(1)

Konventionen angående international civil luftfart, som blev undertegnet den 7. december 1944 i Chicago (»Chicagokonventionen«), og som regulerer den internationale lufttransport, trådte i kraft den 4. april 1947. Organisationen for International Civil Luftfart (»ICAO«) blev oprettet ved Chicagokonventionen.

(2)

Unionens medlemsstater er kontraherende parter i Chicagokonventionen og kontraherende stater i ICAO, mens Unionen har observatørstatus i visse ICAO-organer. Seks medlemsstater er i øjeblikket repræsenteret i Rådet for ICAO (»ICAO-Rådet«).

(3)

I henhold til Chicagokonventionens artikel 37 skal ICAO vedtage internationale standarder og international anbefalet praksis samt procedurer og ændringer heraf, der f.eks. vedrører kommunikationssystemer og luftnavigationshjælpemidler, regler for lufttrafik og lufttrafikkontrol samt andre forhold vedrørende luftfartens sikkerhed, regelmæssighed og effektivitet, som fra tid til anden måtte anses for hensigtsmæssige.

(4)

I henhold til Chicagokonventionens artikel 38 skal enhver kontraherende stat i ICAO, der ikke anser det for muligt i enhver henseende at antage nogen international standard eller at bringe sine egne forskrifter eller metoder i fuld overensstemmelse med en international standard, efter at denne er blevet ændret, eller som anser det for nødvendigt at indføre forskrifter eller metoder, der i en bestemt henseende afviger fra dem, der er fastsat ifølge en international standard, straks give ICAO underretning om afvigelserne mellem sine egne forskrifter eller praksis og de ifølge internationale standarder fastsatte. I tilfælde af ændringer af internationale standarder skal enhver stat, der ikke foretager de fornødne ændringer af sine egne forskrifter eller metoder, underrette ICAO-Rådet herom inden 60 dage efter vedtagelsen af ændringen af den internationale standard eller meddele, hvilke skridt den agter at tage.

(5)

I henhold til Chicagokonventionens artikel 54, litra l), skal ICAO-Rådet vedtage internationale standarder og international anbefalet praksis (»SARPs«) og optage dem som bilag til Chicagokonventionen (»ICAO-bilagene«).

(6)

I henhold til Chicagokonventionens artikel 90 træder ethvert ICAO-bilag eller enhver ændring af et ICAO-bilag i kraft tre måneder efter, at bilaget eller ændringen er forelagt de kontraherende ICAO-stater, eller ved udløbet af en sådan længere periode, som ICAO-Rådet måtte fastsætte, medmindre et flertal af ICAO's kontraherende stater i mellemtiden giver meddelelse om, at de ikke er indforstået hermed. Når de internationale standarder er vedtaget af ICAO-Rådet og er trådt i kraft, er de bindende for alle ICAO's kontraherende stater, herunder alle EU-medlemsstaterne, i overensstemmelse med og inden for de grænser, der er fastsat i Chicagokonventionen, navnlig artikel 37 og 38.

(7)

ICAO's interne regler, navnlig dem, der fører til, at de seneste udgaver af dokumenter som grundlag for afgørelser om nye SARPs eller ændringer af SARPs bliver tilgængelige sent i ICAO-Rådet, de frister, som ICAO har fastsat for de kontraherende ICAO-stater til at underrette om afvigelser fra internationale standarder, samt det store antal af afvigelser på områderne civil flyvesikkerhed, flynavigation og lufttrafikstyring, der hvert år skal underrettes om, gør det vanskeligt rettidigt at fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne, i en rådsafgørelse på grundlag af artikel 218, stk. 9, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) for nye SARPs eller ændringer af SARPs, der skal vedtages, eller for hver ny afvigelse, der skal underrettes om.

(8)

Det er derfor hensigtsmæssigt at fastlægge de kriterier og den procedure, der skal følges ved fastlæggelsen af den holdning, der skal indtages på Unionens vegne, til vedtagelsen af SARPs eller ændringer af SARPs, i det omfang disse SARPs kan få afgørende indflydelse på indholdet af EU-retten på området civil luftfart, samt vedrørende beslutninger om at meddele manglende indforståelse eller ikke meddele manglende indforståelse med SARPs i henhold til Chicagokonventionens artikel 90 og vedrørende underretningen om afvigelser med hensyn til internationale standarder i henhold til Chicagokonventionens artikel 38.

(9)

I betragtning af de særlige forhold, der gør sig gældende for civil flyvesikkerhed, flynavigation og lufttrafikstyring sammenlignet med andre områder, der varetages af ICAO, navnlig det betydelige antal SARPs, som ICAO-Rådet vedtager på disse områder hvert år, og antallet af afvigelser, der skal underrettes om hvert år, bør denne afgørelse udelukkende vedrøre civil flyvesikkerhed, flynavigation og lufttrafikstyring med henblik på at strømline procedurerne for hurtigt at fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne til vedtagelsen af nye SARPs og ændringer af SARPs og beslutningerne om at meddele manglende indforståelse eller ikke at meddele manglende indforståelse med SARPs eller ændringer af SARPs vedtaget af ICAO-Rådet, og at behandle de talrige underretninger på en effektiv måde.

(10)

De SARPs, som ICAO-Rådet vedtager på områderne civil flyvesikkerhed, flynavigation og lufttrafikstyring, kan vedrøre anliggender, der henhører under Unionens enekompetence, og kan eventuelt få afgørende indflydelse på indholdet af EU-retten. Det er derfor effektivt og hensigtsmæssigt ved en afgørelse at fastsætte de kriterier og den procedure, der skal følges ved fastlæggelsen af den holdning, der skal indtages på Unionens vegne med hensyn til SARPs på disse områder, uden at dette berører medlemsstaternes rettigheder og forpligtelser som kontraherende ICAO-stater i henhold til Chicagokonventionen. På ICAO-niveau er SARPs for civil flyvesikkerhed, flynavigation og lufttrafikstyring hovedsagelig indeholdt i ICAO-bilag 1, 2, 3, 4, 6, 8, 10, 11, 14, 15, 18 og 19.

(11)

På EU-niveau afspejles og omhandles kravene i SARPs med hensyn til civil flyvesikkerhed hovedsagelig i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139 (1) og (EF) nr. 2111/2005 (2) og i de gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter, der er vedtaget på grundlag heraf, navnlig Kommissionens forordning (EU) nr. 1178/2011 (3), (EU) nr. 748/2012 (4), (EU) nr. 965/2012 (5), (EU) nr. 139/2014 (6), (EU) nr. 452/2014 (7), (EU) nr. 1321/2014 (8) og (EU) 2015/640 (9), Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/947 (10), Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/945 (11) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/664 (12).

(12)

På EU-niveau afspejles og omhandles kravene i SARPs med hensyn til flynavigation og lufttrafikstyring hovedsagelig i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004 (13), (EF) nr. 550/2004 (14) og (EU) 2024/2803 (15), og i de gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter, der er vedtaget på grundlag heraf, navnlig Kommissionens forordning (EU) nr. 1332/2011 (16), Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 923/2012 (17), Kommissionens forordning (EU) 2015/340 (18) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1048 (19).

(13)

Denne afgørelse bør kun vedrøre de holdninger, der skal indtages på Unionens vegne i ICAO på områder, hvor Unionen har enekompetence. Denne afgørelse berører ikke Rådets mulighed for efter forslag fra Kommissionen at vedtage afgørelser på grundlag af artikel 218, stk. 9, i TEUF om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i ICAO, navnlig på områder, der ikke er omfattet af nærværende afgørelse, herunder hvor Unionens delte kompetence endnu ikke er blevet udøvet.

(14)

Anvendelsesperioden for Rådets afgørelse (EU) 2023/746 (20) bør forlænges med endnu en treårig ICAO-cyklus, nemlig indtil den 31. december 2028. Kommissionen bør forelægge Rådet en skriftlig evaluering af anvendelsen af nævnte afgørelse, som skal danne grundlag for en eventuel forlængelse eller ændring af nævnte afgørelse.

(15)

Gennemførelsen af denne afgørelse bør ikke medføre tilsidesættelse af medlemsstaternes forpligtelser i henhold til EU-retten eller af deres internationale forpligtelser i henhold til Chicagokonventionen.

(16)

Med henblik på gennemførelsen af denne afgørelse bør medlemsstaterne og Kommissionen i overensstemmelse med Unionens observatørstatus handle i tæt samarbejde i overensstemmelse med deres pligt til loyalt samarbejde.

(17)

Afgørelse (EU) 2023/746 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 7, stk. 1, affattes således:

2)

I bilaget foretages følgende ændringer: