|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2025/2155 |
24.10.2025 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2025/2155
af 23. oktober 2025
om fastsættelse i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/573 af de nærmere ordninger vedrørende overensstemmelseserklæringen og den kontrol, der forestås af en uafhængig revisor, og om ophævelse af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/879
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/573 af 7. februar 2024 om fluorholdige drivhusgasser, om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 517/2014 (1), særlig artikel 19, stk. 4, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved artikel 19, stk. 1, i forordning (EU) 2024/573 tillades markedsføring af køle- og luftkonditioneringsanlæg eller -udstyr, varmepumper og dosisinhalatorer, der på forhånd er påfyldt hydrofluorcarboner, hvis der i kvotesystemet i forordningens kapitel IV er taget hensyn til de hydrofluorcarboner, som er påfyldt produkterne, anlæggene eller udstyret. Ved markedsføring af produkter, anlæg eller udstyr, der på forhånd er påfyldt, skal producenterne og importørerne, jf. artikel 19, stk. 2, i forordning (EU) 2024/573, dokumentere overholdelsen af dette krav og udarbejde en overensstemmelseserklæring i denne henseende. |
|
(2) |
Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/879 (2) er der fastsat nærmere ordninger vedrørende overensstemmelseserklæringen ved markedsføring af køle-, luftkonditionerings- og varmepumpeanlæg eller -udstyr, som på forhånd er påfyldt hydrofluorcarboner, og kontrollen deraf, som forestås af en uafhængig revisor |
|
(3) |
Ved udarbejdelsen af overensstemmelseserklæringerne og dokumentationen er det nødvendigt at tage hensyn til de forskellige muligheder, der afspejler producenters og importørers forskellige måder at sikre overholdelse af kravene på. |
|
(4) |
Ved forordning (EU) 2024/573 blev dosisinhalatorer omfattet af anvendelsesområdet for produkter og anlæg eller udstyr, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 19. Det er derfor nødvendigt at medtage denne nye produkttype i anvendelsesområdet for gennemførelsesforordning (EU) 2016/879. Desuden er det nødvendigt at indføre en række ændringer for at sikre overensstemmelse med forordning (EU) 2024/573. |
|
(5) |
Med henblik på at påvise, at kvotesystemet i kapitel IV i forordning (EU) 2024/573 overholdes, er der behov for forskellige typer dokumenter fra importører og producenter, der afspejler de forskellige typer aktiviteter, som disse virksomheder udfører. Det er derfor nødvendigt at opstille en liste over dokumenter, som importører og producenter bør opbevare. |
|
(6) |
Med henblik på at opstille retningslinjer for tredjepartskontrollen af den overensstemmelseserklæring og bagvedliggende dokumentation, som kræves i henhold til artikel 19, stk. 2, i forordning (EU) 2024/573, bør omfanget af den kontrol, som forestås af en uafhængig revisor, fastlægges i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 26, stk. 7. |
|
(7) |
For at give importører og producenter tilstrækkelig tid til at overholde de nye regler fastsættes det i nærværende forordning, at de overensstemmelseserklæringer, der er fastsat i henhold til gennemførelsesforordning (EU) 2016/879, forbliver gyldige indtil den 31. december 2025. |
|
(8) |
I betragtning af de mange ændringer, der skal foretages, bør gennemførelsesforordning (EU) 2016/879 af klarhedshensyn ophæves og erstattes. Henvisninger til nævnte gennemførelsesforordning bør derfor betragtes som henvisninger til nærværende forordning. |
|
(9) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Fluorholdige Drivhusgasser, der er nedsat ved artikel 34, stk. 1, i forordning (EU) 2024/573 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Overensstemmelseserklæring
1. Importører og producenter af køle- og luftkonditioneringsanlæg eller -udstyr, varmepumper og dosisinhalatorer, der på forhånd er påfyldt hydrofluorcarboner (»produkter, anlæg eller udstyr«), udarbejder den overensstemmelseserklæring, der er omhandlet i artikel 19 i forordning (EU) 2024/573, ved hjælp af modellen i bilag I til nærværende forordning. Overensstemmelseserklæringen skal underskrives af en retlig repræsentant for producenten eller importøren af produkterne, anlæggene eller udstyret.
2. En overensstemmelseserklæring må kun henvise til en tilladelse eller delegering af beføjelser, hvis en sådan tilladelse eller delegering er udstedt i overensstemmelse med henholdsvis artikel 21, stk. 2 og 3, i forordning (EU) 2024/573.
Artikel 2
Dokumentation
1. Ved enhver markedsføring i Unionen opbevarer producenter af de produkter, de anlæg eller det udstyr, der på forhånd er påfyldt hydrofluorcarboner, følgende dokumentation, der er omhandlet i artikel 19 i forordning (EU) 2024/573:
|
a) |
overensstemmelseserklæringen |
|
b) |
en liste over produkterne, anlæggene eller udstyret, type hydrofluorcarboner og mængde i kg af hydrofluorcarboner pr. type i produkterne, anlæggene eller udstyret |
|
c) |
hvis hydrofluorcarbonerne er blevet leveret til producenten: følgesedlen eller fakturaen for de relevante hydrofluorcarboner, der er blevet markedsført i Unionen |
|
d) |
hvis hydrofluorcarbonerne i produkterne, anlæggene eller udstyret importeres og bringes i fri omsætning i Unionen af producenten forud for påfyldningen: de relevante tolddokumenter, som viser, at mængden af hydrofluorcarboner i produkterne, anlæggene eller udstyret er overgået til fri omsætning i Unionen |
|
e) |
hvis hydrofluorcarbonerne i produkterne, anlæggene eller udstyret er blevet importeret af producenten, men ikke er overgået til fri omsætning i Unionen forud for påfyldningen: et bevis på overholdelsen af de relevante toldprocedurer med hensyn til overgangen til fri omsætning af de pågældende mængder af hydrofluorcarboner, når det pågældende produkt, anlæg eller udstyr markedsføres |
|
f) |
hvis hydrofluorcarbonerne i produktet, anlægget eller udstyret produceres af producenten af produktet, anlægget eller udstyret og på forhånd påfyldes produktet, anlægget eller udstyret i Unionen: et dokument, der viser mængden af hydrofluorcarboner i produktet, anlægget eller udstyret. |
Den i litra b) omhandlede liste er ikke påkrævet, hvis producenten kan bevise, at hydrofluorcarbonerne i produkterne, anlæggene eller udstyret er blevet markedsført forud for påfyldningen.
2. Importører af produkter, anlæg eller udstyr, der på forhånd er påfyldt hydrofluorcarboner, opbevarer følgende dokumentation, der er omhandlet i artikel 19 i forordning (EU) 2024/573, for alle produkter, alle anlæg og alt udstyr, der er omfattet af en toldangivelse om overgang til fri omsætning i Unionen:
|
a) |
overensstemmelseserklæringen |
|
b) |
en liste over de produkter, de anlæg eller det udstyr, der overgår til fri omsætning, med følgende oplysninger:
|
|
c) |
toldangivelsen vedrørende produkternes, anlæggenes eller udstyrets overgang til fri omsætning i Unionen |
|
d) |
hvis hydrofluorcarbonerne i det produkt, anlæg eller udstyr, der på forhånd er påfyldt hydrofluorcarboner, allerede er blevet markedsført i Unionen og derefter eksporteret og påfyldt produktet, anlægget eller udstyret uden for Unionen: en følgeseddel eller faktura samt en erklæring fra den virksomhed, som har markedsført hydrofluorcarbonerne, hvoraf det fremgår, at den pågældende mængde af hydrofluorcarboner er blevet eller vil blive indberettet som markedsført i Unionen, og at den hverken er blevet eller vil blive indberettet som direkte levering til eksport som omhandlet i artikel 16, stk. 2, litra c), i forordning (EU) 2024/573 i henhold til samme forordnings artikel 26 |
|
e) |
hvis både de produkter, de anlæg eller det udstyr, der på forhånd er påfyldt, og hydrofluorcarbonerne i produkterne, anlæggene eller udstyret er blevet markedsført i Unionen af virksomheden, efterfølgende eksporteret uden for Unionen og derefter genimporteret til Unionen uden nogen tilføjelse af hydrofluorcarboner: en følgeseddel eller faktura samt en erklæring fra den virksomhed, som har markedsført hydrofluorcarbonerne, hvoraf det fremgår, at den pågældende mængde af hydrofluorcarboner er blevet eller vil blive indberettet som markedsført i Unionen, og at den hverken er blevet eller vil blive indberettet som direkte levering til eksport som omhandlet i artikel 16, stk. 2, litra c), i forordning (EU) 2024/573 i henhold til samme forordnings artikel 26. |
Artikel 3
Kontrol
1. Den uafhængige revisor, der er omhandlet i artikel 19, stk. 3, i forordning (EU) 2024/573, kontrollerer rigtigheden af den indberetning, som en virksomhed har foretaget i henhold til artikel 26, stk. 4, i forordning (EU) 2024/573, og verificerer følgende dokumentation og overensstemmelseserklæringer fra importøren af produkterne, anlæggene eller udstyret:
|
a) |
overensstemmelseserklæringernes og de tilhørende dokumenters overensstemmelse med de indberetninger, der er foretaget i henhold til artikel 26, stk. 4, i forordning (EU) 2024/573 |
|
b) |
nøjagtigheden og fuldstændigheden af de oplysninger, som findes i overensstemmelseserklæringerne og de tilhørende dokumenter, på grundlag af virksomhedens journaler over de relevante forretningstransaktioner |
|
c) |
hvis en importør af produkter, anlæg eller udstyr henviser til en tilladelse eller delegering, der er udstedt i overensstemmelse med henholdsvis artikel 21, stk. 2 og 3, i forordning (EU) 2024/573: rådigheden over tilstrækkelige tilladelser eller delegeringer ved at sammenligne oplysninger i den F-gas-portal, der er omhandlet i artikel 20 i forordning (EU) 2024/573, med dokumentationen for markedsføringen af produkter, anlæg eller udstyr |
|
d) |
hvis hydrofluorcarbonerne i produkterne, anlæggene eller udstyret er blevet markedsført i Unionen og siden eksporteret og påfyldt produktet, anlægget eller udstyret uden for Unionen: eksistensen af den i artikel 2, stk. 2, litra d), omhandlede erklæring fra den virksomhed, som markedsfører hydrofluorcarbonerne, omfattende de relevante mængder |
|
e) |
hvis både de produkter, de anlæg eller det udstyr, der på forhånd er påfyldt, og hydrofluorcarbonerne i produkterne, anlæggene eller udstyret er blevet markedsført i Unionen, efterfølgende eksporteret og derefter genimporteret til Unionen: eksistensen af den i artikel 2, stk. 2, litra e), omhandlede erklæring fra den virksomhed, som markedsfører hydrofluorcarbonerne, omfattende de relevante mængder. |
2. Den uafhængige revisor udsteder et verifikationsdokument med resultaterne af kontrollen i overensstemmelse med stk. 1. Det skal indeholde en erklæring om præcisionsniveauet i den relevante dokumentation og de relevante overensstemmelseserklæringer samt om rigtigheden af den indberetning, som en virksomhed har foretaget i henhold til artikel 26, stk. 4, i forordning (EU) 2024/573.
Den uafhængige revisor indsender verifikationsdokumentet til Kommissionen via F-gas-portalen.
Artikel 4
Ophævelse
Gennemførelsesforordning (EU) 2016/879 ophæves. Henvisninger til den ophævede gennemførelsesforordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag II.
Artikel 5
Overgangsbestemmelse
De overensstemmelseserklæringer, der er fastsat i henhold til gennemførelsesforordning (EU) 2016/879 i den udgave, der var gældende dagen før nærværende forordnings ikrafttræden, forbliver gyldige indtil den 31. december 2025.
Artikel 6
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. oktober 2025.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L, 2024/573, 20.2.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/573/oj.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/879 af 2. juni 2016 om fastsættelse i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 af nærmere ordninger vedrørende overensstemmelseserklæringen ved markedsføring af køle-, luftkonditionerings- og varmepumpeanlæg eller -udstyr, som er påfyldt med hydrofluorcarboner, og kontrollen deraf, som forestås af en uafhængig revisor (EUT L 146 af 3.6.2016, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2016/879/oj).
BILAG I
Overensstemmelseserklæring i overensstemmelse med artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/573
Vi, [indsæt virksomhedsnavn, momsregistreringsnummer og — for importører af produkter, anlæg eller udstyr — registrerings-ID'et i F-gas-portalen], erklærer på eget ansvar, at der ved markedsføringen af produkter, anlæg eller udstyr, der på forhånd er påfyldt hydrofluorcarboner, og som vi importerer til eller producerer i Unionen, er taget hensyn til hydrofluorcarbonerne i det pågældende produkt, anlæg eller udstyr i det kvotesystem, der er omhandlet i kapitel IV i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/573 om fluorholdige drivhusgasser, idet:
[Sæt kryds, hvor det er relevant: dækning af kvoteordningen er opnået ved valg af en eller flere af mulighederne nedenfor]
|
☐ A. |
vi er i besiddelse af tilladelser eller delegerede beføjelser til anvendelse af kvoterne. Sådanne tilladelser eller delegerede beføjelser er modtaget i overensstemmelse med henholdsvis artikel 21, stk. 2 og 3, i forordning (EU) 2024/573, efter at de er blevet registreret i F-gas-portalen, jf. samme forordnings artikel 20, og dækker hele mængden af hydrofluorcarboner i det produkt, anlæg eller udstyr, som skal overgå til fri omsætning. |
|
☐ B. |
[kun for importører af produkter, anlæg eller udstyr] hydrofluorcarbonerne i produktet, anlægget eller udstyret er blevet markedsført i Unionen og derefter eksporteret og påfyldt produktet, anlægget eller udstyret uden for Unionen, og virksomheden, der har markedsført hydrofluorcarbonerne i Unionen, har udfærdiget en erklæring om, at den pågældende mængde af hydrofluorcarboner er blevet eller vil blive indberettet som markedsført i Unionen, og at den hverken er blevet eller vil blive indberettet som direkte levering til eksport som omhandlet i artikel 16, stk. 2, litra c), i forordning (EU) 2024/573 i henhold til artikel 26 i forordning (EU) 2024/573. |
|
☐ C. |
[for produkter, anlæg eller udstyr fremstillet i Unionen] de hydrofluorcarboner, som produktet, anlægget eller udstyret er blevet påfyldt, er blevet markedsført af en producent eller importør af hydrofluorcarboner i overensstemmelse med artikel 16, stk. 1, i forordning (EU) 2024/573, eller [for produkter, anlæg eller udstyr, der importeres til Unionen] produktet, anlægget eller udstyret og de deri indeholdte hydrofluorcarboner tidligere er blevet markedsført i Unionen, og produktet, anlægget eller udstyret er blevet eksporteret sammen med hydrofluorcarbonerne i produkterne, anlæggene eller udstyret. |
[den retlige repræsentants navn og stilling]
[den retlige repræsentants underskrift]
[dato]
BILAG II
Sammenligningstabel
|
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/879 |
Nærværende forordning |
|
Artikel 1, stk. 1 |
Artikel 1, stk. 1 |
|
Artikel 1, stk. 2 |
— |
|
Artikel 1, stk. 3 |
Artikel 1, stk. 2 |
|
Artikel 2, stk. 1 |
Artikel 2, stk. 1 |
|
Artikel 2, stk. 2, litra a)-d) |
Artikel 2, stk. 2, litra a)-d) |
|
— |
Artikel 2, stk. 2, litra e) |
|
Artikel 3, stk. 1, litra a)-d) |
Artikel 3, stk. 1, litra a)-d) |
|
— |
Artikel 3, stk. 1, litra e) |
|
Artikel 3, stk. 2 |
Artikel 3, stk. 2 |
|
— |
Artikel 3, stk. 2, andet afsnit |
|
Artikel 4 |
— |
|
— |
Artikel 4 |
|
Artikel 5 |
Artikel 5 |
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/2155/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)