|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2025/2321 |
19.11.2025 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2025/2321
af 17. november 2025
om ændring af beslutning 2007/305/EF, 2007/306/EF og 2007/307/EF for så vidt angår overgangsperioden for spor af Ms1xRf1-hybridraps (ACS-BNØØ4-7xACS-BNØØ1-4), Ms1xRf2-hybridraps (ACS-BNØØ4-7xACS-BNØØ2-5) og Topas 19/2-raps (ACS-BNØØ7-1) samt for produkter fremstillet heraf
(meddelt under nummer C(2025) 7640)
(Kun den tyske udgave er autentisk)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (1), særlig artikel 8, stk. 6, og artikel 20, stk. 6, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I Kommissionens beslutning 2007/305/EF (2), 2007/306/EF (3) og 2007/307/EF (4) fastsættes reglerne for tilbagetrækning fra markedet af Ms1xRf1-hybridraps (ACS-BNØØ4-7xACS-BNØØ1-4), Ms1xRf2-hybridraps (ACS-BNØØ4-7xACS-BNØØ2-5) og Topas 19/2-raps (ACS-BNØØ7-1) samt produkter fremstillet heraf (»GM-materiale«). |
|
(2) |
Ved disse beslutninger blev der fastsat en overgangsperiode på fem år, hvor det er tilladt at markedsføre fødevarer og foderstoffer, der indeholder, består af eller er fremstillet af GM-materialet, såfremt andelen heraf ikke overstiger 0,9 %, og forekomsten er utilsigtet eller teknisk uundgåelig. Formålet med overgangsperioden var at tage hensyn til, at der af og til kunne forekomme ganske små spor af GM-materialet i fødevare- og foderkæderne, også efter at godkendelsesindehaveren Bayer CropScience AG standsede salget af frø fremstillet af de genetisk modificerede organismer, og der var truffet foranstaltninger for at undgå en forekomst af GM-materiale i fødevarer og foder. |
|
(3) |
I beslutning 2007/305/EF, 2007/306/EF og 2007/307/EF blev der derudover fastsat foranstaltninger, som Bayer CropScience AG skulle træffe, for at sikre en effektiv tilbagetrækning fra markedet af GM-materialet, og der blev fastsat rapporteringsforpligtelser for adressaten. |
|
(4) |
Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/69/EU (5) blev overgangsperioden forlænget indtil den 31. december 2016, og den tolererede forekomst af GM-materialet i fødevarer og foder blev reduceret til en vægtprocent på 0,1. Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/2268 (6) blev overgangsperioden yderligere forlænget indtil den 31. december 2019, ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1562 (7) indtil den 31. december 2022 og ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/736 (8) indtil den 31. december 2025. |
|
(5) |
Beslutning 2007/305/EF, 2007/306/EF og 2007/307/EF blevet ændret ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1117 (9) for så vidt angår ændring af adressaten, fra Bayer CropScience AG til BASF SE. |
|
(6) |
I november 2024 oplyste BASF Belgian Coordination Center CommV, en filial af BASF SE, at der på trods af de trufne foranstaltninger stadig er påvist ganske små spor af GM-materialet, om end i stadig faldende omfang, i rapsprodukter i de seneste år. Denne fortsatte forekomst af disse spor kan forklares dels med rapsfrøenes biologi, da de kan være hvilende i lange perioder, dels med den landbrugspraksis, der er anvendt til at høste frøene, og som kan have medført utilsigtet spild af frøene, som det var vanskeligt at vurdere omfanget af på tidspunktet for vedtagelse af beslutning 2007/305/EF, 2007/306/EF og 2007/307/EF og gennemførelsesafgørelse 2012/69/EU, (EU) 2016/2268, (EU) 2019/1562 og (EU) 2022/736. |
|
(7) |
På baggrund af dette bør overgangsperioden forlænges indtil den 31. december 2028 for at muliggøre yderligere fjernelse af tilbageværende spor af GM-materialet i fødevare- og foderkæderne. For at give Kommissionen mulighed for at revurdere situationen inden denne dato bør BASF SE aflægge rapport til Kommissionen om gennemførelsen af det interne program, der kræves i henhold til beslutning 2007/305/EF, 2007/306/EF og 2007/307/EF, og om de indsamlede oplysninger om forekomsten af GM-materialet i rapsprodukter, der importeres til Unionen fra Canada, som er det eneste land, hvor GM-materialet blev dyrket til kommercielle formål. |
|
(8) |
BASF SE bør fortsat sikre adgang til referencematerialerne for at gøre det muligt for kontrollaboratorier at udføre deres analyse i løbet af overgangsperioden. |
|
(9) |
Beslutning 2007/305/EF, 2007/306/EF og 2007/307/EF bør derfor ændres. |
|
(10) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Ændring af beslutning 2007/305/EF
I beslutning 2007/305/EF foretages følgende ændringer:
|
1) |
Artikel 1, stk. 2, affattes således: »Senest den 1. januar 2028 skal adressaten rapportere til Kommissionen om gennemførelsen af dette program og om forekomst af de genetisk modificerede organismer i sendinger af raps fra Canada til Unionen.« |
|
2) |
Artikel 2, stk. 1, affattes således: »1. Forekomst i fødevarer eller foder af materiale, der består af, indeholder eller er fremstillet af ACS-BNØØ4-7-raps, ACS-BNØØ1-4-raps og hybridkombinationen ACS-BNØØ4-7xACS-BNØØ1-4-raps, og som er anmeldt i henhold til artikel 8, stk. 1, litra a), og artikel 20, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1829/2003, kan tolereres indtil den 31. december 2028, forudsat at forekomsten:
|
|
3) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 2a Adressaten skal sikre, at det referencemateriale, der er omhandlet i punkt 7 i bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF, fortsat er tilgængeligt (*1).« (*1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF (EFT L 106 af 17.4.2001, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2001/18/oj)." |
Artikel 2
Ændring af beslutning 2007/306/EF
I beslutning 2007/306/EF foretages følgende ændringer:
|
1) |
Artikel 1, stk. 2, affattes således: »Senest den 1. januar 2028 skal adressaten rapportere til Kommissionen om gennemførelsen af dette program og om forekomst af de genetisk modificerede organismer i sendinger af raps fra Canada til Unionen.« |
|
2) |
Artikel 2, stk. 1, affattes således: »1. Forekomst i fødevarer eller foder af materiale, der består af, indeholder eller er fremstillet af ACS-BNØØ4-7-raps, ACS-BNØØ2-5-raps og hybridkombinationen ACS-BNØØ4-7xACS-BNØØ2-5-raps, og som er anmeldt i henhold til artikel 8, stk. 1, litra a), og artikel 20, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1829/2003, kan tolereres indtil den 31. december 2028, forudsat at forekomsten:
|
|
3) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 2a Adressaten skal sikre, at det referencemateriale, der er omhandlet i punkt 7 i bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF, fortsat er tilgængeligt.« |
Artikel 3
Ændring af beslutning 2007/307/EF
I artikel 1 i beslutning 2007/307/EF foretages følgende ændringer:
|
1) |
Stk. 1, andet afsnit, affattes således: »Senest den 1. januar 2028 skal adressaten rapportere til Kommissionen om gennemførelsen af dette program og om forekomst af de genetisk modificerede organismer i sendinger af raps fra Canada til Unionen.« |
|
2) |
Stk. 2 affattes således: »2. Forekomst i fødevarer eller foder af materiale, der består af, indeholder eller er fremstillet af ACS-BNØØ7-1-raps, og som er anmeldt i henhold til artikel 8, stk. 1, litra a), og artikel 20, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1829/2003, kan tolereres indtil den 31. december 2028, forudsat at forekomsten:
|
|
3) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 2a Adressaten skal sikre, at det referencemateriale, der er omhandlet i punkt 7 i bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF, fortsat er tilgængeligt.« |
Artikel 4
Adressat
Denne afgørelse er rettet til BASF SE, Carl-Bosch-Str. 38, 67063 Ludwigshafen, Tyskland.
Udfærdiget i Bruxelles, den 17. november 2025.
På Kommissionens vegne
Olivér VÁRHELYI
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2003/1829/oj.
(2) Kommissionens beslutning 2007/305/EF af 25. april 2007 om tilbagetrækning fra markedet af Ms1xRf1-hybridraps (ACS-BNØØ4-7xACS-BNØØ1-4) og produkter fremstillet heraf (EUT L 117 af 5.5.2007, s. 17, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2007/305/oj).
(3) Kommissionens beslutning 2007/306/EF af 25. april 2007 om tilbagetrækning fra markedet af Ms1xRf2-hybridraps (ACS-BNØØ4-7xACS-BNØØ2-5) og produkter fremstillet heraf (EUT L 117 af 5.5.2007, s. 20, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2007/306/oj).
(4) Kommissionens beslutning 2007/307/EF af 25. april 2007 om tilbagetrækning fra markedet af Topas 19/2-raps (ACS-BNØØ7-1) og produkter fremstillet heraf (EUT L 117 af 5.5.2007, s. 23, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2007/307/oj).
(5) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/69/EU af 3. februar 2012 om ændring af beslutning 2007/305/EF, 2007/306/EF og 2007/307/EF for så vidt angår overgangsperioden for spor af Ms1xRf1-hybridraps (ACS-BNØØ4-7xACS-BNØØ1-4), Ms1xRf2-hybridraps (ACS-BNØØ4-7xACS-BNØØ2-5) og Topas 19/2-raps (ACS-BNØØ7-1) samt produkter fremstillet heraf (EUT L 34 af 7.2.2012, s. 12, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2012/69/oj).
(6) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/2268 af 14. december 2016 om ændring af beslutning 2007/305/EF, 2007/306/EF og 2007/307/EF for så vidt angår overgangsperioden for spor af Ms1×Rf1-hybridraps (ACS-BNØØ4-7×ACS-BNØØ1-4), Ms1×Rf2-hybridraps (ACS-BNØØ4-7×ACS-BNØØ2-5) og Topas 19/2-raps (ACS-BNØØ7-1) samt produkter fremstillet heraf (EUT L 342 af 16.12.2016, s. 34, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2016/2268/oj).
(7) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1562 af 16. september 2019 om ændring af beslutning 2007/305/EF, 2007/306/EF og 2007/307/EF for så vidt angår overgangsperioden for spor af Ms1×Rf1-hybridraps (ACS-BNØØ4-7×ACS-BNØØ1-4), Ms1×Rf2-hybridraps (ACS-BNØØ4-7×ACS-BNØØ2-5) og Topas 19/2-raps (ACS-BNØØ7-1) samt produkter fremstillet heraf (EUT L 240 af 18.9.2019, s. 13, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2019/1562/oj).
(8) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/736 af 11. maj 2022 om ændring af beslutning 2007/305/EF, 2007/306/EF og 2007/307/EF for så vidt angår overgangsperioden for spor af Ms1xRf1-hybridraps (ACS-BNØØ4-7xACS-BNØØ1-4), Ms1xRf2-hybridraps (ACS-BNØØ4-7xACS-BNØØ2-5) og Topas 19/2-raps (ACS-BNØØ7-1) samt produkter fremstillet heraf (EUT L 136 af 13.5.2022, s. 108, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2022/736/oj).
(9) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1117 af 24. juni 2019 om ændring af beslutning 2007/305/EF, 2007/306/EF og 2007/307/EF for så vidt angår ændring af adressaten i beslutningerne (EUT L 176 af 1.7.2019, s. 59, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2019/1117/oj).
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2025/2321/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)