(1)

I henhold til artikel 11, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 har medlemsstaterne beføjelse til at vedtage de fiskeribevarelsesforanstaltninger for deres farvande, der er nødvendige for, at de kan opfylde deres forpligtelser i henhold til artikel 6 i Rådets direktiv 92/43/EØF (»habitatdirektivet«) (2), artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF (»fugledirektivet«) (3) og artikel 13, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF (»havstrategirammedirektivet«) (4).

(2)

I henhold til artikel 6 i habitatdirektivet skal medlemsstaterne iværksætte de nødvendige bevaringsforanstaltninger for de særlige bevaringsområder, der opfylder de økologiske behov for de naturtyper og arter, der findes i de beskyttede områder. Det er i samme artikel fastsat, at medlemsstaterne også skal træffe passende foranstaltninger til at undgå en forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne og til at undgå alvorlig forstyrrelse af de arter, som områderne er udpeget for.

(3)

I henhold til fugledirektivets artikel 4 skal medlemsstaterne træffe særlige beskyttelsesforanstaltninger med hensyn til levesteder for de arter, der er opført i direktivets bilag I. Medlemsstaterne skal i henhold til samme artikel træffe lignende foranstaltninger til at beskytte regelmæssigt tilbagevendende trækfuglearter, der ikke er anført i bilag I.

(4)

I henhold til artikel 13, stk. 4, i havstrategirammedirektivet skal medlemsstaterne vedtage indsatsprogrammer med henblik på at opnå eller opretholde en god miljøtilstand, som skal omfatte geografiske beskyttelsesforanstaltninger, der bidrager til sammenhængende og repræsentative net af beskyttede havområder og i tilstrækkelig grad dækker diversiteten i de enkelte økosystemer, såsom særlige bevaringsområder i henhold til habitatdirektivet, særligt beskyttede områder i henhold til fugledirektivet samt beskyttede havområder som fastlagt af Unionen eller de berørte medlemsstater inden for rammerne af internationale eller regionale aftaler, som de er part i.

(5)

Hvis en medlemsstat finder, at der er behov for at træffe foranstaltninger, der sætter den i stand til at leve op til sine forpligtelser i henhold til Unionens miljølovgivning som omhandlet i artikel 11, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013, og andre medlemsstater har en direkte forvaltningsmæssig interesse i det fiskeri, som vil blive berørt af sådanne foranstaltninger, har Kommissionen i henhold til nævnte artikels stk. 2 beføjelse til at vedtage foranstaltningerne ved hjælp af delegerede retsakter på grundlag af en fælles henstilling, som medlemsstaterne forelægger.

(6)

Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/118 (5) fastlægges bevarelsesforanstaltninger til beskyttelse af havmiljøet i visse områder af Nordsøen.

(7)

Den 19. oktober 2023 forelagde Tyskland og Nederlandene (initiativtagende medlemsstater) sammen med Belgien, Danmark, Frankrig og Sverige Kommissionen en fælles henstilling om bevarelsesforanstaltninger i de tyske og nederlandske områder af Doggerbanke, nærmere betegnet Natura 2000-lokaliteterne »Doggerbank« (DE1003301) og »Doggersbank« (NL2008001).

(8)

I den fælles henstilling foreslås der bevarelsesforanstaltninger for at beskytte sandbanker (naturtype H1110) mod den indvirkning, som mobile bundslæbende redskaber har på havbunden, ved at forbyde mobile bundtrawl og vod i specifikke områder inden for disse Natura 2000-lokaliteter.

(9)

Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) vurderede den fælles henstilling på sit plenarmøde den 11.-15 marts 2024 (6).

(10)

STECF konkluderede, at de foreslåede bevarelsesforanstaltninger for Doggerbanke kan bidrage til at sikre, at de levesteder og arter, der er omhandlet i den fælles henstilling, bevares og genoprettes til en gunstig bevaringsstatus, og udgør et positivt skridt i retning af: i) at minimere fiskeriets negative indvirkning på visse levesteder og deres biologiske samfund og ii) at sikre, at fiskeriet ikke fører til en forringelse af havmiljøet, jf. artikel 2, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1380/2013.

(11)

Den fælles henstilling udvider desuden forbuddet til også at omfatte notfartøjer i såvel Tysklands som Nederlandenes forvaltningsområder. STECF understregede, at det er nødvendigt at medtage alle redskabsgrupper i forvaltningsforanstaltningerne for at minimere fiskeriets negative indvirkning og undgå en forringelse af havmiljøet som følge af fiskeri.

(12)

Den fælles henstilling indeholder også forslag til kontrol- og håndhævelsesforanstaltninger. STECF bemærkede, at der i den fælles henstilling var taget hensyn til tidligere henstillinger fra STECF, og konkluderede, at disse kontrol- og håndhævelsesforanstaltninger forventes at være dækkende og tilstrækkelige til at sikre en korrekt håndhævelse af de foranstaltninger, der er foreslået for forvaltningsområderne. Nogle af de foreslåede kontrolforanstaltninger udgør imidlertid allerede en retlig forpligtelse og er derfor ikke inkluderet i denne delegerede forordning.

(13)

Lokalitetens bevaringsstatus vurderes stadig som ugunstig, og ifølge de data, som medlemsstaterne har indsendt, har fiskeriaktiviteterne fordrejet artssammensætningen i retning af mindre arter og arter med kort levetid.

(14)

Kommissionen mener derfor, at de foranstaltninger, der foreslås i den fælles henstilling, vil bidrage til at minimere fiskeriets negative indvirkning i EU-farvandene i Natura 2000-lokaliteten Doggerbanke.

(15)

Ved artikel 3, stk. 3, litra d), i delegeret forordning (EU) 2017/118 fastsættes en undtagelse fra det fiskeriforbud, der gælder for områderne med fiskeribegrænsning i Kattegat, dvs. Stora Middelgrund och Röde bank (SE0510186), Fladen (SE0510127), Lilla Middelgrund (SE0510126) og Morups bank (SE0510187), for garn og toggergarn på den betingelse, at fiskerfartøjerne deltager i et nationalt overvågnings- og evalueringsprogram, der gennemføres af eller på vegne af de nationale myndigheder for at evaluere bifangsten af marsvin og havfugle ved hjælp af elektronisk fjernovervågning, herunder anvendelse af kameraovervågning om bord (CCTV) og positionsdata. I henhold til artikel 3, stk. 3, litra d), skal Sverige desuden foretage en årlig gennemgang af dataene om utilsigtede fangster af marsvin og havfugle med henblik på en endelig evaluering senest den 31. december 2024.

(16)

Nævnte undtagelse blev fastsat, efter at STECF's havde vurderet den på plenarmødet den 22.-26. marts 2021 (7). Selv om STECF satte spørgsmålstegn ved, om undtagelsen var hensigtsmæssig, gjorde den opmærksom på muligheden for at tage den op til fornyet overvejelse, når den har været anvendt i tre år. Undtagelsen indgik i en mere omfattende fælles henstilling, der blev forelagt i 2021, og som indeholdt flere foranstaltninger, hvorom STECF havde konkluderet, at de samlet set udgjorde et positivt skridt i retning af at minimere fiskeriets negative indvirkning på de pågældende levesteder.

(17)

Den 11. juli 2024 forelagde Nordsømedlemsstaterne med Sverige som initiativtagende medlemsstat Kommissionen en fælles henstilling med forslag om at fjerne denne undtagelse, da der ikke har fundet noget fiskeri sted i henhold til overvågningsprogrammet, og fordi der foreligger nye data, der viser, at status for Bælthavspopulationen er dårlig.

(18)

Kommissionen mener, at det af de grunde, der er anført i betragtning (17) ovenfor, er relevant at lade undtagelsen for garn og toggergarn udgå.

(19)

Delegeret forordning (EU) 2017/118 bør derfor ændres.

(20)

Denne delegerede forordning berører ikke behovet for yderligere bevarelsesforanstaltninger med henblik på overholdelse af de relevante bestemmelser i fugledirektivet, habitatdirektivet eller havstrategirammedirektivet eller Kommissionens holdning med hensyn til de berørte medlemsstaters overholdelse af deres forpligtelser i henhold til den relevante EU-miljølovgivning —

(1)

I artikel 3 foretages følgende ændringer:

(2)

I artikel 4 foretages følgende ændringer:

(3)

Artikel 5, stk. 2, litra c), affattes således:

(4)

Artikel 6 affattes således:

(5)

Bilag I ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.