(1)

Den 6. marts 2025 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af krydsfiner af nåletræsved med oprindelse i Den Føderative Republik Brasilien (»det pågældende land« eller »Brasilien«) på grundlag af artikel 5 i grundforordningen. Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (2) (»indledningsmeddelelsen«).

(2)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 20. januar 2025 af Softwood Plywood Consortium (»klageren«). Klagen blev indgivet på vegne af EU-erhvervsgrenen for krydsfiner af nåletræsved, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 4. Klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(3)

Kommissionen gjorde importen af den pågældende vare til genstand for registrering ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/922 (3) (»forordningen om registrering«).

(4)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte Kommissionen med henblik på at deltage i undersøgelsen. Endvidere underrettede Kommissionen specifikt klageren, kendte EU-producenter, kendte eksporterende producenter og de brasilianske myndigheder, kendte importører, leverandører og brugere, forhandlere samt sammenslutninger, som den vidste var berørt, om indledningen af undersøgelsen, og opfordrede dem til at deltage.

(5)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(6)

Efter indledningen fremsatte klageren, den brasilianske sammenslutning for mekanisk forarbejdet træ (»ABIMCI«), Plywood Trade Interest Alliance (»PTIA«), som er en ad hoc-sammenslutning af ikke forretningsmæssigt forbundne importører i EU, samt de ikke forretningsmæssigt forbundne importører Bo Andrén AB, Keflico og Schüttler Holzmakler/Agentur e.K. bemærkninger til beviserne i klagen vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesse. Som svar herpå fremsatte tre producenter i Unionen samt klageren bemærkninger. Påstandene analyseres nedenfor.

(7)

ABIMCI fremsatte yderligere bemærkninger, der tilbageviste klagerens bemærkninger, jf. afsnit 8 i indledningsmeddelelsen. Afsnit 8 indeholder bestemmelser om, at bemærkninger til oplysninger indgivet af interesserede parter inden fristen for indførelse af midlertidige foranstaltninger bør fremsættes senest 75 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen, medmindre andet er angivet. ABIMCI's indsigelser blev fremsat den 14. juli 2025.

(8)

Da disse bemærkninger blev fremsat efter udløbet af de relevante frister i indledningsmeddelelsen, kunne der ikke tages hensyn til dem i denne fase af undersøgelsen.

(9)

ABIMCI udtrykte bekymring over fortroligheden vedrørende oplysningerne i klagen, idet ABIMCI navnlig påpegede, at der manglede meningsfulde ikkefortrolige sammendrag af de data, der blev anvendt til at beregne den normale værdi, som lå til grund for påstandene om dumping, samt af den anvendte metode og de anvendte kilder i »rapporten om normal værdi«. ABIMCI hævdede, at denne manglende gennemsigtighed forhindrede de interesserede parter i at få en rimelig forståelse af de fortrolige oplysninger, hvilket var afgørende for at kunne forsvare deres rettigheder og fremsætte meningsfulde bemærkninger til påstandene om dumping og skade.

(10)

PTIA hævdede, at klagen indeholdt overdrevent redigerede skadesdata. De hævdede, at det hindrede de interesserede parter i at forstå og reagere meningsfuldt på påstande om væsentlig skade.

(11)

Grundforordningens artikel 19 giver mulighed for beskyttelse af fortrolige oplysninger, såfremt fremlæggelsen heraf ville give en konkurrent en væsentlig konkurrencemæssig fordel eller være til betydelig skade for den, der afgiver oplysningerne, eller for den, fra hvem den pågældende modtog oplysningerne.

(12)

Kommissionen bemærkede, at visse oplysninger (såsom den undersøgelse, som klageren havde bestilt med henblik på at indsamle oplysninger om hjemmemarkedspriser på krydsfiner af nåletræsved i Brasilien) var fortrolige af natur og ikke kunne indgå i et ikkefortroligt sammendrag. Desuden var de forskellige rapporter, der blev nævnt i klagen, omfattet af ophavsret.

(13)

Kommissionen fandt, at den version af klagen, der var tilgængelig for de interesserede parter, indeholdt tilstrækkelige væsentlige beviser og ikkefortrolige sammendrag af de oplysninger, der blev behandlet som fortrolige, således at de interesserede parter kunne udøve deres ret til forsvar under proceduren, og var i overensstemmelse med kravene i grundforordningens artikel 19, stk. 2. Kommissionen fandt også, at fremlæggelsen af graduerede data kombineret med indekser var tilstrækkelig til, at interesserede parter kunne udøve deres ret til forsvar under hele proceduren, og opfyldte kravene i grundforordningens artikel 19, stk. 2. Kommissionen afviste således påstandene.

(14)

Bo Andrén AB hævdede, at de værdier, der blev anvendt i klagen som angivelse for Brasiliens hjemmemarkedspriser, var unøjagtige, da de produkter, der blev solgt på det brasilianske marked, i vid udstrækning havde andre produktegenskaber, og at forskellene gjorde enhver direkte prissammenligning mellem brasilianske hjemmemarkedsprodukter og eksportprodukter ugyldig. Bo Andrén AB hævdede endvidere, at de data fra Den Internationale Organisation for Tropisk Træ (ITTO), der blev anvendt i klagen som reference for beregningen af den normale værdi, ikke var repræsentative, da ITTO primært sporer tropiske løvtræsprodukter og ikke krydsfiner af nåletræsved. Dette ville bevirke en kunstig oppustning af dumpingmargenerne. Bo Andrén AB anmodede Kommissionen om at revurdere disse data og indarbejde alternative datakilder eller metoder, der nøjagtigt afspejler det brasilianske marked for krydsfiner af nåletræsved.

(15)

Kommissionen understregede i denne forbindelse, at en ansøgning skal indeholde tilstrækkelige beviser. Ifølge fast retspraksis adskiller mængden og kvaliteten af de beviser, der er nødvendige for at opfylde kriterierne for bevisernes tilstrækkelighed med henblik på at indlede en undersøgelse, sig navnlig fra, hvad der er nødvendigt med henblik på en foreløbig eller endelig konstatering af dumping og skade (4). På denne baggrund fandt Kommissionen, at anmodningen i tilstrækkelig grad indeholdt beviser for dumping. Rapporten om hjemmemarkedspriser i bilag 8 til klagen indeholdt en beskrivende del af den anvendte metode og datakilderne samt tilstrækkelige prisdata til at tjene som bevis.

(16)

ABIMCI anfægtede klagerens påstande om dumping og hævdede, at de ikke er juridisk gyldige i henhold til artikel 5.2 i WTO's antidumpingaftale (»antidumpingaftalen«). ABIMCI anførte, at klagerens påstande var baseret på uverificerede og ufuldstændige data, og at klageren havde estimeret prisstabilitet baseret på parica-krydsfiner (et ikkesammenligneligt hårdttræsprodukt), hvilket er en fejlagtig metode.

(17)

ABIMCI anførte også, at de hjemmemarkedspriser, der blev anvendt i klagen, var oppustede i forhold til de faktiske priser på krydsfiner af fyrretræsved (pinus elliottii) i Brasilien, som var betydeligt lavere. Endelig støttede Argentinas afsluttede antidumpingundersøgelse vedrørende importen af visse typer phenolkrydsfinerplader fra Brasilien (5) ABIMCI's synspunkt om, at der ikke fandt dumping sted. ABIMCI konkluderede, at disse mangler gjorde påstandene ubegrundede og retligt utilstrækkelige.

(18)

Kommissionen fandt ikke desto mindre, at klagen indeholdt tilstrækkelige beviser, der tydede på, at der forekom dumping, i overensstemmelse med den relevante retlige standard, der er beskrevet i betragtning 15. Dumpingberegningerne i den ikkefortrolige udgave af klagen indeholdt en detaljeret redegørelse for alle de forskellige elementer, der blev anvendt til at nå frem til dumpingberegningen, herunder alle de kilder, der blev anvendt til disse beregninger, hvilket gjorde det muligt for interesserede parter at opnå en god forståelse af de vigtigste elementer i påstanden om dumping.

(19)

Undersøgelsen i Argentina vedrørte et andet marked end EU og var derfor irrelevant for påstandene om at indlede den aktuelle undersøgelse.

(20)

Bemærkningen vedrørende klagens påstande om dumping blev derfor afvist.

(21)

ABIMCI anfægtede påstandene om skade i klagen. De hævdede, at påstandene om skade som følge af øgede importmængder fra Brasilien til lave priser ikke var genstand for en objektiv undersøgelse. De fremførte også, at de indberettede mikro- og makroøkonomiske indikatorer var baseret på skøn og spekulative data.

(22)

ABIMCI understregede, at en reelt objektiv undersøgelse burde have omfattet en upartisk vurdering, der indebar verifikation af modstridende beviser, og burde have været i overensstemmelse med principperne om god tro og grundlæggende retfærdighed.

(23)

Desuden hævdede ABIMCI, at importmængden fra Brasilien var faldet, og hævdede, at den fulgte samme tendens som EU-forbruget. De hævdede også, at de brasilianske importpriser steg i den betragtede periode.

(24)

PTIA anfægtede også de påstande vedrørende skade, der blev fremsat i klagen. De hævdede, at stigningen i importen fra Brasilien var overvurderet, og at stigningen hovedsagelig skyldtes en tilbagevenden til normale forhold efter en covid-19-relateret markedsforstyrrelse. De bemærkede, at den rapporterede mængdestigning fra 2021 til undersøgelsesperioden kun afspejlede en tilbagevenden til de historiske niveauer, der var gældende før pandemien.

(25)

PTIA hævdede desuden, at importen fra Brasilien faktisk faldt med 11 % fra 2022 til undersøgelsesperioden, hvilket såede tvivl om påstandene i klagen om, at der var en betydelig tilgang i den betragtede periode. De fremførte endvidere, at eventuelle konstaterede negative tendenser fejlagtigt blev fremstillet som skade, og at det blot er effekten af, at markederne stabiliserer sig efter genopretningen efter covid-19.

(26)

Endelig betvivlede de, at oplysningerne om importpriser og -mængder var tilstrækkelige og gennemskuelige, og anførte, at skadesanalysen var uafklaret som følge af anvendelse af ikkerepræsentative perioder og estimerede data.

(27)

Kommissionen fandt, at klagen indeholdt tilstrækkelige beviser til at konkludere, at der forelå væsentlig skade, som var nødvendig for indledningen af en undersøgelse. Både makroøkonomiske og mikroøkonomiske indikatorer blev analyseret i klagens afsnit 6. Kommissionen minder om, at en konstatering af væsentlig skade, der er nødvendig for at kunne indlede en undersøgelse, kræver en undersøgelse af de relevante faktorer, der er beskrevet i grundforordningen.

(28)

Det kræves ikke specifikt i grundforordningens artikel 5, at alle de skadesfaktorer, der er nævnt i artikel 3, stk. 5, udviser en forværring, for at en væsentlig skade kan dokumenteres i tilstrækkelig grad til, at der kan indledes en undersøgelse. Af grundforordningens artikel 5, stk. 2, fremgår det, at klagen skal indeholde oplysninger om den mængdemæssige udvikling i den påståede dumpingimport, dumpingimportens indvirkning på priserne på samme vare på EU-markedet og den deraf følgende virkning af importen på EU-erhvervsgrenen dokumenteret ved relevante (men ikke nødvendigvis alle) faktorer. Klagen indeholdt disse oplysninger, hvilket pegede i retning af, at der forekom skade.

(29)

Kommissionen fandt derfor, at klagen indeholdt tilstrækkelige beviser for skade, og afviste påstandene fremsat af ABIMCI og PTIA.

(30)

ABIMCI og PTIA anfægtede også anvendelsen af 2021 som referenceår (basisår) og gjorde gældende, at industrierne i dette år og i 2022 var under genopretning efter covid-19, og at det derfor ikke er repræsentativt for skadesanalysen.

(31)

Kommissionen fandt, at den valgte periode til vurdering af skade er i overensstemmelse med Kommissionens faste praksis, som indebærer en vurdering af væsentlig skade over tre kalenderår plus undersøgelsesperioden. Kommissionen afviste derfor påstandene fremsat af ABIMCI og PTIA.

(32)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(33)

Kommissionen anførte i sin indledningsmeddelelse, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. Kommissionen udtog stikprøven på grundlag af den største produktions- og salgsmængde, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed, og som sikrede en god geografisk spredning. Denne stikprøve bestod af tre EU-producenter. De stikprøveudtagne EU-producenter repræsenterede mere end 55 % af den anslåede samlede produktions- og salgsmængde af samme vare i Unionen. Kommissionen opfordrede de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger. Stikprøven er repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

(34)

For at afgøre, om det er nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(35)

Fjorten ikke forretningsmæssigt forbundne importører indsendte de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve bestående af to ikke forretningsmæssigt forbundne importører på grundlag af importmængden fra Brasilien til Unionen af den undersøgte vare i undersøgelsesperioden. Stikprøven udgjorde ca. 10 % af den anslåede samlede importmængde af den undersøgte vare fra Brasilien til Unionen. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev alle kendte, berørte importører hørt om udtagningen af stikprøven. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger.

(36)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Brasilien om at afgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Kommissionen anmodede endvidere Den Føderative Republik Brasiliens repræsentation om at udpege og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesserede i at deltage i undersøgelsen.

(37)

Nioghalvtreds eksporterende producenter i det pågældende land fremlagde de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve bestående af to eksporterende producenter på grundlag af den største repræsentative eksportmængde til Unionen, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed, nemlig Nereu Rodrigues & Cia Ltda (»Nereu«) og Indústria de Compensados Sudati Ltda (»Sudati«).

(38)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev alle kendte eksporterende producenter og myndighederne i det pågældende land hørt om udtagningen af stikprøven.

(39)

En eksporterende producent, der ikke indgik i den foreløbige stikprøve, Indústria de Compensados Guararapes Ltda. (»Guararapes«) anmodede om at blive inkluderet i stikprøven. Guararapes hævdede, at den foreløbige stikprøve havde begrænset repræsentativitet, da den kun dækkede 30 % af Brasiliens eksport af krydsfiner af nåletræsved til Unionen og kun omfattede to eksportører. De hævdede ligeledes, at der var en uoverensstemmelse i repræsentativiteten, da EU-erhvervsgrenen tegnede sig for 50 % af EU's produktion.

(40)

Samtidig identificerede den stikprøveudtagne eksportør Sudati forbundne virksomheder, der også producerede og eksporterede den pågældende vare, nemlig Guararapes og Conply Indústria de Compensados Ltda. Disse eksporterende virksomheder blev efterfølgende inkluderet i den endelige stikprøve.

(41)

Den endelige stikprøve af eksporterende producenter bestod derfor af én gruppe af virksomheder, der er forretningsmæssigt forbundet (Sudati, Guararapes og Conply, i det følgende benævnt »SCG-gruppen«), og én ikke forretningsmæssigt forbundet eksporterende producent (Nereu).

(42)

Som svar på Guararapes' bemærkning anfører Kommissionen, at EU-erhvervsgrenens repræsentation af EU-produktionen er irrelevant for udtagningen af stikprøven af eksporterende producenter.

(43)

Guararapes indgav en anmodning om individuel undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 3, og gjorde gældende, at forretningsmæssige forhold, der knytter virksomheden sammen med Sudati og Conply, ikke bringer virksomhedens retlige og operationelle uafhængighed i fare. Virksomheden fastholder en fuldstændig retlig og operationel selvstændighed i forhold til de to brasilianske eksportører og bør derfor behandles som en særskilt økonomisk enhed i forbindelse med denne undersøgelse.

(44)

Kommissionen bemærker, at i henhold til artikel 127, litra h), i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 (6) anses eksporterende producenter for at være forbundne enheder, hvis de hører til den samme gruppe. Anmodningen om individuel undersøgelse indgivet af Guararapes i henhold til artikel 17, stk. 3, i grundforordningen blev derfor afvist.

(45)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til de stikprøveudtagne eksporterende producenter i Brasilien, de stikprøveudtagne EU-producenter, importørerne og brugerne. De samme spørgeskemaer blev også gjort tilgængelige online (7) på tidspunktet for indledningen af undersøgelsen.

(46)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe en foreløbig afgørelse om dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser. Der blev gennemført kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder:

(47)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. januar 2024 til den 31. december 2024 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2021 frem til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(48)

Den undersøgte vare er krydsfiner udelukkende bestående af plader af træ (bortset fra bambus), hvoraf hver enkelt plade er af en tykkelse på højst 6 mm, med begge udvendige lag af nåletræ, også overtrukket eller overfladebelagt (»krydsfiner af nåletræsved«), i øjeblikket tariferet under KN-kode 4412 39 00 (»den undersøgte vare«).

(49)

Krydsfiner af nåletræsved indgår i en bred vifte af anvendelser f.eks. i byggeri, møbler, vægplader, gulvunderlag (f.eks. i parket), samt i emballage- og tagdækningsindustrien.

(50)

Den pågældende vare er krydsfiner af nåletræsved med oprindelse i Brasilien, i øjeblikket henhørende under KN-kode 4412 39 00 (»den pågældende vare«).

(51)

Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

(52)

Kommissionen besluttede på dette tidspunkt, at disse varer derfor udgør samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(53)

PTIA udtrykte bekymring over sammenligneligheden og klassificeringen af de involverede produkter. De fremførte, at der er en væsentlig sondring mellem strukturel og ikkestrukturel krydsfiner af nåletræsved, som den nuværende varedækning ikke i tilstrækkelig grad tager højde for. PTIA hævdede, at disse forskelle har en væsentlig indvirkning på prisfastsættelsen og markedsanvendelsen og dermed påvirker analysen af dumping og skade.

(54)

PTIA understregede, at det var nødvendigt at medtage et strukturelt/ikkestrukturelt parameter i varekodenummerstrukturen for at sikre en rimelig sammenligning og en nøjagtig fastsættelse af dumpingmargener. De fremførte, at undersøgelsen burde anerkende disse forskelle for at forhindre uberettiget medtagelse af varer, der ikke er relevante for den påståede dumping eller skade.

(55)

PTIA var desuden af den opfattelse, at krydsfiner af gran og fyr ikke bør betragtes som samme vare, da de stammer fra forskellige træarter og har forskellige anvendelser og markeder. Denne forskel er tilstrækkelig betydelig til at berettige en revurdering af anvendelsesområdet og eventuelt udelukke visse produkter, der ikke konkurrerer direkte med EU-produceret krydsfiner af nåletræsved.

(56)

ABIMCI understregede de betydelige forskelle i sammenlignelighed, udskiftelighed og substituerbarhed mellem forskellige typer krydsfiner, såsom fyr og gran samt overtrukne og ikkeovertrukne produkter. ABIMCI hævdede, at produkterne henvender sig til forskellige markedssegmenter og har unikke tekniske og fysiske egenskaber, hvilket fører til differentierede forbrugerpræferencer. De fremhævede vigtigheden af en segmenteret analyse, der tager højde for faktorer som strukturel og ikkestrukturel krydsfiner af nåletræsved samt premium- og lavprissegmenter. ABIMCI hævdede, at det var nødvendigt at foretage en segmenteret skadesanalyse.

(57)

Som svar herpå henviste klageren til de beviser, der var fremlagt i klagen, og som viste, at både gran- og fyrretræer er en del af den bredere familie af nåletræer. Sammenlignet med andre træsorter, især løvtræ og andre hårdttræsarter, har gran og fyr begge en lysere eller blegere farve, er lettere at skære og har en forenklet porøs struktur og et højt harpiksindhold. Desuden er der ingen relevante forskelle mellem krydsfiner af nåletræsved fremstillet af gran og fyr, når det gælder produktionsproces, salgsproces og distributionskanaler i Unionen, som alle er identiske.

(58)

Kommissionen fandt, at selv inden for én type træ findes der forskellige kvaliteter, da det er et naturmateriale. Dette afspejles i varekodenummeret. Kommissionen fandt imidlertid, at både fyr og gran ofte anvendes substituerbart. Det forhold, at begge arter hører til den bredere familie af nåletræer, som er kendt for den lysere farve, relativt lette bearbejdelighed og forenklede porøse struktur, medfører, at de har lignende fysiske egenskaber, produktionsmetoder og markedsanvendelser. Det er væsentligt, at harpiksindholdet i både gran og fyr er relativt højt, hvilket påvirker deres holdbarhed og anvendelighed i sammenlignelige anvendelser.

(59)

Forbrugerne skelner primært mellem krydsfiner af nåletræ og krydsfiner af løvtræ.

(60)

Desuden viste Kommissionens omfattende analyse, at de stikprøveudtagne EU-producenter overvejende producerer ikkeovertrukket krydsfiner af nåletræsved, hvilket er i modstrid med påstanden om, at EU-producenterne hovedsagelig fokuserer på produktion af overtrukket krydsfiner af nåletræsved angiveligt i modsætning til importen fra Brasilien, som overvejende er ikkeovertrukket.

(61)

Kommissionen bemærkede også, at klagen indeholdt specifikke eksempler på en industriel bruger i Unionen, der indkøber krydsfiner af nåletræsved af både gran- og fyrretræ til samme anvendelsesformål, og EU-producenter, der indkøber begge nåletræsarter, ofte blander dem og anvender både fyrre- og granfiner i deres produktion af krydsfinerplader af nåletræsved.

(62)

Af alle ovennævnte grunde fastslog Kommissionen, at uanset om de består af fyr- eller granarter, og uanset om de er overtrukne eller ikkeovertrukne, eller om de anvendes til strukturelle eller ikkestrukturelle formål, betragtes alle varianter af nåletræ som samme vare, de har samme grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber, og de konkurrerer på det samme marked. De er samlet set omfattet af den samme varedefinition under den nuværende undersøgelses anvendelsesområde, hvilket sikrer en sammenhængende og omfattende analyse, der er i overensstemmelse med de etablerede lovgivningsmæssige rammer og Kommissionens tidligere praksis. Kommissionen afviste derfor påstanden om en segmenteret analyse.

(63)

Kommissionen undersøgte først, om det samlede hjemmemarkedssalg for hver af de stikprøveudtagne eksporterende producenter var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2.

(64)

Hjemmemarkedssalget anses for repræsentativt, hvis det samlede hjemmemarkedssalg af samme vare til uafhængige kunder på hjemmemarkedet for hver af de eksporterende producenter udgør mindst 5 % af den samlede eksportsalgsmængde af den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden. På den baggrund var det samlede salg for hver af de stikprøveudtagne eksporterende producenter af samme vare på hjemmemarkedet ikke repræsentativt.

(65)

Kommissionen undersøgte efterfølgende, hvilke varetyper solgt på hjemmemarkedet, der var identiske eller sammenlignelige med varetyper solgt med henblik på eksport til Unionen for de eksporterende producenter med repræsentativt hjemmemarkedssalg.

(66)

Kommissionen undersøgte dernæst, om hjemmemarkedssalget for hver stikprøveudtagen eksporterende producent på hjemmemarkedet for hver varetype, der var identisk eller sammenlignelig med en varetype solgt med henblik på eksport til Unionen var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2.

(67)

Hjemmemarkedssalget af en varetype er repræsentativt, hvis det samlede hjemmemarkedssalg af denne varetype til uafhængige kunder i undersøgelsesperioden udgør mindst 5 % af den samlede eksportsalgsmængde af den identiske eller sammenlignelige varetype til Unionen.

(68)

Af de fire undersøgte virksomheder havde én slet intet hjemmemarkedssalg. De tre andre virksomheder havde enten ingen repræsentative produkttyper eller kun få produkttyper, der var repræsentative.

(69)

Kommissionen fastsatte dernæst andelen af rentable salg til uafhængige kunder på hjemmemarkedet for hver varetype i undersøgelsesperioden for at afgøre, hvorvidt hjemmemarkedssalget skulle anvendes som grundlag for beregning af den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4.

(70)

Den normale værdi baseres på den faktiske pris på hjemmemarkedet pr. varetype, uanset om dette salg er rentabelt eller ej, hvis:

(71)

Hvis begge test opfyldes, er den normale værdi det vægtede gennemsnit af priserne på det samlede salg på hjemmemarkedet af den pågældende varetype i undersøgelsesperioden.

(72)

Den normale værdi er den faktiske pris på hjemmemarkedet for hver varetype for kun det rentable salg på hjemmemarkedet af varetyperne i undersøgelsesperioden, hvis:

(73)

Analysen af de tre eksportører med hjemmemarkedssalg viste, at ingen varetyper opfyldte betingelserne for salg i normal handel.

(74)

Da der var utilstrækkeligt eller intet salg af en varetype af samme vare i normal handel, eller hvis en varetype ikke blev solgt i repræsentative mængder på hjemmemarkedet, beregnede Kommissionen den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3 og 6.

(75)

Den normale værdi blev beregnet ved at tilføje følgende til de stikprøveudtagne eksporterende producenters gennemsnitlige omkostninger ved produktion af samme vare i undersøgelsesperioden:

(76)

For så vidt angår de varetyper, der ikke blev solgt i repræsentative mængder på hjemmemarkedet, blev de gennemsnitlige SA&G-omkostninger samt fortjenesten ved transaktioner i normal handel på hjemmemarkedet for disse typer tilføjet.

(77)

For så vidt angår de varetyper, der slet ikke blev solgt på hjemmemarkedet, blev de vejede gennemsnitlige SA&G-omkostninger samt fortjenesten ved alle transaktioner i normal handel på hjemmemarkedet tilføjet.

(78)

For den stikprøveudtagne eksporterende producent uden hjemmemarkedssalg blev SA&G-omkostningerne samt fortjeneste baseret på det vægtede gennemsnit af de beløb, der var fastsat for de tre andre stikprøveudtagne eksporterende producenter, som var omfattet af undersøgelsen, for så vidt angår produktion og salg af samme vare på hjemmemarkedet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra a).

(79)

De stikprøveudtagne eksporterende producenter eksporterede til Unionen enten direkte til uafhængige kunder eller gennem forretningsmæssigt forbundne handelsvirksomheder beliggende i Brasilien.

(80)

Eksportprisen var den pris, der faktisk blev betalt eller skulle betales for den pågældende vare, når den blev solgt med henblik på eksport til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(81)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, skal Kommissionen foretage en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen i samme handelsled og tage hensyn til forskelle i faktorer, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed.

(82)

I dette tilfælde valgte Kommissionen at sammenligne den normale værdi og eksportprisen for de stikprøveudtagne eksporterende producenter i handelsleddet ab fabrik. Som nærmere forklaret nedenfor blev den normale værdi og eksportprisen, hvor det var relevant, justeret for at i) tilbageregne dem til ab fabrik-niveauet og ii) tage hensyn til forskelle i faktorer, der blev påstået og påviseligt påvirkede priserne og prissammenligneligheden.

(83)

Kommissionen fandt ingen grund til at foretage justeringer af den normale værdi, og ingen af de stikprøveudtagne eksporterende producenter gjorde krav på sådanne justeringer, da den normale værdi blev beregnet ud fra produktionsomkostningerne samt SA&G-omkostninger og fortjeneste.

(84)

For at justere eksportprisen tilbage til handelsleddet ab fabrik blev der foretaget justeringer for told, andre importafgifter, fragt, forsikring, håndterings- og lasteomkostninger og dermed forbundne omkostninger.

(85)

Der blev foretaget justeringer for følgende faktorer, der påvirkede priserne og prissammenligneligheden: kreditomkostninger, bankgebyrer og provisioner.

(86)

For den eksporterende producent Nereu, hvor salget fandt sted gennem en forretningsmæssigt forbundet handelsvirksomhed i Brasilien, konstaterede Kommissionen, at den forretningsmæssigt forbundne forhandler udførte funktioner svarende til dem, der udføres af en agent, der arbejder på provisionsbasis. Forhandleren opererede parallelt med Nereus salgsafdeling og opnåede en avance for sin funktion. Forhandleren handlede også med andre varer end den pågældende vare.

(87)

En justering beregnet på grundlag af de relevante SA&G-omkostninger og fortjeneste var derfor berettiget i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), for salg gennem den forretningsmæssigt forbundne brasilianske forhandler. De forretningsmæssigt forbundne virksomheders SA&G-omkostninger og en fortjeneste på 1 % indhentet fra én samarbejdsvillig ikke forretningsmæssigt forbundet importør, blev fratrukket.

(88)

For de stikprøveudtagne eksporterende producenter sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(89)

På dette grundlag fastsættes de midlertidige vejede gennemsnitlige dumpingmargener i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, og efter ændringerne som beskrevet i betragtning 224-227 som følger:

(90)

For de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, beregnede Kommissionen den vejede gennemsnitlige dumpingmargen i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 6. Da den gennemsnitlige eksportpris for de øvrige samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, som anført i stikprøvebesvarelserne, lå under eksportprisen for den stikprøveudtagne eksporterende producent med nul dumpingmargen, blev dumpingmargenen for samarbejdsvillige eksporterende producenter uden for stikprøven fastsat på grundlag af margenerne for de stikprøveudtagne eksporterende producenter, idet der blev set bort fra margenerne for de eksporterende producenter med en dumpingmargen på nul eller på minimalniveauet samt margener, der er fastsat under de omstændigheder, der er omhandlet i grundforordningens artikel 18.

(91)

På dette grundlag udgør den midlertidige dumpingmargen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, 5,4 %.

(92)

For alle andre eksporterende producenter i Brasilien beregnede Kommissionen dumpingmargenen på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Med henblik herpå fastsatte Kommissionen de eksporterende producenters grad af samarbejdsvilje. Graden af samarbejdsvilje er de samarbejdsvillige eksporterende producenters eksportmængde til Unionen udtrykt som en andel af den samlede import fra det pågældende land til Unionen i undersøgelsesperioden, som blev fastsat på grundlag af Eurostat.

(93)

I dette tilfælde er samarbejdsgraden høj, da eksporten fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter tegnede sig for omkring 100 % af den samlede import i undersøgelsesperioden. Ud fra ovenstående besluttede Kommissionen at fastsætte dumpingmargenen for ikkesamarbejdsvillige eksporterende producenter på niveauet for den individuelt undersøgte stikprøveudtagne samarbejdsvillige virksomhed, som havde den højeste dumpingmargen.

(94)

De midlertidige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:

(95)

Den samme vare blev fremstillet af 13 EU-producenter i undersøgelsesperioden. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(96)

Den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden blev fastsat til ca. 675 726 m3. Kommissionen fastsatte tallet på grundlag af alle foreliggende oplysninger vedrørende EU-erhvervsgrenen, som f.eks. data fra klageren og de stikprøveudtagne EU-producenter. Som anført i betragtning 33 tegnede tre stikprøveudtagne EU-producenter sig for 55 % af den samlede EU-produktion af samme vare.

(97)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet og importen fra alle lande af den pågældende vare. Informationskilden var klagerens besvarelse af makrospørgeskemaet og Eurostats officielle data.

(98)

EU-forbruget udviklede sig således:

Tabel 1

EU-forbrug

(99)

Unionens forbrug steg først med 7 % i 2022, efterfulgt af et markant fald på 20 % i 2023. I undersøgelsesperioden steg forbruget fra det lave niveau i 2023, men nåede ikke tilbage på 2021-niveauet.

(100)

Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af data fra Eurostat. Markedsandelen for importen blev fastsat på grundlag af importmængden og det samlede EU-forbrug.

(101)

Kommissionen fandt fordrejede data i de indberettede statistikker for den supplerende enhed (m3 i dette tilfælde). Til sammenligningsformål besluttede Kommissionen derfor at omregne den indberettede vægt (ton), som er et mere pålideligt og stabilt datasæt, til m3. Omregningen var baseret på pladernes massefylde, som var beregnet på grundlag af vægten divideret med den supplerende enhed. For Brasilien blev den indberettede vægt i ton omregnet til m3 ved hjælp af den gennemsnitlige massefylde, som de stikprøveudtagne eksporterende producenter havde indberettet. For de øvrige lande blev den gennemsnitlige industristandard for massefylde anvendt.

(102)

Som beskrevet i betragtning 91 blev der kun konstateret dumping for én af de stikprøveudtagne eksporterende producenter. Kommissionen skelnede derfor mellem dumpingimport og ikkedumpingimport fra Brasilien i analysen. Dumpingimportens indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation behandles nedenfor, mens indvirkningen af ikkedumpingimporten undersøges under årsagssammenhæng i betragtning 159 og 161. Ikkedumpingimporten fremlægges og analyseres i tabel 11 nedenfor.

(103)

Ikkedumpingimport fra Nereu i volumen udgjorde [5 – 10] % af den samlede import fra Brasilien i undersøgelsesperioden. For at fastslå, om konklusionerne vedrørende denne virksomhed kunne udvides til at omfatte al import fra ikkestikprøveudtagne producenter, sammenlignede Kommissionen Nereus priser med priserne fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven. På grundlag af oplysningerne i stikprøveformularerne og i spørgeskemabesvarelsen var Nereus gennemsnitlige eksportpris [5 – 10] % højere end den gennemsnitlige eksportpris for de brasilianske eksportører, som ikke indgik i stikprøven, der indsendte stikprøvebesvarelser. Kommissionen konkluderede derfor, at den ikke kunne udvide konklusionerne om fravær af dumping for så vidt angår Nereu til at omfatte de eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven.

(104)

Dumpingimporten til Unionen fra det pågældende land udviklede sig således:

Tabel 2

Dumpingimportmængde og markedsandel

(105)

Dataene viser en markant opadgående tendens i både mængden af dumpingimport fra Brasilien og den tilsvarende markedsandel i perioden fra 2021 til og med undersøgelsesperioden. I 2021 var dumpingimporten fra Brasilien på [500 000 – 600 000] m3 svarende til en markedsandel på [30 – 35] %. I 2022 steg dumpingimportmængden til [650 000 – 800 000] m3, hvilket er en markant stigning på 32 % i forhold til det foregående år, og det gav en højere markedsandel på [35 – 40] %. Selv om mængden af dumpingimport fra Brasilien faldt med 14 % i 2023, dvs. et år, hvor forbruget i EU faldt markant, steg den brasilianske markedsandel fortsat betydeligt til [45 – 50] %. I undersøgelsesperioden toppede dumpingimporten med en stigning på 30 % i forhold til 2021, mens markedsandelen faldt en smule med to procentpoint.

(106)

Kommissionen fastsatte priserne på dumpingimport på grundlag af data fra Eurostat. Prisunderbuddet for importen blev fastsat på grundlag af oplysninger fra spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter og stikprøveudtagne EU-producenter.

(107)

De vejede gennemsnitlige priser på dumpingimport til Unionen fra det pågældende land udviklede sig således:

Tabel 3

Importpriser (EUR/m3)

(108)

Oplysningerne om priserne på dumpingimporten fra Brasilien viser udsving i perioden fra 2021 til og med undersøgelsesperioden. I 2022 var der en betydelig stigning, idet priserne steg til 443 EUR/m3, hvilket svarer til en stigning på 31 %. Dette blev imidlertid efterfulgt af et betydeligt fald i 2023, hvor priserne faldt til 311 EUR/m3, dvs. et fald på 39 % i forhold til året før. Den nedadgående tendens fortsatte, og priserne faldt yderligere til 302 EUR/m3 i undersøgelsesperioden, hvilket svarer til en samlet reduktion på 11 % i forhold til 2021-niveauet.

(109)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i den nuværende undersøgelsesperiode ved at sammenligne:

(110)

Prissammenligningen blev foretaget for hver enkelt varetype for transaktioner i samme handelsled — med passende justeringer, hvor det var nødvendigt — og fratrukket rabatter og nedslag. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af de stikprøveudtagne EU-producenters teoretiske omsætning i undersøgelsesperioden. Det viste en vejet gennemsnitlig underbudsmargen på 31,8 % for importen fra det pågældende land på EU-markedet.

(111)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(112)

Der blev anvendt stikprøver til at afgøre, hvilken skade der måtte være påført EU-erhvervsgrenen, jf. betragtning 14.

(113)

I forbindelse med konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer ud fra de efterprøvede data i besvarelsen af makrospørgeskemaet, som var blevet indsendt af klageren. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer på grundlag af spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(114)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(115)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(116)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 4

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(117)

EU-producenternes produktionsmængder udviste en faldende tendens i den betragtede periode med mindre udsving. I 2021 var produktionsmængden 888 286 m3. I 2022 faldt produktionen med 4 % til 851 718 m3. Faldet fortsatte ind i 2023, hvor produktionen faldt yderligere med 28 % til 607 714 m3 i forhold til året før. I undersøgelsesperioden sås et mindre opsving, idet produktionen steg til 675 726 m3. For hele den betragtede periode var der et samlet fald på 24 %.

(118)

Produktionskapaciteten forblev stabil med en samlet stigning på 1 % i den betragtede periode.

(119)

Kapacitetsudnyttelsen afspejlede ændringerne i udviklingen for produktionsmængder. I 2022 faldt kapacitetsudnyttelsen marginalt med 4 % i forhold til 2021. Det største fald fandt sted i 2023, hvor kapacitetsudnyttelsen faldt med 28 % i forhold til året før. I undersøgelsesperioden var der en moderat stigning i kapacitetsudnyttelsen på 8 %. Samlet set nåede faldet i kapacitetsudnyttelsen i den betragtede periode op på 24 %.

(120)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 5

Salgsmængde og markedsandel

(121)

Udviklingen i den samlede salgsmængde på EU-markedet viser et generelt fald fra 2021 og frem til undersøgelsesperioden, med visse udsving. I 2021 var salgsmængden 756 724 m3. I 2022 var salget faldet til 648 176 m3, og den nedadgående tendens fortsatte ind i 2023, hvor salget yderligere faldt til 503 231 m3, hvilket svarer til et fald på 19 % i forhold til det foregående år. I undersøgelsesperioden var der dog et beskedent opsving, idet salget steg med 9 % til 572 942 m3.

(122)

EU-producenterne havde en markedsandel på 44 % i 2021. Markedsandelen faldt til 35 % i 2022, hvilket er en markant reduktion i markedstilstedeværelsen. Selv om det samlede marked var faldende som følge af udviklingen i byggeaktiviteten, sås der en mindre genopretning af markedsandelen i 2023, hvor den steg til 37 %. Dog sås igen et mindre fald i markedsandelen i undersøgelsesperioden, hvor den faldt til 36 %.

(123)

I en situation med faldende forbrug mistede EU-erhvervsgrenen ikke blot salgsmængder i Unionen, men også markedsandele, hvorimod importen fra Brasilien udtrykt i absolut salgsmængde og markedsandel i Unionen steg. Som sådan oplevede EU-erhvervsgrenen ingen vækst i den betragtede periode.

(124)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 6

Beskæftigelse og produktivitet

(125)

Mellem 2021 og undersøgelsesperioden var der en tydelig nedgang i antal ansatte hos de stikprøveudtagne EU-producenter. Antallet af ansatte faldt fra 1 866 i 2021 til 1 582 i undersøgelsesperioden, hvilket svarer til et fald på næsten 15 %. Tendensen viser klart, at sektoren stod over for udfordringer, der nødvendiggjorde en reduktion af arbejdsstyrken.

(126)

Sideløbende med faldet i antal ansatte varierede produktiviteten målt i m3 pr. fuldtidsækvivalent også i perioden fra 2021 til undersøgelsesperioden. I 2022 forblev produktiviteten forholdsvis stabil og faldt kun en smule med 1 %. Der var dog et mere markant fald i 2023, hvor produktiviteten faldt med 18 %. Denne tendens rettede sig delvist i undersøgelsesperioden, hvor produktiviteten steg med 9 %. Samlet set faldt EU-erhvervsgrenens produktivitet med 10 % i den betragtede periode.

(127)

Dumpingmargenerne lå alle væsentligt over minimalniveauet. Virkningen af de faktiske dumpingmargeners størrelse på EU-erhvervsgrenen var ikke ubetydelig i betragtning af mængden af og priserne på importen fra det pågældende land.

(128)

Dette er den første antidumpingundersøgelse vedrørende den pågældende vare. Der forelå derfor ingen data, der kunne bruges til at vurdere virkningerne af mulig tidligere dumping.

(129)

De vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser hos de stikprøveudtagne EU-producenter ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode således:

Tabel 7

Salgspriser i Unionen

(130)

De vægtede gennemsnitlige enhedssalgspriser hos EU-producenterne i stikprøven ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen viste markante udsving i den betragtede periode. I 2021 var den gennemsnitlige salgspris 449 EUR/m3. I 2022 var der en betydelig stigning på 39 % i priserne til 622 EUR/m3. I 2023 faldt den gennemsnitlige salgspris imidlertid med 11 % i forhold til det foregående år til 575 EUR/m3. I undersøgelsesperioden fortsatte priserne med at falde til 508 EUR/m3.

(131)

Enhedsproduktionsomkostningerne for de stikprøveudtagne EU-producenter viste også ændringer i perioden, som præcist afspejlede tendenserne i salgspriserne. I 2021 var enhedsproduktionsomkostningerne 419 EUR/m3. I 2022 var enhedsproduktionsomkostningerne steget med 22 % til 511 EUR/m3. Trods stigende omkostninger var EU-erhvervsgrenen generelt i stand til at opveje disse omkostninger ved at øge salgspriserne. I 2023 steg enhedsproduktionsomkostningerne yderligere til 571 EUR/m3, hvilket er en stigning på 14 % i forhold til det foregående år. I undersøgelsesperioden faldt enhedsproduktionsomkostningerne en smule til 556 EUR/m3. I 2023 og i undersøgelsesperioden var EU-erhvervsgrenen ikke længere i stand til at dække de stigende omkostninger ved at øge salgspriserne, hvilket var tegn på pristryk. Den samlede stigning i den betragtede periode var på 33 %.

(132)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode således:

Tabel 8

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

(133)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat hos de stikprøveudtagne EU-producenter viste en konsekvent opadgående tendens i den betragtede periode. I 2021 var de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat 41 757 EUR. I 2022 steg omkostningerne til 44 521 EUR, hvilket er en stigning på 7 % i forhold til det foregående år. Den opadgående tendens fortsatte i 2023, hvor omkostningerne steg til 45 724 EUR. I undersøgelsesperioden steg arbejdskraftomkostningerne yderligere til 49 079 EUR, hvilket svarer til en samlet stigning på 18 % fra 2021.

(134)

De stikprøveudtagne EU-producenters lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode således:

Tabel 9

Lagerbeholdninger

(135)

Udviklingen i slutlagerbeholdningen viser en markant stigning efterfulgt af en gradvis reduktion i den betragtede periode. I 2021 var slutlagerbeholdningen 45 684 m3. I 2022 var lagerbeholdningen steget markant til 84 878 m3, dvs. en stigning på 86 %. I 2023 faldt lagerbeholdningen til 68 699 m3, hvilket er en gradvis reduktion i forhold til året før, men stadig betydeligt over niveauet i 2021. I undersøgelsesperioden faldt lagerbeholdningen fortsat, da EU-erhvervsgrenen var i stand til at øge salget i undersøgelsesperioden til 62 180 m3, hvilket svarer til en samlet stigning på 36 % i den betragtede periode.

(136)

Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode således:

Tabel 10

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(137)

Kommissionen beregnede de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. Rentabiliteten af EU-producenternes salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen var svingende i den betragtede periode. Rentabiliteten var på 15 % af omsætningen i 2021 og steg markant til 25 % i 2022, hvilket antyder solide resultater i det år. Niveauet kunne imidlertid ikke opretholdes, og rentabiliteten faldt markant til 9 % i 2023 og yderligere til blot 2 % i undersøgelsesperioden, hvilket tyder på udfordringer med at fastholde fortjenstmargenerne.

(138)

Nettolikviditeten er et udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Likviditetstendensen i den betragtede periode viste et fald efter en indledende stigning i 2022. I 2021 var likviditeten 46 114 328 EUR. Dette tal steg til 56 315 204 EUR i 2022, hvilket svarer til en stigning på 22 %. I 2023 faldt likviditeten markant med 44 % til 35 911 903 EUR. Tendensen fortsatte nedad i undersøgelsesperioden, hvor likviditeten faldt til 19 351 190 EUR. Den samlede nedgang i likviditeten i den betragtede periode var i alt på 58 %, hvilket indikerer en forværring af den finansielle likviditet.

(139)

Investeringsniveauerne udviste betydelige udsving i hele perioden. I 2021 beløb investeringerne sig til 5 432 018 EUR. De faldt markant i 2022 til 3 301 570 EUR, hvilket svarer til et fald på 39 %. Omvendt steg investeringerne betydeligt i 2023 til 9 092 561 EUR, dvs. en stigning på 106 % i forhold til året før. I undersøgelsesperioden faldt investeringerne imidlertid til 4 787 861 EUR, hvilket svarer til et samlet fald på 12 % i den betragtede periode og afspejler en mere forsigtig investeringsstrategi.

(140)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Investeringsafkastet viste en faldende tendens efter en indledende stigning. Det lå på 54 % i 2021 og steg til 111 % i 2022, hvilket tyder på ekstraordinære resultater med hensyn til at generere afkast dette år. I 2023 faldt investeringsafkastet imidlertid betydeligt til 37 %. I undersøgelsesperioden faldt afkastet yderligere til 13 %, med et indeks på 24, hvilket indikerer faldende afkast af de foretagne investeringer og afspejler de udfordringer, som EU-producenterne stod over for i perioden.

(141)

Grundet det markante fald i rentabiliteten, nettolikviditeten og investeringsafkastet blev de stikprøveudtagne EU-producenters evne til at rejse kapital alvorligt påvirket.

(142)

Alle de vigtigste skadesindikatorer udviste en negativ tendens i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenens produktionsmængde faldt med 24 %, og salgsmængden faldt med 24 %. EU-erhvervsgrenen mistede også markedsandele fra 44 % i 2021 til 36 % i undersøgelsesperioden. Mængden af dumpingimport fra Brasilien til Unionen steg derimod i samme periode med 30 %, og markedsandelen for denne import steg fra [30 – 35] % i 2021 til [45 – 50] % i undersøgelsesperioden. Dette blev opnået på trods af faldet i EU-forbruget på 7 % i den betragtede periode.

(143)

EU-erhvervsgrenens rentabilitet faldt betydeligt i den betragtede periode, fra omkring 15 % i 2021 til 2 % i undersøgelsesperioden, hvilket angiver en ikkebæredygtig tendens, der viser forekomsten af pristryk. Der blev konstateret en lignende faldende tendens for EU-erhvervsgrenens produktivitet (som faldt med 10 %), dens beskæftigelse (som faldt med 15 %), investeringerne (som faldt med 12 %), investeringsafkastet og likviditeten, som alle faldt i den betragtede periode.

(144)

EU-erhvervsgrenen var ikke i stand til at kompensere for de tabte salgsmængder på EU-markedet gennem øget eksport, da eksporten kun tegnede sig for ca. 15 % af erhvervsgrenens samlede produktion og gradvist faldt, jf. afsnit 5.4.

(145)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen på dette tidspunkt, at EU-erhvervsgrenen havde lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(146)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6, undersøgte Kommissionen, om dumpingimporten fra det pågældende land forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 7, undersøgte Kommissionen tillige, om andre kendte faktorer samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade. Kommissionen sikrede sig, at eventuel skade forvoldt af andre faktorer end dumpingimporten fra det pågældende land ikke blev tilskrevet dumpingimporten. Der er tale om følgende faktorer: ikkedumpingimport fra Brasilien, import fra andre lande end Brasilien, EU-erhvervsgrenens eksportresultater, fald i forbruget og stigning i omkostningerne.

(147)

PTIA og ABIMCI hævdede, at analysen i klagen ikke har påvist en klar årsagssammenhæng mellem importen fra Brasilien og den påståede skade.

(148)

ABIMCI hævdede navnlig, at der ikke har været en stigning i importen fra Brasilien i absolutte mængder. De understregede, at klagerens påstand om relative stigninger er baseret på en fejlagtig forudsætning om faldende forbrug i undersøgelsesperioden, hvilket gør den upålidelig. Desuden hævdede ABIMCI, at da de importerede produkter af krydsfiner af nåletræsved fra Brasilien ikke konkurrerer i de samme markedssegmenter som Unionens produkter af krydsfiner af nåletræsved, kunne EU-producenterne ikke have lidt skade som følge af importen fra Brasilien. ABIMCI var også af den opfattelse, at faldet i importmængder og -priser fra Brasilien blot skulle fortolkes som en tilbagevenden til niveauet før pandemien. De hævdede, at EU-erhvervsgrenen aldrig havde hævdet at have lidt skade før 2022, og at importpriserne fra Brasilien efter pandemien var højere end niveauet før pandemien. Endelig nævnte ABIMCI flere andre mulige årsagsfaktorer til den skade, som EU-erhvervsgrenen måtte have lidt. De omfatter stigende omkostninger som følge af højere renter og fragtpriser og udsving i valutakurser samt virkningerne af den russiske krig mod Ukraine, omkostninger til overholdelse af lovgivningen og konkurrence fra andre tømmerprodukter.

(149)

PTIA hævdede, at importmængden fra andre tredjelande steg betydeligt mere end importmængden fra Brasilien. De hævder, at importen fra tredjelande bør tages i betragtning i analysen af årsagssammenhænge, da denne import også presser markedspriserne og påvirker EU-erhvervsgrenens resultater. PTIA hævdede også, at brugen af en atypisk periode såsom genopretningen efter pandemien i 2021 til bestemmelse af den lidte skade giver en unøjagtig og oppustet vurdering af skaden.

(150)

Disse argumenter gennemgås nedenfor.

(151)

Kommissionen undersøgte, om der var en årsagssammenhæng mellem dumpingimporten og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. I den betragtede periode steg importen af den dumpede vare fra Brasilien med 30 %, selv om EU-forbruget faldt med 7 %. Denne konklusion tilbageviser ABIMCI's påstand om, at importen fra Brasilien ikke steg i absolutte mængder.

(152)

Desuden gjorde prisfaldet på 11 % på importen fra Brasilien, kombineret med en stigning på 33 % i EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger i samme periode, det muligt, at importen fra Brasilien kunne øge markedsandelen med 13 %. Skiftet skete på bekostning af EU-erhvervsgrenen, som oplevede et markant fald i salgsmængden på 24 % og et fald på 8 procentpoint i markedsandelen. EU-erhvervsgrenens rentabilitet styrtdykkede derfor til et uholdbart niveau med en fortjeneste på kun 2 % i undersøgelsesperioden.

(153)

Det forhold, at der var en så betydelig forskel mellem gennemsnitsprisen på den dumpede importerede vare fra Brasilien og gennemsnitsprisen på samme vare fra EU-erhvervsgrenen (302 EUR/m3 mod 508 EUR/m3), forhindrede EU-erhvervsgrenen i at hæve priserne for at dække de øgede produktionsomkostninger og dermed opretholde rentabiliteten.

(154)

Det blev derfor foreløbigt konkluderet, at dumpingimporten af krydsfiner af nåletræsved fra Brasilien forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade med hensyn til pris og mængde.

(155)

Kommissionen undersøgte, om andre skadesfaktorer end dumpingimporten fra Brasilien havde en indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation.

(156)

Mængden af ikkedumpingimport fra Brasilien udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

Ikkedumpingimport fra Brasilien

(157)

Importmængden og priserne for ikkedumpingimport fra Brasilien var baseret på den efterprøvede spørgeskemabesvarelse fra den stikprøveudtagne eksporterende producent, for hvilken der ikke blev konstateret dumping.

(158)

Mængden af ikkedumpingimport fra Brasilien steg støt i den betragtede periode og nåede op på [45 000 – 55 000] m3 i undersøgelsesperioden. Markedsandelen for ikkedumpingimport fra Brasilien steg fra [0 – 2] % i 2021 til [1 – 3] % i undersøgelsesperioden. Importniveau og markedsandel for ikkedumpingimport forblev imidlertid stort set under mængden af dumpingimport fra Brasilien i hele den betragtede periode. Kommissionen konkluderede derfor, at de ikke svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Brasilien og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(159)

Importmængden fra andre tredjelande udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 12

Import fra tredjelande

(160)

Importen fra andre tredjelande kom hovedsagelig fra to lande, nemlig Chile og Kina. Disse to lande havde tilsammen en markedsandel på 12 % i undersøgelsesperioden, mens importen fra alle de resterende tredjelande tegnede sig for 3 % i samme periode.

(161)

I den betragtede periode varierede Chiles import til Unionen i mængde. I 2022 steg importen med 39 % i forhold til 2021, og Chiles markedsandel steg til 10 % fra 8 % i 2021. I 2023 faldt importen imidlertid med 47 %, og markedsandelen blev reduceret til 9 %. I undersøgelsesperioden steg importen igen, mens markedsandelen lå stabilt. Samlet set steg den samlede importmængde fra Chile i den betragtede periode med 14 %, og markedsandelen med 1 %. Gennemsnitsprisen på importen steg med 3 % fra 493 EUR/m3 i 2021 til 509 EUR/m3 i undersøgelsesperioden.

(162)

Importen fra Kina fulgte en lignende tendens. Importmængderne steg med 56 % i 2022 i forhold til det foregående år. I 2023 faldt mængden betydeligt til under 2021-niveauet, mens den i undersøgelsesperioden igen steg til over 2021-niveauet. Samlet set steg importen fra Kina med 15 % i den betragtede periode. Kinas markedsandel lå ved periodens start på 3 % i 2021, steg til 4 % i 2022 og lå på 3 % i både 2023 og undersøgelsesperioden. Gennemsnitsprisen på importen fra Kina faldt i perioden fra 443 EUR/m3 i 2021 til 413 EUR/m3 i undersøgelsesperioden.

(163)

Den samlede importmængde fra alle andre tredjelande, undtagen Brasilien, faldt markant, dvs. med 79 %, i den betragtede periode. Markedsandelen faldt også markant fra 13 % til 3 % i samme periode. Den gennemsnitlige importpris steg med 17 % i den betragtede periode.

(164)

Selv om importmængderne fra Chile og Kina samt landenes markedsandele steg i den betragtede periode, tyder det forhold, at importen fra andre tredjelande faldt betydeligt, på, at den samlede import fra alle andre tredjelande, bortset fra Brasilien, faktisk faldt. Denne tendens står i skarp kontrast til importmængden fra Brasilien, som steg med 32 % i samme periode, og markedsandelen steg med 14 procentpoint. I hele den betragtede periode var importpriserne fra Chile og Kina betydeligt højere end priserne på dumpingimporten fra Brasilien; i undersøgelsesperioden var importpriserne fra Chile 71 % højere, og fra Kina var de 39 % højere.

(165)

Derfor konkluderede Kommissionen, at importen fra andre tredjelande ikke var kilden til den skade, der er beskrevet ovenfor.

(166)

De stikprøveudtagne EU-producenters eksportmængde udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 13

De stikprøveudtagne EU-producenters eksportresultater

(167)

I den betragtede periode viste EU-erhvervsgrenens eksport et betydeligt fald på 36 %. Denne tendens er i overensstemmelse med den negative udvikling, der er konstateret i andre dele af EU-erhvervsgrenen. EU-producenternes gennemsnitlige eksportpris steg med 20 % i samme periode. Stigningen i eksportpriserne antyder, at selv om eksportmængden faldt, steg eksportens værdi, hvilket muligvis delvist opvejede effekterne af de lavere mængder.

(168)

EU-erhvervsgrenens eksportsalg udgør imidlertid en begrænset del af EU-erhvervsgrenens samlede salg, og det betyder, at selv om faldet i eksporten kan have bidraget noget til de udfordringer, som erhvervsgrenen står over for, var det usandsynligt, at det ville have en betydelig indvirkning på de bredere tendenser, der påvirker erhvervsgrenen. Kommissionen konkluderede derfor, at den reducerede eksports samlede indvirkning på EU-erhvervsgrenens skade ikke indvirkede på årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Brasilien og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(169)

I den betragtede periode faldt EU-forbruget med 7 %. Faldet skyldtes flere indbyrdes forbundne faktorer: Der var en lavere vækst i Unionens økonomi i 2023 i forhold til året før (Unionens BNP steg med 0,4 % i 2023 mod 3,5 % i 2022). Denne nedgang påvirkede forskellige sektorer, herunder bygge- og anlægssektoren og fremstillingssektoren, som er store forbrugere af krydsfiner af nåletræsved. Høje energipriser og usikkerhed på energimarkedet bidrog også til at reducere industriproduktionen og svække efterspørgslen på tværs af sektorer.

(170)

Kommissionen undersøgte derfor, om dette fald i forbruget kunne svække årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Som det fremgår af ovenstående tabel 2, steg det brasilianske eksportsalg imidlertid støt i den betragtede periode og i alt med 30 % trods faldet i forbruget i Unionen. Denne stigning gav sig udslag i en stigning i markedsandelen fra [30 – 35] % to [45 – 50] %, dvs. 13 procentpoint. Parallelt hermed, og som anført i betragtning 109, underbød de brasilianske importpriser EU-erhvervsgrenens salgspriser på EU-markedet med 31,8 % i gennemsnit. Som det fremgår af tabel 5, faldt EU-erhvervsgrenens salg med 24 %, og markedsandelen faldt med 8 procentpoint i den betragtede periode. På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at faldet i forbruget ikke var årsagen til den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(171)

ABIMCI bemærkede, at den påståede skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, skyldes »en hidtil uset stigning i råvarepriserne« og ikke bør tilskrives importen fra Brasilien.

(172)

Kommissionen konstaterede, at omkostningerne ved råmaterialer faktisk steg samlet set i den betragtede periode.

(173)

Kommissionen fandt, at EU-erhvervsgrenen under normale markedsvilkår ville have været i stand til at hæve sine salgspriser for at tage højde for stigningen i råvareomkostningerne og vælte disse omkostninger over på kunderne. Selv om EU-producenterne hævede deres priser, var de imidlertid ikke i stand til at gøre det i tilstrækkelig grad til at dække stigningerne i produktionsomkostningerne som følge af den betydelige tilstrømning af brasiliansk import til urimeligt lave priser.

(174)

Kommissionen afviste derfor påstanden og konkluderede foreløbigt, at de øgede omkostninger til råmaterialer ikke svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Brasilien og den væsentlige skade på EU-producenterne.

(175)

ABIMCI hævdede, at de stigende energiomkostninger som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine i væsentlig grad bidrog til den skade, som EU-erhvervsgrenen er blevet forvoldt. De hævdede, at de forhøjede energiomkostninger snarere end konkurrencen fra importen fra Brasilien var hovedårsagen til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(176)

Kommissionen fandt, at de stigende energiomkostninger faktisk havde en indvirkning på EU-producenternes stigende produktionsomkostninger. Denne virkning var imidlertid ikke afgørende. EU-producenterne producerede delvist deres egen energi af biomasse (flis, bark, savsmuld, defekte finerer). Desuden havde en del af EU-producenterne afdækket deres eksterne elomkostninger i undersøgelsesperioden. Som følge heraf tegnede stigningen i energiomkostningerne sig kun for en mindre stigning i omkostningerne i den betragtede periode. Dermed var EU-erhvervsgrenen forholdsvis godt beskyttet mod energikrisen. Desuden udgjorde energiomkostningerne mindre end 11 % af produktionsomkostningerne. Endelig ville EU-erhvervsgrenen under fair konkurrence have været i stand til at overvælte denne moderate stigning i produktionsomkostningerne på deres kunder, hvilket de ikke var i stand til på grund af pristrykket forårsaget af importen fra Brasilien.

(177)

Kommissionen afviste derfor påstanden og konkluderede foreløbigt, at de øgede omkostninger til råmaterialer ikke svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Brasilien og den væsentlige skade på EU-producenterne.

(178)

ABIMCI hævdede, at EU-producenterne blev negativt påvirket af stigende fragtomkostninger, hvilket bidrog til deres finansielle vanskeligheder. Kommissionen fandt imidlertid, at EU-erhvervsgrenen henter sine råmaterialer lokalt, og at transportomkostningerne for deres færdige produkter fortsat er lave på grund af nærheden til deres primære forbrugergrundlag i Unionen og Det Forenede Kongerige. Derfor kan en stigning i fragtpriserne ikke betragtes som en medvirkende faktor til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Kommissionen afviste derfor disse påstande.

(179)

ABIMCI hævdede, at udsving i valutakurserne i væsentlig grad har påvirket EU-producenternes konkurrenceevne og rentabilitet. De hævdede, at ugunstige udsving i valutakurserne har øget de relative omkostninger ved EU-producerede varer i forhold til importen, hvilket direkte har påvirket EU-erhvervsgrenens økonomiske velfærd. ABIMCI påpegede tilfælde, hvor euroens svækkelse over for større valutaer gjorde importerede varer, herunder varer fra Brasilien, mere prismæssigt overkommelige end indenlandsk producerede alternativer.

(180)

Alle stikprøveudtagne EU-producenter indkøbte deres tømmer lokalt. Kommissionen har ikke fundet nogen væsentlig indvirkning af valutakursændringer på denne eller andre væsentlige omkostningsfaktorer. Kommissionen afviste derfor dette argument.

(181)

ABIMCI hævdede, at de krævede certificeringer for salg af krydsfiner af nåletræsved er dyrere i EU end i Brasilien på grund af lavere efterspørgsel og omfattende bureaukrati.

(182)

ABIMCI har ikke underbygget denne påstand. Kommissionen afviste derfor dette argument.

(183)

ABIMCI hævdede, at kundernes beslutning om at købe brasiliansk krydsfiner af nåletræsved desuden skyldtes en bedre eftersalgsservice og hurtigere leverancer end hos EU-producenterne. Desuden havde EU-producenterne i 2022 draget fordel af en kraftigt stigende efterspørgsel og øget deres priser eksponentielt.

(184)

ABIMCI underbyggede ikke påstanden om bedre eftersalgsservice og hurtigere leverancer. Der er endvidere ingen dokumentation for, at kunderne foretrak brasiliansk krydsfiner af nåletræsved på grund af de høje priser, som EU-producenterne opkrævede i 2022. Påstanden blev derfor afvist.

(185)

Skadesanalysen viste, at dumpingimporten fra Brasilien steg med 30 % i den betragtede periode, til trods for et fald i EU-forbruget. Desuden faldt dumpingimportprisen fra Brasilien med 11 %, mens EU-produktionsomkostningerne steg med 33 %, hvilket resulterede i, at dumpingimporten fra Brasilien opnåede en yderligere markedsandel på 13 % på bekostning af EU-erhvervsgrenen, som oplevede et fald i salgsmængden på 20 % og et tab af markedsandel på 7 %. Dette medførte, at EU-erhvervsgrenens rentabilitet faldt kraftigt, idet fortjenesten faldt til et uholdbart niveau på 2 % i løbet af undersøgelsen. Den betydelige prisforskel mellem dumpingimporten fra Brasilien og EU-varerne (302 EUR/m3 mod 508 EUR/m3) forhindrede EU-erhvervsgrenen i at hæve sine priser for at udligne de øgede produktionsomkostninger og opretholde rentabiliteten.

(186)

Kommissionen skelnede mellem og adskilte virkningerne af alle kendte faktorer på EU-erhvervsgrenens situation fra den skadevoldende virkning af dumpingimporten.

(187)

Selv om EU-erhvervsgrenens eksportresultater i mindre omfang kan have bidraget til den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, svækkede den ikke årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den konstaterede væsentlige skade.

(188)

Med hensyn til virkningerne af importen fra andre tredjelande og ikkedumpingimport fra Brasilien konkluderede Kommissionen, at denne import ikke svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Brasilien og den skade, der er påført EU-erhvervsgrenen.

(189)

Med hensyn til faldet i forbruget og stigningen i produktionsomkostningerne stod EU-erhvervsgrenen over for udfordringer i den betragtede periode. Uden pristrykket fra dumpingimporten kunne EU-erhvervsgrenen have justeret sine priser for at imødekomme højere omkostninger og reagere mere effektivt på ændrede markedsvilkår. Som tidligere nævnt bør dumpingimporten ikke forhindre EU-producenterne i at overføre omkostningsstigninger til deres priser. Selv om EU-erhvervsgrenen stod over for udfordringerne med stigende omkostninger og faldende efterspørgsel, blev det derfor fastslået, at disse faktorer ikke svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Brasilien og den skade, der er påført EU-erhvervsgrenen.

(190)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen i denne fase, at dumpingimporten fra det pågældende land forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, og at de andre faktorer, såsom EU-erhvervsgrenens eksportresultater, ikke svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade. Skaden består i reduceret markedsandel, produktion, kapacitetsudnyttelse, produktivitet, rentabilitet, slutlagre, likviditet og investeringsafkast.

(191)

For at fastsætte foranstaltningernes omfang undersøgte Kommissionen, om en told, der er lavere end dumpingmargenen, ville være tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, som dumpingimporten havde forvoldt EU-erhvervsgrenen.

(192)

Skaden ville blive afhjulpet, hvis EU-erhvervsgrenen kunne opnå en målfortjeneste ved at sælge til en målpris som omhandlet i grundforordningens artikel 7, stk. 2c og 2d.

(193)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2c, har Kommissionen taget hensyn til følgende faktorer ved fastsættelsen af målfortjenesten: rentabilitetsniveauet inden stigningen i importen fra det undersøgte land, det rentabilitetsniveau, som er nødvendigt for at dække alle omkostninger og investeringer, udgifter til forskning og udvikling (FoU) og innovation samt det rentabilitetsniveau, som kan forventes under normale konkurrencevilkår. Denne fortjenstmargen bør ikke være lavere end 6 %.

(194)

Først fastsatte Kommissionen en basisfortjeneste, der omfattede alle omkostninger under normale konkurrencevilkår. Det var ikke muligt at fastsætte en fortjenstmargen på grundlag af nogen af årene umiddelbart forud for stigningen i andelen af dumpingimport fra Brasilien. Det blev konstateret, at 2021 og 2022 var stærkt påvirket af den økonomiske genopretning efter covid-19, og det forekom ikke hensigtsmæssigt at fastsætte målfortjenesten. Kommissionen fandt det derfor mere hensigtsmæssigt at anvende det rentabilitetsniveau på 9 %, der blev opnået i 2017.

(195)

EU-erhvervsgrenen fremlagde dokumentation for, at dens investeringsniveau, forskning og udvikling (FoU) og innovation i den betragtede periode ville have været højere under normale konkurrencevilkår. Kommissionen efterprøvede disse oplysninger på grundlag af investeringsplaner og afviste samt udsatte projekter, som viste, at disse investeringer reelt var planlagt. For at afspejle dette i målfortjenesten beregnede Kommissionen forskellen mellem investeringsudgifter, FoU-udgifter og innovationsudgifter (»IFI-udgifter«) under normale konkurrencevilkår som fremlagt af EU-erhvervsgrenen og efterprøvet af Kommissionen med faktiske IFI-udgifter i den betragtede periode.

(196)

Denne forskel, udtrykt i procent af omsætningen, var på 0,03 % og blev lagt til den basisfortjeneste på 9 %, der er nævnt i betragtning 191, hvilket førte til en målfortjeneste på 9,03 %.

(197)

Endelig vurderede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2d, de fremtidige omkostninger, der følger af multilaterale miljøaftaler og protokoller hertil, som Unionen er part i, samt af ILO-konventioner opført i bilag Ia, og som EU-erhvervsgrenen vil pådrage sig i løbet af den periode, hvor foranstaltningen anvendes, i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2. På grundlag af den foreliggende dokumentation fastslog Kommissionen en yderligere omkostning for hver EU-producent på [0 – 5] EUR/m3 sammenlignet med de faktiske omkostninger ved overholdelse af sådanne konventioner i undersøgelsesperioden. Disse ekstraomkostninger blev lagt til den ikkeskadevoldende pris.

(198)

På dette grundlag beregnede Kommissionen en ikkeskadevoldende pris på 565 EUR/m3 for samme vare fremstillet af EU-erhvervsgrenen ved at anvende ovennævnte målfortjenstmargen (jf. betragtning 193) på de stikprøveudtagne EU-producenters produktionsomkostninger i undersøgelsesperioden og derefter lægge justeringerne til i henhold til artikel 7, stk. 2d, for hver enkelt varetype.

(199)

Kommissionen fastsatte derefter skadestærsklen på grundlag af en sammenligning af de stikprøveudtagne brasilianske eksporterende producenters vejede gennemsnitlige importpris, som fastsat ved beregningen af prisunderbud, med det vejede gennemsnit af den ikkeskadevoldende pris for samme vare, som de stikprøveudtagne EU-producenter solgte på EU-markedet i undersøgelsesperioden. Forskelle som følge af denne sammenligning blev udtrykt som en procentdel af den vægtede gennemsnitlige cif-importværdi.

(200)

Skadestærsklen for »andre samarbejdsvillige virksomheder« og for »al anden import med oprindelse i det pågældende land« er defineret på samme måde som dumpingmargenen for disse virksomheder, jf. betragtning 90-93.

(201)

På baggrund af ovenstående vurdering bør den midlertidige antidumpingtold fastsættes som følger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2:

(202)

Da Kommissionen havde besluttet at anvende grundforordningens artikel 7, stk. 2, blev det undersøgt, om den klart kunne konkludere, at det ikke er i Unionens interesse at vedtage foranstaltninger i dette tilfælde til trods for konstateringen af skadevoldende dumping, jf. grundforordningens artikel 21. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(203)

Klagen blev indgivet af Softwood Plywood Consortium, som består af fire EU-producenter, der tegner sig for mere end 60 % af den samlede EU-produktion af krydsfiner af nåletræsved.

(204)

Indførelsen af foranstaltninger vil forbedre markedsvilkårene for producenter i Unionen. Det vil sætte dem i stand til at styrke deres konkurrenceposition, genvinde tabt salg og markedsandele, øge deres kapacitetsudnyttelse og tilpasse deres priser til bæredygtige niveauer. Dette vil derfor øge deres rentabilitet i det omfang, det kan forventes under fair konkurrencevilkår.

(205)

Uden sådanne foranstaltninger ville EU-erhvervsgrenen fortsat lide væsentlig skade som følge af vedvarende pristryk forårsaget af import til underpris fra Brasilien. Det ville føre til et stadigt stigende fald i markedsandel, salg og produktion og yderligere reducere kapacitetsudnyttelsen markant og gøre EU-producenternes drift uholdbar. Den nuværende situation med underskud ville blive forværret, hvilket i alvorlig grad ville påvirke fremtidige investeringer og beskæftigelsen i Unionen. Kommissionen fastslog derfor, at indførelse af midlertidige foranstaltninger er i overensstemmelse med EU-erhvervsgrenens bedste interesser.

(206)

Den ikke forretningsmæssigt forbundne importør, Schüttler Holzmakler/Agentur e.K. hævdede, at EU-producenternes kapacitet ikke ville være tilstrækkelig til at dække efterspørgslen.

(207)

Kommissionen gentog, at formålet med at indføre antidumpingtold på import fra Brasilien ikke er at afskaffe denne import, men at genetablere fair konkurrence på EU-markedet. Desuden fandt Kommissionen ingen beviser for, at foranstaltningerne ville føre til reduceret konkurrence på EU-markedet, især fordi undersøgelsen bekræftede forskellige forsyningskilder af krydsfiner af nåletræsved til Unionen, herunder EU-producenter, brasilianske producenter samt import fra andre tredjelande såsom Chile og Kina.

(208)

Det er sandsynligt, at importørerne vil kunne vælte de ekstra omkostninger ved tolden over på kunderne. Engrossalg af krydsfiner af nåletræsved fra Brasilien udgør kun en mindre del af importørernes virksomhed og bidrager kun med en lille andel til deres rentabilitet. Kommissionen konkluderede derfor, at indførelsen af told på det fastsatte niveau ikke burde få nogen væsentlig indvirkning på importørernes rentabilitet. Selv om tolden ikke synes at være i de ikke forretningsmæssigt forbundne importørers interesse, konkluderede Kommissionen, at dette ikke udgør en tvingende grund til ikke at indføre told, i betragtning af toldens begrænsede indvirkning på de ikke forretningsmæssigt forbundne importører.

(209)

PTIA hævdede, at indførelsen af høje toldsatser på import fra Brasilien ville føre til øgede omkostninger for EU-brugerne og de endelige forbrugere. PTIA understregede, at EU-brugerne, især i sektorer, der er afhængige af krydsfiner af nåletræsved, ville have svært ved at absorbere disse omkostninger eller overvælte dem på kunderne, som kunne vælge billigere alternativer, der er forarbejdet i tredjelande. Dette ville i sidste ende udhule merværdien af varer, der produceres i Unionen, og alvorligt påvirke brugernes interesser og de økonomiske sektorer, der er afhængige af denne import.

(210)

Desuden fremhævede PTIA, at EU-erhvervsgrenen ikke ville være i stand til fuldt ud at imødekomme efterspørgslen efter krydsfiner af nåletræsved, da importen historisk set har spillet en afgørende rolle for at sikre forsyningen, især i de lavere markedssegmenter.

(211)

En bruger, Euroline, der er møbelproducent i Unionen, bemærkede, at en eventuel antidumpingtold på import fra Brasilien ville føre til betydelige prisstigninger og skade EU-virksomheders konkurrenceevne. De bemærkede også, at der ikke er gode alternativer til nåletræsprodukter, fordi krydsfinerprodukter af hårdttræ er dyrere, og andre materialer som MDF/HDF og lamineret spånplade ikke har de nødvendige fysiske egenskaber til deres produkter. De fremhævede også negative konsekvenser for Unionens forsyningskæde og beskæftigelse.

(212)

Kommissionen fandt ingen beviser for, at EU-producenterne ikke ville være i stand til at imødekomme efterspørgslen på EU-markedet i det usandsynlige scenarie, at importen fra Brasilien af den pågældende vare ophørte efter indførelsen af antidumpingtold. Desuden er den mulige antidumpingtold forholdsvis beskeden og vil sandsynligvis ikke føre til betydelige prisstigninger, forstyrre forsyningskæderne eller udgøre en risiko for beskæftigelsen i Unionen. Kommissionen overvejede også tilgængeligheden af alternative leverandører i andre tredjelande, ud over EU-erhvervsgrenens betydelige produktionskapacitet. Den vurderede, at brugerne fortsat ville være i stand til at købe krydsfiner af nåletræsved i tilstrækkelig kvalitet og mængde fra flere leverandører i Unionen, i andre tredjelande, herunder Chile og Kina, samt fra en leverandør i Brasilien til ikkedumpingpriser. Kommissionen konkluderede derfor, at hvis antidumpingforanstaltningerne gennemføres, vil deres indvirkning på brugerne være begrænset.

(213)

På baggrund af ovenstående fastslog Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at indføre foranstaltninger over for importen af krydsfiner af nåletræsved med oprindelse i Brasilien i denne fase af undersøgelsen.

(214)

På baggrund af Kommissionens konklusioner om dumping, skade, årsagssammenhæng, foranstaltningernes omfang og Unionens interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger for at forhindre, at EU-erhvervsgrenen forvoldes yderligere skade som følge af dumpingimporten.

(215)

Der bør indføres midlertidige antidumpingforanstaltninger over for importen af krydsfiner af nåletræsved med oprindelse i Brasilien i overensstemmelse med reglen om den lavest mulige told i grundforordningens artikel 7, stk. 2. Kommissionen sammenlignede skadesmargenen og dumpingmargenen i betragtning 201. Tolden blev fastsat på niveauet for dumpingmargenen eller skadesmargenen, afhængigt af hvad der var lavest.

(216)

På grundlag af ovenstående bør de midlertidige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger:

(217)

Den individuelle antidumpingtoldsats for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. Den afspejlede derfor den situation, der i forbindelse med undersøgelsen blev konstateret for den pågældende virksomhed. Denne toldsats finder udelukkende anvendelse på importen af den pågældende vare, som har oprindelse i det pågældende land, og som er fremstillet af de nævnte juridiske enheder. Importen af den pågældende vare, produceret af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »al anden import med oprindelse i det pågældende land«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser.

(218)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af denne forskel på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. Anvendelsen af individuel antidumpingtold finder kun anvendelse ved fremlæggelse af en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 4. Indtil en sådan faktura er fremlagt, bør importen være omfattet af den antidumpingtold, der gælder for »al anden import med oprindelse i det pågældende land«.

(219)

Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 4, skal medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og kan i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af den lavere toldsats er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(220)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelse af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og pålægge en landsdækkende told.

(221)

Som nævnt i betragtning 3 gjorde Kommissionen importen af den pågældende vare til genstand for registrering. Registreringen fandt sted med henblik på eventuel efterfølgende opkrævning af told med tilbagevirkende kraft i henhold til grundforordningens artikel 10, stk. 4.

(222)

I betragtning af konklusionerne i den foreløbige fase bør registreringen af import ophøre.

(223)

Der er ikke truffet/kan ikke træffes afgørelse om en eventuel anvendelse af antidumpingforanstaltninger med tilbagevirkende kraft på dette tidspunkt i sagen.

(224)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 19a underrettede Kommissionen de interesserede parter om den påtænkte indførelse af midlertidig told. Disse oplysninger blev også offentliggjort på GD TRADE's websted. Interesserede parter fik tre arbejdsdage til at fremsætte bemærkninger til nøjagtigheden af de beregninger, der var blevet fremlagt specifikt for dem.

(225)

Den brasilianske eksporterende producent Guararapes besvarede de oplysninger, der blev sendt til dem, og bemærkede en skrivefejl i beregningerne, nemlig at Kommissionen havde medtaget søtransport og forsikring i deres salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen med henblik på deres salg frit om bord (»fob«).

(226)

Kommissionen accepterede påstanden om, at skrivefejlen burde korrigeres og fjernede det beløb, der svarede til søtransport og forsikring på Guararapes fob-salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen, fra de justeringer, der blev fratrukket eksportprisen. Som følge heraf korrigerede Kommissionen dumpingmargenerne for Guararapes, SCG-gruppen, de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, og de ikkesamarbejdsvillige eksporterende producenter.

(227)

Der blev ikke modtaget andre bemærkninger til de fremsendte oplysninger.

(228)

I overensstemmelse med god forvaltningspraksis vil Kommissionen opfordre de interesserede parter til at fremsætte skriftlige bemærkninger og/eller til at anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer inden for en fastsat tidsfrist.

(229)

Konklusionerne om indførelsen af en midlertidig told er foreløbige og kan ændres i undersøgelsens endelige fase —