(1)

Den Europæiske Centralbank (ECB) er ansvarlig for Den Fælles Tilsynsmekanismes (Single Supervisory Mechanism, SSM) effektive og konsekvente virkemåde. ECB overvåger systemets funktion og sikrer en konsekvent anvendelse af høje tilsynsstandarder og konsekvens i tilsynsresultaterne på tværs af de deltagende medlemsstater. ECB kan udstede retningslinjer til de kompetente nationale myndigheder, som de skal følge i deres udførelse af tilsynsopgaver og vedtagelse af tilsynsafgørelser.

(2)

ECB sikrer en konsekvent anvendelse af de tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter i de deltagende medlemsstater i henhold til forordning (EU) nr. 1024/2013 og Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 468/2014 (ECB/2014/17) (2).

(3)

Selv om de kompetente nationale myndigheder primært er ansvarlige for at kontrollere de ordninger, processer, mekanismer og strategier, som gennemføres af kreditinstitutter, der er klassificeret som mindre signifikante, for at sikre en forsvarlig styring og dækning af deres risici, herunder deres hensættelsespolitik og behandling af aktiver for så vidt angår kapitalgrundlagskravene, bør ECB i sin tilsynsrolle inden for SSM fremme en konsekvent anvendelse af høje tilsynsstandarder i forbindelse med gennemførelsen af sådanne kontroller. I denne forbindelse bidrager en konsekvent anvendelse af høje tilsynsstandarder på tilsynskontrollen af styringen og dækningen af misligholdte eksponeringer for mindre signifikante enheder under tilsyn i hele SSM til de bredere mål om at sikre: a) at der gennemføres en sammenhængende og effektiv tilsynsmetode for alle kreditinstitutter i de deltagende medlemsstater, b) at det fælles regelsæt for finansielle tjenesteydelser anvendes konsekvent på alle kreditinstitutter i de deltagende medlemsstater, og c) at alle kreditinstitutter i de deltagende medlemsstater er underlagt tilsyn af højeste kvalitet.

(4)

Sikring af passende styring og dækning af misligholdte eksponeringer har været en vigtig prioritet inden for SSM siden dens oprettelse. ECB's tilsynsmetode for misligholdte eksponeringer har været baseret på den ramme, som EU-lovgiveren har udarbejdet, under hensyntagen til de fortolkende retningslinjer, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har vedtaget. Som led i denne tilsynsmetode har ECB meddelt tilsynsforventninger til dækning af misligholdte eksponeringer, der besiddes af signifikante enheder under tilsyn. Disse forventninger vedrører misligholdte eksponeringer, hvor eksponeringen blev indgået før den 26. april 2019, og som derfor ikke er omfattet af fradragskravet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (3). For mindre signifikante enheder under tilsyn har dækningen af sådanne misligholdte eksponeringer hidtil ikke været underlagt en ensartet tilsynsmetode i SSM. Dækningen af misligholdte eksponeringer har været underlagt de metoder, som de kompetente nationale myndigheder har fastlagt for deres respektive tilsynsaktiviteter.

(5)

ECB's erfaringer med den tilsynsmetode, der følges med hensyn til signifikante enheder under tilsyn, viser, at tilstrækkelig og rettidig dækning af misligholdte eksponeringer fremmer en proaktiv styring af disse eksponeringer, reduktion af deres beholdninger og hensættelsesniveauer, der står i et rimeligt forhold til de risici, der er forbundet med deres alder og udviklingen i genvindingsværdien.

(6)

Derfor bør de kompetente nationale myndigheders tilsynsmetode i forbindelse med dækning af misligholdte eksponeringer, der besiddes af mindre signifikante enheder under tilsyn, omfatte gennemgang af hensættelsespolitikker og behandling af aktiver for så vidt angår kapitalgrundlagskrav for disse enheder under tilsyn.

(7)

En sådan tilsynsmetode for dækning af misligholdte eksponeringer anses for at være et effektivt redskab til at afbøde to centrale risici. Den første er, at der fortsat forekommer væsentlige beholdninger af misligholdte eksponeringer af ældre årgange (også kaldet gamle misligholdte eksponeringer) og med begrænset hensættelsesdækning, som udgør varige kilder til potentielle yderligere tab og begrænser bankernes kapacitet til nyudlån. Den anden er muligheden for uoverensstemmelser i den tilsynsmæssige behandling af de misligholdte eksponeringer, der er omfattet af fradragskravet i henhold til forordning (EU) nr. 575/2013, og dem, der ikke er, hvis disse uoverensstemmelser ikke er begrundet i særlige omstændigheder.

(8)

Disse to centrale risici er væsentlige. De samlede andele af misligholdte eksponeringer for både signifikante og mindre signifikante enheder under tilsyn har generelt udvist en vedvarende nedadgående tendens siden oprettelsen af SSM. Denne tendens var mere udtalt for signifikante enheder under tilsyn og ophørte i 2024. Eftersom mængden af misligholdte eksponeringer potentielt kan stige igen, vurderes det, at i betragtning af det tilfredsstillende samlede kapitalniveau og den lange tid, som mindre signifikante enheder under tilsyn på det seneste har haft til at gøre fremskridt med hensyn til reduktion og dækning af gamle misligholdte eksponeringer på eget initiativ, står en harmoniseret tilsynsmetode for de kompetente nationale myndigheder i forbindelse med dækning af misligholdte eksponeringer, der besiddes af mindre signifikante institutter, i et rimeligt forhold til det tilsynsmæssige mål om at imødegå de to centrale risici i forbindelse med disse misligholdte eksponeringer med henblik på at styrke modstandsdygtigheden hos mindre signifikante enheder under tilsyn over for en potentiel negativ udvikling i det makroøkonomiske miljø og dermed forbundne forringelser af kreditkvaliteten.

(9)

For at vurdere mindre signifikante enheder under tilsyns dækning af misligholdte eksponeringer, som er omfattet af denne retningslinje, er det nødvendigt for de kompetente nationale myndigheder at indhente detaljerede data vedrørende dækningen af sådanne eksponeringer. Disse data indgår ikke på nuværende tidspunkt i de oplysninger, som institutterne skal indberette i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/451 (4), og de kompetente nationale myndigheder bør derfor kræve, at mindre signifikante enheder under tilsyn indberetter dem for hver relevant referencedato for indberetning —

1)

»referencedato for indberetning«: den 31. december i et givet kalenderår

2)

»misligholdt eksponering inden for denne retningslinjes anvendelsesområde«: en eksponering, der opfylder betingelserne for undtagelse fra artikel 36, stk. 1, litra m), i forordning (EU) nr. 575/2013, jf. nævnte forordnings artikel 469a

3)

»teknisk garanti«: i forbindelse med en eksponering en garanti, der garanterer debitors evne til at opfylde kontraktlige ikkeøkonomiske forpligtelser såsom levering af varer eller udførelse af arbejde over for tredjemand.