|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2025/2473 |
8.12.2025 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2025/2473
af 5. december 2025
om ændring af bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for så vidt angår maksimalgrænseværdierne for Betabaculovirus phoperculellae, jern og rapsolie i eller på visse produkter
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (1), særlig artikel 5, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Der er ikke fastsat specifikke maksimalgrænseværdier (»MRL'er«) for aktivstofferne Betabaculovirus phoperculellae og jern. Derfor finder standardværdien på 0,01 mg/kg, der er fastsat i artikel 18, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 396/2005, anvendelse på disse aktivstoffer. Da der ikke var krav om MRL'er for aktivstoffet rapsolie, blev dette aktivstof midlertidigt opført i bilag IV til nævnte forordning. |
|
(2) |
Kommissionen godkendte Betabaculovirus phoperculellae som et lavrisikoaktivstof (2) i henhold til Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 (3). Ifølge Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) udgør eksponering for dette stof ikke nogen sundhedsrisici for forbrugerne (4). Stoffet bør derfor optages i bilag IV til forordning (EF) nr. 396/2005. |
|
(3) |
Kommissionen godkendte jern som et lavrisikoaktivstof (5) i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009. Autoriteten konkluderede, at planters naturlige eksponering for jern gennem jord forventes at være højere end den eksponering, der er forbundet med dets anvendelse som plantebeskyttelsesmiddel (6). Stoffet bør derfor optages i bilag IV til forordning (EF) nr. 396/2005. |
|
(4) |
Rapsolie er et godkendt aktivstof, der allerede er opført i bilag IV til forordning (EF) nr. 396/2005 på midlertidig basis (7). Ifølge autoriteten forventes stoffet ikke at have farlige egenskaber, og eksponering fra anvendelse som plantebeskyttelsesmiddel vil sandsynligvis ikke være højere end eksponering via fødevarer (8). Dette aktivstof bør derfor bibeholdes i bilag IV til forordning (EF) nr. 396/2005, og henvisningen til fodnoten om aktivstoffets midlertidige opførelse i bilag IV bør udgå. |
|
(5) |
Forordning (EF) nr. 396/2005 bør derfor ændres. |
|
(6) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag IV til forordning (EF) nr. 396/2005 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 5. december 2025.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 70 af 16.3.2005, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2005/396/oj.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/103 af 22. januar 2025 om godkendelse af aktivstoffet Betabaculovirus phoperculellae som et lavrisikoaktivstof, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009, og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (EUT L, 2025/103, 23.1.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/103/oj).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2009/1107/oj).
(4) Peer review of the pesticide risk assessment of the active substance Phthorimaea operculella granulovirus. EFSA Journal 2024;22(8): e8976. https://doi.org/10.2903/j.efsa.2024.8976.
(5) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/845 af 5. maj 2025 om godkendelse af aktivstoffet jern som et lavrisikoaktivstof, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009, og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (EUT L, 2025/845, 6.5.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/845/oj).
(6) Peer review of the pesticide risk assessment of the active substance elemental iron. EFSA Journal 2024;22(10): e9056. https://doi.org/10.2903/j.efsa.2024.9056.
(7) Kommissionens forordning (EF) nr. 839/2008 af 31. juli 2008 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for så vidt angår bilag II, III og IV vedrørende maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på visse produkter (EUT L 234 af 30.8.2008, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2008/839/oj).
(8) Peer review of the pesticide risk assessment of the active substance rape seed oil. EFSA Journal 2022;20(5): e07305. https://doi.org/10.2903/j.efsa.2022.7305.
BILAG
I bilag IV til forordning (EF) nr. 396/2005 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Henvisningen til fodnote 1 efter rækken »Planteolier/rapsolie« udgår. |
|
2) |
Følgende rækker tilføjes: » Betabaculovirus phoperculellae Jern«. |
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2025/2473/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)