|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2025/2057 |
15.10.2025 |
KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2025/2057
af 14. oktober 2025
om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Medlemsrådet under Det Internationale Olivenråd (IOC), for så vidt angår fjernelsen af kategorien almindelig jomfruolie fra bilag B til den internationale overenskomst af 2015 om olivenolie og spiseoliven
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets afgørelse (EU) 2019/848 af 17. maj 2019 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af den internationale overenskomst af 2015 om olivenolie og spiseoliven (1), særlig artikel 4, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Unionen er part i den internationale overenskomst af 2015 om olivenolie og spiseoliven (»overenskomsten«), som blev undertegnet på Unionens vegne i overensstemmelse med Rådets afgørelse (EU) 2016/1892 (2) den 18. november 2016 med forbehold af senere indgåelse. Overenskomsten trådte midlertidigt i kraft den 1. januar 2017 i overensstemmelse med artikel 31, stk. 2, og blev indgået af Unionen ved afgørelse (EU) 2019/848. |
|
(2) |
I henhold til overenskomstens artikel 7, stk. 1, vedtager Medlemsrådet under Det Internationale Olivenråd (»Medlemsrådet«) afgørelser om ændring af overenskomsten. |
|
(3) |
I henhold til overenskomstens artikel 19, stk. 2, kan Medlemsrådet foretage sådanne ændringer, som det skønner nødvendige eller hensigtsmæssige, af de betegnelser og definitioner på de olier, olier af olivenpresserester og spiseoliven, der er omhandlet i bilag B og C til denne overenskomst. |
|
(4) |
På Medlemsrådets 115. samling den 8. juni 2022 blev medlemmerne enige om at fjerne kategorien »almindelig jomfruolie« fra overenskomstens bilag B fra og med den 1. januar 2026. Unionen stemte for denne ændring i overensstemmelse med Rådets afgørelse (EU) 2022/2103 (3). |
|
(5) |
På Medlemsrådets 121. samling den 8. juli 2025 anmodede otte IOC-medlemmer om en forlængelse af fristen for fjernelsen af kategorien »almindelig jomfruolie«. |
|
(6) |
Medlemsrådet nåede til enighed om at behandle et forslag til ændring om at fjerne kategorien »almindelig jomfruolie« fra overenskomstens bilag B fra og med den 1. januar 2028, i overensstemmelse med overenskomstens artikel 19, stk. 2. |
|
(7) |
Forslaget til ændring blev forelagt Rådet i henhold til artikel 4 i afgørelse (EU) 2019/848, og der blev ikke gjort indsigelser mod ændringerne af et blokerende mindretal. |
|
(8) |
Denne afgørelse bør træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. |
|
(9) |
Medlemsrådet har besluttet at vedtage forslaget til ændring ved udveksling af korrespondance, der skal indledes inden dets efterfølgende ordinære samling i november 2025. Ændringen af overenskomstens bilag B bør godkendes på Unionens vegne — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Ændringen af bilag B om fjernelse af kategorien »almindelig jomfruolie« fra bilag B til den internationale overenskomst om olivenolie og spiseoliven pr. 1. januar 2028 skal understøttes på Unionens vegne inden for rammerne af en procedure med henblik på Medlemsrådets vedtagelse ved udveksling af korrespondance, der skal indledes inden dets efterfølgende ordinære samling i november 2025 eller på Medlemsrådets 122. samling, der afholdes i november 2025.
Udkastet til Det Internationale Olivenråds afgørelse om vedtagelse af denne ændring fremlægges som bilag til denne afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 14. oktober 2025.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 139 af 27.5.2019, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2019/848/oj.
(2) Rådets afgørelse (EU) 2016/1892 af 10. oktober 2016 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og midlertidig anvendelse af den internationale overenskomst af 2015 om olivenolie og spiseoliven (EUT L 293 af 28.10.2016, s. 2, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2016/1892/oj).
(3) Rådets afgørelse (EU) 2022/2103 af 13. oktober 2022 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Medlemsrådet under Det Internationale Olivenråd til fjernelsen af kategorien almindelig jomfruolie fra bilag B til den internationale overenskomst af 2015 om olivenolie og spiseoliven (EUT L 283 af 3.11.2022, s. 13, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2022/2103/oj).
BILAG
AFGØRELSE DEC-III.1/122-VI/2025
OM FJERNELSE AF BETEGNELSEN OG DEFINITIONEN »ALMINDELIG JOMFRUOLIE« FRA BILAG B TIL DEN INTERNATIONALE OVERENSKOMST AF 2015 OM OLIVENOLIE OG SPISEOLIVEN
MEDLEMSRÅDET UNDER DET INTERNATIONALE OLIVENRÅD HAR —
under henvisning til den internationale overenskomst af 2015 om olivenolie og spiseoliven, særlig artikel 1, »Målene for overenskomsten«, og kapitel IV, »Bestemmelser vedrørende standardisering«, særlig artikel 19, stk. 2,
under hensyntagen til behovet for at opdatere standarderne for olivenolie for at gøre international handel enklere og undgå forvirring, såvel som vigtigheden af at give IOC-medlemsstaterne en overgangsperiode for gennemførelsen af disse ændringer —
HAR TRUFFET AFGØRELSE OM
|
1. |
At fjerne betegnelsen og definitionen for »almindelig jomfruolie« fra bilag B til den internationale overenskomst af 2015 om olivenolie og spiseoliven med virkning fra den 1. januar 2028. |
|
2. |
Denne fjernelse medfører sletning af den tilsvarende kategori fra IOC's handelsnorm, og parametrene for de øvrige kategorier revideres i overensstemmelse hermed. |
|
3. |
Denne afgørelse ophæver og erstatter afgørelse DEC-III.1/116-VI/2022 om fjernelse af kategorien »almindelig jomfruolie« fra bilag B til den internationale overenskomst af 2015 om olivenolie og spiseoliven. |
Madrid (Spanien), den XX. oktober 2025.
Walid B D ABUABDALLA
Formand for Det Internationale Olivenråd
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2025/2057/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)