|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2025/2156 |
27.10.2025 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2025/2156
af 24. oktober 2025
om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2025/897 om godkendelse af opførelse af havne på listen i overensstemmelse med kapitel II i gennemførelsesforordning (EU) 2024/1474
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en kontrolordning for Unionen med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 (1), særlig artikel 14, stk. 6, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/897 (2) godkendtes den foreløbige liste over havne, der opfylder betingelserne for anvendelse af undtagelsen fra tolerancemargenerne i forbindelse med skøn over fangster for usorterede landinger eller omladninger af fiskeri efter små pelagiske arter, industrifiskeri og snurpenotfiskeri efter tropisk tun. |
|
(2) |
I overensstemmelse med artikel 6 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/1474 (3) indgav Spanien en ansøgning til Kommissionen om at opføre to havne, der ligger på landets territorium, nemlig havnene Santa Eugenia de Ribeira og La Puebla del Caramiñal, på listen over havne, der er godkendt ved gennemførelsesforordning (EU) 2025/897. |
|
(3) |
På grundlag af de oplysninger og den dokumentation, som Spanien har indgivet i sin ansøgning, og efter en vurdering foretaget af Kommissionen, jf. artikel 7, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2024/1474, fandt Kommissionen, at betingelserne i kapitel II i nævnte gennemførelsesforordning for hver havn, der foreslås opført på listen, er opfyldt. |
|
(4) |
Ifølge de oplysninger, der er indgivet af Spanien, opfylder havnene i Santa Eugenia de Ribeira and La Puebla del Caramiñal betingelserne i artikel 2 og 3 i gennemførelsesforordning (EU) 2024/1474 for opførelse af havne i Unionen på listen. Havnene er navnlig udstyret med brovægte, og der er indført systemer med udstyr til at sikre nøjagtig vejning af alle fangster, der er omfattet af artikel 14, stk. 4, litra a), i forordning (EF) nr. 1224/2009, i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2024/1474. |
|
(5) |
Selv om havnene ikke er udstyret med et elektronisk fjernovervågningssystem med lukket fjernsyn (CCTV) som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a), i gennemførelsesforordning (EU) 2024/1474, er der indført procedurer, der gør det muligt for de kompetente myndigheder at overvåge nøjagtigheden af vejningsprocessen for hver landing og omladning af fangster, der er omfattet af artikel 14, stk. 4, litra a), i forordning (EF) nr. 1224/2009, hvilket giver et niveau af nøjagtighed og pålidelighed svarende til et elektronisk fjernovervågningssystem. |
|
(6) |
På grundlag af de forelagte oplysninger bør de havne, som Spanien foreslår opført på listen, derfor godkendes og opføres på den liste over havne, der er omhandlet i artikel 14, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1224/2009. |
|
(7) |
Gennemførelsesforordning (EU) 2025/897 bør derfor ændres — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2025/897 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 24. oktober 2025.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1., ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2009/1224/oj.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/897 af 15. maj 2025 om godkendelse af opførelse af havne på listen i overensstemmelse med kapitel II i gennemførelsesforordning (EU) 2024/1474 (EUT L, 2025/897, 16.5.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/897/oj).
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/1474 af 24. maj 2024 om regler for anvendelsen af artikel 14, stk. 4, litra a), i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 for så vidt angår undtagelse fra tolerancemargenen for skøn over fangster, der landes usorteret, og omladninger fra fiskeri efter små pelagiske arter, industrielt fiskeri og snurpenotfiskeri efter tropisk tun (EUT L, 2024/1474, 27.5.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/1474/oj).
BILAG
I bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2025/897 føjes følgende til listen over godkendte havne i henhold til kapitel II i gennemførelsesforordning (EU) 2024/1474:
|
»Navnet på den havn, der er opført på listen |
Beliggenhed |
EU/Tredjeland |
Ansøgende medlemsstat |
|
Santa Eugenia de Ribeira (ESSNI) |
Spanien |
Unionen |
Spanien |
|
La Puebla del Caramiñal (ESLPC) |
Spanien |
Unionen |
Spanien« |
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/2156/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)