|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2026/215 |
30.1.2026 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2026/215
af 29. januar 2026
om ændring af bilag II og V til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for så vidt angår maksimalgrænseværdierne for dimoxystrobin, ethephon og propamocarb i eller på visse produkter
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (1), særlig artikel 14, stk. 1, litra a), artikel 18, stk. 1, litra b), og artikel 49, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Der er i bilag II til forordning (EF) nr. 396/2005 fastsat maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer (»MRL'er«) af dimoxystrobin, ethephon og propamocarb. |
|
(2) |
Godkendelsen af aktivstoffet dimoxystrobin blev ikke fornyet ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1436 (2). Alle eksisterende godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder dette aktivstof, er blevet kaldt tilbage. Der findes ingen MRL'er baseret på Codex-maksimalgrænseværdier (»CXL'er«) eller anmodninger om importtolerancer for dimoxystrobin. De MRL'er, der er fastsat for dette aktivstof i bilag II til forordning (EF) nr. 396/2005, jf. artikel 17 i forordning (EF) nr. 396/2005, sammenholdt med samme forordnings artikel 14, stk. 1, litra a), bør derfor udgå. MRL'er for alle produkter bør fastsættes til den produktspecifikke LOD i bilag V til nævnte forordning. Eftersom MRL'er for alle produkter derudover bør fastsættes til de produktspecifikke LOD'er, er der ikke længere behov for bekræftende data. Derfor bør alle fodnoter, der indeholder anmodninger om bekræftende data, udgå. |
|
(3) |
Godkendelsen af aktivstoffet ethephon blev fornyet ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/2591 (3). I forbindelse med fornyelsen af godkendelsen af ethephon offentliggjorde Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet den 31. januar 2023 sin konklusion med forslag om at sænke det eksisterende acceptable daglige indtag ("ADI") fra 0,03 mg/kg til 0,02 mg/kg kropsvægt pr. dag. Autoriteten blev derfor bedt om at gennemgå (4) alle MRL'er for ethephon på baggrund af det lavere ADI. Derudover foreslog autoriteten en ny definition af restkoncentration til håndhævelse i korn som »summen af frie ethephoner og ethephonkonjugater, udtrykt som ethephon« i stedet for den gældende definition af restkoncentration »ethephon«. Kommissionen finder denne nye definition af restkoncentration hensigtsmæssig. |
|
(4) |
MRL'erne for ethephon i valnødder, blåbær, ananas, byg, rug og hvede (5) er baseret på tilbagekaldte CXL'er og bør tages i betragtning. Autoriteten identificerede reviderede MRL'er, undtagen for blåbær, for hvilke der ikke foreligger yderligere data. MRL'en for valnødder bør derfor fastholdes, og MRL'en for ananas bør sænkes i bilag II til forordning (EF) nr. 396/2005. Vedrørende MRL'erne for byg, rug og hvede konkluderede autoriteten desuden, at nogle oplysninger ikke var tilgængelige, og at der var behov for yderligere overvejelser blandt de ansvarlige for risikostyringen. Eftersom der ikke er nogen risiko for forbrugerne, bør MRL'erne for de nævnte produkter fastsættes i bilag II til forordning (EF) nr. 396/2005 enten på det eksisterende niveau eller på det niveau, autoriteten har peget på. Derudover kunne det ikke udelukkes, at den akutte referencedosis (»ARfD«) for ethephon ville blive overskredet i blåbær. MRL'en for blåbær bør sænkes i bilag II til forordning (EF) nr. 396/2005 til LOD'en. |
|
(5) |
MRL'erne for ethephon i hasselnødder, kirsebær, figner, spiseoliven, alm. kaki/daddelblommer/sharonfrugter, tomater og oliven til oliefremstilling bør fastholdes på det nuværende niveau i bilag II til forordning (EF) nr. 396/2005. |
|
(6) |
Autoriteten konkluderede endvidere, at der manglede visse oplysninger vedrørende MRL'erne for pærer, spisedruer, druer til vinfremstilling, bomuldsfrø, muskel, fedt, lever, nyre og andre spiselige slagtebiprodukter bortset fra lever og nyre (svin, kvæg, får, geder, dyr af hestefamilien, fjerkræ og andre opdrættede landdyr), mælk og fugleæg, og at der var behov for yderligere overvejelser blandt de ansvarlige for risikostyringen. Eftersom der ikke er nogen risiko for forbrugerne, bør MRL'erne for de nævnte produkter fastsættes i bilag II til forordning (EF) nr. 396/2005 enten på det eksisterende niveau eller på det niveau, autoriteten har peget på. Disse MRL'er vil blive taget op til revision, revisionen vil tage hensyn til de oplysninger, der foreligger senest to år efter offentliggørelsen af nærværende forordning. |
|
(7) |
Derudover bør MRL'en for ethephon i blommer i bilag II til forordning (EF) nr. 396/2005 fastholdes på det nuværende niveau baseret på den anvendelse, der er godkendt i Frankrig, og som blev meddelt i løbet af beslutningsprocessen. |
|
(8) |
Autoriteten konkluderede desuden, at det ikke kunne udelukkes, at ARfD'en af ethephon ville blive overskredet i æbler. De ansvarlige for risikostyringen foreslog derfor at sænke MRL'en for æbler på grundlag af en mindre kritisk og mere sikker anden praksis for god landbrugspraksis. Den gældende MRL for ethephon i æbler i bilag II til forordning (EF) nr. 396/2005 bør derfor sænkes. |
|
(9) |
For propamocarb offentliggjorde autoriteten den 24. november 2023 en begrundet udtalelse om ændring af den eksisterende maksimalgrænseværdi i honning (6). Autoriteten fandt i sin begrundede udtalelse, at det ikke kunne udelukkes, at ARfD'en ville blive overskredet for havesalat. Autoriteten offentliggjorde den 26. maj 2025 (7) en erklæring med forslag om en MRL baseret på den mindre kritiske og mere sikre anden praksis for god landbrugspraksis, som er fuldt understøttet af data. MRL'en for propamocarb i havesalat i bilag II til forordning (EF) nr. 396/2005 bør derfor sænkes. |
|
(10) |
Kommissionen har rådført sig med EU-referencelaboratorierne for restkoncentrationer af pesticider om behovet for at ændre visse LOD'er. For alle de aktivstoffer, der er omfattet af denne forordning, foreslog laboratorierne produktspecifikke LOD'er, som er analytisk opnåelige. |
|
(11) |
Unionens handelspartnere er gennem Verdenshandelsorganisationen blevet hørt om de nye MRL'er, og deres bemærkninger er taget i betragtning. |
|
(12) |
Forordning (EF) nr. 396/2005 bør derfor ændres. |
|
(13) |
For at produkter kan markedsføres, forarbejdes og forbruges normalt, bør denne forordning ikke finde anvendelse på produkter, der er markedsført i Unionen, inden de ændrede MRL'er træder i kraft, og for hvilke der foreligger oplysninger om, at der er opretholdt et højt forbrugerbeskyttelsesniveau. Dette gælder for alle produkter undtagen ethephon i eller på æbler og blåbær og propamocarb i eller på havesalat. |
|
(14) |
Inden de ændrede MRL'er træder i kraft, bør medlemsstaterne, tredjelande og fødevarevirksomhedsledere have en rimelig frist til at tilpasse sig, så de kan opfylde de krav, som ændringen af MRL'erne medfører. |
|
(15) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag II og V til forordning (EF) nr. 396/2005 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Forordning (EF) nr. 396/2005 finder stadig anvendelse i den ordlyd, den havde, før den blev ændret ved nærværende forordning, på produkter, der er markedsført i Unionen inden den 19. august 2026, undtagen for ethephon i eller på æbler og for propamocarb i eller på havesalat.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse fra den 19. august 2026.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 29. januar 2026.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 70 af 16.3.2005, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2005/396/oj.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1436 af 10. juli 2023 om ikke at forny godkendelsen af aktivstoffet dimoxystrobin, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009, og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/408 (EUT L 176 af 11.7.2023, s. 10, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2023/1436/oj).
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/2591 af 21. november 2023 om fornyelse af godkendelsen af aktivstoffet ethephon, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009, og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (EUT L, 2023/2591, 22.11.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2023/2591/oj).
(4) Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet: Statement on targeted review of the maximum residue levels (MRLs) for ethephon (EFSA Journal, 22(4), e8757).
(5) Det fælles FAO/WHO-program for fødevarestandarder, Codex Alimentarius-Kommissionen. REP16/PR, Tillæg III. 39. samling. Rom, Italien, den 27. juni-1. juli 2016.
(6) Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet: Reasoned opinion on modification of the existing maximum residue level for propamocarb in honey (EFSA Journal, 21(11), e8422).
(7) Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet: Statement on the MRL for propamocarb in lettuces (EFSA Journal, 2025;23:e9455).
BILAG
I bilag II og V til forordning (EF) nr. 396/2005 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Bilag II ændres således:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
2) |
I bilag V tilføjes følgende kolonne for dimoxystrobin: »Pesticidrester og maksimalgrænseværdier (mg/kg)
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
(*1) Angiver bestemmelsesgrænseværdien.
(1) Bilag I indeholder en fuldstændig liste over vegetabilske og animalske produkter, som der er fastsat MRL'er for.
(*2) Angiver bestemmelsesgrænseværdien.
(2) Bilag I indeholder en fuldstændig liste over vegetabilske og animalske produkter, som der er fastsat MRL'er for.
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2026/215/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)