2.1.

2.2.

2.3.

2.4.

2.5.

2.6.

2.7.

5.1.

5.2.

5.3.

5.4.

5.5.

5.6.

5.7.

5.8.

6.1.

6.2.

6.3.

6.4.

6.5.

6.6.

6.7.

6.8.

7.1.

7.2.

7.3.

7.4.

7.5.

7.6.

a)

forretningsprocesmodeller

b)

dataskemaer.

Anmodning om den europæiske betalingspåbudsprocedure

Behandling efter den europæiske betalingspåkravsprocedure

Forløb efter et europæisk betalingspåkrav

Versionering

Der skal medtages en versionsattribut for at lette forvaltningen af versionering af skemaer. Dette vil gøre det muligt at ajourføre skemaet i fremtidige iterationer i henhold til de forretningsmæssige krav og angive, om den nye version er bagudkompatibel, når der indføres nye funktioner eller forbedringer.

Skematisk erklæring og metadata

Hvis det er relevant, skal skemaet gøre brug af relevante standarder eller glossarer, der anvendes af e-CODEX for at sikre interoperabilitet, og som er nødvendige for en korrekt validering af de elementer og typer, der er defineret i det pågældende skema. Dette kunne f.eks. omfatte:

Hvor det er relevant, kan skemaer også omfatte relevante ETSI-standarder for at gøre brug af deres definitioner.

Anmærkninger og dokumentation

Anmærkninger: Hvert element i skemaet skal typisk ledsages af anmærkninger. Disse giver menneskeligt læsbare oplysninger om elementet og definerer ofte dets formål eller anvendelse på en klar og koncis måde.

Anvendelse og muligheder for tilpasning

Modulopbygget struktur: Hvert afsnit skal konstrueres med en specifik funktionalitet og kan genbruges eller tilpasses uafhængigt. Dette skal gøre skemaet let at tilpasse til forskellige anvendelsestilfælde.

Mulighed for udvidelse: Skemaet skal udformes med henblik på at understøtte medtagelsen af nye elementer eller attributter, hvis der er behov for yderligere oplysninger i fremtiden. Dette skal opnås ved at anvende valgfrie elementer og sekvenser, der kan udvides uden at afvige fra eksisterende implementeringer.

Justerbar struktur: Skemaet skal udformes med henblik på at gøre det muligt at tilføje eller ændre elementer eller datatyper efter behov. Formularens opbygning kan tage højde for ændringer i kravene uden større ændringer i dens design.

Valgfri elementer: En formulars elementer kan markeres som valgfrie, dvs. de kan medtages eller udelades på grundlag af særlige omstændigheder.

Skemaet skal være udformet til at støtte indsamlingen af strukturerede data til specifikke anmodninger.

Ændringer

I udformningen af skemaet skal der lægges vægt på fleksibilitet, modulopbygning og mulighed for nem tilpasning. Muligheden for anvendelse af komplekse og/eller valgfrie elementer skal sikre, at skemaet kan håndtere forskellige scenarier, samtidig med at det forbliver let at ændre og udvide.

—

Skemaets øverste afsnitsniveau skal navngives i overensstemmelse med den specifikke meddelelsestype, der defineres

—

De felter, der er nødvendige for den specifikke meddelelsestype, skal tilføjes og defineres inden for denne struktur, så der sikres en korrekt repræsentation af dataelementerne.

—

Skemaets øverste afsnitsniveau skal navngives i overensstemmelse med den specifikke fritekstmeddelelsestype, der defineres.

—

Skemaet skal definere den nødvendige struktur for fritekstmeddelelsen, samtidig med at der gives mulighed for at tilpasse elementernes placering efter behov

—

De felter, der er nødvendige for den specifikke fritekstmeddelelsestype, skal tilføjes og defineres inden for denne struktur, så der sikres en korrekt repræsentation af dataelementerne.

a)

forretningsprocesmodeller

b)

dataskemaer.

Anmodning om en europæisk småkravsprocedure

Behandling efter den europæiske småkravsprocedure

Efter domsafsigelsen

Versionering

Der skal medtages en versionsattribut for at lette forvaltningen af versionering af skemaer. Dette vil gøre det muligt at ajourføre skemaet i fremtidige iterationer i henhold til de forretningsmæssige krav og angive, om den nye version er bagudkompatibel, når der indføres nye funktioner eller forbedringer.

Skematisk erklæring og metadata

Hvis det er relevant, skal skemaet gøre brug af relevante standarder eller glossarer, der anvendes af e-CODEX for at sikre interoperabilitet, og som er nødvendige for en korrekt validering af de elementer og typer, der er defineret i det pågældende skema. Dette kunne f.eks. omfatte:

Hvor det er relevant, kan skemaer også omfatte relevante ETSI-standarder for at gøre brug af deres definitioner.

Anmærkninger og dokumentation

Anmærkninger: Hvert element i skemaet skal typisk ledsages af anmærkninger. Disse giver menneskeligt læsbare oplysninger om elementet og definerer ofte dets formål eller anvendelse på en klar og koncis måde.

Anvendelse og muligheder for tilpasning

Modulopbygget struktur: Hvert afsnit skal konstrueres med en specifik funktionalitet og kan genbruges eller tilpasses uafhængigt. Dette skal gøre skemaet let at tilpasse til forskellige anvendelsestilfælde.

Mulighed for udvidelse: Skemaet skal udformes med henblik på at understøtte medtagelsen af nye elementer eller attributter, hvis der er behov for yderligere oplysninger i fremtiden. Dette skal opnås ved at anvende valgfrie elementer og sekvenser, der kan udvides uden at afvige fra eksisterende implementeringer.

Justerbar struktur: Skemaet skal udformes med henblik på at gøre det muligt at tilføje eller ændre elementer eller datatyper efter behov. Formularens opbygning kan tage højde for ændringer i kravene uden større ændringer i dens design.

Valgfri elementer: En formulars elementer kan markeres som valgfrie, dvs. de kan medtages eller udelades på grundlag af særlige omstændigheder.

Skemaet skal være udformet til at støtte indsamlingen af strukturerede data til specifikke anmodninger.

Ændringer

I udformningen af skemaet skal der lægges vægt på fleksibilitet, modulopbygning og mulighed for nem tilpasning. Muligheden for anvendelse af komplekse og/eller valgfrie elementer skal sikre, at skemaet kan håndtere forskellige scenarier, samtidig med at det forbliver let at ændre og udvide.

—

Skemaets øverste afsnitsniveau skal navngives i overensstemmelse med den specifikke meddelelsestype, der defineres

—

De felter, der er nødvendige for den specifikke meddelelsestype, skal tilføjes og defineres inden for denne struktur, så der sikres en korrekt repræsentation af dataelementerne.

—

Skemaets øverste afsnitsniveau skal navngives i overensstemmelse med den specifikke fritekstmeddelelsestype, der defineres.

—

Skemaet skal definere den nødvendige struktur for fritekstmeddelelsen, samtidig med at der gives mulighed for at tilpasse elementernes placering efter behov

—

De felter, der er nødvendige for den specifikke fritekstmeddelelsestype, skal tilføjes og defineres inden for denne struktur, så der sikres en korrekt repræsentation af dataelementerne.

a)

forretningsprocesmodeller

b)

dataskemaer.

Procesmodel for udstedelse og overførsel af en europæisk arrestordre

Den udstedende judicielle myndighed udsteder og sender en europæisk arrestordre til den kompetente fuldbyrdende judicielle myndighed i den medlemsstat, hvor den eftersøgte befinder sig (eller menes at befinde sig).

Procesmodel for modtagelse og fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre

Efter modtagelsen af den europæiske arrestordre vurderer den fuldbyrdende judicielle myndighed anmodningen og beslutter, om den eftersøgte person skal overgives til den udstedende stat eller om anmodningen afslås.

Procesmodel for overgivelse af en eftersøgt person

Når den fuldbyrdende judicielle myndighed beslutter at overgive den eftersøgte person, underretter den fuldbyrdende judicielle myndighed den udstedende stats myndigheder herom. Denne forretningsproces omhandler også betinget overgivelse og udsættelse samt transit gennem en anden medlemsstats område, hvor det er relevant.

Procesmodel for afslag på anmodning om overgivelse af en eftersøgt person

Når den fuldbyrdende judicielle myndighed beslutter at give afslag på en anmodning om overgivelse af en eftersøgt person, underretter denne myndighed den udstedende stats judicielle myndighed herom.

Procesmodel for tilbagetrækning af en europæisk arrestordre

Hvis den udstedende judicielle myndighed beslutter at trække den europæiske arrestordre tilbage, underretter den den fuldbyrdende judicielle myndighed, der hvor den eftersøgte er blevet anholdt, herom. Tilbagetrækningen kan finde sted, efter at den europæiske arrestordre er udstedt og overført, indtil overgivelsen har fundet sted.

Procesmodel for retsforfølgning for andre lovovertrædelser

Hvis en udstedende judiciel myndighed agter at retsforfølge en eftersøgt person for andre lovovertrædelser (jf. artikel 27 i rammeafgørelse 2002/584/JHA), og forudsat at der ikke er tale om et formodet samtykke i henhold til artikel 27, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584/JHA, fremsætter den udstedende judicielle myndighed en anmodning som omhandlet i artikel 27, stk. 4, i rammeafgørelse 2002/584/JHA.

Procesmodel for overgivelse til et tredjeland

Et tredjeland kan anmode om overgivelse af en person, der tidligere er blevet overgivet fra en medlemsstat til en anden. I sådanne tilfælde skal den sidste fuldbyrdende stat give sit samtykke.

Procesmodel for udlevering til et tredjeland

I henhold til artikel 28, stk. 4, kan en person, der er overgivet på grundlag af en europæisk arrestordre, ikke udleveres til et tredjeland uden samtykke fra myndigheden i den medlemsstat, der har overgivet den pågældende.

Versionering

Der skal medtages en versionsattribut for at lette forvaltningen af versionering af skemaer. Dette vil gøre det muligt at ajourføre skemaet i fremtidige iterationer i henhold til de forretningsmæssige krav og angive, om den nye version er bagudkompatibel, når der indføres nye funktioner eller forbedringer.

Skematisk erklæring og metadata

Hvis det er relevant, skal skemaet gøre brug af relevante standarder eller glossarer, der anvendes af e-CODEX for at sikre interoperabilitet, og som er nødvendige for en korrekt validering af de elementer og typer, der er defineret i det pågældende skema. Dette kunne f.eks. omfatte:

Hvor det er relevant, kan skemaer også omfatte relevante ETSI-standarder for at gøre brug af deres definitioner.

Anmærkninger og dokumentation

Anmærkninger: Hvert element i skemaet skal typisk ledsages af anmærkninger. Disse giver menneskeligt læsbare oplysninger om elementet og definerer ofte dets formål eller anvendelse på en klar og koncis måde.

Anvendelse og muligheder for tilpasning

Modulopbygget struktur: Hvert afsnit skal konstrueres med en specifik funktionalitet og kan genbruges eller tilpasses uafhængigt. Dette skal gøre skemaet let at tilpasse til forskellige anvendelsestilfælde.

Mulighed for udvidelse: Skemaet skal udformes med henblik på at understøtte medtagelsen af nye elementer eller attributter, hvis der er behov for yderligere oplysninger i fremtiden. Dette skal opnås ved at anvende valgfrie elementer og sekvenser, der kan udvides uden at afvige fra eksisterende implementeringer.

Justerbar struktur: Skemaet skal udformes med henblik på at gøre det muligt at tilføje eller ændre elementer eller datatyper efter behov. Formularens opbygning kan tage højde for ændringer i kravene uden større ændringer i dens design.

Valgfri elementer: En formulars elementer kan markeres som valgfrie, dvs. de kan medtages eller udelades på grundlag af særlige omstændigheder.

Skemaet skal være udformet til at støtte indsamlingen af strukturerede data til specifikke anmodninger.

Ændringer

I udformningen af skemaet skal der lægges vægt på fleksibilitet, modulopbygning og mulighed for nem tilpasning. Muligheden for anvendelse af komplekse og/eller valgfrie elementer skal sikre, at skemaet kan håndtere forskellige scenarier, samtidig med at det forbliver let at ændre og udvide.

—

Skemaets øverste afsnitsniveau skal navngives i overensstemmelse med den specifikke meddelelsestype, der defineres

—

De felter, der er nødvendige for den specifikke meddelelsestype, skal tilføjes og defineres inden for denne struktur, så der sikres en korrekt repræsentation af dataelementerne.

—

Skemaets øverste afsnitsniveau skal navngives i overensstemmelse med den specifikke fritekstmeddelelsestype, der defineres.

—

Skemaet skal definere den nødvendige struktur for fritekstmeddelelsen, samtidig med at der gives mulighed for at tilpasse elementernes placering efter behov

—

De felter, der er nødvendige for den specifikke fritekstmeddelelsestype, skal tilføjes og defineres inden for denne struktur, så der sikres en korrekt repræsentation af dataelementerne.

a)

forretningsprocesmodeller

b)

dataskemaer.

—

Udstedelse og overførsel af en europæisk efterforskningskendelse (bilag A): den udstedende myndighed udsteder en europæisk efterforskningskendelse og overfører den til den fuldbyrdende myndighed (eventuelt gennem den udpegede centrale myndighed)

—

Fremsendelse af yderligere oplysninger: den udstedende myndighed giver den fuldbyrdende myndighed yderligere oplysninger (eventuelt gennem den udpegede centrale myndighed)

—

Ændring af en europæisk efterforskningskendelse (bilag A): den udstedende myndighed erstatter den oprindelige europæiske efterforskningskendelse med en ændret europæisk efterforskningskendelse og overfører den til den fuldbyrdende myndighed (eventuelt gennem den udpegede centrale myndighed)

—

Udstedelse og overførsel af en supplerende europæisk efterforskningskendelse (bilag A): den udstedende myndighed udsteder en europæisk efterforskningskendelse, der supplerer en tidligere europæisk efterforskningskendelse og overfører den til den fuldbyrdende myndighed (eventuelt gennem den udpegede centrale myndighed)

—

Fremsendelse af en meddelelse: den udstedende myndighed fremsender en meddelelse om de retsmidler, der gøres gældende mod udstedelsen af en europæisk efterforskningskendelse, til den fuldbyrdende myndighed (eventuelt gennem den udpegede centrale myndighed)

—

Tilbagetrækning af en europæisk efterforskningskendelse: den udstedende myndighed underretter den fuldbyrdende myndighed om tilbagetrækningen af en europæisk efterforskningskendelse i sin helhed (eventuelt gennem den udpegede centrale myndighed)

—

Anmodning om en statusopdatering: den udstedende myndighed anmoder den fuldbyrdende myndighed (eventuelt gennem den udpegede centrale myndighed) om en statusopdatering om udviklingen i anerkendelsen og fuldbyrdelsen af en europæisk efterforskningskendelse

—

Fremsendelse og modtagelse af enhver anden kommunikation, der er nødvendig i forbindelse med en europæisk efterforskningskendelse, til/fra den fuldbyrdende myndighed eller, hvor det er relevant, til/fra den udpegede centrale myndighed.

—

Modtagelse af en europæisk efterforskningskendelse og afsendelse af en bekræftelse på modtagelse (bilag B): den fuldbyrdende myndighed modtager den udstedte europæiske efterforskningskendelse fra den udstedende myndighed og sender en bekræftelse på modtagelsen (eventuelt gennem den udpegede centrale myndighed). I tilfælde af videresendelse af en europæisk efterforskningskendelse gælder denne forpligtelse både for den myndighed, der oprindeligt modtog den europæiske efterforskningskendelse, herunder den udpegede centrale myndighed, og for den myndighed, som den europæiske efterforskningskendelse blev videresendt til

—

Videresendelse af en europæisk efterforskningskendelse og underretning af den udstedende myndighed om videresendelsen (bilag B): hvis den myndighed, der modtog den europæiske efterforskningskendelse, ikke er den kompetente myndighed eller kun er delvis kompetent, eller hvis den udpegede centrale myndighed modtager den europæiske efterforskningskendelse (hvis det er relevant), videresendes den europæiske efterforskningskendelse til den kompetente fuldbyrdende myndighed i fuldbyrdelsesstaten, og den myndighed, der videresender den europæiske efterforskningskendelse, underretter uden udstedende myndighed om videresendelsen (hvis det er relevant gennem den udpegede centrale myndighed)

—

Returnering af en europæisk efterforskningskendelse: hvis en europæisk efterforskningskendelse ikke er udstedt af en udstedende myndighed som angivet i artikel 2, litra c), i direktiv 2014/41/EU, returnerer den fuldbyrdende myndighed den europæiske efterforskningskendelse til den udstedende myndighed (eventuelt gennem den udpegede centrale myndighed)

—

Fremsendelse af en meddelelse: den fuldbyrdende myndighed underretter den udstedende myndighed om en given situation i henhold til følgende bestemmelser i direktiv 2014/41/EU: betragtning 22, artikel 10, stk. 4 og 5, artikel 12, stk. 5 og 6, artikel 14, stk. 5, artikel 15, artikel 16, stk. 2, litra a), b) og c), artikel 16, stk. 3, litra b), artikel 19, stk. 2, artikel 32, stk. 2, og 5, (hvor det er relevant gennem den udpegede centrale myndighed)

—

Anmodning om yderligere oplysninger: den fuldbyrdende myndighed anmoder den udstedende myndighed om yderligere oplysninger (eventuelt gennem den udpegede centrale myndighed)

—

Oplysning om fremskridt angående en europæisk efterforskningskendelse: den fuldbyrdende myndighed underretter den udstedende myndighed om fremskridtene med anerkendelsen og fuldbyrdelsen af den europæiske efterforskningskendelse (eventuelt gennem den udpegede centrale myndighed)

—

Fremsendelse af resultaterne af fuldbyrdelsen af en europæisk efterforskningskendelse: den fuldbyrdende myndighed sender resultaterne af fuldbyrdelsen af den europæiske efterforskningskendelse (enten helt eller delvist) til den udstedende myndighed (eventuelt gennem den udpegede centrale myndighed)

—

Afslag på en europæisk efterforskningskendelse: den fuldbyrdende myndighed underretter den udstedende myndighed om afslag på en europæisk efterforskningskendelse (eventuelt gennem den udpegede centrale myndighed)

—

Afslutning af proceduren, når den udstedende myndighed har trukket en europæisk efterforskningskendelse tilbage

—

Fremsendelse og modtagelse af enhver anden kommunikation, der er nødvendig i forbindelse med en europæisk efterforskningskendelse, til/fra den udstedende myndighed eller, hvor det er relevant, til/fra den udpegede centrale myndighed.

—

Udstedelse og overførsel af en anmodning om transit: den transitanmodende myndighed (en myndighed i den udstedende stat, der er kompetent til at udstede en transitanmodning) udsteder en transitanmodning og overfører den til den transitudstedende myndighed (en myndighed i transitmedlemsstaten, der er kompetent til at udstede transittilladelser).

—

Fremsendelse af yderligere oplysninger: den transitanmodende myndighed giver den transittildelende myndighed yderligere oplysninger

—

Tilbagetrækning af en anmodning om transit: den transitanmodende myndighed underretter den transittildelende myndighed om, at anmodningen om transit trækkes helt tilbage.

—

Fremsendelse og modtagelse af enhver anden meddelelse, der er nødvendig i forbindelse med anmodningen om transit, til/fra den transittildelende myndighed.

—

Modtagelse af en anmodning om transit: den transittildelende myndighed modtager en transitanmodning fra den transitanmodende myndighed

—

Videresendelse af en anmodning om transit: hvis den myndighed, der modtog transitanmodningen, ikke er den kompetente myndighed, videresender den transitanmodningen til den kompetente transittildelende myndighed

—

Anmodning om yderligere oplysninger: den transittildelende myndighed anmoder om yderligere oplysninger fra den transitanmodende myndighed

—

Send et svar på anmodningen om transit: den transittildelende myndighed sender svaret på transitanmodningen (med oplysning om sin afgørelse om, hvorvidt transit tillades) til den transitanmodende myndighed

—

Afslutning af proceduren, når den transitanmodende myndighed trækker anmodningen om transit tilbage

—

Fremsendelse og modtagelse af enhver anden meddelelse, der er nødvendig i forbindelse med anmodningen om transit, til/fra den transitanmodende myndighed.

—

Udstedelse og overførsel af en meddelelse om aflytning af telekommunikation (bilag C): den kompetente myndighed i den aflyttende medlemsstat udsteder en meddelelse om aflytning af telekommunikation og overfører den til den underrettede medlemsstat

—

Fremsendelse af yderligere oplysninger: den kompetente myndighed i den aflyttende medlemsstat giver den kompetente myndighed i den underrettede medlemsstat yderligere oplysninger

—

Ændring af en meddelelse om aflytning af telekommunikation (bilag C): den kompetente myndighed i den aflyttende medlemsstat erstatter den oprindelige meddelelse om aflytning af telekommunikation med en ændret meddelelse om aflytning af telekommunikation og overfører denne til den kompetente myndighed i den underrettede medlemsstat

—

Tilbagetrækning af en meddelelse om aflytning af telekommunikation: den kompetente myndighed i den aflyttende medlemsstat underretter den kompetente myndighed i den underrettede medlemsstat om, at meddelelsen om aflytning af telekommunikation trækkes helt tilbage

—

Fremsendelse og modtagelse af enhver anden form for kommunikation, der er nødvendig i forbindelse med en meddelelse om aflytning af telekommunikation, til/fra den kompetente myndighed i den underrettede medlemsstat.

—

Modtagelse af en meddelelse om aflytning af telekommunikation: den kompetente myndighed i den underrettede medlemsstat modtager en meddelelse om aflytning af telekommunikation fra den kompetente myndighed i den aflyttende medlemsstat

—

Videresendelse af en anmodning om aflytning af telekommunikation: hvis den myndighed, der modtog meddelelsen om aflytning af telekommunikation, ikke er den kompetente myndighed, videresender den meddelelsen om aflytning af telekommunikation til den kompetente myndighed i den underrettede medlemsstat

—

Anmodning om yderligere oplysninger: den kompetente myndighed i den underrettede medlemsstat anmoder om yderligere oplysninger fra den kompetente myndighed i den aflyttende medlemsstat

—

Fremsendelse af en meddelelse: den kompetente myndighed i den underrettede medlemsstat sender en meddelelse til den kompetente myndighed i den aflyttende medlemsstat, med oplysning om en afgørelse om, at aflytningen ikke må foretages eller skal bringes til ophør, og om nødvendigt om, at alt materiale, der allerede er blevet aflyttet, mens den person, der er genstand for aflytningen, befandt sig på dens område, ikke må anvendes eller kun må anvendes på betingelser, som denne medlemsstat fastsætter

—

Afslutning af processen, når den kompetente myndighed i den aflyttende medlemsstat, trækker anmodning om aflytning af telekommunikation tilbage

—

Fremsendelse og modtagelse af enhver anden form for kommunikation, der er nødvendig i forbindelse med en meddelelse om aflytning af telekommunikation, til/fra den kompetente myndighed i den aflyttende medlemsstat.

Versionering

Der skal medtages en versionsattribut for at lette forvaltningen af versionering af skemaer. Dette vil gøre det muligt at ajourføre skemaet i fremtidige iterationer i henhold til de forretningsmæssige krav og angive, om den nye version er bagudkompatibel, når der indføres nye funktioner eller forbedringer.

Skematisk erklæring og metadata

Hvis det er relevant, skal skemaet gøre brug af relevante standarder eller glossarer, der anvendes af e-CODEX for at sikre interoperabilitet, og som er nødvendige for en korrekt validering af de elementer og typer, der er defineret i det pågældende skema. Dette kunne f.eks. omfatte:

Hvor det er relevant, kan skemaer også omfatte relevante ETSI-standarder for at gøre brug af deres definitioner.

Anmærkninger og dokumentation

Anmærkninger: Hvert element i skemaet skal typisk ledsages af anmærkninger. Disse giver menneskeligt læsbare oplysninger om elementet og definerer ofte dets formål eller anvendelse på en klar og koncis måde.

Anvendelse og muligheder for tilpasning

Modulopbygget struktur: Hvert afsnit skal konstrueres med en specifik funktionalitet og kan genbruges eller tilpasses uafhængigt. Dette skal gøre skemaet let at tilpasse til forskellige anvendelsestilfælde.

Mulighed for udvidelse: Skemaet skal udformes med henblik på at understøtte medtagelsen af nye elementer eller attributter, hvis der er behov for yderligere oplysninger i fremtiden. Dette kan opnås ved at anvende valgfrie elementer og sekvenser, der kan udvides uden at afvige fra eksisterende implementeringer.

Justerbar struktur: Skemaet skal udformes med henblik på at gøre det muligt at tilføje eller ændre elementer eller datatyper efter behov. Formularens opbygning kan tage højde for ændringer i kravene uden større ændringer i dens design.

Valgfri elementer: Mange af en formulars elementer kan markeres som valgfrie, dvs. de kan medtages eller udelades på grundlag af særlige omstændigheder.

Skemaet skal være udformet til at støtte indsamlingen af strukturerede data til specifikke anmodninger.

Ændringer

I udformningen af skemaet skal der lægges vægt på fleksibilitet, modulopbygning og mulighed for nem tilpasning. Muligheden for anvendelse af komplekse og/eller valgfrie elementer skal sikre, at skemaet kan håndtere forskellige scenarier, samtidig med at det forbliver let at ændre og udvide.

—

Skemaets øverste afsnitsniveau skal navngives i overensstemmelse med den specifikke meddelelsestype, der defineres

—

De felter, der er nødvendige for den specifikke meddelelsestype, skal tilføjes og defineres inden for denne struktur, så der sikres en korrekt repræsentation af dataelementerne.

—

Skemaets øverste afsnitsniveau skal navngives i overensstemmelse med den specifikke fritekstmeddelelsestype, der defineres.

—

Skemaet skal definere den nødvendige struktur for fritekstmeddelelsen, samtidig med at der gives mulighed for at tilpasse elementernes placering efter behov

—

De felter, der er nødvendige for den specifikke fritekstmeddelelsestype, skal tilføjes og defineres inden for denne struktur, så der sikres en korrekt repræsentation af dataelementerne.

a)

forretningsprocesmodeller

b)

dataskemaer.

—

Udstedelse og overførsel af en indefrysningskendelse: den udstedende myndighed udsteder en indefrysningskendelse og sender den respektive indefrysningsattest (herunder en (bekræftet) kopi af eller en digital original af indefrysningskendelsen, hvis fuldbyrdelsesstaten kræver det) til den eller de relevante fuldbyrdende myndigheder (eventuelt gennem den udpegede centrale myndighed).

—

Fremsendelse af yderligere oplysninger: den udstedende myndighed giver den fuldbyrdende myndighed yderligere oplysninger (eventuelt gennem den udpegede centrale myndighed).

—

Tilbagetrækning af en indefrysningskendelse: hvis indefrysningskendelsen ikke længere kan anerkendes og fuldbyrdes eller ikke længere er gyldig, trækker den udstedende myndighed indefrysningskendelsen tilbage (eventuelt gennem den udpegede centrale myndighed).

—

Besvarelse af anmodning om begrænsning af indfrysningsperioden: den udstedende myndighed besvarer anmodningen om at begrænse indefrysningsperioden.

—

Fremsendelse og modtagelse af enhver anden kommunikation, der er nødvendig i forbindelse med en indefrysningskendelse, til/fra den fuldbyrdende myndighed eller, hvor det er relevant, til/fra den udpegede centrale myndighed.

—

Modtagelse af en indefrysningskendelse: den fuldbyrdende myndighed modtager indefrysningskendelsen (enten direkte eller gennem en central myndighed i fuldbyrdelsesstaten) og skal vurdere anmodningen for at træffe afgørelse om, hvorvidt afgørelsen skal anerkendes og fuldbyrdes.

—

Videresendelse af en indefrysningskendelse: hvis indefrysningskendelsen er blevet overført til en central myndighed i fuldbyrdelsesstaten, videresender denne centrale myndighed indefrysningskendelsen til den korrekte den fuldbyrdende myndighed og underretter den udstedende myndighed herom.

—

Anmodning om yderligere oplysninger: den fuldbyrdende myndighed anmoder den udstedende myndighed om yderligere oplysninger (eventuelt gennem den udpegede centrale myndighed).

—

Forlængelse af frister: den fuldbyrdende myndighed underretter den udstedende myndighed om, at den ikke er i stand til at overholde fristerne (eventuelt gennem den udpegede centrale myndighed).

—

Underretning om afgørelse om anerkendelse og fuldbyrdelse: den fuldbyrdende myndighed anerkender en overført indefrysningskendelse (enten helt eller delvist). Den træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for fuldbyrdelsen, og underretter den udstedende myndighed om sin afgørelse (eventuelt gennem den udpegede centrale myndighed). Fuldbyrdelsen kan udsættes af en af de lovbestemte grunde.

—

Underretning om udsættelse: den fuldbyrdende myndighed underretter den udstedende myndighed om udsættelsen af indefrysningskendelsen (enten direkte eller gennem en central myndighed).

—

Underretning om retsmidler: den fuldbyrdende myndighed underretter den udstedende myndighed om påberåbte retsmidler (enten direkte eller gennem en central myndighed).

—

Fremsendelse af en fuldbyrdelsesrapport: efter fuldbyrdelse af indefrysningskendelsen sender den fuldbyrdende myndighed fuldbyrdelsesrapporten til den udstedende myndighed (enten direkte eller gennem en central myndighed).

—

Anmodning om begrænsning af indfrysningsperioden: den fuldbyrdende myndighed kan når som helst efter fuldbyrdelsen af en afgørelse om indefrysning sende en anmodning til den udstedende myndighed om at begrænse indefrysningsperioden.

—

Underretning om, at fuldbyrdelse ikke er mulig: den fuldbyrdende myndighed underretter den udstedende myndighed om, at det ikke er muligt at fuldbyrde indefrysningsattesten-/kendelsen (enten direkte eller gennem en central myndighed).

—

Underretning om afgørelse om ikke at anerkende eller fuldbyrde: den fuldbyrdende myndighed underretter den udstedende myndighed om sin beslutning om ikke at anerkende eller fuldbyrde indefrysningskendelsen (enten direkte eller gennem en central myndighed).

—

Afslutning af proceduren, når den udstedende myndighed trækker en indefrysningskendelse tilbage (eventuelt gennem den udpegede centrale myndighed).

—

Fremsendelse og modtagelse af enhver anden kommunikation, der er nødvendig i forbindelse med en indefrysningskendelse, til/fra den udstedende myndighed eller, hvor det er relevant, til/fra den udpegede centrale myndighed.

—

Udstedelse og overførsel af en konfiskationskendelse: den udstedende myndighed udsteder en konfiskationskendelse og sender den respektive konfiskationsattest (herunder en kopi eller en digital original af konfiskationskendelsen, hvis fuldbyrdelsesstaten kræver det) til den eller de relevante fuldbyrdende myndigheder (eventuelt gennem den udpegede centrale myndighed).

—

Fremsendelse af yderligere oplysninger: den udstedende myndighed giver den fuldbyrdende myndighed yderligere oplysninger (eventuelt gennem den udpegede centrale myndighed).

—

Tilbagetrækning af en konfiskationskendelse: hvis konfiskationskendelsen ikke længere kan fuldbyrdes eller ikke længere er gyldig, trækker den udstedende myndighed konfiskationskendelsen tilbage (eventuelt gennem den udpegede centrale myndighed).

—

Fremsendelse og modtagelse af enhver anden kommunikation, der er nødvendig i forbindelse med en konfiskationsattest/-kendelse, til/fra den fuldbyrdende myndighed eller, hvor det er relevant, til/fra den udpegede centrale myndighed.

—

Modtagelse af en konfiskationsattest/-kendelse: efter modtagelse af konfiskationskendelsen (enten direkte eller gennem en central myndighed i fuldbyrdelsesstaten) vurderer den fuldbyrdende myndighed anmodningen med henblik på anerkendelse og fuldbyrdelse.

—

Videresendelse af en konfiskationskendelse: hvis konfiskationskendelsen er blevet overført til en central myndighed i fuldbyrdelsesstaten, fremsender denne centrale myndighed konfiskationskendelsen til den korrekte fuldbyrdende myndighed og underretter den udstedende myndighed om fremsendelsen.

—

Anmodning om yderligere oplysninger: den fuldbyrdende myndighed anmoder den udstedende myndighed om yderligere oplysninger (eventuelt gennem den udpegede centrale myndighed).

—

Forlængelse af frister: den fuldbyrdende myndighed underretter den udstedende myndighed om årsagerne til, at fristerne ikke er overholdt, og begge aftaler en passende tidsplan (eventuelt gennem den udpegede centrale myndighed).

—

Underretning om afgørelse om anerkendelse og fuldbyrdelse: den fuldbyrdende myndighed anerkender en overført afgørelse om konfiskation, træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for dens fuldbyrdelse, og underretter den udstedende myndighed om sin afgørelse (enten direkte eller gennem en central myndighed). Fuldbyrdelsen kan udsættes af en af de lovbestemte grunde.

—

Underretning om udsættelse: den fuldbyrdende myndighed underretter den udstedende myndighed om udsættelsen af konfiskationskendelsen (enten direkte eller gennem en central myndighed).

—

Underretning om retsmidler: den fuldbyrdende myndighed underretter den udstedende myndighed om påberåbte retsmidler (enten direkte eller gennem en central myndighed).

—

Fremsendelse af resultater af fuldbyrdelsen: efter fuldbyrdelse af konfiskationskendelsen sender den fuldbyrdende myndighed resultaterne af fuldbyrdelsen til den udstedende myndighed (enten direkte eller gennem en central myndighed).

—

Underretning om, at det ikke er muligt at fuldbyrde konfiskationskendelsen: den fuldbyrdende myndighed underretter den udstedende myndighed om, at det ikke er muligt at fuldbyrde konfiskationskendelsen (eventuelt gennem den udpegede centrale myndighed).

—

Underretning om afgørelse om ikke at anerkende eller fuldbyrde: den fuldbyrdende myndighed underretter den udstedende myndighed om sin beslutning om ikke at anerkende eller fuldbyrde konfiskationskendelsen.

—

Afslutning af proceduren, når den udstedende myndighed tilbagekalder en konfiskationskendelse (eventuelt gennem den udpegede centrale myndighed).

—

Fremsendelse og modtagelse af enhver anden kommunikation, der er nødvendig i forbindelse med en konfiskationskendelse, til/fra den udstedende myndighed eller, hvor det er relevant, til/fra den udpegede centrale myndighed.

Versionering

Der skal medtages en versionsattribut for at lette forvaltningen af versionering af skemaer. Dette vil gøre det muligt at ajourføre skemaet i fremtidige iterationer i henhold til de forretningsmæssige krav og angive, om den nye version er bagudkompatibel, når der indføres nye funktioner eller forbedringer.

Skematisk erklæring og metadata

Hvis det er relevant, skal skemaet gøre brug af relevante standarder og glossarer, der anvendes af e-CODEX for at sikre interoperabilitet, og som er nødvendige for en korrekt validering af de elementer og typer, der er defineret i det pågældende skema. Dette kunne f.eks. omfatte:

Hvor det er relevant, kan skemaer også omfatte relevante ETSI-standarder for at gøre brug af deres definitioner.

Anmærkninger og dokumentation

Anmærkninger: Hvert element i skemaet skal typisk ledsages af anmærkninger. Disse giver menneskeligt læsbare oplysninger om elementet og definerer ofte dets formål eller anvendelse på en klar og koncis måde.

Anvendelse og muligheder for tilpasning

Modulopbygget struktur: Hvert afsnit skal konstrueres med en specifik funktionalitet og kan genbruges eller tilpasses uafhængigt. Dette skal gøre skemaet let at tilpasse til forskellige anvendelsestilfælde.

Mulighed for udvidelse: Skemaet skal udformes med henblik på at understøtte medtagelsen af nye elementer eller attributter, hvis der er behov for yderligere oplysninger i fremtiden. Dette kan opnås ved at anvende valgfrie elementer og sekvenser, der kan udvides uden at afvige fra eksisterende implementeringer.

Justerbar struktur: Skemaet skal udformes med henblik på at gøre det muligt at tilføje eller ændre elementer eller datatyper efter behov. Formularens opbygning kan tage højde for ændringer i kravene uden større ændringer i dens design.

Valgfri elementer: Formularens elementer kan markeres som valgfrie, dvs. de kan medtages eller udelades på grundlag af særlige omstændigheder.

Skemaet skal være udformet til at støtte indsamlingen af strukturerede data til specifikke anmodninger.

Ændringer

I udformningen af skemaet skal der lægges vægt på fleksibilitet, modulopbygning og mulighed for nem tilpasning. Muligheden for anvendelse af komplekse og/eller valgfrie elementer sikrer, at skemaet kan håndtere forskellige scenarier, samtidig med at det forbliver let at ændre og udvide.

—

Skemaets øverste afsnitsniveau skal navngives i overensstemmelse med den specifikke meddelelsestype, der defineres

—

De felter, der er nødvendige for den specifikke meddelelsestype, skal tilføjes og defineres inden for denne struktur, så der sikres en korrekt repræsentation af dataelementerne.

—

Skemaets øverste afsnitsniveau skal navngives i overensstemmelse med den specifikke fritekstmeddelelsestype, der defineres.

—

Skemaet skal definere den nødvendige struktur for fritekstmeddelelsen, samtidig med at der gives mulighed for at tilpasse elementernes placering efter behov

—

De felter, der er nødvendige for den specifikke fritekstmeddelelsestype, skal tilføjes og defineres inden for denne struktur, så der sikres en korrekt repræsentation af dataelementerne.

a)

forretningsprocesmodeller

b)

dataskemaer.

Forkyndelse via det europæiske elektroniske adgangspunkt (EEAP)

Retten forkynder dokumenter for adressaten gennem det europæiske elektroniske adgangspunkt — Retten forkynder dokumenter for adressaten, som enten kvitterer for modtagelsen eller nægter at få dokumenterne forkyndt på grundlag af det anvendte sprog.

Versionering

Der skal medtages en versionsattribut for at lette forvaltningen af versionering af skemaer. Dette vil gøre det muligt at ajourføre skemaet i fremtidige iterationer i henhold til de forretningsmæssige krav og angive, om den nye version er bagudkompatibel, når der indføres nye funktioner eller forbedringer.

Skematisk erklæring og metadata

Hvis det er relevant, skal skemaet gøre brug af relevante standarder eller glossarer, der anvendes af e-CODEX for at sikre interoperabilitet, og som er nødvendige for en korrekt validering af de elementer og typer, der er defineret i det pågældende skema. Dette kunne f.eks. omfatte:

Hvor det er relevant, kan skemaer også omfatte relevante ETSI-standarder for at gøre brug af deres definitioner.

Anmærkninger og dokumentation

Anmærkninger: Hvert element i skemaet skal typisk ledsages af anmærkninger. Disse giver menneskeligt læsbare oplysninger om elementet og definerer ofte dets formål eller anvendelse på en klar og koncis måde.

Anvendelse og muligheder for tilpasning

Modulopbygget struktur: Hvert afsnit skal konstrueres med en specifik funktionalitet og kan genbruges eller tilpasses uafhængigt. Dette skal gøre skemaet let at tilpasse til forskellige anvendelsestilfælde.

Mulighed for udvidelse: Skemaet skal udformes med henblik på at understøtte medtagelsen af nye elementer eller attributter, hvis der er behov for yderligere oplysninger i fremtiden. Dette skal opnås ved at anvende valgfrie elementer og sekvenser, der kan udvides uden at afvige fra eksisterende implementeringer.

Justerbar struktur: Skemaet skal udformes med henblik på at gøre det muligt at tilføje eller ændre elementer eller datatyper efter behov. Formularens opbygning kan tage højde for ændringer i kravene uden større ændringer i dens design.

Valgfri elementer: En formulars elementer kan markeres som valgfrie, dvs. de kan medtages eller udelades på grundlag af særlige omstændigheder.

Skemaet skal være udformet til at støtte indsamlingen af strukturerede data til specifikke anmodninger.

Ændringer

I udformningen af skemaet skal der lægges vægt på fleksibilitet, modulopbygning og mulighed for nem tilpasning. Muligheden for anvendelse af komplekse og/eller valgfrie elementer skal sikre, at skemaet kan håndtere forskellige scenarier, samtidig med at det forbliver let at ændre og udvide.

—

Skemaets øverste afsnitsniveau skal navngives i overensstemmelse med den specifikke meddelelsestype, der defineres

—

De felter, der er nødvendige for den specifikke meddelelsestype, skal tilføjes og defineres inden for denne struktur, så der sikres en korrekt repræsentation af dataelementerne.

—

Skemaets øverste afsnitsniveau skal navngives i overensstemmelse med den specifikke fritekstmeddelelsestype, der defineres.

—

Skemaet skal definere den nødvendige struktur for fritekstmeddelelsen, samtidig med at der gives mulighed for at tilpasse elementernes placering efter behov

—

De felter, der er nødvendige for den specifikke fritekstmeddelelsestype, skal tilføjes og defineres inden for denne struktur, så der sikres en korrekt repræsentation af dataelementerne.

a)

Kommissionen stiller senest fire måneder før anvendelsesdatoen for artikel 3 og 4 i forordning (EU) 2023/2844, jf. nævnte forordnings artikel 26, stk. 3, en version af referencegennemførelsessoftwaren, der er fuldt udviklet, afprøvet og stabil nok til at blive anvendt live et sted, hvor slutbrugerne kan få adgang til den, herunder den ledsagende dokumentation, til rådighed for medlemsstaterne.

b)

For så vidt angår de retsakter, der er omfattet af denne gennemførelsesforordnings anvendelsesområde, stiller Kommissionen senest fire måneder før anvendelsesdatoen for artikel 3 og 4 i forordning (EU) 2023/2844, jf. nævnte forordnings artikel 26, stk. 3, en version af databasen over kompetente domstole (myndigheder) (CDB), der er fuldt udviklet, afprøvet og stabil nok til at blive anvendt live et sted, hvor slutbrugerne kan få adgang til den, herunder den ledsagende dokumentation, til rådighed for medlemsstaterne.

c)

For så vidt angår de retsakter, der er omfattet af denne gennemførelsesforordning, skal dataene i databasen over kompetente domstole (myndigheder) (CDB) ajourføres fuldt ud af medlemsstaterne så hurtigt som muligt og senest en måned før anvendelsesdatoen for artikel 3 og 4 i forordning (EU) 2023/2844, jf. artikel 26, stk. 3, i nævnte forordning.

d)

De kompetente myndigheders installation af referencegennemførelsessoftwaren skal være afsluttet senest en måned før den anvendelsesdato for artikel 3 og 4 i forordning (EU) 2023/2844, der er fastsat i artikel 26, stk. 3, i nævnte forordning.

e)

De tilpasninger af de nationale IT-systemer, der er nødvendige for at sikre overensstemmelse med kravene i det decentrale IT-system, skal være afsluttet senest en måned før anvendelsesdatoen for artikel 3 og 4 i forordning (EU) 2023/2844, jf. nævnte forordnings artikel 26, stk. 3.