(1)

Den 23. august 2024 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af bæltesko af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»det pågældende land« eller »Kina«) på grundlag af artikel 5 i grundforordningen. Den offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (2) (»indledningsmeddelelsen«).

(2)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 12. juli 2024 af Duferco Travi e Profilati S.p.A. (»Duferco« eller »klageren«). Klagen blev indgivet på vegne af EU-erhvervsgrenen for bæltesko af stål, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 4. Klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(3)

Kommissionen gjorde importen af bæltesko af stål med oprindelse i Kina til genstand for registrering ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/2721 af 24. oktober 2024 (3) (»forordningen om registrering«).

(4)

Den 25. marts 2025 gav Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 19a parterne et sammendrag vedrørende den foreslåede told og nærmere oplysninger om beregningen af dumpingmargenerne og de margener, der er tilstrækkelige til at afhjælpe den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen (»forhåndsfremlæggelse«). Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til nøjagtigheden af beregningerne inden for tre arbejdsdage. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger til nøjagtigheden af beregningerne. To interesserede parter, Liebherr-Werk Ehingen GmbH (»Liebherr«), importør af stålsko, og Italtractor ITM S.p.A. (»Italtractor«), en producent i Unionen og importør af bæltesko af stål, fremsatte bemærkninger til andre forhold end beregningernes nøjagtighed. Disse bemærkninger vedrørte undersøgelsens varedækning og behandles nærmere i betragtning 26 og efterfølgende.

(5)

Den 22. april 2025 indførte Kommissionen ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/780 af 16. april 2025 (4) en midlertidig antidumpingtold på importen af bæltesko af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»forordningen om midlertidig told«).

(6)

Efter fremlæggelsen af de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for indførelsen af en midlertidig antidumpingtold (»den foreløbige fremlæggelse af oplysninger«), indgav importørerne Liebherr, Linser Industrie Service GmbH (»Linser«) og Italtractor samt eksportørerne AsiaTrak (Tianjin) Ltd. og Caterpillar Undercarriage (Xuzhou) Co. Ltd., som begge er en del af Caterpillar-koncernen, USCO SpA (»USCO«), en importør af bæltesko af stål, og Astrak-koncernen bestående af fem importører i Unionen (»Astrak«) skriftlige indlæg for at tilkendegive deres synspunkter vedrørende de foreløbige konklusioner inden for den frist, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, i forordningen om midlertidig told. Importøren af bæltesko af stål nævnt i betragtning 7, Verhoeven Grondverzetmachines B.V. (»Verhoeven«) fremsatte også bemærkninger.

(7)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger gjorde Verhoeven indsigelse mod, at Duferco i klagen identificerede sig som den eneste repræsentant for EU-erhvervsgrenen, og bemærkede, at Verhoeven har været involveret i importen af bæltesko af stål i mange år, men ikke var blevet kontaktet af klageren forud for indgivelsen af klagen.

(8)

EU-erhvervsgrenen skal, jf. grundforordningens artikel 4, fortolkes således, at den omfatter samtlige EU-producenter af samme vare eller en væsentlig del heraf. Importørerne er derfor ikke en del af EU-erhvervsgrenen. Desuden er den klagende EU-erhvervsgren ikke forpligtet til at underrette nogen af de interesserede parter om eksistensen af en sådan klage, som gøres tilgængelig for alle interesserede parter på dagen for indledningen af undersøgelsen.

(9)

De parter, der anmodede herom, fik mulighed for at blive hørt. Der blev afholdt høringer med to importører af bæltesko af stål, Liebherr og Verhoeven.

(10)

Kommissionen fortsatte bestræbelserne på at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at nå frem til en endelig konklusion. Kommissionen tog hensyn til de bemærkninger, som interesserede parter havde fremsat, og ændrede om nødvendigt sine foreløbige konklusioner for at nå frem til sine endelig konklusioner.

(11)

Kommissionen orienterede samtlige interesserede parter om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der ligger til grund for hensigten om at indføre en endelig antidumpingtold på importen af bæltesko af stål med oprindelse i Kina (»den endelige fremlæggelse af oplysninger«). Samtlige parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger.

(12)

Der blev modtaget bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger den 25. juli 2025.

(13)

De parter, som anmodede herom, fik også mulighed for at blive hørt. Der blev afholdt en høring med importøren Astrak.

(14)

Efter den foreløbige fremlæggelse hævdede Verhoeven, en ikke forretningsmæssigt forbundet importør, at dens kinesiske leverandør af bæltesko af stål ikke var blevet kontaktet af Kommissionen for at deltage i undersøgelsen, selv om den var villig til at samarbejde. Verhoeven hævdede desuden, at denne producent havde indsendt dokumentation, men aldrig formelt var blevet involveret som interesseret part i den aktive undersøgelsesfase. Omvendt blev tre andre parter ifølge Verhoeven kontaktet, men disse viste sig ikke at være samarbejdsvillige.

(15)

Kommissionen bemærkede, at Verhoeven ikke identificerede nogen af disse virksomheder, der blev henvist til, og at Kommissionen derfor ikke var i stand til at vurdere disse påstande. Kommissionen bemærkede, at den underrettede alle kendte eksporterende producenter om indledningen af en ny undersøgelse på grundlag af de oplysninger, som klageren havde fremlagt. Før indledningen anmodede Kommissionen også Folkerepublikken Kinas regering (»GOC«) om at fremlægge oplysninger om eventuelle yderligere producenter af bæltesko af stål i Kina. GOC fremlagde imidlertid ikke oplysninger om yderligere producenter. I indledningsmeddelelsen blev alle interesserede parter opfordret til at samarbejde og give Kommissionen de oplysninger, der var nødvendige for undersøgelsen. Alle kinesiske eksporterende producenter af bæltesko af stål, der gav sig til kende efter offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen, blev accepteret som interesserede parter. Oplysningerne fra de eksporterende producenter i stikprøvefasen blev taget behørigt i betragtning og dannede grundlag for udtagelsen af stikprøven af eksporterende producenter. Ingen af de eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, anmodede om individuel undersøgelse. Denne påstand blev derfor afvist.

(16)

Astrak hævdede, at de ikke var nævnt i klagen som kendt importør/bruger og ikke var blevet underrettet om indledningen af undersøgelsen og derfor ikke havde haft mulighed for at samarbejde fra begyndelsen af undersøgelsen.

(17)

Som nævnt i betragtning 4 i forordningen om midlertidig told opfordrede Kommissionen alle interesserede parter til at kontakte den for at deltage i undersøgelsen. I denne forbindelse er det uden betydning, om virksomheden var nævnt i klagen eller ej, og denne påstand blev derfor afvist.

(18)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger til stikprøveudtagningen af EU-producenter, ikke forretningsmæssigt forbundne importører og eksporterende producenter efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 6-11 i forordningen om midlertidig told.

(19)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede Caterpillar-koncernen, at de kinesiske eksporterende producenter havde praktiske vanskeligheder med at besvare spørgeskemaet, fordi de leverede bæltesko af stål til andre virksomheder i Kina, herunder Caterpillar-koncernen, som igen producerede larvebånd og fuldstændige larvebånd. Disse kinesiske eksporterende producenter var derfor ikke i stand til at give fuldstændige oplysninger om eksportpriser og -mængder. Caterpillar-koncernen baserede disse påstande på svar fra visse kinesiske eksporterende producenter på Kommissionens opfølgende spørgsmål vedrørende oplysningerne i stikprøveskemaerne (5). I disse svar meddelte de pågældende kinesiske eksporterende producenter Kommissionen, at de ikke var i stand til at fastslå, om de bæltesko af stål, der blev solgt på hjemmemarkedet, blev reeksporteret til EU-markedet.

(20)

Ingen af de kinesiske eksporterende producenter af bæltesko af stål gjorde imidlertid Kommissionen opmærksom på praktiske vanskeligheder ved at besvare spørgeskemaet som årsag til deres manglende samarbejde. Caterpillar drog slutninger ud fra forskellige oplysninger i det åbne dossier, som blev taget ud af kontekst. Kommissionen var uenig med Caterpillar-koncernen og fandt, at de påståede praktiske vanskeligheder ved at besvare spørgeskemaet var ubegrundede. Påstanden blev derfor afvist.

(21)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger i denne forbindelse, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 12-22 i forordningen om midlertidig told.

(22)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende undersøgelsesperioden (»UP«) og den betragtede periode, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 23 i forordningen om midlertidig told.

(23)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anførte Komatsu Machinery Manufacturing (Shandong) Co., Ltd. (»Komatsu«), at de ikke købte alle bæltesko af stål fra Kina, men også fra Japan, og anmodede om en præcisering af, om dette havde indflydelse på afslaget på anmodningen om individuel undersøgelse.

(24)

Kommissionen fandt, at det yderligere element ikke påvirkede konklusionen om, at anmodningen om individuel undersøgelse ikke kunne imødekommes.

(25)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger i denne forbindelse, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 24 i forordningen om midlertidig told.

(26)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger gav flere parter sig til kende og anmodede Kommissionen om at udelukke visse varetyper fra den igangværende undersøgelses anvendelsesområde.

(27)

Liebherr, en importør og bruger af en bestemt type bæltesko af støbestål, gav sig til kende og anmodede om at udelukke denne vare fra anvendelsesområdet med den begrundelse, at der er betydelige forskelle i de fysiske og tekniske egenskaber og de endelige anvendelsesformål mellem denne vare og de varer, der fremstilles af EU-erhvervsgrenen, og at det ikke konkurrerede med sidstnævnte. De blev også fremstillet ved hjælp af helt forskellige produktionsprocesser.

(28)

Denne part fremførte, at den vare, som den importerede, anvendes i gravemaskiner til minedrift og bæltekraner, der kræver specifikke bundplader (bæltesko af stål) fremstillet af støbt stål, i modsætning til de bæltesko, der produceres af den klagende EU-producent, som er fremstillet af valsede stålprofiler. Bæltesko af støbestål, der importeres af Liebherr, er specifikt designet til at modstå den høje belastning fra bæltekraner og gravemaskiner til minedrift og er derfor betydeligt større og tungere end de bæltesko af stål, der produceres af EU-erhvervsgrenen. Bæltesko af støbestål, der importeres af Liebherr, og den vare, der produceres af EU-erhvervsgrenen, ville derfor ikke være indbyrdes udskiftelige.

(29)

Klageren modsatte sig udelukkelsen af bæltesko af støbestål, for det første med den begrundelse, at anmodningen blev indgivet efter fristen for at fremsætte bemærkninger til undersøgelsens varedækning, jf. indledningsmeddelelsen, og at virksomheden ikke samarbejdede i undersøgelsen, inden den indgav sin anmodning. Under henvisning til tidligere praksis mente de, at en sådan forsinket anmodning ikke burde accepteres af Kommissionen, da dette ville give parterne mulighed for selektivt at deltage i en undersøgelse, hvilket ville underminere retfærdigheden og ligebehandlingen af de interesserede parter. Klageren hævdede også, at de fremlagte oplysninger var inkonsekvente.

(30)

Klageren gjorde endvidere gældende, at Liebherrs påstand ikke var underbygget af nogen form for objektive og verificerbare beviser. De anfægtede navnlig relevansen af en teknisk udtalelse fra TÜV SÜD Autoservice GmbH, som Liebherr havde fremlagt, og hævdede, at den ikke viste, at den vare, som Liebherr importerer, funktionelt eller kommercielt adskiller sig fra den bæltesko af stål, der produceres og sælges af den klagende EU-producent.

(31)

Med hensyn til substansen hævdede klageren, at den varetype, som Liebherr importerede, var omfattet af varedefinitionen i indledningsmeddelelsen, og at den havde de samme grundlæggende tekniske og fysiske egenskaber og grundlæggende anvendelsesformål som den undersøgte vare, dvs. at den muliggjorde bevægelse og støtte af bæltekøretøjer (dvs. strukturel støtte og fremdrift af bæltekøretøjet). Klageren hævdede, at de varer, der blev importeret af Liebherr, kun havde mindre forskelle i dimensioner og produktionsmetode, men i det væsentlige blev fremstillet inden for samme industrielle rammer (dvs. sektoren for jordarbejdsmaskiner) og derfor var funktionelt udskiftelige med den vare, der fremstilles i Unionen. Den omstændighed, at de bæltesko af stål, som Liebherr importerede, var skræddersyede, ville være irrelevant, medmindre de indførte forskelle ændrede varernes væsentlige identitet. Desuden ville det ikke være nødvendigt med en perfekt tovejssubstituerbarhed for at anse to varer for at falde ind under samme varedækning, når de deler grundlæggende tekniske egenskaber og fremstilles inden for samme industrielle ramme. Til støtte for disse argumenter henviste klageren til retspraksis (6) og en tidligere undersøgelse vedrørende importen af visse sømløse rør og rørledninger med oprindelse i Kina (7).

(32)

Klageren hævdede endvidere, at bæltesko af stål altid fremstilles og samles til brug på en bestemt jordarbejdsmaskine. Duferco forklarede også, at de konsekvent ville indsamle og opbevare alle relevante tekniske specifikationer for hver type jordarbejdsmaskine, og at de for at forblive konkurrencedygtige ville tilpasse deres produktionsproces og efterbehandling for at tilpasse de producerede bæltesko af stål. Dette vil gøre det muligt for virksomheden at producere flere tusinde forskellige konfigurationer af bæltesko af stål, der er designet til at være kompatible med stort set alle jordarbejdsmaskiner, der i øjeblikket anvendes i hele Unionen. De hævdede også, at de to andre EU-producenter ville have den teknologiske kapacitet, industrielle infrastruktur og ekspertise, der er nødvendig for at producere bæltesko af støbestål, som funktionelt ville svare til dem, for hvilke der var anmodet om udelukkelse.

(33)

Klageren hævdede endvidere, at den blotte omstændighed, at bæltesko af støbestål blev fremstillet ved hjælp af en anden produktionsproces, ikke ville være et gyldigt grundlag for at udelukke dem fra varedækningen, medmindre en sådan proces ville resultere i en væsentlig forskel i varerne, hvilket imidlertid ikke ville være tilfældet her. I denne forbindelse henviste klageren til Rettens afgørelse i Brosmann-sagen (8). Selv om klageren anerkendte, at de forskellige produktionsprocesser kan påvirke visse designmuligheder eller prisstrukturer for den fremstillede bæltesko af stål, vil disse forskelle kun være relevante, hvis de resulterer i en vare, der er funktionelt eller kommercielt adskilt. I den foreliggende sag ville de fysiske og tekniske forskelle imidlertid være af mindre betydning uden i væsentlig grad at rejse tvivl om, at de stadig var bæltesko af stål, der var designet til integration i bælter, hvilket er det afgørende kendetegn ved den undersøgte vare.

(34)

Endelig hævdede klageren, under henvisning til tidligere praksis (9), at det forhold, at EU-erhvervsgrenen ikke producerede visse varetyper, ikke er en gyldig grund til at udelukke disse varetyper fra varedækningen, da en sådan manglende produktion i sig selv kan være en konsekvens af skadevoldende dumping. Under alle omstændigheder hævdede de, at Italtractor, en af EU-producenterne, ville producere bæltesko af støbestål i Unionen.

(35)

Kommissionen fandt, at selv om anmodningen om at udelukke visse bæltesko af støbestål blev indgivet efter den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen, blev den fremsat inden forhåndsfremlæggelsen, jf. grundforordningens artikel 19a. Som anerkendt af Kommissionen i betragtning 35 i forordningen om midlertidig told, var Kommissionen, selv om den ikke var i stand til at analysere denne anmodning i tide til indførelsen af midlertidige foranstaltninger, indstillet på at undersøge denne påstand nærmere og træffe en afgørelse i undersøgelsens endelige fase. Kommissionen fandt faktisk, at der i dette specifikke tilfælde var tilstrækkelig tid til at analysere anmodningen, hvilket er i overensstemmelse med fast praksis, og klagerens påstand i denne henseende blev derfor afvist.

(36)

Hvad angår substansen, har undersøgelsen vist, at selv om de bæltesko af støbestål, der importeres af Liebherr, falder ind under den nuværende varebeskrivelse, er de fysisk og teknisk væsentligt forskellige fra den vare, der fremstilles af den klagende EU-producent, og at de anvendes til andre specifikke formål. Især giver støbeprocessen, sammenlignet med smednings-/valseprocessen, en væsentligt større designfleksibilitet, hvilket muliggør en anden spændingsfordeling og optimering. Bæltesko af støbestål har derfor mekaniske egenskaber, der ikke altid kan opnås gennem smedning, især i tilfælde hvor vægtfordeling, indvendige hulrum og komplekse spændingsbærende geometrier er afgørende. Dette er tilfældet for tunge anvendelser såsom kraner, der løfter store læs. Klagerens varer fremstilles derimod ved at skære smedede/valsede stålprofiler til i længden og har derfor en langt enklere og mere ensartet struktur. Desuden er et centralt kendetegn ved klagerens varer, at de er udstyret med riller, som de varer, der importeres af Liebherr, ikke har, da de ikke er relevante for deres specifikke anvendelser.

(37)

De varer, der fremstilles af EU-erhvervsgrenen, blev anset for at have andre centrale tekniske og fysiske egenskaber end de varer, der blev importeret af Liebherr.

(38)

Desuden viste undersøgelsen, i modsætning til hvad klageren hævdede, at denne type bæltesko af stål i øjeblikket ikke produceres og ikke kan produceres af EU-erhvervsgrenen i den nærmeste fremtid. For klagerens vedkommende vil dette kræve store investeringer, som med stor sandsynlighed ikke vil blive foretaget hverken på kort eller mellemlang sigt. Klageren hævdede heller ikke, at den ville være i stand til at producere denne type bæltesko af stål, og fremlagde heller ingen beviser i denne henseende. Som sådan var der ingen beviser i undersøgelsesdossieret for, at klageren havde til hensigt at fremstille denne type vare i den nærmeste fremtid. For så vidt angår Italtractor, en EU-producent, der ikke støttede klagen, har undersøgelsen vist, at selv om virksomheden fremstillede en eller anden type bæltesko af støbestål, konkurrerede den type, den fremstillede, ikke med varer fremstillet af de kinesiske eksporterende producenter (f.eks. den vare, der importeres af Liebherr). Som ovenfor afslørede undersøgelsesdossieret ingen oplysninger eller beviser for, at Italtractor ville være i stand til at producere denne type vare eller med sandsynlighed ville producere den i den nærmeste fremtid. Det samme var tilfældet for den tredje EU-producent, der fremlagde en erklæring, hvori det blev præciseret, at denne, i modsætning til hvad klageren hævdede, i øjeblikket ikke råder over støbeteknologi til fremstilling af bæltesko af støbestål. Virksomheden var derfor ikke i stand til at fremstille den varetype, som Liebherr importerede.

(39)

Med hensyn til argumentet om, at den blotte omstændighed, at EU-erhvervsgrenen ikke producerede denne type bæltesko af stål, i sig selv kan være en konsekvens af den skadevoldende dumping fra den kinesiske import, blev der ikke fremlagt dokumentation for. Den klagende EU-producent fremlagde f.eks. ingen beviser for, at den tidligere havde fremstillet denne type bæltesko af stål og måtte indstille produktionen på grund af dumpingimporten fra Kina. Virksomheden havde heller ikke det nødvendige maskineri eller den nødvendige produktionsproces til at begynde at producere bæltesko i støbestål i den nærmeste fremtid. Den omstændighed, at virksomheden hævdede at producere flere tusinde forskellige konfigurationer af bæltesko af stål, ændrede ikke ved, at disse bæltesko af stål er fremstillet af valsede stålprofiler i modsætning til bæltesko af støbestål, og at den ikke producerede den specifikke vare, der blev importeret fra Liebherr. Dette argument blev derfor afvist.

(40)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at bæltesko af støbestål importeret af Liebherr bør udelukkes fra den igangværende undersøgelse. Den varetype, der skal udelukkes, er bæltesko af stål med en længde på over 380 mm, en højde på over 140 mm og en vægt på over 118 kg uden riller af nogen art med en dimension på 1 mm eller mere.

(41)

Efter den endelige fremlæggelse anmodede Italtractor om udelukkelse af smedede bæltesko af stål med den begrundelse, at de ikke kan fremstilles af klageren, og på grund af deres påståede anderledes tekniske egenskaber som følge af en anden produktionsproces. Italtractor hævdede, at smedede bæltesko af stål havde en anden endelig form med buede riller i modsætning til de lineære riller, som klageren fremstiller. Italtractor hævdede endvidere, at smedede bæltesko af stål havde en højere designfleksibilitet, der muliggjorde variationer i højden langs bælteskoens længde, hvilket gav mulighed for en optimeret fordeling af stål og bøjningsmodstand. Italtractor hævdede også, at udelukkelsen af denne varetype fulgte samme logik som udelukkelsen af bæltesko af støbestål og kunne have været udledt af virksomhedens tidligere bemærkninger.

(42)

Påstanden blev imidlertid modtaget på et meget sent tidspunkt i undersøgelsen. På grundlag af beviserne i undersøgelsens sagsakter fandt Kommissionen, at smedede bæltesko af stål har samme eller lignende anvendelse som andre typer af den pågældende vare, hvilket ikke ville begrunde en udelukkelse af varen. Klageren fremstillede faktisk en række forskellige typer bæltesko af stål, der anvendes i en række jordarbejdsmaskiner. På dette sene tidspunkt i undersøgelsen kunne Kommissionen ikke fastslå, i hvilket omfang de smedede bæltesko af stål faktisk var teknisk forskellige fra dem, der blev fremstillet af klageren, på en sådan måde, at det resulterede i en anden vare, der blev anvendt til andre formål. Desuden var der også en tredje producent på EU-markedet, som ikke samarbejdede, og for hvilken Kommissionen ikke var i stand til at fastslå, om denne producerede smedede bæltesko af stål, og dermed om der var andre leverandører af smedede bæltesko af stål på EU-markedet. Selv om der ikke var nogen produktion af smedede bæltesko af stål i Unionen, er smedede bæltesko af stål klart omfattet af varedækningen i undersøgelsen, jf. betragtning 25 i forordningen om midlertidig told. Italtractor fremlagde ingen beviser for, at smedede bæltesko af stål ikke konkurrerer med bæltesko af stål fremstillet af EU-erhvervsgrenen. Smedede bæltesko af stål er derfor en varetype af bæltesko af stål med en grad af substitution med de bæltesko af stål, der produceres af EU-erhvervsgrenen, og der eksisterer derfor et konkurrenceniveau og et konkurrencepres mellem de to. Det følger heraf, at Italtractors anmodning om udelukkelse af varen ikke blot var umulig at efterprøve på dette stadium af undersøgelsen, men også var ubegrundet.

(43)

Det bemærkes endvidere, at hver anmodning om udelukkelse fra varedækningen skal vurderes individuelt og i sin egen faktuelle sammenhæng, og at konklusioner vedrørende én varetype ikke kan overføres til anmodninger om udelukkelse af andre varetyper. På dette sene stadium af undersøgelsen er Kommissionen ikke i stand til yderligere at vurdere berettigelsen af anmodningen om udelukkelse. Kommissionen bemærker, at Italtractors tidligere indlæg ikke indeholdt nogen anmodning om udelukkelse af varer. Sådanne anmodninger skal være klare og indeholde fyldestgørende oplysninger og dokumentation, der viser, at en udelukkelse er mulig og berettiget. Kommissionen kan ikke forventes at »udlede«, at generelle erklæringer mod indførelsen af foranstaltninger over for visse varetyper er anmodninger om udelukkelse af varer. Disse påstande blev derfor afvist.

(44)

Linser, en importør og bruger af bæltesko af stål, anmodede om udelukkelse af en bestemt type bæltesko af stål, som virksomheden importerede fra Kina, nemlig bæltesko af stål med bøjede ender, med den begrundelse, at bæltesko af stål fremstillet af EU-erhvervsgrenen havde visse tekniske ulemper sammenlignet med bæltesko importeret fra Kina. Denne virksomhed underbyggede ikke sin anmodning med tilstrækkelig dokumentation. Undersøgelsen kunne navnlig ikke bekræfte, at sådanne varer ikke blev eller ikke kunne fremstilles af EU-erhvervsgrenen. Denne påstand blev derfor afvist.

(45)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Linser sin anmodning om at udelukke bæltesko af stål med bøjede ender, idet de ikke kan fremstilles af EU-erhvervsgrenen.

(46)

Der blev imidlertid ikke fremlagt yderligere væsentlig dokumentation, og konklusionerne i betragtning 25-28 i forordningen om midlertidig told blev bekræftet. Påstanden blev derfor afvist.

(47)

USCO, en importør og bruger af bæltesko af stål, anmodede om udelukkelse af bæltesko af stål med gummipuder med den begrundelse, at de ikke fremstilles på EU-markedet. Virksomheden hævdede, at varen består af en stålstruktur indkapslet i gummi, mens stålet i varen udgør mindre end 15 % af dets samlede værdi.

(48)

Klageren hævdede, jf. betragtning 29 ovenfor, at denne anmodning blev indgivet efter den frist, der er angivet i indledningsmeddelelsen, og at virksomheden ikke samarbejdede under undersøgelsen, inden den indgav sin anmodning. Klageren fremførte også, at den vare, der importeres af USCO, falder ind under varedefinitionen og, på trods af mindre tekniske eller fysiske forskelle, er kommercielt udskiftelig med de varer, der fremstilles i Unionen. Som nævnt ovenfor i betragtning 31 hævdede klageren, at fuldstændig tovejssubstitution som sådan ikke er påkrævet, og at varer stadig kan være omfattet af samme varedækning. De hævdede også, at bæltesko af stål med gummipuder har de samme grundlæggende endelige anvendelsesformål og anvendelser, efter samme argumentation som anført i betragtning 31-34.

(49)

Kommissionen fandt, at USCO ikke fremlagde nogen dokumentation til støtte for sin påstand. Navnlig omfatter varebeskrivelsen udtrykkeligt bæltesko af stål med gummipuder i varedækningen for undersøgelsen. Denne påstand blev derfor afvist, og det var ikke nødvendigt at behandle klagerens argumenter i detaljer.

(50)

To kinesiske dattervirksomheder i Caterpillar-koncernen, som eksporterer larvebånd og bæltesko af stål (men ikke selv producerer bæltesko af stål), anmodede også om en undtagelse for de bæltesko af stål, som de eksporterer til Unionen (enten som enkeltstående eller indbygget i larvebånd). Caterpillar-virksomhederne hævdede, at de pågældende bæltesko af stål er skræddersyet efter deres strenge tekniske specifikationer. De hævdede desuden, at produktionen af sådanne bæltesko af stål kræver specifikt udstyr, hvilket indebærer betydelige investeringer (0,5-1,5 mio. EUR for hver vare), og som EU-erhvervsgrenen i øjeblikket ikke råder over.

(51)

Klageren gjorde indsigelse mod denne anmodning og argumenterede på samme måde som anført i betragtning 29-34 ovenfor, nemlig at de varer, der eksporteres af Caterpillar-koncernen, har de samme grundlæggende tekniske og fysiske egenskaber og de samme grundlæggende anvendelsesformål som den vare, der fremstilles i Unionen. Den blotte omstændighed, at varen fremstilles ved en anden produktionsproces eller ikke er fuldstændig substituerbart med den vare, der fremstilles i Unionen, er ikke en gyldig grund til at udelukke sådanne varetyper fra varedækningen, så længe de ikke falder ind under grundlæggende forskellige varekategorier. Den tilføjede, at skræddersyet produktion er standardpraksis i industrielle forsyningskæder og ikke automatisk indebærer, at den pågældende vare er funktionelt eller kommercielt forskelligt fra andre inden for samme varefamilie.

(52)

Kommissionen fandt, at Caterpillar-koncernen ikke underbyggede virksomhedens påstand med tilstrækkelige beviser, og den påviste ikke, at den vare, som virksomheden eksporterede, ikke er udskifteligt med den vare, der fremstilles i Unionen. Denne påstand blev derfor afvist, og der var ikke behov for at behandle den klagende EU-producents argumenter i detaljer.

(53)

Astrak hævdede, at bæltesko af stål importeret af dem primært er beregnet til eftermarkedet, mens bæltesko af stål produceret og solgt af klageren er bestemt til OEM-markedet. De ville derfor have forskellige endelige anvendelsesformål og bør ikke betragtes som samme vare. Denne virksomhed fremlagde ikke dokumentation for, at de varer, den importerede, havde væsentligt forskellige tekniske, fysiske eller kemiske egenskaber i forhold til den undersøgte vare. Virksomheden forklarede heller ikke, i hvilket omfang varerne blev anvendt til forskellige formål. Denne påstand blev derfor afvist.

(54)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger bemærkede Astrak, at den eneste EU-producent, Duferco, ikke er i stand til at fremstille alle varetyper, der vil være omfattet af tolden, herunder bøjede bæltesko, bæltesko med vinger og bæltesko med gummi.

(55)

Importøren underbyggede imidlertid ikke denne påstand yderligere, og den blev derfor afvist.

(56)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende den undersøgte vare, den pågældende vare, den samme vare og varedækningen, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 25-35 i forordningen om midlertidig told.

(57)

Der blev ikke modtaget bemærkninger til proceduren for fastsættelse af den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, og konklusionerne i betragtning 36-40 i forordningen om midlertidig told bekræftes derfor.

(58)

Der blev ikke modtaget bemærkninger til konklusionerne i betragtning 41-43 i forordningen om midlertidig told, som derfor hermed bekræftes.

(59)

Der blev ikke modtaget bemærkninger om forekomsten af væsentlige fordrejninger i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, og konklusionerne i betragtning 44-86 i forordningen om midlertidig told bekræftes derfor.

(60)

Der blev ikke modtaget bemærkninger til konklusionerne i betragtning 87-101 i forordningen om midlertidig told, som derfor hermed bekræftes.

(61)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede Caterpillar-koncernen, at de referenceværdi for gas i Tyrkiet, der blev anvendt i beregningen af den normale værdi, var for højt i forhold til gaspriserne på dens produktionsanlæg i Frankrig.

(62)

Kommissionen bemærkede indledningsvis, at denne påstand blev fremsat langt efter udløbet af fristen for bemærkninger til det enkelte notat til sagsakterne om kilderne til fastsættelse af den normale værdi, som var den 25. november 2024. Under alle omstændigheder bemærkede Kommissionen endvidere, at referenceværdien for gas var baseret på det tyrkiske statistiske institut og afspejlede gasprisen for industrielle brugere, jf. betragtning 110 i forordningen om midlertidig told. Prisen på den anvendte gas udgjorde således en rimelig og pålidelig referenceværdi for de priser, der blev betalt af en producent i Tyrkiet. Caterpillar-koncernen forklarede ikke, hvorfor eller i hvor høj grad gasreferenceværdien ville være ukorrekt, ud over at antage, at priserne var for høje sammenlignet med gaspriserne i Frankrig. Denne påstand blev derfor afvist.

(63)

Caterpillar-koncernen hævdede desuden, at de anvendte gaspriser var upålidelige og resulterede i en overvurderet normalværdi, fordi det indenlandske producentprisindeks, der blev anvendt til at opdatere priserne til undersøgelsesperioden, ikke afspejlede den faktiske udvikling i gaspriserne i Tyrkiet. For at vise udviklingen i gaspriserne i Tyrkiet fremlagde Caterpillar-koncernen en rapport fra PriceWaterhouseCoopers (»PwC«) (10).

(64)

Klageren var uenig i denne påstand og fremhævede Kommissionens mangeårige praksis med udtrykkeligt at bekræfte pålideligheden og objektiviteten af data fra det tyrkiske statistiske institut. De hævdede, at de data, der blev fremlagt af Caterpillar-koncernen, dvs. PwC-rapporten, ikke er baseret på primære data, men trækker på uspecificerede tredjepartsressourcer. PwC ville som et privat konsulentfirma ikke have samme grad af adgang til verificerede nationale datasæt, og rapporteringen ville heller ikke have samme institutionelle myndighed. Der er derfor ingen grund til at betragte resultaterne i PwC-rapporten som mere rimelige end officielle nationale statistikker fra en statslig kilde.

(65)

Som nævnt ovenfor i betragtning 51 blev Caterpillar-koncernens påstand fremsat langt efter udløbet af fristen for bemærkninger til det enkelte notat til sagsakterne om kilderne til fastsættelse af den normale værdi, som var den 25. november 2024. Under alle omstændigheder gjorde Kommissionen brug af indeksering, fordi det tyrkiske statistiske institut ophørte med at offentliggøre gaspriser i 2022, og det indenlandske producentprisindeks blev anset for at være det mest hensigtsmæssige til en sådan indeksering. Oplysningerne om gaspriser, som Caterpillar-koncernen indsendte, dækkede ikke undersøgelsesperioden og kunne derfor ikke anses for at være mere nøjagtige end dem, der fremgår af producentprisindekset. Desuden er referenceprisen på hjemmemarkedet for en af kilderne i PwC-rapporten (Energy Exchange Istanbul — EPİAŞ eller EXIST) en generel pris, der følger af et vægtet gennemsnit af priserne. Det er derfor ikke en specifik pris for en industriel operatør, i modsætning til den referenceværdi, der er indberettet af det tyrkiske statistiske institut. Denne påstand blev derfor afvist.

(66)

Caterpillar-koncernen anmodede Kommissionen om at oplyse niveauet for de indirekte produktionsomkostninger, der blev anvendt til produktionen af bæltesko af stål.

(67)

Kommissionen fandt anmodningen begrundet og stillede i det åbne dossier det niveau for indirekte produktionsomkostninger, som den baserede sig på, til rådighed.

(68)

Der blev ikke modtaget andre bemærkninger i denne forbindelse, og Kommissionen bekræftede derfor de konklusioner, der er anført i betragtning 102-119 i forordningen om midlertidig told.

(69)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anfægtede Caterpillar-koncernen fastsættelsen af eksportpriserne på grundlag af et sæt fakturaer for levering af 10 typer bæltesko af stål fra fem eksporterende producenter til brugere i Unionen i undersøgelsesperioden, som anført i klagen. Den gjorde gældende, at alle oplysninger om disse tilbud og fakturaer ikke blev stillet til rådighed for de interesserede parter, som derfor ikke var i stand til at udtale sig om repræsentativiteten af disse tilbud og/eller fakturaer eller på anden måde. Caterpillar-koncernen hævdede, at sådanne beviser under alle omstændigheder ikke burde have været anvendt, men at eksportpriserne i stedet burde have været baseret på oplysninger om importmængder af bæltesko af stål fra toldmyndighederne i to medlemsstater. I den forbindelse anmodede Caterpillar-koncernen om, at et ikkefortroligt sammendrag af de oplysninger, som toldmyndighederne havde fremlagt, skulle stilles til rådighed for de interesserede parter.

(70)

I modsætning til, hvad Caterpillar-koncernen hævdede, blev oplysninger om tilbud og/eller fakturaer fra kinesiske eksporterende producenter gjort tilgængelige i det ikkefortrolige dossier, og påstanden om, at sådanne oplysninger ikke blev fremlagt, blev derfor afvist. Hvad angår oplysningerne fra toldmyndighederne, meddelte Kommissionen Caterpillar-koncernen, at toldmyndighedernes svar af natur var fortrolige og ikke kunne sammenfattes. Besvarelserne gjorde det ikke muligt for Kommissionen at fastslå importmængder eller -priser med henblik på undersøgelsen. Påstanden om, at eksportpriserne burde have været baseret på oplysninger fra de nationale toldmyndigheder, blev derfor afvist.

(71)

Der blev ikke modtaget andre bemærkninger vedrørende fastsættelsen af eksportprisen, og Kommissionen bekræftede derfor de konklusioner, der er anført i betragtning 120 i forordningen om midlertidig told.

(72)

Der blev ikke modtaget bemærkninger til sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen, og Kommissionen bekræftede derfor de konklusioner, der er anført i betragtning 121-124 i forordningen om midlertidig told.

(73)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende beregningen af dumpingmargenen, bekræftede Kommissionen konklusionerne i betragtning 125-127 i forordningen om midlertidig told.

(74)

De endelige dumpingmargener, udtrykt i procent af varens cif-pris (omkostninger, forsikring og fragt), Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:

(75)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende definitionen af EU-erhvervsgrenen og EU-produktionen, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 128-129 i forordningen om midlertidig told.

(76)

Efter den foreløbige fremlæggelse kritiserede Caterpillar-koncernen, at fastsættelsen af EU-forbruget udelukkende var baseret på den metode og de data, som klageren havde leveret. De hævdede, at den metode, der blev anvendt til beregning af EU-forbruget, ikke var tilstrækkeligt verificeret, og at Kommissionen ikke indhentede andre parters synspunkter om de antagelser, som klageren havde fremsat. Caterpillar-koncernen anfægtede visse antagelser vedrørende andelen af gravemaskiner blandt bæltekøretøjer og udskiftningsintervallet for bæltesko af stål og fremlagde antagelser, der adskilte sig fra klagerens.

(77)

De oplysninger, på grundlag af hvilke Kommissionen fastsatte det samlede forbrug af bæltesko af stål i Unionen, var indeholdt i den ikkefortrolige version af klagen og blev gjort tilgængelige i det ikkefortrolige dossier fra dagen for indledningen af undersøgelsen. Alle parter, der registrerede sig som interesserede parter, havde adgang til dette dossier og havde mulighed for at fremsætte bemærkninger. Desuden offentliggjorde Kommissionen i forordningen om midlertidig told metoden til fastsættelse af Unionens forbrug af bæltesko af stål og opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger. Argumentet om, at Kommissionen ikke indhentede de interesserede parters synspunkter, afvises derfor.

(78)

Caterpillar-koncernen fremlagde ingen yderligere beviser vedrørende deres antagelser og påviste ikke, at de ville være mere hensigtsmæssige end dem, der blev anvendt af klageren. Denne påstand blev derfor afvist.

(79)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende EU-forbruget, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 130-133 i forordningen om midlertidig told.

(80)

Efter den foreløbige fremlæggelse anmodede Caterpillar-koncernen, som allerede nævnt i betragtning 69, Kommissionen om at fremlægge et ikkefortroligt sammendrag af de oplysninger, der var modtaget fra toldmyndighederne i to medlemsstater vedrørende importmængder af bæltesko af stål. Som anført i betragtning 70 var toldmyndighedernes svar af fortrolig karakter og kunne ikke sammenfattes. Besvarelserne gjorde det ikke muligt for Kommissionen at fastslå importmængderne eller importpriserne med henblik på undersøgelsen. Denne påstand blev derfor afvist.

(81)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende mængden og markedsandelen af importen fra det pågældende land, bekræftede Kommissionen samtlige konklusioner i betragtning 134-137 i forordningen om midlertidig told.

(82)

Som anført i betragtning 69 gjorde Caterpillar-koncernen efter den foreløbige fremlæggelse gældende, at Kommissionen ikke havde fremlagt de oplysninger i klagen, på grundlag af hvilke Kommissionen fastsatte importpriserne for bæltesko af stål. Disse oplysninger bestod af et sæt fakturaer og tilbud fra fem kinesiske eksporterende producenter af bæltesko af stål. Som nævnt ovenfor i betragtning 70 blev disse oplysninger medtaget i undersøgelsens ikkefortrolige dossier, og påstanden blev derfor afvist.

(83)

Endvidere hævdede Caterpillar-koncernen efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger, at importpriserne burde baseres på oplysninger modtaget fra toldmyndighederne, jf. betragtning 69 ovenfor, hvilket ville være et bedre grundlag end det sæt fakturaer, der var medtaget i klagen. Den gjorde også gældende, at sådanne oplysninger burde fremlægges i sammenfattet form for de interesserede parter.

(84)

Som anført i betragtning 70 og 80 var de oplysninger, der blev fremlagt af de pågældende toldmyndigheder, af fortrolig karakter og kunne ikke sammenfattes. Under alle omstændigheder kunne importmængden og importpriserne for bæltesko af stål ikke fastslås på grundlag af sådanne oplysninger, og oplysningerne blev derfor ikke anvendt ved fastsættelsen af importprisen.

(85)

Caterpillar-koncernens påstande i denne henseende blev derfor afvist.

(86)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger vedrørende priserne på importen fra det pågældende land og prisunderbuddet, bekræftede Kommissionen sine konklusioner som anført i betragtning 138-143 i forordningen om midlertidig told.

(87)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende EU-erhvervsgrenens økonomiske situation, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 144-177 i forordningen om midlertidig told.

(88)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6, undersøgte Kommissionen i den midlertidige fase, om dumpingimporten fra det pågældende land forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 7, undersøgte Kommissionen, om andre kendte faktorer samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade. Kommissionen sikrede sig, at eventuel skade forvoldt af andre faktorer end dumpingimporten fra det pågældende land ikke blev tilskrevet dumpingimporten. Der er tale om følgende faktorer: importen fra tredjelande og EU-erhvervsgrenens eksportresultater.

(89)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende dumpingimportens virkninger, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 179-181 i forordningen om midlertidig told.

(90)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anførte Italtractor, at faldet i salg, produktionsmængde og beskæftigelse skyldtes en global nedgang i bygge- og landbrugssektoren og kun delvist importen fra Kina (og Republikken Korea (»Korea«)).

(91)

Virksomheden fremlagde ingen beviser til støtte for sin påstand. I modsætning til virksomhedens påstand steg EU-forbruget af bæltesko af stål med 3 % i den betragtede periode, hvilket ikke tydede på et fald i efterspørgslen på EU-markedet. I løbet af denne periode steg markedsandelen af importen fra Kina med 23 %, dvs. fra 49 % i 2021 til 59 % i undersøgelsesperioden (dvs. med 10 procentpoint). Denne stigning fandt sted på bekostning af EU-erhvervsgrenen, som mistede 42 % af sin markedsandel, der dermed faldt fra 31 % i 2021 til 18 % i undersøgelsesperioden (dvs. med 13 procentpoint). Påstanden om, at skaden skyldtes et fald i efterspørgslen i EU-erhvervsgrenen, blev derfor afvist.

(92)

Som det fremgår af tabel 12 i forordningen om midlertidig told, lå importen fra Korea i den betragtede periode på et meget lavt niveau sammenlignet med importen fra Kina, og markedsandelene var forholdsvis stabile (mellem 3 % og 5 %). Den gennemsnitlige pris på import fra Korea udviste en stigende tendens (+20 % i den betragtede periode) og lå i hele den betragtede periode over EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspris på EU-markedet. Importen af koreanske bæltesko af stål forvoldte derfor ikke EU-erhvervsgrenen skade. Påstanden om, at skaden delvis skyldtes importen af bæltesko af stål fra Korea, blev derfor afvist.

(93)

Astrak hævdede, at den skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt, skyldtes et fald på OEM-markedet i Unionen snarere end dumpingimporten fra Kina. Denne påstand blev ikke understøttet af kendsgerninger fra undersøgelsen. Som det fremgår af tabel 3 og 6 i forordningen om midlertidig told, vandt importen fra Kina en betydelig markedsandel (+10 procentpoint) på bekostning af EU-erhvervsgrenen, som mistede en betydelig markedsandel (-13 procentpoint) i den betragtede periode, mens EU-forbruget (tabel 2 i forordningen om midlertidig told) steg i samme periode (+3 %). Det skal erindres, at importpriserne faldt i den betragtede periode (tabel 4 i forordningen om midlertidig told) og underbød EU-erhvervsgrenens salgspriser betydeligt med 28,8 % (betragtning 143 i forordningen om midlertidig told). Denne påstand blev derfor afvist.

(94)

Astrak hævdede også, at tabet af beskæftigelse skyldes investering i maskiner, der erstattede arbejdskraften, snarere end importen fra Kina. Dette udsagn blev ikke underbygget af noget bevis. Som fastslået i betragtning 172 i forordningen om midlertidig told var investeringerne i den betragtede periode generelt på et lavt niveau og blev hovedsagelig foretaget for at opnå effektivitetsgevinster og for at opretholde de eksisterende faciliteter. Denne påstand blev derfor afvist.

(95)

Astrak hævdede endvidere, at de kinesiske priser var i overensstemmelse med udviklingen i verdensmarkedspriserne på stål og energiomkostningerne i Kina. Lagerbeholdningerne var en konsekvens af faldet i efterspørgslen på OEM-markedet. Som ovenfor blev disse erklæringer ikke underbygget af beviser. Med hensyn til omkostninger fastslog Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen ikke var i stand til at øge sine salgspriser i takt med stigningen i sine omkostninger på grund af pristrykket fra importen fra Kina. Disse påstande blev derfor afvist.

(96)

Da der ikke blev fremsat andre påstande vedrørende årsagssammenhæng, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 182-191 i forordningen om midlertidig told.

(97)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende foranstaltningernes omfang, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 192-202 i forordningen om midlertidig told.

(98)

På baggrund af ovenstående vurdering bør den endelige antidumpingtold fastsættes som følger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2:

(99)

Efter forhåndsfremlæggelsen, den foreløbige fremlæggelse af oplysninger og offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told udtrykte flere interesserede parter ønske om at fremsætte bemærkninger vedrørende Unionens interesser. Kommissionen tog hensyn til disse påstande og giver i det følgende en nærmere vurdering heraf.

(100)

Efter forhåndsfremlæggelsen og den foreløbige fremlæggelse hævdede Italtractor, at indførelsen af foranstaltninger ville være til fordel for importen fra Korea snarere end for EU-erhvervsgrenen. Italtractor hævdede, at eftersom der ikke vil blive pålagt antidumpingtold på importen fra Korea, vil denne import kunne målrettes mod kunder i Unionen på bekostning af Italtractors eget salg af bæltesko af stål på EU-markedet. Italtractor fremlagde visse oplysninger om sin produktion samt indkøb fra klageren og sin import fra Kina. Virksomheden fremlagde også oplysninger om sit videresalg af bæltesko af stål.

(101)

Det skal indledningsvist bemærkes, at Italtractor hverken som EU-producent eller som importør af bæltesko af stål samarbejdede ved at udfylde det spørgeskema, der var rettet til disse parter. De oplysninger, der blev afgivet efter den foreløbige fremlæggelse, var meget begrænsede og kunne ikke længere efterprøves. Desuden underbyggede de afgivne oplysninger ikke de fremsatte påstande. For så vidt angår importen af bæltesko af stål fra Korea, jf. betragtning 92, forblev denne på et lavt niveau og til priser, der lå over EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspris på EU-markedet i hele den betragtede periode. Importen fra Korea forvoldte derfor ikke EU-erhvervsgrenen nogen skade i den betragtede periode.

(102)

Som anført i betragtning 205 i forordningen om midlertidig told fandt Kommissionen, at tolden ville medføre en stigning i prisniveauet for importen fra Kina og dermed lette det pristryk, som EU-erhvervsgrenen var udsat for på grund af disse importer. Påstanden om, at EU-erhvervsgrenen ikke ville drage fordel af indførelsen af foranstaltninger, blev derfor afvist.

(103)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger vedrørende EU-erhvervsgrenens interesser, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 205-208 i forordningen om midlertidig told.

(104)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremførte en importør, Verhoeven, at indførelsen af told ville føre til en prisinflation, dvs. en stigning i købsprisen for bæltesko af stål for importører med direkte konsekvenser for deres margener og endelige pris over for deres kunder i Unionen. Intet understøttede denne påstand. Verhoeven samarbejdede ikke i forbindelse med undersøgelsen ved at besvare et spørgeskema og gav sig først til kende på et meget sent tidspunkt i undersøgelsen. Virksomheden fremlagde ingen tal, der lå til grund for dens påstande, som derfor blev afvist.

(105)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger vedrørende de ikke forretningsmæssigt forbundne importørers og forhandleres interesser, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 209-212 i forordningen om midlertidig told.

(106)

Efter den foreløbige fremlæggelse hævdede Caterpillar-koncernen, at der ikke blev taget hensyn til interesserne hos producenter af dele af eller fuldstændige larvebånd i forordningen om midlertidig told. De hævdede, at konklusionerne ikke tog hensyn til de negative virkninger af indførelsen af told for disse brugere og for den industri, der fremstiller jordarbejdsmaskiner. De hævdede, at tolden ville føre til højere priser for dele af og fuldstændige larvebånd, hvilket ville have en negativ indvirkning på efterspørgslen efter disse varer i Unionen samt på tredjelandes (eksport)markeder. Indførelsen af tolden ville derfor ikke være i Unionens overordnede interesse.

(107)

Caterpillar-koncernen fremlagde ingen dokumentation til støtte for denne påstand. Ingen af producenterne af dele af eller fuldstændige larvebånd samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen ved at indsende en spørgeskemabesvarelse. Kommissionen var derfor ikke i stand til at fastslå toldens eventuelle indvirkning på videresalgsmængderne eller -priserne for dele af eller fuldstændige larvebånd i Unionen eller i tredjelande samt en eventuel indvirkning på virksomhedernes rentabilitet. Denne påstand blev derfor afvist.

(108)

Astrak hævdede, at foranstaltningerne vil føre til kraftige prisstigninger på EU-markedet, som vil påvirke brugerne uforholdsmæssigt. Denne påstand blev ikke underbygget af dokumentation og blev derfor afvist.

(109)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger vedrørende brugernes interesser, bekræftede Kommissionen sin konklusion i betragtning 213-216 i forordningen om midlertidig told.

(110)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede en af importørerne, Verhoeven, at klageren ikke ville være villig og/eller i stand til at levere alle varetyper, især dem, der skal fremstilles efter specifikke krav. Den hævdede også, at klageren tidligere havde nægtet at levere bæltesko af stål til dem. Denne part hævdede endvidere, at klagerens produktionskapacitet ikke kan dække hele efterspørgslen i Unionen, og at hvis der indføres antidumpingtold, vil udbuddet af bæltesko af stål i Unionen være begrænset, og der vil være længere leveringstider til skade for kunderne i Unionen. Denne part hævdede, at klageren i betragtning af sin begrænsede produktionskapacitet ville prioritere levering af »standardmængder« til skade for kunder i Unionen, der er afhængige af specialiserede og skræddersyede produkter. Astrak hævdede ligeledes, at klageren tidligere havde nægtet at levere til dem eller havde lange leveringstider og høje priser, og at der vil blive forsyningsknaphed på EU-markedet.

(111)

Ingen af disse påstande blev underbygget af tilstrækkelige beviser, og Kommissionen afviste derfor disse påstande. Under alle omstændigheder er formålet med antidumpingtolden ikke at lukke Unionens marked for import fra tredjelande, men at genskabe lige konkurrencevilkår. En række andre tredjelande eksporterer bæltesko af stål til Unionen, og denne eksport vil stadig kunne indføres i Unionen uden at være pålagt nogen form for antidumpingtold. Alle påstande i denne henseende blev derfor afvist.

(112)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende forsyninger på EU-markedet, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 217-219 i forordningen om midlertidig told.

(113)

Efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told hævdede Italtractor, at klageren er den eneste producent i Unionen af stålprofiler, der anvendes i produktionen af bæltesko af stål, og at indførelsen af foranstaltninger vil skabe et monopol på EU-markedet. Dette ville give klageren mulighed for at hæve sine salgspriser til skade for sine kunder i Unionen. Verhoeven og Astrak hævdede ligeledes, at klageren har et (de facto) monopol i Unionen, og at foranstaltninger sandsynligvis vil skabe en urimelig markedssituation, da de vil fjerne konkurrencen fra andre tredjelande. Astrak hævdede, at klageren misbrugte sin stilling på EU-markedet og skabte et usikkert økonomisk miljø for slutkunden, og at Kommissionen, med henvisning til tidligere retspraksis, havde pligt til at vurdere dette aspekt i henhold til grundforordningens artikel 21.

(114)

Ingen af disse påstande var underbygget af beviser. Undersøgelsen har vist, at der er to andre EU-producenter på EU-markedet, og at der var import til EU fra en række andre tredjelande såsom Tyrkiet, Korea og Indien, som tilsammen tegnede sig for en markedsandel på 23 % i undersøgelsesperioden. Påstanden om, at indførelsen af foranstaltninger ville resultere i, at klageren fik monopol i Unionen, hvilket ville føre til en urimelig markedssituation, blev derfor afvist.

(115)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Astrak og Italtractor deres påstand om, at foranstaltningerne kunne føre til dannelse af et monopol og eventuelt skabe en urimelig markedssituation.

(116)

Astrak fremlagde ikke yderligere væsentlige beviser til støtte for sin påstand, og påstandene blev derfor afvist.

(117)

Italtractor anfægtede, at dens påstand ikke var blevet underbygget af tilstrækkelige beviser, idet den fremhævede de kvantitative beviser, den havde fremlagt vedrørende bæltesko af stål fra klageren, og hævdede, at andre interesserede parter fremsatte lignende påstande.

(118)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremlagde Italtractor oplysninger om sin produktion, import og salg af bæltesko af stål samt indkøb af stålprofiler. Italtractor hævdede, at klageren er vertikalt integreret, dvs. at virksomheden fremstiller stålprofiler, der er et væsentligt input til bæltesko af stål. Italtractor bemærkede, at klageren anvender stålprofilerne i sin egen produktionsproces, men også sælger dem til tredjeparter såsom Italtractor, samtidig med at de konkurrerer, når de sælger bæltesko af stål på EU-markedet. Til støtte for sin påstand fremlagde Italtractor, efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, oplysninger om købspriser på stålprofiler og omkostningsdata for bæltesko af stål.

(119)

De oplysninger, som Italtractor fremlagde efter den foreløbige og den endelige fremlæggelse af oplysninger, understøttede ikke virksomhedens påstande og kunne ikke rokke ved Kommissionens konklusioner i betragtning 114. Den blotte omstændighed, at inputmaterialer fra forskellige leverandører har forskellige priser, og at disse priser kan stige (eller falde) afhængigt af leverandøren, understøtter ikke som sådan klagerens påstand om en potentiel monopolsituation. Med hensyn til Dufercos påståede monopolstilling med hensyn til bæltesko af stål kunne der ikke drages nogen specifikke konklusioner på grundlag af de fremlagte oplysninger om køb og import af bæltesko af stål. Desuden samarbejdede Italtractor aldrig fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen i et omfang, der ville gøre det muligt for Kommissionen at verificere de fremlagte oplysninger. Påstandene i den forbindelse blev derfor afvist.

(120)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede Verhoeven også, at foranstaltningerne ville være i strid med Unionens bredere interesser, da de ville være i strid med principperne om et åbent, retfærdigt og konkurrencepræget marked. Antidumpingforanstaltninger har imidlertid til formål at bekæmpe illoyal handelspraksis og genskabe lige konkurrencevilkår i Unionen. De er derfor ikke i modstrid med et åbent, retfærdigt og konkurrencepræget marked. Den nuværende undersøgelse har fastslået, at der finder betydelig dumping sted fra kinesisk import, som forvolder EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. Der var ingen grunde, som var i Unionens interesse, til at afstå fra at indføre foranstaltningerne. Indførelsen af foranstaltninger er derfor berettiget i henhold til grundforordningen. Undersøgelsen viste også, at EU-markedet er et åbent marked med import til Unionen fra flere andre tredjelande. Denne påstand blev derfor afvist.

(121)

Desuden hævdede samme part efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger, at klageren ville misbruge antidumpinginstrumentet til at eliminere konkurrencen og beskytte EU-markedet mod konkurrence. Af de årsager, der er fremsat i betragtning 120, blev påstanden afvist. Desuden indgav klageren en veldokumenteret klage til Kommissionen, som indeholdt tilstrækkelige umiddelbare beviser, jf. grundforordningens artikel 5, og på grundlag af hvilke Kommissionen besluttede, at det var berettiget at indlede den aktuelle undersøgelse.

(122)

Endelig hævdede Verhoeven, at klageren selv ville eksportere stålprodukter til markeder i tredjelande og dermed anvende dobbeltstandarder. Det forhold, at en EU-producent eksporterer til andre tredjelande, er imidlertid irrelevant og ikke i modstrid med at søge beskyttelse mod illoyal handelspraksis i Unionen. Eksport til andre tredjelande påvirker på ingen måde klagerens ret til at indgive en klage med anmodning om indledning af en antidumpingundersøgelse i Unionen. Denne påstand blev derfor afvist.

(123)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede Liebherr, at Kommissionen burde indrømme virksomheden en fritagelse for særligt anvendelsesformål for importen af bæltesko af støbestål fra Kina. Da Kommissionen, jf. betragtning 27-40, konkluderede, at disse varer ikke skulle være omfattet af varedækningen, var denne påstand overflødig.

(124)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger vedrørende Unionens interesser, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 220-222 i forordningen om midlertidig told.

(125)

I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng, foranstaltningernes omfang og Unionens interesser og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, bør der indføres endelige antidumpingforanstaltninger for at forhindre, at dumpingimporten af den pågældende vare forvolder EU-erhvervsgrenen yderligere skade.

(126)

På grundlag af ovenstående bør de endelige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger:

(127)

Antidumpingtoldsatsen, der er nævnt i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. Den afspejler derfor den situation, der blev konstateret i forbindelse med denne undersøgelse. Denne toldsats finder udelukkende anvendelse på importen af den pågældende vare med oprindelse i det pågældende land.

(128)

Som forklaret i betragtning 227 i forordningen om midlertidig told, bør den told, der pålægges sammensatte produkter såsom dele af larvebånd eller fuldstændige larvebånd, når de importeres til Unionen fra det pågældende land, kun afspejle værdien af bælteskoen af stål, da bæltesko af stål solgt som et sådant sammensat produkt falder ind under varedækningen. Kommissionen fastsatte midlertidigt en gennemsnitlig procentdel af værdien svarende til de bæltesko af stål, der indgår i de sammensatte produkter, til 55 % af værdien af en del af et larvebånd og 50 % af et fuldstændigt larvebånd.

(129)

En række parter hævdede, at disse procentsatser var sat for højt, og anmodede om, at de blev taget op til fornyet overvejelse. En af parterne, Caterpillar-koncernen, hævdede, at der slet ikke burde opkræves told på bæltesko af stål, der indgår i et sammensat produkt. Caterpillar-koncernen hævdede specifikt, at Kommissionen ikke kan indføre antidumpingtold på dele af larvebånd og fuldstændige larvebånd, men kun på enkeltstående bæltesko af stål, da Kommissionen ikke har undersøgt importens indvirkning på EU-producenter af dele af larvebånd og fuldstændige larvebånd, og da den ikke betragtede kinesiske producenter af dele af larvebånd og fuldstændige larvebånd som eksporterende producenter i forbindelse med undersøgelsen. Caterpillar-koncernen henviste til WTO-panelets rapport om EF – laks (Norge) (11) og Rettens dom i JSC Kirovo-Chepetsky Khimichesky Kombinat mod Rådet (12) til støtte for sine argumenter.

(130)

Klageren var uenig i Caterpillar-koncernens opfattelse af, at der ikke kan pålægges antidumpingtold på dele af larvebånd og fuldstændige larvebånd, og fremhævede, at bæltesko af stål, der er samlet i et bælte, herunder dele af larvebånd og fuldstændige larvebånd, er blevet medtaget i varedækningen. Klageren var også uenig i Caterpillar-koncernens fortolkning af Rettens dom i sagen JSC Kirovo-Chepetsky Khimichesky Kombinat mod Rådet, da denne dom vedrørte udvidelsen af varedækningen efter en interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, og derfor ikke er relevant i den foreliggende sag. Klageren bemærkede også, at tolden ikke pålægges det sammensatte produkt som helhed, men snarere den komponent, som bælteskoen af stål udgør.

(131)

Som svar på påstandene vedrørende værdien af bæltesko af stål i sammensatte produkter bemærkede klageren, at disse ikke var underbygget af nogen dokumentation og derfor burde afvises. Klageren afviste også, at niveauet for den midlertidige told var »uforholdsmæssigt«, da det var resultatet af objektive beregninger baseret på de oplysninger, der blev indsamlet under undersøgelsen. Endelig foreslog klageren, at importørerne som alternativ til de foreløbigt fastsatte procentsatser skulle angive værdien af bælteskoene af stål ved import af de sammensatte produkter og forelægge toldmyndighederne en faktura med angivelse af værdien af bælteskoene af stål ledsaget af en erklæring, der bekræfter nøjagtigheden af denne værdi. I tilfælde af manglende overholdelse bør anvendelsen af antidumpingtolden baseres på de tærskler, der er fastsat i forordningen om midlertidig told.

(132)

Kommissionen fandt, at sammensatte produkter som sådan faktisk ikke er omfattet af undersøgelsens varedækning, og at der ikke pålægges antidumpingtold på disse sammensatte produkter, men kun på de bæltesko af stål, der indgår i det sammensatte produkt og importeres til Unionen. Dette er i overensstemmelse med Kommissionens praksis i tidligere sager, hvor den pågældende vare blev importeret til Unionen som et sammensat produkt (13).

(133)

Kommissionen fandt endvidere, at henvisningerne til WTO-panelets rapport om EF – laks (Norge) og til Rettens dom i sagen JSC Kirovo-Chepetsky Khimichesky Kombinat mod Rådet ikke er relevante for den foreliggende sag. Panelrapporten EF – laks (Norge) vedrørte omfanget af den indenlandske industri (14). Kirovo-dommen vedrørte spørgsmålet om at udvide varedækningen for at imødegå omgåelse. Begge sager vedrører derfor forskellige retlige spørgsmål og var ikke relevante for spørgsmålet om, hvordan antidumpingtolden skal anvendes i den aktuelle undersøgelse. Denne påstand blev derfor afvist.

(134)

Med hensyn til andelen af værdien af bæltesko af stål af de sammensatte produkter gennemgik Kommissionen de oplysninger, der var tilgængelige efter den foreløbige fremlæggelse, og fandt det mere hensigtsmæssigt, for at sikre at antidumpingtolden kun anvendes på bæltesko af stål, at værdien af bælteskoene af stål angives i toldangivelsen vedrørende overgang til fri omsætning for import af sammensatte produkter.

(135)

For at sikre foranstaltningernes effektivitet overvejede Kommissionen imidlertid at fastsætte en tærskel, under hvilken bælteskoenes andel af den samlede værdi af et sammensat produkt ikke bør tages i betragtning ved anvendelsen af tolden. Tærsklen er fastsat til den laveste procentdel, som de interesserede parter har indberettet i forbindelse med denne undersøgelse, dvs. til 31 % af den samlede værdi af et samlet bælte.

(136)

Denne bestemmelse bør kun finde anvendelse på import af larvebånd og fuldstændige larvebånd, da bæltesko af stål, der sælges som en komponent, der er større end fuldstændige larvebånd, såsom undervogne eller komplette bæltemaskiner, falder uden for varedækningen, fordi bæltesko af stål kun udgør en relativt lille andel af den samlede værdi af disse større komponenter.

(137)

Kommissionen afviste klagerens anmodning om at anvende antidumpingtolden på grundlag af de tærskler, der er fastsat i forordningen om midlertidig told, i tilfælde af importørernes manglende overholdelse. Kommissionen fandt faktisk, at importangivelserne i den foreliggende sag giver et mere præcist grundlag for at fastsætte den told, der skal betales, mens minimumstærsklen baseret på oplysninger fra interesserede parter også imødekommer bekymringen om importørernes eventuelle manglende overholdelse.

(138)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog to virksomheder i Caterpillar-koncernen deres bemærkninger vedrørende anvendelsen af tolden på dele af larvebånd og fuldstændige larvebånd. Den eksporterende producent gjorde gældende, at Kommissionens tidligere praksis vedrørende »sammensatte produkter« ikke understøtter tilgangen i denne sag. Caterpillar-koncernen henviste til sagen om vindmølletårne af stål (15), hvor Kommissionen vurderede dumping og skade for det »sammensatte produkt« efter en detaljeret undersøgelse af produktionsomkostningerne for alle komponenterne, og hvor der blev pålagt told på produktet, uanset om det var sammensat eller ej. Caterpillar-koncernen kritiserede gentagne gange tilgangen med at pålægge told på »sammensatte produkter« uden at tage hensyn til produktionsomkostningerne for alle andre komponenter ud over den eneste toldpligtige komponent og uden at vurdere den skade, som EU-producenterne af disse sammensatte produkter har lidt. Den eksporterende producent anså denne tilgang for at være i strid med antidumpinggrundforordningen.

(139)

Med hensyn til Kirovo-dommen var Caterpillar-koncernen enig i, at dette vedrørte forlængelsen af en eksisterende antidumpingtold i en fornyet undersøgelse, men hævdede gentagne gange, at princippet stadig gælder for undersøgelsen. Caterpillar-koncernen gjorde gældende, at det princip, som Domstolen baserede sin afgørelse på, er fuldt ud relevant og finder tilsvarende anvendelse i den foreliggende sag og i forbindelse med forlængelsesundersøgelser. Caterpillar-koncernen mente også, at den foreliggende sag begik den samme fejl som beskrevet i WTO-panelets rapport om EF – Laks (Norge), idet den ikke undersøgte skaden eller fraværet heraf for den del af EU-erhvervsgrenen, der producerer dele af larvebånd og fuldstændige larvebånd.

(140)

Caterpillar-koncernen gentog sin anmodning om at udelukke dele af larvebånd og fuldstændige larvebånd fra tolden. Hvis Kommissionen alligevel vælger at anvende tolden på dele af larvebånd og fuldstændige larvebånd, anmoder eksportøren om præciseringer vedrørende anvendelsen. For det første mente eksportøren, at minimumskravet på 31 % ikke er berettiget, idet der findes mange produkter relateret til dele af larvebånd, herunder en lavere andel af bæltesko af stål. Eksportøren hævdede, at operatørerne burde kunne drage fordel af en lavere procentsats end 31 %, hvis dette svarer til den faktiske værdi af bælteskoen af stål. Caterpillar-koncernen gjorde endvidere gældende, at en udelukkelse af denne fordel ville være uforenelig med det generelle EU-retlige princip om ligebehandling, som slår fast, at sammenlignelige situationer ikke må behandles forskelligt (16). For det andet anførte Caterpillar-koncernen, at i det omfang der skal fastsættes en fast procentsats som f.eks. 31 %, bør den anvendes som et standardniveau, dvs. en procentsats, der gælder, hvis den faktiske værdi ikke oplyses, snarere end som et minimumsniveau. Den eksporterende producent udtrykte bekymring over den praktiske anvendelse, som ville kunne løses ved brug af en passende fast procentsats.

(141)

Kommissionen understregede, at den nuværende antidumpingtold kun finder anvendelse på bæltesko af stål, der indgår i sammensatte produkter, og ikke på sammensatte produkter som sådan. Kommissionen er uenig i Caterpillar-koncernens argument om, at Kommissionen i undersøgelsen vedrørende vindmølletårne af stål vurderede dumping og skade for det sammensatte produkt efter en detaljeret undersøgelse af produktionsomkostningerne for alle komponenterne, mens det i den foreliggende sag derimod foreslås at indføre en told på sammensatte produkter uden at tage hensyn til produktionsomkostningerne for alle andre komponenter end den eneste toldpligtige komponent (i dette tilfælde bæltesko af stål). Varedækningen i undersøgelsen vedrørende vindmølletårne af stål var begrænset til vindmølletårne af stål, uanset om de var sammensatte eller ej, men endnu vigtigere, også når de blev importeret som en del af en vindmølle. Med andre ord er vindmøllen et yderligere sammensat produkt, der omfatter et vindmølletårn af stål. Ved import til Unionen af en samlet vindmølle finder antidumpingtolden vedrørende vindmølletårne af stål kun anvendelse på vindmøllen for så vidt angår værdien af det vindmølletårn af stål, der indgår i vindmøllen, baseret på den værdi, der er angivet i den handelsfaktura, der fremlægges for medlemsstaternes toldmyndigheder (17). Det er desuden ukorrekt at anføre, at Kommissionen i undersøgelsen vedrørende vindmølletårne af stål vurderede dumping og skade for et samlet produkt, der omfattede vindmølletårnet af stål (dvs. vindmøllen), og at den undersøgte produktionsomkostningerne for alle komponenterne i en sådan vindmølle. Det fremgår klart af forordningen om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af vindmølletårne af stål fra Folkerepublikken Kina, at vurderingen var begrænset til selve vindmølletårnene af stål og ikke vindmøller generelt (18).

(142)

På samme måde undersøgte Kommissionen i denne undersøgelse bæltesko af stål, som yderligere kan samles til større komponenter såsom dele af larvebånd og fuldstændige larvebånd. Som følge af resultaterne af sin undersøgelse foreslår Kommissionen derfor at indføre antidumpingtold på bæltesko af stål. I det omfang sådanne bæltesko af stål indgår i et yderligere sammensat produkt, såsom dele af larvebånd og fuldstændige larvebånd, finder antidumpingtolden vedrørende bæltesko af stål anvendelse på værdien af sådanne indbyggede bæltesko af stål (og ikke på larvebåndsdelen eller det fuldstændige larvebånd). Desuden fandt Kommissionen, at ovenstående også burde imødekomme Caterpillar-koncernens påstande vedrørende forskellen mellem (fuldstændige) larvebånd og enkeltstående bæltesko af stål. Sådanne forskelle er navnlig ikke relevante i den foreliggende sag, da antidumpingtolden ikke anvendes på dele af larvebånd og fuldstændige larvebånd som helhed, men kun i forhold til værdien af de bæltesko af stål, der indgår i sådanne varer, som forklaret ovenfor. I lyset af ovenstående blev disse påstande afvist.

(143)

Med hensyn til Kirovo-dommen og WTO-panelets rapport om EF – laks bemærkede Kommissionen, at Caterpillar-koncernen ikke forklarede, hvorfor de relevante konklusioner skulle finde anvendelse i en helt anden retlig og faktuel sammenhæng. Kommissionen fastholdt sin konklusion i forordningen om midlertidig told om, at begge henvisninger er irrelevante for undersøgelsen, og påstandene blev afvist.

(144)

Kommissionen fastsatte tærsklen på baggrund af den laveste procentdel, der blev indberettet af interesserede parter, herunder Caterpillar-koncernen, som et gennemsnit. Desuden samarbejdede Caterpillar-koncernen aldrig fuldt ud i et omfang, som ville gøre det muligt for Kommissionen at kontrollere de data, den baserer sig på i sine bemærkninger. Denne procentdel blev anset for at være repræsentativ og anvendt for at sikre foranstaltningens effektivitet. Da virksomhederne ikke fremlagde yderligere væsentlige beviser, blev påstanden afvist.

(145)

I betragtning af de konstaterede dumpingmargener og niveauet for den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, bør de beløb, der er stillet som sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, der blev indført ved forordningen om midlertidig told, opkræves endeligt med et beløb op til det niveau, der er fastsat i nærværende forordning.

(146)

Som nævnt i betragtning 3 gjorde Kommissionen importen af den undersøgte vare til genstand for registrering.

(147)

I undersøgelsens endelige fase blev de oplysninger, der blev indsamlet i forbindelse med registreringen, vurderet. Kommissionen analyserede, om kriterierne vedrørende opkrævning af endelig told med tilbagevirkende kraft i henhold til grundforordningens artikel 10, stk. 4, var opfyldt.

(148)

Kommissionens analyse viste ikke nogen yderligere væsentlig stigning i importen ud over omfanget af den import, der forvoldte skade i undersøgelsesperioden, som fastsat i grundforordningens artikel 10, stk. 4, litra d). Med henblik på denne analyse sammenlignede Kommissionen de månedlige gennemsnitlige importmængder i undersøgelsesperioden med de månedlige gennemsnitlige importmængder i perioden fra måneden efter indledningen af denne undersøgelse (dvs. september 2024) til den sidste hele måned forud for indførelsen af midlertidige foranstaltninger (dvs. marts 2025). Sammenligningen viser et betydeligt fald (ca. 80 %) i den gennemsnitlige månedlige import mellem de to perioder.

(149)

Kommissionen konkluderede derfor, at betingelserne for opkrævning af told med tilbagevirkende kraft ikke var opfyldt.

(150)

Efter den foreløbige fremlæggelse anmodede Verhoeven om, at tolden ikke skulle opkræves med tilbagevirkende kraft, da det ville medføre en ekstraordinær og uoprettelig økonomisk byrde for virksomheden. I lyset af konklusionerne i ovenstående betragtning, dvs. at betingelserne for opkrævning af told med tilbagevirkende kraft ikke var opfyldt, var denne påstand overflødig.

(151)

I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 (19) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(152)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 —