anført i dennes offentlige kommunikation, til ledelsens interne brug med henblik på at vurdere eller overvåge virksomhedens indtjening. I sådanne tilfælde skal virksomheden basere sig på sin vurdering til at tage stilling til, om den subtotal, den anvender internt, i tilstrækkelig grad svarer til den subtotal, den anvender i sin offentlige kommunikation, således at afsnit B127 finder anvendelse. Jo mere subtotalerne ligner hinanden, jo mere sandsynligt er det, at den subtotal, der anvendes i virksomhedens offentlige kommunikation over for regnskabsbrugere, kommunikerer ledelsens syn på et aspekt af virksomhedens indtjening som helhed.

B129

Eksempler på rimelige og dokumenterede oplysninger, der godtgør, at en virksomhed har en anden grund til at anvende en subtotal i sin offentlige kommunikation end at kommunikere over for regnskabsbrugere ledelsens syn på et aspekt af virksomhedens indtjening som helhed, er, at subtotalen:

a)	kræves i en offentlig kommunikation ved lov eller administrative bestemmelser

b)	kommunikerer resultater i forbindelse med finansielle regnskaber, der er udarbejdet i overensstemmelse med andre regnskabsregler end IFRS-regnskabsstandarder

c)	anvendes i en offentlig kommunikation for at imødekomme en ekstern parts anmodning eller

d)	anvendes i en offentlig kommunikation med henblik på formidling af andre oplysninger end indtjening.

B130

Afsnit 120 finder anvendelse på en subtotal og ikke på individuelle indtægts- og udgiftsposter, som omfatter subtotalen. En virksomhed kan derfor ikke hævde, at en subtotal ikke kommunikerer ledelsens syn på et aspekt af virksomhedens indtjening som helhed baseret på oplysninger, der viser, at en eller flere individuelle indtægts- eller udgiftsposter i subtotalen ikke repræsenterer et sådant syn.

B131

En virksomhed kan ændre anvendelsen af en subtotal til over for regnskabsbrugere at kommunikere ledelsens syn på et aspekt af virksomhedens indtjening som helhed. Som følge heraf kan en subtotal blive eller ophøre med at være et ledelsesbestemt resultatmål. Der kræves en vurdering for at fastslå, om et mål, der ikke oprindeligt blev identificeret som et ledelsesbestemt resultatmål, er blevet til et, eller om et mål, der tidligere blev identificeret som et ledelsesbestemt resultatmål, er ophørt med at være et sådant. Eksempelvis kan en myndighed kræve, at en virksomhed skal indberette en bestemt subtotal, som, når den anvendes første gang, ikke kommunikerer ledelsens syn på et aspekt af virksomhedens indtjening som helhed. Med tiden kan processen med at udarbejde subtotalen føre til, at ledelsen anvender målet internt til at vurdere og overvåge virksomhedens indtjening eller udvider kommentarer og forklaringer i offentlig kommunikation ud over de forskriftsmæssige krav med det resultat, at målet opfylder definitionen af et ledelsesbestemt resultatmål.

Oplysning om ledelsesbestemte resultatmål

Én note til oplysninger om ledelsesbestemte resultatmål

B132

I henhold til afsnit 122 skal en virksomhed i én note medtage alle de oplysninger om ledelsesbestemte resultatmål, der kræves i henhold til afsnit 121-125. Hvis en virksomhed også giver andre oplysninger i denne note, skal oplysningerne i noten betegnes på en måde, der klart adskiller de oplysninger, der kræves i henhold til afsnit 121-125, fra de andre oplysninger.

B133

Hvis en virksomhed eksempelvis anvender IFRS 8, og oplysningerne i det præsentationspligtige segment omfatter et ledelsesbestemt resultatmål, kan virksomheden give de krævede oplysninger om det ledelsesbestemte resultatmål i samme note som andre oplysninger i det præsentationspligtige segment, forudsat at virksomheden enten:

i denne note medtager de oplysninger, der kræves i afsnit 121-125 for alle dens ledelsesbestemte resultatmål, og for at opfylde kravene i afsnit B132 betegner oplysningerne i noten på en måde, der klart adskiller de oplysninger, der kræves i afsnit 121-125, fra de oplysninger, der kræves i henhold til IFRS 8, eller

b)	forelægger en separat note, der indeholder de oplysninger, der kræves for alle dens ledelsesbestemte resultatmål, herunder dem, for hvilke virksomheden medtager oplysninger under oplysningerne i det præsentationspligtige segment.

På en klar og forståelig måde

B134

I henhold til afsnit 123 skal en virksomhed betegne og beskrive sine ledelsesbestemte resultatmål på en klar og forståelig måde, som ikke vildleder regnskabsbrugere. For at give en sådan beskrivelse skal virksomheden give oplysninger, så en regnskabsbruger kan forstå de indtægts- eller udgiftsposter, der er medtaget i og udelukket fra subtotalen. Derfor skal virksomheden:

a)	betegne og beskrive målet på en måde, der giver et retvisende billede af dets karakteristika, i henhold til afsnit 43 (jf. afsnit B135), og

angive oplysninger, der er specifikke for ledelsesbestemte resultatmål — dvs.:

i)	hvis virksomheden har beregnet målet på anden måde end ved hjælp af den regnskabspraksis, den har anvendt for poster i opgørelsen eller opgørelserne over indtjening, skal virksomheden anføre dette og de beregninger, den har anvendt hertil, og

ii)	hvis beregningen af målet desuden afviger fra den regnskabspraksis, der kræves eller er tilladt i henhold til IFRS-regnskabsstandarder, skal virksomheden angive dette yderligere forhold og om nødvendigt redegøre for betydningen af de udtryk, den anvender (jf. afsnit B135, litra b)).

B135

For at betegne og beskrive målet på en måde, der giver et retvisende billede af dets karakteristika, skal en enhed:

betegne målet på en måde, der repræsenterer subtotalens karakteristika (f.eks. ved kun at anvende betegnelsen »driftsoverskud før ikketilbagevendende udgifter« for en subtotal, der udelukker alle udgifter, som virksomheden har identificeret som ikke-tilbagevendende udgifter, fra driftsoverskuddet), og

b)	redegøre for betydningen af de udtryk, den anvender i sine beskrivelser, og som er nødvendige for at forstå det aspekt af den finansielle indtjening, der kommunikeres (f.eks. redegøre for, hvordan virksomheden definerer »ikketilbagevendende udgifter«).

Afstemning med den total eller den subtotal, der er mest direkte sammenlignelig

B136

I henhold til afsnit 123, litra c), skal en virksomhed afstemme hvert ledelsesbestemt resultatmål med den mest direkte sammenlignelige subtotal, der er anført i afsnit 118, eller det totalbeløb eller den subtotal, som specifikt skal præsenteres eller oplyses i henhold til IFRS-regnskabsstandarder. Eksempelvis skal en virksomhed, der i noterne oplyser et ledelsesbestemt resultatmål for et reguleret driftsresultat, afstemme dette mål med driftsresultatet. Ved aggregering eller disaggregering af de afstemningsposter, der er givet oplysning om, skal virksomheden anvende kravene i afsnit 41-43.

B137

For hver enkelt afstemningspost skal en virksomhed oplyse:

a)	det eller de beløb, der vedrører hver enkelt regnskabspost i opgørelsen eller opgørelserne over indtjening, og

b)	en beskrivelse af, hvordan posten beregnes og bidrager til det ledelsesbestemte resultatmål, der giver nyttige oplysninger (jf. afsnit B138-B140), hvis det er nødvendigt for at give de oplysninger, der kræves i henhold til afsnit 123, litra a), og afsnit 123, litra b).

B138

Den beskrivelse, der kræves i henhold til afsnit B137, litra b), kræves, hvis der er mere end én afstemningspost, og hver post beregnes efter en anden metode eller bidrager til at give nyttige oplysninger på en anden måde. Eksempelvis kan en virksomhed udelukke en række udgiftsposter fra et ledelsesbestemt resultatmål - nogle, fordi de blev identificeret som værende uden for ledelsens kontrol, og andre, fordi de blev identificeret som værende ikketilbagevendende. I sådanne tilfælde ville det være påkrævet at oplyse om, hvilke poster der bidrog til hvilken type regulering, for at redegøre for, hvordan det ledelsesbestemte resultatmål giver nyttige oplysninger.

B139

En enkelt forklaring kan finde anvendelse på mere end én post eller kan finde anvendelse på alle afstemningsposter under ét. Eksempelvis kan en virksomhed udelukke flere indtægts- eller udgiftsposter ved beregningen af et ledelsesbestemt resultatmål baseret på en virksomhedsspecifik anvendelse af »ikketilbagevendende«. I sådanne tilfælde kan en enkelt forklaring, der omfatter virksomhedens definition af »ikketilbagevendende«, som finder anvendelse på alle afstemningsposter, opfylde kravet i afsnit B137, litra b).

B140

Ved anvendelse af afsnit 123, litra c), kan det tillades, at en virksomhed afstemmer et ledelsesbestemt resultatmål med et totalbeløb eller en subtotal, som ikke er præsenteret i opgørelsen eller opgørelserne over indtjening. I sådanne tilfælde gælder det, at en virksomhed:

a)	skal afstemme dette totalbeløb eller denne subtotal med den mest direkte sammenlignelige total eller subtotal i opgørelsen eller opgørelserne over indtjening og

b)	ikke er forpligtet til at fremlægge de oplysninger, der kræves i afsnit 123, litra d), og afsnit 123, litra e), med henblik på afstemningen i litra a).

Indkomstskattemæssig virkning for hver post, der er oplyst i afstemningen

B141

I henhold til afsnit 123, litra d), skal en virksomhed oplyse den indkomstskattemæssige virkning for hver post, der er oplyst i afstemningen mellem et ledelsesbestemt resultatmål og den mest direkte sammenlignelige subtotal anført i afsnit 118 eller det totalbeløb eller den subtotal, som specifikt skal præsenteres eller oplyses i henhold til IFRS-regnskabsstandarder. En virksomhed skal opgøre den indkomstskattemæssige virkning som krævet i henhold til afsnit 123, litra d), ved at beregne de indkomstskattemæssige virkninger af den eller de underliggende transaktioner:

a)	til den eller de lovbestemte skattesatser, der gælder for transaktionen/transaktionerne i den eller de pågældende skattejurisdiktioner

b)	baseret på en rimelig pro rata-allokering af virksomhedens aktuelle og udskudte skat i den eller de pågældende skattejurisdiktioner eller

c)	ved at anvende en anden metode, der sikrer en mere hensigtsmæssig allokering under de givne omstændigheder.

B142

Hvis en virksomhed ved anvendelse af afsnit B141 anvender mere end én metode til at beregne de indkomstskattemæssige virkninger af afstemningsposter, skal den oplyse, hvordan den har opgjort de skattemæssige virkninger for hver enkelt afstemningspost.

Appendiks C

Ikrafttrædelsestidspunkt og overgang

Dette appendiks er en integreret del af IFRS-regnskabsstandarden.

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT

Virksomheder skal anvende denne standard for regnskabsår, som begynder den 1. januar 2027 eller derefter. Det er tilladt at anvende ændringen før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender denne standard for en tidligere periode, skal den oplyse dette i noterne.

OVERGANG

Virksomheder skal anvende denne standard med tilbagevirkende kraft i overensstemmelse med IAS 8. En virksomhed er dog ikke forpligtet til at fremlægge de kvantitative oplysninger, der er angivet i afsnit 28, litra f), i IAS 8.

I sit årsregnskab skal en virksomhed for den sammenligningsperiode, der går umiddelbart forud for den regnskabsperiode, hvor denne standard anvendes første gang, oplyse om en afstemning for hver regnskabspost i resultatopgørelsen mellem:

a)	de tilpassede beløb, der præsenteres i henhold til denne standard, og

b)	de tidligere præsenterede beløb i henhold til IAS 1 Præsentation af årsregnskaber.

Hvis en virksomhed anvender IAS 34 ved udarbejdelsen af et sammendraget delårsregnskab i det første år, hvor denne standard anvendes, skal virksomheden i det sammendragne delårsregnskab præsentere hver overskrift, som den forventer at anvende ved anvendelsen af standarden, og de subtotaler, der kræves i denne standards afsnit 69-74, på trods af kravene i afsnit 10 i IAS 34. En virksomhed skal ikke anvende kravene i afsnit 10 i IAS 34 for overskrifter og subtotaler i et sammendraget delårsregnskab, førend den har offentliggjort sit første årsregnskab, der er udarbejdet i overensstemmelse med denne standard.

Hvis en virksomhed anvender IAS 34 ved udarbejdelsen af et delårsregnskab i det første år, hvor denne standard anvendes, skal virksomheden som en del af de oplysninger, der kræves i henhold til afsnit 16A, litra a), i IAS 34, oplyse om afstemninger for hver regnskabspost, der præsenteres i resultatopgørelsen for de sammenligningsperioder, der går umiddelbart forud for den aktuelle periode og de akkumulerede aktuelle perioder. Der skal foretages afstemninger mellem:

a)	de tilpassede beløb, der præsenteres ved anvendelse af regnskabspraksis for sammenligningsperioden og den akkumulerede sammenligningsperiode, når virksomheden anvender denne standard, og

b)	de beløb, der tidligere blev præsenteret ved anvendelse af regnskabspraksis for sammenligningsperioden og den akkumulerede sammenligningsperiode, når virksomheden anvendte IAS 1.

En virksomhed har tilladelse, men er ikke forpligtet, til at oplyse om de afstemninger, der er beskrevet i afsnit C3 og C5, for den aktuelle periode eller tidligere sammenligningsperioder.

På tidspunktet for førstegangsanvendelsen af denne standard kan en virksomhed, der er berettiget til at anvende afsnit 18 i IAS 28, ændre sit valg med hensyn til måling af en investering i en associeret virksomhed eller et joint venture fra den indre værdis metode til dagsværdi gennem resultatet i overensstemmelse med IFRS 9. Hvis en virksomhed foretager en sådan ændring, skal den anvende ændringen med tilbagevirkende kraft ved anvendelse af IAS 8. En virksomhed, der anvender afsnit 11 i IAS 27, skal foretage den samme ændring i sit separate finansielle regnskab.

OPHÆVELSE AF IAS 1

Denne standard erstatter IAS 1.

Appendiks D

Ændringer af andre IFRS-regnskabsstandarder

Dette appendiks fastsætter ændringerne til andre IFRS-regnskabsstandarder.

IFRS 1 Førstegangsanvendelse af IFRS

Afsnit 1, 3, 4, 4A, 5, 22, 32, D30 og E2 og appendiks A er ændret. Afsnit 32, litra za), og afsnit 39AJ er tilføjet.

FORMÅL

Formålet med denne IFRS er at sikre, at en virksomheds første IFRS-regnskab samt delårsregnskabet for den del af perioden, som dækkes af dette regnskab, indeholder oplysninger af høj kvalitet, som:

a)	er gennemsigtige for regnskabsbrugere og sammenlignelige over alle præsenterede perioder

b)	giver et passende afsæt for den regnskabsmæssige behandling i overensstemmelse med IFRS-regnskabsstandarderne og

c)	kan tilvejebringes, uden at omkostningerne derved overstiger fordelene.

ANVENDELSESOMRÅDE

...

En virksomheds første IFRS-regnskab er det første årsregnskab, hvor virksomheden anvender IFRS-standarder ved at afgive en udtrykkelig og uforbeholden erklæring i dette regnskab om, at det er aflagt i overensstemmelse med IFRS-regnskabsstandarderne. Regnskaber aflagt i overensstemmelse med IFRS-standarder er virksomhedens første IFRS-regnskab, hvis virksomheden eksempelvis:

aflagde sit seneste tidligere regnskab:

...

ii)	i overensstemmelse med IFRS-standarder i alle henseender, bortset fra, at regnskabet ikke indeholdt en udtrykkelig og uforbeholden erklæring om, at det var i overensstemmelse med IFRS-regnskabsstandarderne

iii)	som indeholdt en udtrykkelig erklæring om, at det var i overensstemmelse med visse, men ikke alle IFRS-regnskabsstandarder

...

c)	udarbejdede en samlet regnskabsaflæggelse i overensstemmelse med IFRS-standarder af konsolideringsmæssige hensyn uden at udarbejde et fuldstændigt finansielt regnskab som defineret i IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber eller

...

Denne IFRS er gældende, når en virksomhed for første gang anvender IFRS-standarder. Den er f.eks. ikke gældende, når en virksomhed:

a)	ophører med at aflægge regnskab i overensstemmelse med nationale krav, hvor virksomheden tidligere har aflagt regnskabet sammen med et andet regnskab, som indeholdt en udtrykkelig og uforbeholden erklæring om overensstemmelse med IFRS-regnskabsstandarder

b)	det foregående år aflagde regnskab i overensstemmelse med nationale krav, og dette regnskab indeholdt en udtrykkelig og uforbeholden erklæring om overensstemmelse med IFRS-regnskabsstandarder, eller

c)	det foregående år aflagde regnskab med en udtrykkelig og uforbeholden erklæring om, at det var i overensstemmelse med IFRS-regnskabsstandarder på trods af en revisionspåtegning med forbehold, for så vidt angik dette regnskab.

Uanset kravene i afsnit 2 og 3 skal en virksomhed, der har anvendt IFRS-standarder i en tidligere regnskabsperiode, men hvis seneste tidligere årsregnskab ikke indeholdt en udtrykkelig og uforbeholden erklæring om, at det var i overensstemmelse med IFRS-regnskabsstandarderne, enten anvende denne IFRS eller anvende IFRS-standarder med tilbagevirkende kraft i overensstemmelse med IAS 8 Grundlaget for udarbejdelse af regnskaber, som om virksomheden aldrig var ophørt med at anvende IFRS-standarderne.

...

Denne IFRS gælder ikke for ændringer i anvendt regnskabspraksis, som foretages af en virksomhed, der allerede anvender IFRS-standarder. Sådanne ændringer vedrører:

a)	krav med hensyn til ændringer i anvendt regnskabspraksis i IAS 8 og

...

PRÆSENTATION OG OPLYSNING

...

Sammenligningstal

...

Sammenligningstal og historiske sammendrag, der ikke udarbejdes i henhold til IFRS

Nogle virksomheder præsenterer historiske sammendrag af udvalgte data for perioder, der ligger forud for den første periode, for hvilken de præsenterer fyldestgørende sammenligningstal i overensstemmelse med IFRS-standarder. Denne IFRS kræver ikke, at disse sammendrag er i overensstemmelse med kravene om indregning og måling i IFRS-standarder. Endvidere præsenterer visse virksomheder både de sammenligningstal, der kræves i overensstemmelse med tidligere grundlæggende regnskabsprincipper, og de sammenligningstal, som kræves af IFRS 18. I alle regnskaber, der indeholder historiske sammendrag eller sammenligningstal i overensstemmelse med tidligere grundlæggende regnskabsprincipper, skal virksomheden:

...

Forklaring af overgangen til IFRS-standarder

...

Præsentation af delårsregnskab

For at opfylde kravene i afsnit 23 skal virksomheden, hvis den præsenterer et delårsregnskab i overensstemmelse med IAS 34 for en del af den periode, som dækkes af det første IFRS-regnskab, opfylde kravene i IAS 34, medmindre andet er anført, og følgende krav:

za)

En virksomhed skal præsentere hver enkelt overskrift, som den forventer at anvende ved anvendelsen af IFRS 18, og de subtotaler, der kræves i henhold til afsnit 69-74 i nævnte standard, uanset kravene i afsnit 10 i IAS 34. En virksomhed skal anvende kravene i afsnit 10 i IAS 34 for overskrifter og subtotaler i et sammendraget regnskab, efter at den har offentliggjort sit første IFRS-regnskab, der er udarbejdet i overensstemmelse med IFRS 18.

...

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT

...

39AJ

IFRS 18 udstedt i april 2024 medførte ændring af afsnit 1, 3, 4, 4A, 5, 22, 32, D30 og E2, ændring af appendiks A og tilføjelse af afsnit 32, litra za). Virksomheder skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 18.

...

Appendiks A

Definerede termer

...

første IFRS-regnskab

Det første årsregnskab, hvor en virksomhed anvender IFRS-regnskabsstandarder ved afgivelse af en udtrykkelig og uforbeholden erklæring om overensstemmelse med IFRS-regnskabsstandarder.

...

IFRS-regnskabsstandarder

Regnskabsstandarder udstedt af IASB (International Accounting Standards Board). Disse omfatter følgende:

IFRS

IAS

c)	IFRIC-fortolkningsbidrag og

d)	SIC-fortolkningsbidrag.

IFRS-regnskabsstandarder var tidligere kendt som International Financial Reporting Standards, IFRS og IFRS-standarder.

...

Appendiks D

Undtagelser fra andre IFRS-standarder

...

Kraftig hyperinflation

...

D30

Når datoen for den funktionelle valutas normalisering falder inden for en sammenlignelig 12-måneders periode, kan den sammenlignelige periode være kortere end 12 måneder, forudsat at der fremlægges et fuldstændigt finansielt regnskab (jf. afsnit 10 i IFRS 18) for denne kortere periode.

...

Appendiks E

Midlertidige undtagelser fra IFRS-standarder

Undtagelse fra kravet om at tilpasse sammenligningstal for IFRS 9

...

En virksomhed, som vælger at præsentere sammenligningstal, som ikke er i overensstemmelse med IFRS 7 og den endelige version af IFRS 9 (udstedt i 2014) i det første overgangsår, skal:

...

anvende bestemmelserne i afsnit 6C, litra c), i IAS 8 om yderligere fremlæggelser af oplysninger, hvis opfyldelsen af de specifikke krav i IFRS-standarder ikke er tilstrækkeligt til, at regnskabsbrugere kan forstå bestemte transaktioners eller andre begivenheders og forholds virkning for virksomhedens finansielle stilling og indtjening.

Der er tilføjet en fodnote sidst i afsnit 39K.

*	I april 2024 udstedte IASB IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber og overførte disse krav fra IAS 1 Præsentation af årsregnskaber til IFRS 18.

Der er tilføjet en fodnote i afsnit 39P i IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl.

*	Da IASB udstedte IFRS 18, ændrede den titlen på IAS 8 til Grundlaget for udarbejdelse af regnskaber.

Der er tilføjet en fodnote i afsnit 39Q og 39R i IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl.

*	Da IASB udstedte IFRS 18, ændrede den titlen på IAS 8.

Fodnoten til definitionen af IFRS-regnskabsstandarder i appendiks A udgår.

IFRS 2 Aktiebaseret vederlæggelse

Der er tilføjet en fodnote i afsnit 59B i IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl.

*	Da IASB udstedte IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber i april 2024, ændrede den titlen på IAS 8 til Grundlaget for udarbejdelse af regnskaber.

Der er tilføjet en fodnote i afsnit 63E i IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl.

*	Da IASB udstedte IFRS 18, ændrede den titlen på IAS 8.

IFRS 3 Virksomhedssammenslutninger

Afsnit 50 og B64 er ændret. Afsnit 64R er tilføjet.

OVERTAGELSESMETODEN

...

Målingsperiode

...

Efter målingsperiodens afslutning skal den overtagende virksomhed alene tilpasse den regnskabsmæssige behandling af en virksomhedssammenslutning for at rette en fejl i overensstemmelse med IAS 8 Grundlaget for udarbejdelse af regnskaber.

...

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT OG OVERGANG

Ikrafttrædelsestidspunkt

...

64R

IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber udstedt i april 2024 medførte ændring af afsnit 50 og B64. Virksomheder skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 18.

...

Appendiks B

Anvendelsesvejledning

...

OPLYSNINGER (ANVENDELSE AF AFSNIT 59 OG 61)

B64

For at opfylde formålet i afsnit 59 skal den overtagende virksomhed give følgende oplysninger for hver virksomhedssammenslutning, der finder sted i løbet af regnskabsperioden:

...

følgende oplysninger:

...

Hvis det ikke er praktisk muligt at give en eller flere oplysninger, som er krævet i dette underafsnit, skal den overtagende virksomhed give oplysning om dette forhold og forklare, hvorfor det ikke er praktisk muligt at give oplysningerne. Denne standard anvender udtrykket »ikke praktisk muligt« med samme betydning som i IAS 8 Grundlaget for udarbejdelse af regnskaber.

IFRS 5 Anlægsaktiver, som besiddes med henblik på salg og ophørte aktiviteter

Afsnit 2, 3, 5A, 5B, 13, 17, 26A, 28, 33-36A, 38, 39 og 41 samt overskrifterne før afsnit 31 og 38 er ændret. Afsnit 31 er ikke ændret, men er medtaget til orientering. Afsnit 44N er tilføjet.

ANVENDELSESOMRÅDE

Kravene i denne IFRS-standard til klassifikation, præsentation og oplysning finder anvendelse på alle indregnede anlægsaktiver og alle afståelsesgrupper i en virksomhed. Målingskravene i denne standard finder anvendelse på alle indregnede anlægsaktiver og afståelsesgrupper (som beskrevet i afsnit 4), bortset fra de aktiver, der er anført i afsnit 5, som fortsat skal måles i overensstemmelse med den angivne standard.

Aktiver, der klassificeres som anlægsaktiver i overensstemmelse med IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber skal ikke omklassificeres som omsætningsaktiver, før de opfylder kriterierne for klassifikation som besiddelse med henblik på salg i overensstemmelse med denne standard. Aktiver, der tilhører en kategori, som en virksomhed normalt ville anse for anlægsaktiver, som udelukkende er anskaffet med henblik på salg, skal ikke klassificeres som omsætningsaktiver, medmindre de opfylder kriterierne for klassifikation som besiddelse med henblik på salg i overensstemmelse med denne standard.

...

Kravene i denne standard til klassifikation, præsentation, måling og oplysning i forbindelse med anlægsaktiver (eller afståelsesgrupper), der er klassificeret som besiddelse med henblik på salg, gælder ligeledes for anlægsaktiver (eller afståelsesgrupper), der er klassificeret som besiddelse med henblik på udlodning til ejere i deres egenskab af ejere (besiddelse med henblik på udlodning til ejerne).

I denne standard anføres oplysningskravene til anlægsaktiver (eller afståelsesgrupper) klassificeret som besiddelse med henblik på salg eller ophørte aktiviteter. Oplysningskrav i andre standarder finder ikke anvendelse på sådanne aktiver (eller afståelsesgrupper), medmindre disse standarder kræver:

a)	konkrete oplysninger om anlægsaktiver (eller afståelsesgrupper) klassificeret som besiddelse med henblik på salg eller ophørte aktiviteter eller

b)	oplysninger om måling af aktiver og forpligtelser i en afståelsesgruppe, som ikke er omfattet af målingskravet i IFRS 5, og sådanne oplysninger ikke allerede er givet i de øvrige noter til regnskaberne.

Det kan være nødvendigt at give yderligere oplysninger om anlægsaktiver (eller afståelsesgrupper) klassificeret som besiddelse med henblik på salg eller ophørte aktiviteter for at opfylde oplysningskravene i IFRS 18 og kravene i IAS 8 Grundlaget for udarbejdelse af regnskaber, navnlig afsnit 6A og 31A i IAS 8.

KLASSIFIKATION AF ANLÆGSAKTIVER (ELLER AFSTÅELSESGRUPPER) SOM BESIDDELSE MED HENBLIK PÅ SALG ELLER BESIDDELSE MED HENBLIK PÅ UDLODNING TIL EJERE

...

Anlægsaktiver, der skal nedlægges

En virksomhed skal ikke klassificere et anlægsaktiv (eller en afståelsesgruppe), der skal nedlægges, som besiddelse med henblik på salg. Dette skyldes, at den regnskabsmæssige værdi primært genindvindes gennem fortsat anvendelse. Hvis den afståelsesgruppe, der skal nedlægges, opfylder kriterierne i afsnit 32, litra a)-c), skal virksomheden imidlertid præsentere eller oplyse om afståelsesgruppens resultater og pengestrømme som ophørte aktiviteter i overensstemmelse med afsnit 33 og 34 på det tidspunkt, hvor anvendelsen ophører. Anlægsaktiver (eller afståelsesgrupper), som skal nedlægges, omfatter anlægsaktiver (eller afståelsesgrupper), som skal anvendes frem til udløbet af deres økonomiske levetid, og anlægsaktiver (eller afståelsesgrupper), der skal lukkes frem for sælges.

...

MÅLING AF ANLÆGSAKTIVER (ELLER AFSTÅELSESGRUPPER) KLASSIFICERET SOM BESIDDELSE MED HENBLIK PÅ SALG

Måling af et anlægsaktiv (eller en afståelsesgruppe)

...

Når salget forventes at finde sted efter mere end ét år, skal virksomheden måle salgsomkostningerne til nutidsværdien. En eventuel stigning i salgsomkostningernes nutidsværdi som følge af tidsforløbet skal klassificeres i resultatet ved anvendelse af kravene i IFRS 18 om indtægter og udgifter hidrørende fra omvurdering af et anlægsaktiv (eller en afståelsesgruppe), der er klassificeret som besiddelse med henblik på salg.

...

Ændringer til en plan for salg eller til en plan for udlodning til ejere

...

26A

Hvis en virksomhed omklassificerer et aktiv (eller en afståelsesgruppe) direkte fra besiddelse med henblik på salg til besiddelse med henblik på udlodning til ejere eller direkte fra besiddelse med henblik på udlodning til ejere til besiddelse med henblik på salg, betragtes ændringen i klassifikationen som en fortsættelse af den oprindelige afståelsesplan. Virksomheden:

a)	skal ikke følge vejledningen i afsnit 27-29 om den regnskabsmæssige behandling af denne ændring. Virksomheden skal anvende de krav til klassifikation, præsentation, måling og oplysning i denne standard, som finder anvendelse på den nye afståelsesmetode

...

Virksomheden skal medtage eventuelle krævede reguleringer af den regnskabsmæssige værdi af et anlægsaktiv, som ikke længere klassificeres som besiddelse med henblik på salg eller besiddelse med henblik på udlodning til ejere i resultatet fra fortsættende aktiviteter i den periode, hvor kriterierne i henholdsvis afsnit 7-9 eller 12A ikke længere opfyldes. Regnskaberne for de perioder, der ligger efter klassificeringen som besiddelse med henblik på salg eller besiddelse med henblik på udlodning til ejere, skal ændres tilsvarende, hvis afståelsesgruppen eller anlægsaktivet, som ikke længere klassificeres som besiddelse med henblik på salg eller besiddelse med henblik på udlodning til ejere, er en dattervirksomhed, et driftsfællesskab, et joint venture, en associeret virksomhed eller en del af en kapitalandel i et joint venture eller i en associeret virksomhed. Virksomheden skal præsentere denne regulering i den samme regnskabspost i totalindkomstopgørelsen, som anvendes til at præsentere eventuelle gevinster eller tab, som indregnes i overensstemmelse med afsnit 37.

...

PRÆSENTATION OG OPLYSNING

...

Ophørte aktiviteter

En del af en virksomhed omfatter aktiviteter og pengestrømme, som klart kan adskilles, driftsmæssigt og regnskabsmæssigt, fra resten af virksomheden. Med andre ord vil en del af en virksomhed have udgjort en pengestrømsfrembringende enhed eller en gruppe af pengestrømsfrembringende enheder, mens den blev besiddet med henblik på anvendelse.

...

En virksomhed skal præsentere eller oplyse følgende:

...

en analyse af det enkelte beløb i a) omfattende:

i)	omsætning, udgifter og resultat før skat af de ophørte aktiviteter

ii)	de tilknyttede indkomstskatteudgifter, som krævet i afsnit 81, litra h), i IAS 12

iii)	de gevinster eller tab, der er indregnet ved måling til dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger eller ved afhændelse af aktiverne eller afståelsesgruppen eller -grupperne, som udgør den ophørte aktivitet, og

iv)	de tilknyttede indkomstskatteudgifter, som krævet i afsnit 81, litra h), i IAS 12

Analysen kan præsenteres i totalindkomstopgørelsen eller oplyses i noterne. Hvis den præsenteres i totalindkomstopgørelsen, skal den klassificeres i kategorien for ophørte aktiviteter, dvs. separat i forhold til fortsættende aktiviteter. Analysen kræves ikke for afståelsesgrupper i form af nyanskaffede dattervirksomheder, som opfylder kriterierne for klassifikation som besiddelse med henblik på salg ved overtagelse (jf. afsnit 11)

nettopengestrømme, som kan henføres til de ophørte aktiviteters drifts-, investerings- og finansieringsaktiviteter. Disse oplysninger kan enten præsenteres i pengestrømsopgørelsen eller fremlægges i noterne. Disse oplysninger kræves ikke for afståelsesgrupper i form af nyanskaffede dattervirksomheder, som opfylder kriterierne for klassifikation som besiddelse med henblik på salg ved overtagelse (jf. afsnit 11)

d)	den beløbsmæssige størrelse af indtægten fra fortsættende aktiviteter samt ophørte aktiviteter, der kan henføres til ejerne af modervirksomheden. Disse oplysninger kan enten præsenteres i totalindkomstopgørelsen eller fremlægges i noterne.

33A

Hvis en virksomhed præsenterer posterne indregnet i resultatet i en resultatopgørelse adskilt fra en opgørelse over totalindkomst som beskrevet i afsnit 12, litra b), i IFRS 18, præsenteres der en kategori, der er identificeret som relateret til ophørte aktiviteter, i resultatopgørelsen.

En virksomhed skal foretage præsentation og oplysning i afsnit 33 igen for tidligere perioder, der er præsenteret i regnskabet, således at præsentationer og oplysninger vedrører alle aktiviteter, der er ophørt ved regnskabsperiodens afslutning for den seneste præsenterede periode.

Reguleringer i den aktuelle periode af beløb, som tidligere er klassificeret i kategorien for ophørte aktiviteter og er direkte knyttet til afhændelsen af en ophørt aktivitet i en tidligere periode, skal klassificeres separat i kategorien for ophørte aktiviteter. Arten og den beløbsmæssige størrelse af sådanne reguleringer skal oplyses. Følgende er eksempler på omstændigheder, hvor disse reguleringer kan opstå:

...

Hvis en virksomhed ophører med at klassificere en del af en virksomhed som besiddelse med henblik på salg, skal driftsresultatet for den del, der tidligere blev klassificeret i kategorien for ophørte aktiviteter i overensstemmelse med afsnit 33-35, omklassificeres og medtages i indtægten fra fortsættende aktiviteter for alle præsenterede perioder. Det skal angives, at beløbene for de tidligere perioder er præsenteret igen.

36A

En virksomhed, der har vedtaget en salgsplan, som medfører tab af bestemmende indflydelse på en dattervirksomhed, skal præsentere eller give de oplysninger, der kræves i afsnit 33-36, hvis dattervirksomheden er en afståelsesgruppe, der opfylder definitionen på en ophørt aktivitet i afsnit 32.

...

Anlægsaktiver eller afståelsesgrupper, der er klassificeret som besiddelse med henblik på salg

En virksomhed skal præsentere et anlægsaktiv, der er klassificeret som besiddelse med henblik på salg, og aktiverne i en afståelsesgruppe, der er klassificeret som besiddelse med henblik på salg, separat fra andre aktiver i balancen. Forpligtelserne i en afståelsesgruppe, der er klassificeret som besiddelse med henblik på salg, skal præsenteres separat fra andre forpligtelser i balancen. Disse aktiver og forpligtelser skal ikke modregnes og præsenteres som et enkelt beløb. De væsentlige kategorier af aktiver og forpligtelser, der er klassificeret som besiddelse med henblik på salg, skal enten præsenteres separat i balancen eller oplyses i noterne, bortset fra som tilladt i afsnit 39. En virksomhed skal foretage separat præsentation af eventuelle akkumulerede indtægter eller udgifter, der er indregnet i anden totalindkomst, og som er tilknyttet et anlægsaktiv (eller en afståelsesgruppe), der er klassificeret som besiddelse med henblik på salg.

Hvis afståelsesgruppen er en nyanskaffet dattervirksomhed, som opfylder kriterierne for klassifikation som besiddelse med henblik på salg ved overtagelse (jf. afsnit 11), kræves der ikke præsentation eller oplysning af de væsentlige kategorier af aktiver og forpligtelser.

...

Yderligere oplysninger

Virksomheden skal give følgende oplysninger i noterne i den periode, hvor et anlægsaktiv (eller en afståelsesgruppe) enten er blevet klassificeret som besiddelse med henblik på salg eller solgt:

...

c)	gevinster eller tab, som er indregnet i overensstemmelse med afsnit 20-22, og, hvis dette ikke præsenteres separat i totalindkomstopgørelsen, den post i totalindkomstopgørelsen, der omfatter gevinsten eller tabet

...

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT

...

44N

IFRS 18 udstedt i april 2024 medførte ændring af afsnit 2, 3, 5A, 5B, 13, 17, 26A, 28, 33-36A, 38, 39 og 41 og af overskrifterne før afsnit 31 og 38. Virksomheder skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 18.

Der er tilføjet en fodnote sidst i afsnit 44A.

*	I april 2024 udstedte IASB IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber og overførte disse krav fra IAS 1 Præsentation af årsregnskaber til IFRS 18.

Der er tilføjet en fodnote sidst i afsnit 44I.

*	Da IASB udstedte IFRS 18, blev disse krav overført fra IAS 1 til IFRS 18.

Der er tilføjet en fodnote i afsnit 44L i IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl.

*	Da IASB udstedte IFRS 18, ændrede den titlen på IAS 8 til Grundlaget for udarbejdelse af regnskaber.

IFRS 6 Efterforskning og vurdering af mineralressourcer

Afsnit 6 er ændret. Afsnit 26B er tilføjet.

INDREGNING AF EFTERFORSKNINGS- OG VURDERINGSAKTIVER

Midlertidig undtagelse fra IAS 8, afsnit 11 og 12

Ved udvikling af sin regnskabspraksis skal en virksomhed, som indregner efterforsknings- og vurderingsaktiver, anvende afsnit 10 i IAS 8 Grundlaget for udarbejdelse af regnskaber.

...

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT

...

26B

IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber udstedt i april 2024 medførte ændring af afsnit 6. Virksomheder skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 18.

Der er tilføjet en fodnote i afsnit 26A i IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl.

*	Da IASB udstedte IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber i april 2024, ændrede den titlen på IAS 8 til Grundlaget for udarbejdelse af regnskaber.

IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger

Afsnit 3, 8, 20, 21, 24C, 24E, 24F, 24G, B5, B7 og B46 er ændret. Afsnit 19A–19B med tilhørende underoverskrifter samt afsnit 44KK er tilføjet.

ANVENDELSESOMRÅDE

Denne standard skal anvendes af alle virksomheder på alle typer finansielle instrumenter med undtagelse af:

...

f)	instrumenter, der skal klassificeres som egenkapitalinstrumenter i overensstemmelse med afsnit 16A og 16B eller afsnit 16C og 16D i IAS 32. De oplysninger, der kræves i henhold til afsnit 19A-19B, kræves dog for sådanne instrumenter.

...

FINANSIELLE INSTRUMENTERS BETYDNING FOR DEN FINANSIELLE STILLING OG INDTJENINGEN

...

Balancen

Kategorier af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser

Den regnskabsmæssige værdi for hver af følgende kategorier, som defineret i IFRS 9, skal enten præsenteres i balancen eller oplyses i noterne:

...

Finansielle instrumenter klassificeret som egenkapital i overensstemmelse med afsnit 16A-16B eller 16C-16D i IAS 32

19A

I forbindelse med indløselige finansielle instrumenter, der klassificeres som egenkapitalinstrumenter i overensstemmelse med afsnit 16A–16B i IAS 32, skal en virksomhed (for så vidt dette ikke er sket andetsteds) oplyse følgende:

a)	kvantitative data i oversigtsform om det beløb, der er klassificeret som egenkapital

b)	de mål, politikker og procedurer, den har fastlagt for at opfylde sin forpligtelse til at tilbagekøbe eller indløse instrumenterne, når indehaverne af disse instrumenter forlanger det, herunder eventuelle ændringer i forhold til den foregående periode

c)	den forventede udgående pengestrøm ved indløsning eller tilbagekøb af den pågældende kategori af finansielle instrumenter og

d)	hvordan den forventede udgående pengestrøm ved indløsning eller tilbagekøb er beregnet.

19B

Hvis en virksomhed har omklassificeret et af de følgende finansielle instrumenter fra finansielle forpligtelser til egenkapital, skal den oplyse det omklassificerede beløb til og fra hver kategori (finansielle forpligtelser eller egenkapital) samt tidspunktet for og årsagen til omklassifikationen:

a)	et indløseligt finansielt instrument, der klassificeres som et egenkapitalinstrument ved anvendelse af afsnit 16A og 16B i IAS 32, eller

b)	et instrument, som forpligter virksomheden til at overdrage en pro rata-andel af virksomhedens nettoaktiver til en anden part i tilfælde af likvidation, og som klassificeres som et egenkapitalinstrument ved anvendelse af afsnit 16C og 16D i IAS 32.

Totalindkomstopgørelse

Indtægts- og udgiftsposter samt gevinster og tab

En virksomhed skal i overensstemmelse med kravene til præsentation i IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber enten præsentere følgende indtægts- og udgiftsposter samt gevinster og tab i totalindkomstopgørelsen eller oplyse herom i noterne:

...

Andre oplysninger

Regnskabspraksis

I overensstemmelse med afsnit 27A i IAS 8 Grundlaget for udarbejdelse af regnskaber skal en virksomhed angive væsentlige oplysninger om anvendt regnskabspraksis. Oplysninger om de(t) ved udarbejdelsen af regnskabet anvendte målingsgrundlag for finansielle instrumenter forventes at være væsentlige oplysninger om anvendt regnskabspraksis.

Regnskabsmæssig sikring

...

Virkningerne af regnskabsmæssig sikring på finansiel stilling og indtjening

...

24C

En virksomhed skal i tabelform oplyse følgende beløb separat opdelt efter risikokategori for hver sikringstype på følgende måde:

...

b)	for sikring af pengestrømme og sikring af en nettoinvestering i en udenlandsk virksomhed:

...

iv)

det beløb, der er omklassificeret fra reserven vedrørende sikring af pengestrømme eller valutaomregningsreserven til resultatet som en omklassifikationsregulering (jf. IFRS 18) (hvor der skelnes mellem beløb, for hvilke der tidligere er brugt regnskabsmæssig sikring, men for hvilke de sikrede fremtidige pengestrømme ikke længere forventes at finde sted, og beløb, der er overført, fordi den sikrede post har påvirket resultatet)

v)	regnskabsposten i totalindkomstopgørelsen, som omfatter omklassifikationsreguleringen (jf. IFRS 18), og

...

24E

En virksomhed skal fremlægge en afstemning af hvert egenkapitalelement samt en analyse af anden totalindkomst i overensstemmelse med IFRS 18, som sammen:

...

24F

En virksomhed skal give de oplysninger, der kræves i afsnit 24E, separat opdelt efter risikokategori. Denne opdeling efter risiko kan oplyses i noterne til regnskabet.

Mulighed for at klassificere en krediteksponering som målt til dagsværdi gennem resultatet

24G

Hvis en virksomhed klassificerede et finansielt instrument eller en del af det som målt til dagsværdi gennem resultatet, fordi det bruger et afledt kreditinstrument til at styre den kreditrisiko, der er forbundet med det finansielle instrument, skal den oplyse:

...

i forbindelse med ophør af måling af et finansielt instrument, eller en andel af det, til dagsværdi gennem resultatet, det finansielle instruments dagsværdi, der er blevet den nye regnskabsmæssige værdi i overensstemmelse med afsnit 6.7.4 i IFRS 9, og det dermed forbundne nominelle beløb eller hovedstolen (bortset fra de sammenligningstal, den skal fremlægge i henhold til IFRS 18, behøver en virksomhed ikke give disse oplysninger igen i efterfølgende perioder).

...

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT OG OVERGANG

...

44KK

IFRS 18 udstedt i april 2024 medførte ændring af afsnit 3, 8, 20, 21, 24C, 24E, 24F, 24G, B5, B7 og B46 og tilføjelse af afsnit 19A og 19B og underoverskriften dertil. Virksomheder skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 18.

...

Appendiks B

Anvendelsesvejledning

KATEGORIER AF FINANSIELLE INSTRUMENTER OG OPLYSNINGSNIVEAU (AFSNIT 6)

...

Andre oplysninger — regnskabspraksis (afsnit 21)

I henhold til afsnit 21 skal der fremlægges væsentlige oplysninger om anvendt regnskabspraksis, som forventes at omfatte informationer om det eller de ved udarbejdelsen af regnskabet anvendte målingsgrundlag for finansielle instrumenter. For så vidt angår finansielle instrumenter, kan disse oplysninger omfatte følgende:

...

Afsnit 27G i IAS 8 Grundlaget for udarbejdelse af regnskaber kræver desuden, at virksomheder sammen med væsentlige informationer om anvendt regnskabspraksis eller andre noter oplyser om de vurderinger, ud over skønsmæssige vurderinger, som ledelsen har foretaget som led i anvendelsen af virksomhedens regnskabspraksis, og som har den væsentligste indvirkning på de i regnskaberne indregnede beløb.

ARTEN OG OMFANGET AF RISICI HIDRØRENDE FRA FINANSIELLE INSTRUMENTER (AFSNIT 31-42)

...

Kvantitative oplysninger (afsnit 34)

I henhold til afsnit 34, litra a), skal en virksomhed fremlægge sammenfattende kvantitative data om eksponeringen over for risici baseret på de oplysninger, som formidles internt til nøglepersoner i virksomhedens ledelse. Hvis en virksomhed anvender flere metoder til at styre en risikoeksponering, skal virksomheden give oplysning ved den eller de metoder, der giver de mest relevante og pålidelige oplysninger. IAS 8 omhandler relevans og pålidelighed.

...

OPHØR AF INDREGNING (AFSNIT 42C–42H)

...

Modregning af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser (afsnit 13A-13F)

...

Oplysninger om de nettobeløb, der præsenteres i balancen (afsnit 13C, litra c))

...

B46

De beløb, der kræves oplyst i henhold til afsnit 13C, litra c), skal afstemmes med de enkelte balanceposter. Hvis en virksomhed ved anvendelse af kravene i IFRS 18 f.eks. aggregerer eller disaggregerer beløb, der præsenteres i individuelle regnskabsposter, når virksomheden angiver de beløb, der kræves i henhold til afsnit 13C, litra c), skal den afstemme disse aggregerede eller disaggregerede beløb tilbage til de beløb for de individuelle regnskabsposter, der er præsenteret i balancen.

Der er tilføjet en fodnote sidst i afsnit 44A.

*	I april 2024 udstedte IASB IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber og overførte disse krav fra IAS 1 Præsentation af årsregnskaber til IFRS 18.

Der er tilføjet en fodnote sidst i afsnit 44C.

*	Da IASB udstedte IFRS 18, blev disse krav overført fra IAS 1 til IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger.

Der er tilføjet en fodnote sidst i afsnit 44Q.

*	Da IASB udstedte IFRS 18, blev disse krav overført fra IAS 1 til IFRS 18.

Der er tilføjet en fodnote i afsnit 44AA i IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl.

*	Da IASB udstedte IFRS 18, ændrede den titlen på IAS 8 til Grundlaget for udarbejdelse af regnskaber.

Der er tilføjet en fodnote i afsnit 44FF i IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl.

*	Da IASB udstedte IFRS 18, ændrede den titlen på IAS 8.

Der er tilføjet en fodnote sidst i afsnit 44II.

*	Da IASB udstedte IFRS 18, blev kravene om oplysning af væsentlige informationer om anvendt regnskabspraksis overført fra IAS 1 til IAS 8.

IFRS 8 Driftssegmenter

Afsnit 23 er ændret, og afsnit 36D er tilføjet.

OPLYSNINGER

...

Information om resultat, aktiver og forpligtelser

En virksomhed skal præsentere en måling af resultatet for hvert præsentationspligtigt segment. En virksomhed skal præsentere en måling af samlede aktiver og forpligtelser for hvert præsentationspligtigt segment, hvis sådanne beløb regelmæssigt indberettes til den øverste beslutningstager. En virksomhed skal også oplyse følgende om hvert præsentationspligtigt segment, hvis de specificerede beløb er inkluderet i den måling af segmentets resultat, der gennemgås af den øverste beslutningstager, eller på anden vis regelmæssigt indberettes til den øverste beslutningstager, selv om de ikke er inkluderet i målingen af segmentets resultat:

...

f)	væsentlige indtægts- og udgiftsposter oplyst i overensstemmelse med afsnit 42 i IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber

...

OVERGANG OG IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT

...

36D

IFRS 18 udstedt i april 2024 medførte ændring af afsnit 23. Virksomheder skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 18.

Der er tilføjet en fodnote sidst i afsnit 36A.

*	I april 2024 udstedte IASB IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber og overførte disse krav fra IAS 1 Præsentation af årsregnskaber til IFRS 18.

IFRS 9 Finansielle instrumenter

Afsnit 5.6.5, 5.6.7, 5.7.10, 6.5.11, 6.5.12, 6.5.14, 6.5.15, 6.7.2 og B4.1.2A er ændret, og afsnit 7.1.11 er tilføjet.

Kapitel 5 Måling

...

5.6 OMKLASSIFIKATION AF FINANSIELLE AKTIVER

...

5.6.5

Hvis en virksomhed omklassificerer et finansielt aktiv fra kategorien måling til dagsværdi gennem anden totalindkomst til kategorien måling til amortiseret kostpris, bliver det finansielle aktiv omklassificeret til dagsværdi på omklassificeringsdatoen. De akkumulerede gevinster eller tab, der tidligere er blevet indregnet i anden totalindkomst, fjernes imidlertid fra egenkapitalen og reguleres i forhold til det finansielle aktivs dagsværdi på omklassificeringsdatoen. Som følge deraf måles det finansielle aktiv på omklassificeringsdatoen som om, det altid var blevet målt til amortiseret kostpris. Denne regulering påvirker anden totalindkomst, men ikke resultatet, hvorfor det ikke er en omklassificeringsregulering (jf. IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber). Den effektive rente og målingen af forventede kredittab reguleres ikke som følge af omklassifikationen. (Jf. afsnit B5.6.1.)

...

5.6.7

Hvis en virksomhed omklassificerer et finansielt aktiv fra kategorien måling til dagsværdi gennem anden totalindkomst til kategorien måling til dagsværdi gennem resultatet, måles det finansielle aktiv fortsat til dagsværdi. De akkumulerede gevinster eller tab, der tidligere er blevet indregnet i anden totalindkomst, omklassificeres fra egenkapitalen til resultatet som en omklassifikationsregulering (jf. IFRS 18) på omklassificeringsdatoen.

5.7 GEVINSTER OG TAB

...

Aktiver, der måles til dagsværdi gennem anden totalindkomst

5.7.10

Gevinster eller tab på et finansielt aktiv, der måles til dagsværdi gennem anden totalindkomst i henhold til afsnit 4.1.2A, skal indregnes i anden totalindkomst, bortset fra gevinster eller tab ved værdiforringelse (jf. afsnit 5.5) og valutakursgevinster eller -tab (jf. afsnit B5.7.2-B5.7.2A), indtil indregning af det finansielle aktiv ophører, eller det omklassificeres. Når indregning af det finansielle aktiv ophører, skal akkumulerede gevinster eller tab, der tidligere er blevet indregnet i anden totalindkomst, omklassificeres fra egenkapitalen til resultatet som en omklassifikationsregulering (jf. IFRS 18). Hvis det finansielle aktiv omklassificeres fra kategorien måling til dagsværdi gennem anden totalindkomst, skal virksomheden regnskabsmæssigt behandle de akkumulerede gevinster eller tab, der tidligere blev indregnet i anden totalindkomst, i henhold til afsnit 5.6.5 og 5.6.7. Rente beregnet ved hjælp af den effektive rentemetode indregnes i resultatet.

...

Kapitel 6 Regnskabsmæssig sikring

...

6.5 REGNSKABSMÆSSIG BEHANDLING AF SIKRINGSFORHOLD, DER OPFYLDER KRITERIERNE

...

Sikring af pengestrømme

6.5.11

Så længe sikringen af pengestrømme opfylder de i afsnit 6.4.1 nævnte kriterier, skal sikringsforholdet regnskabsmæssigt behandles på følgende måde:

...

det beløb, der er akkumuleret i reserven vedrørende sikring af pengestrømme i overensstemmelse med litra a), skal regnskabsmæssigt behandles på følgende måde:

hvis en sikret forventet transaktion efterfølgende medfører indregning af et ikke-finansielt aktiv eller en ikke-finansiel forpligtelse, eller en sikret forventet transaktion vedrørende et ikke-finansielt aktiv eller en ikke-finansiel forpligtelse bliver en fast aftale, hvor regnskabsmæssig sikring af dagsværdi finder anvendelse, skal virksomheden fjerne det beløb fra reserven vedrørende sikring af pengestrømme og medregne det direkte i aktivets eller forpligtelsens oprindelige kostpris eller anden regnskabsmæssig værdi. Dette er ikke en omklassifikationsregulering (jf. IFRS 18) og påvirker derfor ikke anden totalindkomst

ii)

for sikringer af pengestrømme, bortset fra de under i) omtalte, skal beløbet omklassificeres fra reserven vedrørende sikring af pengestrømme til resultatet som en omklassifikationsregulering (jf. IFRS 18) i den eller de samme perioder, hvor de sikrede forventede fremtidige pengestrømme påvirker resultatet (eksempelvis i de perioder, hvor renteindtægter eller -udgifter indregnes, eller når et forventet salg finder sted)

iii)

hvis beløbet er et tab, og en virksomhed forventer, at et tab eller en del af et tab ikke vil blive genindvundet i løbet af en eller flere fremtidige perioder, skal virksomheden straks omklassificere det beløb, som ikke forventes genindvundet, til resultatet som en omklassifikationsregulering (jf. IFRS 18).

6.5.12

Hvis en virksomhed bringer regnskabsmæssig sikring til ophør vedrørende en sikring af pengestrømme (jf. afsnit 6.5.6 og 6.5.7, litra b)), skal den regnskabsmæssigt behandle det beløb, der er akkumuleret i reserven vedrørende sikring af pengestrømme i overensstemmelse med afsnit 6.5.11, litra a), på følgende måde:

...

hvis de sikrede fremtidige pengestrømme ikke længere forventes at finde sted, skal beløbet straks omklassificeres fra reserven vedrørende sikring af pengestrømme til resultatet som en omklassifikationsregulering (jf. IFRS 18). En sikret fremtidig pengestrøm, som ikke længere er højst sandsynlig, kan stadig forventes at ville finde sted.

Sikring af en nettoinvestering i en udenlandsk virksomhed

...

6.5.14

Den akkumulerede gevinst eller det akkumulerede tab på sikringsinstrumentet tilknyttet sikringens effektive del, som er akkumuleret i valutaomregningsreserven, skal omklassificeres fra egenkapitalen til resultatet som en omklassifikationsregulering (jf. IFRS 18) i overensstemmelse med afsnit 48-49 i IAS 21 ved hel eller delvis afhændelse af den udenlandske virksomhed.

Regnskabsmæssig behandling af optioners tidsmæssige værdi

6.5.15

Hvis en virksomhed opdeler en options indre værdi og tidsmæssige værdi og kun klassificerer ændringen i optionens indre værdi som sikringsinstrumentet (jf. afsnit 6.2.4, litra a)), skal den regnskabsmæssigt behandle optionens tidsmæssige værdi på følgende måde (jf. afsnit B6.5.29-B6.5.33):

...

ændringen i dagsværdien af en options tidsmæssige værdi, som sikrer en transaktionsrelateret sikret post, skal indregnes i anden totalindkomst i det omfang, den vedrører den sikrede post, og skal akkumuleres i et separat egenkapitalelement. Den akkumulerede ændring i dagsværdien, der opstår ved optionens tidsmæssige værdi, som er akkumuleret i et separat egenkapitalelement (»beløbet«), skal regnskabsmæssigt behandles på følgende måde:

hvis den sikrede post efterfølgende medfører indregning af et ikke-finansielt aktiv eller en ikke-finansiel forpligtelse, eller en fast aftale om et ikke-finansielt aktiv eller en ikke-finansiel forpligtelse, hvor regnskabsmæssig sikring af dagsværdi finder anvendelse, skal virksomheden fjerne det beløb fra det separate egenkapitalelement og medregne det direkte i aktivets eller forpligtelsens oprindelige kostpris eller anden regnskabsmæssige værdi. Dette er ikke en omklassifikationsregulering (jf. IFRS 18) og påvirker derfor ikke anden totalindkomst

ii)

for sikringsforhold, bortset fra de under i) omhandlede, skal beløbet omklassificeres fra det separate egenkapitalelement til resultatet som en omklassifikationsregulering (jf. IFRS 18) i den eller de samme perioder, hvor de sikrede forventede fremtidige pengestrømme påvirker resultatet (eksempelvis når et forventet salg finder sted)

iii)	hvis beløbet eller en del af beløbet ikke forventes at ville blive genindvundet i løbet af en eller flere fremtidige perioder, skal virksomheden straks omklassificere det beløb, som ikke forventes genindvundet, til resultatet som en omklassifikationsregulering (jf. IFRS 18)

ændringen i dagsværdien af en options tidsmæssige værdi, som sikrer en tidsperioderelateret sikret post, skal indregnes i anden totalindkomst i det omfang, den vedrører den sikrede post, og skal akkumuleres i et separat egenkapitalelement. Den tidsmæssige værdi på den dato, hvor optionen klassificeres som et sikringsinstrument, i det omfang den vedrører den sikrede post, skal afskrives på et systematisk og rationelt grundlag over den periode, hvor justeringen vedrørende sikring hvad angår optionens indre værdi kunne påvirke resultatet (eller anden totalindkomst, hvis den sikrede post er et egenkapitalinstrument, for hvilket virksomheden har valgt at præsentere ændringer i dagsværdien under anden totalindkomst i henhold til afsnit 5.7.5). Derfor skal afskrivningsbeløbet i hver regnskabsperiode omklassificeres fra det separate egenkapitalelement til resultatet som en omklassifikationsregulering (jf. IFRS 18). Hvis den regnskabsmæssige sikring bringes til ophør for det sikringsforhold, der omfatter ændringen i optionens indre værdi som sikringsinstrumentet, skal det nettobeløb (dvs. inklusive akkumulerede afskrivninger), som er akkumuleret i det separate egenkapitalelement, imidlertid straks omklassificeres til resultatet som en omklassifikationsregulering (jf. IFRS 18).

...

6.7 MULIGHED FOR AT KLASSIFICERE EN KREDITEKSPONERING SOM MÅLT TIL DAGSVÆRDI GENNEM RESULTATET

...

Regnskabsmæssig behandling af krediteksponeringer, der klassificeres til dagsværdi gennem resultatet

6.7.2

Hvis et finansielt instrument klassificeres i henhold til afsnit 6.7.1 som målt til dagsværdi gennem resultatet efter den første indregning, eller tidligere ikke var indregnet, skal forskellen på klassificeringstidspunktet mellem den eventuelle regnskabsmæssige værdi og dagsværdien straks indregnes i resultatet. For finansielle aktiver, der måles til dagsværdi gennem anden totalindkomst i henhold til afsnit 4.1.2A, skal den akkumulerede gevinst eller det akkumulerede tab, der tidligere blev indregnet i anden totalindkomst, straks omklassificeres fra egenkapitalen til resultatet som en omklassificeringsregulering (jf. IFRS 18).

...

Kapitel 7 Ikrafttrædelsestidspunkt og overgang

7.1 IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT

...

7.1.11

IFRS 18 udstedt i april 2024 medførte ændring af afsnit 5.6.5, 5.6.7, 5.7.10, 6.5.11, 6.5.12, 6.5.14, 6.5.15, 6.7.2 og B4.1.2A. Virksomheder skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 18.

...

Appendiks B

Anvendelsesvejledning

...

KLASSIFIKATION (KAPITEL 4)

Klassifikation af finansielle aktiver (afsnit 4.1)

Virksomhedens forretningsmodel til styring af finansielle aktiver

...

B4.1.2A

En virksomheds forretningsmodel beskriver, hvordan en virksomhed forvalter sine finansielle aktiver med henblik på at generere pengestrømme. Det vil sige, at virksomhedens forretningsmodel angiver, hvorvidt den vil opnå pengestrømme ved at modtage kontraktlige pengestrømme, sælge finansielle aktiver eller begge dele. Derfor udføres denne vurdering ikke på grundlag af scenarier, som virksomheden ikke med rimelighed forventer vil forekomme, som f.eks. såkaldte »worst case«-scenarier eller stressscenarier. Hvis en virksomhed eksempelvis forventer, at den kun vil sælge en bestemt portefølje af finansielle aktiver i et stressscenario, vil det ikke påvirke virksomhedens vurdering af forretningsmodellen for de aktiver, hvis virksomheden med rimelighed forventer, at et sådant scenario ikke vil forekomme. Hvis virksomheden realiserer pengestrømme på en anden måde end forventet på den dato, hvor virksomheden vurderede forretningsmodellen (eksempelvis hvis virksomheden sælger flere eller færre finansielle aktiver, end den forventede, da den klassificerede aktiverne), vil det ikke give anledning til en fejl vedrørende en tidligere periode i virksomhedens regnskaber (jf. IAS 8 Grundlaget for udarbejdelse af regnskaber), ligesom det ikke ændrer klassifikationen af de resterende finansielle aktiver, som besiddes i den forretningsmodel (dvs. de aktiver, som virksomheden indregnede i tidligere perioder og stadig besidder), så længe virksomheden har taget hensyn til alle relevante oplysninger, der var tilgængelige på det tidspunkt, hvor den vurderede sin forretningsmodel. Når en virksomhed vurderer forretningsmodellen for nyoprettede eller nyerhvervede finansielle aktiver, skal den imidlertid tage hensyn til oplysninger om, hvordan pengestrømme tidligere blev realiseret, samt alle andre relevante oplysninger.

Der er tilføjet en fodnote i afsnit 7.2.1 i IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl.

*	Da IASB udstedte IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber i april 2024, ændrede den titlen på IAS 8 til Grundlaget for udarbejdelse af regnskaber.

IFRS 10 Koncernregnskaber

Der er tilføjet en fodnote i afsnit C2 i IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl.

*	Da IASB udstedte IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber i april 2024, ændrede den titlen på IAS 8 til Grundlaget for udarbejdelse af regnskaber.

IFRS 11 Fælles ordninger

Der er tilføjet en fodnote i afsnit C1B i IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl.

*	Da IASB udstedte IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber i april 2024, ændrede den titlen på IAS 8 til Grundlaget for udarbejdelse af regnskaber.

IFRS 12 Oplysninger om kapitalandele i andre virksomheder

Afsnit B14 er ændret, og afsnit C1E er tilføjet.

Appendiks B

Anvendelsesvejledning

...

SAMMENFATTEDE FINANSIELLE OPLYSNINGER FOR DATTERVIRKSOMHEDER, JOINT VENTURES OG ASSOCIEREDE VIRKSOMHEDER (AFSNIT 12 OG 21)

...

B14

De sammenfattede finansielle oplysninger, der fremlægges i overensstemmelse med afsnit B12 og B13, skal være de beløb, der er indeholdt i regnskabet i henhold til IFRS for joint venturet eller den associerede virksomhed (og ikke virksomhedens andel af disse beløb). Hvis virksomheden regnskabsmæssigt behandler sin kapitalandel i joint venturet eller den associerede virksomhed ved anvendelse af den indre værdis metode:

skal beløbene i det regnskab, der er udarbejdet i henhold til IFRS, for joint venturet eller den associerede virksomhed reguleres med henblik på at afspejle de reguleringer, som virksomheden har foretaget, da den anvendte den indre værdis metode, f.eks. reguleringer af dagsværdien, der er foretaget på erhvervelsestidspunktet, og reguleringer for forskelle i regnskabspolitikker

b)	skal virksomheden afstemme de sammenfattede finansielle oplysninger med den regnskabsmæssige værdi af virksomhedens kapitalandel i joint venturet eller den associerede virksomhed.

...

Appendiks C

Ikrafttrædelsestidspunkt og overgang

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT OG OVERGANG

...

C1E

IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber udstedt i april 2024 medførte ændring af afsnit B14. Virksomheder skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 18.

Der er tilføjet en fodnote i afsnit C1D i IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl.

*	Da IASB udstedte IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber i april 2024, ændrede den titlen på IAS 8 til Grundlaget for udarbejdelse af regnskaber.

IFRS 13 Måling af dagsværdi

Afsnit 51 er ændret, og afsnit C7 er tilføjet.

MÅLING

...

Anvendelse på finansielle aktiver og finansielle forpligtelser med modsvarende positioner i forbindelse med markedsrisici eller modpartens kreditrisiko

...

En virksomhed skal træffe en beslutning om regnskabspraksis i henhold til IAS 8 Grundlaget for udarbejdelse af regnskaber for at anvende undtagelsen i afsnit 48. En virksomhed, der gør brug af undtagelsen, skal anvende denne regnskabspraksis, herunder praksis om fordeling af købs-salgs-reguleringer (se afsnit 53-55) og kreditreguleringer (se afsnit 56), hvis relevant, konsekvent fra periode til periode for en bestemt portefølje.

...

Appendiks C

Ikrafttrædelsestidspunkt og overgang

...

IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber udstedt i april 2024 medførte ændring af afsnit 51. Virksomheder skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 18.

IFRS 15 Omsætning fra kontrakter med kunder

Afsnit 43 er ændret, og afsnit C1D er tilføjet.

INDREGNING

...

Opfyldelse af leveringsforpligtelser

...

Måling af fremskridt hen imod fuldstændig opfyldelse af en leveringsforpligtelse

...

Metoder til måling af fremskridt

...

I takt med at forholdene ændrer sig over tid, skal en virksomhed opdatere sin måling af fremskridt, således at den afspejler eventuelle ændringer i resultatet af leveringsforpligtelsen. Sådanne ændringer i en virksomheds måling af fremskridt skal regnskabsmæssigt behandles som en ændring i et regnskabsmæssigt skøn i overensstemmelse med IAS 8 Grundlaget for udarbejdelse af regnskaber.

...

Appendiks C

Ikrafttrædelsestidspunkt og overgang

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT

...

C1D

IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber udstedt i april 2024 medførte ændring af afsnit 43. Virksomheder skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 18.

Der er tilføjet en fodnote i afsnit C3, litra a), i IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl.

*	Da IASB udstedte IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber i april 2024, ændrede den titlen på IAS 8 til Grundlaget for udarbejdelse af regnskaber.

IFRS 16 Leasingkontrakter

Afsnit 49 er ændret, og afsnit C1E er tilføjet.

LEASINGTAGER

...

Præsentation

...

Leasingtager skal i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst præsentere renteudgifterne ved leasingforpligtelsen separat fra afskrivningerne på brugsretsaktivet. I henhold til afsnit 61 i IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber skal en virksomhed klassificere de renteudgifter ved leasingforpligtelsen, som virksomheden har identificeret ved anvendelse af afsnit 36, litra a), i finansieringskategorien i resultatopgørelsen.

...

Appendiks C

Ikrafttrædelsestidspunkt og overgang

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT

...

C1E

IFRS 18 udstedt i april 2024 medførte ændring af afsnit 49. Virksomheder skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 18.

Der er tilføjet en fodnote i afsnit C5, litra a), i IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl.

*	Da IASB udstedte IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber i april 2024, ændrede den titlen på IAS 8 til Grundlaget for udarbejdelse af regnskaber.

IFRS 17 Forsikringskontrakter

Afsnit 91, 96, 103 og B129 er ændret, og afsnit C2B er tilføjet.

INDREGNING OG PRÆSENTATION I OPGØRELSEN ELLER OPGØRELSERNE OVER INDTJENING (AFSNIT B120-B136)

...

Finansielle forsikringsindtægter eller -udgifter (jf. afsnit B128-B136)

...

Hvis en virksomhed overdrager en gruppe af forsikringskontrakter eller ophører med at indregne en forsikringskontrakt ved anvendelse af afsnit 77:

skal den til resultatet som en omklassifikationsregulering (jf. IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber) omklassificere eventuelle udestående beløb for gruppen (eller kontrakten), som tidligere blev indregnet i anden totalindkomst, fordi virksomheden valgte den regnskabspraksis, der er fastsat i afsnit 88, litra b).

b)	skal den ikke omklassificere eventuelle udestående beløb for gruppen (eller kontrakten) i resultatet som en omklassifikationsregulering (jf. IFRS 18), som tidligere blev indregnet i anden totalindkomst, fordi virksomheden valgte den regnskabspraksis, der er fastsat i afsnit 89, litra b).

...

OPLYSNINGER

...

Afsnit 41-43 i IFRS 18 fastsætter krav om aggregering og disaggregering af oplysninger. Eksempler på karakteristika, som kan være hensigtsmæssige som grundlag for disaggregering af oplysninger, der fremlægges om forsikringskontrakter, er:

a)	kontrakttype (f.eks. vigtige produktgrupper)

b)	geografisk område (f.eks. land eller region) eller

c)	præsentationspligtigt segment, jf. IFRS 8 Driftssegmenter.

Redegørelse for indregnede beløb

...

103

En virksomhed skal i de afstemninger, der kræves i henhold til afsnit 100, i givet fald separat oplyse om hvert af de følgende beløb med tilknytning til serviceydelser:

...

investeringskomponenter, der er udelukket fra at indgå i forsikringsindtægter og udgifter til forsikringsservice (kombineret med tilbagebetalinger af præmier, medmindre tilbagebetalingerne af præmierne oplyses som en del af pengestrømmene i den periode, der er beskrevet i afsnit 105, litra a), nr. i)).

...

Appendiks B

Anvendelsesvejledning

...

FINANSIELLE FORSIKRINGSINDTÆGTER ELLER -UDGIFTER (AFSNIT 87-92)

...

B129

Afsnit 88-89 kræver, at en virksomhed skal foretage et valg af regnskabspraksis med hensyn til at disaggregere de finansielle forsikringsindtægter eller -udgifter for perioden mellem resultatet og anden totalindkomst. En virksomhed skal anvende sit valg af regnskabspraksis på porteføljen af forsikringskontrakter. I vurderingen af, hvilken regnskabspraksis der er hensigtsmæssig for en portefølje af forsikringskontrakter ved anvendelse af afsnit 13 i IAS 8 Grundlaget for udarbejdelse af regnskaber, skal virksomheden for hver portefølje tage hensyn til aktiver, som den besidder, og til, hvordan den behandler disse aktiver regnskabsmæssigt.

...

Appendiks C

Ikrafttrædelsestidspunkt og overgang

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT

...

C2B

IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber udstedt i april 2024 medførte ændring af afsnit 91, 96, 103 og B129. Virksomheder skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 18.

Der er tilføjet en fodnote i afsnit C3, litra a), i IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl.

*	Da IASB udstedte IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber i april 2024, ændrede den titlen på IAS 8 til Grundlaget for udarbejdelse af regnskaber.

IAS 2 Varebeholdninger

Afsnit 39 er ændret, og afsnit 40H er tilføjet.

OPLYSNINGER

...

Visse virksomheder klassificerer udgifterne efter art i driftskategorien i resultatopgørelsen på en måde, som medfører, at der præsenteres andre beløb end kostprisen for varebeholdninger, der er indregnet som en udgift i perioden. Virksomheden præsenterer i så fald de omkostninger til råvarer og hjælpematerialer, personaleydelser og andre omkostninger, der er indregnet som en udgift, samt den beløbsmæssige størrelse af periodens nettoforskydning i varebeholdningerne.

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT

...

40H

IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber udstedt i april 2024 medførte ændring af afsnit 39. Virksomheder skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 18.

IAS 7 Pengestrømsopgørelsen

Afsnit 6, 10, 12, 14, 16–18, 20, 31, 32, 35, 46 og 47 er ændret. Afsnit 33A, 34A–34D og 64 er tilføjet. Afsnit 33 og 34 er ophævet.

DEFINITIONER

Nedenstående udtryk anvendes i denne standard med følgende betydning:

...

Investeringsaktivitet er anskaffelse og afhændelse af anlægsaktiver og andre investeringer, der ikke indgår i tilsvarende likvide midler, og modtagelse af renter og udbytte som beskrevet i afsnit 34A-34D.

...

PRÆSENTATION AF PENGESTRØMSOPGØRELSEN

Pengestrømsopgørelsen skal vise periodens pengestrømme opdelt i drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet. Ved udarbejdelsen af pengestrømsopgørelsen skal virksomheder ud over denne standard anvende de generelle krav til regnskaber i afsnit 9-43 og 113-114 i IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber.

...

En enkelt transaktion kan omfatte pengestrømme som klassificeres forskelligt.

Driftsaktivitet

...

Pengestrømme fra driftsaktivitet er hovedsagelig afledt af virksomhedens primære omsætningsskabende aktivitet. Således stammer de som hovedregel fra transaktioner og andre begivenheder, som indgår i opgørelsen af årets resultat. Pengestrømme fra driftsaktivitet kan eksempelvis omfatte:

a)	indbetalinger fra salg af varer og tjenesteydelser

b)	indbetalinger fra royalties, honorarer, provisioner og anden omsætning

c)	udbetalinger til leverandører af varer og tjenesteydelser

d)	udbetalinger til og vedrørende ansatte

[ophævet]

f)	udbetalinger eller tilbagebetalinger af indkomstskatter, medmindre disse kan henføres direkte til finansierings- eller investeringsaktivitet

g)	ind- og udbetalinger vedrørende kontrakter indgået med henblik på handel og

h)	indbetalinger af udbytte og ind- og udbetalinger af renter som beskrevet i afsnit 34B-34D.

Transaktioner, som f.eks. salg af produktionsudstyr, kan medføre en gevinst eller et tab, som indgår i det indregnede resultat. Pengestrømme vedrørende sådanne transaktioner indgår i pengestrømme fra investeringsaktiviteter. Udbetalinger til fremstilling eller anskaffelse af aktiver, der besiddes med henblik på udlejning og efterfølgende salg som beskrevet i afsnit 68A i IAS 16 Materielle anlægsaktiver, er pengestrømme fra driftsaktiviteter. Indbetalinger fra udlejning og efterfølgende salg af sådanne aktiver indgår også i pengestrømme fra driftsaktiviteter.

...

Investeringsaktivitet

Separat præsentation af pengestrømme fra investeringsaktivitet er vigtig, fordi disse pengestrømme er et udtryk for, hvor mange omkostninger virksomheden har haft til ressourcer beregnet til frembringelse af fremtidige indtægter og pengestrømme. Kun omkostninger, der medfører indregning af et aktiv i balancen, opfylder kriterierne for klassifikation som investeringsaktiviteter. Pengestrømme fra investeringsaktivitet kan eksempelvis omfatte:

a)	udbetalinger til anskaffelse af materielle anlægsaktiver, immaterielle aktiver og andre anlægsaktiver. Disse omfatter udbetalinger vedrørende aktiverede udviklingsomkostninger og egenproducerede materielle anlægsaktiver

b)	indbetalinger fra salg af materielle anlægsaktiver, immaterielle aktiver og andre anlægsaktiver

udbetalinger til anskaffelse af andre virksomheders egenkapital- eller gældsinstrumenter, herunder kapitalandele i associerede virksomheder og joint ventures (bortset fra udbetalinger vedrørende instrumenter, der anses for at være tilsvarende likvide midler eller instrumenter, der besiddes med henblik på handel)

indbetalinger fra salg af andre virksomheders egenkapital- eller gældsinstrumenter, herunder kapitalandele i associerede virksomheder og joint ventures (bortset fra indbetalinger vedrørende instrumenter, der anses for at være tilsvarende likvide midler eller instrumenter, der besiddes med henblik på handel)

e)	kontante forskud og udlån til andre (bortset fra forskud og udlån foretaget af finansielle institutioner)

f)	indbetalinger fra tilbagebetaling af udlån til andre (bortset fra udlån foretaget af finansielle institutioner)

g)	betalinger til futures, terminskontrakter, optioner og swap-kontrakter, bortset fra tilfælde, hvor disse er indgået med henblik på handel, eller hvis udbetalingerne klassificeres som finansieringsaktivitet

h)	betalinger fra futures, terminskontrakter, optioner og swap-kontrakter, bortset fra tilfælde, hvor disse er indgået med henblik på handel, eller hvis indbetalingerne klassificeres som finansieringsaktivitet.

i)	indbetalinger af renter og udbytte som beskrevet i afsnit 34A-34D.

Hvis en kontrakt regnskabsmæssigt behandles som en sikring af en identificerbar position, klassificeres pengestrømme vedrørende kontrakten på samme måde som pengestrømme vedrørende den sikrede position.

Finansieringsaktivitet

Separat præsentation af pengestrømme fra finansieringsaktivitet er vigtig, fordi dette er nyttigt ved forudsigelsen af fremtidige krav om pengestrømme fra indskydere af kapital i virksomheden. Pengestrømme fra finansieringsaktivitet kan eksempelvis omfatte:

a)	indbetalinger fra udstedelse af aktier eller andre egenkapitalinstrumenter

b)	udbetalinger til aktionærer til anskaffelse eller indløsning af virksomhedens aktier

c)	indbetalinger fra udstedelse af obligationer, lån, gældsbreve, prioritetsforpligtelser og anden kort- eller langfristet låntagning

d)	tilbagebetalinger af lån

e)	udbetalinger fra leasingtager til reduktion af den udestående forpligtelse vedrørende en leasingkontrakt

f)	udbetalinger af udbytte som beskrevet i afsnit 33A og

g)	udbetalinger af renter som beskrevet i afsnit 34A–34D.

VISNING AF PENGESTRØMME FRA DRIFTSAKTIVITET

Virksomheden skal vise pengestrømme fra driftsaktivitet ved enten:

a)	direkte præsentation, som giver oplysning om væsentlige kategorier af bruttoind- og udbetalinger, eller

indirekte præsentation, hvor driftsresultatet reguleres for:

i)	virkningen af transaktioner, som ikke har medført ind- og udbetalinger

ii)	udskydelse eller periodisering af tidligere eller fremtidige ind- eller udbetalinger vedrørende driftsaktivitet

iii)	indtægter eller udgifter, der er klassificeret i driftskategorien i resultatopgørelsen, hvor de hermed forbundne pengestrømme er klassificeret som pengestrømme fra enten investerings- eller finansieringsaktivitet, og

iv)	pengestrømme fra driftsaktivitet, hvor de hermed forbundne indtægter eller udgifter ikke er klassificeret i driftskategorien i resultatopgørelsen.

...

Ved indirekte præsentation opgøres nettopengestrømme fra driftsaktivitet ved regulering af driftsresultatet for virkningerne af:

a)	periodens ændringer i varebeholdninger samt tilgodehavender og forpligtelser vedrørende driften

b)	poster, der ikke har medført ind- eller udbetalinger, eksempelvis afskrivninger, hensatte forpligtelser og urealiserede valutakursgevinster og –tab klassificeret i driftskategorien

c)	indtægter eller udgifter klassificeret i driftskategorien i resultatopgørelsen, hvis ind- og udbetalinger indgår under investerings- eller finansieringspengestrømme, og

d)	pengestrømme fra driftsaktivitet, såsom indkomstskat (jf. afsnit 35), hvor de tilsvarende indtægter eller udgifter ikke er klassificeret i driftskategorien i resultatopgørelsen.

Alternativt kan nettopengestrømme fra driftsaktivitet præsenteres indirekte ved at vise indtægter og udgifter klassificeret i driftskategorien i resultatopgørelsen, periodens ændringer i varebeholdninger samt tilgodehavender og forpligtelser vedrørende driften samt alle andre pengestrømme fra driftsaktivitet, hvor de tilsvarende indtægter eller udgifter ikke er klassificeret i driftskategorien.

...

RENTER OG UDBYTTE

Pengestrømme fra modtagne og betalte renter og modtaget eller udbetalt udbytte skal præsenteres som separate poster. Disse skal klassificeres på en ensartet måde fra periode til periode under anvendelse af afsnit 32, 33A og 34A–34D.

Det samlede rentebeløb, der er betalt i en periode, medtages i pengestrømsopgørelsen, hvad enten det er indregnet som en udgift i resultatet eller aktiveret i overensstemmelse med IAS 23 Låneomkostninger.

[Ophævet]

33A

Virksomheder skal klassificere udbetalt udbytte som pengestrømme fra finansieringsaktivitet.

[Ophævet]

34A

Andre virksomheder end dem, der er beskrevet i afsnit 34B, skal klassificere:

a)	betalte renter (som beskrevet i afsnit 32) som pengestrømme fra finansieringsaktivitet

b)	modtagne renter og modtaget udbytte som pengestrømme fra investeringsaktivitet.

34B

En virksomhed, der investerer i aktiver eller yder finansiering til kunder som primær forretningsaktivitet (som fastsat under anvendelse af afsnit B30-B41 i IFRS 18), skal vurdere, hvordan modtaget udbytte, modtagne renter og betalte renter skal klassificeres i pengestrømsopgørelsen ved — under anvendelse af IFRS 18 — at henvise til, hvordan den klassificerer udbytteindtægter, renteindtægter og renteudgifter i resultatopgørelsen. En virksomhed skal klassificere summen af hver enkelt af disse pengestrømme i en enkelt kategori i pengestrømsopgørelsen (dvs. enten som drifts-, investerings- eller finansieringsaktivitet).

34C

Hvis en virksomhed ved anvendelsen af afsnit 34B klassificerer summen af henholdsvis udbytteindtægter, renteindtægter og renteudgifter i en enkelt kategori i resultatopgørelsen, skal virksomheden i pengestrømsopgørelsen klassificere summen af henholdsvis modtaget udbytte, modtagne renter og betalte renter som pengestrømme fra den hermed forbundne aktivitet. Hvis en virksomhed f.eks. klassificerer alle sine renteudgifter i finansieringskategorien i resultatopgørelsen, vil virksomheden klassificere alle sine betalte renter som pengestrømme fra finansieringsaktivitet.

34D

Ved anvendelsen af IFRS 18 kan det kræves, at en virksomhed klassificerer henholdsvis udbytteindtægter, renteindtægter og renteudgifter i mere end én kategori i resultatopgørelsen. I så fald skal virksomheden ved anvendelsen af afsnit 34B foretage et valg af regnskabspraksis med hensyn til at klassificere de tilknyttede pengestrømme i en af de hermed forbundne aktiviteter i pengestrømsopgørelsen. Hvis en virksomhed f.eks. klassificerer renteudgifter i driftskategorien og finansieringskategorien i resultatopgørelsen, vil virksomheden i overensstemmelse med sin regnskabspraksis klassificere alle sine betalte renter som enten pengestrømme fra driftsaktivitet eller pengestrømme fra finansieringsaktivitet.

INDKOMSTSKATTER

Pengestrømme vedrørende indkomstskatter skal præsenteres separat og klassificeres som pengestrømme fra driftsaktivitet, medmindre de specifikt kan henføres til finansierings- eller investeringsaktivitet.

...

DE ENKELTE DELE AF LIKVIDE BEHOLDNINGER OG TILSVARENDE LIKVIDE MIDLER

...

På baggrund af forskelligartet praksis i likviditetsstyring og bankaftaler rundt om i verden og for at være i overensstemmelse med IAS 8 Grundlaget for udarbejdelse af regnskaber skal virksomheder give oplysning om den anvendte regnskabspraksis ved opgørelsen af de enkelte dele af likvide beholdninger og tilsvarende likvide midler.

Virkningen af ændringer i anvendt regnskabspraksis ved opgørelsen af de enkelte dele af likvide beholdninger og tilsvarende likvide midler, eksempelvis ændring af klassifikationen af finansielle instrumenter, som før har været anset som en del af virksomhedens investeringsportefølje, præsenteres i henhold til IAS 8.

...

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT

...

IFRS 18 udstedt i april 2024 medførte ændring af afsnit 6, 10, 12, 14, 16-18, 20, 31, 32, 35, 46 og 47, tilføjelse af afsnit 33A og 34A–34D samt ophævelse af afsnit 33 og 34. Virksomheder skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 18.

Fodnoten til titlen på IAS 7 er ændret.

I september 2007 ændrede IASB den engelske titel på IAS 7 fra Cash Flow Statements (Opgørelser over pengestrømme) til Statement of Cash Flows (Pengestrømsopgørelsen) som følge af revisionen af IAS 1 Præsentation af årsregnskaber i 2007. I april 2024 udstedte IASB IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber og overførte disse krav fra IAS 1 til IFRS 18.

IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl

Titlen på IAS 8 er ændret.

IAS 8 Grundlaget for udarbejdelse af regnskaber

Afsnit 1, 3, 5, 11 og 32 er ændret, og afsnit 2 er ophævet. Afsnit 3A, afsnit 6A–6J, 6K–6L, 6M–6N, 27A–27I og 31A–31I, hver med en tilhørende overskrift eller underoverskrift, og afsnit 54J er tilføjet. Der er også tilføjet en underoverskrift før afsnit 28. Afsnit 28 er ikke ændret, men er medtaget til orientering.

FORMÅL

Formålet med denne standard er at forbedre relevansen og pålideligheden af en virksomheds regnskaber samt regnskabernes sammenlignelighed over tid og i forhold til andre virksomheders regnskaber ved at foreskrive grundlaget for udarbejdelse af regnskaber, som omfatter:

a)	generelle spørgsmål

b)	kriterierne for valg og ændring af regnskabspraksis samt oplysning herom og

c)	den regnskabsmæssige behandling af og oplysning om ændringer i regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og korrektion af fejl.

[Ophævet]

ANVENDELSESOMRÅDE

Denne standard anvendes til bestemmelse af grundlaget for udarbejdelse af regnskaber, herunder valg og anvendelse af regnskabspraksis og regnskabsmæssig behandling af ændringer i regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og korrektion af fejl vedrørende tidligere perioder.

IAS 34 Præsentation af delårsregnskaber beskriver kravene til præsentation af og oplysning om sammendragne delårsregnskaber. Afsnit 6A-6N i denne standard finder også anvendelse på sådanne delårsregnskaber.

...

DEFINITIONER

Nedenstående udtryk anvendes i denne standard med følgende betydning:

...

IFRS-regnskabsstandarder udstedt af IASB (International Accounting Standards Board). Disse omfatter følgende:

IFRS

IAS

c)	IFRIC-fortolkningsbidrag og

d)	SIC-fortolkningsbidrag.

IFRS-regnskabsstandarder var tidligere kendt som International Financial Reporting Standards, IFRS og IFRS-standarder.

Væsentlige oplysninger er defineret i appendiks A til IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber. Væsentlig anvendes i denne standard med samme betydning.

...

GRUNDLAGET FOR UDARBEJDELSE — GENERELLE SPØRGSMÅL

Retvisende billede og overensstemmelse med IFRS-regnskabsstandarder

Regnskabet skal give et retvisende billede af virksomhedens finansielle stilling, indtjening og pengestrømme. Et retvisende billede forudsætter en troværdig repræsentation af virkningerne af transaktioner og andre begivenheder og forhold i overensstemmelse med de i Begrebsrammen for årsregnskaber (Begrebsrammen) anførte definitioner og indregningskriterier for aktiver, forpligtelser, indtægter og udgifter. Ved anvendelsen af IFRS-standarderne, herunder om nødvendigt supplerende oplysninger, forventes det, at der opnås regnskaber, der giver et retvisende billede.

En virksomhed, hvis regnskab er i overensstemmelse med IFRS-regnskabsstandarderne, skal afgive en udtrykkelig og uforbeholden erklæring herom i noterne. En virksomhed må ikke angive, at regnskabet er i overensstemmelse med IFRS-regnskabsstandarderne, hvis det ikke er i overensstemmelse med alle krav i IFRS-regnskabsstandarderne.

I stort set alle tilfælde opnår virksomheden et retvisende billede ved at overholde de relevante IFRS-standarder. Et retvisende billede kræver desuden, at en virksomhed:

a)	vælger og anvender regnskabspraksis i overensstemmelse med denne standard. Denne standard angiver officiel vejledning i en hierarkisk opstilling, som ledelsen skal tage i betragtning, hvor der ikke foreligger en IFRS, som finder specifik anvendelse på en post

b)	præsenterer oplysninger, herunder anvendt regnskabspraksis, på en måde som sikrer relevant, pålidelig, sammenlignelig og forståelig information

c)	giver supplerende oplysninger, når overholdelsen af de specifikke krav i IFRS-standarderne ikke er tilstrækkeligt dækkende til at sikre, at regnskabsbrugerne forstår virkningen af bestemte transaktioner og andre begivenheder og forhold på virksomhedens finansielle stilling og indtjening.

En virksomhed kan ikke afhjælpe en anvendt regnskabspraksis, der er uhensigtsmæssig, ved at oplyse om den anvendte regnskabspraksis eller ved noteoplysning eller forklaringer i øvrigt.

I de ekstremt sjældne tilfælde, hvor ledelsen konkluderer, at overholdelse af et krav i en IFRS ville give et så misvisende resultat, at der ville opstå uoverensstemmelse med målsætningen med regnskaber som anført i Begrebsrammen, skal virksomheden afvige fra dette krav som angivet i afsnit 6F, hvis de relevante lovmæssige rammer kræver, eller på anden måde tillader, en sådan afvigelse.

Når en virksomhed afviger fra et krav i en IFRS i overensstemmelse med afsnit 6E, skal virksomheden oplyse:

a)	at ledelsen har konkluderet, at regnskabet giver et retvisende billede af virksomhedens finansielle stilling, indtjening og pengestrømme

b)	at regnskabet er i overensstemmelse med relevante IFRS-standarder, bortset fra at virksomheden er afveget fra et bestemt krav for at opnå et retvisende billede

navnet på den IFRS, virksomheden er afveget fra, angivelse af hvori afvigelsen består, herunder hvilken regnskabsmæssig behandling IFRS-standarden foreskriver, og hvorfor denne behandling under omstændighederne ville give et så misvisende resultat, at der ville opstå uoverensstemmelse med målsætningen med regnskaber som anført i Begrebsrammen, samt hvilken behandling man har valgt, og

d)	den økonomiske virkning af afvigelsen på hver post i regnskabet, som ville have været regnskabsmæssigt behandlet, hvis kravet havde været overholdt, for hver periode, der præsenteres.

Hvis en virksomhed i en tidligere periode er afveget fra et krav i en IFRS, og denne afvigelse påvirker de beløb, der er indregnet i regnskabet for den aktuelle periode, skal virksomheden oplyse dette som angivet i afsnit 6F, litra c) og d).

Afsnit 6G finder eksempelvis anvendelse, hvis en virksomhed i en tidligere periode er afveget fra et krav i en IFRS vedrørende måling af aktiver og forpligtelser, og denne afvigelse påvirker målingen af ændringer i aktiver og forpligtelser, som er indregnet i regnskabet for den aktuelle periode.

I de ekstremt sjældne tilfælde, hvor ledelsen konkluderer, at overholdelse af et krav i en IFRS ville give et så misvisende resultat, at der ville opstå uoverensstemmelse med målsætningen med regnskaber som anført i Begrebsrammen, men hvor de relevante lovmæssige rammer forbyder en afvigelse fra kravet, skal virksomheden så vidt muligt reducere de misvisende aspekter, der forventes at opstå som følge af overholdelse af kravet, ved at oplyse:

a)	navnet på IFRS-standarden, kravets beskaffenhed og årsagen til, at ledelsen har konkluderet, at en overholdelse af dette krav under omstændighederne vil medføre et så misvisende resultat, at der vil opstå uoverensstemmelse med målsætningen med regnskaber som anført i Begrebsrammen, og

b)	ledelsens konklusioner, for så vidt angår hvilke reguleringer af regnskabets enkelte poster der ville være nødvendige for at opnå et retvisende billede for hver af de præsenterede perioder.

Ifølge afsnit 6E–6I er en oplysning i uoverensstemmelse med målsætningen med regnskaber, såfremt den ikke på troværdig vis afspejler de transaktioner og andre begivenheder og forhold, som den enten angiver at indeholde eller med rimelighed kan forventes at indeholde, og således kan forventes at have indflydelse på regnskabsbrugeres økonomiske beslutningstagen. I sin vurdering af, hvorvidt overholdelsen af et bestemt krav i en IFRS ville give et så misvisende resultat, at der ville opstå uoverensstemmelse med målsætningen med regnskaber som anført i Begrebsrammen, skal ledelsen tage hensyn til:

a)	hvorfor målsætningen med regnskaber ikke opfyldes under de givne omstændigheder, og

hvordan virksomhedens forhold adskiller sig fra forholdene i andre virksomheder, som overholder kravet. Hvis andre virksomheder under lignende forhold overholder kravet, er der en afkræftelig formodning om, at virksomhedens overholdelse af kravet ikke ville medføre et så misvisende resultat, at der ville opstå uoverensstemmelse med målsætningen med regnskaber som anført i Begrebsrammen.

Going concern

Ved udarbejdelsen af regnskaber skal ledelsen foretage en vurdering af virksomhedens evne til at fortsætte som en going concern. En virksomhed skal udarbejde regnskabet på en going concern-basis, medmindre ledelsen har til hensigt enten at lade virksomheden træde i likvidation eller bringe virksomhedens aktiviteter til ophør eller ikke har noget andet realistisk alternativ hertil. Når ledelsen i sin vurdering heraf er opmærksom på væsentlig usikkerhed tilknyttet begivenheder eller forhold, som kan tænkes at skabe væsentlig tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte som en going concern, skal virksomheden give oplysning om denne usikkerhed. Hvis en virksomhed ikke udarbejder regnskabet på en going concern-basis, skal der gives oplysning om dette samt om, på hvilket grundlag den har udarbejdet regnskabet, og årsagen til, at virksomheden ikke anses for at være en going concern.

Ved vurderingen af, hvorvidt det er relevant, at regnskabet udarbejdes på en going concern-basis, skal ledelsen tage hensyn til al given information om fremtiden, dvs. mindst 12 måneder efter regnskabsperiodens afslutning, men er ikke begrænset hertil. Hvor dybdegående vurderingen skal være, afhænger af den enkelte virksomheds forhold. Hvis virksomheden hidtil har haft en lønsom drift og let adgang til økonomiske ressourcer, kan virksomheden uden detaljeret analyse afgøre, at regnskabsprincippet om going concern er relevant. I andre tilfælde skal ledelsen vurdere en lang række faktorer i relation til aktuel og forventet lønsomhed, indfrielse af forpligtelser samt mulige alternative finansieringskilder, før det kan afgøres, om going concern-princippet er relevant.

Periodiseringsprincippet

Virksomheder skal udarbejde regnskaber, bortset fra information om pengestrømme, på grundlag af periodiseringsprincippet.

Ved anvendelse af periodiseringsprincippet indregner virksomheden poster som aktiver, forpligtelser, egenkapital, indtægter og udgifter (regnskabets elementer), når de opfylder definitionerne og indregningskriterierne for de pågældende elementer i Begrebsrammen.

REGNSKABSPRAKSIS

Valg og anvendelse af regnskabspraksis

...

Når ledelsen foretager de i afsnit 10 beskrevne vurderinger, skal den henvise til og overveje anvendeligheden af følgende kilder i prioriteret rækkefølge:

...

b)	definitioner, indregningskriterier og målebegreber for aktiver, forpligtelser, indtægter og udgifter i Begrebsrammen.

...

Oplysninger

Oplysning om valg og anvendelse af regnskabspraksis

27A

En virksomhed skal fremlægge væsentlige oplysninger om anvendt regnskabspraksis (jf. afsnit 5). Oplysninger om anvendt regnskabspraksis er væsentlige, hvis de sammen med andre oplysninger i virksomhedens regnskab med rimelighed kan forventes at påvirke de beslutninger, som de primære brugere af regnskaber til alment formål træffer på grundlag af disse regnskaber.

27B

Oplysninger om anvendt regnskabspraksis, som vedrører ikkevæsentlige transaktioner, andre begivenheder eller forhold, er ikkevæsentlige og behøver ikke at blive offentliggjort. Oplysninger om anvendt regnskabspraksis kan dog være væsentlige på grund af arten af de tilknyttede transaktioner, andre begivenheder eller forhold, selv om beløbene er ubetydelige. Det er imidlertid ikke alle oplysninger om anvendt regnskabspraksis vedrørende væsentlige transaktioner, andre begivenheder eller forhold, der i sig selv er væsentlige.

27C

Oplysninger om anvendt regnskabspraksis forventes at være væsentlige, hvis brugerne af en virksomheds regnskab ville have brug for dem til at forstå andre væsentlige oplysninger i regnskabet. Eksempelvis vil en virksomhed sandsynligvis tage hensyn til oplysninger om anvendt regnskabspraksis, som er væsentlige for dens regnskab, hvis disse oplysninger vedrører væsentlige transaktioner, andre begivenheder eller forhold, og:

a)	virksomheden ændrede sin regnskabspraksis i løbet af regnskabsperioden, og denne ændring medførte en væsentlig ændring af oplysningerne i regnskabet

b)	virksomheden valgte regnskabspraksis blandt en eller flere muligheder, der er tilladt i henhold til IFRS. En sådan situation kan opstå, hvis virksomheden valgte at måle investeringsejendomme til historisk kostpris i stedet for dagsværdi

c)	regnskabspraksis blev udviklet i overensstemmelse med denne standard i mangel af en IFRS, der specifikt finder anvendelse

d)	regnskabspraksis vedrører et område, hvor en virksomhed skal foretage væsentlige vurderinger eller antagelser i forbindelse med anvendelsen af en regnskabspraksis, og virksomheden oplyser disse vurderinger eller antagelser i overensstemmelse med afsnit 27G og 31A eller

den regnskabsmæssige behandling, der kræves for dem, er kompleks, og brugere af virksomhedens regnskab ville ellers ikke kunne forstå disse væsentlige transaktioner, andre begivenheder eller betingelser. En sådan situation kan opstå, hvis en virksomhed anvender mere end én IFRS på en kategori af væsentlige transaktioner.

27D

Oplysninger om anvendt regnskabspraksis, der fokuserer på, hvordan en virksomhed har anvendt kravene i IFRS-standarderne på sine egne forhold, giver virksomhedsspecifikke informationer, der er mere anvendelige for regnskabsbrugere end standardiserede oplysninger, eller oplysninger, der kun duplikerer eller sammenfatter kravene i IFRS-standarderne.

27E

Hvis en virksomhed giver uvæsentlige oplysninger om regnskabspraksis, må sådanne oplysninger ikke skjule væsentlige oplysninger om anvendt regnskabspraksis.

27F

En virksomheds konklusion om, at oplysninger om anvendt regnskabspraksis er uvæsentlige, påvirker ikke de tilknyttede oplysningskrav i andre IFRS-standarder.

27G

En virksomhed skal sammen med sine væsentlige oplysninger om anvendt regnskabspraksis eller andre noter oplyse om de vurderinger, ud over skønsmæssige vurderinger (jf. afsnit 31A), som ledelsen har foretaget som led i anvendelsen af virksomhedens regnskabspraksis, og som har den væsentligste indvirkning på de i regnskabet indregnede beløb.

27H

Som led i anvendelsen af virksomhedens regnskabspraksis foretager ledelsen forskellige vurderinger, ud over skønsmæssige vurderinger, som kan have væsentlig indvirkning på de beløb, som ledelsen har indregnet i regnskabet. Ledelsen foretager eksempelvis vurderinger i sin afgørelse af:

a)	hvornår alle væsentlige risici og afkast tilknyttet ejendomsretten til finansielle aktiver og, for leasinggivere, aktiver, der er genstand for leasingkontrakter, overdrages til andre virksomheder

b)	hvorvidt visse salg af varer i realiteten er finansieringsordninger og derfor ikke medfører omsætning, og

c)	hvorvidt et finansielt aktivs kontraktlige vilkår på bestemte tidspunkter medfører pengestrømme, som alene består af betaling af afdrag og renter på hovedstolen.

27I

Nogle af de oplysninger, der skal gives i overensstemmelse med afsnit 27G, kræves i andre IFRS-standarder. Eksempelvis kræves det i IFRS 12 Oplysninger om kapitalandele i andre virksomheder, at en virksomhed skal oplyse om den bedømmelse, den har foretaget i forbindelse med fastlæggelsen af, hvorvidt den har bestemmende indflydelse på en anden virksomhed. I IAS 40 Investeringsejendomme kræves oplysning om de kriterier, virksomheden har opstillet for at skelne investeringsejendomme fra domicilejendomme og ejendomme, som besiddes med henblik på videresalg som led i det normale forretningsforløb, når klassifikation af ejendommen er vanskelig.

Oplysning om ændringer i anvendt regnskabspraksis

Når førstegangsanvendelse af en IFRS enten påvirker den aktuelle periode eller en tidligere periode, eller ville påvirke en aktuel eller tidligere periode, bortset fra, at det er praktisk umuligt at opgøre den beløbsmæssige størrelse af reguleringen eller kan påvirke fremtidige perioder, skal virksomheden oplyse:

...

Oplysning om kilder til skønsmæssig usikkerhed

31A

En virksomhed skal oplyse om forudsætninger, der er lagt til grund for fremtiden, samt andre væsentlige kilder til skønsmæssig usikkerhed ved regnskabsperiodens afslutning, som indebærer en betydelig risiko for at medføre en væsentlig regulering af den regnskabsmæssige værdi af aktiver og forpligtelser inden for det næste regnskabsår. Noterne skal, for så vidt angår disse aktiver og forpligtelser, indeholde detaljerede oplysninger om:

a)	deres art og

b)	deres regnskabsmæssige værdi ved regnskabsperiodens afslutning.

31B

Ved opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser kræves et skøn over, hvordan usikre fremtidige begivenheder påvirker disse aktiver og forpligtelser ved regnskabsperiodens afslutning. Hvor der eksempelvis ikke findes aktuelle oplysninger om markedspriser, er det nødvendigt at foretage fremtidsorienterede skøn for at måle genindvindingsværdien for kategorier af materielle anlægsaktiver, virkningen af teknologisk forældelse af varebeholdninger, hensatte forpligtelser som afhænger af det fremtidige resultat af en igangværende retssag samt forpligtelser vedrørende langsigtede personaleydelser, så som pensionsforpligtelser. Disse skøn indebærer forudsætninger vedrørende forhold som regulering for risiko i pengestrømme eller diskonteringssatser, fremtidige ændringer i lønninger og fremtidige ændringer i priser, som påvirker andre omkostninger.

31C

De forudsætninger og andre kilder til skønsmæssig usikkerhed, som skal oplyses i overensstemmelse med afsnit 31A, knytter sig til de skøn, som kræver ledelsens sværeste og mest subjektive eller komplicerede vurderinger. I takt med at antallet af variabler og forudsætninger, som kan påvirke den mulige fremtidige afklaring af usikkerhedsfaktorerne, stiger, bliver ledelsens vurderinger stadigt mere subjektive og komplicerede, og risikoen for, at dette medfører en væsentlig regulering af den regnskabsmæssige værdi af aktiver og forpligtelser vil normalt stige tilsvarende.

31D

De oplysninger, der kræves i henhold til afsnit 31A, gælder ikke for aktiver og forpligtelser, som indebærer en væsentlig risiko for, at deres regnskabsmæssige værdi ændrer sig væsentligt inden for det næste regnskabsår, hvis de ved regnskabsperiodens afslutning måles til dagsværdi på grundlag af en officiel markedskurs på et aktivt marked for et aktiv eller en forpligtelse af samme type. En sådan dagsværdi kan ændre sig væsentligt inden for det næste regnskabsår, men disse ændringer vil ikke opstå som følge af forudsætninger eller andre kilder til skønsmæssig usikkerhed ved regnskabsperiodens afslutning.

31E

En virksomhed skal fremlægge oplysningerne i afsnit 31A på en måde, som hjælper regnskabsbrugerne til en forståelse af ledelsens vurderinger vedrørende fremtiden samt andre kilder til skønsmæssig usikkerhed. Arten og omfanget af oplysningerne afhænger af arten af forudsætningerne og andre forhold. Som eksempler på de oplysninger, en virksomhed giver, kan nævnes:

a)	arten af forudsætningen eller anden skønsmæssig usikkerhed

b)	de regnskabsmæssige værdiers følsomhed over for de metoder, forudsætninger og skøn, der ligger til grund for beregningen af værdierne, herunder årsagerne til denne følsomhed

c)	den forventede afklaring af en usikkerhed samt angivelse af, hvilke mulige resultater der med rimelighed kan forventes inden for det næste regnskabsår, for så vidt angår de regnskabsmæssige værdier af berørte aktiver og forpligtelser, og

d)	en redegørelse for ændringer af tidligere forudsætninger i relation til disse aktiver og forpligtelser, hvis usikkerheden ikke er blevet afklaret.

31F

Denne standard stiller ikke noget krav om, at en virksomhed skal give oplysning om budgetter eller fremskrivninger i forbindelse med de i afsnit 31A krævede oplysninger.

31G

Det er undertiden praktisk umuligt at oplyse omfanget af de mulige virkninger af en forudsætning eller en anden kilde til skønsmæssig usikkerhed ved regnskabsperiodens afslutning. I sådanne tilfælde skal virksomheden oplyse, at det på grundlag af aktuel viden er rimeligt sandsynligt, at resultater inden for det næste regnskabsår, som er i uoverensstemmelse med forudsætningerne, kan nødvendiggøre en væsentlig regulering af den regnskabsmæssige værdi af det berørte aktiv eller den berørte forpligtelse. Under alle omstændigheder skal virksomheden oplyse arten og den regnskabsmæssige værdi af det specifikke aktiv eller den specifikke forpligtelse (eller kategori af aktiver eller forpligtelser), som påvirkes af forudsætningen.

31H

De i afsnit 27G anførte oplysninger om visse vurderinger foretaget af ledelsen som led i anvendelsen af virksomhedens regnskabspraksis vedrører ikke de oplysninger om kilder til skønsmæssig usikkerhed, der er anført i afsnit 31A.

31I

Andre IFRS-standarder indeholder krav om oplysning af visse af de forudsætninger, der ellers ville kræves i overensstemmelse med afsnit 31A. IAS 37 Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver kræver eksempelvis i visse tilfælde oplysning om væsentlige forudsætninger vedrørende fremtidige begivenheder, som påvirker kategorier af hensatte forpligtelser. IFRS 13 Måling af dagsværdi kræver oplysning om væsentlige forudsætninger (herunder værdiansættelsesmetode(r) og inputs), som virksomheden lægger til grund ved måling af dagsværdien af aktiver og forpligtelser, som er indregnet til dagsværdi.

REGNSKABSMÆSSIGE SKØN

En regnskabspraksis kan kræve, at poster i regnskabet måles på en måde, der indebærer måleusikkerhed, dvs. at det i henhold til anvendt regnskabspraksis kan kræves, at sådanne poster måles til pengebeløb, som ikke kan observeres direkte, og som i stedet skal skønnes. I så fald udarbejder virksomheden et regnskabsmæssigt skøn for at opfylde det mål, der er fastsat i regnskabspraksis. Udarbejdelse af regnskabsmæssige skøn indebærer anvendelse af vurderinger eller antagelser baseret på de senest tilgængelige, pålidelige oplysninger. Følgende er eksempler på regnskabsmæssige skøn:

...

c)	et aktivs eller en forpligtelses dagsværdi ved anvendelse af IFRS 13

...

e)	en hensættelse til garantiforpligtelser ved anvendelse af IAS 37.

...

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT OG OVERGANG

...

54J

IFRS 18 udstedt i april 2024 medførte ændring af afsnit 1, 3, 5, 11 og 32, tilføjelse af afsnit 3A, 6A-6N, 27A-27I og 31A-31I og tilhørende overskrifter og underoverskrifter, tilføjelse af en underoverskrift over afsnit 28 og ophævelse af afsnit 2. Virksomheder skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 18.

Fodnoten til definitionen af IFRS-regnskabsstandarder i afsnit 5 er ophævet.

Der er tilføjet en fodnote sidst i afsnit 54H.

*	I april 2024 udstedte IASB IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber og overførte definitionen af »væsentlig« fra IAS 1 Præsentation af årsregnskaber til IFRS 18.

IAS 10 Begivenheder efter regnskabsårets afslutning

Afsnit 13 og 16 er ændret, og afsnit 23D er tilføjet.

INDREGNING OG MÅLING

...

Udbytte

...

Hvis udbytte er uddelt efter regnskabsårets afslutning, men før regnskabet er godkendt til offentliggørelse, skal udbyttet ikke indregnes som en forpligtelse ved regnskabsårets afslutning, eftersom der ikke eksisterer en forpligtelse på dette tidspunkt. Sådant udbytte oplyses i noterne i overensstemmelse med IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber.

GOING CONCERN

...

I IAS 8 Grundlaget for udarbejdelse af regnskaber er der anført oplysningskrav, såfremt:

a)	regnskabet ikke er udarbejdet på en going concern basis, eller

b)	ledelsen er opmærksom på væsentlige usikkerheder, der er tilknyttet begivenheder eller forhold, som kan sætte alvorlige spørgsmålstegn ved virksomhedens evne til at fortsætte som en going concern. De begivenheder eller forhold, der kræver oplysning, kan opstå efter regnskabsårets afslutning.

...

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT

...

23D

IFRS 18 udstedt i april 2024 medførte ændring af afsnit 13 og 16. Virksomheder skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 18.

Der er tilføjet en fodnote i afsnit 23C til »definitionen af væsentlig i afsnit 7 i IAS 1«.

*	I april 2024 udstedte IASB IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber og overførte definitionen af »væsentlig« fra IAS 1 Præsentation af årsregnskaber til IFRS 18.

IAS 12 Indkomstskatter

Afsnit 62A, 77 (og den dertil hørende underoverskrift) og 78 (og den dertil hørende underoverskrift) samt afsnit 81 er ændret. Afsnit 98N er tilføjet.

INDREGNING AF AKTUEL OG UDSKUDT SKAT

...

Poster indregnet uden for resultatet

...

62A

International Financial Reporting Standards kræver eller tillader, at bestemte poster indregnes direkte på egenkapitalen. Eksempler på sådanne poster er:

a)	en regulering primo i overført resultat, der følger af enten en ændring i regnskabspraksis, som anvendes med tilbagevirkende kraft, eller korrektion af en fejl (jf. IAS 8 Grundlaget for udarbejdelse af regnskaber) og

b)	beløb, der opstår på tidspunktet for første indregning af et sammensat finansielt instruments egenkapitalelement (jf. afsnit 23).

...

PRÆSENTATION

...

Skatteomkostning

Skatteomkostning (skatteindtægt), der hidrører fra poster indregnet i resultatet

Skatteomkostningen (skatteindtægten), der hidrører fra poster indregnet i resultatet som følge af fortsættende aktiviteter, skal præsenteres i kategorien for indkomstskat i resultatopgørelsen.

...

Valutakursforskelle ved aktiver og forpligtelser i fremmed valuta hidrørende fra indkomstskatter

Hvis valutakursforskelle ved aktiver og forpligtelser i fremmed valuta hidrørende fra indkomstskatter indregnes i resultatet, jf. IAS 21, skal sådanne forskelle klassificeres ved anvendelse af kravene i afsnit 67 i IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber.

OPLYSNINGER

...

Følgende skal tillige oplyses separat:

...

ab)	skattebeløbet for hvert element af anden totalindkomst (jf. afsnit 62 og 93 i IFRS 18)

...

for ophørt aktivitet, den skatteomkostning, der vedrører:

i)	gevinst eller tab ved ophør og

ii)	resultat af den ophørte aktivitet for perioden, samt de tilsvarende beløb for tidligere præsenterede perioder

...

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT

...

98N

IFRS 18 udstedt i april 2024 medførte ændring af afsnit 62A, 77 (og den dertil hørende underoverskrift) og 78 (og den dertil hørende underoverskrift) samt afsnit 81. Virksomheder skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 18.

Der er tilføjet en fodnote sidst i afsnit 92.

*	I april 2024 udstedte IASB IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber og overførte disse krav fra IAS 1 Præsentation af årsregnskaber til IFRS 18.

Der er tilføjet en fodnote sidst i afsnit 98B.

*	Da IASB udstedte IFRS 18, blev disse krav overført fra IAS 1 til IFRS 18.

Der er tilføjet en fodnote i afsnit 98H i IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl.

*	Da IASB udstedte IFRS 18, ændrede den titlen på IAS 8 til Grundlaget for udarbejdelse af regnskaber.

IAS 16 Materielle anlægsaktiver

Afsnit 51 er ændret. Afsnit 81O er tilføjet.

MÅLING EFTER INDREGNING

...

Afskrivning

...

Afskrivningsberettiget beløb og afskrivningsperiode

...

Et aktivs restværdi og brugstid skal som minimum gennemgås ved slutningen af hvert regnskabsår, og hvis forventningerne afviger fra tidligere skøn, skal ændringen eller ændringerne behandles regnskabsmæssigt som en ændring i et regnskabsmæssigt skøn i overensstemmelse med IAS 8 Grundlaget for udarbejdelse af regnskaber.

...

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT

...

81O

IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber udstedt i april 2024 medførte ændring af afsnit 51. Virksomheder skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 18.

Der er tilføjet en fodnote sidst i afsnit 81B.

*	I april 2024 udstedte IASB IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber og overførte disse krav fra IAS 1 Præsentation af årsregnskaber til IFRS 18.

Der er tilføjet en fodnote i afsnit 81G i IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl.

*	Da IASB udstedte IFRS 18, ændrede den titlen på IAS 8 til Grundlaget for udarbejdelse af regnskaber.

IAS 19 Personaleydelser

Afsnit 25, 134, 158 og 171 er ændret. Afsnit 180 er tilføjet.

KORTSIGTEDE PERSONALEYDELSER

...

Oplysninger

Selv om denne standard ikke kræver specifik oplysning om kortsigtede personaleydelser, kan andre IFRS-standarder kræve oplysning herom. Eksempelvis kræver IAS 24 oplysning om personaleydelser til nøglepersoner i ledelsen. IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber kræver oplysning om udgifter til personaleydelser.

...

PENSIONSYDELSER: YDELSESBASEREDE PENSIONSORDNINGER

Præsentation

...

Elementer af den ydelsesbaserede pensionsomkostning

134

Afsnit 120 kræver, at virksomheden indregner pensionsomkostninger og nettorenter på den ydelsesbaserede nettopensionsforpligtelse (aktiv) i resultatet. Denne standard angiver ikke, hvordan virksomheden skal præsentere pensionsomkostninger og nettorenter i forbindelse med den ydelsesbaserede nettopensionsforpligtelse (aktiv). Virksomheden skal præsentere disse elementer i henhold til IFRS 18.

...

ANDRE LANGSIGTEDE PERSONALEYDELSER

...

Oplysninger

158

Selv om denne standard ikke kræver specifik oplysning om andre langsigtede personaleydelser, kan andre IFRS-standarder kræve oplysning herom. Eksempelvis kræver IAS 24 oplysning om personaleydelser til nøglepersoner i ledelsen. IFRS 18 kræver oplysning om udgifter til personaleydelser.

FRATRÆDELSESGODTGØRELSER

...

Oplysninger

171

Selv om denne standard ikke kræver specifik oplysning om fratrædelsesgodtgørelser, kan andre IFRS-standarder kræve oplysning herom. Eksempelvis kræver IAS 24 oplysning om personaleydelser til nøglepersoner i ledelsen. IFRS 18 kræver oplysning om udgifter til personaleydelser.

OVERGANG OG IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT

...

180

IFRS 18 udstedt i april 2024 medførte ændring af afsnit 25, 134, 158 og 171. Virksomheder skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 18.

Der er tilføjet en fodnote i afsnit 173 i IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl.

*	Da IASB udstedte IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber i april 2024, ændrede den titlen på IAS 8 til Grundlaget for udarbejdelse af regnskaber.

Der er tilføjet en fodnote i afsnit 175 i IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl.

*	Da IASB udstedte IFRS 18, ændrede den titlen på IAS 8.

IAS 20 Regnskabsmæssig behandling af offentlige tilskud og oplysning om andre former for offentlig støtte

Afsnit 16, 29 og 32 er ændret, og afsnit 49 er tilføjet.

OFFENTLIGE TILSKUD

...

Det er et grundlæggende træk ved indtægtsmetoden, at offentlige tilskud skal indregnes i resultatet på en systematisk måde over de perioder, hvor virksomheden indregner de tilknyttede omkostninger, som tilskuddene skal kompensere for, som udgifter. Indregning af offentlige tilskud i resultatet på basis af modtagne tilskud er ikke i overensstemmelse med periodiseringsprincippet (jf. IAS 8 Grundlaget for udarbejdelse af regnskaber) og vil derfor kun kunne accepteres, hvis der ikke er andet grundlag for at allokere et tilskud til andre perioder end den, hvori det er modtaget.

...

Præsentation af tilskud tilknyttet indtægter

Tilskud tilknyttet indtægter klassificeres og præsenteres i resultatopgørelsen i overensstemmelse med kravene i IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber. Tilskud medtages i resultatet, enten som indtægt eller som et fradrag ved indregning af de dertil knyttede udgifter.

...

Tilbagebetaling af offentlige tilskud

Tilbagebetaling af offentlige tilskud skal behandles regnskabsmæssigt som en ændring i et regnskabsmæssigt skøn (jf. IAS 8). Tilbagebetaling af et tilskud tilknyttet indtægter skal først modregnes i ikke-amortiserede periodeafgrænsningsposter, der er indregnet i forbindelse med tilskuddet. I den udstrækning, tilbagebetalingen overstiger en sådan periodeafgrænsningspost, eller der ikke er nogen periodeafgrænsningspost, indregnes tilbagebetalingen straks i resultatet. Tilbagebetalingen af et tilskud tilknyttet et aktiv skal indregnes ved forøgelse af aktivets regnskabsmæssige værdi eller ved reduktion af periodeafgrænsningsposten med det beløb, der skal tilbagebetales. De samlede yderligere afskrivninger, der ville være indregnet i resultatet til dato, hvis virksomheden ikke havde modtaget tilskuddet, indregnes straks i resultatet.

...

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT

...

IFRS 18 udstedt i april 2024 medførte ændring af afsnit 16, 29 og 32. Virksomheder skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 18.

Der er tilføjet en fodnote sidst i afsnit 42.

*	I april 2024 udstedte IASB IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber og overførte disse krav fra IAS 1 Præsentation af årsregnskaber til IFRS 18.

Der er tilføjet en fodnote sidst i afsnit 46.

*	Da IASB udstedte IFRS 18, blev disse krav overført fra IAS 1 til IFRS 18.

IAS 21 Valutaomregning

Afsnit 48 er ændret, og afsnit 60N er tilføjet.

ANVENDELSE AF EN ANDEN PRÆSENTATIONSVALUTA END DEN FUNKTIONELLE VALUTA

...

Hel eller delvis afhændelse af en udenlandsk virksomhed

Ved afhændelsen af en udenlandsk virksomhed skal akkumulerede valutakursforskelle vedrørende den udenlandske virksomhed, der er indregnet i anden totalindkomst og akkumuleret i det separate egenkapitalelement, omklassificeres fra egenkapitalen til resultatet (som en omklassifikationsregulering), når gevinsten eller tabet ved afhændelsen indregnes (jf. IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber).

...

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT OG OVERGANG

...

60N

IFRS 18 udstedt i april 2024 medførte ændring af afsnit 48. Virksomheder skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 18.

Der er tilføjet en fodnote i afsnit 60 i IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl.

*	Da IASB udstedte IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber i april 2024, ændrede den titlen på IAS 8 til Grundlaget for udarbejdelse af regnskaber.

Der er tilføjet en fodnote sidst i afsnit 60A.

*	Da IASB udstedte IFRS 18, overførte den disse krav fra IAS 1 Præsentation af årsregnskaber til IFRS 18.

Der er tilføjet en fodnote sidst i afsnit 60H.

*	Da IASB udstedte IFRS 18, blev disse krav overført fra IAS 1 til IFRS 18.

IAS 24 Oplysning om nærtstående parter

Afsnit 20 er ændret, og afsnit 28D er tilføjet.

OPLYSNINGER

Alle virksomheder

...

Klassifikationen af forpligtelser over for og tilgodehavender fra nærtstående parter i forskellige kategorier som krævet i afsnit 19 er en udvidelse af oplysningskravet i IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber om, at oplysninger enten skal præsenteres i balancen eller gives i noterne. Kategorierne er udvidet for at give en mere omfattende analyse af mellemværender mellem nærtstående parter og finder anvendelse på transaktioner mellem nærtstående parter.

...

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT OG OVERGANG

...

28D

IFRS 18 udstedt i april 2024 medførte ændring af afsnit 20. Virksomheder skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 18.

IAS 26 Regnskabsmæssig behandling og præsentation af fratrædelsesordninger

Der er tilføjet en fodnote sidst i afsnit 38.

*	I april 2024 udstedte IASB IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber og overførte kravene om at fremlægge væsentlige oplysninger om anvendt regnskabspraksis fra IAS 1 Præsentation af årsregnskaber til IAS 8 Grundlaget for udarbejdelse af regnskaber.

IAS 27 Separate årsregnskaber

Der er tilføjet en fodnote i afsnit 18G til »(som defineret i IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl)«.

*	Da IASB udstedte IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber i april 2024, ændrede den titlen på IAS 8 til Grundlaget for udarbejdelse af regnskaber.

Der er tilføjet en fodnote i afsnit 18J i IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl.

*	Da IASB udstedte IFRS 18, ændrede den titlen på IAS 8.

IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder og joint ventures

Afsnit 10 er ændret, og afsnit 45L er tilføjet.

DEN INDRE VÆRDIS METODE

Efter den indre værdis metode indregnes investeringen i en associeret virksomhed eller et joint venture første gang til kostpris, og den regnskabsmæssige værdi forøges eller reduceres herefter med investors andel af resultatet i den virksomhed, der er investeret i, efter overtagelsestidspunktet. Investors andel af resultatet i den virksomhed, der er investeret i, indregnes i investors resultat. Udlodninger modtaget fra den virksomhed, der er investeret i, reducerer investeringens regnskabsmæssige værdi. Det kan også være nødvendigt at regulere den regnskabsmæssige værdi for ændringer i investors forholdsmæssige ejerskab i den virksomhed, der er investeret i, som følge af ændringer i anden totalindkomst i den virksomhed, der er investeret i. Sådanne ændringer omfatter ændringer hidrørende fra omvurderinger af materielle anlægsaktiver og valutakursforskelle ved omregning. Investors andel af disse ændringer indregnes på investors anden totalindkomst (se IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber).

...

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT OG OVERGANG

...

45L

IFRS 18 udstedt i april 2024 medførte ændring af afsnit 10. Virksomheder skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 18.

Der er tilføjet en fodnote i afsnit 45B i IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl.

*	Da IASB udstedte IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber i april 2024, ændrede den titlen på IAS 8 til Grundlaget for udarbejdelse af regnskaber.

IAS 29 Regnskabsaflæggelse i hyperinflationsøkonomier

Afsnit 8 og 25 er ændret, og afsnit 42 er tilføjet.

INFLATIONSKORREKTION AF ÅRSREGNSKABER

...

Regnskabet for en virksomhed, hvis funktionelle valuta er en hyperinflationsøkonomis valuta, skal, uanset om det er baseret på den historiske kostprismetode eller dagsværdimetoden, angives i den ved afslutningen af regnskabsperioden gældende måleenhed. De af IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber krævede sammenligningstal for den foregående periode og eventuelle oplysninger med hensyn til tidligere perioder skal ligeledes angives i den ved afslutningen af regnskabsperioden gældende måleenhed. Med hensyn til præsentation af sammenligningstal i en anden præsentationsvaluta finder afsnit 42, litra b), og afsnit 43 i IAS 21 Valutaomregning anvendelse.

...

Årsregnskaber baseret på historisk kostpris

Balance

...

Ved afslutningen af den første periode og i efterfølgende perioder inflationskorrigeres alle egenkapitalens elementer i henhold til et generelt prisindeks fra begyndelsen af perioden eller indskudstidspunktet, hvis dette er senere. Bevægelserne i egenkapitalen i løbet af perioden oplyses i overensstemmelse med IFRS 18.

...

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT

...

IFRS 18 udstedt i april 2024 medførte ændring af afsnit 8 og 25. Virksomheder skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 18.

IAS 32 Finansielle instrumenter: Præsentation

Afsnit 34, 39-41 og AG29 er ændret, og afsnit 97U er tilføjet.

PRÆSENTATION

...

Egne aktier (jf. desuden afsnit AG36)

...

Den beløbsmæssige størrelse af besiddelser af egne aktier skal enten præsenteres separat i balancen eller egenkapitalopgørelsen eller oplyses i noterne i overensstemmelse med IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber. En virksomhed skal give oplysning i overensstemmelse med IAS 24 Oplysning om nærtstående parter, såfremt virksomheden tilbagekøber sine egne egenkapitalinstrumenter fra nærtstående parter.

Renter, udbytter, tab og gevinster (jf. desuden afsnit AG37)

...

Transaktionsomkostninger, der regnskabsmæssigt behandles som et fradrag i egenkapitalen i perioden, skal præsenteres i egenkapitalopgørelsen eller oplyses i noterne i overensstemmelse med IFRS 18.

Udbytte, som er klassificeret som en udgift, kan præsenteres i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst eller oplyses i noterne enten sammen med renter på andre forpligtelser eller som en separat post. Foruden kravene i denne standard finder kravene i IFRS 18 og IFRS 7 anvendelse ved præsentation og oplysning af rente og udbytte. I nogle tilfælde kan en virksomhed, på grund af forskellene mellem renter og udbytter med hensyn til eksempelvis skattefradrag, beslutte, at den vil præsentere renteudgifter separat fra udbytteudgifter i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst. Oplysning om den skattemæssige virkning skal foretages i overensstemmelse med IAS 12.

Gevinster og tab vedrørende ændringer i den regnskabsmæssige værdi af en finansiel forpligtelse indregnes i resultatet som indtægt eller udgift, selv om disse vedrører et instrument, som indeholder en ret til en andel af forskelsværdien i virksomhedens aktiver til gengæld for likvide beholdninger eller andre finansielle aktiver (jf. afsnit 18, litra b)). I henhold til IFRS 18 skal virksomheden præsentere eventuelle gevinster eller tab hidrørende fra omvurdering af et sådant instrument separat i totalindkomstopgørelsen, hvis en sådan præsentation er nødvendig for at kunne give en nyttig struktureret oversigt over virksomhedens indtægter og udgifter.

...

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT OG OVERGANG

...

97U

IFRS 18 udstedt i april 2024 medførte ændring af afsnit 34, 39-41 og AG29. Virksomheder skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 18.

...

Appendiks

Anvendelsesvejledning

IAS 32 Finansielle instrumenter: Præsentation

...

PRÆSENTATION

Forpligtelser og egenkapital (afsnit 15-27)

...

Behandling i koncernregnskaber

AG29

En virksomhed præsenterer i koncernregnskabet minoritetsinteresser — dvs. andre parters andel af egenkapitalen og indtægterne i dattervirksomheder — i overensstemmelse med IFRS 18 og IFRS 10. Ved klassifikationen af et finansielt instrument (eller en del heraf) i koncernregnskabet skal virksomheden tage alle vilkår, som er aftalt mellem virksomhederne i koncernen og indehaverne af instrumentet, i betragtning ved vurderingen af, hvorvidt koncernen som helhed har en forpligtelse til at overdrage likvide beholdninger eller andre finansielle aktiver vedrørende instrumentet eller til at afregne på en måde, som medfører klassifikation som en forpligtelse. Hvis en dattervirksomhed i en koncern udsteder et finansielt instrument, og en modervirksomhed eller en anden virksomhed i koncernen aftaler yderligere vilkår direkte med indehaverne af instrumentet (eksempelvis en garanti), kan koncernen muligvis ikke træffe beslutning om udlodninger eller indløsning. Selv om det kan være hensigtsmæssigt for dattervirksomheden at klassificere instrumentet uden at tage hensyn til disse yderligere vilkår i sit regnskab, tages virkningen af andre aftaler mellem virksomheder i koncernen og indehaverne af instrumentet i betragtning for at sikre, at koncernregnskabet afspejler de af koncernen som helhed indgåede kontrakter og transaktioner. I det omfang der findes en sådan forpligtelse eller afregningsbestemmelse, klassificeres instrumentet (eller den del af instrumentet, som er omfattet af forpligtelsen) som en finansiel forpligtelse i koncernregnskabet.

Der er tilføjet en fodnote sidst i afsnit 96A.

*	I april 2024 udstedte IASB IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber og overførte disse krav fra IAS 1 Præsentation af årsregnskaber til IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger.

Der er tilføjet en fodnote sidst i afsnit 96C.

*	Da IASB udstedte IFRS 18, overførte den disse krav fra IAS 1 til IFRS 7.

Der er tilføjet en fodnote sidst i afsnit 97A og 97K.

*	Da IASB udstedte IFRS 18, blev disse krav overført fra IAS 1 til IFRS 18.

Der er tilføjet en fodnote i afsnit 97N i IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl.

*	Da IASB udstedte IFRS 18, ændrede den titlen på IAS 8 til Grundlaget for udarbejdelse af regnskaber.

I afsnit 98 er fodnoten sidst i punktummet ændret.

*	IASB overførte i august 2005 alle bestemmelser om oplysning om finansielle instrumenter til IFRS 7.

IAS 33 Indtjening pr. aktie

Afsnit 4A, 13 og 67A–68A er ændret, afsnit 73–73A er ophævet, og afsnit 73B–73C og 74F er tilføjet.

ANVENDELSESOMRÅDE

...

Hvis en virksomhed præsenterer resultatposter i en resultatopgørelse separat fra en opgørelse over totalindkomst som beskrevet i afsnit 12, litra b), i IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber, skal den udelukkende præsentere indtjening pr. aktie i resultatopgørelsen.

...

MÅLING

Indtjening pr. aktie

...

Indtjening

...

Indtægts- og udgiftsposter, som kan henføres til modervirksomhedens indehavere af ordinær egenkapital, som indregnes i en periode, herunder skatteomkostning og udbytte på præferenceaktier, som er klassificeret som forpligtelser, medtages i opgørelsen af den del af periodens resultat, som kan henføres til modervirksomhedens indehavere af ordinær egenkapital (jf. IFRS 18).

...

PRÆSENTATION

...

67A

Hvis en virksomhed præsenterer resultatposter i en resultatopgørelse separat fra en opgørelse over totalindkomst som beskrevet i afsnit 12, litra b), i IFRS 18, skal den præsentere indtjening og udvandet indtjening pr. aktie, som krævet i afsnit 66 og 67, i resultatopgørelsen.

Virksomheder, der præsenterer en ophørt aktivitet, skal enten præsentere beløbet pr. aktie og det udvandede beløb pr. aktie for den ophørte aktivitet i totalindkomstopgørelsen eller fremlægge disse oplysninger i noterne.

68A

Hvis en virksomhed præsenterer resultatposter i en resultatopgørelse separat fra en opgørelse over totalindkomst som beskrevet i afsnit 12, litra b), i IFRS 18, skal den præsentere indtjening og udvandet indtjening pr. aktie for den ophørte aktivitet, som krævet i afsnit 68, i resultatopgørelsen eller fremlægge disse oplysninger i noterne.

...

OPLYSNINGER

...

[Ophævet]

73A

[Ophævet]

73B

Ud over at præsentere indtjening og udvandet indtjening pr. aktie, som krævet i denne standard, kan en virksomhed i noterne give oplysning om yderligere beløb pr. aktie ved anvendelse af et resultatmål som en anden tæller end den i afsnit 12-18 og 33-35 krævede. En sådan eller sådanne tællere skal dog være det eller de beløb, der kan henføres til modervirksomhedens indehavere af ordinær egenkapital, og som udgør:

a)	en total eller subtotal i afsnit 69, 86 og 118 i IFRS 18 eller

b)	et ledelsesbestemt resultatmål som defineret i afsnit 117 i IFRS 18.

73C

Hvis en virksomhed ved anvendelse af afsnit 73B giver oplysning om et yderligere beløb pr. aktie, skal den:

a)	give oplysning om det yderligere beløb pr. aktie og det yderligere udvandede beløb pr. aktie med lige stor prominens

b)	beregne det yderligere beløb pr. aktie ved anvendelse af det vejede gennemsnitlige antal ordinære aktier, som er opgjort i overensstemmelse med denne standard

c)	give oplysning om det yderligere beløb pr. aktie i noterne. Disse oplysninger kan ikke præsenteres i de primære finansielle opgørelser

d)	give de oplysninger, der kræves i afsnit 121-125 i IFRS 18 for tællere, der er ledelsesbestemte resultatmål.

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT

...

74F

IFRS 18 udstedt i april 2024 medførte ændring af afsnit 4A, 13 og 67A–68A, tilføjelse af afsnit 73B–73C og ophævelse af afsnit 73–73A. Virksomheder skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 18.

Der er tilføjet en fodnote sidst i afsnit 74A.

*	I april 2024 udstedte IASB IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber og overførte disse krav fra IAS 1 Præsentation af årsregnskaber til IFRS 18.

Der er tilføjet en fodnote sidst i afsnit 74D.

*	Da IASB udstedte IFRS 18, blev disse krav overført fra IAS 1 til IFRS 18.

IAS 34 Præsentation af delårsregnskaber

Afsnit 1–5, 7–10, 11A–12, 19 (og den dertil hørende overskrift), 20 og 24 er ændret, og afsnit 16A, litra m), og afsnit 61 er tilføjet.

ANVENDELSESOMRÅDE

Standarden foreskriver ikke, hvilke virksomheder der skal offentliggøre delårsregnskaber, samt hvor ofte eller hvor hurtigt efter afslutningen af en delårsperiode. Dog kræver offentlige myndigheder, tilsynsmyndigheder for værdipapirhandel, børser og revisororganisationer ofte, at virksomheder, hvis obligationer eller aktier handles offentligt, offentliggør delårsregnskaber. Denne standard finder anvendelse, hvis en virksomhed er pålagt eller vælger at offentliggøre et delårsregnskab i overensstemmelse med IFRS-regnskabsstandarderne. IASC (International Accounting Standards Committee) tilskynder virksomheder, hvis aktier handles offentligt, til at præsentere delårsregnskaber, som er i overensstemmelse med de i denne standard nævnte principper for indregning, måling og oplysning. Virksomheder, hvis aktier handles offentligt, tilskyndes specifikt til at:

a)	præsentere delårsregnskab som minimum ved afslutningen af den første halvdel af regnskabsåret og

b)	offentliggøre delårsregnskabet senest 60 dage efter afslutningen af delårsperioden.

Hvert regnskab, hvad enten det er et årsregnskab eller delårsregnskab, vurderes selvstændigt med hensyn til dets overensstemmelse med IFRS-regnskabsstandarderne. Hvis en virksomhed ikke aflægger delårsregnskab i et givet regnskabsår, eller delårsregnskabet ikke er aflagt i overensstemmelse med denne standard, forhindrer dette ikke virksomhedens årsregnskab i at være i overensstemmelse med IFRS-regnskabsstandarderne, hvis dette i øvrigt er tilfældet.

Hvis en virksomheds delårsregnskab angives at være i overensstemmelse med IFRS-regnskabsstandarderne, skal det være i overensstemmelse med alle bestemmelserne i denne standard. I denne forbindelse kræver afsnit 19 visse oplysninger.

DEFINITIONER

Nedenstående udtryk anvendes i denne standard med følgende betydning:

…

Et delårsregnskab er en regnskabsopgørelse, som omfatter enten et fuldstændigt regnskab (som beskrevet i IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber) eller et sammendraget regnskab (som beskrevet i denne standard) for en delårsperiode.

DELÅRSREGNSKABERS INDHOLD

IFRS 18 definerer et fuldstændigt regnskab som indeholdende følgende bestanddele:

a)	en eller flere opgørelser over indtjening for regnskabsperioden

b)	en balance ved regnskabsperiodens afslutning

c)	en egenkapitalopgørelse for regnskabsperioden

d)	en pengestrømsopgørelse for regnskabsperioden

e)	noter for regnskabsperioden

ea)	sammenligningstal for den foregående periode som angivet i afsnit 31-32 i IFRS 18 og

f)	en balance ved begyndelsen af den foregående periode, hvis det kræves i afsnit 37 i IFRS 18.

En virksomhed kan anvende andre betegnelser for opgørelserne end de i denne standard anvendte. En virksomhed kan f.eks. anvende betegnelsen »balance« i stedet for »opgørelse over finansiel stilling«.

...

Det er ikke hensigten med denne standard at forbyde eller fraråde, at virksomheder offentliggør et fuldstændigt regnskab (som beskrevet i IFRS 18) i delårsregnskabet frem for et sammendraget regnskab og udvalgte noter. Denne standard forbyder eller fraråder heller ikke, at virksomheder i et sammendraget delårsregnskab medtager mere end det minimum af regnskabsposter eller udvalgte noter, som nævnes i denne standard. Indregnings- og målingsvejledningen i denne standard finder ligeledes anvendelse på fuldstændige regnskaber for en delårsperiode, og sådanne regnskaber skal omfatte alle de af denne standard krævede oplysninger (specielt de udvalgte noter i afsnit 16A) såvel som de af andre IFRS-standarder krævede oplysninger.

Minimumskrav til delårsregnskabers bestanddele

Et delårsregnskab skal som minimum omfatte følgende bestanddele:

a)	en eller flere sammendragne opgørelser over indtjening

b)	en sammendraget balance

c)	en sammendraget egenkapitalopgørelse

d)	en sammendraget pengestrømsopgørelse og

e)	udvalgte noter.

Delårsregnskabers form og indhold

Hvis en virksomhed offentliggør et fuldstændigt regnskab i sit delårsregnskab, skal formen og indholdet af dette regnskab være i overensstemmelse med de i IFRS 18 nævnte krav til et fuldstændigt regnskab.

Hvis en virksomhed offentliggør et sammendraget regnskab i sit delårsregnskab, skal dette sammendrag som minimum omfatte hver af de overskrifter og subtotaler, som er medtaget i det seneste årsregnskab, og de udvalgte noter, som kræves i denne standard. Ved udarbejdelsen af et sammendraget regnskab skal en virksomhed anvende denne standard samt kravene i afsnit 41-45 i IFRS 18 og i afsnit 6A-6N i IAS 8 Grundlaget for udarbejdelse af regnskaber. Yderligere regnskabsposter eller noter skal medtages, hvis udeladelse heraf ville gøre det sammendragne delårsregnskab misvisende.

...

11A

IFRS 18 giver vejledning om regnskabets struktur. De illustrative eksempler, der ledsager IFRS 18, viser måder, hvorpå balancen, opgørelsen eller opgørelserne over indtjening samt egenkapitalopgørelsen kan præsenteres.

...

Andre oplysninger

16A

Ud over oplysninger om væsentlige begivenheder og transaktioner i henhold til afsnit 15-15C skal en virksomhed medtage følgende oplysninger i noterne til delårsregnskabet eller andetsteds i delårsregnskabet. Følgende oplysninger skal enten gives i delårsregnskabet eller indarbejdes ved krydshenvisning fra delårsregnskabet til en anden opgørelse, (f.eks. en kommentar eller risikoredegørelse fra ledelsen), som er tilgængelig for regnskabsbrugere på samme vilkår og tidspunkt som delårsregnskabet. Hvis regnskabsbrugerne ikke har adgang til de oplysninger, der er indarbejdet ved krydshenvisning, på samme vilkår og tidspunkt, er delårsregnskabet ufuldstændigt. Oplysningerne skal normalt gives på et regnskabsår-til-dato-grundlag.

…

m)	de oplysninger om ledelsesbestemte resultatmål, der kræves i afsnit 121-125 i IFRS 18.

...

Oplysning om overensstemmelse med IFRS-regnskabsstandarder

Hvis en virksomheds delårsregnskab er i overensstemmelse med denne standard, skal dette oplyses. Et delårsregnskab må ikke angives at være i overensstemmelse med IFRS-regnskabsstandarder, hvis det ikke er i overensstemmelse med alle bestemmelser i IFRS-regnskabsstandarderne.

Perioder, for hvilke aflæggelse af delårsregnskaber er påkrævet

Delårsrapporter skal indeholde delårsregnskaber (sammendragne eller fuldstændige) for følgende perioder:

…

opgørelse eller opgørelser over indtjening for den aktuelle delårsperiode og kumulativt for det aktuelle regnskabsår til dato med opgørelse eller opgørelser over indtjening for de tilsvarende delårsperioder (aktuel og år-til-dato) for det umiddelbart foregående regnskabsår til sammenligning. Som tilladt i henhold til IFRS 18 kan en delårsrapport for hver periode præsentere en eller flere opgørelser over indtjening

...

Væsentlighed

...

I IFRS 18 defineres væsentlige oplysninger, og der kræves separat oplysning om væsentlige poster, herunder (eksempelvis) ophørte aktiviteter, og IAS 8 kræver oplysning om ændringer i regnskabsmæssige skøn, fejl og ændringer i anvendt regnskabspraksis. De to standarder indeholder ikke vejledning om kvantitet ved bedømmelsen af væsentlighed.

...

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT

...

IFRS 18 udstedt i april 2024 medførte ændring af afsnit 1–5, 7–10, 11A–12, 19 (og den dertil hørende overskrift), 20 og 24 og tilføjelse af afsnit 16A, litra m). Virksomheder skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 18. I delårsregnskaber i det første år, hvor IFRS 18 anvendes, skal en virksomhed anvende afsnit C4-C6 i appendiks C til IFRS 18.

Der er tilføjet en fodnote sidst i afsnit 47.

*	I april 2024 udstedte IASB IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber og overførte disse krav fra IAS 1 Præsentation af årsregnskaber til IFRS 18.

Der er tilføjet en fodnote sidst i afsnit 51 og 52.

*	Da IASB udstedte IFRS 18, blev disse krav overført fra IAS 1 til IFRS 18.

Der er tilføjet en fodnote i afsnit 52 i IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl.

*	Da IASB udstedte IFRS 18, ændrede den titlen på IAS 8 til Grundlaget for udarbejdelse af regnskaber.

Der er tilføjet en fodnote i afsnit 53, 56 og 58 i IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl.

*	Da IASB udstedte IFRS 18, ændrede den titlen på IAS 8.

Der er tilføjet en fodnote sidst i afsnit 59.

*	Da IASB udstedte IFRS 18, overførte den definitionen af »væsentlig« fra IAS 1 til IFRS 18.

Der er tilføjet en fodnote sidst i afsnit 60.

*	Da IASB udstedte IFRS 18, blev kravene om oplysning af væsentlige informationer om anvendt regnskabspraksis overført fra IAS 1 til IAS 8.

IAS 36 Værdiforringelse af aktiver

Der er tilføjet en fodnote sidst i afsnit 140A.

*	I april 2024 udstedte IASB IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber og overførte disse krav fra IAS 1 Præsentation af årsregnskaber til IFRS 18.

IAS 37 Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver

Der er tilføjet en fodnote sidst i afsnit 104.

*	I april 2024 udstedte IASB IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber og overførte definitionen af »væsentlig« fra IAS 1 Præsentation af årsregnskaber til IFRS 18.

IAS 38 Immaterielle aktiver

Afsnit 102 er ændret, og afsnit 130N er tilføjet.

IMMATERIELLE AKTIVER MED BEGRÆNSET BRUGSTID

...

Restværdi

...

102

Skøn over et aktivs restværdi skal baseres på det beløb, der kan genindvindes ved afhændelse af aktivet med de på tidspunktet for skønnet gældende priser for salg af et tilsvarende aktiv, som har nået udgangen af dets brugstid, og som er indgået i driften under forhold, som svarer til de forhold, hvorunder aktivet skal anvendes. Restværdien gennemgås som minimum ved afslutningen af hvert regnskabsår. En ændring i aktivets restværdi behandles regnskabsmæssigt som en ændring i et regnskabsmæssigt skøn i overensstemmelse med IAS 8 Grundlaget for udarbejdelse af regnskaber.

...

OVERGANGSBESTEMMELSER OG IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT

...

130N

IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber udstedt i april 2024 medførte ændring af afsnit 102. Virksomheder skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 18.

Der er tilføjet en fodnote sidst i afsnit 130B.

*	I april 2024 udstedte IASB IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber og overførte disse krav fra IAS 1 Præsentation af årsregnskaber til IFRS 18.

IAS 40 Investeringsejendomme

Afsnit 31 er ændret, og afsnit 85I er tilføjet.

MÅLING EFTER INDREGNING

Anvendt regnskabspraksis

...

IAS 8 Grundlaget for udarbejdelse af regnskaber angiver, at en frivillig ændring i anvendt regnskabspraksis udelukkende skal foretages, hvis ændringen resulterer i regnskaber, der giver pålidelig og mere relevant information om virkningerne af transaktioner eller andre begivenheder og forhold på virksomhedens finansielle stilling, indtjening eller pengestrømme. Det er højst usandsynligt, at et skift fra dagsværdimodellen til kostprismodellen vil medføre en mere relevant præsentation.

...

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT

...

85I

IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber udstedt i april 2024 medførte ændring af afsnit 31. Virksomheder skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 18.

Der er tilføjet en fodnote sidst i afsnit 85A.

*	I april 2024 udstedte IASB IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber og overførte disse krav fra IAS 1 Præsentation af årsregnskaber til IFRS 18.

IAS 41 Landbrug

Afsnit 50 og 53 er ændret, og afsnit 66 er tilføjet.

OPLYSNINGER

Generelle oplysninger

...

Virksomheden skal oplyse en afstemning af ændringer i den regnskabsmæssige værdi af biologiske aktiver mellem den aktuelle regnskabsperiodes begyndelse og afslutning. Afstemningen skal indeholde:

...

Landbrugsaktivitet er ofte sårbar over for klimarisici, sygdomsrisici og andre naturbetingede risici. Hvis der opstår en begivenhed, som giver anledning til en væsentlig indtægts- eller omkostningspost, skal arten og den beløbsmæssige størrelse af denne post oplyses i overensstemmelse med IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber. Som eksempler på sådanne begivenheder kan nævnes virulent sygdomsudbrud, oversvømmelser, hårde tørke- eller frostperioder og insektangreb.

...

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT OG OVERGANG

...

IFRS 18 udstedt i april 2024 medførte ændring af afsnit 50 og 53. Virksomheder skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 18.

Der er tilføjet en fodnote i afsnit 59 i IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl.

*	Da IASB udstedte IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber i april 2024, ændrede den titlen på IAS 8 til Grundlaget for udarbejdelse af regnskaber.

IFRIC 1 Ændringer i eksisterende forpligtelser i forbindelse med at tage anlæg ud af drift, retablering og tilsvarende forpligtelser

Under overskriften »Henvisninger« er henvisningerne til IAS 1 og IAS 8 ændret. Afsnit 6 og 8 er ændret, og afsnit 9C er tilføjet.

HENVISNINGER

—	IFRS 16 Leasingkontrakter

—	IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber

—	IAS 8 Grundlaget for udarbejdelse af regnskaber

—	IAS 16 Materielle anlægsaktiver (ajourført i 2003)

—	IAS 23 Låneomkostninger

—	IAS 36 Værdiforringelse af aktiver (ajourført i 2004)

—	IAS 37 Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver ...

KONSENSUS

...

Hvis det tilknyttede aktiv måles ved brug af omvurderingsmodellen:

…

kræves det i IFRS 18, at posterne indregnet i anden totalindkomst præsenteres som regnskabsposter i opgørelsen over totalindkomst. I forbindelse med opfyldelsen af dette krav skal ændringen i reserven for opskrivninger, der hidrører fra en ændring i forpligtelsen, identificeres separat og præsenteres som sådan.

...

Den periodiske afvikling af effekten af diskonteringen skal indregnes i resultatet som en renteudgift fra andre forpligtelser end dem, der hidrører fra transaktioner, der kun indebærer tilvejebringelse af finansiering, efterhånden som den finder sted, og skal — ved anvendelse af afsnit 61 i IFRS 18 — klassificeres i finansieringskategorien i resultatopgørelsen. Aktivering i henhold til IAS 23 er ikke tilladt.

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT

...

IFRS 18 udstedt i april 2024 medførte ændring af afsnit 6 og 8. Virksomheder skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 18.

…

Der er tilføjet en fodnote sidst i afsnit 9A.

*	I april 2024 udstedte IASB IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber og overførte disse krav fra IAS 1 Præsentation af årsregnskaber til IFRS 18.

Fodnoten sidst i afsnit 10 er ændret.

*	Da IASB udstedte IFRS 18, ændrede den titlen på IAS 8 til Grundlaget for udarbejdelse af regnskaber.

IFRIC 2 Andele i andelsvirksomheder og lignende instrumenter

Der er tilføjet en fodnote i afsnit 17 i IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl.

*	Da IASB udstedte IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber i april 2024, ændrede den titlen på IAS 8 til Grundlaget for udarbejdelse af regnskaber.

IFRIC 5 Rettigheder til kapitalandele hidrørende fra fonde til dækning af omkostninger forbundet med afvikling, retablering og miljøgenopretning

Under overskriften »Henvisninger« er henvisningen til IAS 8 ændret.

HENVISNINGER

—	IFRS 9 Finansielle instrumenter

—	IFRS 10 Koncernregnskaber

—	IFRS 11 Fælles ordninger

—	IAS 8 Grundlaget for udarbejdelse af regnskaber

—	IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder og joint ventures

—	IAS 37 Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver

IFRIC 6 Forpligtelser opstået som følge af deltagelse på et særskilt marked — Affald af elektrisk og elektronisk udstyr

Under overskriften »Henvisninger« er henvisningen til IAS 8 ændret.

HENVISNINGER

—	IAS 8 Grundlaget for udarbejdelse af regnskaber

—	IAS 37 Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver

IFRIC 12 Koncessionsaftaler

Under overskriften »Henvisninger« er henvisningen til IAS 8 ændret.

HENVISNINGER

—	Begrebsramme for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber

—	IFRS 1 Førstegangsanvendelse af IFRS

—	IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger

—	IFRS 9 Finansielle instrumenter

—	IFRS 15 Omsætning fra kontrakter med kunder

—	IFRS 16 Leasingkontrakter

—	IAS 8 Grundlaget for udarbejdelse af regnskaber

—	IAS 16 Materielle anlægsaktiver

—	IAS 20 Regnskabsmæssig behandling af offentlige tilskud og oplysning om andre former for offentlig støtte

—	IAS 23 Låneomkostninger

—	IAS 32 Finansielle instrumenter: Præsentation

—	IAS 36 Værdiforringelse af aktiver

—	IAS 37 Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver

—	IAS 38 Immaterielle aktiver

—	SIC-29 Koncessionsaftaler: Oplysninger

IFRIC 14 IAS 19 — Begrænsning på et ydelsesbaseret pensionsaktiv, minimumskrav til afdækning og disses indbyrdes samspil

Under overskriften »Henvisninger« er henvisningerne til IAS 1 og IAS 8 ændret. Afsnit 10 er ændret, og afsnit 27D er tilføjet.

HENVISNINGER

—	IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber

—	IAS 8 Grundlaget for udarbejdelse af regnskaber

—	IAS 19 Personaleydelser (som ændret i 2011)

—	IAS 37 Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver ...

KONSENSUS

Mulighed for tilbagebetaling eller nedsættelse af fremtidige bidrag

...

I overensstemmelse med IAS 8 skal virksomheden give oplysning om primære kilder til skønsmæssig usikkerhed i forbindelse med regnskabsperiodens afslutning, som indebærer en betydelig risiko for at forårsage en væsentlig regulering af den regnskabsmæssige værdi af nettoaktiver eller nettoforpligtelser indregnet i balancen. Dette kan omfatte oplysning om eventuelle begrænsninger på de aktuelle muligheder for at realisere overdækningen eller oplysning om grundlaget for opgørelsen af den tilgængelige økonomiske fordel.

...

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT

...

27D

IFRS 18 udstedt i april 2024 medførte ændring af afsnit 10. Virksomheder skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 18.

Der er tilføjet en fodnote sidst i afsnit 27A.

*	I april 2024 udstedte IASB IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber og overførte disse krav fra IAS 1 Præsentation af årsregnskaber til IFRS 18.

IFRIC 16 Sikring af nettoinvesteringer i en udenlandsk virksomhed

Under overskriften »Henvisninger« er henvisningen til IAS 8 ændret.

HENVISNINGER

—	IFRS 9 Finansielle instrumenter

—	IAS 8 Grundlaget for udarbejdelse af regnskaber

—	IAS 21 Valutaomregning

IFRIC 17 Udlodninger af ikke-kontante aktiver til ejerne

Under overskriften »Henvisninger« er henvisningen til IAS 1 ændret. Afsnit 2 er ændret, og afsnit 21 er tilføjet.

HENVISNINGER

—	IFRS 3 Virksomhedssammenslutninger (ajourført i 2008)

—	IFRS 5 Anlægsaktiver, som besiddes med henblik på salg og ophørte aktiviteter

—	IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger

—	IFRS 10 Koncernregnskaber

—	IFRS 13 Måling af dagsværdi

—	IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber

—	IAS 10 Begivenheder efter regnskabsårets afslutning ...

BAGGRUND

...

International Financial Reporting Standards (IFRS) giver ikke vejledning i, hvordan en virksomhed skal måle udlodninger til ejerne (sædvanligvis benævnt udbytte). IFRS 18 kræver, at virksomheden præsenterer oplysninger om udbytte, der er indregnet som udlodninger til ejerne, i egenkapitalopgørelsen, eller at virksomheden giver disse oplysninger i noterne.

...

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT

...

IFRS 18 udstedt i april 2024 medførte ændring af afsnit 2. Virksomheder skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 18.

Fodnoten til »ejerne« i afsnit 1 er ophævet.

IFRIC 19 Opfyldelse af finansielle forpligtelser med egenkapitalinstrumenter

Under overskriften »Henvisninger« er henvisningerne til IAS 1 og IAS 8 ændret. Afsnit 11 er ændret, og afsnit 18 er tilføjet.

HENVISNINGER

—	Begrebsramme for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber

—	IFRS 2 Aktiebaseret vederlæggelse

—	IFRS 3 Virksomhedssammenslutninger

—	IFRS 9 Finansielle instrumenter

—	IFRS 13 Måling af dagsværdi

—	IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber

—	IAS 8 Grundlaget for udarbejdelse af regnskaber

—	IAS 32 Finansielle instrumenter: Præsentation ...

KONSENSUS

...

En virksomhed skal præsentere en gevinst eller et tab, der er indregnet i henhold til afsnit 9 og 10, som en særskilt regnskabspost i resultatopgørelsen eller give oplysning herom i noterne.

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT OG OVERGANG

...

IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber udstedt i april 2024 medførte ændring af afsnit 11. Virksomheder skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 18.

IFRIC 20 Strippingomkostninger i produktionsfasen i åbne miner

Under overskriften »Henvisninger« er henvisningen til IAS 1 ændret.

HENVISNINGER

—	Begrebsramme for årsregnskaber

—	IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber

—	IAS 2 Varebeholdninger

—	IAS 16 Materielle anlægsaktiver

—	IAS 38 Immaterielle aktiver

IFRIC 21 Afgifter

Under overskriften »Henvisninger« er henvisningerne til IAS 1 og IAS 8 ændret.

HENVISNINGER

—	IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber

—	IAS 8 Grundlaget for udarbejdelse af regnskaber

—	IAS 12 Indkomstskatter

—	IAS 20 Regnskabsmæssig behandling af offentlige tilskud og oplysning om andre former for offentlig støtte

—	IAS 24 Oplysning om nærtstående parter

—	IAS 34 Præsentation af delårsregnskaber

—	IAS 37 Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver

—	IFRIC 6 Forpligtelser opstået som følge af deltagelse på et særskilt marked — Affald af elektrisk og elektronisk udstyr

Der er tilføjet en fodnote i afsnit A2 i IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl.

*	Da IASB udstedte IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber i april 2024, ændrede den titlen på IAS 8 til Grundlaget for udarbejdelse af regnskaber.

IFRIC 22 Transaktioner i fremmed valuta og forudbetaling

Under overskriften »Henvisninger« er henvisningen til IAS 8 ændret.

HENVISNINGER

—	Begrebsrammen for årsregnskaber

—	IAS 8 Grundlaget for udarbejdelse af regnskaber

—	IAS 21 Valutaomregning

Der er tilføjet en fodnote i afsnit A2 i IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl.

*	Da IASB udstedte IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber i april 2024, ændrede den titlen på IAS 8 til Grundlaget for udarbejdelse af regnskaber.

IFRIC 23 Usikkerhed om behandlingerne af indkomstskat

Under overskriften »Henvisninger« er henvisningerne til IAS 1 og IAS 8 ændret. Afsnit 14 og A4 er ændret, og afsnit B1A er tilføjet.

HENVISNINGER

—	IAS 8 Grundlaget for udarbejdelse af regnskaber

—	IAS 10 Begivenheder efter regnskabsårets afslutning

—	IAS 12 Indkomstskatter ...

KONSENSUS

...

Ændringer i forhold og omstændigheder

...

En virksomhed skal lade virkningerne af ændringer i forhold og omstændigheder eller nye oplysninger være afspejlet som en ændring i det regnskabsmæssige skøn i henhold til IAS 8 Grundlaget for udarbejdelse af regnskaber. En virksomhed skal anvende IAS 10 Begivenheder efter regnskabsårets afslutning for at afgøre, om en ændring, som opstår efter regnskabsperioden, er en begivenhed, der udløser en justering eller ej.

...

Appendiks A

Anvendelsesvejledning

OPLYSNINGER

Hvis der hersker usikkerhed om behandlingerne af indkomstskat, skal virksomheden afgøre, om den vil oplyse om:

a)	afgørelser vedrørende opgørelse af skattepligtig indkomst (skattemæssigt underskud), skattegrundlag, uudnyttede skattemæssige underskud, uudnyttede skattefordele og skattesatser under anvendelse af afsnit 27G i IAS 8 og

b)	oplysninger om antagelser og skøn, der er foretaget ved opgørelsen af skattepligtig indkomst (skattemæssigt underskud), skattegrundlag, uudnyttede skattemæssige underskud, uudnyttede skattefordele og skattesatser under anvendelse af afsnit 31A–31E i IAS 8.

...

Appendiks B

Ikrafttrædelsestidspunkt og overgang

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT

...

B1A

IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber udstedt i april 2024 medførte ændring af afsnit 14 og A4. Virksomheder skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 18.

SIC-7 Indførelse af euroen

Under overskriften »Henvisninger« er henvisningerne til IAS 1 og IAS 8 ændret.

HENVISNINGER

—	IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber

—	IAS 8 Grundlaget for udarbejdelse af regnskaber

—	IAS 10 Begivenheder efter regnskabsårets afslutning

—	IAS 21 Valutaomregning (ajourført i 2003)

—	IAS 27 Koncernregnskaber og separate årsregnskaber (ændret i 2008)

Under »krafttrædelsestidspunkt« er der tilføjet en fodnote sidst i andet afsnit.

*	I april 2024 udstedte IASB IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber og overførte disse krav fra IAS 1 Præsentation af årsregnskaber til IFRS 18.

SIC-10 Offentlig støtte — Ingen konkret forbindelse til driftsaktiviteter

Under overskriften »Henvisninger« er henvisningen til IAS 8 ændret.

HENVISNINGER

—	IAS 8 Grundlaget for udarbejdelse af regnskaber

—	IAS 20 Regnskabsmæssig behandling af offentlige tilskud og oplysning om andre former for offentlig støtte

SIC-25 Indkomstskatter — Ændringer i virksomhedens eller dens aktionærers skattemæssige stilling

Under overskriften »Henvisninger« er henvisningerne til IAS 1 og IAS 8 ændret.

HENVISNINGER

—	IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber

—	IAS 8 Grundlaget for udarbejdelse af regnskaber

—	IAS 12 Indkomstskatter

Under »Ikrafttrædelsestidspunkt« er der tilføjet en fodnote sidst i andet afsnit.

*	I april 2024 udstedte IASB IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber og overførte disse krav fra IAS 1 Præsentation af årsregnskaber til IFRS 18.

SIC-29 Koncessionsaftaler: Oplysninger

Under overskriften »Henvisninger« er henvisningen til IAS 1 ændret.

HENVISNINGER

—	IFRS 16 Leasingkontrakter

—	IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber

—	IAS 16 Materielle anlægsaktiver (ajourført i 2003)

—	IAS 37 Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver

—	IAS 38 Immaterielle aktiver (ajourført i 2004)

—	IFRIC 12 Koncessionsaftaler

SIC-32 Immaterielt aktiv — Omkostninger ved udvikling af websider

Under overskriften »Henvisninger« er henvisningen til IAS 1 ændret. Afsnit 5 er ændret. Et unummereret afsnit er tilføjet efter sidste afsnit under overskriften »Ikrafttrædelsestidspunkt«.

HENVISNINGER

—	IFRS 3 Virksomhedssammenslutninger

—	IFRS 15 Omsætning fra kontrakter med kunder

—	IFRS 16 Leasingkontrakter

—	IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber

—	IAS 2 Varebeholdninger (ajourført i 2003)

—	IAS 16 Materielle anlægsaktiver (ajourført i 2003)

—	IAS 36 Værdiforringelse af aktiver (ajourført i 2004)

—	IAS 38 Immaterielle aktiver (ajourført i 2004) ...

PROBLEMSTILLING

...

Dette fortolkningsbidrag finder ikke anvendelse på omkostninger ved køb, udvikling og anvendelse af hardware (eksempelvis webservere, staging-servere, produktionsservere og internetforbindelser) for en webside. Sådanne omkostninger behandles regnskabsmæssigt i henhold til IAS 16. Når en virksomhed afholder omkostninger til en internetudbyder, som hoster virksomhedens webside, indregnes disse omkostninger som en udgift i henhold til afsnit 46 i IFRS 18 og Begrebsrammen for årsregnskaber, når tjenesteydelserne modtages.

...

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT

...

Ændringer af henvisningerne til begrebsrammen i IFRS-standarderne, udstedt i 2018, medførte ændring af afsnit 5. Virksomheder skal anvende denne ændring for regnskabsår, som begynder den 1. januar 2020 eller derefter. Tidligere anvendelse er tilladt, hvis en virksomhed samtidigt også anvender alle andre ændringer, der foretages ved Ændringerne af henvisningerne til begrebsrammen i IFRS-standarderne. En virksomhed skal anvende ændringen til SIC-32 med tilbagevirkende kraft i overensstemmelse med IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl. Hvis en virksomhed imidlertid fastslår, at anvendelse med tilbagevirkende kraft ville være praktisk umuligt eller ville indebære en unødig omkostning eller indsats, skal den anvende ændringen til SIC-32 ved at henvise til afsnit 23-28, 50-53 og 54F i IAS 8.

IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber udstedt i april 2024 medførte ændring af afsnit 5. Virksomheder skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 18.

Under »Ikrafttrædelsestidspunkt« er der tilføjet en fodnote sidst i andet afsnit.

*	I april 2024 udstedte IASB IFRS 18 Præsentation og oplysning i finansielle regnskaber og overførte disse krav fra IAS 1 Præsentation af årsregnskaber til IFRS 18.

Under »Ikrafttrædelsestidspunkt« er der tilføjet en fodnote i femte afsnit i IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl.

*	Da IASB udstedte IFRS 18, ændrede den titlen på IAS 8 til Grundlaget for udarbejdelse af regnskaber.