European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2026/101

16.1.2026

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2026/101

af 15. januar 2026

om fastsættelse af de tekniske specifikationer og andre krav til det decentrale IT-system, som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2844 i forbindelse med de procedurer, der er fastsat ved de retsakter, der er opført i punkt 3 og 4 i bilag I, de retsakter, der er opført i punkt 1, 10 og 11 i bilag II til nævnte forordning, og den procedure, der er fastsat ved artikel 19a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1784, som indført ved artikel 24, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2844, for elektronisk forkyndelse af dokumenter gennem det europæiske elektroniske adgangspunkt

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2844 af 13. december 2023 om digitalisering af retligt samarbejde og adgang til domstolsprøvelse i grænseoverskridende civil-, handels- og strafferetlige sager og om ændring af visse retsakter inden for retligt samarbejde (1), særlig artikel 10, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For at sikre en sikker, effektiv, hurtig, interoperabel, fortrolig og pålidelig kommunikation mellem medlemsstaterne i forbindelse med grænseoverskridende civil-, handels- og strafferetlige sager, bør der anvendes en egnet kommunikationsteknologi, forudsat at visse betingelser vedrørende sikkerheden, integriteten og pålideligheden af det modtagne dokument og identifikationen af deltagerne i kommunikationen er opfyldt. Det decentrale IT-system, der er omhandlet i forordning (EU) 2023/2844, bør som standard anvendes i kommunikationen mellem kompetente myndigheder.

(2)

Dette decentrale IT-system bør bestå af back-end-systemer i medlemsstaterne og de relevante EU-organer og -agenturer, og interoperable adgangspunkter, hvorigennem disse systemer er forbundet ved hjælp af sikre forbindelser.

(3)

I henhold til forordning (EU) 2023/2844 skal der anvendes kvalificerede elektroniske signaturer og segl samt elektroniske identifikationsmidler med sikringsniveauet »høj«. For at opfylde denne forpligtelse er det nødvendigt at sikre, at det decentrale IT-system kan fungere med kvalificerede elektroniske signaturer, segl og elektroniske identifikationsmidler såsom de europæiske digitale ID-tegnebøger, der er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 (2) (»den europæiske ramme for digital identitet«).

(4)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/850 (3) oprettes »e-Justice Communication via Online Data Exchange« (e-CODEX), som er et værktøj, der er udviklet til at sikre direkte, interoperabel, bæredygtig, pålidelig og sikker grænseoverskridende elektronisk udveksling af sagsrelaterede oplysninger mellem kompetente myndigheder. Adgangspunkterne i det decentrale IT-system bør baseres på e-CODEX.

(5)

Det decentrale IT-system i forordning (EU) 2023/2844 gennemføres inden for rammerne af et større e-CODEX-baseret decentralt IT-system, kaldet JUstice Digital EXchange System (JUDEX), der forudsætter en effektiv udveksling af oplysninger, hvad angår horisontal udvikling.

(6)

Det er nødvendigt at fastsætte regler, der gør det muligt for medlemsstaterne samt EU-organer og -agenturer at tilpasse deres relevante IT-systemer med henblik på tilslutning til det decentrale IT-system.

(7)

Medlemsstaterne bør også kunne anvende software udviklet af Kommissionen (»referencegennemførelsessoftware«) i stedet for et nationalt IT-system. For at sikre interoperabilitet med nationale IT-systemer bør referencegennemførelsessoftwaren kunne gennemføre de digitale proceduremæssige standarder som defineret i forordning (EU) 2022/850.

(8)

Digitale proceduremæssige standarder som defineret i forordning (EU) 2022/850 bør gennemføres af de nationale back-end-systemer og autoriserede e-CODEX-adgangspunkter med henblik på og for at støtte elektronisk kommunikation i forbindelse med de procedurer, der er fastsat ved de retsakter, der er opført i bilag I, punkt 3 og 4, og de retsakter, der er opført i bilag II, punkt 1, 10 og 11, til forordning (EU) 2023/2844, og den procedure, der er fastsat ved artikel 19a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1784 (4), som indført ved artikel 24, stk. 3, i forordning (EU) 2023/2844 for elektronisk forkyndelse af dokumenter gennem det europæiske elektroniske adgangspunkt.

(9)

Intet i denne forordning bør fortolkes som en undtagelse fra bestemmelserne i de retsakter, der er opført i artikel 1.

(10)

I overensstemmelse med Kommissionens afgørelse (EU) 2024/789 (5) deltager Irland kun i denne forordning i forbindelse med de retsakter, der er opført i bilag I og II til forordning (EU) 2023/2844, som Irland deltager i, og som det er bundet af. I medfør af artikel 3 og artikel 4a, stk. 1, i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, har Irland meddelt, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af forordning (EU) 2020/1784.

(11)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

(12)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (6) og afgav udtalelse den 28. november 2025.

(13)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Digitalisering af Retligt Samarbejde —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Anvendelsesområde

Denne forordning finder anvendelse på:

(1)

Elektronisk kommunikation i henhold til de procedurer, der er fastsat i:

a)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1896/2006 (7).

b)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 861/2007 (8).

c)

Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA (9).

d)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/41/EU (10).

e)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1805 (11).

(2)

Elektronisk kommunikation efter proceduren i artikel 19a i forordning (EU) 2020/1784 som indført ved artikel 24, stk. 3, i forordning (EU) 2023/2844 med henblik på elektronisk forkyndelse af dokumenter gennem det europæiske elektroniske adgangspunkt.

Artikel 2

Tekniske specifikationer for det decentrale IT-system

De tekniske specifikationer, foranstaltninger og målsætninger for det decentrale IT-system, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, litra a), b), c) og d), i forordning (EU) 2023/2844, er fastsat i bilag I til nærværende forordning.

Artikel 3

Digital proceduremæssig standard for proceduren i henhold til forordning (EF) nr. 1896/2006

Den digitale proceduremæssige standard, der finder anvendelse på elektronisk kommunikation via det decentrale IT-system i proceduren i henhold til forordning (EF) nr. 1896/2006, er fastsat i bilag II til nærværende forordning.

Artikel 4

Digital proceduremæssig standard for proceduren i henhold til forordning (EF) nr. 861/2007

Den digitale proceduremæssige standard, der finder anvendelse på elektronisk kommunikation via det decentrale IT-system i proceduren i henhold til forordning (EF) nr. 861/2007, er fastsat i bilag III til nærværende forordning.

Artikel 5

Digital proceduremæssig standard for procedurerne i henhold til rammeafgørelse 2002/584/JHA

Den digitale proceduremæssige standard, der finder anvendelse på elektronisk kommunikation via det decentrale IT-system i procedurer i henhold til rammeafgørelse 2002/584/JHA, er fastsat i bilag IV til denne forordning.

Artikel 6

Digital proceduremæssig standard for procedurerne i henhold til direktiv 2014/41/EU

Den digitale proceduremæssige standard, der finder anvendelse på elektronisk kommunikation via det decentrale IT-system i procedurer i henhold til direktiv 2014/41/EU, er fastsat i bilag V til denne forordning.

Artikel 7

Digital proceduremæssig standard for procedurerne i henhold til forordning (EU) 2018/1805

Den digitale proceduremæssige standard, der finder anvendelse på elektronisk kommunikation via det decentrale IT-system i procedurer i henhold til forordning (EU) 2018/1805, er fastsat i bilag VI til nærværende forordning.

Artikel 8

Digital proceduremæssig standard for proceduren i henhold til artikel 19a i forordning (EU) 2020/1784 som indført ved artikel 24, stk. 3, i forordning (EU) 2023/2844

Den digitale proceduremæssige standard, der finder anvendelse på elektronisk kommunikation via det decentrale IT-system i den procedure, der er fastsat ved artikel 19a i forordning (EU) 2020/1784, som indført ved artikel 24, stk. 3, i forordning (EU) 2023/2844 for elektronisk forkyndelse af dokumenter gennem det europæiske elektroniske adgangspunkt, er fastsat i bilag VII til nærværende forordning.

Artikel 9

Tidsplan for gennemførelsen

Den tidsplan for gennemførelsen, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, litra f), i forordning (EU) 2023/2844, er fastsat i bilag VIII til nærværende forordning.

Artikel 10

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. januar 2026.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L, 2023/2844, 27.12.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/2844/oj.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked og om ophævelse af direktiv 1999/93/EF (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 73, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2014/910/oj).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/850 af 30. maj 2022 om et IT-system til grænseoverskridende elektronisk udveksling af oplysninger på området civil- og strafferetligt samarbejde (e-CODEX-systemet) og om ændring af forordning (EU) 2018/1726 (EUT L 150 af 1.6.2022, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2022/850/oj).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1784 af 25. november 2020 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civil- og handelsretlige sager (forkyndelse af dokumenter) (EUT L 405 af 2.12.2020, s. 40, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2020/1784/oj).

(5)  Kommissionens afgørelse (EU) 2024/789 af 6. marts 2024 om bekræftelse af Irlands deltagelse i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2844 om digitalisering af retligt samarbejde og adgang til domstolsprøvelse i grænseoverskridende civil-, handels- og strafferetlige sager (EUT L, 2024/789, 8.3.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/789/oj).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/1725/oj).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1896/2006 af 12. december 2006 om indførelse af en europæisk betalingspåkravsprocedure (EUT L 399 af 30.12.2006, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2006/1896/oj).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 861/2007 af 11. juli 2007 om indførelse af en europæisk småkravsprocedure (EUT L 199 af 31.7.2007, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2007/861/oj).

(9)  Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne — Erklæringer fra en række medlemsstater i forbindelse med rammeafgørelsens vedtagelse (EFT L 190 af 18.7.2002, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_framw/2002/584/oj).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/41/EU af 3. april 2014 om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager (EUT L 130 af 1.5.2014, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2014/41/oj).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1805 af 14. november 2018 om gensidig anerkendelse af afgørelser om indefrysning og afgørelser om konfiskation (EUT L 303 af 28.11.2018, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/1805/oj).


BILAG I

Tekniske specifikationer, foranstaltninger og mål for det decentrale it-system

1.   Indledning og anvendelsesområde

I dette bilag fastsættes de tekniske specifikationer, foranstaltninger og mål for det decentrale IT-system i overensstemmelse med forordning (EU) 2023/2844 for de retsakter, der er opført i punkt 3 og 4 i bilag I, de retsakter, der er opført i punkt 1, 10 og 11 i bilag II til nævnte forordning, og den procedure, der er fastsat i artikel 24, stk. 3, i forordning (EU) 2023/2844 for elektronisk forkyndelse af dokumenter gennem det europæiske elektroniske adgangspunkt.

2.   Definitioner

2.1.

»dataudveksling«: udveksling af meddelelser og dokumenter via det decentrale IT-system

2.2.

»Hypertext Transfer Protocol Secure« (»HTTPS«): krypteret kommunikation og sikre kommunikationskanaler

2.3.

»uafviselighed af oprindelse«: foranstaltninger til dokumentation af oplysningernes integritet og oprindelse ved hjælp af metoder som digital certificering, offentlig nøgleinfrastruktur, elektroniske signaturer og elektroniske segl

2.4.

»uafviselighed af modtagelse«: foranstaltninger til dokumentation over for ophavsmanden af den tiltænkte modtagers modtagelse af oplysningerne ved hjælp af metoder som digital certificering, offentlig nøgleinfrastruktur, elektroniske signaturer og elektroniske segl

2.5.

»REST«: (REpresentational State Transfer) er en arkitektonisk stil til udformning af netværksbaserede applikationer. Den er baseret på en stateless klient-server-kommunikationsmodel og anvender standardmetoder til at udføre operationer vedrørende ressourcer, som typisk er repræsenteret i strukturerede formater

2.6.

»SOAP«: (Simple Object Access Protocol) i overensstemmelse med standarderne fra World Wide Web Consortium specifikation af en meddelelsesoverførende protokol til udveksling af strukturerede oplysninger i forbindelse med implementeringen af webtjenester i computernetværk

2.7.

»webtjeneste«: et softwaresystem, der er udformet med henblik på at støtte indbyrdes kompatibel interaktion mellem maskiner over et netværk; grænsefladen er beskrevet i et format, som kan behandles maskinelt.

3.   Metoder til elektronisk kommunikation

Det decentrale IT-system benytter tjenestebaseret elektronisk kommunikation såsom webtjenester eller andre genanvendelige komponenter og softwareløsninger til udveksling af meddelelser og dokumenter.

Det omfatter specifikt kommunikation via e-CODEX-adgangspunkter, jf. artikel 5, stk. 2, i forordning (EU) 2022/850.

4.   Kommunikationsprotokoller

Det decentrale IT-system anvender sikre internetprotokoller såsom HTTPS til kommunikation inden for det decentrale IT-system og standardbaserede kommunikationsprotokoller såsom SOAP eller metoder såsom REST til overførsel af strukturerede data og metadata.

5.   Informationssikkerhedsmål og relevante tekniske foranstaltninger

5.1.

De tekniske foranstaltninger, der skal sikre overholdelse af minimumsstandarder for IT-sikkerhed i forbindelse med informationsudveksling via det decentrale IT-system, skal omfatte:

a)

foranstaltninger, der sikrer oplysningernes fortrolighed, herunder ved at benytte sikre kommunikationskanaler (såsom HTTPS)

b)

foranstaltninger til sikring af integriteten af data i hvile og i transit

c)

foranstaltninger, der sikrer uafviseligheden af oprindelsen hos afsenderen af information og uafviseligheden af modtagelsen af information i det decentrale IT-system

d)

foranstaltninger, der sikrer logning af sikkerhedshændelser i overensstemmelse med anerkendte internationale anbefalinger med hensyn til IT-sikkerhedsstandarder (1)

e)

foranstaltninger til at sikre brugerautentificering og -godkendelse og foranstaltninger til at kontrol af identiteten af de systemer, der er forbundet med det decentrale IT-system

5.2.

Hvis der anvendes TLS i forbindelse med det decentrale IT-system, anvendes den seneste stabile version af protokollen eller, hvis dette ikke er muligt, en version uden kendte sikkerhedsmæssige sårbarheder. Kun nøglelængder, der sikrer et tilstrækkeligt niveau af kryptografisk sikkerhed, er tilladt, og der må ikke anvendes cipher suiter, der vides at være usikre

5.3.

Digitale certifikater for Public Key Infrastructure (PKI), der anvendes med henblik på drift af det decentrale IT-system, udstedes så vidt muligt af certificeringsmyndigheder, der er anerkendt som kvalificerede tillidstjenesteudbydere i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 910/2014. Der skal gennemføres foranstaltninger for at sikre, at sådanne certifikater udelukkende anvendes til de tilsigtede formål, med den nødvendige grad af tillid og i overensstemmelse med de gældende krav i forordning (EU) nr. 910/2014.

5.4.

Komponenterne i det decentrale IT-system udvikles i overensstemmelse med princippet om databeskyttelse gennem design og gennem standardindstillinger, og der gennemføres passende administrative, organisatoriske og tekniske foranstaltninger for at sikre et højt cybersikkerhedsniveau

5.5.

Kommissionen udformer, udvikler og vedligeholder referencegennemførelsessoftwaren i overensstemmelse med de databeskyttelseskrav og -principper, der er fastsat i forordning (EU) 2018/1725. Den referencegennemførelsessoftware, som Kommissionen stiller til rådighed, skal gøre det muligt for medlemsstaterne at opfylde deres forpligtelser i henhold til henholdsvis Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (2) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 (3), alt efter hvad der er relevant.

5.6.

Medlemsstater, der anvender et andet nationalt IT-system end referencegennemførelsessoftwaren, gennemfører de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at det opfylder kravene i forordning (EU) 2016/679 og direktiv (EU) 2016/680, alt efter hvad der er relevant

5.7.

For så vidt angår deres deltagelse i det decentrale IT-system gennemfører Eurojust og Den Europæiske Anklagemyndighed de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at deres respektive IT-systemer opfylder kravene i forordning (EU) 2018/1725 og retsakterne om deres oprettelse

5.8.

For så vidt angår de IT-systemer, der indgår i det decentrale IT-system, og som ligger under medlemsstaterne, Eurojust og Den Europæiske Anklagemyndigheds ansvar, etablerer disse robuste mekanismer til opdagelse af trusler og reaktion på hændelser for i overensstemmelse med deres relevante politikker at sikre rettidig identifikation, afbødning og genopretning efter sikkerhedshændelser.

6.   Minimumsmål for tilgængelighed

6.1.

Medlemsstaterne sikrer, at komponenterne i det decentrale IT-system, som de er ansvarlige for, er tilgængelige i 24 timer i døgnet 7 dage om ugen med et mål for den tekniske tilgængelighed på mindst 98 % på årsbasis, ekskl. planlagt vedligeholdelse

6.2.

Kommissionen sikrer, at databasen over kompetente domstole (myndigheder) (CDB) er tilgængelig 24 timer i døgnet 7 dage om ugen med et mål for den tekniske tilgængelighed på over 99 % på årsbasis, ekskl. planlagt vedligeholdelse

6.3.

Vedligeholdelsesoperationer skal så vidt muligt planlægges uden for arbejdsdage eller på arbejdsdage mellem kl. 20:00 og 7:00 CET

6.4.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater om vedligeholdelsesaktiviteter som følger:

a)

5 arbejdsdage i forvejen for vedligeholdelsesopgaver, der kan gøre systemet utilgængeligt i op til 4 timer

b)

10 arbejdsdage i forvejen for vedligeholdelsesopgaver, der kan gøre systemet utilgængeligt i mellem 4 og 12 timer

c)

30 arbejdsdage i forvejen for vedligeholdelsesopgaver, der kan gøre systemet utilgængeligt i mere end 12 timer

6.5.

Hvis medlemsstaterne har faste regelmæssige vedligeholdelsesvinduer, underretter de Kommissionen og de andre medlemsstater om tidspunkterne og dagene for sådanne faste regelmæssige vinduer. Uden at det berører de forpligtelser, der er fastsat i punkt 6.4, kan medlemsstaterne, hvis komponenter i det decentrale IT-system under medlemsstaternes ansvar bliver utilgængelige i løbet af et sådant regelmæssigt fast vindue, vælge ikke at underrette Kommissionen hver gang

6.6.

I tilfælde af uventede tekniske fejl i de komponenter i det decentrale IT-system, som medlemsstaterne er ansvarlige for, underretter medlemsstaterne straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom og, hvis den kendes, om den forventede tidsramme for genopretning

6.7.

I tilfælde af uventede tekniske fejl i databasen over kompetente domstole (myndigheder) (CDB) underretter Kommissionen straks medlemsstaterne om den manglende tilgængelighed og, hvis den kendes, om den forventede tidsramme for genopretning

6.8.

Medlemsstaterne sikrer tilgængeligheden af data, herunder personoplysninger, der behandles under komponenterne i det decentrale IT-system, som de er ansvarlige for. Der skal gennemføres passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at forebygge datatab og sikre rettidig genetablering af adgangen til data i tilfælde af en hændelse. Sådanne foranstaltninger kan, hvor det er relevant, omfatte en backup- og genoprettelsespolitik, regelmæssig afprøvning af backupintegritet og genoprettelsesprocedurer samt mekanismer til sikring af redundant lagring af data.

7.   Databasen over kompetente domstole (myndigheder) (CDB) (4)

7.1.

I overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, i forordning (EU) 2023/2844 muliggør det decentrale IT-system elektronisk kommunikation mellem de kompetente myndigheder som defineret i nævnte forordnings artikel 2, stk. 1, i forskellige medlemsstater og mellem en national kompetent myndighed og et EU-organ eller -agentur. I henhold til nævnte forordnings artikel 3, stk. 6, kan en medlemsstat også beslutte at anvende det decentrale IT-system til kommunikation mellem sine nationale myndigheder. Desuden muliggør det decentrale IT-system i henhold til artikel 4 i forordning (EU) 2023/2844 direkte elektronisk kommunikation mellem fysiske eller juridiske personer eller deres repræsentanter og de kompetente myndigheder i forbindelse med forordning (EF) nr. 1896/2006 og (EF) nr. 861/2007.

Under hensyntagen til medlemsstaternes forpligtelse til at meddele og ajourføre listen over deres kompetente myndigheder som fastsat i de relevante bestemmelser i de retsakter, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 1, og i overensstemmelse med artikel 17, stk. 1, litra e), i forordning (EU) 2023/2844 er det derfor vigtigt at oprette en autoritativ database med oplysninger om disse myndigheder med henblik på det decentrale IT-system.

7.2.

Den autoritative database over kompetente myndigheder skal indeholde følgende oplysninger i et struktureret format:

a)

med henblik på artikel 4, stk. 2, litra a), og, hvor det er relevant, artikel 3, stk. 6, i forordning (EU) 2023/2844, oplysninger om de kompetente myndigheder i henhold til forordning (EF) nr. 1896/2006, navnlig artikel 29, stk. 1, heri, samt dem, der er genstand for yderligere meddelelser i henhold til artikel 17, stk. 1, litra e), i forordning (EU) 2023/2844

b)

med henblik på artikel 4, stk. 2, litra a), og, hvor det er relevant, artikel 3, stk. 6, i forordning (EU) 2023/2844, oplysninger om de kompetente myndigheder i henhold til forordning (EF) nr. 861/2007, navnlig artikel 25, stk. 1, heri, samt dem, der er genstand for yderligere meddelelser i henhold til artikel 17, stk. 1, litra e), i forordning (EU) 2023/2844

c)

med henblik på artikel 3, stk. 1, og, hvor det er relevant, artikel 3, stk. 6, i forordning (EU) 2023/2844, oplysninger om de myndigheder, der er givet meddelelse om i henhold til Rådets rammeafgørelse 2002/584/JHA, navnlig artikel 6 (3), artikel 7, stk. 2, og artikel 25 (2), samt dem, der er genstand for yderligere meddelelser i henhold til artikel 17, stk. 1, litra e), i forordning (EU) 2023/2844

d)

med henblik på artikel 3, stk. 1, og, hvor det er relevant, artikel 3, stk. 6, i forordning (EU) 2023/2844, oplysninger om de myndigheder, der er givet meddelelse om i henhold til direktiv 2014/41/EU, navnlig artikel 33, stk. 1, litra a) og c), heri, samt dem, der er genstand for yderligere meddelelser i henhold til artikel 17, stk. 1, litra e), i forordning (EU) 2023/2844

e)

med henblik på artikel 3, stk. 1, og, hvor det er relevant, artikel 3, stk. 6, i forordning (EU) 2023/2844, oplysninger om de myndigheder, der er givet meddelelse om i henhold til forordning (EU) 2018/1805, navnlig artikel 24, stk. 1 og (2), heri, samt dem, der er genstand for yderligere meddelelser i henhold til artikel 17, stk. 1, litra e), i forordning (EU) 2023/2844

f)

med henblik på artikel 4, stk. 4, og artikel 24, stk. 3, i forordning (EU) 2023/2844 oplysninger om de kompetente myndigheder, der er genstand for yderligere underretninger i henhold til artikel 17, stk. 1, litra e), i forordning (EU) 2023/2844, med henblik på artikel 19a i forordning (EU) 2020/1784

g)

de myndigheder, der er omhandlet i litra c) -e), omfatter:

i)

de nationale medlemmer af Eurojust, herunder med hensyn til, hvor de i henhold til artikel 8, stk. 3 og (4), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1727 (5) i overensstemmelse med national ret kan fremsætte eller efterkomme en anmodning om gensidig retshjælp eller gensidig anerkendelse eller træffe afgørelse om, anmode om eller fuldbyrde efterforskningsforanstaltninger som fastsat i direktiv 2014/41/EU

ii)

for så vidt angår Rådets rammeafgørelse 2002/584/JHA, de europæiske delegerede anklagere som omhandlet i artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) 2017/1939 (6)

iii)

de europæiske delegerede anklagere og de europæiske anklagere, hvis de er blevet underrettet af medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 105, stk. 3, i forordning (EU) 2017/1939 som kompetente udstedende eller fuldbyrdende myndigheder (eller begge dele)

h)

de oplysninger, der er nødvendige for at muliggøre kommunikation med EPPO's centrale kontor via det decentrale IT-system, hvor det er relevant

i)

hvis det er relevant, oplysninger, der er nødvendige for at fastlægge de geografiske områder for myndighedernes kompetence, eller andre relevante kriterier, der er nødvendige for at fastslå deres kompetence

j)

oplysninger, der er nødvendige for den korrekte tekniske overførsel af meddelelser i det decentrale IT-system

7.3.

Kommissionen er ansvarlig for udvikling, vedligeholdelse, drift og støtte med hensyn til den autoritative database

7.4.

Databasen over kompetente domstole (myndigheder) (CDB) gør det muligt for medlemsstaterne at ajourføre oplysningerne deri og for de myndigheder, der deltager i det decentrale IT-system, at få programmatisk adgang til og hente oplysninger

7.5.

Adgang til databasen over kompetente domstole (myndigheder) (CDB) skal være mulig via en fælles kommunikationsprotokol, uanset om de myndigheder, der er tilsluttet det decentrale IT-system, driver et back-end-system eller anvender referencegennemførelsessoftwaren

7.6.

Medlemsstaterne sikrer, at oplysningerne om deres myndigheder i den autoritative database, der er omhandlet i punkt 7.2, er fuldstændige, nøjagtige og ajourførte.

(1)  Uden at det berører logning til sikkerhedsformål, skal de logningsmekanismer, der anvendes af komponenterne i det decentrale IT-system, i givet fald gøre det muligt at sikre overholdelse af kravene i artikel 88 i forordning (EU) 2018/1725 og, hvor det er relevant, artikel 25 i direktiv (EU) 2016/680 og støtte de dataansvarlige i at opfylde deres ansvarlighedsforpligtelser.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/679/oj).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2016/680/oj).

(4)  Af historiske årsager kaldes systemet »databasen over kompetente domstole«. For at skabe større klarhed vil den autoritative database imidlertid også indeholde oplysninger om andre typer myndigheder såsom anklagemyndigheder, fogeder og justitsministerier.

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1727 af 14. november 2018 om Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust), og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2002/187/RIA (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 138, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/1727/oj).

(6)  Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2017/1939/oj).


BILAG II

Digitale proceduremæssige standarder for digitalisering af forordning (EF) nr. 1896/2006

1.   Indledning og anvendelsesområde

I artikel 3, stk. 9, i forordning (EU) 2022/850 om et IT-system til grænseoverskridende elektronisk udveksling af oplysninger på området civil- og strafferetligt samarbejde (e-CODEX-systemet) defineres »digital proceduremæssig standard« som de tekniske specifikationer for forretningsprocesmodeller og dataskemaer, der fastsætter den elektroniske struktur af de data, der udveksles gennem e-CODEX-adgangspunkterne. Forretningsprocesmodellen skal udvikles, vedligeholdes og ajourføres under anvendelse af Business Process Model and Notation (BPMN) eller andre branchedækkende standarder for modellering af forretningsprocesser.

Dataskemaerne skal muliggøre interoperabel dataudveksling gennem e-CODEX.

Med henblik på digitalisering af forordning (EF) nr. 1896/2006 skal dette bilag derfor indeholde de tekniske specifikationer for:

a)

forretningsprocesmodeller

b)

dataskemaer.

2.   Tekniske specifikationer for forretningsprocesmodeller i henhold til forordning (EF) nr. 1896/2006

De tekniske specifikationer for forretningsprocesmodeller betragtes som minimumsspecifikationer og fastsætter de centrale aspekter, der er nødvendige for at muliggøre elektronisk kommunikation med henblik på forordning (EF) nr. 1896/2006 via det decentrale IT-system, og omfatter både grænseoverskridende kommunikationsinstanser og, hvis medlemsstaterne vælger at anvende det decentrale IT-system til dette formål, mellem nationale aktører (f.eks. i tilfælde af en videresendelse til en anden kompetent domstol eller myndighed).

De fastsættes som følger:

 

Anmodning om den europæiske betalingspåbudsprocedure

—

Indgivelse af en ansøgning — sagsøger sender formular A til Retten

—

Retten anmoder sagsøger om at udfylde og/eller berigtige ansøgningsformularen — Retten sender formular B til sagsøger

—

Forslag til sagsøger om at ændre ansøgningen til et europæisk betalingspåkrav — Retten sender formular C til sagsøger

—

Retten afviser ansøgningen — Retten sender formular D til sagsøger

—

Sagsøger trækker ansøgningen tilbage — sagsøger meddeler Retten, at ansøgningen trækkes tilbage

—

Betalinger — parterne og Retten kommunikerer om betaling af gebyrer

—

Videresendelse til den kompetente ret — Retten videresender anmodningen til den kompetente ret.

 

Behandling efter den europæiske betalingspåkravsprocedure

—

Forlængelse af en frist — sagsøger og/eller sagsøgte anmoder om en forlængelse af en frist, der er fastsat af Retten, og Retten meddeler en afgørelse af anmodningen

—

Retten udsteder og forkynder det europæiske betalingspåkrav for sagsøgte — Retten udsteder og forkynder det europæiske betalingspåkrav (formular E) for sagsøgte

—

Sagsøgte gør indsigelse mod det europæiske betalingspåkrav — sagsøgte indgiver en indsigelse mod det europæiske betalingspåkrav (formular F) til Retten.

 

Forløb efter et europæisk betalingspåkrav

—

Retten sender sagsøger erklæringen om, at det europæiske betalingspåkrav kan tvangsfuldbyrdes — Retten sender sagsøger erklæringen om tvangsfuldbyrdelse (formular G)

—

Appel — sagsøger eller sagsøgte kan appellere afgørelsen, hvis det er muligt i henhold til national ret

—

Fornyet prøvelse — sagsøgte anmoder om fornyet prøvelse i særlige tilfælde.

3.   Tekniske specifikationer for dataskemaer

I de følgende afsnit skitseres bestemmelserne for de tekniske specifikationer, der skal danne grundlag for udviklingen af XML Schema Definitions (XSD'er). Disse specifikationer definerer nøglekomponenterne og alle andre oplysninger med henblik på at give en omfattende beskrivelse af udarbejdelsen af disse skemaer.

Beskrivelsen skal være generisk, således at de producerede XSD'er kan ændres og udvides, uden at der kræves ændringer af disse specifikationer.

Specifikationerne gælder for de lovbestemte formularer, foruddefinerede meddelelser eller fritekstmeddelelser, der anvendes i udvekslingerne i henhold til forordning (EF) nr. 1896/2006.

3.1.   Generelle betragtninger

For alle skemaer gælder følgende bestemmelser:

 

Versionering

Der skal medtages en versionsattribut for at lette forvaltningen af versionering af skemaer. Dette vil gøre det muligt at ajourføre skemaet i fremtidige iterationer i henhold til de forretningsmæssige krav og angive, om den nye version er bagudkompatibel, når der indføres nye funktioner eller forbedringer.

 

Skematisk erklæring og metadata

Hvis det er relevant, skal skemaet gøre brug af relevante standarder eller glossarer, der anvendes af e-CODEX for at sikre interoperabilitet, og som er nødvendige for en korrekt validering af de elementer og typer, der er defineret i det pågældende skema. Dette kunne f.eks. omfatte:

—

EU's centrale glossar for e-justice

—

UDT (Unqualified Data Types)

—

En kodeliste for Den Europæiske Unions sprogkoder.

Hvor det er relevant, kan skemaer også omfatte relevante ETSI-standarder for at gøre brug af deres definitioner.

 

Anmærkninger og dokumentation

Anmærkninger: Hvert element i skemaet skal typisk ledsages af anmærkninger. Disse giver menneskeligt læsbare oplysninger om elementet og definerer ofte dets formål eller anvendelse på en klar og koncis måde.

 

Anvendelse og muligheder for tilpasning

Modulopbygget struktur: Hvert afsnit skal konstrueres med en specifik funktionalitet og kan genbruges eller tilpasses uafhængigt. Dette skal gøre skemaet let at tilpasse til forskellige anvendelsestilfælde.

Mulighed for udvidelse: Skemaet skal udformes med henblik på at understøtte medtagelsen af nye elementer eller attributter, hvis der er behov for yderligere oplysninger i fremtiden. Dette skal opnås ved at anvende valgfrie elementer og sekvenser, der kan udvides uden at afvige fra eksisterende implementeringer.

Justerbar struktur: Skemaet skal udformes med henblik på at gøre det muligt at tilføje eller ændre elementer eller datatyper efter behov. Formularens opbygning kan tage højde for ændringer i kravene uden større ændringer i dens design.

Valgfri elementer: En formulars elementer kan markeres som valgfrie, dvs. de kan medtages eller udelades på grundlag af særlige omstændigheder.

Skemaet skal være udformet til at støtte indsamlingen af strukturerede data til specifikke anmodninger.

 

Ændringer

I udformningen af skemaet skal der lægges vægt på fleksibilitet, modulopbygning og mulighed for nem tilpasning. Muligheden for anvendelse af komplekse og/eller valgfrie elementer skal sikre, at skemaet kan håndtere forskellige scenarier, samtidig med at det forbliver let at ændre og udvide.

3.2.   Lovbestemte formularer

De tekniske specifikationer for dataskemaerne skal fastlægge en struktureret ramme for gengivelse af formularerne i XML-format, jf. forordning (EF) nr. 1896/2006.

3.3.   Foruddefinerede meddelelser

Foruddefinerede meddelelser er udtryk for udvekslinger, der oprettes jf. forordningen, men for hvilke forordningen ikke indeholder nogen specifik formular. Deres type og antal bestemmes i forbindelse med den forretningsmæssige og tekniske analyse.

Deres skemaer skal udformes med henblik på at definere en struktur for XML Schema Definitions (XSD'er), der sikrer konsistens, struktur og overholdelse af forretningsmæssige behov.

Hovedkomponenterne i disse skemaer skal grundlæggende være som følger:

—

Skemaets øverste afsnitsniveau skal navngives i overensstemmelse med den specifikke meddelelsestype, der defineres

—

De felter, der er nødvendige for den specifikke meddelelsestype, skal tilføjes og defineres inden for denne struktur, så der sikres en korrekt repræsentation af dataelementerne.

3.4.   Fritekstmeddelelser

Fritekstmeddelelser er udtryk for udvekslinger, der giver mulighed for ustruktureret eller delvist struktureret indhold, hvilket muliggør fleksibilitet, samtidig med at man fortsat overholder de lovgivningsmæssige og forretningsmæssige krav. Dette skema er udformet med henblik på at definere strukturen af XML Schema Definitions (XSD'er) for disse meddelelser og sikre konsistens og korrekt formatering.

Hovedkomponenterne i disse skemaer skal grundlæggende være som følger:

—

Skemaets øverste afsnitsniveau skal navngives i overensstemmelse med den specifikke fritekstmeddelelsestype, der defineres.

—

Skemaet skal definere den nødvendige struktur for fritekstmeddelelsen, samtidig med at der gives mulighed for at tilpasse elementernes placering efter behov

—

De felter, der er nødvendige for den specifikke fritekstmeddelelsestype, skal tilføjes og defineres inden for denne struktur, så der sikres en korrekt repræsentation af dataelementerne.


BILAG III

Digitale proceduremæssige standarder for digitalisering af forordning (EF) nr. 861/2007

1.   Indledning og anvendelsesområde

I artikel 3, stk. 9, i forordning (EU) 2022/850 om et IT-system til grænseoverskridende elektronisk udveksling af oplysninger på området civil- og strafferetligt samarbejde (e-CODEX-systemet) defineres »digital proceduremæssig standard« som de tekniske specifikationer for forretningsprocesmodeller og dataskemaer, der fastsætter den elektroniske struktur af de data, der udveksles gennem e-CODEX-adgangspunkterne. Forretningsprocesmodellen skal udvikles, vedligeholdes og ajourføres under anvendelse af Business Process Model and Notation (BPMN) eller andre branchedækkende standarder for modellering af forretningsprocesser.

Dataskemaerne skal muliggøre interoperabel dataudveksling gennem e-CODEX.

Med henblik på digitalisering af forordning (EF) nr. 861/2007 skal dette bilag derfor indeholde de tekniske specifikationer for:

a)

forretningsprocesmodeller

b)

dataskemaer.

2.   Tekniske specifikationer for forretningsprocesmodeller i henhold til forordning (EF) nr. 861/2007

De tekniske specifikationer for forretningsprocesmodeller betragtes som minimumsspecifikationer og fastsætter de centrale aspekter, der er nødvendige for at muliggøre elektronisk kommunikation med henblik på forordning (EF) nr. 861/2007 via det decentrale IT-system, og omfatter både grænseoverskridende kommunikationsinstanser og, hvis medlemsstaterne vælger at anvende det decentrale IT-system til dette formål, mellem nationale aktører (f.eks. i tilfælde af en videresendelse til en anden kompetent domstol eller myndighed).

De fastsættes som følger:

 

Anmodning om en europæisk småkravsprocedure

—

Indgivelse af et krav — sagsøger udfylder og indgiver en formular til fremsættelse af krav (formular A) til Retten

—

Kravet falder uden for forordningens anvendelsesområde — Retten underretter sagsøger, hvis kravet falder uden for forordningens anvendelsesområde

—

Sagsøger trækker kravet tilbage — sagsøger meddeler Retten, at kravet trækkes tilbage

—

Sagsøger meddeler Retten, at han ikke trækker kravet tilbage — sagsøger meddeler Retten, at han ikke ønsker at trække kravet tilbage

—

Anmodning fra Retten om at udfylde og/eller berigtige formularen til fremsættelse af krav — Retten anmoder sagsøger (formular B) om at udfylde og/eller berigtige formularen til fremsættelse af krav

—

Retten afviser kravet — Retten kan også afvise kravet

—

Betalinger — parterne og Retten kommunikerer om betaling af gebyrer

—

Videresendelse til den kompetente ret — Retten videresender kravet til den kompetente ret.

 

Behandling efter den europæiske småkravsprocedure

—

Retten forkynder formularen til fremsættelse af krav for sagsøgte — Retten forkynder formularen til fremsættelse af krav og formular C for sagsøgte

—

Sagsøgte indgiver et svar på kravet — sagsøgte indgiver et svar på kravet (formular C)

—

Sagsøgte fremsætter et modkrav — sagsøgte fremsætter et modkrav (formular A)

—

Retten kræver oversættelse af et dokument — Retten kræver oversættelse af et dokument fra sagsøger eller sagsøgte

—

Mundtlig høring — sagsøger og/eller sagsøgte anmoder om en mundtlig høring, der kan besluttes af Retten, eller Retten kan beslutte at afholde en mundtlig høring af egen drift

—

Forlængelse af en frist — sagsøger og/eller sagsøgte anmoder om en forlængelse af en frist, der er fastsat af Retten, og Retten træffer en afgørelse mht. anmodningen

—

Rettens dom — Rettens afsigelse af dom til sagsøgte og sagsøger.

 

Efter domsafsigelsen

—

Appel — Hvis det i henhold til national ret er muligt at appellere dommen, kan sagsøger eller sagsøgte appellere dommen

—

Fornyet prøvelse af dommen — sagsøgte kan anmode om fornyet prøvelse i særlige tilfælde, og Retten træffer afgørelse om anmodningen om fornyet prøvelse

—

Anmodning om attest — sagsøgeren eller sagsøgte anmoder retten om attesten (formular D).

3.   Tekniske specifikationer for dataskemaer

I de følgende afsnit skitseres bestemmelserne for de tekniske specifikationer, der skal danne grundlag for udviklingen af XML Schema Definitions (XSD'er). Disse specifikationer definerer nøglekomponenterne og alle andre oplysninger med henblik på at give en omfattende beskrivelse af udarbejdelsen af disse skemaer.

Beskrivelsen skal være generisk, således at de producerede XSD'er kan ændres og udvides, uden at der kræves ændringer af disse specifikationer.

Nedenstående specifikationer gælder for de lovbestemte formularer, foruddefinerede meddelelser eller fritekstmeddelelser, der anvendes i udvekslingerne i henhold til forordning (EF) nr. 861/2007.

3.1.   Generelle betragtninger

For alle skemaer gælder følgende bestemmelser:

 

Versionering

Der skal medtages en versionsattribut for at lette forvaltningen af versionering af skemaer. Dette vil gøre det muligt at ajourføre skemaet i fremtidige iterationer i henhold til de forretningsmæssige krav og angive, om den nye version er bagudkompatibel, når der indføres nye funktioner eller forbedringer.

 

Skematisk erklæring og metadata

Hvis det er relevant, skal skemaet gøre brug af relevante standarder eller glossarer, der anvendes af e-CODEX for at sikre interoperabilitet, og som er nødvendige for en korrekt validering af de elementer og typer, der er defineret i det pågældende skema. Dette kunne f.eks. omfatte:

—

EU's centrale glossar for e-justice

—

UDT (Unqualified Data Types)

—

En kodeliste for Den Europæiske Unions sprogkoder.

Hvor det er relevant, kan skemaer også omfatte relevante ETSI-standarder for at gøre brug af deres definitioner.

 

Anmærkninger og dokumentation

Anmærkninger: Hvert element i skemaet skal typisk ledsages af anmærkninger. Disse giver menneskeligt læsbare oplysninger om elementet og definerer ofte dets formål eller anvendelse på en klar og koncis måde.

 

Anvendelse og muligheder for tilpasning

Modulopbygget struktur: Hvert afsnit skal konstrueres med en specifik funktionalitet og kan genbruges eller tilpasses uafhængigt. Dette skal gøre skemaet let at tilpasse til forskellige anvendelsestilfælde.

Mulighed for udvidelse: Skemaet skal udformes med henblik på at understøtte medtagelsen af nye elementer eller attributter, hvis der er behov for yderligere oplysninger i fremtiden. Dette skal opnås ved at anvende valgfrie elementer og sekvenser, der kan udvides uden at afvige fra eksisterende implementeringer.

Justerbar struktur: Skemaet skal udformes med henblik på at gøre det muligt at tilføje eller ændre elementer eller datatyper efter behov. Formularens opbygning kan tage højde for ændringer i kravene uden større ændringer i dens design.

Valgfri elementer: En formulars elementer kan markeres som valgfrie, dvs. de kan medtages eller udelades på grundlag af særlige omstændigheder.

Skemaet skal være udformet til at støtte indsamlingen af strukturerede data til specifikke anmodninger.

 

Ændringer

I udformningen af skemaet skal der lægges vægt på fleksibilitet, modulopbygning og mulighed for nem tilpasning. Muligheden for anvendelse af komplekse og/eller valgfrie elementer skal sikre, at skemaet kan håndtere forskellige scenarier, samtidig med at det forbliver let at ændre og udvide.

3.2.   Lovbestemte formularer

De tekniske specifikationer for dataskemaerne skal fastlægge en struktureret ramme for gengivelse af formularerne i XML-format, jf. forordning (EF) nr. 861/2007.

3.3.   Foruddefinerede meddelelser

Foruddefinerede meddelelser er udtryk for udvekslinger, der oprettes jf. forordningen, men for hvilke forordningen ikke indeholder nogen specifik formular. Deres type og antal bestemmes i forbindelse med den forretningsmæssige og tekniske analyse.

Deres skemaer skal udformes med henblik på at definere en struktur for XML Schema Definitions (XSD'er), der sikrer konsistens, struktur og overholdelse af forretningsmæssige behov.

Hovedkomponenterne i disse skemaer skal grundlæggende være som følger:

—

Skemaets øverste afsnitsniveau skal navngives i overensstemmelse med den specifikke meddelelsestype, der defineres

—

De felter, der er nødvendige for den specifikke meddelelsestype, skal tilføjes og defineres inden for denne struktur, så der sikres en korrekt repræsentation af dataelementerne.

3.4.   Fritekstmeddelelser

Fritekstmeddelelser er udtryk for udvekslinger, der giver mulighed for ustruktureret eller delvist struktureret indhold, hvilket muliggør fleksibilitet, samtidig med at man fortsat overholder de lovgivningsmæssige og forretningsmæssige krav. Dette skema er udformet med henblik på at definere strukturen af XML Schema Definitions (XSD'er) for disse meddelelser og sikre konsistens og korrekt formatering.

Hovedkomponenterne i disse skemaer skal grundlæggende være som følger:

—

Skemaets øverste afsnitsniveau skal navngives i overensstemmelse med den specifikke fritekstmeddelelsestype, der defineres.

—

Skemaet skal definere den nødvendige struktur for fritekstmeddelelsen, samtidig med at der gives mulighed for at tilpasse elementernes placering efter behov

—

De felter, der er nødvendige for den specifikke fritekstmeddelelsestype, skal tilføjes og defineres inden for denne struktur, så der sikres en korrekt repræsentation af dataelementerne.


BILAG IV

Digitale proceduremæssige standarder for digitalisering af rammeafgørelse 2002/584/RIA

1.   Indledning og anvendelsesområde

I artikel 3, stk. 9, i forordning (EU) 2022/850 om et IT-system til grænseoverskridende elektronisk udveksling af oplysninger på området civil- og strafferetligt samarbejde (e-CODEX-systemet) defineres »digital proceduremæssig standard« som de tekniske specifikationer for forretningsprocesmodeller og dataskemaer, der fastsætter den elektroniske struktur af de data, der udveksles gennem e-CODEX-adgangspunkterne. Forretningsprocesmodellen skal udvikles, vedligeholdes og ajourføres under anvendelse af Business Process Model and Notation (BPMN) eller andre branchedækkende standarder for modellering af forretningsprocesser.

Dataskemaerne skal muliggøre interoperabel dataudveksling gennem e-CODEX.

Med henblik på digitalisering af rammeafgørelse 2002/584/JHA skal dette bilag derfor indeholde de tekniske specifikationer for:

a)

forretningsprocesmodeller

b)

dataskemaer.

2.   Tekniske specifikationer for forretningsprocesmodellerne i henhold til rammeafgørelse 2002/584/JHA

De tekniske specifikationer for forretningsprocesmodeller betragtes som minimumsspecifikationer og fastsætter de centrale aspekter, der er nødvendige for at muliggøre elektronisk kommunikation med henblik på rammeafgørelse 2002/584/JHA via det decentrale IT-system, og omfatter både grænseoverskridende kommunikationsinstanser og, hvis medlemsstaterne vælger at anvende det decentrale IT-system til dette formål, mellem nationale aktører (f.eks. i tilfælde af overførsel eller modtagelse via en central myndighed, hvor det er relevant).

For at sikre overholdelse af artikel 9 og 10 i rammeafgørelse 2002/584/JHA skal de arbejdsgange, der understøtter de forretningsprocesmodeller, der er beskrevet nedenfor, tage højde for muligheden for at overføre en europæisk arrestordre uden for det decentrale IT-system, herunder via Schengeninformationssystemet (SIS). Den faktiske kommunikationsproces gennem sådanne kanaler er imidlertid ikke omfattet af denne digitale procedurestandard.

De tekniske specifikationer for forretningsprocesmodeller er som følger:

 

Procesmodel for udstedelse og overførsel af en europæisk arrestordre

Den udstedende judicielle myndighed udsteder og sender en europæisk arrestordre til den kompetente fuldbyrdende judicielle myndighed i den medlemsstat, hvor den eftersøgte befinder sig (eller menes at befinde sig).

 

Procesmodel for modtagelse og fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre

Efter modtagelsen af den europæiske arrestordre vurderer den fuldbyrdende judicielle myndighed anmodningen og beslutter, om den eftersøgte person skal overgives til den udstedende stat eller om anmodningen afslås.

 

Procesmodel for overgivelse af en eftersøgt person

Når den fuldbyrdende judicielle myndighed beslutter at overgive den eftersøgte person, underretter den fuldbyrdende judicielle myndighed den udstedende stats myndigheder herom. Denne forretningsproces omhandler også betinget overgivelse og udsættelse samt transit gennem en anden medlemsstats område, hvor det er relevant.

 

Procesmodel for afslag på anmodning om overgivelse af en eftersøgt person

Når den fuldbyrdende judicielle myndighed beslutter at give afslag på en anmodning om overgivelse af en eftersøgt person, underretter denne myndighed den udstedende stats judicielle myndighed herom.

 

Procesmodel for tilbagetrækning af en europæisk arrestordre

Hvis den udstedende judicielle myndighed beslutter at trække den europæiske arrestordre tilbage, underretter den den fuldbyrdende judicielle myndighed, der hvor den eftersøgte er blevet anholdt, herom. Tilbagetrækningen kan finde sted, efter at den europæiske arrestordre er udstedt og overført, indtil overgivelsen har fundet sted.

 

Procesmodel for retsforfølgning for andre lovovertrædelser

Hvis en udstedende judiciel myndighed agter at retsforfølge en eftersøgt person for andre lovovertrædelser (jf. artikel 27 i rammeafgørelse 2002/584/JHA), og forudsat at der ikke er tale om et formodet samtykke i henhold til artikel 27, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584/JHA, fremsætter den udstedende judicielle myndighed en anmodning som omhandlet i artikel 27, stk. 4, i rammeafgørelse 2002/584/JHA.

 

Procesmodel for overgivelse til et tredjeland

Et tredjeland kan anmode om overgivelse af en person, der tidligere er blevet overgivet fra en medlemsstat til en anden. I sådanne tilfælde skal den sidste fuldbyrdende stat give sit samtykke.

 

Procesmodel for udlevering til et tredjeland

I henhold til artikel 28, stk. 4, kan en person, der er overgivet på grundlag af en europæisk arrestordre, ikke udleveres til et tredjeland uden samtykke fra myndigheden i den medlemsstat, der har overgivet den pågældende.

3.   Tekniske specifikationer for dataskemaer

I de følgende afsnit skitseres bestemmelserne for de tekniske specifikationer, der skal danne grundlag for udviklingen af XML Schema Definitions (XSD'er) med henblik på digitalisering af rammeafgørelse 2002/584/JHA. Disse specifikationer definerer nøglekomponenterne og alle andre oplysninger med henblik på at give en omfattende beskrivelse af udarbejdelsen af disse skemaer.

Beskrivelsen skal være generisk, således at de producerede XSD'er kan ændres og udvides, uden at der kræves ændringer af disse specifikationer.

Specifikationerne for den lovbestemte formular er knyttet som bilag til rammeafgørelse 2002/584/JHA, og gælder enhver foruddefineret meddelelse eller fritekstmeddelelser, der anvendes til udvekslinger i henhold til rammeafgørelse 2002/584/JHA.

3.1.   Generelle betragtninger

For alle skemaer gælder følgende bestemmelser:

 

Versionering

Der skal medtages en versionsattribut for at lette forvaltningen af versionering af skemaer. Dette vil gøre det muligt at ajourføre skemaet i fremtidige iterationer i henhold til de forretningsmæssige krav og angive, om den nye version er bagudkompatibel, når der indføres nye funktioner eller forbedringer.

 

Skematisk erklæring og metadata

Hvis det er relevant, skal skemaet gøre brug af relevante standarder eller glossarer, der anvendes af e-CODEX for at sikre interoperabilitet, og som er nødvendige for en korrekt validering af de elementer og typer, der er defineret i det pågældende skema. Dette kunne f.eks. omfatte:

—

EU's centrale glossar for e-justice

—

Aggregerede komponenter

—

UDT (Unqualified Data Types)

—

En kodeliste for Den Europæiske Unions sprogkoder.

Hvor det er relevant, kan skemaer også omfatte relevante ETSI-standarder for at gøre brug af deres definitioner.

 

Anmærkninger og dokumentation

Anmærkninger: Hvert element i skemaet skal typisk ledsages af anmærkninger. Disse giver menneskeligt læsbare oplysninger om elementet og definerer ofte dets formål eller anvendelse på en klar og koncis måde.

 

Anvendelse og muligheder for tilpasning

Modulopbygget struktur: Hvert afsnit skal konstrueres med en specifik funktionalitet og kan genbruges eller tilpasses uafhængigt. Dette skal gøre skemaet let at tilpasse til forskellige anvendelsestilfælde.

Mulighed for udvidelse: Skemaet skal udformes med henblik på at understøtte medtagelsen af nye elementer eller attributter, hvis der er behov for yderligere oplysninger i fremtiden. Dette skal opnås ved at anvende valgfrie elementer og sekvenser, der kan udvides uden at afvige fra eksisterende implementeringer.

Justerbar struktur: Skemaet skal udformes med henblik på at gøre det muligt at tilføje eller ændre elementer eller datatyper efter behov. Formularens opbygning kan tage højde for ændringer i kravene uden større ændringer i dens design.

Valgfri elementer: En formulars elementer kan markeres som valgfrie, dvs. de kan medtages eller udelades på grundlag af særlige omstændigheder.

Skemaet skal være udformet til at støtte indsamlingen af strukturerede data til specifikke anmodninger.

 

Ændringer

I udformningen af skemaet skal der lægges vægt på fleksibilitet, modulopbygning og mulighed for nem tilpasning. Muligheden for anvendelse af komplekse og/eller valgfrie elementer skal sikre, at skemaet kan håndtere forskellige scenarier, samtidig med at det forbliver let at ændre og udvide.

3.2.   Lovbestemte formularer

De tekniske specifikationer for dataskemaerne skal fastlægge en struktureret ramme for gengivelse af formularerne i XML-format, jf. rammeafgørelse 2002/584/JHA.

3.3.   Foruddefinerede meddelelser

Foruddefinerede meddelelser er udtryk for udvekslinger, der er indført ved rammeafgørelse 2002/584/JHA, men for hvilke der ikke er fastsat nogen specifik form i retsakten. Deres type og antal bestemmes i forbindelse med den forretningsmæssige og tekniske analyse.

Deres skemaer skal udformes med henblik på at definere en struktur for XML Schema Definitions (XSD'er), der sikrer konsistens, struktur og overholdelse af forretningsmæssige behov.

Hovedkomponenterne i disse skemaer skal grundlæggende være som følger:

—

Skemaets øverste afsnitsniveau skal navngives i overensstemmelse med den specifikke meddelelsestype, der defineres

—

De felter, der er nødvendige for den specifikke meddelelsestype, skal tilføjes og defineres inden for denne struktur, så der sikres en korrekt repræsentation af dataelementerne.

3.4.   Fritekstmeddelelser

Fritekstmeddelelser er udtryk for udvekslinger, der giver mulighed for ustruktureret eller delvist struktureret indhold, hvilket muliggør fleksibilitet, samtidig med at man fortsat overholder de lovgivningsmæssige og forretningsmæssige krav. Dette skema er udformet med henblik på at definere strukturen af XML Schema Definitions (XSD'er) for disse meddelelser og sikre konsistens og korrekt formatering.

Hovedkomponenterne i disse skemaer skal grundlæggende være som følger:

—

Skemaets øverste afsnitsniveau skal navngives i overensstemmelse med den specifikke fritekstmeddelelsestype, der defineres.

—

Skemaet skal definere den nødvendige struktur for fritekstmeddelelsen, samtidig med at der gives mulighed for at tilpasse elementernes placering efter behov

—

De felter, der er nødvendige for den specifikke fritekstmeddelelsestype, skal tilføjes og defineres inden for denne struktur, så der sikres en korrekt repræsentation af dataelementerne.


BILAG V

Digitale proceduremæssige standarder for digitalisering af direktiv 2014/41/EU

1.   Indledning og anvendelsesområde

I artikel 3, stk. 9, i forordning (EU) 2022/850 om et IT-system til grænseoverskridende elektronisk udveksling af oplysninger på området civil- og strafferetligt samarbejde (e-CODEX-systemet) defineres »digital proceduremæssig standard« som de tekniske specifikationer for forretningsprocesmodeller og dataskemaer, der fastsætter den elektroniske struktur af de data, der udveksles gennem e-CODEX-adgangspunkterne. Forretningsprocesmodellen skal udvikles, vedligeholdes og ajourføres under anvendelse af Business Process Model and Notation (BPMN) eller andre branchedækkende standarder for modellering af forretningsprocesser.

Dataskemaerne skal muliggøre interoperabel dataudveksling gennem e-CODEX.

Med henblik på digitalisering af direktiv 2014/41/EU skal dette bilag derfor indeholde de tekniske specifikationer for:

a)

forretningsprocesmodeller

b)

dataskemaer.

2.   Tekniske specifikationer for forretningsprocesmodellerne i henhold til direktiv 2014/41/EU

De tekniske specifikationer for forretningsprocesmodeller betragtes som minimumsspecifikationer og fastsætter de centrale aspekter, der er nødvendige for at muliggøre elektronisk kommunikation med henblik på direktiv 2014/41/EU via det decentrale IT-system, og omfatter både grænseoverskridende kommunikationsinstanser og, hvis medlemsstaterne vælger at anvende det decentrale IT-system til dette formål, mellem nationale aktører (f.eks. i tilfælde af overførsel eller modtagelse via en central myndighed, hvor det er relevant).

De fastsættes som følger:

2.1.   Den europæiske efterforskningskendelse

Procesmodel for udstedelse og overførsel af en europæisk efterforskningskendelse

—

Udstedelse og overførsel af en europæisk efterforskningskendelse (bilag A): den udstedende myndighed udsteder en europæisk efterforskningskendelse og overfører den til den fuldbyrdende myndighed (eventuelt gennem den udpegede centrale myndighed)

—

Fremsendelse af yderligere oplysninger: den udstedende myndighed giver den fuldbyrdende myndighed yderligere oplysninger (eventuelt gennem den udpegede centrale myndighed)

—

Ændring af en europæisk efterforskningskendelse (bilag A): den udstedende myndighed erstatter den oprindelige europæiske efterforskningskendelse med en ændret europæisk efterforskningskendelse og overfører den til den fuldbyrdende myndighed (eventuelt gennem den udpegede centrale myndighed)

—

Udstedelse og overførsel af en supplerende europæisk efterforskningskendelse (bilag A): den udstedende myndighed udsteder en europæisk efterforskningskendelse, der supplerer en tidligere europæisk efterforskningskendelse og overfører den til den fuldbyrdende myndighed (eventuelt gennem den udpegede centrale myndighed)

—

Fremsendelse af en meddelelse: den udstedende myndighed fremsender en meddelelse om de retsmidler, der gøres gældende mod udstedelsen af en europæisk efterforskningskendelse, til den fuldbyrdende myndighed (eventuelt gennem den udpegede centrale myndighed)

—

Tilbagetrækning af en europæisk efterforskningskendelse: den udstedende myndighed underretter den fuldbyrdende myndighed om tilbagetrækningen af en europæisk efterforskningskendelse i sin helhed (eventuelt gennem den udpegede centrale myndighed)

—

Anmodning om en statusopdatering: den udstedende myndighed anmoder den fuldbyrdende myndighed (eventuelt gennem den udpegede centrale myndighed) om en statusopdatering om udviklingen i anerkendelsen og fuldbyrdelsen af en europæisk efterforskningskendelse

—

Fremsendelse og modtagelse af enhver anden kommunikation, der er nødvendig i forbindelse med en europæisk efterforskningskendelse, til/fra den fuldbyrdende myndighed eller, hvor det er relevant, til/fra den udpegede centrale myndighed.

Procesmodel for modtagelse og fuldbyrdelse af en europæisk efterforskningskendelse

—

Modtagelse af en europæisk efterforskningskendelse og afsendelse af en bekræftelse på modtagelse (bilag B): den fuldbyrdende myndighed modtager den udstedte europæiske efterforskningskendelse fra den udstedende myndighed og sender en bekræftelse på modtagelsen (eventuelt gennem den udpegede centrale myndighed). I tilfælde af videresendelse af en europæisk efterforskningskendelse gælder denne forpligtelse både for den myndighed, der oprindeligt modtog den europæiske efterforskningskendelse, herunder den udpegede centrale myndighed, og for den myndighed, som den europæiske efterforskningskendelse blev videresendt til

—

Videresendelse af en europæisk efterforskningskendelse og underretning af den udstedende myndighed om videresendelsen (bilag B): hvis den myndighed, der modtog den europæiske efterforskningskendelse, ikke er den kompetente myndighed eller kun er delvis kompetent, eller hvis den udpegede centrale myndighed modtager den europæiske efterforskningskendelse (hvis det er relevant), videresendes den europæiske efterforskningskendelse til den kompetente fuldbyrdende myndighed i fuldbyrdelsesstaten, og den myndighed, der videresender den europæiske efterforskningskendelse, underretter uden udstedende myndighed om videresendelsen (hvis det er relevant gennem den udpegede centrale myndighed)

—

Returnering af en europæisk efterforskningskendelse: hvis en europæisk efterforskningskendelse ikke er udstedt af en udstedende myndighed som angivet i artikel 2, litra c), i direktiv 2014/41/EU, returnerer den fuldbyrdende myndighed den europæiske efterforskningskendelse til den udstedende myndighed (eventuelt gennem den udpegede centrale myndighed)

—

Fremsendelse af en meddelelse: den fuldbyrdende myndighed underretter den udstedende myndighed om en given situation i henhold til følgende bestemmelser i direktiv 2014/41/EU: betragtning 22, artikel 10, stk. 4 og 5, artikel 12, stk. 5 og 6, artikel 14, stk. 5, artikel 15, artikel 16, stk. 2, litra a), b) og c), artikel 16, stk. 3, litra b), artikel 19, stk. 2, artikel 32, stk. 2, og 5, (hvor det er relevant gennem den udpegede centrale myndighed)

—

Anmodning om yderligere oplysninger: den fuldbyrdende myndighed anmoder den udstedende myndighed om yderligere oplysninger (eventuelt gennem den udpegede centrale myndighed)

—

Oplysning om fremskridt angående en europæisk efterforskningskendelse: den fuldbyrdende myndighed underretter den udstedende myndighed om fremskridtene med anerkendelsen og fuldbyrdelsen af den europæiske efterforskningskendelse (eventuelt gennem den udpegede centrale myndighed)

—

Fremsendelse af resultaterne af fuldbyrdelsen af en europæisk efterforskningskendelse: den fuldbyrdende myndighed sender resultaterne af fuldbyrdelsen af den europæiske efterforskningskendelse (enten helt eller delvist) til den udstedende myndighed (eventuelt gennem den udpegede centrale myndighed)

—

Afslag på en europæisk efterforskningskendelse: den fuldbyrdende myndighed underretter den udstedende myndighed om afslag på en europæisk efterforskningskendelse (eventuelt gennem den udpegede centrale myndighed)

—

Afslutning af proceduren, når den udstedende myndighed har trukket en europæisk efterforskningskendelse tilbage

—

Fremsendelse og modtagelse af enhver anden kommunikation, der er nødvendig i forbindelse med en europæisk efterforskningskendelse, til/fra den udstedende myndighed eller, hvor det er relevant, til/fra den udpegede centrale myndighed.

Procesmodel for udstedelse og overførsel af en anmodning om transit

—

Udstedelse og overførsel af en anmodning om transit: den transitanmodende myndighed (en myndighed i den udstedende stat, der er kompetent til at udstede en transitanmodning) udsteder en transitanmodning og overfører den til den transitudstedende myndighed (en myndighed i transitmedlemsstaten, der er kompetent til at udstede transittilladelser).

—

Fremsendelse af yderligere oplysninger: den transitanmodende myndighed giver den transittildelende myndighed yderligere oplysninger

—

Tilbagetrækning af en anmodning om transit: den transitanmodende myndighed underretter den transittildelende myndighed om, at anmodningen om transit trækkes helt tilbage.

—

Fremsendelse og modtagelse af enhver anden meddelelse, der er nødvendig i forbindelse med anmodningen om transit, til/fra den transittildelende myndighed.

Procesmodel for modtagelse og besvarelse af en anmodning om transit

—

Modtagelse af en anmodning om transit: den transittildelende myndighed modtager en transitanmodning fra den transitanmodende myndighed

—

Videresendelse af en anmodning om transit: hvis den myndighed, der modtog transitanmodningen, ikke er den kompetente myndighed, videresender den transitanmodningen til den kompetente transittildelende myndighed

—

Anmodning om yderligere oplysninger: den transittildelende myndighed anmoder om yderligere oplysninger fra den transitanmodende myndighed

—

Send et svar på anmodningen om transit: den transittildelende myndighed sender svaret på transitanmodningen (med oplysning om sin afgørelse om, hvorvidt transit tillades) til den transitanmodende myndighed

—

Afslutning af proceduren, når den transitanmodende myndighed trækker anmodningen om transit tilbage

—

Fremsendelse og modtagelse af enhver anden meddelelse, der er nødvendig i forbindelse med anmodningen om transit, til/fra den transitanmodende myndighed.

2.2.   Meddelelse om aflytning af telekommunikation

Procesmodel for udstedelse og overførsel af en meddelelse om aflytning af telekommunikation

—

Udstedelse og overførsel af en meddelelse om aflytning af telekommunikation (bilag C): den kompetente myndighed i den aflyttende medlemsstat udsteder en meddelelse om aflytning af telekommunikation og overfører den til den underrettede medlemsstat

—

Fremsendelse af yderligere oplysninger: den kompetente myndighed i den aflyttende medlemsstat giver den kompetente myndighed i den underrettede medlemsstat yderligere oplysninger

—

Ændring af en meddelelse om aflytning af telekommunikation (bilag C): den kompetente myndighed i den aflyttende medlemsstat erstatter den oprindelige meddelelse om aflytning af telekommunikation med en ændret meddelelse om aflytning af telekommunikation og overfører denne til den kompetente myndighed i den underrettede medlemsstat

—

Tilbagetrækning af en meddelelse om aflytning af telekommunikation: den kompetente myndighed i den aflyttende medlemsstat underretter den kompetente myndighed i den underrettede medlemsstat om, at meddelelsen om aflytning af telekommunikation trækkes helt tilbage

—

Fremsendelse og modtagelse af enhver anden form for kommunikation, der er nødvendig i forbindelse med en meddelelse om aflytning af telekommunikation, til/fra den kompetente myndighed i den underrettede medlemsstat.

Procesmodel for modtagelse og besvarelse af en anmodning om aflytning af telekommunikation

—

Modtagelse af en meddelelse om aflytning af telekommunikation: den kompetente myndighed i den underrettede medlemsstat modtager en meddelelse om aflytning af telekommunikation fra den kompetente myndighed i den aflyttende medlemsstat

—

Videresendelse af en anmodning om aflytning af telekommunikation: hvis den myndighed, der modtog meddelelsen om aflytning af telekommunikation, ikke er den kompetente myndighed, videresender den meddelelsen om aflytning af telekommunikation til den kompetente myndighed i den underrettede medlemsstat

—

Anmodning om yderligere oplysninger: den kompetente myndighed i den underrettede medlemsstat anmoder om yderligere oplysninger fra den kompetente myndighed i den aflyttende medlemsstat

—

Fremsendelse af en meddelelse: den kompetente myndighed i den underrettede medlemsstat sender en meddelelse til den kompetente myndighed i den aflyttende medlemsstat, med oplysning om en afgørelse om, at aflytningen ikke må foretages eller skal bringes til ophør, og om nødvendigt om, at alt materiale, der allerede er blevet aflyttet, mens den person, der er genstand for aflytningen, befandt sig på dens område, ikke må anvendes eller kun må anvendes på betingelser, som denne medlemsstat fastsætter

—

Afslutning af processen, når den kompetente myndighed i den aflyttende medlemsstat, trækker anmodning om aflytning af telekommunikation tilbage

—

Fremsendelse og modtagelse af enhver anden form for kommunikation, der er nødvendig i forbindelse med en meddelelse om aflytning af telekommunikation, til/fra den kompetente myndighed i den aflyttende medlemsstat.

3.   Tekniske specifikationer for dataskemaer

I de følgende afsnit skitseres bestemmelserne for de tekniske specifikationer, der skal danne grundlag for udviklingen af XML-skemadefinitioner (XSD'er) med henblik på digitalisering af direktiv 2014/41/EU. Disse specifikationer definerer nøglekomponenterne og alle andre oplysninger med henblik på at give en omfattende beskrivelse af udarbejdelsen af disse skemaer.

Beskrivelsen skal være generisk, således at de producerede XSD'er kan ændres og udvides, uden at der kræves ændringer af disse specifikationer.

Specifikationerne gælder for den lovbestemte formular, foruddefinerede meddelelse eller fritekstmeddelelse, der anvendes i udvekslingerne i henhold til direktiv 2014/41/EU.

3.1.   Generelle betragtninger

For alle skemaer gælder følgende bestemmelser:

 

Versionering

Der skal medtages en versionsattribut for at lette forvaltningen af versionering af skemaer. Dette vil gøre det muligt at ajourføre skemaet i fremtidige iterationer i henhold til de forretningsmæssige krav og angive, om den nye version er bagudkompatibel, når der indføres nye funktioner eller forbedringer.

 

Skematisk erklæring og metadata

Hvis det er relevant, skal skemaet gøre brug af relevante standarder eller glossarer, der anvendes af e-CODEX for at sikre interoperabilitet, og som er nødvendige for en korrekt validering af de elementer og typer, der er defineret i det pågældende skema. Dette kunne f.eks. omfatte:

—

EU's centrale glossar for e-justice

—

Aggregerede komponenter

—

UDT (Unqualified Data Types)

—

En kodeliste for Den Europæiske Unions sprogkoder.

Hvor det er relevant, kan skemaer også omfatte relevante ETSI-standarder for at gøre brug af deres definitioner.

 

Anmærkninger og dokumentation

Anmærkninger: Hvert element i skemaet skal typisk ledsages af anmærkninger. Disse giver menneskeligt læsbare oplysninger om elementet og definerer ofte dets formål eller anvendelse på en klar og koncis måde.

 

Anvendelse og muligheder for tilpasning

Modulopbygget struktur: Hvert afsnit skal konstrueres med en specifik funktionalitet og kan genbruges eller tilpasses uafhængigt. Dette skal gøre skemaet let at tilpasse til forskellige anvendelsestilfælde.

Mulighed for udvidelse: Skemaet skal udformes med henblik på at understøtte medtagelsen af nye elementer eller attributter, hvis der er behov for yderligere oplysninger i fremtiden. Dette kan opnås ved at anvende valgfrie elementer og sekvenser, der kan udvides uden at afvige fra eksisterende implementeringer.

Justerbar struktur: Skemaet skal udformes med henblik på at gøre det muligt at tilføje eller ændre elementer eller datatyper efter behov. Formularens opbygning kan tage højde for ændringer i kravene uden større ændringer i dens design.

Valgfri elementer: Mange af en formulars elementer kan markeres som valgfrie, dvs. de kan medtages eller udelades på grundlag af særlige omstændigheder.

Skemaet skal være udformet til at støtte indsamlingen af strukturerede data til specifikke anmodninger.

 

Ændringer

I udformningen af skemaet skal der lægges vægt på fleksibilitet, modulopbygning og mulighed for nem tilpasning. Muligheden for anvendelse af komplekse og/eller valgfrie elementer skal sikre, at skemaet kan håndtere forskellige scenarier, samtidig med at det forbliver let at ændre og udvide.

3.2.   Lovbestemte formularer

De tekniske specifikationer for dataskemaerne skal fastlægge en struktureret ramme for gengivelse af formularerne, jf. direktiv 2014/41/EU, i XML-format.

3.3.   Foruddefinerede meddelelser

Foruddefinerede meddelelser er udtryk for udvekslinger, der er oprettet ved direktiv 2014/41/EU, men for hvilke der ikke er fastsat nogen specifik form i retsakten. Deres type og antal bestemmes i forbindelse med den forretningsmæssige og tekniske analyse.

Deres skemaer skal udformes med henblik på at definere en struktur for XML Schema Definitions (XSD'er), der sikrer konsistens, struktur og overholdelse af forretningsmæssige behov.

Hovedkomponenterne i disse skemaer skal grundlæggende være som følger:

—

Skemaets øverste afsnitsniveau skal navngives i overensstemmelse med den specifikke meddelelsestype, der defineres

—

De felter, der er nødvendige for den specifikke meddelelsestype, skal tilføjes og defineres inden for denne struktur, så der sikres en korrekt repræsentation af dataelementerne.

3.4.   Fritekstmeddelelser

Fritekstmeddelelser er udtryk for udvekslinger, der giver mulighed for ustruktureret eller delvist struktureret indhold, hvilket muliggør fleksibilitet, samtidig med at man fortsat overholder de lovgivningsmæssige og forretningsmæssige krav. Dette skema er udformet med henblik på at definere strukturen af XML Schema Definitions (XSD'er) for disse meddelelser og sikre konsistens og korrekt formatering.

Hovedkomponenterne i disse skemaer skal grundlæggende være som følger:

—

Skemaets øverste afsnitsniveau skal navngives i overensstemmelse med den specifikke fritekstmeddelelsestype, der defineres.

—

Skemaet skal definere den nødvendige struktur for fritekstmeddelelsen, samtidig med at der gives mulighed for at tilpasse elementernes placering efter behov

—

De felter, der er nødvendige for den specifikke fritekstmeddelelsestype, skal tilføjes og defineres inden for denne struktur, så der sikres en korrekt repræsentation af dataelementerne.


BILAG VI

Digitale proceduremæssige standarder for digitalisering af forordning (EU) 2018/1805

1.   Indledning og anvendelsesområde

I artikel 3, stk. 9, i forordning (EU) 2022/850 om et IT-system til grænseoverskridende elektronisk udveksling af oplysninger på området civil- og strafferetligt samarbejde (e-CODEX-systemet) defineres »digital proceduremæssig standard« som de tekniske specifikationer for forretningsprocesmodeller og dataskemaer, der fastsætter den elektroniske struktur af de data, der udveksles gennem e-CODEX-adgangspunkterne. Forretningsprocesmodellen skal udvikles, vedligeholdes og ajourføres under anvendelse af Business Process Model and Notation (BPMN) eller andre branchedækkende standarder for modellering af forretningsprocesser.

Dataskemaerne skal muliggøre interoperabel dataudveksling gennem e-CODEX.

Med henblik på digitalisering af forordning (EU) 2018/1805 skal dette bilag derfor indeholde de tekniske specifikationer for:

a)

forretningsprocesmodeller

b)

dataskemaer.

2.   Tekniske specifikationer for forretningsprocesmodeller i henhold til forordning (EU) 2018/1805

De tekniske specifikationer for forretningsprocesmodeller betragtes som minimumsspecifikationer og fastsætter de centrale aspekter, der er nødvendige for at muliggøre elektronisk kommunikation med henblik på forordning (EU) 2018/1805 via det decentrale IT-system, og omfatter både grænseoverskridende kommunikationsinstanser og, hvis medlemsstaterne vælger at anvende det decentrale IT-system til dette formål, mellem nationale aktører (f.eks. i tilfælde af overførsel eller modtagelse gennem en central myndighed, hvor det er relevant).

De fastsættes som følger:

2.1.   Indefrysningskendelse

Procesmodel for udstedelse og overførsel af en indefrysningsattest/-kendelse

—

Udstedelse og overførsel af en indefrysningskendelse: den udstedende myndighed udsteder en indefrysningskendelse og sender den respektive indefrysningsattest (herunder en (bekræftet) kopi af eller en digital original af indefrysningskendelsen, hvis fuldbyrdelsesstaten kræver det) til den eller de relevante fuldbyrdende myndigheder (eventuelt gennem den udpegede centrale myndighed).

—

Fremsendelse af yderligere oplysninger: den udstedende myndighed giver den fuldbyrdende myndighed yderligere oplysninger (eventuelt gennem den udpegede centrale myndighed).

—

Tilbagetrækning af en indefrysningskendelse: hvis indefrysningskendelsen ikke længere kan anerkendes og fuldbyrdes eller ikke længere er gyldig, trækker den udstedende myndighed indefrysningskendelsen tilbage (eventuelt gennem den udpegede centrale myndighed).

—

Besvarelse af anmodning om begrænsning af indfrysningsperioden: den udstedende myndighed besvarer anmodningen om at begrænse indefrysningsperioden.

—

Fremsendelse og modtagelse af enhver anden kommunikation, der er nødvendig i forbindelse med en indefrysningskendelse, til/fra den fuldbyrdende myndighed eller, hvor det er relevant, til/fra den udpegede centrale myndighed.

Procesmodel for modtagelse af og afgørelse om en indefrysningsattest/-kendelse

—

Modtagelse af en indefrysningskendelse: den fuldbyrdende myndighed modtager indefrysningskendelsen (enten direkte eller gennem en central myndighed i fuldbyrdelsesstaten) og skal vurdere anmodningen for at træffe afgørelse om, hvorvidt afgørelsen skal anerkendes og fuldbyrdes.

—

Videresendelse af en indefrysningskendelse: hvis indefrysningskendelsen er blevet overført til en central myndighed i fuldbyrdelsesstaten, videresender denne centrale myndighed indefrysningskendelsen til den korrekte den fuldbyrdende myndighed og underretter den udstedende myndighed herom.

—

Anmodning om yderligere oplysninger: den fuldbyrdende myndighed anmoder den udstedende myndighed om yderligere oplysninger (eventuelt gennem den udpegede centrale myndighed).

—

Forlængelse af frister: den fuldbyrdende myndighed underretter den udstedende myndighed om, at den ikke er i stand til at overholde fristerne (eventuelt gennem den udpegede centrale myndighed).

—

Underretning om afgørelse om anerkendelse og fuldbyrdelse: den fuldbyrdende myndighed anerkender en overført indefrysningskendelse (enten helt eller delvist). Den træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for fuldbyrdelsen, og underretter den udstedende myndighed om sin afgørelse (eventuelt gennem den udpegede centrale myndighed). Fuldbyrdelsen kan udsættes af en af de lovbestemte grunde.

—

Underretning om udsættelse: den fuldbyrdende myndighed underretter den udstedende myndighed om udsættelsen af indefrysningskendelsen (enten direkte eller gennem en central myndighed).

—

Underretning om retsmidler: den fuldbyrdende myndighed underretter den udstedende myndighed om påberåbte retsmidler (enten direkte eller gennem en central myndighed).

—

Fremsendelse af en fuldbyrdelsesrapport: efter fuldbyrdelse af indefrysningskendelsen sender den fuldbyrdende myndighed fuldbyrdelsesrapporten til den udstedende myndighed (enten direkte eller gennem en central myndighed).

—

Anmodning om begrænsning af indfrysningsperioden: den fuldbyrdende myndighed kan når som helst efter fuldbyrdelsen af en afgørelse om indefrysning sende en anmodning til den udstedende myndighed om at begrænse indefrysningsperioden.

—

Underretning om, at fuldbyrdelse ikke er mulig: den fuldbyrdende myndighed underretter den udstedende myndighed om, at det ikke er muligt at fuldbyrde indefrysningsattesten-/kendelsen (enten direkte eller gennem en central myndighed).

—

Underretning om afgørelse om ikke at anerkende eller fuldbyrde: den fuldbyrdende myndighed underretter den udstedende myndighed om sin beslutning om ikke at anerkende eller fuldbyrde indefrysningskendelsen (enten direkte eller gennem en central myndighed).

—

Afslutning af proceduren, når den udstedende myndighed trækker en indefrysningskendelse tilbage (eventuelt gennem den udpegede centrale myndighed).

—

Fremsendelse og modtagelse af enhver anden kommunikation, der er nødvendig i forbindelse med en indefrysningskendelse, til/fra den udstedende myndighed eller, hvor det er relevant, til/fra den udpegede centrale myndighed.

2.2.   Konfiskationskendelse

Udstedelse og overførsel af en konfiskationsattest/-kendelse

—

Udstedelse og overførsel af en konfiskationskendelse: den udstedende myndighed udsteder en konfiskationskendelse og sender den respektive konfiskationsattest (herunder en kopi eller en digital original af konfiskationskendelsen, hvis fuldbyrdelsesstaten kræver det) til den eller de relevante fuldbyrdende myndigheder (eventuelt gennem den udpegede centrale myndighed).

—

Fremsendelse af yderligere oplysninger: den udstedende myndighed giver den fuldbyrdende myndighed yderligere oplysninger (eventuelt gennem den udpegede centrale myndighed).

—

Tilbagetrækning af en konfiskationskendelse: hvis konfiskationskendelsen ikke længere kan fuldbyrdes eller ikke længere er gyldig, trækker den udstedende myndighed konfiskationskendelsen tilbage (eventuelt gennem den udpegede centrale myndighed).

—

Fremsendelse og modtagelse af enhver anden kommunikation, der er nødvendig i forbindelse med en konfiskationsattest/-kendelse, til/fra den fuldbyrdende myndighed eller, hvor det er relevant, til/fra den udpegede centrale myndighed.

Procesmodel for modtagelse af og afgørelse om en konfiskationsattest/-kendelse

—

Modtagelse af en konfiskationsattest/-kendelse: efter modtagelse af konfiskationskendelsen (enten direkte eller gennem en central myndighed i fuldbyrdelsesstaten) vurderer den fuldbyrdende myndighed anmodningen med henblik på anerkendelse og fuldbyrdelse.

—

Videresendelse af en konfiskationskendelse: hvis konfiskationskendelsen er blevet overført til en central myndighed i fuldbyrdelsesstaten, fremsender denne centrale myndighed konfiskationskendelsen til den korrekte fuldbyrdende myndighed og underretter den udstedende myndighed om fremsendelsen.

—

Anmodning om yderligere oplysninger: den fuldbyrdende myndighed anmoder den udstedende myndighed om yderligere oplysninger (eventuelt gennem den udpegede centrale myndighed).

—

Forlængelse af frister: den fuldbyrdende myndighed underretter den udstedende myndighed om årsagerne til, at fristerne ikke er overholdt, og begge aftaler en passende tidsplan (eventuelt gennem den udpegede centrale myndighed).

—

Underretning om afgørelse om anerkendelse og fuldbyrdelse: den fuldbyrdende myndighed anerkender en overført afgørelse om konfiskation, træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for dens fuldbyrdelse, og underretter den udstedende myndighed om sin afgørelse (enten direkte eller gennem en central myndighed). Fuldbyrdelsen kan udsættes af en af de lovbestemte grunde.

—

Underretning om udsættelse: den fuldbyrdende myndighed underretter den udstedende myndighed om udsættelsen af konfiskationskendelsen (enten direkte eller gennem en central myndighed).

—

Underretning om retsmidler: den fuldbyrdende myndighed underretter den udstedende myndighed om påberåbte retsmidler (enten direkte eller gennem en central myndighed).

—

Fremsendelse af resultater af fuldbyrdelsen: efter fuldbyrdelse af konfiskationskendelsen sender den fuldbyrdende myndighed resultaterne af fuldbyrdelsen til den udstedende myndighed (enten direkte eller gennem en central myndighed).

—

Underretning om, at det ikke er muligt at fuldbyrde konfiskationskendelsen: den fuldbyrdende myndighed underretter den udstedende myndighed om, at det ikke er muligt at fuldbyrde konfiskationskendelsen (eventuelt gennem den udpegede centrale myndighed).

—

Underretning om afgørelse om ikke at anerkende eller fuldbyrde: den fuldbyrdende myndighed underretter den udstedende myndighed om sin beslutning om ikke at anerkende eller fuldbyrde konfiskationskendelsen.

—

Afslutning af proceduren, når den udstedende myndighed tilbagekalder en konfiskationskendelse (eventuelt gennem den udpegede centrale myndighed).

—

Fremsendelse og modtagelse af enhver anden kommunikation, der er nødvendig i forbindelse med en konfiskationskendelse, til/fra den udstedende myndighed eller, hvor det er relevant, til/fra den udpegede centrale myndighed.

3.   Tekniske specifikationer for dataskemaer

I de følgende afsnit skitseres bestemmelserne for de tekniske specifikationer, der skal danne grundlag for udviklingen af XML-skemadefinitioner (XSD'er) med henblik på digitalisering af forordning (EU) 2018/1805. Disse specifikationer definerer nøglekomponenterne og alle andre oplysninger med henblik på at give en omfattende beskrivelse af udarbejdelsen af disse skemaer.

Beskrivelsen skal være generisk, således at de producerede XSD'er kan ændres og udvides, uden at der kræves ændringer af disse specifikationer.

Specifikationerne gælder for de lovpligtige formularer, enhver foruddefineret meddelelse eller fritekstmeddelelse, der anvendes i udvekslingerne i henhold til forordning (EU) 2018/1805.

3.1.   Generelle betragtninger

For alle skemaer gælder følgende bestemmelser:

 

Versionering

Der skal medtages en versionsattribut for at lette forvaltningen af versionering af skemaer. Dette vil gøre det muligt at ajourføre skemaet i fremtidige iterationer i henhold til de forretningsmæssige krav og angive, om den nye version er bagudkompatibel, når der indføres nye funktioner eller forbedringer.

 

Skematisk erklæring og metadata

Hvis det er relevant, skal skemaet gøre brug af relevante standarder og glossarer, der anvendes af e-CODEX for at sikre interoperabilitet, og som er nødvendige for en korrekt validering af de elementer og typer, der er defineret i det pågældende skema. Dette kunne f.eks. omfatte:

—

EU's centrale glossar for e-justice

—

Aggregerede komponenter

—

UDT (Unqualified Data Types)

—

En kodeliste for Den Europæiske Unions sprogkoder.

Hvor det er relevant, kan skemaer også omfatte relevante ETSI-standarder for at gøre brug af deres definitioner.

 

Anmærkninger og dokumentation

Anmærkninger: Hvert element i skemaet skal typisk ledsages af anmærkninger. Disse giver menneskeligt læsbare oplysninger om elementet og definerer ofte dets formål eller anvendelse på en klar og koncis måde.

 

Anvendelse og muligheder for tilpasning

Modulopbygget struktur: Hvert afsnit skal konstrueres med en specifik funktionalitet og kan genbruges eller tilpasses uafhængigt. Dette skal gøre skemaet let at tilpasse til forskellige anvendelsestilfælde.

Mulighed for udvidelse: Skemaet skal udformes med henblik på at understøtte medtagelsen af nye elementer eller attributter, hvis der er behov for yderligere oplysninger i fremtiden. Dette kan opnås ved at anvende valgfrie elementer og sekvenser, der kan udvides uden at afvige fra eksisterende implementeringer.

Justerbar struktur: Skemaet skal udformes med henblik på at gøre det muligt at tilføje eller ændre elementer eller datatyper efter behov. Formularens opbygning kan tage højde for ændringer i kravene uden større ændringer i dens design.

Valgfri elementer: Formularens elementer kan markeres som valgfrie, dvs. de kan medtages eller udelades på grundlag af særlige omstændigheder.

Skemaet skal være udformet til at støtte indsamlingen af strukturerede data til specifikke anmodninger.

 

Ændringer

I udformningen af skemaet skal der lægges vægt på fleksibilitet, modulopbygning og mulighed for nem tilpasning. Muligheden for anvendelse af komplekse og/eller valgfrie elementer sikrer, at skemaet kan håndtere forskellige scenarier, samtidig med at det forbliver let at ændre og udvide.

3.2.   Lovbestemte formularer

De tekniske specifikationer for dataskemaerne skal fastlægge en struktureret ramme for gengivelse af formularerne i XML-format, jf. forordning (EU) 2018/1805.

3.3.   Foruddefinerede meddelelser

Foruddefinerede meddelelser er udtryk for udvekslinger, der er oprettet jf. forordning (EU) 2018/1805, men for hvilke forordningen ikke indeholder nogen specifik formular. Deres type og antal bestemmes i forbindelse med den forretningsmæssige og tekniske analyse.

Deres skemaer skal udformes med henblik på at definere en struktur for XML Schema Definitions (XSD'er), der sikrer konsistens, struktur og overholdelse af forretningsmæssige behov.

Hovedkomponenterne i disse skemaer skal grundlæggende være som følger:

—

Skemaets øverste afsnitsniveau skal navngives i overensstemmelse med den specifikke meddelelsestype, der defineres

—

De felter, der er nødvendige for den specifikke meddelelsestype, skal tilføjes og defineres inden for denne struktur, så der sikres en korrekt repræsentation af dataelementerne.

3.4.   Fritekstmeddelelser

Fritekstmeddelelser er udtryk for udvekslinger, der giver mulighed for ustruktureret eller delvist struktureret indhold, hvilket muliggør fleksibilitet, samtidig med at man fortsat overholder de lovgivningsmæssige og forretningsmæssige krav. Dette skema er udformet med henblik på at definere strukturen af de XML Schema Definitions, der skal fastlægges for disse meddelelser, for at sikre konsistens og korrekt formatering.

Hovedkomponenterne i disse skemaer skal grundlæggende være som følger:

—

Skemaets øverste afsnitsniveau skal navngives i overensstemmelse med den specifikke fritekstmeddelelsestype, der defineres.

—

Skemaet skal definere den nødvendige struktur for fritekstmeddelelsen, samtidig med at der gives mulighed for at tilpasse elementernes placering efter behov

—

De felter, der er nødvendige for den specifikke fritekstmeddelelsestype, skal tilføjes og defineres inden for denne struktur, så der sikres en korrekt repræsentation af dataelementerne.


BILAG VII

Digitale proceduremæssige standarder for digitalisering af proceduren i henhold til artikel 19a i forordning (EU) 2020/1784, som indført ved artikel 24, stk. 3, i forordning (EU) 2023/2844

1.   Indledning og anvendelsesområde

I artikel 3, stk. 9, i forordning (EU) 2022/850 om et IT-system til grænseoverskridende elektronisk udveksling af oplysninger på området civil- og strafferetligt samarbejde (e-CODEX-systemet) defineres »digital proceduremæssig standard« som de tekniske specifikationer for forretningsprocesmodeller og dataskemaer, der fastsætter den elektroniske struktur af de data, der udveksles gennem e-CODEX-adgangspunkterne. Forretningsprocesmodellen skal udvikles, vedligeholdes og ajourføres under anvendelse af Business Process Model and Notation (BPMN) eller andre branchedækkende standarder for modellering af forretningsprocesser.

Dataskemaerne skal muliggøre interoperabel dataudveksling gennem e-CODEX.

Med henblik på digitalisering af proceduren i henhold til artikel 19a i forordning (EU) 2020/1784, som indført ved artikel 24, stk. 3, i forordning (EU) 2023/2844, skal dette bilag derfor indeholde de tekniske specifikationer for:

a)

forretningsprocesmodeller

b)

dataskemaer.

2.   Tekniske specifikationer for forretningsprocesmodellerne i henhold til proceduren i artikel 19a i forordning (EU) 2020/1784, som indført ved artikel 24, stk. 3, i forordning (EU) 2023/2844

De tekniske specifikationer for forretningsprocesmodeller betragtes som minimumsspecifikationer og fastsætter de centrale aspekter, der er nødvendige for at muliggøre elektronisk kommunikation med henblik på artikel 19a i forordning (EU) 2020/1784 som indført ved artikel 24, stk. 3, i forordning (EU) 2023/2844 via det decentrale IT-system, og omfatter både grænseoverskridende kommunikationsinstanser og, hvis medlemsstaterne vælger at anvende det decentrale IT-system til dette formål, dem mellem nationale aktører.

De fastsættes som følger:

 

Forkyndelse via det europæiske elektroniske adgangspunkt (EEAP)

Retten forkynder dokumenter for adressaten gennem det europæiske elektroniske adgangspunkt — Retten forkynder dokumenter for adressaten, som enten kvitterer for modtagelsen eller nægter at få dokumenterne forkyndt på grundlag af det anvendte sprog.

3.   Tekniske specifikationer for dataskemaer

I de følgende afsnit skitseres bestemmelserne for de tekniske specifikationer, der skal danne grundlag for udviklingen af XML Schema Definitions (XSD'er). Disse specifikationer definerer nøglekomponenterne og alle andre oplysninger med henblik på at give en omfattende beskrivelse af udarbejdelsen af disse skemaer.

Beskrivelsen skal være generisk, således at de producerede XSD'er kan ændres og udvides, uden at der kræves ændringer af disse specifikationer.

Nedenstående specifikationer gælder for de lovbestemte formularer, foruddefinerede meddelelser eller fritekstmeddelelser, der anvendes i udvekslingerne i henhold til proceduren i artikel 24, stk. 3, i forordning (EU) 2023/2844.

3.1.   Generelle betragtninger

For alle skemaer gælder følgende bestemmelser:

 

Versionering

Der skal medtages en versionsattribut for at lette forvaltningen af versionering af skemaer. Dette vil gøre det muligt at ajourføre skemaet i fremtidige iterationer i henhold til de forretningsmæssige krav og angive, om den nye version er bagudkompatibel, når der indføres nye funktioner eller forbedringer.

 

Skematisk erklæring og metadata

Hvis det er relevant, skal skemaet gøre brug af relevante standarder eller glossarer, der anvendes af e-CODEX for at sikre interoperabilitet, og som er nødvendige for en korrekt validering af de elementer og typer, der er defineret i det pågældende skema. Dette kunne f.eks. omfatte:

—

EU's centrale glossar for e-justice

—

UDT (Unqualified Data Types)

—

En kodeliste for Den Europæiske Unions sprogkoder.

Hvor det er relevant, kan skemaer også omfatte relevante ETSI-standarder for at gøre brug af deres definitioner.

 

Anmærkninger og dokumentation

Anmærkninger: Hvert element i skemaet skal typisk ledsages af anmærkninger. Disse giver menneskeligt læsbare oplysninger om elementet og definerer ofte dets formål eller anvendelse på en klar og koncis måde.

 

Anvendelse og muligheder for tilpasning

Modulopbygget struktur: Hvert afsnit skal konstrueres med en specifik funktionalitet og kan genbruges eller tilpasses uafhængigt. Dette skal gøre skemaet let at tilpasse til forskellige anvendelsestilfælde.

Mulighed for udvidelse: Skemaet skal udformes med henblik på at understøtte medtagelsen af nye elementer eller attributter, hvis der er behov for yderligere oplysninger i fremtiden. Dette skal opnås ved at anvende valgfrie elementer og sekvenser, der kan udvides uden at afvige fra eksisterende implementeringer.

Justerbar struktur: Skemaet skal udformes med henblik på at gøre det muligt at tilføje eller ændre elementer eller datatyper efter behov. Formularens opbygning kan tage højde for ændringer i kravene uden større ændringer i dens design.

Valgfri elementer: En formulars elementer kan markeres som valgfrie, dvs. de kan medtages eller udelades på grundlag af særlige omstændigheder.

Skemaet skal være udformet til at støtte indsamlingen af strukturerede data til specifikke anmodninger.

 

Ændringer

I udformningen af skemaet skal der lægges vægt på fleksibilitet, modulopbygning og mulighed for nem tilpasning. Muligheden for anvendelse af komplekse og/eller valgfrie elementer skal sikre, at skemaet kan håndtere forskellige scenarier, samtidig med at det forbliver let at ændre og udvide.

3.2.   Lovbestemte formularer

De tekniske specifikationer for dataskemaerne skal fastlægge en struktureret ramme for gengivelse af formular L i XML-format, jf. forordning (EU) 2020/1784.

3.3.   Foruddefinerede meddelelser

Foruddefinerede meddelelser er udtryk for udvekslinger, der oprettes jf. forordningen, men for hvilke forordningen ikke indeholder nogen specifik formular. Deres type og antal bestemmes i forbindelse med den forretningsmæssige og tekniske analyse.

Deres skemaer skal udformes med henblik på at definere en struktur for XML Schema Definitions (XSD'er), der sikrer konsistens, struktur og overholdelse af forretningsmæssige behov.

Hovedkomponenterne i disse skemaer skal grundlæggende være som følger:

—

Skemaets øverste afsnitsniveau skal navngives i overensstemmelse med den specifikke meddelelsestype, der defineres

—

De felter, der er nødvendige for den specifikke meddelelsestype, skal tilføjes og defineres inden for denne struktur, så der sikres en korrekt repræsentation af dataelementerne.

3.4.   Fritekstmeddelelser

Fritekstmeddelelser er udtryk for udvekslinger, der giver mulighed for ustruktureret eller delvist struktureret indhold, hvilket muliggør fleksibilitet, samtidig med at man fortsat overholder de lovgivningsmæssige og forretningsmæssige krav. Dette skema er udformet med henblik på at definere strukturen af XML Schema Definitions (XSD'er) for disse meddelelser og sikre konsistens og korrekt formatering.

Hovedkomponenterne i disse skemaer skal grundlæggende være som følger:

—

Skemaets øverste afsnitsniveau skal navngives i overensstemmelse med den specifikke fritekstmeddelelsestype, der defineres.

—

Skemaet skal definere den nødvendige struktur for fritekstmeddelelsen, samtidig med at der gives mulighed for at tilpasse elementernes placering efter behov

—

De felter, der er nødvendige for den specifikke fritekstmeddelelsestype, skal tilføjes og defineres inden for denne struktur, så der sikres en korrekt repræsentation af dataelementerne.


BILAG VIII

Tidsplan for gennemførelsen

Den tidsplan for gennemførelsen, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, litra f), i forordning (EU) 2023/2844, fastsættes som følger:

a)

Kommissionen stiller senest fire måneder før anvendelsesdatoen for artikel 3 og 4 i forordning (EU) 2023/2844, jf. nævnte forordnings artikel 26, stk. 3, en version af referencegennemførelsessoftwaren, der er fuldt udviklet, afprøvet og stabil nok til at blive anvendt live et sted, hvor slutbrugerne kan få adgang til den, herunder den ledsagende dokumentation, til rådighed for medlemsstaterne.

b)

For så vidt angår de retsakter, der er omfattet af denne gennemførelsesforordnings anvendelsesområde, stiller Kommissionen senest fire måneder før anvendelsesdatoen for artikel 3 og 4 i forordning (EU) 2023/2844, jf. nævnte forordnings artikel 26, stk. 3, en version af databasen over kompetente domstole (myndigheder) (CDB), der er fuldt udviklet, afprøvet og stabil nok til at blive anvendt live et sted, hvor slutbrugerne kan få adgang til den, herunder den ledsagende dokumentation, til rådighed for medlemsstaterne.

c)

For så vidt angår de retsakter, der er omfattet af denne gennemførelsesforordning, skal dataene i databasen over kompetente domstole (myndigheder) (CDB) ajourføres fuldt ud af medlemsstaterne så hurtigt som muligt og senest en måned før anvendelsesdatoen for artikel 3 og 4 i forordning (EU) 2023/2844, jf. artikel 26, stk. 3, i nævnte forordning.

d)

De kompetente myndigheders installation af referencegennemførelsessoftwaren skal være afsluttet senest en måned før den anvendelsesdato for artikel 3 og 4 i forordning (EU) 2023/2844, der er fastsat i artikel 26, stk. 3, i nævnte forordning.

e)

De tilpasninger af de nationale IT-systemer, der er nødvendige for at sikre overensstemmelse med kravene i det decentrale IT-system, skal være afsluttet senest en måned før anvendelsesdatoen for artikel 3 og 4 i forordning (EU) 2023/2844, jf. nævnte forordnings artikel 26, stk. 3.


ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2026/101/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)