(1)

Ved brev af 29. juni 2018 anmeldte Tjekkiet støtteordning SA.51501 (2018/N) til Kommissionen — Tjekkiet, støtte til forsikringspræmier til store virksomheder, som giver mulighed for at yde støtte til betaling af forsikringspræmier, der dækker skader forårsaget af naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold samt planteskadegørere eller dyresygdomme på henholdsvis afgrøder og husdyr (i det følgende benævnt »ordningen«).

(2)

Kommissionen anmodede om yderligere oplysninger ved brev af 24. august 2018, 8. oktober 2018, 17. december 2018, 6. marts 2019, 28. maj 2019 og 8. januar 2020. De tjekkiske myndigheder fremsendte yderligere oplysninger ved brev af 18. september 2018, 18. januar 2019, 23. april 2019, 23. september 2019 og 10. februar 2020.

(3)

Oplysninger indhentet under den indledende undersøgelse af ordningen viste, at der allerede var ydet støtte til store virksomheder til betaling af forsikringspræmier, der dækker skader forårsaget af naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold og planteskadegørere eller dyresygdomme på henholdsvis afgrøder og husdyr (i det følgende benævnt »den individuelle støtte«). De tjekkiske myndigheder ydede denne støtte under ordningen SA.49594 (2017/XA) (2), idet de anså modtagerne for at opfylde betingelserne for at blive betragtet som SMV'er.

(4)

Den 12. januar 2021 vedtog Kommissionen afgørelse C(2021)34 final af 12. januar 2021 (3) (i det følgende benævnt »åbningsafgørelsen«), hvorved den meddelte Tjekkiet, at den havde besluttet at indlede proceduren efter artikel 108, stk. 2, i TEUF med hensyn til i) den individuelle støtte og ii) ordningen. Åbningsafgørelsen blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (4).

(5)

Ved brev af 19. februar 2021 fremsendte de tjekkiske myndigheder deres bemærkninger.

(6)

Kommissionen har ikke modtaget bemærkninger fra interesserede parter.

(7)

Kommissionen anmodede de tjekkiske myndigheder om yderligere redegørelser ved breve af 4. august 2023, 8. februar 2024 og 6. juni 2024. De tjekkiske myndigheder svarede ved brev af 24. august 2023, 28. februar 2024 og 26. juni 2024.

(8)

Denne afgørelse indeholder en vurdering af, hvorvidt i) ordningen og ii) den individuelle støtte, der er omhandlet i betragtning 3, er forenelig med det indre marked.

(9)

Formålet med ordningen er at yde støtte til betaling af forsikringspræmier og dermed sikre bred adgang til forsikringer for sektoren for primær landbrugsproduktion. Forsikringer anses for at være et effektivt risikostyringsværktøj, der giver landbrugere øget sikkerhed mod uforudsete skader. Ordningen omfatter støtte til forsikringspræmier, der dækker afgrøder og husdyr.

(10)

Ordningen foreslås at skulle gælde fra meddelelsen af Kommissionens afgørelse om godkendelse af ordningen og indtil den 31. december 2024.

(11)

Retsgrundlaget udgøres af følgende retsakter:

(12)

Ordningens samlede budget anslås til 690 mio. CZK (ca. 25,8 mio. EUR (5)). Støtten skal finansieres over statsbudgettet.

(13)

Støtte- og garantifonden for land- og skovbrug [Podpůrný a garanční rolnický a lesnický fond, a.s.] er den støtteydende myndighed. Der er tale om et statsligt organ med et særligt formål i form af et aktieselskab, hvor 100 % af aktierne ejes af staten. Den fungerer som støtteydende myndighed på grundlag af § 2da i lov nr. 252/1997 saml. om landbrug.

(14)

Støtten vil blive udbetalt i form af direkte tilskud. De tjekkiske myndigheder anser denne støtteform for at være den mest hensigtsmæssige til dækning af udgifter til forsikringer.

(15)

Ordningen er udformet til fordel for store virksomheder, der er aktive inden for primær landbrugsproduktion.

(16)

Det anslåede antal støttemodtagere er over 1 000.

(17)

De tjekkiske myndigheder bekræftede, at virksomheder i vanskeligheder som defineret i punkt 33, nr. 63, i retningslinjerne for statsstøtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter (6) (i det følgende benævnt »2023-retningslinjerne«) ikke er støtteberettigede under ordningen.

(18)

De tjekkiske myndigheder forpligtede sig hermed til at udskyde udbetaling af støtten, hvis modtageren fortsat rådede over tidligere ulovlig støtte, der er erklæret uforenelig i en beslutning vedtaget af Kommissionen (over for såvel individuel støtte som en støtteordning), indtil modtageren har tilbagebetalt eller på en spærret konto har indbetalt det fulde beløb af den ulovlige støtte og de påløbne tilbagesøgningsrenter.

(19)

Med anmeldelsen agter Tjekkiet at supplere den eksisterende støtteforanstaltning SA.49594 (2017/XA), der blev indført den 1. januar 2018 (7). Denne foranstaltning blev godkendt på grundlag af Kommissionens forordning (EU) nr. 702/2014 (8) (i det følgende benævnt »gruppefritagelsesforordningen for landbruget«), og dens anvendelsesområde var begrænset til SMV'er. Med anmeldelsen agter Tjekkiet derfor at etablere grundlaget for støtte til store virksomheder.

(20)

Ifølge det nationale retsgrundlag forstås ved »naturkatastrofer« jordskælv, laviner, jordskred og oversvømmelser, tornadoer og naturligt forekommende naturbrande. Ved »ugunstige vejrforhold« forstås bl.a. frost, storme og hagl, is, kraftig eller vedvarende regn, tørke eller andre ugunstige klimaforhold. Ved »planteskadegørere« forstås enhver art, stamme eller biotype af planter, dyr eller patogener, der er skadelige for planter eller planteprodukter.

(21)

Der kan ydes støtte til avlere, der tegner en afgrødeforsikring i eget navn og betaler mindst 1 000 CZK (ca. 37,4 EUR) i præmie for det pågældende år. Skove og skovplanteskoler betragtes ikke som afgrøder.

(22)

Støtteintensiteten afhænger af typen af afgrøder. Den varierer mellem 35 % og 65 % af de dokumenterede udgifter til forsikringer af særlige afgrøder for det pågældende år. For andre afgrøder varierer støtteintensiteten mellem 10 % og 50 % af de dokumenterede udgifter til forsikringer for det pågældende år.

(23)

Ved »særlige afgrøder« forstås især:

(24)

Der kan ydes støtte til husdyravlere, der tegner en husdyrforsikring i eget navn og betaler mindst 1 000 CZK (ca. 37,4 EUR) i præmie for det pågældende år.

(25)

Støtteintensiteten varierer mellem 35 % og op til 65 % af de dokumenterede forsikringsudgifter.

(26)

De tjekkiske myndigheder bekræftede, at forsikringserstatningerne skal begrænses til kompensation for højst de omkostninger, der er forbundet med at udbedre den skade, der er forårsaget af de pågældende begivenheder (betragtning 20), og at de kun kan dække den faktiske produktion før skadens indtræden. Endvidere ville forsikringsaftaler ikke kræve eller specificere arten eller størrelsen af den fremtidige produktion.

(27)

De tjekkiske myndigheder bekræftede, at støtten ikke kan begrænses til forsikringer fra et enkelt forsikringsselskab eller en forsikringskoncern, og at støtten ikke kan være betinget af, at forsikringsaftalen indgås med et selskab, der er etableret i Tjekkiet.

(28)

Støtteansøgere skal indgå en forsikringsaftale med en forsikringsudbyder, der har en samarbejdsaftale med den støtteydende myndighed (9). Enhver forsikringsudbyder kan anmode om at indgå en sådan samarbejdsaftale med den støtteydende myndighed.

(29)

I henhold til det nationale retsgrundlag og som bekræftet af de tjekkiske myndigheder skal støtteansøgningen indgives, inden forsikringspræmien betales.

(30)

Støtteansøgningen skal indeholde ansøgerens navn og virksomhedens størrelse, en beskrivelse af projektet eller aktiviteten, herunder gennemførelsesstedet samt start- og afslutningsdato, det beløb, der er nødvendigt for dets/dens gennemførelse, samt de støtteberettigede omkostninger.

(31)

Ansøgerne skal i ansøgningen beskrive, hvad situationen ville have været uden støtte, dvs. det kontrafaktiske scenario, og fremlægge dokumentation for det kontrafaktiske scenario, der beskrives i ansøgningen. Ved modtagelsen af en ansøgning skal den støtteydende myndighed kontrollere troværdigheden af denne beskrivelse af det kontrafaktiske scenario og forvisse sig om, at støtten har den krævede tilskyndelsesvirkning.

(32)

Støtte kan ikke kumuleres med støtte fra andre lokale, regionale, nationale eller EU-ordninger eller med ad hoc-støtte til de samme støtteberettigede omkostninger.

(33)

Den maksimale støtteintensitet og det maksimale støttebeløb beregnes på en ikkediskriminerende måde af den støtteydende myndighed på det tidspunkt, hvor støtten ydes. De støtteberettigede omkostninger skal understøttes af klar og ajourført dokumentation. Ved beregningen af støtteintensiteten og de støtteberettigede omkostninger skal alle anvendte tal opgøres inden ethvert fradrag af skat eller andre afgifter.

(34)

Merværdiafgift (moms) er ikke en støtteberettiget omkostning, undtagen hvor der ifølge national lovgivning er tale om ikkerefusionsberettiget moms.

(35)

De tjekkiske myndigheder forklarede, at ordningen ikke forventes at have nogen miljømæssig indvirkning, da den udelukkende bestod af støtte til betaling af forsikringspræmier.

(36)

Den samme foranstaltning er ikke medtaget i den tjekkiske strategiske plan, men ordningen var i overensstemmelse med det generelle mål for den fælles landbrugspolitik om at fremme en konkurrencedygtig og modstandsdygtig landbrugssektor, jf. artikel 5, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 (10) samt med det specifikke mål for den fælles landbrugspolitik om at støtte en bæredygtig landbrugsindkomst og landbrugssektorens modstandsdygtighed og øge bedrifternes konkurrenceevne, jf. artikel 6, stk. 1, litra a) og b), i nævnte forordning.

(37)

De tjekkiske myndigheder bekræftede, at de i Kommissionens modul for gennemsigtighed (11) ville offentliggøre den fulde ordlyd af ordningen og dens gennemførelsesbestemmelser eller retsgrundlag, identiteten på den støtteydende myndighed samt identiteten på de støttemodtagere, der modtager individuel støtte på over 60 000 EUR (12). De tjekkiske myndigheder bekræftede, at disse oplysninger vil blive offentliggjort efter vedtagelsen af støtteafgørelsen, vil blive opbevaret i mindst ti år og være frit tilgængelige for den almindelige offentlighed.

(38)

De tjekkiske myndigheder forpligtede sig til at tilpasse ordningen til de nye regler (13), som har været i kraft siden den 1. januar 2023, og til at anvende dem på ordningen (14).

(39)

Formålet med den individuelle støtte var at give bred adgang til forsikringer for landbrugssektoren gennem delvis kompensation af udgifterne til forsikring. Den støtteberettigede forsikring dækkede afgrøder og husdyr.

(40)

Den individuelle støtte blev ydet fra den 1. januar 2018 til den 31. december 2022.

(41)

Tjekkiet ydede den individuelle støtte på grundlag af ordning SA.49594 (2017/XA).

(42)

Budgettet for den individuelle støtte er ikke fastlagt. Mens den formelle undersøgelse gjorde det muligt at identificere én modtager af en sådan individuel støtte (betragtning (261), er det muligt, at også andre modtagere har modtaget individuel støtte. Under alle omstændigheder blev den individuelle støtte finansieret over statsbudgettet.

(43)

Støtte- og garantifonden for land- og skovbrug [Podpůrný a garanční rolnický a lesnický fond, a.s.] var den støtteydende myndighed. Der er tale om et statsligt organ med et særligt formål i form af et aktieselskab, hvor 100 % af aktierne ejes af staten. Den fungerer som støtteydende myndighed på grundlag af § 2da i lov nr. 252/1997 saml. om landbrug.

(44)

Den individuelle støtte blev ydet i form af direkte tilskud. De tjekkiske myndigheder anså denne form for at være den mest hensigtsmæssige til dækning af udgifterne til forsikring.

(45)

Modtagerne af den individuelle støtte var store virksomheder, der var aktive inden for primær landbrugsproduktion.

(46)

De tjekkiske myndigheder bekræftede, at virksomheder i vanskeligheder, jf. punkt 33, nr. 63, i retningslinjerne for statsstøtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter, ikke var støtteberettigede.

(47)

Ligeledes blev der ikke ydet individuel støtte til støttemodtagere, som fortsat rådede over tidligere ulovlig støtte, der var blevet erklæret uforenelig ved en kommissionsafgørelse (over for såvel individuel støtte som en støtteordning)), indtil den pågældende støttemodtager har tilbagebetalt eller på en spærret konto indbetalt det fulde beløb af den ulovlige og uforenelige støtte og de påløbne tilbagesøgningsrenter.

(48)

Inden for rammerne af ordningen SA.49594 (2017/XA) forstås ved »naturkatastrofer« jordskælv, laviner, jordskred og oversvømmelser, tornadoer og naturligt forekommende naturbrande. Ved »ugunstige vejrforhold« forstås bl.a. frost, storme og hagl, is, kraftig eller vedvarende regn, tørke eller andre ugunstige klimaforhold. Ved »planteskadegørere« forstås enhver art, stamme eller biotype af planter, dyr eller patogener, der er skadelige for planter eller planteprodukter.

(49)

Der kunne ydes støtte til avlere, der har tegnet en afgrødeforsikring i eget navn og betalt mindst 1 000 CZK (ca. 37,4 EUR) i præmie for det pågældende år. Skove og skovplanteskoler betragtes ikke som afgrøder.

(50)

Støtteintensiteten afhang af typen af afgrøder. Den varierede mellem 35 % og 65 % af de dokumenterede udgifter til forsikring af særlige afgrøder for det pågældende år. For andre afgrøder varierede støtteintensiteten mellem 10 % og 50 % af de dokumenterede udgifter til forsikring for det pågældende år.

(51)

Ved »særlige afgrøder« forstås især:

(52)

Der kan ydes støtte til husdyravlere, der har tegnet en husdyrforsikring i eget navn og betalt mindst 1 000 CZK (ca. 37,4 EUR) i præmie for det pågældende år.

(53)

Støtteintensiteten varierede mellem 35 % og op til 65 % af de dokumenterede forsikringsudgifter.

(54)

De tjekkiske myndigheder bekræftede, at forsikringserstatningerne skal begrænses til kompensation for højst de omkostninger, der er forbundet med at udbedre den skade, der er forårsaget af de pågældende begivenheder (betragtning 20), og at de kun kunne dække den faktiske produktion før skadens indtræden. Endvidere ville forsikringsaftaler ikke kræve eller specificere arten eller størrelsen af den fremtidige produktion.

(55)

De tjekkiske myndigheder bekræftede, at støtten ikke kunne begrænses til forsikringer fra et enkelt forsikringsselskab eller en forsikringskoncern, og at støtten ikke kunne være betinget af, at forsikringsaftalen blev indgået med en virksomhed, der er etableret i Tjekkiet.

(56)

Støtteansøgere skulle indgå en forsikringsaftale med en forsikringsudbyder, der har en samarbejdsaftale med den støtteydende myndighed (15). Enhver forsikringsudbyder kunne anmode om at indgå en sådan samarbejdsaftale med den støtteydende myndighed.

(57)

Inden for rammerne af ordning SA.49694 (2017/XA) og som bekræftet af de tjekkiske myndigheder skulle støtteansøgningen indgives, før forsikringspræmien blev betalt.

(58)

Støtteansøgningen skulle mindst indeholde ansøgerens navn og virksomhedens størrelse, en beskrivelse af projektet eller aktiviteten, herunder gennemførelsesstedet samt start- og afslutningsdato, det beløb, der er nødvendigt for dets gennemførelse, samt de støtteberettigede omkostninger.

(59)

Støtten kunne ikke kumuleres med støtte fra andre lokale, regionale, nationale eller EU-ordninger eller med ad hoc-støtte til de samme støtteberettigede omkostninger.

(60)

Den maksimale støtteintensitet og det maksimale støttebeløb skulle beregnes på en ikkediskriminerende måde af den støtteydende myndighed på det tidspunkt, hvor støtten blev ydet. De støtteberettigede omkostninger skulle understøttes af klar og ajourført dokumentation. Ved beregningen af støtteintensiteten og de støtteberettigede omkostninger skulle alle anvendte tal opgøres inden ethvert fradrag af skat eller andre afgifter.

(61)

Moms var ikke en støtteberettiget omkostning, undtagen hvor der ifølge national lovgivning var tale om ikkerefusionsberettiget moms.

(62)

De tjekkiske myndigheder forklarede, at støtten ikke havde nogen miljømæssig indvirkning, da den kun kompenserede for en del af forsikringspræmierne.

(63)

Den samme foranstaltning indgår ikke i den tjekkiske strategiske plan eller i det tjekkiske program for udvikling af landdistrikterne for 2014-2020, men støttemålet er i overensstemmelse med det generelle mål for den fælles landbrugspolitik om at fremme en konkurrencedygtig og modstandsdygtig landbrugssektor samt med det specifikke mål for den fælles landbrugspolitik om at støtte en bæredygtig landbrugsindkomst og landbrugssektorens modstandsdygtighed og øge bedrifternes konkurrenceevne.

(64)

De tjekkiske myndigheder bekræftede, at de i Kommissionens modul for gennemsigtighed (16) ville offentliggøre den fulde ordlyd af foranstaltningen og dens gennemførelsesbestemmelser eller retsgrundlag, identiteten på den støtteydende myndighed og identiteten på de støttemodtagere, der modtager individuel støtte på over 60 000 EUR (17). De tjekkiske myndigheder bekræftede, at disse oplysninger vil blive offentliggjort efter vedtagelsen af støtteafgørelsen, vil blive opbevaret i mindst ti år og være frit tilgængelige for den almindelige offentlighed.

(65)

Som anført i betragtning 67 i åbningsafgørelsen indledte Kommissionen proceduren i henhold til artikel 108, stk. 2, i TEUF af følgende grunde:

(66)

I overensstemmelse med artikel 107, stk. 3, i TEUF kan støtten kun anses som forenelig med det indre marked, hvis den kan omfattes af en af undtagelserne i denne artikel. I de foreliggende sager undersøgte Kommissionen, om undtagelsen i artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF kunne anvendes.

(67)

I henhold til artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF kan støtte anses for at være forenelig med det indre marked, hvis den fremmer udviklingen af visse erhvervsgrene eller visse økonomiske områder, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse.

(68)

I åbningsafgørelsen vurderede Kommissionen ordningens forenelighed med det indre marked i lyset af EU-retningslinjerne for statsstøtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter 2014-2020 (i det følgende benævnt »2014-retningslinjerne«) (18), som var gældende på daværende tidspunkt.

(69)

Kommissionen vurderede specifikt ordningens forenelighed med det indre marked i lyset af kapitel 3 (»Fælles vurderingsprincipper«) i del I af 2014-retningslinjerne.

(70)

I forbindelse med denne vurdering udtrykte Kommissionen tvivl om, hvorvidt ordningen var forenelig med det indre marked i henhold til artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF grundet tvivl med hensyn til tidspunktet for indgivelsen af støtteansøgningen.

(71)

I henhold til punkt 66 i 2014-retningslinjerne kan støtte kun anses for forenelig med det indre marked, hvis den fører til, at en virksomheds adfærd ændres på en sådan måde, at den iværksætter en yderligere aktivitet, som den ikke ville have iværksat uden støtten, eller som den ville have iværksat i mere begrænset omfang eller på en anden måde.

(72)

I overensstemmelse med punkt 70 i 2014-retningslinjerne mener Kommissionen, at støtte ikke er forbundet med nogen tilskyndelsesvirkning for en støttemodtager, når arbejdet eller en aktivitet allerede var påbegyndt før støttemodtagerens indgivelse af støtteansøgningen til de nationale myndigheder.

(73)

I henhold til punkt 35, nr. 25, i 2014-retningslinjerne forstås ved »projektets eller aktivitetens påbegyndelse« enten starten af de aktiviteter eller det anlægsarbejde, investeringen tager sigte på, eller det første bindende tilsagn om køb af udstyr eller tjenester eller ethvert andet tilsagn, som gør projektet eller aktiviteten irreversibel, alt efter hvad der indtræffer først.

(74)

I henhold til ordningens regler skal støtteansøgningen indgives, efter at forsikringsaftalen er indgået, men før forsikringspræmien betales (betragtning 29).

(75)

I betragtning 66 i åbningsafgørelsen udtrykte Kommissionen tvivl om, hvorvidt en sådan national procedure var i overensstemmelse med punkt 35, nr. 25, i 2014-retningslinjerne, navnlig om støtteansøgningerne ville blive indgivet inden tidspunktet for »projektets eller aktivitetens påbegyndelse« som defineret i nævnte punkt. Kommissionen gav udtryk for den foreløbige opfattelse, at indgåelsen af en forsikringsaftale i den foreliggende sag udgjorde det første retligt bindende tilsagn, og at dette tidspunkt derfor skal betragtes som »projektets eller aktivitetens påbegyndelse«. Kommissionen konkluderede derfor foreløbigt, at ansøgningerne bør indgives ikke blot inden betalingen af forsikringspræmien, men også inden indgåelsen af forsikringsaftalen, for at punkt 70 i 2014-retningslinjerne kan overholdes.

(76)

På baggrund af disse overvejelser udtrykte Kommissionen tvivl om, hvorvidt ordningen var i overensstemmelse med statsstøttereglerne vedrørende tilskyndelsesvirkningen (19).

(77)

På denne baggrund indledte Kommissionen proceduren i henhold til artikel 108, stk. 2, i TEUF, og den opfordrede alle tredjeparter, der kan være berørt af denne støtte, samt Tjekkiet til at fremsætte sine bemærkninger. Samtidig opfordrede Kommissionen Tjekkiet til at fremlægge alle oplysninger, der kan bidrage til at vurdere støtten.

(78)

I sin åbningsafgørelse henviste Kommissionen til de markedsoplysninger, der blev indhentet som led i den indledende undersøgelse, hvoraf det fremgik, at der var ydet individuel støtte til visse store virksomheder, som den støtteydende myndighed fejlagtigt havde vurderet som SMV'er på tidspunktet for tildelingen. Kommissionen fandt, at en sådan vurdering var blevet foretaget af rent formelle grunde (20), dvs. ved udelukkende at kontrollere den formelle opfyldelse af de kriterier, der definerer en SMV, uden at der tages hensyn til den økonomiske virkelighed og de retspraksisprincipper, der er beskrevet i betragtning 58 til 61 i åbningsafgørelsen. Kommissionen fandt, at Tjekkiet allerede havde ydet støtte til støttemodtagere, som muligvis ikke opfyldte SMV-definitionen på det tidspunkt, hvor støtten blev ydet (21), og som derfor ikke kunne drage fordel af ordning SA.49594 (2017/XA). Kommissionen fandt således, at enhver sådan individuel støtte, der allerede var ydet forud for anmeldelsen af ordningen og dermed forud for dens godkendelse, var ulovlig, fordi den blev ydet i strid med artikel 108, stk. 3, i TEUF (22).

(79)

Den overvejelse, som Kommissionen skitserede i åbningsafgørelsen, var baseret på dens fortolkning af artikel 4, stk. 2, i bilag I til gruppefritagelsesforordningen for landbruget, jf. betragtning 61 i denne afgørelse. Kommissionen præciserede, at dens fortolkning var baseret på retspraksis fra Domstolen og Den Europæiske Unions Ret (i det følgende benævnt »EU's retsinstanser«), der bygger på princippet om effektiv virkning.

(80)

I overensstemmelse med artikel 107, stk. 3, i TEUF kan støtten kun anses som forenelig med det indre marked, hvis den kan omfattes af en af undtagelserne i denne artikel. I de foreliggende sager undersøgte Kommissionen, om undtagelsen i artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF kunne anvendes.

(81)

I henhold til artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF kan støtte anses for at være forenelig med det indre marked, hvis den fremmer udviklingen af visse erhvervsgrene eller visse økonomiske områder, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse.

(82)

I åbningsafgørelsen vurderede Kommissionen den individuelle støttes forenelighed med det indre marked i lyset af 2014-retningslinjerne, som var gældende på daværende tidspunkt.

(83)

Kommissionen vurderede specifikt den individuelle støttes forenelighed med det indre marked i lyset af kapitel 3 (»Fælles vurderingsprincipper«) i del I i 2014-retningslinjerne.

(84)

I forbindelse med denne vurdering udtrykte Kommissionen tvivl om, hvorvidt den ulovligt tildelte støtte var forenelig med det indre marked i henhold til artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF, navnlig med hensyn til forekomsten af en tilskyndelsesvirkning. I den forbindelse undersøgte Kommissionen to betingelser: indgivelse af det kontrafaktiske scenario og tidspunktet for indgivelsen af støtteansøgningen.

(85)

I henhold til punkt 72 i 2014-retningslinjerne skal støttemodtagere, der er store virksomheder, i støtteansøgningen beskrive situationen uden støtten, benævnt det kontrafaktiske scenario, eller det alternative projekt eller den alternative aktivitet. Det kontrafaktiske scenario skal understøttes af dokumentation, og den støtteydende myndighed skal foretage en troværdighedskontrol og bekræfte tilskyndelsesvirkningen.

(86)

På tidspunktet for åbningsafgørelsen var Kommissionen i tvivl om, hvorvidt dette krav var overholdt i tilfælde af store støttemodtagere, der modtog individuel støtte som nævnt i betragtning 3. Kommissionen fandt, at denne betingelse ikke var opfyldt på grund af en forkert anvendelse af definitionen af SMV'er i forbindelse med gennemførelsen af den gruppefritagne ordning SA.49594 (2017/XA).

(87)

I den forbindelse henviste Kommissionen i åbningsafgørelsen til visse elementer i SMV-definitionen i bilag I til gruppefritagelsesforordningen for landbruget og til EU's retsinstansers relevante retspraksis (23), jf. også betragtning 78 og 79 i denne afgørelse.

(88)

Støttemodtagerne under den gruppefritagne ordning kunne kun være SMV'er, og de var derfor ikke forpligtede til at indgive det kontrafaktiske scenario. Kommissionen udtrykte derfor tvivl om, hvorvidt modtagerne af den individuelle støtte indgav det kontrafaktiske scenario, der er nødvendigt for at fastslå tilskyndelsesvirkningen af en sådan støtte (24).

(89)

I henhold til punkt 66 i 2014-retningslinjerne kan støtte kun anses for forenelig med det indre marked, hvis den fører til, at en virksomheds adfærd ændres på en sådan måde, at den iværksætter en yderligere aktivitet, som den ikke ville have iværksat uden støtten, eller som den ville have iværksat i mere begrænset omfang eller på en anden måde.

(90)

I overensstemmelse med punkt 70 i 2014-retningslinjerne mener Kommissionen, at støtte ikke er forbundet med nogen tilskyndelsesvirkning for en støttemodtager, når arbejdet eller en aktivitet allerede var påbegyndt før støttemodtagerens indgivelse af støtteansøgningen til de nationale myndigheder.

(91)

I henhold til punkt 35, nr. 25, i 2014-retningslinjerne forstås ved »projektets eller aktivitetens påbegyndelse« enten starten af de aktiviteter eller det anlægsarbejde, investeringen tager sigte på, eller det første bindende tilsagn om køb af udstyr eller tjenester eller ethvert andet tilsagn, som gør projektet eller aktiviteten irreversibel, alt efter hvad der indtræffer først.

(92)

I det foreliggende tilfælde skulle støtteansøgningen indgives, efter at forsikringsaftalen var indgået, men før forsikringspræmien blev betalt (betragtning 29 i denne afgørelse).

(93)

I betragtning 62 i åbningsafgørelsen udtrykte Kommissionen tvivl om, hvorvidt de støttemodtagere, der modtog individuel støtte som følge af deres fejlagtige klassificering som SMV'er, havde indgivet et kontrafaktisk scenario.

(94)

Kommissionen besluttede derfor at indlede proceduren efter artikel 108, stk. 2, i TEUF vedrørende den individuelle støtte på grund af »tvivl om indgivelsen af det kontrafaktiske scenario og tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen« (25).

(95)

Tjekkiet meddelte Kommissionen, at der under ordningen ikke havde været åbnet for indkaldelse af støtteansøgninger. Der blev derfor ikke ydet støtte under ordningen før datoen for de tjekkiske myndigheders indgivelse af bemærkninger til åbningsafgørelsen.

(96)

Tjekkiet meddelte Kommissionen, at flere støttemodtagere under den gruppefritagne ordning SA.49594 (2017/XA) blev identificeret som store virksomheder inden for rammerne af den almindelige administrative opfølgningskontrol. Da der på daværende tidspunkt ikke var indført et retsgrundlag for store virksomheder, og denne gruppefritagne ordning var begrænset til SMV'er (betragtning 19), iværksatte Tjekkiet tilbagesøgningsprocedurer med hensyn til disse støttemodtagere. Tjekkiet indsendte en liste over støttemodtagere berørt af tilbagesøgningen.

(97)

Tjekkiet fremsendte endvidere følgende liste over andre kontrollerede støttemodtagere, for hvilke der ifølge de tjekkiske myndigheder ikke blev konstateret uregelmæssigheder i forbindelse med den efterfølgende kontrol: AGROPARKL s.r.o., Podnik pro výrobu vajec v Kosičkách s.r.o., Zemědělský podnik Kvasicko, a.s., MEZILESÍ s.r.o., MORAVA-HOP s.r.o., AGRO Jesenice u Prahy a.s., ZEPOS a.s., AGROSERVIS 1. zemědělská a.s. Višňové, JAROS s.r.o., Zea a.s., ZEV Šaratice a.s., Agro družstvo Sebranice, PROVEM a.s. Havlíčkův Brod, Zemědělské družstvo Radiměř, Zemědělské družstvo Květná, Zemědělské družstvo Vendolí, Rostěnice a.s., Agria a.s., ZD Krásná Hora nad Vltavou a.s., Zemědělské družstvo Dolany, ČESKÁ VEJCE FARMS, s.r.o., DRUKO STŘÍŽOV s.r.o., FARMA VESELKA s.r.o., KLADRUBSKÁ a.s., Lužanská zemědělská a.s., Vlčnovská zemědělská a.s. og Zemědělská společnost Blšany s.r.o.

(98)

Med hensyn til Kommissionens tvivl, der er nævnt i betragtning 62 i åbningsafgørelsen (dvs. at nogle af støttemodtagerne muligvis ikke opfyldte SMV-definitionen på det tidspunkt, hvor støtten blev ydet), oplyste Tjekkiet, at disse støttemodtagere ikke indgav de kontrafaktiske scenarier. Tjekkiet gjorde gældende, at støtten kun blev ydet til SMV'er under den gruppefritagne ordning SA.49594 (2017/XA) og i overensstemmelse med kravene i gruppefritagelsesforordningen for landbruget. Den gruppefritagne ordning indebar derfor ikke et krav om et kontrafaktisk scenario.

(99)

Tjekkiet hævdede, at bortset fra de konstaterede administrative fejl (betragtning 96 i denne afgørelse), blev der ikke ydet støtte til støttemodtagere, som ikke ville være berettigede til støtte under den gruppefritagne ordning på grund af deres størrelse. Ifølge de tjekkiske myndigheder blev denne betingelse altid vurderet i lyset af de regler, der er fastsat i bindende EU-ret, navnlig i bilag I til gruppefritagelsesforordningen for landbruget.

(100)

De tjekkiske myndigheder henviste specifikt til artikel 4, stk. 2, i bilag I til gruppefritagelsesforordningen for landbruget, hvor det hedder som følger: »Hvis en virksomhed på datoen for regnskabsafslutningen konstaterer, at tærsklerne for antal beskæftigede eller de finansielle tærskler, som anført i artikel 2, på årsbasis er overskredet eller ikke er nået, medfører dette kun, at virksomheden får eller mister status som mellemstor virksomhed, lille virksomhed eller mikrovirksomhed, hvis tærsklerne er overskredet i to på hinanden følgende regnskabsår.«

(101)

De tjekkiske myndigheder påpegede, at der ikke gælder nogen undtagelser fra denne regel, og at denne bestemmelse er formuleret som en generel regel, der finder automatisk anvendelse, for så vidt som dens forudsætninger er fundet gyldige og sande. De påpegede endvidere, at en ændring i en virksomheds ejerskabsstruktur efter en fusion eller overtagelse konsekvent fører til en overskridelse af de gældende SMV-tærskelværdier. I den forbindelse fandt Tjekkiet, at betragtning 60 i åbningsafgørelsen, hvori Kommissionen fandt, at tildelingen af støtte til sådanne virksomheder var uforenelig med princippet om tilskyndelsesvirkning, var urimelig.

(102)

Tjekkiet mener, at hvis reglen i artikel 4, stk. 2, i bilag I til gruppefritagelsesforordningen for landbruget ikke skulle anvendes formalistisk, men snarere under hensyntagen til den økonomiske virkelighed, ville der blive anvendt en anden ordlyd, f.eks. »Denne regel finder ikke anvendelse, hvis det viser sig, at ændringen er permanent«. Først da kunne og ville den økonomiske virkelighed blive afspejlet i anvendelsen af reglen, og den ville gælde under alle omstændigheder og ikke kun i tilfælde af en fusion eller overtagelse af en virksomhed, som i sig selv ikke har nogen betydning for, om ændringen er irreversibel.

(103)

Ifølge de tjekkiske myndigheder kan det vise sig at være grundlæggende vildledende i lignende sager kun at tage den økonomiske virkelighed i betragtning. I praksis oplever virksomheder ofte et spring i antallet af beskæftigede eller finansielle tærskler som følge af deres succesfulde handels- eller produktionspolitik, dvs. også selv uden en fusion eller overtagelse, hvilket kan være af en sådan karakter, at det er indlysende, at processen er irreversibel. Selv under sådanne omstændigheder finder reglen i artikel 4, stk. 2, i bilag I til gruppefritagelsesforordningen for landbruget anvendelse, uden at de nationale myndigheder ved anvendelsen af reglen behøver at revurdere den økonomiske virkelighed i hvert enkelt tilfælde.

(104)

På den anden side kan en fusion eller overtagelse ikke nødvendigvis udgøre en irreversibel ændring i ejerskabet, men snarere indebære en proces med forskellige strukturelle ændringer eller omdannelser eller en overtagelse af virksomheder til investeringsformål.

(105)

Tjekkiet er endvidere af den opfattelse, at reglen i artikel 4, stk. 2, i bilag I til gruppefritagelsesforordningen for landbruget udgør et klart, relevant og forholdsmæssigt kriterium, der giver mulighed for rimelige udsving i de tal og oplysninger, som en virksomhed har indberettet over en vis periode. Intet i denne regel synes at tyde på, at Kommissionen havde til hensigt at pålægge de nationale myndigheder at vurdere den økonomiske virkelighed i hvert enkelt tilfælde. Efter Tjekkiets opfattelse er de nationale myndigheders rolle begrænset til at kontrollere overholdelsen af de kriterier, der utvetydigt er fastsat i artikel 4, stk. 2, i bilag I til nævnte forordning. Forpligtelsen til at vurdere de permanente (eller flygtige) værdier, som virksomhederne indberetter, ville ikke svare til kravet om at anvende klare og enkle vurderingskriterier, da en sådan vurdering ville kræve en omfattende økonomisk vurdering af hver enkelt ansøger. Dette ville være i strid med Kommissionens mål om at forenkle den administrative byrde og forbedre gennemsigtigheden og retssikkerheden samt sikre en ensartet anvendelse af gruppefritagelsesreglerne på tværs af medlemsstaterne.

(106)

Med hensyn til fortolkningen af artikel 4, stk. 2, i bilag I til gruppefritagelsesforordningen for landbruget med henvisning til retspraksis mener Tjekkiet, at selv om indholdet af en retsregel kan præciseres ved fortolkning, kan fortolkningen ikke anvendes til at forvride betydningen af en lov, hvis indhold er klart og forståeligt. En sådan fremgangsmåde ville indebære en risiko for en uacceptabel mangel på retssikkerhed i retshandler.

(107)

Tjekkiet påpeger, at den retspraksis, som Kommissionen henviser til i betragtning 59 i åbningsafgørelsen, vedrører forholdet mellem såkaldte tilknyttede virksomheder, hvilket er det kriterium, der anvendes med henblik på anvendelsen af artikel 3 og ikke artikel 4 i bilag I til gruppefritagelsesforordningen for landbruget.

(108)

Ifølge Tjekkiet afgrænser artikel 4, stk. 1, i bilag I til gruppefritagelsesforordningen for landbruget de relevante data (antal beskæftigede og finansiel tærskel) for virksomheder, der har bestået testen for tilknyttede virksomheder, og udgør derfor »anden fase« af vurderingen af virksomhedens status. Bestemmelsen omhandler derfor en anden situation og finder ikke anvendelse på vurderingen af forholdet mellem virksomheder i henhold til den retspraksis, som Kommissionen henviser til i sin åbningsafgørelse.

(109)

Tjekkiet gør endvidere gældende, at artikel 4, stk. 2, i bilag I til gruppefritagelsesforordningen for landbruget indeholder en uddybning af artikel 4, stk. 1, i dette bilag, idet det fastsættes, hvorvidt en virksomhed, der allerede har bestået testen for tilknyttede virksomheder, og for hvilken myndighederne har indhentet de nødvendige data (antal beskæftigede og økonomiske beløb i henhold til artikel 4, stk. 1, i bilag I til nævnte forordning) opfylder betingelserne for at blive betragtet som en SMV eller ej. Artikel 4, stk. 2, i bilag I til gruppefritagelsesforordningen for landbruget udgør derfor tredje fase af vurderingen af SMV-statussen, idet den fastsætter reglen om, at ændringer i de indberettede data for virksomheder, der har bestået testen for tilknyttede virksomheder i henhold til artikel 3, stk. 1 til 4, i nævnte bilag, ikke automatisk medfører tab eller erhvervelse af SMV-statussen.

(110)

Tjekkiet konkluderer derfor, at den retspraksis, som Kommissionen har citeret, ikke finder anvendelse på den foreliggende sag, fordi den ikke vedrører den »tredje fase« af vurderingen af SMV-statussen. Efter Tjekkiets opfattelse indebærer Kommissionens fastlagte politik eller EU's retsinstansers tidligere afgørelser heller ikke, at artikel 4, stk. 1, i bilag I til gruppefritagelsesforordningen for landbruget ikke ville finde anvendelse i situationer, hvor SMV-tærsklerne overskrides som følge af en fusion eller overtagelse. Tværtimod konkluderede Den Europæiske Unions Ret i sin dom T-745/17 (26), at artikel 4, stk. 2, i bilag I til Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 (i det følgende benævnt »den generelle gruppefritagelsesforordning«) (27) også finder anvendelse i tilfælde af fusioner og overtagelser.

(111)

Endelig anførte Tjekkiet, at myndighederne med henblik på at forbedre retssikkerheden for støttemodtagere og støtteydende myndigheder fra den 1. august 2018 opgav den hidtidige gennemførelsespraksis og, i overensstemmelse med Kommissionens brugervejledning til definitionen af SMV'er, ikke længere anvender artikel 4, stk. 2, i bilag I til gruppefritagelsesforordningen for landbruget på virksomheder, der overskrider SMV-tærsklerne som følge af en ændring i ejerskabet. Samtidig fastholder Tjekkiet, at dets tidligere gennemførelse ikke udgjorde en tilsidesættelse af denne bestemmelse.

(112)

Tjekkiet fremførte, at det i den foreliggende sag er tidspunktet for betaling af forsikringspræmien, der skal betragtes som tidspunktet for arbejdets påbegyndelse og ikke indgåelsen af forsikringsaftalen, som Kommissionen antog i åbningsafgørelsen (28) .

(113)

Tjekkiet forklarede, at et »projekt« eller en »aktivitet« i henhold til landets nationale lovgivning henviser til en forsikring, som betales årligt. En virksomhed skal derfor hvert år beslutte, om den vil tegne den årlige forsikring, og der kan kun ydes støtte til en årlig forsikring og ikke til en flerårig forsikringsperiode.

(114)

I forbindelse med fastlæggelsen af tidspunktet for projektets eller aktivitetens påbegyndelse henviser de tjekkiske myndigheder til gældende forretningspraksis: Landbrugsvirksomheder indgår en forsikringsaftale med en automatisk forlængelsesklausul. Den automatiske forlængelse er afgørende for at opnå en langsigtet forsikringsdækning. Herefter indebærer forsikringsdækningen for det pågældende år, at den årlige forsikringspræmie er betalt. Hvis en virksomhed ikke betaler præmien for et kommende år, mister den sin dækning for det pågældende år. Der gælder kun det ene krav, nemlig betaling af den årlige præmie.

(115)

De tjekkiske myndigheder mener, at en virksomhed, der er forsikret i et år, ikke nødvendigvis vil tegne forsikringen for det følgende år, hvis der ikke ydes støtte. Forud for betalingen af forsikringspræmien indgår en virksomhed ikke en juridisk bindende forpligtelse, der ville gøre den årlige forsikring irreversibel. Hver årlig forsikring skal betragtes som et særskilt projekt, der kræver en ny og uafhængig beslutningstagning, og det kan ikke udledes af forekomsten af en flerårig aftale eller en årlig forsikring betalt i et år, at en virksomhed vil tegne den samme forsikring for det følgende år.

(116)

Under disse omstændigheder er formålet med støtten at tilskynde virksomhederne til at tegne den årlige forsikring. Uden offentlig støtte, der motiverer landbrugerne til at tegne forsikringer hvert år, ville forsikringsdækningen af risici i landbrugssektoren være betydeligt lavere i betragtning af de høje udgifter til forsikring og landbrugssektorens begrænsede finansielle ressourcer.

(117)

Ifølge de tjekkiske myndigheder bør betalingen af den årlige præmie derfor i den foreliggende sag betragtes som tidspunktet for arbejdets påbegyndelse.

(118)

Denne praksis er også afspejlet i den nationale lovgivningsramme på forsikringsområdet. I § 2804 i lov nr. 89/2012 sml., den civile lovbog, som ændret, hedder det som følger: Hvis forsikringsgiveren påminder forsikringstageren om at betale forsikringspræmien og i påmindelsen oplyser vedkommende om, at forsikringen ophører, medmindre forsikringspræmien betales inden for en yderligere frist på mindst en måned fra datoen for modtagelsen af påmindelsen, ophører forsikringen ved udløbet af den frist, inden for hvilken forsikringspræmien ikke er blevet betalt.

(119)

De tjekkiske myndigheder forklarede betydningen af flerårige aftaler. Hvis støttemodtagerne skulle opsige deres eksisterende forsikringspolicer, inden de underskriver en ny forsikringsaftale, ville de være nødt til at give afkald på deres forsikringsdækning i en vis periode. Dette ville medføre en uønsket konsekvens, som ville være i strid med ordningens påståede mål, og som ville være uacceptabel ud fra et virksomhedsrisikostyringsperspektiv. De tjekkiske myndigheder mener, at støttemodtagerne ikke med rimelighed kan anmodes om at udsætte sig for risikoen af rent formalistiske årsager.

(120)

Desuden tilbyder forsikringsselskaber ofte incitamenter til at tegne langsigtede forsikringer, herunder rabatter på forsikringspræmier eller andre fordele, hvilket motiverer landbrugerne til at tegne dækning for en bredere vifte af risici.

(121)

De tjekkiske myndigheder bekræftede, at der ikke ville blive ydet støtte til en støttemodtager, der havde betalt den årlige forsikringspræmie før indgivelsen af støtteansøgningen.

(122)

Uanset ovenstående bemærker de tjekkiske myndigheder, at selve betingelsen om, at støttemodtagerne skal ansøge om støtte forud for projektets påbegyndelse, ikke bør betragtes som det absolutte kriterium for støttetildeling. Tværtimod fremgår det af EU's retsinstansers retspraksis, at der i særlige tilfælde kan opstå omstændigheder, som vil have en reel tilskyndelsesvirkning, selv om projektets påbegyndelse ligger forud for datoen for støtteansøgningen (29). De tjekkiske myndigheder er derfor af den opfattelse, at kravet ikke bør behandles alt for formelt.

(123)

I artikel 107, stk. 1, i TEUF hedder det, at »[b]ortset fra de i traktaterne hjemlede undtagelser er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med det indre marked, i det omfang den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne«.

(124)

Ifølge fast retspraksis medfører kvalificeringen af en national foranstaltning som »statsstøtte« som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF, at alle følgende betingelser skal være opfyldt. For det første skal der være en intervention fra staten eller ved hjælp af statsmidler. For det andet skal denne støtte kunne påvirke samhandelen mellem medlemsstater. For det tredje skal den give den begunstigede en selektiv fordel. For det fjerde skal den fordreje eller true med at fordreje konkurrencevilkårene (30).

(125)

I betragtning 40 i åbningsafgørelsen (31) nåede Kommissionen til den foreløbige konklusion, at betingelserne i artikel 107, stk. 1, i TEUF var opfyldt, og at ordningen udgjorde statsstøtte efter denne artikel.

(126)

Denne foreløbige konklusion blev ikke draget i tvivl i de bemærkninger, der blev modtaget fra Tjekkiet. Desuden anmeldte Tjekkiet selv ordningen som statsstøtte.

(127)

Ordningen kan tilregnes staten, da den er baseret på de retsakter, som er beskrevet i betragtning 11 og gennemføres af statslige myndigheder (betragtning 13). Støtten ville blive betalt over statsbudgettet, dvs. gennem statsmidler (betragtning 12).

(128)

Ordningen giver støttemodtagerne en fordel i form af direkte tilskud (betragtning 14). Ordningen fritager således støttemodtagerene for de omkostninger, som de ville skulle afholde under normale markedsvilkår.

(129)

Ordningen er selektiv, idet der kun vil blive ydet støtte til visse virksomheder, navnlig til store virksomheder, der er aktive inden for primær landbrugsproduktion (betragtning 15). Andre virksomheder, der befinder sig i en tilsvarende retlig og faktisk situation, er ikke støtteberettigede og vil derfor ikke opnå den samme fordel. Som hovedregel bør de økonomiske aktører dække deres egne omkostninger.

(130)

I henhold til Domstolens retspraksis kan støtte til en virksomhed påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne, når denne virksomhed er aktiv på et marked med samhandel inden for EU. Støttemodtagerne driver virksomhed i sektoren for primær landbrugsproduktion, hvor samhandelen inden for EU finder sted. Denne sektor er åben for konkurrence på EU-plan og kan derfor blive påvirket af enhver foranstaltning til fremme af produktionen i en eller flere medlemsstater. Ordningen kunne følgelig fordreje konkurrencen og påvirke samhandelen mellem medlemsstater.

(131)

I lyset af det ovenstående er betingelserne i artikel 107, stk. 1, TEUF opfyldt. Det kan derfor konkluderes, at ordningen udgør statsstøtte som defineret i denne artikel. De tjekkiske myndigheder anfægtede ikke denne konklusion.

(132)

Da støtten er baseret på en retsakt, på grundlag af hvilken der uden yderligere gennemførelsesforanstaltninger (betragtning 11) kan ydes individuel støtte til virksomheder, som inden for denne retsakt defineres generelt og abstrakt (32), finder Kommissionen, at den udgør en støtteordning som omhandlet i punkt 35, nr. 4, i 2014-retningslinjerne og punkt 33, nr. 13, i 2023-retningslinjerne.

(133)

Med hensyn til den individuelle støtte mener Kommissionen, at overvejelserne i betragtning 123 til 130 finder tilsvarende anvendelse på denne individuelle støtte som følge af fællesstrækkene med den ydede støtte inden for rammerne af ordningen. Kommissionen konkluderer derfor, at den individuelle støtte, der allerede er ydet til store virksomheder, udgør statsstøtte efter artikel 107, stk. 1, i TEUF.

(134)

I henhold til artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF kan en støtte anses for at være forenelig med det indre marked, hvis den fremmer udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske områder, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse.

(135)

Derfor skal støtte — for at kunne anses for forenelig i henhold til artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF — i) fremme udviklingen af en bestemt erhvervsgren eller visse områder (positiv betingelse) og ii) ikke ændre samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse (negativ betingelse).

(136)

Kommissionen vurderer, om disse to betingelser er opfyldt i lyset af de gældende retningslinjer. I åbningsafgørelsen vurderede Kommissionen ordningens forenelighed i lyset af 2014-retningslinjerne, som var gældende på tidspunktet for vedtagelsen af åbningsafgørelsen. 2014-retningslinjerne blev imidlertid erstattet af 2023-retningslinjerne, som trådte i kraft den 1. januar 2023. I henhold til punkt 655 i 2023-retningslinjerne anvender Kommissionen disse retningslinjer på alle anmeldte støtteforanstaltninger, som den skal tage stilling til efter den 1. januar 2023, også selv om støtten blev anmeldt før denne dato. I denne afgørelse vurderer Kommissionen derfor ordningens forenelighed i lyset af 2023-retningslinjerne.

(137)

For så vidt angår den støtte, der kan ydes på grundlag af ordningen, finder kapitel 3 i del I (Forenelighedsvurdering efter artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF) og afsnit 1.2.1.6 i del II (Støtte til betaling af forsikringspræmier) i 2023-retningslinjerne anvendelse.

(138)

I henhold til punkt 43 i 2023-retningslinjerne skal medlemsstaten godtgøre, at støtten tager sigte på at fremme udviklingen af den pågældende erhvervsgren.

(139)

Kommissionen bemærker, at ordningen er udformet med henblik på at støtte landbrugere gennem risiko- og krisehændelser ved at tilskynde dem til at tegne en forsikring. Forsikringer udgør et vigtigt redskab for landbrugssektoren, som er udsat for hyppige risiko- og krisehændelser. På denne måde yder støtten et bidrag til den primære landbrugsproduktion (betragtning 9).

(140)

I henhold til punkt 44 i 2023-retningslinjerne skal medlemsstaterne også redegøre for, om, og i givet fald hvordan, støtten bidrager til at nå målene for den fælles landbrugspolitik og i den forbindelse målene for forordning (EU) 2021/2115, og mere specifikt beskrive de forventede fordele ved støtten. Ordningens mål er i overensstemmelse med den fælles landbrugspolitiks mål om at fremme en intelligent, konkurrencedygtig, modstandsdygtig og diversificeret landbrugssektor, der sikrer fødevaresikkerhed på lang sigt, jf. artikel 5, litra a), i forordning (EU) 2021/2115, samt med målene i nævnte forordnings artikel 6, stk. 1, litra a) og b), som har til formål at støtte en bæredygtig landbrugsindkomst og landbrugssektorens modstandsdygtighed og øge bedrifternes konkurrenceevne (betragtning 36). Punkt 44 i 2023-retningslinjerne er derfor overholdt.

(141)

Kommissionen mener derfor, at støtten vil fremme en erhvervsgren, idet den vil styrke konkurrenceevnen og modstandsdygtigheden inden for primær landbrugsproduktion.

(142)

Den anden grund til at indlede den formelle undersøgelsesprocedure vedrørte betingelsen om, at støtten skal have tilskyndelsesvirkning, navnlig med hensyn til tidspunktet for indgivelsen af støtteansøgningen (33). Kommissionen var i tvivl om, hvorvidt ansøgningerne i henhold til ordningen ville blive indgivet før arbejdets påbegyndelse (jf. også betragtning 94).

(143)

Kommissionen minder om, at i henhold til punkt 70 i 2014-retningslinjerne og punkt 50 i 2023-retningslinjerne har en sådan støtte ikke tilskyndelsesvirkning for støttemodtageren, hvis arbejdet eller aktiviteten allerede er påbegyndt, inden støttemodtageren har ansøgt om støtte hos de nationale myndigheder.

(144)

I henhold til punkt 35, nr. 25, i 2014-retningslinjerne og punkt 33, nr. 57, i 2023-retningslinjerne forstås ved »projektets eller aktivitetens påbegyndelse« enten starten af de aktiviteter eller det anlægsarbejde, investeringen tager sigte på, eller det første bindende tilsagn om køb af udstyr eller tjenester eller ethvert andet tilsagn, som gør projektet eller aktiviteten irreversibel, alt efter hvad der indtræffer først.

(145)

De tjekkiske myndigheder besvarede denne tvivl ved at give en detaljeret redegørelse for proceduren vedrørende forsikringsaftalerne (betragtning 113 til 122).

(146)

De tjekkiske myndigheder forklarede, at forsikringsdækningen for det pågældende år forudsætter, at støttemodtageren betaler den årlige forsikringspræmie. Uden en årlig betaling, der dækker et efterfølgende år, bortfalder dækningen for det pågældende år. Forud for betalingen af forsikringspræmien indgår virksomheden ikke den juridisk bindende forpligtelse, der ville gøre den årlige forsikring irreversibel.

(147)

De tjekkiske myndigheder anførte, at en virksomhed, der er forsikret i et år, ikke nødvendigvis tegner forsikringen for det følgende år, hvis der ikke ydes støtte. Derfor skal hver årlig forsikring betragtes som et særskilt projekt. Det kan ikke udledes af forekomsten af en årlig forsikring i et år, at en virksomhed viderefører aftalen i det følgende år (betragtning 113).

(148)

Kommissionen noterer sig, at indgåelsen af aftalen ikke automatisk medfører en forpligtelse til at betale den årlige forsikring. Kommissionen mener, at landbrugerne efter indgåelsen af forsikringsaftalen ikke er forpligtede til at betale en årlig forsikring og har mulighed for frit at vælge, om de vil tegne forsikringen for et givent år eller ej, ved enten at betale forsikringspræmien eller lade være. Under sådanne omstændigheder er det afgørende tidspunkt for vurderingen af støttens tilskyndelsesvirkning faktisk tidspunktet for betalingen af den årlige forsikringspræmie og ikke tidspunktet for indgåelsen af en aftale, som har en automatisk forlængelsesklausul (betragtning 112).

(149)

Kommissionen mener derfor, at støtten tilskynder landbrugerne til at tegne den årlige forsikring, som de måske ikke ville tegne uden støtten. De tjekkiske myndigheder bekræftede endvidere, at der ikke ville blive ydet støtte til en støttemodtager, der havde betalt den årlige forsikringspræmie før støtteansøgningen (betragtning 121).

(150)

Kommissionen er derfor enig med de tjekkiske myndigheder i, at tidspunktet for betaling af den årlige forsikringspræmie skal betragtes som »projektets eller aktivitetens påbegyndelse« og ikke det tidspunkt, hvor forsikringsaftalen indgås.

(151)

I henhold til punkt 47 i 2023-retningslinjerne har ordningen en tilskyndelsesvirkning, hvis den ændrer virksomhedernes adfærd på en sådan måde, at de iværksætter yderligere aktiviteter, der bidrager til udviklingen af sektoren, som de normalt ikke ville have iværksat uden støtte, eller som de kun ville have iværksat i mere begrænset omfang eller et andet sted.

(152)

I henhold til punkt 48 i 2023-retningslinjerne anses statsstøtteforanstaltninger, som blot har til formål at forbedre virksomhedernes økonomiske situation, men som på ingen måde bidrager til sektorens udvikling, og navnlig støtte, som udelukkende ydes på grundlag af pris, mængde, produktionsenhed eller produktionsmiddelenhed, for at være driftsstøtte, som er uforenelig med det indre marked. Desuden vil en sådan støtte i sagens natur sandsynligvis også forstyrre de mekanismer, der regulerer det indre marked.

(153)

I henhold til punkt 50 i 2023-retningslinjerne mener Kommissionen, at en støtte ikke er forbundet med nogen tilskyndelsesvirkning for støttemodtageren, når det pågældende projekt eller den pågældende aktivitet allerede er påbegyndt, før støttemodtageren har indgivet støtteansøgningen til de nationale myndigheder.

(154)

I henhold til punkt 51 i 2023-retningslinjerne skal støtteansøgningen mindst indeholde ansøgerens navn og virksomhedens størrelse, en beskrivelse af projektet eller aktiviteten, herunder gennemførelsesstedet samt start- og afslutningsdato, det beløb, der er nødvendigt for dets gennemførelse, samt de støtteberettigede omkostninger. I henhold til punkt 52 i 2023-retningslinjerne skal store virksomheder desuden i ansøgningen beskrive, hvad situationen ville have været uden støtte, dvs. det kontrafaktiske scenario, eller den alternative aktivitet eller det alternative projekt, og fremlægge dokumentation for det kontrafaktiske scenario, der beskrives i ansøgningen. Denne betingelse gælder ikke for kommuner, som er selvstyrende lokale forvaltninger med et årligt budget på mindre end 10 mio. EUR og færre end 5 000 indbyggere. I henhold til punkt 53 i 2023-retningslinjerne skal den støtteydende myndighed endvidere ved modtagelse af ansøgningen om støtte kontrollere troværdigheden af det kontrafaktiske scenario og bekræfte, at støtten har den nødvendige tilskyndelsesvirkning. Beskrivelsen af det kontrafaktiske scenario er troværdig, hvis den er realistisk og baseret på de beslutningsparametre, der var gældende på det tidspunkt, hvor støttemodtageren besluttede at iværksætte projektet eller aktiviteten.

(155)

I åbningsafgørelsen udtrykte Kommissionen tvivl om, hvorvidt det nationale retsgrundlag var i overensstemmelse med punkt 70 i 2014-retningslinjerne, som er identisk med punkt 50 i 2023-retningslinjerne. Som konkluderet i betragtning 150 mener Kommissionen, at tidspunktet for projektets eller aktivitetens påbegyndelse i den foreliggende sag er betalingen af den årlige forsikringspræmie.

(156)

De tjekkiske myndigheder bekræftede, at ordningen fastsætter betingelsen om, at støttemodtagerne skal indgive støtteansøgningen, inden arbejdet eller aktiviteten påbegyndes (betragtning 29 og 150). Ansøgningen skal som minimum indeholde ansøgerens navn og virksomhedens størrelse, en beskrivelse af projektet eller aktiviteten, herunder gennemførelsesstedet samt start- og afslutningsdato, det beløb, der er nødvendigt for dets gennemførelse, samt de støtteberettigede omkostninger (betragtning 30). Store virksomheder skal endvidere indgive det kontrafaktiske scenario eller et alternativt projekt eller en alternativ aktivitet og fremlægge dokumentation til støtte herfor (betragtning 31).

(157)

Støtten kan ydes til dækning af udgifterne til forsikring (betragtning 21). Den ville således ikke gå til dækning af omkostningerne ved en aktivitet, som virksomheden under alle omstændigheder ville have iværksat, eller kompensere for en erhvervsgrens normale forretningsmæssige risiko, og den havde ikke til formål blot at forbedre virksomhedernes økonomiske situation.

(158)

På dette grundlag konkluderer Kommissionen, at ordningen har en tilskyndelsesvirkning.

(159)

I henhold til punkt 61 i 2023-retningslinjerne kan støtten, hvis en statsstøtteforanstaltning, de betingelser, der er knyttet hertil (herunder dens finansieringsmetode, når den udgør en integreret del af statsstøtteforanstaltningen), eller den aktivitet, den finansierer, medfører en overtrædelse af en relevant EU-retlig bestemmelse, ikke erklæres forenelig med det indre marked.

(160)

Betingelserne for ordningen er fastsat i overensstemmelse med gældende EU-lovgivning. Der er intet, der tyder på, at den påtænkte støtte eller de betingelser, der er knyttet til den, vil indebære en overtrædelse af de relevante EU-retlige bestemmelser og principper. Derfor mener Kommissionen, at punkt 61 i 2023-retningslinjerne er overholdt.

(161)

I henhold til punkt 62 i 2023-retningslinjerne godkender Kommissionen ikke statsstøtte, som er uforenelig med bestemmelserne for den fælles markedsordning, eller som kan lægge hindringer i vejen for, at den fælles markedsordning fungerer på tilfredsstillende vis. Der er intet, der tyder på, at den påtænkte støtte ville være uforenelig med bestemmelserne for den fælles markedsordning eller kan lægge hindringer i vejen for, at den fælles markedsordning fungerer på tilfredsstillende vis.

(162)

I henhold til punkt 63 i 2023-retningslinjerne kan statsstøtte ikke erklæres forenelig med det indre marked, hvis ydelsen heraf er betinget af, at den støttemodtagende virksomhed gør brug af nationale produkter eller tjenester. Ordningen er ikke forbundet med en sådan forpligtelse.

(163)

I henhold til punkt 64 i 2023-retningslinjerne godkender Kommissionen ikke støtte til eksportrelaterede aktiviteter rettet mod tredjelande eller medlemsstater, der er direkte knyttet til de eksporterede mængder, støtte, som er betinget af anvendelse af indenlandske frem for importerede produkter, eller støtte til oprettelse og drift af et distributionsnet eller til afholdelse af alle andre udgifter i forbindelse med eksportvirksomhed. Ordningen er ikke forbundet med bestemmelser om sådanne former for støtte.

(164)

Kommissionen mener derfor, at ordningen vil fremme udviklingen af den primære landbrugsproduktion.

(165)

I henhold til punkt 67 i 2023-retningslinjerne ligger det grundlæggende i støtteforanstaltningers natur, at de fører til konkurrencefordrejninger og påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne. For at fastslå, om støttens fordrejende virkninger er begrænset til et minimum, undersøger Kommissionen, om støtten er nødvendig, velegnet, forholdsmæssig og gennemsigtig.

(166)

I henhold til punkt 68 i 2023-retningslinjerne undersøger Kommissionen derefter den pågældende støttes fordrejende virkning på konkurrencen og samhandelsvilkårene. Kommissionen foretager derefter en afvejning af støttens positive og negative virkninger på konkurrencen og samhandelen. Hvis de positive virkninger opvejer de negative, erklærer Kommissionen støtten forenelig med det indre marked.

(167)

I henhold til punkt 70 i 2023-retningslinjerne kan statsstøtte opfylde et mål af fælles interesse, hvis den er rettet mod at rette op på markedssvigt.

(168)

Kommissionen bemærker, at de tjekkiske myndigheder har forklaret, at ordningen har til formål at opnå et højere sikkerhedsniveau for landbrugsvirksomheder mod uforudsete skader ved at sikre en bred adgang til forsikringsdækning i hele landbrugssektoren. Ordningen har derfor til formål at motivere landbrugerne til at tegne forsikring for bedre at kunne håndtere forekomsten af risici og kriser.

(169)

Kommissionen finder på dette grundlag, at den statslige indgriben ville føre til, at landbrugssektoren ville have bred adgang til forsikringer, idet sektoren ellers kan blive konfronteret med høje forsikringspræmier. Derfor finder Kommissionen, at punkt 70 i 2023-retningslinjerne er overholdt.

(170)

I henhold til punkt 71 i 2023-retningslinjerne finder Kommissionen, at markedet kan anses for ikke at give de ønskede resultater uden statens indgriben, når disse støtteforanstaltninger opfylder de specifikke betingelser i del II i 2023-retningslinjerne. Kommissionen bemærker, at ordningen opfylder de specifikke krav, der er fastsat i del II, afsnit 1.2.1.6, i 2023-retningslinjerne (betragtning 197 til 206). Derfor mener Kommissionen i overensstemmelse med punkt 71 i 2023-retningslinjerne, at der er behov for statslig indgriben.

(171)

I henhold til punkt 72 i 2023-retningslinjerne skal den planlagte støtteforanstaltning være et politisk instrument, der egner sig til at opfylde det pågældende politiske mål. Medlemsstaten skal godtgøre, at støtten og dens udformning er egnet til at nå målet for den foranstaltning, som støtten er rettet mod.

(172)

Formålet med ordningen er at støtte landbrugere i at forsikre deres aktiviteter mod uforudsete risiko- og krisehændelser for at forbedre bedrifternes konkurrenceevne. Kommissionen mener derfor, at ordningen bidrager til landbrugssektorens overordnede konkurrenceevne og modstandsdygtighed. Kommissionen konkluderer derfor, at ordningen er et hensigtsmæssigt politisk instrument til at nå disse mål.

(173)

I henhold til punkt 73 i 2023-retningslinjerne anser Kommissionen støtte ydet i landbrugs- og skovbrugssektoren, som opfylder de specifikke betingelser i de relevante afsnit i del II i 2023-retningslinjerne, for at være et egnet politisk virkemiddel.

(174)

Ordningen opfylder de specifikke krav, der er fastsat i afsnit 1.2.1.6 i del II i 2023-retningslinjerne (betragtning 197 til 206). Det er derfor et egnet politisk virkemiddel.

(175)

Punkt 74 i 2023-retningslinjerne finder ikke anvendelse i den foreliggende sag, da de støtteberettigede operationer ikke medfinansieres under den tjekkiske strategiske plan for den fælles landbrugspolitik (betragtning 36).

(176)

I henhold til punkt 75 i 2023-retningslinjerne kan der ydes støtte under forskellige former. Medlemsstaterne bør dog sikre, at støtten ydes under den form, der må antages at skabe færrest samhandels- og konkurrencefordrejninger.

(177)

I henhold til punkt 76 i 2023-retningslinjerne gælder det, at hvor der for en støtteforanstaltning, som er beskrevet i del II i 2023-retningslinjerne, forudses en bestemt støtteform, anses denne form med henblik på retningslinjerne for at være et egnet instrument. De gældende regler er reglerne i del II, afsnit 1.2.1.6, i 2023-retningslinjerne, som ikke fastsætter en bestemt støtteform.

(178)

I henhold til ordningen kan støtten ydes til landbrugere som et direkte tilskud (betragtning 14), hvilket de tjekkiske myndigheder anser for at være den mest hensigtsmæssige form for støtte til udgifter til forsikring.

(179)

Formålet med ordningen er at kompensere landbrugerne for udgifterne til forsikring. Kommissionen er enig i, at direkte tilskud er den mest velegnede form, når støtten har et kompenserende formål. På dette grundlag konkluderer Kommissionen, at ordningen opfylder punkt 76 i 2023-retningslinjerne.

(180)

I henhold til punkt 83 i 2023-retningslinjerne betragtes støtte som proportional, hvis støttebeløbet pr. modtager begrænses til det minimum, der er nødvendigt for at gennemføre den støttede aktivitet. I henhold til punkt 84 i 2023-retningslinjerne bør støttebeløbet, for at støtten kan være proportional, ikke overstige de støtteberettigede omkostninger, med visse undtagelser. I henhold til punkt 85 i 2023-retningslinjerne anvender Kommissionen maksimale støtteintensiteter for at skabe forudsigelighed og lige vilkår.

(181)

I henhold til punkt 86 i 2023-retningslinjerne anses proportionalitetskriteriet for at være opfyldt, når de støtteberettigede omkostninger er korrekt beregnet, og de maksimale støtteintensiteter i del II i 2023-retningslinjerne er overholdt.

(182)

I henhold til punkt 87 i 2023-retningslinjerne skal den støtteydende myndighed ved støttens tildeling beregne den maksimale støtteintensitet og det maksimale støttebeløb. Der skal foreligge klar, specificeret og aktuel dokumentation for de støtteberettigede omkostninger. Ved beregningen af støtteintensiteten og de støtteberettigede omkostninger skal alle anvendte tal opgøres inden ethvert fradrag af skat eller andre afgifter. Moms er ikke en støtteberettiget omkostning, undtagen hvor der ifølge national lovgivning er tale om ikkerefusionsberettiget moms.

(183)

Støtte, der ydes på grundlag af ordningen, må ikke overstige 65 % af de støtteberettigede omkostninger (betragtning 22 og 25). Denne støtteintensitet overholder den maksimale tilladte støtteintensitet for støtte til forsikringspræmier, der er fastsat i punkt 411 i 2023-retningslinjerne.

(184)

De støtteberettigede omkostninger omfatter ikke moms (betragtning 34).

(185)

Kommissionen bemærker endvidere, at de tjekkiske myndigheder har bekræftet, at de støtteberettigede omkostninger vil blive korrekt beregnet af den støtteydende myndighed ved støttens tildeling (betragtning 33).

(186)

Kommissionen konkluderer derfor, at støtten er proportional.

(187)

I henhold til punkt 103 i 2023-retningslinjerne kan der ydes støtte sideløbende under flere ordninger, eller den kan kumuleres med ad hoc-støtte, forudsat at det samlede beløb i statsstøtte til en aktivitet eller et projekt holdes inden for rammerne af de støttetærskler, der er fastsat i 2023-retningslinjerne.

(188)

I henhold til punkt 104 i 2023-retningslinjerne kan støtte med identificerbare støtteberettigede omkostninger kumuleres med anden statsstøtte, så længe denne støtte vedrører andre identificerbare støtteberettigede omkostninger. Støtte med identificerbare støtteberettigede omkostninger kan kun kumuleres med anden statsstøtte til de samme støtteberettigede omkostninger, hvad enten de overlapper delvist eller helt, på betingelse af at en sådan kumulering ikke medfører en overskridelse af den maksimale støtteintensitet eller det maksimale støttebeløb, der finder anvendelse på denne type støtte i henhold til 2023-retningslinjerne.

(189)

Kommissionen bemærker, at de tjekkiske myndigheder har bekræftet, at støtte under ordningen ikke kan kumuleres med støtte fra andre lokale, regionale eller nationale kilder eller EU-midler eller med de minimis-støtte eller ad hoc-støtte, der dækker de samme støtteberettigede omkostninger (betragtning 32).

(190)

I henhold til punkt 112 i 2023-retningslinjerne skal medlemsstaterne sørge for at offentliggøre de oplysninger, der er anført i nævnte punkt, i Kommissionens modul for gennemsigtighed eller på et centralt nationalt eller regionalt statsstøttewebsted.

(191)

De tjekkiske myndigheder bekræftede, at gennemsigtighedsbetingelserne ville blive opfyldt. De forpligtede sig til at sikre, at de i Kommissionens modul for gennemsigtighed ville offentliggøre den fulde ordlyd af ordningen og dens gennemførelsesbestemmelser eller retsgrundlag, identiteten på den støtteydende myndighed samt identiteten på de støttemodtagere, der ville modtage individuel støtte på over 60 000 EUR (betragtning 37). De tjekkiske myndigheder forpligtede sig til at ændre ordningen for at overholde de nye regler, som trådte i kraft den 1. januar 2023. I henhold til disse regler er tærsklen for individuel støtte, der skal offentliggøres, blevet sænket til 10 000 EUR. På grundlag af de tjekkiske myndigheders tilsagn om at træffe passende foranstaltninger finder Kommissionen, at de tjekkiske myndigheder sikrer, at gennemsigtighedskravene i forbindelse med individuelle støttetildelinger, jf. punkt 112 i 2023-retningslinjerne, vil blive overholdt.

(192)

I henhold til punkt 114 i 2023-retningslinjerne skal disse oplysninger offentliggøres efter vedtagelsen af støtteafgørelsen, opbevares i mindst 10 år og være frit tilgængelige for den almindelige offentlighed. De tjekkiske myndigheder bekræftede, at disse krav ville blive opfyldt (betragtning 37).

(193)

I henhold til punkt 117 i 2023-retningslinjerne udpeger Kommissionen de(t) marked(er), der påvirkes af støtten, under hensyntagen til oplysningerne fra medlemsstaterne om de berørte produktmarkeder, dvs. de markeder, der påvirkes af støttemodtagerens adfærdsændring. I sin vurdering af støtteforanstaltningens negative virkninger vil Kommissionen koncentrere sin analyse af konkurrencefordrejninger om, hvilke virkninger støtten i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter må forventes at få for konkurrencen mellem virksomheder på de berørte produktmarkeder.

(194)

I henhold til punkt 118 i 2023-retningslinjerne gælder det, at når støtten er målrettet, proportional og begrænset til nettomeromkostningerne, vil dens negative virkninger være mindre, og risikoen for konkurrencefordrejninger vil være mere begrænset. Kommissionen fastlægger endvidere maksimale støtteintensiteter eller støttebeløb. Formålet er at forhindre brug af statsstøtte til aktiviteter, hvor støttebeløbet udgør en meget stor andel af de støtteberettigede omkostninger og dermed kan virke særligt konkurrencefordrejende. Generelt gælder, at jo større positive virkninger den støttede aktivitet kan forventes at give, og jo større støttebehovet er, desto højere er loftet over støtteintensiteten.

(195)

I det foreliggende tilfælde kan der ydes støtte under ordningen til dækning af udgifterne til forsikring (betragtning 21). I overensstemmelse med punkt 118 i 2023-retningslinjerne finder Kommissionen, at de negative virkninger af en sådan støtte er begrænsede, fordi støtten er velrettet mod sine mål (betragtning 172) og proportional (betragtning 186).

(196)

Kommissionen konkluderer derfor, at ordningen ikke vil føre til urimelige konkurrence- og samhandelsfordrejninger.

(197)

I den foreliggende sag finder afsnit 1.2.1.6 (Støtte til betaling af forsikringspræmier) i del II i 2023-retningslinjerne anvendelse.

(198)

I henhold til punkt 403 i 2023-retningslinjerne finder afsnit 1.2.1.6 i del II i 2023-retningslinjerne anvendelse på virksomheder, der er aktive inden for primær landbrugsproduktion. Denne betingelse er opfyldt, da det kun er store virksomheder, der er aktive inden for primær landbrugsproduktion, der er støtteberettigede (betragtning 15).

(199)

I henhold til punkt 404 i 2023-retningslinjerne må støtten ikke lægge hindringer i vejen for det indre marked for forsikringsydelser. Støtten må i særdeleshed ikke være begrænset til forsikringer fra et enkelt forsikringsselskab eller en enkelt forsikringskoncern og må ikke være betinget af, at forsikringsaftalen er indgået med et selskab, der er etableret i den pågældende medlemsstat. Ordningen opfylder disse betingelser (betragtning 27).

(200)

Ordningen omfatter ikke genforsikring, og punkt 405 i 2023-retningslinjerne finder derfor ikke anvendelse.

(201)

I henhold til punkt 406 i 2023-retningslinjerne er de støtteberettigede omkostninger udgifterne til forsikring mod skader forårsaget af naturkatastrofer eller usædvanlige begivenheder, ugunstige vejrforhold, der kan sidestilles med en naturkatastrofe, dyresygdomme, planteskadegørere og invasive ikkehjemmehørende arter, bortskaffelse og destruktion af døde dyr samt skader forvoldt af beskyttede dyr, som defineret i afsnit 1.2.1.1 til 1.2.1.5 i 2023-retningslinjerne, samt andre former for ugunstige vejrforhold eller skader forårsaget af miljøhændelser.

(202)

Støtte under ordningen kan ydes til betaling af forsikringspræmier, der dækker skader forårsaget af naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold, planteskadegørere og dyresygdomme (betragtning 1 og 20). Ordningen er derfor i overensstemmelse med punkt 406 i 2023-retningslinjerne.

(203)

I henhold til punkt 407 i 2023-retningslinjerne må forsikringen kun dække omkostningerne ved de i punkt 406 i 2023-retningslinjerne omhandlede skader og må ikke være knyttet til noget krav om arten eller størrelsen af den fremtidige produktion. Denne betingelse er opfyldt (betragtning 26).

(204)

Ordningen dækker ikke forsikringspræmier for forsikringer mod tab forårsaget af miljøhændelser. Punkt 408 og 409 i 2023-retningslinjerne finder derfor ikke anvendelse.

(205)

I henhold til punkt 411 i 2023-retningslinjerne må støtteintensiteten ikke overstige 70 % af udgifterne til forsikring. Ved støtte til bortskaffelse og destruktion af døde dyr må støtteintensiteten ikke overstige 100 % af udgifterne til forsikring til dækning af bortskaffelse af døde dyr og 75 % af udgifterne til forsikring til dækning af destruktion af de døde dyr.

(206)

Der kan ydes støtte under denne ordning på op til 65 % af de støtteberettigede omkostninger (betragtning 22 og 25). Den maksimalt tilladte støtteintensitet, der er fastsat i punkt 411 i 2023-retningslinjerne, er derfor overholdt.

(207)

I henhold til punkt 134 i 2023-retningslinjerne vurderer Kommissionen, om støtteforanstaltningens positive virkninger opvejer de konstaterede negative virkninger for konkurrence- og samhandelsvilkårene. Kommissionen konkluderer kun, at støtteforanstaltningen er forenelig med det indre marked, hvis de positive virkninger opvejer de negative.

(208)

I henhold til punkt 136 i 2023-retningslinjerne tager Kommissionen som led i sin vurdering af støttens positive og negative virkninger hensyn til støttens indvirkning på opfyldelsen af den fælles landbrugspolitiks overordnede og specifikke målsætninger som fastsat i artikel 5 og 6 i forordning (EU) 2021/2115, som er at fremme en intelligent, konkurrencedygtig, modstandsdygtig og diversificeret landbrugssektor, støtte og styrke miljøbeskyttelsen, herunder biodiversitet, og klimaindsatsen og bidrage til opfyldelsen af EU's miljø- og klimarelaterede målsætninger samt at styrke den socioøkonomiske struktur i landdistrikterne.

(209)

På grund af de positive virkninger for udviklingen i sektoren finder Kommissionen principielt i henhold til punkt 137 i 2023-retningslinjerne, at når en støtte opfylder betingelserne og holdes inden for rammerne af de maksimale støtteintensiteter eller støttebeløb, der er fastsat i de relevante afsnit i del II i 2023-retningslinjerne, er dens negative virkninger for konkurrence og samhandel begrænset til et minimum.

(210)

Ordningen opfylder kravene i afsnit 1.2.1.6 i del II i 2023-retningslinjerne (betragtning 197 til 206), herunder den relevante maksimale støtteintensitet (betragtning 206).

(211)

Desuden er de forfulgte mål i overensstemmelse med de generelle og specifikke mål, der er fastsat i artikel 5 og 6 i forordning (EU) 2021/2115, som har til formål at fremme en intelligent, konkurrencedygtig, modstandsdygtig og diversificeret landbrugssektor og dermed garanterer fødevaresikkerhed på lang sigt, støtter og styrker miljøbeskyttelsen og bidrager til at opfylde EU's miljømål (betragtning 36).

(212)

Kommissionen konkluderer derfor, at ordningens positive virkninger opvejer dens negative virkninger i form af konkurrencefordrejninger og påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne.

(213)

I lyset af ovenstående konkluderer Kommissionen, at ordningen fremmer udviklingen af en erhvervsgren og ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse. Kommissionen finder derfor, at ordningen er forenelig med det indre marked på grundlag af artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF, som fortolket i de relevante bestemmelser i 2023-retningslinjerne.

(214)

I sin åbningsafgørelse henviste Kommissionen til de markedsoplysninger, der blev indhentet under den indledende undersøgelse af ordningen, hvoraf det fremgik, at der allerede var ydet støtte til visse store virksomheder til betaling af forsikringspræmier, der dækker skader forårsaget af naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold og planteskadegørere eller dyresygdomme på henholdsvis afgrøder og husdyr. Den foreløbige undersøgelse viste, at den støtteydende myndighed faktisk fejlagtigt havde klassificeret nogle støttemodtagere som SMV'er på det tidspunkt, hvor støtten blev tildelt (34). Den havde derfor fejlagtigt ydet disse virksomheder støtte under den gruppefritagne ordning SA.49594 (2017/XA), som var begrænset til SMV'er.

(215)

Hvad angår klassificeringen som SMV'er, fremsatte de tjekkiske myndigheder bemærkninger, jf. betragtning 100 til 110.

(216)

Nedenfor behandler Kommissionen Tjekkiets bemærkninger vedrørende fortolkningen af begrebet SMV'er og vurderer den individuelle støttes lovlighed.

(217)

I åbningsafgørelsen var Kommissionen uenig i den støtteydende myndigheds vurdering, idet den fandt, at vurderingen udelukkende var blevet foretaget af rent formelle grunde, dvs. ved udelukkende at kontrollere den formelle opfyldelse af de kriterier, der definerer en SMV, uden at der tages hensyn til den økonomiske virkelighed og de retspraksisprincipper, der er beskrevet i betragtning 58-61 i åbningsafgørelsen.

(218)

Den overvejelse, som Kommissionen skitserede i åbningsafgørelsen, var baseret på dens fortolkning af artikel 4, stk. 2, i bilag I til gruppefritagelsesforordningen for landbruget, jf. betragtning 61 i åbningsafgørelsen. Kommissionen præciserede, at dens fortolkning har været baseret på EU's retsinstansers retspraksis, der bygger på princippet om effektiv virkning.

(219)

I deres bemærkninger gjorde de tjekkiske myndigheder det klart, at de i forbindelse med gennemførelsen og den efterfølgende administrative kontrol af den gruppefritagne ordning ikke anså de støttemodtagere, der var blevet store virksomheder efter en fusion eller overtagelse, som havde fundet sted mindre end to år før støttetildelingsdatoen, for store virksomheder. De tjekkiske myndigheder betragtede sådanne støttemodtagere som SMV'er i de to på hinanden følgende regnskabsperioder, der fulgte efter støttetildelingsdatoen, og tildelte dem støtte på grundlag af den gruppefritagne ordning SA.49594 (2017/XA) (betragtning 100 til 110).

(220)

Med hensyn til de argumenter, som Tjekkiet har fremlagt vedrørende fortolkningen af artikel 4, stk. 2, i bilag I til gruppefritagelsesforordningen for landbruget (betragtning 98 til 111), gentager Kommissionen sin holdning, som er forklaret i detaljer i åbningsafgørelsen (35).

(221)

Kommissionen minder om, at store virksomheder i henhold til punkt 35, nr. 14, i 2014-retningslinjerne og punkt 33, nr. 36, i 2023-retningslinjerne er virksomheder, som ikke opfylder kriterierne i bilag I til gruppefritagelsesforordningen for landbruget.

(222)

Ifølge betragtning 39 i gruppefritagelsesforordningen for landbruget er den underliggende årsag til at fritage SMV'er fra anmeldelsespligten i artikel 108, stk. 3, i TEUF, at »SMV'er spiller en afgørende rolle for jobskabelse og medvirker mere generelt til at skabe social stabilitet og en dynamisk økonomi. SMV'ernes udvikling kan imidlertid blive hæmmet af markedssvigt, som kan påføre dem en række typiske handicap. SMV'er har ofte vanskeligt ved at skaffe kapital eller lån på grund af visse finansmarkeders uvilje mod at løbe risici og den begrænsede sikkerhed, virksomhederne er i stand til at stille. Deres begrænsede ressourcer kan også begrænse deres adgang til information, især om ny teknologi og potentielle markeder. For at lette udviklingen af SMV'ers økonomiske aktiviteter bør denne forordning derfor fritage bestemte kategorier af støtte til SMV'er for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3.«

(223)

I betragtning 40 i gruppefritagelsesforordningen for landbruget er det forklaret, at den definition af SMV, der gælder ved anvendelsen af denne forordning, er baseret på definitionerne i Kommissionens henstilling 2003/361/EF (36) for at undgå forskelle, der kunne medføre konkurrencefordrejninger, og lette samordningen mellem EU-initiativer og medlemsstaternes initiativer vedrørende SMV'er samt for at skabe administrativ klarhed og retssikkerhed.

(224)

I henhold til artikel 2, stk. 1, i bilag I til gruppefritagelsesforordningen for landbruget omfatter kategorien SMV'er virksomheder, som beskæftiger under 250 personer og har en årlig omsætning på højst 50 mio. EUR og/eller en samlet årlig balance på højst 43 mio. EUR.

(225)

Det følger af artikel 4, stk. 2, i bilag I til gruppefritagelsesforordningen for landbruget, at hvis en virksomhed på datoen for regnskabsafslutningen konstaterer, at tærsklerne for antal beskæftigede eller de finansielle tærskler, som anført i artikel 2 i denne forordning, på årsbasis er overskredet eller ikke er nået, medfører dette kun, at virksomheden får eller mister status som mellemstor virksomhed, lille virksomhed eller mikrovirksomhed, hvis tærsklerne er overskredet i to på hinanden følgende regnskabsår.

(226)

EU's retsinstanser har i deres retspraksis bekræftet, at definitionen af en SMV skal fortolkes strengt, da de fordele, som SMV-statussen giver, i de fleste tilfælde (navnlig på statsstøtteområdet) er undtagelser fra de generelle regler (37). Det er nødvendigt fra denne kategori at få udskilt de grupper af virksomheder, hvis økonomiske magt overstiger en SMV's økonomiske magt, selv om de formelt opfylder kriterierne i definitionen af SMV (38). Ifølge retspraksis skal det også sikres, at SMV-definitionen ikke omgås ved rent formelle aspekter (39).

(227)

EU's retsinstanser bekræftede endvidere, at kun virksomheder, der lider under de handicap, der er typiske for SMV'er, bør have ret til de fordele, der følger af denne status (40). Kommissionen mener derfor, at hvis en virksomhed ikke lider under de handicap, der er typiske for SMV'er, bør en sådan enhed ikke anerkendes som en SMV.

(228)

I præmis 91 i sin dom i sag T-745/17, som de tjekkiske myndigheder henviste til i deres indlæg (betragtning 110), fandt Retten i det væsentlige, at Kommissionen burde have været i tvivl om, hvorvidt en virksomhed, der lå under de tærskler for SMV'er, der er fastsat i artikel 2 i bilag I til forordning (EU) nr. 651/2014 på tidspunktet for støttens tildeling, kunne betragtes som en SMV, selv om den havde været knyttet til en stor virksomhed i de to foregående regnskabsperioder.

(229)

Situationen i den foreliggende sag er den modsatte af situationen i sag T-745/17. På det tidspunkt, hvor den individuelle støtte blev ydet, overskred støttemodtagerne de tærskler for SMV'er, der er fastsat i artikel 2 i bilag I til gruppefritagelsesforordningen for landbruget. SMV-tærsklerne blev overskredet som følge af en varig ændring i deres ejerskabsstruktur, som fandt sted i den regnskabsperiode, der gik forud for den periode, hvor den individuelle støtte blev ydet. Den fortolkning af artikel 4, stk. 2, i bilag I til gruppefritagelsesforordningen for landbruget, som de tjekkiske myndigheder har anlagt, hvorefter disse støttemodtagere bør bevare deres SMV-status i to år efter datoen for ændringen af deres ejerskabsstruktur, ville være i strid med ånden i artikel 4, stk. 2, som har til formål at sikre, at kun virksomheder, der lider under de ulemper, der er typiske for SMV'er, bør have ret til de fordele, der følger af denne status.

(230)

Det ville være i strid med princippet om effektiv virkning at give virksomheder, der på varigt grundlag overskrider SMV-tærsklerne som følge af en ændring i ejerskabet, en sådan fleksibilitet. Formålet med fleksibiliteten i henhold til artikel 4, stk. 2, i bilag I til gruppefritagelsesforordningen for landbruget har været at sikre, at virksomheder, der oplever vækst og midlertidigt overskrider de tærskler, der er fastsat i artikel 2 i nævnte bilag, kan bevare deres SMV-status. Formålet er således at sikre retssikkerhed for de SMV'er, der er aktive på meget volatile markeder. En ændring i en virksomheds ejerskab efter en fusion eller overtagelse medfører imidlertid en strukturel ændring, som ikke skyldes markedsvolatilitet eller økonomisk vækst.

(231)

I lyset af dette ræsonnement mener Kommissionen, at fleksibiliteten i henhold til artikel 4, stk. 2, i bilag I til gruppefritagelsesforordningen for landbruget skal begrænses til situationer, hvor SMV-tærsklerne overskrides midlertidigt (»hvis tærsklerne er overskredet i to på hinanden følgende regnskabsår«).

(232)

Det princip, der ligger til grund for Kommissionens fortolkning, har været behovet for at sikre, at kun virksomheder, der lider under de handicap, der er typiske for SMV'er, er berettiget til de fordele, der følger af denne status, og at de foranstaltninger, der er tiltænkt SMV'er, reelt kommer de virksomheder til gode, for hvilke størrelsen udgør et handicap, og ikke dem, der tilhører en stor koncern, og som derfor har adgang til midler og bistand, der ikke er tilgængelige for konkurrenter af samme størrelse, men som ikke tilhører en stor koncern.

(233)

Artikel 4, stk. 2, i bilag I til gruppefritagelsesforordningen for landbruget kan derfor ikke forstås således, at en SMV, der som følge af en overtagelse eller fusion bliver en stor virksomhed, stadig automatisk kan nyde godt af SMV-statussen i to på hinanden følgende regnskabsperioder.

(234)

Kommissionen er derfor ikke enig i de tjekkiske myndigheders fortolkning af, at den toårige henstandsperiode generelt finder anvendelse på alle tilfælde, hvor SMV-tærsklerne overskrides, uanset den underliggende årsag. En virksomhed forbliver ikke en SMV og står ikke over for de samme problemer (adgang til ressourcer, teknologi osv.), når den som følge af en fusion eller overtagelse bliver en del af en stor virksomhed og derfor på varigt grundlag overskrider SMV-tærsklerne.

(235)

Kommissionen er heller ikke enig med de tjekkiske myndigheder i, at den retspraksis, der henvises til i betragtning 59 i åbningsafgørelsen, skal begrænses til artikel 3 i bilag I til gruppefritagelsesforordningen for landbruget (betragtning 107). Selv om denne retspraksis kan være blevet udstedt specifikt i forbindelse med såkaldte tilknyttede virksomheder, ændrer eller begrænser dette efter Kommissionens opfattelse ikke den generelle relevans af princippet om effektiv virkning. Kommissionen mener derfor, at den skal anses for generelt at regulere gennemførelsen af SMV-definitionen, navnlig i betragtning af at EU's retsinstanser i deres afgørelser har tilskyndet til anvendelsen af »ånden« i SMV-definitionen (f.eks. »med henblik på at sikre, at det netop er de virksomheder, som virkelig har behov herfor, der kommer til at nyde godt af de fordele, som de forskellige bestemmelser og foranstaltninger, der indføres for SMV'er, giver« (41)).

(236)

Tjekkiet gør endvidere gældende, at selv om indholdet af en retsregel kan afklares ved fortolkning, må fortolkningen ikke forvride en lov, hvis betydning er klar og forståelig. En sådan fremgangsmåde ville indebære en risiko for en uacceptabel mangel på retssikkerhed i retshandler (betragtning 106).

(237)

I den forbindelse minder Kommissionen om, at enhver retsakt ifølge EU-retsinstansernes retspraksis bør fortolkes i overensstemmelse med dens ordlyd (ordlydsfortolkning), men også under behørig hensyntagen til lovgiverens hensigt ved vedtagelsen af teksten. Kommissionen har forklaret (42), at formålet med SMV-definitionen er at sikre, at der udelukkende ydes støtteforanstaltninger til de virksomheder, der reelt har behov for dem. Da SMV-definitionen finder anvendelse på tværs af de politikker, programmer og foranstaltninger, som Kommissionen udvikler og administrerer for SMV'er, er det vigtigt at identificere, hvilke virksomheder der reelt er SMV'er, fordi de har behov for bistand, som andre virksomheder ikke har behov for. Sammenlignet med andre virksomheder står SMV'er over for særlige udfordringer, som allerede forklaret i betragtning 222, og dette begrunder en særlig behandling.

(238)

Set i lyset af bemærkningerne i betragtning 221 til 237 fastholder Kommissionen, at artikel 4, stk. 2, i bilag I til gruppefritagelsesforordningen for landbruget ikke finder generel og automatisk anvendelse. I stedet skal det først præciseres, hvilken virksomhed der er relevant for beregningen i henhold til artikel 2, stk. 1, i nævnte bilag, og hvilke regnskabsperioder der er relevante.

(239)

Når en virksomhed således har ændret sin struktur eller sit ejerskab på varigt grundlag som følge af en fusion eller overtagelse og er under kontrol (som omhandlet i artikel 3, stk. 3, i bilag I til gruppefritagelsesforordningen for landbruget) af en »stor virksomhed« (43) på tidspunktet for tildelingen, skal en sådan virksomhed selv betragtes som en stor virksomhed (44).

(240)

Det følger heraf, at en sådan virksomhed ikke kunne nyde godt af SMV-statussen og derfor ikke ville være støtteberettiget under den gruppefritagne ordning.

(241)

I åbningsafgørelsen fandt Kommissionen foreløbigt, at ordningen var blevet gennemført allerede inden dens anmeldelse.

(242)

Under den formelle undersøgelsesprocedure forklarede de tjekkiske myndigheder, at der ikke var åbnet en indkaldelse af støtteansøgninger, og at der derfor ikke blev ydet støtte under denne ordning.

(243)

Kommissionen er enig med de tjekkiske myndigheder i, at den støtte, der er omhandlet i betragtning 3, ikke kan anses for at være ydet under ordningen, da denne ordning blev anmeldt i udkast og derfor ikke var godkendt af Kommissionen og i kraft på det tidspunkt, hvor støtten blev ydet.

(244)

Af de grunde, der er nævnt ovenfor i betragtning 217 til 240, kan en sådan støtte heller ikke anses for at være tildelt på grundlag af den gruppefritagne ordning SA.49594 (2017/XA), da den blev ydet til store virksomheder, mens anvendelsesområdet for den gruppefritagne ordning var begrænset til SMV'er.

(245)

Den individuelle støtte som omhandlet i betragtning 3 blev derfor ikke tildelt på grundlag af en støtteordning og udgør således »individuel støtte« som omhandlet i artikel 1, litra e), i Rådets forordning (EU) 2015/1589 (45).

(246)

Den formelle undersøgelse viste også, at ud af de virksomheder, der er anført i betragtning (97) ovenfor, blev ZEV Šaratice, a.s. (i det følgende benævnt »ZEV Šaratice«) tildelt den individuelle støtte (46) den 17. januar 2018. På datoen for støttetildelingen skulle ZEV Šaratice betragtes som en stor virksomhed som forklaret nedenfor.

(247)

Det fremgår af oplysninger fra de tjekkiske myndigheder, at LUKROM, spol. s.r.o. (i det følgende benævnt »LUKROM«) den 10. februar 2017 blev majoritetsaktionær i ZEV Šaratice med en ejerandel på 62,52 % af aktierne. Denne andel steg yderligere ved udgangen af 2017 gennem gradvise aktieopkøb til 70,2 %. Ifølge de tjekkiske myndigheder blev virksomhederne ZEV Šaratice og LUKROM som følge af majoritetsaktiebesiddelsen fra den 10. februar 2017 tilknyttede virksomheder, jf. artikel 3, stk. 3, litra a), i bilag I til gruppefritagelsesforordningen for landbruget.

(248)

I deres indlæg henviste de tjekkiske myndigheder til Rettens dom i sag T-745/17 (betragtning 110). Efter deres opfattelse konkluderede Retten i denne dom, at artikel 4, stk. 2, i bilag I til forordning (EU) nr. 651/2014 (i det følgende benævnte »den generelle gruppefritagelsesforordning«) finder anvendelse, selv i tilfælde af fusioner og opkøb (betragtning 110).

(249)

Situationen var i den pågældende sag imidlertid forskellig fra ZEV Šaratices situation i den foreliggende sag: I sag T-745/17 blev støttemodtageren en SMV som følge af overdragelsen af aktier til en anden virksomhed. I den foreliggende sag er situationen imidlertid omvendt: Størstedelen af aktierne i ZEV Šaratice blev erhvervet af en stor virksomhed, LUKROM.

(250)

LUKROM's regnskaber for 2017 blev afsluttet den 31. december 2017. Den samlede årlige balancesum udgjorde 2 742 344 000 CZK (ca. 107 mio. EUR) (47). For samme periode blev det gennemsnitlige antal beskæftigede i LUKROM's balance angivet til 301 samt 372 beskæftigede i andre virksomheder, der indgik i denne virksomheds balance. Disse data viser, at LUKROM var en stor virksomhed i 2017.

(251)

LUKROM's regnskaber for 2016 blev afsluttet den 31. december 2016. Den samlede årlige balancesum udgjorde 2 346 940 CZK (ca. 86,8 mio. EUR) (48). For samme periode blev det gennemsnitlige antal beskæftigede i LUKROM's balance angivet til 299 samt 375 beskæftigede i andre virksomheder, der indgik i denne virksomheds balance. Disse data viser, at LUKROM også var en stor virksomhed i 2016.

(252)

Kommissionen finder derfor, at den dom, som de tjekkiske myndigheder har påberåbt sig, ikke er relevant for anvendelsen af bilag I til den generelle gruppefritagelsesforordning i den foreliggende sag (jf. også betragtning 229).

(253)

Som en subsidiær retlig analyse anvender Kommissionen dog de samme principper, som Retten anførte i denne dom.

(254)

Som anført i denne doms præmis 94 skal både de nationale myndigheder og Kommissionen præcist fastlægge den relevante godkendte regnskabsperiode og det relevante regnskabsår med henblik på den fælles beregning af de respektive data i henhold til artikel 2, stk. 1, i bilag I til den generelle gruppefritagelsesforordning, sammenholdt med artikel 3, stk. 3, og artikel 4, stk. 2, i nævnte bilag, og angive, hvilken eller hvilke virksomheder der skal tages i betragtning med henblik herpå.

(255)

I denne doms præmis 93 fastslog Retten endvidere, at der ligeledes skal tages hensyn til data for en virksomhed, under hvis kontrol støttemodtageren har udøvet en væsentlig del af sine økonomiske aktiviteter i den pågældende regnskabsperiode.

(256)

Ved anvendelsen af denne dom på den foreliggende situation vurderer Kommissionen dataene for ZEV Šaratice og LUKROM samlet. En sådan samlet beregning tager hensyn til ånden i artikel 4, stk. 2, i bilag I til gruppefritagelsesforordningen for landbruget som understreget af Retten i præmis 94 i dommen i sag T-745/17. I modsat fald ville definitionen af SMV blive omgået på grundlag af rent formelle kriterier. Hvis analysen af SMV-begrebet skulle foretages to år før den strukturelle virksomhedsændring for hver af transaktionens parter hver for sig, ville konklusionen altid være en udvidelse af SMV-begrebet, hvilket ville være i strid med behovet for at fortolke artikel 4, stk. 2, i bilag I til gruppefritagelsesforordningen for landbruget strengt (betragtning 230) og i overensstemmelse med dens ånd.

(257)

For så vidt angår den relevante godkendte regnskabsperiode, var de to regnskabsperioder forud for støttetildelingsdatoen årene 2017 og 2016.

(258)

ZEV Šaratices regnskaber for 2017 blev afsluttet den 31. december 2017. Den samlede årlige balancesum udgjorde 120 286 000 CZK (ca. 4,69 mio. EUR) (49). I samme periode var der anført otte beskæftigede i ZEV Šaratices årsrapport.

(259)

ZEV Šaratices regnskaber for 2016 blev afsluttet den 31. december 2016. Den samlede årlige balancesum udgjorde 120 286 000 CZK (ca. 4,39 mio. EUR) (50). I samme periode var der anført ni beskæftigede i ZEV Šaratices årsrapport.

(260)

Som nævnt ovenfor i betragtning 250 og 251 viser regnskaberne for ZEV Šaratices tilknyttede virksomhed (LUKROM) for de to regnskabsperioder forud for støttetildelingsdatoen, at denne tilknyttede virksomhed alene udgør en »stor virksomhed« som defineret i bilag I til den generelle gruppefritagelsesforordning.

(261)

Derfor var ZEV Šaratice i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, i bilag I til gruppefritagelsesforordningen for landbruget på datoen for støttetildelingen, dvs. den 17. januar 2018, tilknyttet — og dermed en del af — en »stor virksomhed« som defineret i bilag I til gruppefritagelsesforordningen for landbruget. ZEV Šaratice var derfor ikke berettiget til støtte under ordning SA.49594 (2017/XA), da en sådan støtte kun var tilgængelig for SMV'er.

(262)

For så vidt angår de andre virksomheder, der er anført i betragtning 97 ovenfor, har de tjekkiske myndigheder ikke forklaret, hvorfor disse virksomheder blev kontrolleret, eftersom de ifølge de tjekkiske myndigheders oplysninger ikke blev tildelt støtte til forsikringspræmien fra den 1. januar 2018.

(263)

Da den individuelle støtte blev ydet til store virksomheder, falder den ikke ind under nogen af kategorierne i gruppefritagelsesforordningen for landbruget.

(264)

Da denne individuelle støtte hverken blev ydet på grundlag af en godkendt ordning eller kunne fritages i henhold til gruppefritagelsesforordningen for landbruget, bekræfter Kommissionen derfor sin foreløbige tvivl og mener, at den individuelle støtte, der allerede er ydet til store virksomheder, er ulovlig (51).

(265)

Ifølge punkt 656 i 2023-retningslinjerne vil ulovlig støtte blive behandlet efter de regler, der var gældende på tidspunktet for støttens ydelse. I denne afgørelse vurderer Kommissionen derfor den støtte, der er ydet før Kommissionens godkendelse, på grundlag af artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF og for al individuel støtte, der er ydet før den 1. januar 2023 (betragtning 3), 2014-retningslinjerne.

(266)

I henhold til artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF kan en støtte anses for at være forenelig med det indre marked, hvis den fremmer udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske områder, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse.

(267)

Derfor skal støtte — for at kunne anses for forenelig med det indre marked i henhold til artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF — i) fremme udviklingen af en bestemt erhvervsgren eller visse områder (positiv betingelse) og ii) ikke ændre samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse (negativ betingelse). Disse to betingelser er kumulative.

(268)

Kommissionen vurderer, om disse to betingelser er opfyldt i lyset af de gældende retningslinjer, nemlig 2014-retningslinjerne. Nærmere bestemt finder kapitel 3 i del I (Forenelighedsvurdering efter artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF) som fortolket ved Rettens dom i sag C-594/18 P (52) og afsnit 1.2.1.6 i del II (Støtte til betaling af forsikringspræmier) anvendelse i denne sag.

(269)

Kommissionen bemærker, at den individuelle støtte var udformet med henblik på at støtte landbrugere gennem risiko- og krisehændelser ved at tilskynde dem til at tegne en forsikring. Forsikringer udgør et vigtigt redskab til risiko- og krisestyring i landbrugssektoren, som er udsat for hyppige forekomster af sådanne hændelser. På denne måde yder støtten et bidrag til den primære landbrugsproduktion (betragtning 9).

(270)

I henhold til punkt 44 i 2014-retningslinjerne bør støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter være nært knyttet til den fælles landbrugspolitik, være i overensstemmelse med de mål for udvikling af landdistrikterne, der er omhandlet i punkt 10 i disse retningslinjer, og være forenelig med reglerne om den fælles markedsordning for landbrugsprodukter.

(271)

I henhold til punkt 46 i 2014-retningslinjerne mener Kommissionen, at foranstaltninger, der gennemføres i henhold til og i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1305/2013 (53) og dens gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter eller som supplerende national finansiering inden for rammerne af et program for udvikling af landdistrikterne, i sig selv er i overensstemmelse med og bidrager til målene for udvikling af landdistrikterne.

(272)

Den nuværende støtte blev ikke medfinansieret under Tjekkiets landdistriktsprogram, men den blev udformet i overensstemmelse med målene for udvikling af landdistrikterne (betragtning 63).

(273)

Kommissionen mener derfor, at støtten fremmede en erhvervsgren, idet den bidrog til konkurrenceevnen og modstandsdygtigheden inden for primær landbrugsproduktion.

(274)

I henhold til punkt 66 i 2014-retningslinjerne har støtten en tilskyndelsesvirkning, hvis den ændrer virksomhedernes adfærd på en sådan måde, at de iværksætter yderligere aktiviteter, der bidrager til udviklingen af sektoren, som de normalt ikke ville have iværksat uden støtte, eller som de kun ville have iværksat i mere begrænset omfang eller et andet sted. Støtten må ikke gå til dækning af omkostningerne ved en aktivitet, som virksomheden under alle omstændigheder ville have iværksat, eller kompensere for den normale forretningsmæssige risiko ved en økonomisk aktivitet.

(275)

I henhold til punkt 67 i 2014-retningslinjerne anses ensidige statsstøtteforanstaltninger, som blot har til formål at forbedre producenternes økonomiske situation, men som på ingen måde bidrager til sektorens udvikling, og navnlig støtte, som udelukkende ydes på grundlag af pris, mængde, produktionsenhed eller produktionsmiddelenhed, for at være driftsstøtte, som er uforenelig med det indre marked. Desuden vil en sådan støtte i sagens natur sandsynligvis også forstyrre de mekanismer, der regulerer det indre marked.

(276)

Støtten blev ydet til dækning af udgifterne til forsikring (betragtning 21). Den gik således ikke til dækning af omkostningerne ved en aktivitet, som virksomheden under alle omstændigheder ville have iværksat, eller kompensere for den normale forretningsmæssige risiko ved en økonomisk aktivitet, og den havde ikke til formål blot at forbedre virksomhedernes økonomiske situation.

(277)

I henhold til punkt 70 i 2014-retningslinjerne var støtten ikke forbundet med nogen tilskyndelsesvirkning for støttemodtageren, når arbejdet med det relevante projekt eller den relevante aktivitet allerede var påbegyndt, før støttemodtageren havde indgivet støtteansøgningen til de nationale myndigheder. I henhold til punkt 35, nr. 25, i 2014-retningslinjerne forstås ved »projektets eller aktivitetens påbegyndelse« enten starten af de aktiviteter eller det anlægsarbejde, investeringen tager sigte på, eller det første bindende tilsagn om køb af udstyr eller tjenester eller ethvert andet tilsagn, som gør projektet eller aktiviteten irreversibel, alt efter hvad der indtræffer først.

(278)

I henhold til punkt 71 i 2014-retningslinjerne skal støtteansøgningen mindst indeholde ansøgerens navn og virksomhedens størrelse, en beskrivelse af projektet eller aktiviteten, herunder gennemførelsesstedet samt start- og afslutningsdato, det beløb, der er nødvendigt for dets gennemførelse, samt de støtteberettigede omkostninger.

(279)

I henhold til punkt 72 i retningslinjerne skal store virksomheder desuden i ansøgningen beskrive, hvad situationen ville have været uden støtte, dvs. det kontrafaktiske scenario, eller den alternative aktivitet eller det alternative projekt, og fremlægge dokumentation for det kontrafaktiske scenario, der beskrives i ansøgningen. I henhold til punkt 73 i retningslinjerne skal den støtteydende myndighed ved modtagelsen af en ansøgning om støtte kontrollere troværdigheden af det kontrafaktiske scenario og bekræfte, at støtten har den nødvendige tilskyndelsesvirkning. Beskrivelsen af det kontrafaktiske scenario er troværdig, hvis den er realistisk og baseret på de beslutningsparametre, der var gældende på det tidspunkt, hvor støttemodtageren besluttede at iværksætte projektet eller aktiviteten.

(280)

Som det fremgår af betragtning 67 i åbningsafgørelsen, indledte Kommissionen med hensyn til den individuelle støtte proceduren i henhold til artikel 108, stk. 2, i TEUF med den begrundelse, at der ulovligt var ydet støtte til store virksomheder på grund af tvivl vedrørende i) indgivelsen af det kontrafaktiske scenario og ii) tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen (jf. også betragtning 8).

(281)

Indgivelse af det kontrafaktiske scenario

(282)

I deres bemærkninger til åbningsafgørelsen anfægtede de tjekkiske myndigheder Kommissionens fortolkning af artikel 4, stk. 2, i bilag I til gruppefritagelsesforordningen for landbruget og gjorde gældende, at der ikke blev ydet støtte til modtagere, som ikke opfyldte betingelserne for at blive betragtet som SMV'er i overensstemmelse med definitionen i bilag I til gruppefritagelsesforordningen for landbruget (54) (betragtning 99 til 110).

(283)

De tjekkiske myndigheder bekræftede imidlertid, at ingen af de støttemodtagere, der havde modtaget støtte på grundlag af ordning SA.49594 (2017/XA), havde indgivet et kontrafaktisk scenario (betragtning 98).

(284)

De tjekkiske myndigheder bestrider ikke, at ordningen SA.49594 (2017/XA) ikke var forbundet med et krav om forudgående indgivelse af det kontrafaktiske scenario. Disse myndigheder anmodede heller ikke om, at Kommissionen skulle fravige dette krav som fastsat i 2014-retningslinjerne (55).

(285)

Kommissionen finder derfor, at det første grundlag for den formelle undersøgelse er blevet bekræftet, idet de store virksomheder, der blev tildelt ulovlig individuel støtte, ikke på forhånd havde indgivet et kontrafaktisk scenario til dokumentation for, at støtten havde en tilskyndelsesvirkning.

(286)

I mangel af en behørigt fastslået tilskyndelsesvirkning kan den pågældende individuelle støtte ikke anses for at fremme udviklingen af en bestemt erhvervsgren eller et bestemt område.

(287)

Den individuelle støtte, der allerede er blevet ydet til store virksomheder til betaling af forsikringspræmier, der dækker skader forårsaget af naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold og planteskadegørere eller dyresygdomme på henholdsvis afgrøder og husdyr (betragtning 3), kan ikke anses for at fremme udviklingen af en bestemt erhvervsgren eller et bestemt område.

(288)

En sådan individuel støtte kan derfor ikke betragtes som forenelig med det indre marked efter artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF (som fortolket i lyset af 2014-retningslinjerne), uden at det er nødvendigt at undersøge den anden negative betingelse, der er fastsat i denne bestemmelse.

(289)

I henhold til artikel 108, stk. 2, i TEUF og EU's retsinstansers faste praksis har Kommissionen, når den har fundet støtte uforenelig med det indre marked, kompetence til at beslutte, at den pågældende medlemsstat skal ophæve eller ændre den (56). EU's retsinstanser har ved flere lejligheder fastslået, at medlemsstaternes forpligtelse til at ophæve den støtte, som Kommissionen anser for at være uforenelig med det indre marked, har til formål at genoprette den tidligere situation (57).

(290)

I den sammenhæng har EU's retsinstanser fastslået, at dette mål er nået, når en modtager har tilbagebetalt de beløb, der er tildelt som ulovlig støtte, hvorved modtageren mister den fordel, der var opnået på markedet i forhold til konkurrenterne, og situationen fra tiden før ydelsen af støtte genoprettes (58).

(291)

I overensstemmelse med retspraksis fastsættes følgende i artikel 16, stk. 1, i forordning (EU) 2015/1589: »I negative afgørelser om ulovlig støtte bestemmer Kommissionen, at den pågældende medlemsstat skal træffe alle nødvendige foranstaltninger til at kræve støtten tilbagebetalt fra støttemodtageren (tilbagesøgningsafgørelse). Kommissionen kræver ikke tilbagebetaling af støtten, hvis det vil være i modstrid med et generelt princip i EU-lovgivningen.«

(292)

Tjekkiet er således forpligtet til at tilbagesøge den ulovlige og uforenelige individuelle støtte (betragtning 261) fra ZEV Šaratice, a.s. og alle de øvrige støttemodtagere, som var store virksomheder på tidspunktet for tildelingen af den individuelle støtte, medmindre Tjekkiet opfyldte alle betingelserne i Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013 (59) eller anvendelsen af et generelt princip i EU-lovgivningen som påstået under den formelle undersøgelse. Tilbagesøgningen skal omfatte perioden fra det tidspunkt, hvor modtageren fik fordelen, og indtil beløbet er fuldt tilbagebetalt. Det beløb, der skal tilbagebetales, pålægges renter, indtil det er fuldt tilbagebetalt —