European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2026/298

9.2.2026

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2026/298

af 6. februar 2026

om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/3136 og om ajourføring af udnævnelsen af visse medlemmer af og suppleanter til netadministrationsorganet og krisekoordineringscellen for europæisk luftfart

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/2803 af 23. oktober 2024 om gennemførelsen af det fælles europæiske luftrum (1), særlig artikel 37, stk. 5, og artikel 38, stk. 15, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/3136 (2) bør ajourføres for at sikre, at netadministrationsorganet (»NMB«) og krisekoordineringscellen for europæisk luftfart (»EACCC«), der er oprettet ved forordning (EU) 2024/2803 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/123, fungerer effektivt (3). De udnævnelser af medlemmer af og suppleanter til NMB og EACCC, der blev foretaget i gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/3136, er knyttet til den på udnævnelsestidspunktet bestredne stilling, og nogle af de udnævnte personer bestrider ikke længere den stilling, som dannede grundlag for deres udnævnelse.

(2)

Kommissionen har i henhold til artikel 18, stk. 7, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/123 mandat til at udpege de stemmeberettigede medlemmer og deres suppleanter i NMB og har i henhold til artikel 19, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/123 mandat til at udpege medlemmer og deres suppleanter til EACCC.

(3)

Kommissionen har tillige i henhold til artikel 18, stk. 7, og artikel 19, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/123 mandat til at udpege visse repræsentanter til både NMB og EACCC efter forudgående forslag som omhandlet i nævnte artikler.

(4)

Den 10. juli 2025 modtog Kommissionen et forslag fra Det Europæiske Forsvarsagentur (»EDA«) vedrørende en ændring af repræsentanten for militære luftrumsbrugere i henhold til artikel 18, stk. 7, og artikel 19, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/123.

(5)

Ved Kommissionens afgørelse (EU) 2025/1815 af 12. september 2025 udnævnte Kommissionen Koen Milis til formand for præstationsvurderingsorganet for det fælles europæiske luftrum (»PRB«) (4). Det foreslås derfor, at Koen Milis ligeledes udnævnes til observatør i NMB.

(6)

I henhold til artikel 19, stk. 2, nr. 4), i gennemførelsesforordning (EU) 2019/123 foreslog CANSO den 31. oktober 2025 Kommissionen en ændring af organisationens repræsentant i EACCC.

(7)

Den 7. november 2025 modtog Kommissionen et forslag fra Eurocontrol om repræsentanter for luftfartstjenesteudøvere i associerede lande, der bidrager til netforvalterens arbejde, i medfør af artikel 18, stk. 7, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/123. Dette forslag er i overensstemmelse med den rotationsordning, der er omhandlet i nævnte artikel. I henhold til artikel 19, stk. 2, nr. 4), i gennemførelsesforordning (EU) 2019/123 foreslog CANSO samme dag Kommissionen en ændring af organisationens repræsentant i NMB.

(8)

Alle personer, der foreslås udnævnt, bør fra denne afgørelses ikrafttræden afløse de personer, der tidligere er blevet udnævnt.

(9)

Denne afgørelse bør træde i kraft hurtigst muligt for at gøre det muligt for de nyudnævnte at tilslutte sig NMB og EACCC fra den 1. januar 2026.

(10)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Fælles Luftrum, der er nedsat i medfør af artikel 48 i forordning (EU) 2024/2803 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

De i bilag I opførte personer udnævnes fra den 1. januar til den 31. december 2026 til medlemmer, suppleanter og observatører i netadministrationsorganet i den egenskab, der for hver enkelt er anført i nævnte bilag.

Artikel 2

De i bilag II opførte personer udnævnes fra den 1. januar til den 31. december 2026 til medlemmer af og suppleanter til krisekoordineringscellen for europæisk luftfart i den egenskab, der for hver enkelt er anført i nævnte bilag.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. februar 2026.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L, 2024/2803, 11.11.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/2803/oj.

(2)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/3136 af 17. december 2024 om udnævnelse af formanden, medlemmerne og deres suppleanter i netadministrationsorganet og af medlemmerne og deres suppleanter i krisekoordineringscellen for europæisk luftfart for lufttrafikstyringsnetfunktioner for 2025 og 2026 (EUT L, 2024/3136, 18.12.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2024/3136/oj).

(3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/123 af 24. januar 2019 om detaljerede bestemmelser for gennemførelsen af netfunktioner for lufttrafikstyring (ATM) og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 677/2011 (EUT L 28 af 31.1.2019, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2019/123/oj).

(4)  Kommissionens afgørelse (EU) 2025/1815 af 12. september 2025 om udnævnelse af medlemmerne af og formanden for præstationsvurderingsorganet for det fælles europæiske luftrum (EUT L, 2025/1815, 15.9.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2025/1815/oj).


BILAG I

UDNÆVNELSE AF STEMMEBERETTIGEDE OG IKKESTEMMEBERETTIGEDE MEDLEMMER OG DERES SUPPLEANTER TIL NETADMINISTRATIONSORGANET

Militæret

Stemmeberettigede medlemmer

Suppleanter

Militære luftfartstjenesteudøvere

Ingen nyudnævnelse

Ingen nyudnævnelse

Militære brugere af luftrummet

Ingen nyudnævnelse

Oberst Marc Dubois*

Frankrigs militære repræsentation ved EU


Ikkestemmeberettiget medlem

Suppleant

Ingen nyudnævnelse

Frederik Rasmussen*

Vicekontorchef, Det fælles europæiske luftrum

GD MOVE, Europa-Kommissionen


Repræsentanter for luftfartstjenesteudøvere i de associerede lande

 

Ikkestemmeberettigede medlemmer

Suppleanter

1. januar til 31. december 2026

Kathryn Leahy*

Driftsdirektør

NATS

Stephen Fox *

Direktør for flyvekontrol

NATS

Vladimir Risteski *

Administrerende direktør for luftfartstjenester

M-NAV GOJSC

Gordana Tegovska *

Leder af Skopje ACC/FMP (områdekontroltjeneste/lufttrafikreguleringsposition)

M-NAV GOJSC


EUROCONTROL

Medlem

Suppleant

Ingen nyudnævnelse

Predrag VRANJKOVIC*

Leder af Strategi, ekstern kontakt og institutionelle relationer

Eurocontrol


Observatører

 

Christophe VIVIER

Kontorchef, Det fælles europæiske luftrum

Det Europæiske Forsvarsagentur

 

 

Athanassios TZIOLAS

Chef for afdelingen for lufttrafik

Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur

 

 

Koen Milis*

Formand for PRB

 

 

Andreas BOSCHEN

Administrerende direktør

SESAR 3-fællesforetagendet

 

 

Mariagrazia LA PISCOPIA

Administrerende direktør

SESAR-implementeringsforvalter

 

 

Repræsentanter markeret med * udnævnes ved denne afgørelse og bør fra denne afgørelses ikrafttræden afløse de personer, der tidligere er blevet udnævnt. Alle andre repræsentanter blev udnævnt ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/3136, som fortsat er i kraft.


BILAG II

UDNÆVNELSE AF FASTE MEDLEMMER AF KRISEKOORDINERINGSCELLEN FOR EUROPÆISK LUFTFART OG DERES SUPPLEANTER

Europa-Kommissionen

Medlem

Suppleant

Ingen nyudnævnelse

Frederik Rasmussen*

Vicekontorchef, Det fælles europæiske luftrum

GD MOVE, Europa-Kommissionen


Militæret

Medlem

Suppleant

Ingen nyudnævnelse

Oberst Marc Dubois*

Frankrigs militære repræsentation ved EU


Luftfartstjenesteudøverne

Medlem

Suppleant

Enrico PARINI*

CANSO

Ingen nyudnævnelse

Repræsentanter markeret med * udnævnes ved denne afgørelse og bør fra denne afgørelses ikrafttræden afløse de personer, der tidligere er blevet udnævnt. Alle andre repræsentanter blev udnævnt ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/3136, som fortsat er i kraft.


ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2026/298/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)