(1)

Registreringstallene for nye tunge nulemissionskøretøjer i Unionen er for nylig steget, men er fortsat for lave til at nå de CO2-emissionsreduktionsmål for transportsektoren, der er fastsat i Kommissionens meddelelse af 9. december 2020 med titlen »Strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet — en europæisk transportsektor, der er klar til fremtiden«. En af de største hindringer for en bredere udbredelse af tunge nulemissionskøretøjer er de høje indledende omkostninger ved at erhverve et sådant køretøj. Hvis man skal sikre et stærkere forretningsmæssigt grundlag for at investere i nulemissionskøretøjer, betyder det, at der skal arbejdes hen imod omkostningsparitet med konventionelle køretøjer. De samlede ejerskabsomkostninger består af den indledende investering, der er foretaget for at erhverve køretøjet, og de driftsomkostninger, der er påløbet i løbet af køretøjets levetid. Forskellen i de samlede omkostninger ved ejerskab mellem konventionelle køretøjer og nulemissionskøretøjer kan mindskes ved at sænke driftsomkostningerne for nulemissionskøretøjer. Disse omkostninger omfatter vejafgifter.

(2)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/362 (3) ændrede bl.a. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/62/EF (4) ved at gøre det muligt at fastsætte vejafgifter på grundlag af køretøjers CO2-emissioner. Det indførte muligheden for at differentiere infrastrukturafgifter og brugsafgifter og/eller internalisere de eksterne omkostninger ved CO2-emissioner. Begge foranstaltninger påvirker køretøjernes driftsomkostninger. Differentieringen af afgifterne mindsker driftsomkostningerne ved mindre forurenende køretøjer, mens afgifterne for eksterne omkostninger øger driftsomkostningerne ved mere forurenende køretøjer. Begge foranstaltninger mindsker kløften i de samlede omkostninger ved ejerskab mellem nulemissionskøretøjer og konventionelle køretøjer. Begge foranstaltninger er vigtige med hensyn til at styrke forretningsgrundlaget for at investere i nulemissionskøretøjer.

(3)

Artikel 7ga, stk. 1, femte afsnit, i direktiv 1999/62/EF giver i øjeblikket medlemsstaterne mulighed for at anvende nedsatte satser for infrastrukturafgifter eller brugsafgifter uden at sætte noget loft over sådanne nedsættelser eller for at anvende fuldstændige fritagelser for sådanne afgifter indtil den 31. december 2025. Medlemsstaterne skulle gennemføre direktiv (EU) 2022/362 i national ret senest den 25. marts 2024. Denne gennemførelsesfrist indebærer en meget kort gennemførelsesperiode på mindre end to år, hvilket er for kort til på meningsfuld vis at fremme efterspørgslen efter nye tunge nulemissionskøretøjer. Gennemførelsesperioden bør derfor forlænges for at skabe de rette betingelser for en større udbredelse af nulemissionskøretøjer.

(4)

Differentieringen af vejafgifter påvirker investeringsbeslutninger for transportvirksomheder, der køber et nyt køretøj. Den har derfor en indvirkning på efterspørgselssiden på markedet for nye tunge køretøjer. Fabrikanter af tunge køretøjer udgør udbudssiden af det samme marked. De har et CO2-emissionsreduktionsmål på 43 % senest i 2030 som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1242 (5). Selvom effektive konventionelle køretøjer også bidrager til at nå dette mål, er en større udbredelse af nulemissionskøretøjer nødvendig for at nå det. Det første år, hvor fabrikanterne skal nå dette mål, er indberetningsperioden 2030 med frist den 30. juni 2031.

(5)

For at sikre en klar og sammenhængende retlig ramme og for at hjælpe EU-virksomheder i bilindustrien med at nå deres CO2-emissionsreduktionsmål bør tidsplanen for foranstaltningerne på efterspørgsels- og udbudssiden af markedet for tunge køretøjer afstemmes. Datoen, indtil hvilken det er muligt for medlemsstaterne at anvende væsentligt nedsatte infrastrukturafgifter eller brugsafgifter eller at fritage nulemissionskøretøjer for sådanne afgifter, bør derfor udskydes til den 30. juni 2031.

(6)

Den ændrede bestemmelses frivillige karakter betyder, at medlemsstaterne ikke er forpligtet til at gennemføre dette direktiv. De bør ikke desto mindre straks underrette Kommissionen, hvis de anvender muligheden for at indrømme betydeligt nedsatte infrastrukturafgifter og brugsafgifter eller fritagelser for nulemissionskøretøjer til at betale dem efter den 31. december 2025 —