|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2026/294 |
10.2.2026 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2026/294
af 9. februar 2026
om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2025/1078 for så vidt angår optagelse af kartoffelvirus X (ikke-EU-isolater) på listen over specificerede skadegørere ved indførsel til Unionens område af stiklinger uden rod til plantning af Calibrachoa spp., Petunia spp. og hybrider deraf fra Guatemala
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 af 26. oktober 2016 om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013, (EU) nr. 652/2014 og (EU) nr. 1143/2014 og om ophævelse af Rådets direktiv 69/464/EØF, 74/647/EØF, 93/85/EØF, 98/57/EF, 2000/29/EF, 2006/91/EF og 2007/33/EF (1), særlig artikel 42a, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/1078 (2) blev der fastsat en undtagelse fra gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 (3) vedrørende indførsel til Unionens område af stiklinger uden rod til plantning af Calibrachoa spp., Petunia spp. og hybrider deraf fra Guatemala. |
|
(2) |
Den 9. oktober 2025 offentliggjorde Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) et tillæg til sin videnskabelige udtalelse om risikovurderingen af Petunia spp.- og Calibrachoa spp.-planter uden rod fra Guatemala (4), da ny dokumentation bekræftede forekomsten af kartoffelvirus X (ikke-EU-isolater) i Guatemala. På det grundlag blev det virus medtaget som en skadegører, der er relevant for stiklinger uden rod til plantning af Petunia spp., Calibrachoa spp. og hybrider deraf produceret i Guatemala. |
|
(3) |
Ikke-EU-isolater af kartoffelvirus X bør derfor medtages i definitionen af de i artikel 1, nr. 1), i gennemførelsesforordning (EU) 2025/1078 specificerede skadegørere. |
|
(4) |
Af hensyn til den plantesundhedsmæssige beskyttelse af Unionens område bør de respektive bestemmelser i gennemførelsesforordning (EU) 2025/1078 vedrørende prøveudtagning, molekylær testning og inspektion af de specificerede planter derfor ændres for også at imødegå risikoen for dette virus. |
|
(5) |
Gennemførelsesforordning (EU) 2025/1078 bør derfor ændres. |
|
(6) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2025/1078
I gennemførelsesforordning (EU) 2025/1078 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Artikel 1, nr. 1), affattes således:
|
|
2) |
Artikel 3, stk. 4, første afsnit, affattes således: »Planter med rod, eller som er dyrket fra de specificerede planter, opbevares separat fra alle andre planter, som er modtagelige for de specificerede skadegørere. De skal underkastes officielle inspektioner mindst én gang, inden de flyttes første gang ud af den pågældende professionelle operatørs anlæg og så tæt som muligt på tidspunktet for deres flytning. Disse inspektioner skal, hvis der er mistanke om en infektion, omfatte prøveudtagning og molekylær testning for Pepper golden mosaic virus, Pepper huasteco yellow vein virus, kartoffelvirus X (ikke-EU-isolater), Squash leaf curl virus og Tomato severe leaf curl virus.« |
|
3) |
Bilag I ændres således:
|
Artikel 2
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 9. februar 2026.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 317 af 23.11.2016, s. 4, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/2031/oj.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/1078 af 2. juni 2025 om en undtagelse fra gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 vedrørende indførsel til Unionens område af stiklinger uden rod til plantning af Calibrachoa spp., Petunia spp. og hybrider deraf fra Guatemala (EUT L, 2025/1078, 3.6.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/1078/oj).
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 af 28. november 2019 om ensartede betingelser for gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 for så vidt angår beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 690/2008 og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 (EUT L 319 af 10.12.2019, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2019/2072/oj).
(4) EFSA PLH Panel (EFSA's ekspertpanel for plantesundhed), 2024, Commodity risk assessment of Petunia spp. and Calibrachoa spp. unrooted cuttings from Guatemala. EFSA Journal 2024;22:e8544, https://doi.org/10.2903/j.efsa.2024.8544.
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2026/294/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)