|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2025/2363 |
21.11.2025 |
KOMMISSIONENS DELEGEREDE DIREKTIV (EU) 2025/2363
af 8. september 2025
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU for så vidt angår en undtagelse for bly i glas eller keramiske komponenter
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU af 8. juni 2011 om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (1), særlig artikel 5, stk. 1, litra a), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I henhold til artikel 4, stk. 1, i direktiv 2011/65/EU skal medlemsstaterne sørge for, at elektrisk og elektronisk udstyr, der bringes i omsætning, ikke indeholder de farlige stoffer, der er opført i bilag II til nævnte direktiv. Visse anvendelser, der er opført i direktivets bilag III, er undtaget fra denne begrænsning. |
|
(2) |
De kategorier af elektrisk og elektronisk udstyr, som direktiv 2011/65/EU finder anvendelse på, er opført i direktivets bilag I. |
|
(3) |
Bly er et stof, som er underlagt begrænsninger, og som er opført i bilag II til direktiv 2011/65/EU. Den maksimalt tolererede koncentration er 0,1 vægtprocent bly i homogene materialer. |
|
(4) |
Ved Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2018/736 (2) blev der indrømmet en undtagelse for elektriske og elektroniske komponenter, der indeholder bly i glas eller keramik eller i glas- eller keramikmatrix, jf. punkt 7.c.I i bilag III til direktiv 2011/65/EU. Undtagelsen skulle udløbe henholdsvis den 21. juli 2021, den 21. juli 2023 og den 21. juli 2024 for hver af de relevante kategorier af elektrisk og elektronisk udstyr. |
|
(5) |
Ved Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2019/169 (3) blev der indrømmet en undtagelse for bly i dielektrisk keramik i kondensatorer ved en nominel spænding på 125 V AC eller 250 V DC eller derover, jf. punkt 7.c.II i bilag III til direktiv 2011/65/EU. Undtagelsen skulle udløbe henholdsvis den 21. juli 2021, den 21. juli 2023 og den 21. juli 2024 for hver af de relevante kategorier af elektrisk og elektronisk udstyr. |
|
(6) |
Kommissionen modtog i alt otte ansøgninger om fornyelse af den undtagelse, der er omhandlet i betragtning 4, og som omfatter alle kategorier af elektrisk og elektronisk udstyr. Kommissionen modtog en ansøgning om fornyelse af den undtagelse, der er omhandlet i betragtning 5. Alle ansøgninger blev modtaget inden for den frist for fornyelse, der er fastsat i artikel 5, stk. 5, i direktiv 2011/65/EU. I overensstemmelse med artikel 5, stk. 5, andet afsnit, i direktiv 2011/65/EU forbliver den eksisterende undtagelse gyldig, indtil Kommissionen har truffet afgørelse om ansøgningen om fornyelse. |
|
(7) |
Med henblik på at evaluere de modtagne ansøgninger blev der gennemført en teknisk og videnskabelig undersøgelse i 2022 (4). En yderligere undersøgelse med fokus på de kategorier af elektrisk og elektronisk udstyr, for hvilke der ansøges om fornyelse på et senere tidspunkt, blev gennemført og afsluttet i 2024 (5). Vurderingerne omfattede høring af interessenter i overensstemmelse med artikel 5, stk. 7, i direktiv 2011/65/EU. |
|
(8) |
I vurderingen af den ønskede fornyelse af undtagelsen blev det konkluderet, at bly i keramik giver særlige dielektriske, piezoelektriske, pyroelektriske, ferroelektriske, halvledende og magnetiske egenskaber i en bred vifte af anvendelser med hensyn til temperatur, spænding eller frekvens. Bly tilfører glas vigtige egenskaber som lavere smelte- og blødgøringspunkter, der forbedrer bearbejdeligheden, maskinbearbejdeligheden, den kemiske stabilitet osv. |
|
(9) |
Alternativer til blyholdig keramik og glas er enten ikke teknisk gennemførlige for alle anvendelser, eller alternativerne er ikke tilstrækkeligt pålidelige til specifikke anvendelser. Den ønskede fornyelse opfylder således kriterierne i artikel 5, stk. 1, litra a), første og andet led, i direktiv 2011/65/EU, nemlig at eliminering eller erstatning gennem konstruktionsændringer eller materialer og komponenter, der ikke kræver noget af de materialer eller stoffer, der er opført i bilag II, ikke er videnskabeligt eller teknisk gennemførlig, og at alternativernes pålidelighed ikke er sikret. |
|
(10) |
For at muliggøre en mere fokuseret teknisk vurdering i fremtiden bør den nuværende undtagelse i punkt 7.c.I i bilag III til direktiv 2011/65/EU opdeles i to punkter, nemlig 7.c.V for bly i glas og 7.c.VI for bly til keramiske formål. Det er hensigtsmæssigt at specificere de tekniske anvendelser i disse punkter. |
|
(11) |
I den vurdering, der er omhandlet i betragtning 7, blev det konkluderet, at det, selv om det er videnskabeligt muligt at erstatte bly i dielektrisk keramik til højspændingskondensatorer til visse anvendelser i henhold til undtagelsen i punkt 7.c.II i bilag III til direktiv 2011/65/EU, ikke er teknisk muligt for så vidt angår de fleste anvendelser. Desuden er sådanne blyfrie kondensatorer ikke tilstrækkeligt pålidelige i praksis. Den ønskede fornyelse opfylder således kriterierne i artikel 5, stk. 1, litra a), første og andet led, i direktiv 2011/65/EU. |
|
(12) |
De fornyede undtagelser bør indrømmes med gyldighedsperioder, der tager hensyn til de tekniske konklusioner af den i betragtning 7 omhandlede vurdering. Undtagelsen i punkt 7.c.I i bilag III til direktiv 2011/65/EU bør fornyes med en kort gyldighedsperiode i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, første afsnit, i direktiv 2011/65/EU. Udløbsdatoerne for undtagelsen i punkt 7.c. II og de undtagelser, der skal fastsættes i punkt 7.c.V og punkt 7.c.VI i bilag III til nævnte direktiv, bør tage hensyn til minimumsperioden på 18 måneder før udløbsdatoen, hvor ansøgninger om fornyelse skal indgives i overensstemmelse med artikel 5, stk. 5, første afsnit, i direktiv 2011/65/EU. |
|
(13) |
På grund af den resterende kortsigtede fornyelse af undtagelsen i punkt 7.c.I i bilag III til direktiv 2011/65/EU bør der fastsættes én udløbsdato for alle kategorier af elektrisk og elektronisk udstyr i bilag I til direktiv 2011/65/EU. |
|
(14) |
Fornyelsen af undtagelserne svækker ikke den miljø- og sundhedsbeskyttelse, der ydes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (6). |
|
(15) |
Direktiv 2011/65/EU bør derfor ændres — |
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Bilag III til direktiv 2011/65/EU ændres som angivet i bilaget til nærværende direktiv.
Artikel 2
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 30. juni 2026 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De meddeler straks Kommissionen disse love og bestemmelser.
De anvender disse bestemmelser fra den 1 juli 2026.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 3
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 4
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 8. september 2025.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 174 af 1.7.2011, s. 88, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2011/65/oj.
(2) Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2018/736 af 27. februar 2018 om tilpasning til den videnskabelige og tekniske udvikling af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU for så vidt angår en undtagelse for visse elektriske og elektroniske komponenter, der indeholder bly i glas eller keramik (EUT L 123 af 18.5.2018, s. 94, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir_del/2018/736/oj).
(3) Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2019/169 af 16. november 2018 om tilpasning til den videnskabelige og tekniske udvikling af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU for så vidt angår en undtagelse for bly i dielektrisk keramik i visse kondensatorer (EUT L 33 af 5.2.2019, s. 5, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir_del/2019/169/oj).
(4) Endelig rapport om undersøgelsen (Pack 22) findes på https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/c774eb67-7cc6-11ec-8c40-01aa75ed71a1/language-en.
(5) Endelig rapport om undersøgelsen (Pack 27) findes på https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/708d9a2a-26e1-11ef-a195-01aa75ed71a1/language-en/format-PDF/source-327348441.
(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2006/1907/oj).
BILAG
I bilag III til direktiv 2011/65/EU foretages følgende ændringer:
|
1) |
Punkt 7.c.I og 7.c.II affattes således:
|
|
2) |
Følgende tilføjes som punkt 7.c.V og 7.c.VI:
|
ELI: http://data.europa.eu/eli/dir_del/2025/2363/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)