|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2025/2442 |
1.12.2025 |
RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2025/2442
af 1. december 2025
om ændring af afgørelse (FUSP) 2022/2319 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Haiti
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29,
under henvisning til Rådets afgørelse (FUSP) 2022/2319 af 25. november 2022 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Haiti (1), særlig artikel 4, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den 25. november 2022 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2022/2319. |
|
(2) |
Den 17. oktober 2025 vedtog De Forenede Nationers Sikkerhedsråd (»FN's Sikkerhedsråd«) resolution 2794 (2025). I denne resolution tilføjede FN's Sikkerhedsråd to personer til listen over personer og enheder, der er omfattet af restriktive foranstaltninger. |
|
(3) |
Afgørelse (FUSP) 2022/2319 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Bilag I til afgørelse (FUSP) 2022/2319 ændres som angivet i bilaget til nærværende afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 1. december 2025.
På Rådets vegne
K. KALLAS
Formand
(1) EUT L 307 af 28.11.2022, s. 135, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2022/2319/oj.
BILAG
I bilag I til afgørelse (FUSP) 2022/2319, på »Liste over personer, jf. artikel 1, stk. 1, artikel 2, stk. 1, og artikel 3, stk. 1, og over enheder, jf. artikel 1, stk. 1, og artikel 3, stk. 1«, under overskriften »PERSONER«, tilføjes følgende punkter:
|
»8. |
Dimitri HERARD. Opført på listen i henhold til punkt 19 i De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 2794 (2025) for så vidt angår de foranstaltninger, der er opført i punkt 3 og 6 i FN's Sikkerhedsråds resolution 2653 (2022). Stilling: tidligere chef for National Palace General Security Unit (USGPN) under præsident Jovenel Moïse Fødselsdato: – Fødested: – Nationalitet: – Dato for FN's opførelse på listen: 17. oktober 2025 Køn: mand Yderligere oplysninger fra det beskrivende resumé af grundene til opførelse på listen fra sanktionskomitéen: Dimitri Herard har deltaget i handlinger, der truer freden, sikkerheden og stabiliteten i Haiti, og har støttet kriminelle aktiviteter, der underminerer landets institutioner og forværrer dets humanitære krise. Herard er tidligere chef for National Palace General Security Unit (USGPN) under præsident Jovenel Moïse. Han har spillet en central rolle med hensyn til at muliggøre kriminelle netværks og banders aktiviteter i Haiti, herunder at støtte Ti Bwa-banden i at oprette en særlig kampenhed kaldet »Back up 100 plak«, hvilket har øget bandens kampkapacitet. Herard har været involveret i at lette ulovlig handel med våben og ammunition, som har givet næring til bandevold og destabiliseret landet. Hans handlinger har bidraget til at udvide bandekontrollen over centrale områder og yderligere undermineret Haitis sikkerhed og regeringsførelse. |
|
9. |
Kempes SANON. Opført på listen i henhold til punkt 19 i De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 2794 (2025) for så vidt angår de foranstaltninger, der er opført i punkt 3 og 6 i FN's Sikkerhedsråds resolution 2653 (2022). Stilling: leder af Les Argentins-banden, også kendt som Bel Air-banden Fødselsdato: – Fødested: – Nationalitet: – Dato for FN's opførelse på listen: 17. oktober 2025 Køn: mand Yderligere oplysninger fra det beskrivende resumé af grundene til opførelse på listen fra sanktionskomitéen: Kempes Sanon har deltaget i handlinger, der truer freden, sikkerheden og stabiliteten i Haiti gennem sin ledelse af Les Argentins-banden, også kendt som Bel Air-banden, der opererer fra sin højborg i området Haut Bel-Air i Port-au-Prince. Med ca. 150 medlemmer har banden været involveret i systematiske krænkelser af menneskerettighederne, herunder afpresning, kidnapninger og ulovlig beskatning. Sanon har spillet en vigtig rolle med hensyn til at konsolidere bandemagten i Port-au-Prince, navnlig gennem sin deltagelse i Viv Ansanm-alliancen, som har iværksat koordinerede angreb for at udvide bandekontrollerede områder. Under hans ledelse har Les Argentins begået gentagne angreb på kvarterer som Solino, hvilket har resulteret i talrige ofre og fordrivelse af tusindvis af beboere. Sanon har også et netværk af personer inden for statslige institutioner, herunder sikkerhedsagenturer, som gør det muligt for ham at unddrage sig anholdelse og lette sine kriminelle aktiviteter. Han flygtede i 2021 fra fængslet, hvor han sad fængslet for kidnapning, tyveri og mord, og har siden fortsat destabiliseret Haiti gennem sine handlinger.« |
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2025/2442/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)