|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2025/1914 |
19.9.2025 |
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2025/1914
af 18. september 2025
om ændring af forordning (EU) 2021/1058 og (EU) 2021/1056 for så vidt angår særlige foranstaltninger til at adressere strategiske udfordringer i forbindelse med midtvejsgennemgangen
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 175, 177, 178 og 322,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I de seneste år har den geopolitiske dynamik været præget af dyb usikkerhed, hvilket har nødvendiggjort en grundlæggende reevaluering af Unionens strategiske autonomi og modstandsdygtighed og beskyttelsen af de demokratiske principper og retsstatsprincippet sideløbende med de udfordringer, der følger af den grønne, den sociale og den teknologiske omstilling. Disse samtidige omstillinger viser, at der er et presserende behov for at lukke innovationskløften, for at fremskynde dekarboniseringsindsatsen med henblik på at styrke den økonomiske konkurrenceevne og for at mindske den eksterne afhængighed ved at diversificere forsyningskæderne, opskalere grøn energi produceret i EU og investere i kritiske sektorer. |
|
(2) |
Som Unionens vigtigste investeringsinstrument inden for den flerårige finansielle ramme fremmer samhørighedspolitikken målrettede investeringer, der bidrager til økonomisk, social og territorial samhørighed, som fastlagt i artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), og adresserer samtidig nye udfordringer. Midtvejsgennemgangen skal desuden følge partnerskabsprincippet og princippet om flerniveaustyring for at sikre en effektiv, regional og borgercentreret gennemførelse af samhørighedspolitikken. Derfor bør enhver omfordeling i forbindelse med midtvejsgennemgangen foretages i overensstemmelse med den europæiske adfærdskodeks for partnerskab (4). |
|
(3) |
Den retlige ramme for samhørighedspolitikkens programmer indeholder bestemmelser om en midtvejsgennemgang i 2025, som giver en godt timet og enestående mulighed for at omjustere programmernes fokus til at adressere nye udfordringer og muligheder, fremskynde gennemførelsen og øge deres effektivitet med hensyn til at reagere på både gamle og nye EU-prioriteter, uden at det berører andre EU-retsakter eller den næste flerårige finansielle ramme. |
|
(4) |
I betragtning af betydningen af horisontale grundforudsætninger, der gælder for alle specifikke mål, og de kriterier, der er nødvendige for at vurdere deres opfyldelse, jf. artikel 15, stk. 1, andet afsnit, i og bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (5), for en virkningsfuld og effektiv anvendelse af den samlede EU-støtte, der ydes af EU-fonde, og behovet for at sikre den praktiske virkning af disse EU-fonde bør de beløb, der overstiger det fleksibilitetsbeløb, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 86, stk. 1, andet afsnit, og som svarer til de specifikke målsætninger, der er genstand for en negativ vurdering fra Kommissionen på grundlag af anvendelsen af disse horisontale grundforudsætninger, ikke være genstand for en programændring eller overførsel på grundlag af de nye prioriteter og fleksibilitet, der fremgår af ændringsbestemmelserne fastsat i nærværende forordning. En sådan forholdsmæssig foranstaltning udgør et nødvendigt incitament, der har til formål at sikre, at medlemsstaternes love og praksis fortsat overholder de horisontale grundforudsætninger, og at de udgifter, der dækkes af EU-fondene, opfylder Unionens målsætninger. Eftersom Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 (6) finder horisontal anvendelse, bør det samme krav gælde for de beløb, der svarer til forpligtelser, som er suspenderet ved foranstaltninger vedtaget på grundlag af nævnte forordning. Beløb inden for det fleksibilitetsbeløb, der er omhandlet i artikel 86, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) 2021/1060, og som svarer til de specifikke målsætninger, der er genstand for en negativ vurdering fra Kommissionen på grundlag af anvendelsen af de horisontale grundforudsætninger, kan gøres til genstand for en programændring eller overførsel på grundlag af nye prioriteter, forudsat at disse nye prioriteter er forenelige med de målsætninger, som forfølges med de horisontale grundforudsætninger. |
|
(5) |
I sin meddelelse af 29. januar 2025 med titlen »Et kompas for EU's konkurrenceevne« og sin meddelelse af 26. februar 2025 med titlen »Aftalen om ren industri: En fælles køreplan for dekarbonisering og konkurrenceevne« og den ledsagende handlingsplan for energi til overkommelige priser fremlagde Kommissionen en konkret vej for Europa til at genvinde sin konkurrenceevne og sikre bæredygtig velstand. Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1058 (7), støtter allerede investeringer i klimamål som fastsat i forordning (EU) 2021/1060. Medlemsstaterne bør imidlertid intensivere deres indsats for at sikre, at dekarbonisering er en drivkraft for vækst for de europæiske industrier og europæiske borgeres velstand, ved bl.a. at øge støtten til ren teknologi og omstillingen til ren energi, investere i energiinfrastrukturprojekter, der kan sikre en ægte energiunion, samt støtte dekarboniseringen af produktionsprocesser og produkter. |
|
(6) |
I lyset af den hidtil usete geopolitiske ustabilitet og behovet for, at Unionen sikrer sit eget forsvar og civile beredskab, bør der hurtigt mobiliseres midler fra samhørighedspolitikken til direkte at støtte investeringer i forsvarskapaciteter og civil sikkerhed. Det er derfor nødvendigt at skabe nye specifikke målsætninger for støtte fra EFRU og Samhørighedsfonden til finansiering af industriel kapacitet i forsvarssektoren og muliggøre investeringer i modstandsdygtig forsvarsinfrastruktur eller infrastruktur med dobbelt anvendelse, bl.a. med henblik på at fremme militær mobilitet og styrke det civile beredskab, herunder cybersikkerhed og civil sikkerhed, der ikke nødvendigvis er relateret til mobilitet, i overensstemmelse med anvendelsesområdet for disse fonde og princippet om ikke at gøre væsentlig skade og i samarbejde med regionale og lokale myndigheder. Det bør desuden være muligt at støtte civilt beredskab som led i territoriale og lokale udviklingsstrategier. Industriel kapacitet til at fremme forsvarskapaciteter bør omfatte teknologisk udvikling og produktion af forsvarsprodukter og andre produkter til forsvarsformål, jf. Rådets forordning (EU) 2025/1106 (8), navnlig dem, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 1. Medlemsstaterne opfordres til at gøre brug af den mulighed, der er fastsat i den nuværende retlige ramme, for frivilligt at overføre midler, der er tildelt dem under delt forvaltning, til direkte forvaltede programmer med forsvars- og sikkerhedsmål. I den forbindelse vil overførsler til finansieringsrammen for militær mobilitet under Connecting Europe-faciliteten (CEF) sikre koordinerede interventioner langs de militære mobilitetskorridorer, der er omhandlet i den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitiks og Kommissionens fælles hvidbog af 19. marts 2025 om europæisk forsvarsberedskab 2030. Når medlemsstaterne støtter sådanne investeringer, skal de, hvor det er relevant, tage hensyn til støtteberettigelseskriterierne i artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/697 (9), støtteberettigelsesreglerne i artikel 16 i forordning (EU) 2025/1106 eller de relevante bestemmelser i programmer vedrørende den europæiske forsvarsindustri. Investeringer i infrastruktur og kapaciteter med dobbelt anvendelse bør prioriteres. |
|
(7) |
Der bør lægges særlig vægt på og afsættes ekstraordinær støtte til Unionens østlige regioner, der grænser op til Rusland, Belarus og Ukraine, i betragtning af deres særlige sikkerhedsudfordringer og geopolitiske betydning. Disse regioner er særligt udsatte for eksterne trusler, herunder hybride angreb. Det er af afgørende betydning at styrke lokale forsvarskapaciteter og lokalsamfundenes modstandsdygtighed i disse regioner, ikke blot for at afskrække fra potentiel aggression og værne om EU's sikkerhed, men også for at støtte regionaludvikling, fremme social samhørighed, skabe beskæftigelse og forbedre levevilkårene. |
|
(8) |
Ved tildelingen og gennemførelsen af midler fra samhørighedspolitikken rettet mod forsvarsrelaterede målsætninger bør medlemsstaterne prioritere projekter, der fremmer beskæftigelse, kompetenceudvikling og industriel diversificering på regionalt plan. Der bør lægges særlig vægt på at støtte små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og regionale klynger, der er aktive inden for teknologier med dobbelt anvendelse, cybersikkerhed og kunstig intelligens, for at sikre, at sådanne investeringer tjener Unionens strategiske interesser og målsætningen om økonomisk, social og territorial samhørighed. |
|
(9) |
Investeringer i opgradering af transportnet for at tilgodese militære behov giver også betydelige fordele for den civile mobilitet, den økonomiske konnektivitet og kriseberedskabskapaciteten i Unionen. Sådanne investeringer forbedrer den grænseoverskridende infrastruktur, mindsker flaskehalsproblemer, styrker beredskabet og bidrager til regionernes og de kritiske forsyningskæders modstandsdygtighed. Transportknudepunkter, der muliggør hurtig udrulning af beredskabstjenester og distributionen af vigtige forsyninger, bidrager endvidere væsentligt til vitale funktioners kontinuitet og til den nationale sikkerhed. |
|
(10) |
For hurtigt at tilføre likviditet til at dække de mest presserende behov for investeringer i forbedrede forsvarskapaciteter og forbedret infrastruktur, idet navnlig forsvarskapaciteter og infrastruktur med dobbelt anvendelse prioriteres, samt civilt beredskab, bør der desuden gives yderligere finansieringsmuligheder. Det er navnlig nødvendigt at foreskrive en supplerende engangsforfinansiering på 20 % af de beløb, der er programmeret under sådanne særlige prioriteter under EFRU's og Samhørighedsfondens relevante politikmålsætninger, og muligheden for at anvende en højere EU-medfinansieringssats. |
|
(11) |
EFRU og Samhørighedsfonden kan allerede inden for deres respektive rammer for støtte yde støtte til investeringer, der bidrager til målene for platformen for strategiske teknologier for Europa (STEP) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/795 (10), som har til formål at styrke Europas teknologiske lederskab. For yderligere at tilskynde til investeringer fra EFRU og Samhørighedsfonden på disse kritiske områder bør begrænsningen af EFRU's og Samhørighedsfondens samlede bidrag til disse prioriteter fjernes, og medlemsstaternes mulighed for at modtage en højere forfinansiering til relaterede programændringer bør udvides. De prioriteter, som støtter investeringer, der bidrager til STEP-målene i henhold til en anmodning om programændring, som blev forelagt Kommissionen senest den 31. marts 2025, skal modtage den ekstraordinære engangsforfinansiering, der var gældende på tidspunktet for indgivelsen af anmodningen. Desuden bør mulighederne for finansiering af produktive investeringer, der bidrager til STEP-målene, i andre virksomheder end SMV'er finde anvendelse i alle medlemsstater og regioner, hvis BNP pr. indbygger er lavere end gennemsnittet i EU-27, idet fokus på SMV'er fastholdes. Tilsvarende bør sådanne investeringer også være mulige i regioner, hvor de letter industriel tilpasning i forbindelse med den digitale omstilling, herunder digital kapacitet inden for cloudcomputing, AI og supercomputing, og dekarbonisering af produktionsprocesser og produkter og deres cirkularitet, f.eks. i bilindustrien eller energiintensive industrier. Desuden bør muligheden for investeringer, der bidrager til STEP-målene for at finansiere produktive investeringer i andre virksomheder end SMV'er fra Fonden for Retfærdig Omstilling (FRO), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1056 (11), udvides til at omfatte alle investeringer, idet fokus på SMV'er fastholdes, hvis sådanne investeringer er nødvendige bl.a. for gennemførelsen af planen for retfærdig omstilling og for jobskabelse. |
|
(12) |
For at øge energisikkerheden, fremskynde energiomstillingen og fremme ren mobilitet bør investeringerne under STEP og faciliteten for infrastruktur for alternative drivmidler fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1804 (12) suppleres med en ny specifik målsætning for EFRU og Samhørighedsfonden under politikmålsætning 2 for at fremme energisamkøringslinjer og tilhørende transmissions-, distributions-, lagrings- og støtteinfrastruktur samt for at beskytte og sikre denne infrastruktur og fremme etablering af opladningsinfrastruktur. Med understøttende energiinfrastruktur menes alle faciliteter, alt udstyr og alle systemer, der understøtter sammenkoblingen af medlemsstaternes transmissionssystemer ved at muliggøre produktion, overførsel, distribution og lagring af energi. For at sætte mere fart i investeringerne på disse områder bør de prioriteter, der er rettet mod denne specifikke målsætning, drage fordel af en supplerende engangsforfinansiering på 20 % af de beløb, der er programmeret under disse prioriteter, og af muligheden for at anvende en højere EU-medfinansieringssats. Forvaltningsmyndighederne forventes at tilstræbe at benytte sig af et maksimalt beløb i privat finansiering, hvor det er relevant. Denne øgede investeringsindsats vil gøre det muligt for energiintensive sektorer at få adgang til mere stabile og forskelligartede energikilder på et mindre fragmenteret indre energimarked og dermed styrke deres bæredygtighed og konkurrenceevne. Desuden gør en udvidelse af EFRU's støtte til dekarboniseringsprojekter det muligt for energiintensive industrier at prioritere innovationer med stor indvirkning, der er i overensstemmelse med Unionens klimamål. |
|
(13) |
Vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse (IPCEI'er) navnlig projekter, der støtter og fremmer store grænseoverskridende projekter, som anses for at være afgørende for Unionens økonomiske vækst, innovation og konkurrenceevne, og som anses for at være forenelige med det indre marked, hvor de muliggør tværeuropæisk samarbejde om innovative teknologier eller paneuropæiske infrastrukturer. For at bidrage til at sætte mere fart i udformningen af nye og gennemførelse af eksisterende IPCEI'er bør støtte fra EFRU til investeringer i projekter, der deltager i et vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse, som Kommissionen har fundet forenelige med det indre marked i henhold til artikel 107, stk. 3, litra b), i TEUF, og tager hensyn til Kommissionens meddelelse af 25. november 2021 med titlen »Kriterier for analysen af, hvorvidt statsstøtte til fremme af gennemførelsen af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse er forenelig med det indre marked«, tillades i alle regionskategorier. Desuden bør operationer, der bidrager til et vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse, som er godkendt af Kommissionen, drage fordel af forenklede udvælgelsesprocedurer. |
|
(14) |
Økonomisk overkommelige og bæredygtige boliger er en anden udfordring, der presser sig på som følge af de seneste års betydelige pris- og lejestigninger. Dårligt stillede grupper og lav- og mellemindkomstfamilier er særligt berørte og har sværere ved at få adgang til boliger og er i stigende risiko for at blive hjemløse. Med henblik på at tilskynde medlemsstaterne og regionerne til at fordoble investeringer fra EFRU og Samhørighedsfonden inden for deres respektive anvendelsesområder bør der i forbindelse med opførelse og renovering af den økonomisk overkommelige og bæredygtige boligmasse, herunder socialt boligbyggeri, opstilles nye specifikke målsætninger under forskellige politikmålsætninger for at give fleksibilitet i programmeringen af boligrelaterede interventioner under særlige prioriteter, idet det anerkendes, at definitionen af økonomisk overkommelighed kan variere alt efter forholdene i den enkelte medlemsstat. Sådanne prioriteter bør være forenelige med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1275 (13) og give mulighed for at anvende en højere EU-medfinansieringssats og en supplerende engangsforfinansiering på 20 % af de programmerede beløb for at lette byrden på offentlige budgetter i alle regionskategorier. Investeringer under principperne og værdierne for initiativet »det nye europæiske Bauhaus« bør f.eks. gøre fuld brug af disse nye muligheder. Omkostninger som følge af midlertidig leje af alternative boliger til beboerne i forbindelse med renoveringen kan også være berettiget til støtte under sådanne prioriteter. Støtten fra FRO bør også præciseres i denne forbindelse. |
|
(15) |
Vand spiller en afgørende rolle som ressource for fødevaresikkerhed, energi og økonomiske systemer. Dets rolle som ressource er også et centralt aspekt af at sikre klimaresiliens. I betragtning af de udfordringer, der er forbundet med klimaændringernes indvirkning på vandressourcerne, bør der tilskyndes til yderligere investeringer i vandresiliens. Gennemførelsen af lovgivningen om vand- og havbeskyttelse bør forbedres, vandeffektiviteten bør forbedres, vandknaphed bør imødegås, og der bør gøres hurtige fremskridt hen imod et vandresilient Europa. Gennemførelsen forudsætter betydelige investeringer, herunder i genbrug af vand til ikke-landbrugsmæssige formål, blå bioteknologi, infrastruktur til forebyggelse af vandstress og tørke, udbredelse af naturbaserede løsninger, økologisk genopretning af ferskvandsøkosystemer og forbedret spildevandsrensning. For befolkninger i regioner, der er særligt hårdt ramt af vandknaphed, kan afsaltning, hvis den udføres på en bæredygtig måde som beskrevet i Kommissionens meddelelse af 4. juni 2025 med titlen »Den europæiske strategi for vandresiliens«, også spille en central rolle med hensyn til at tilvejebringe sikker adgang til vand og bør derfor være støtteberettiget. Der bør derfor medtages en henvisning til sikker adgang til vand, bæredygtig vandforvaltning, herunder integreret vandforvaltning, og vandresiliens i den specifikke målsætning under politikmålsætning 2 for at muliggøre proaktiv, risikobaseret forvaltning og øget beredskab. Nye særlige prioriteter, der er fastsat for denne specifikke målsætning, bør også drage fordel af en supplerende engangsforfinansiering på 20 % af de programmerede beløb og muligheden for en højere medfinansieringssats for at tilskynde til afgørende investeringer på dette område. Det bør også være muligt at yde støtte fra FRO til vandrelaterede investeringer, når sådanne investeringer imødegår akut vandstress, øger klimaresiliensen og støtter omstillingen til en bæredygtig og diversificeret lokal økonomi, også selv om de ikke er direkte knyttet til landskabsretableringsprojekter. |
|
(16) |
For at sætte medlemsstaterne i stand til at foretage en meningsfuld omprogrammering i forbindelse med midtvejsgennemgangen og koncentrere ressourcerne om disse nye strategiske EU-prioriteter bør yderligere begrænsninger ophæves. For så vidt angår kravene om tematisk koncentration bør medlemsstaterne have mulighed for at medregne beløb, der er programmeret til nye strategiske prioriteter, uanset om medlemsstaterne overholder den tematiske koncentration på nationalt niveau eller på regionskategoriniveau, herunder dem, der bidrager til STEP-målene, i de beløb, der er nødvendige for at sikre overholdelse af kravene om tematisk koncentration. Fleksibiliteten med hensyn til kravene om tematisk koncentration bør ledsages af en vis fleksibilitet med hensyn til beregningen af klimabidraget for EFRU og Samhørighedsfonden, jf. artikel 6 i forordning (EU) 2021/1060, samtidig med at de overordnede krav i nævnte artikel overholdes. Medlemsstaterne bør også have mulighed for at bidrage med midler fra EFRU og Samhørighedsfonden til medlemsstatssegmentet i InvestEU-fonden, som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/523 (14), med henblik på at anvende dem gennem det finansielle instrument, der er fastsat i InvestEU-programmet. For at muliggøre en samlet omprogrammering i retning af de nye strategiske prioriteter i forbindelse med midtvejsgennemgangen bør medlemsstaterne endelig have yderligere tid til at supplere deres vurdering af resultatet af midtvejsgennemgangen og deres forelæggelse af relaterede programændringer. Denne yderligere tid til omprogrammering bør også gælde for FRO-midler, hvis de indgår i et program sammen med midler fra EFRU og Samhørighedsfonden eller midler fra Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1057 (15). Ændringer i programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg) skal forelægges i overensstemmelse med artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1059 (16). |
|
(17) |
For mere generelt at fremskynde gennemførelsen af programmerne under samhørighedspolitikken og tilføre den nødvendige likviditet til vigtige investeringer, der skal gennemføres, bør der udbetales en supplerende engangsforfinansiering til EFRU og Samhørighedsfonden for programmer både under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst og under Interreg, når omprogrammeringen vedrører en betydelig del af det samlede program. Forfinansieringssatsen bør forhøjes yderligere for visse programmer under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, der dækker en eller flere regioner på NUTS 2-niveau, der grænser op til Rusland, Belarus eller Ukraine, i betragtning af den negative indvirkning, som den russiske angrebskrig mod Ukraine har på disse regioner. For at tilskynde til omprogrammering i retning af centrale prioriteter i forbindelse med midtvejsgennemgangen bør den supplerende engangsforfinansiering kun være til rådighed, hvis en vis tærskel for omfordeling af finansielle ressourcer til specifikke centrale prioriteter er nået i den forbindelse. |
|
(18) |
For at tage hensyn til den tid, der er nødvendig for at justere investeringernes fokus i forbindelse med midtvejsgennemgangen og muliggøre den bedst mulige udnyttelse af de disponible ressourcer, bør den endelige dato for udgifternes støtteberettigelse samt frigørelsesreglerne desuden justeres for programmer, der foretager en omfordeling af ressourcer til strategiske prioriteter i forbindelse med midtvejsgennemgangen. Det bør også være muligt at anvende en højere medfinansieringssats for prioriteter i programmer under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, som dækker en eller flere regioner på NUTS 2-niveau, der grænser op til Rusland, Belarus eller Ukraine, i betragtning af den negative indvirkning, som den russiske angrebskrig mod Ukraine har på disse regioner, og under behørig hensyntagen til nødvendigheden af at sikre rettidig afslutning af programmer, rettidig påbegyndelse af nye programmer og fuld udnyttelse af programfinansieringen. |
|
(19) |
Midtvejsgennemgangen bør også anvendes til at styrke byernes og de funktionelle byområders afgørende rolle med hensyn til at opfylde mange af Unionens målsætninger ved at give medlemsstaterne mulighed for, i tæt samarbejde med de regionale og lokale myndigheder og under hensyntagen til de regionale forhold og samhørighedspolitikkens anvendelsesområde, at omfordele finansielle midler fra EFRU for at styrke det europæiske initiativ for byområder, som omhandlet i artikel 12 i forordning (EU) 2021/1058. For at lette udbredelsen af centrale innovative aktioner, der er udpeget under det europæiske initiativ for byområder, bør sådanne aktioner desuden drage fordel af en forenklet udvælgelsesprocedure for støtte under samhørighedspolitikkens programmer. For at øge fleksibiliteten i anvendelsen af midler bør medlemsstaterne også have mulighed for at omfordele EFRU-midler fra deres programmer under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst til det interregionale innovationsinvesteringsinstrument, der er omhandlet i artikel 13 i forordning (EU) 2021/1058. |
|
(20) |
For at forenkle gennemførelsen og fremskynde investeringer bør der foretages yderligere målrettede ændringer af de lovgivningsmæssige rammer for anvendelsen af FRO. Navnlig bør muligheden for en forenklet udvælgelsesprocedure for operationer, der har fået tildelt kvalitetsmærket »Seal of Excellence«, udvides til at omfatte FRO. Desuden bør begrænsningerne for ændring af målene fjernes for at sikre den nødvendige fleksibilitet i forbindelse med ændrede gennemførelsesomstændigheder. |
|
(21) |
For at støtte medlemsstaterne i deres hurtige og korrekte omprogrammering bør Kommissionen give rettidige og klare tekniske præciseringer og støtte til forvaltningsmyndighederne, herunder gennem et struktureret system og ved besvarelse af tekniske, juridiske og proceduremæssige spørgsmål, navnlig med hensyn til foranstaltninger, der indføres i henhold til denne forordning. |
|
(22) |
Målene for denne forordning, nemlig at omjustere investeringernes fokus til kritiske prioriteter i forbindelse med midtvejsgennemgangen og forenkle og sætte mere fart i gennemførelsen af politikker ved at ændre forordning (EU) 2021/1058 og (EU) 2021/1056, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går nærværende forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. |
|
(23) |
Forordning (EU) 2021/1058 og (EU) 2021/1056 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(24) |
I betragtning af det presserende behov for at muliggøre afgørende investeringer, navnlig i forsvarskapaciteter i forbindelse med påtrængende geopolitiske udfordringer, bør denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Ændringer af forordning (EU) 2021/1058
I forordning (EU) 2021/1058 foretages følgende ændringer:
|
1) |
I artikel 3 foretages følgende ændringer:
|
|
2) |
Artikel 4, stk. 10, affattes således: »10. Kravene om tematisk koncentration i denne artikels stk. 6 opfyldes i hele programmeringsperioden, herunder hvis EFRU-tildelinger overføres mellem et programs prioriteter eller mellem programmer og ved midtvejsgennemgangen i overensstemmelse med artikel 18 i forordning (EU) 2021/1060. Hvis en medlemsstat indgiver en anmodning om ændring af et program i overensstemmelse med artikel 24 i forordning (EU) 2021/1060, kan beløb, der er programmeret til de specifikke målsætninger, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 3, stk. 1, første afsnit, litra a), nr. vi), og litra b), nr. ix), samt til de specifikke målsætninger, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, første afsnit, litra a), nr. vii), litra b), nr. v), xi), og xii), litra c), nr. iii), litra d), nr. vii), og litra e), nr. iii) og iv), medregnes i enten de beløb, der kræves til politikmålsætning 1 eller politikmålsætning 2, eller fordeles mellem de to. Hvis en medlemsstat opfylder kravene om tematisk koncentration på regionskategoriniveau, kan beløb, der er programmeret til de specifikke målsætninger, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, første afsnit, litra a), nr. vi), og litra b), nr. ix), samt til de specifikke målsætninger, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, første afsnit, litra a), nr. vii), litra b), nr. v), xi) og xii), litra c), nr. iii), litra d), nr. vii), og litra e), nr. iii) og iv), og som overstiger tærsklerne for tematisk koncentration for en regionskategori, medregnes i tærsklerne for tematisk koncentration i andre regionskategorier inden for den samme politikmålsætning. Nærværende stykke finder kun anvendelse ved overførsel af tildelinger til de heri omhandlede specifikke målsætninger fra mere udviklede regioner eller overgangsregioner til mindre udviklede regioner og fra mere udviklede regioner til overgangsregioner.« |
|
3) |
I artikel 5 foretages følgende ændringer:
|
|
4) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 7a Særlige bestemmelser i forbindelse med midtvejsgennemgangen og den dertil knyttede fleksibilitet 1. Kommissionen udbetaler i 2026 1,5 % af den samlede støtte fra EFRU, Samhørighedsfonden og Fonden for Retfærdig Omstilling (FRO), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1056 (*3), som supplerende engangsforfinansiering i henhold til afgørelsen om godkendelse af programændringen. Denne supplerende engangsforfinansieringssats forhøjes til 9,5 % for programmer under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, der dækker en eller flere regioner på NUTS 2-niveau, der grænser op til Rusland, Belarus eller Ukraine, forudsat at programmet ikke dækker hele den pågældende medlemsstats område. Hvor en medlemsstats regioner på NUTS 2-niveau, der grænser op til Rusland, Belarus eller Ukraine, alene er omfattet af programmer, der dækker hele den pågældende medlemsstats område, finder den forhøjede procentsats dog også anvendelse på sådanne programmer. 2. Den supplerende engangsforfinansiering, der er omhandlet i denne artikels første stykke, finder kun anvendelse, hvor omfordelinger af mindst 10 % af programmets finansielle midler til én eller flere særlige prioriteter, der er fastsat for de specifikke målsætninger, der er omhandlet i denne forordnings artikel 3, stk. 1, første afsnit, litra a), nr. vi) og vii), litra b), nr. v), ix), xi) og xii), litra c), nr. iii), litra d), nr. vii), og litra e), nr. iii) og iv), er blevet godkendt i forbindelse med midtvejsgennemgangen, forudsat at anmodningen om programændringen er blevet forelagt Kommissionen senest den 31. december 2025 (»tærsklen på 10 %«). Følgende omfordelinger inden for samme program medregnes også i tærsklen på 10 %:
3. Følgende midler tages ikke i betragtning ved beregningen af det beløb, der svarer til tærsklen på 10 %:
4. Den supplerende engangsforfinansiering, som medlemsstaten skal modtage som følge af programændringer i henhold til omfordelingen til prioriteter, der er omhandlet i denne artikels andet stykke, medregnes som betalinger foretaget i 2025 med henblik på beregningen af de beløb, der skal frigøres i henhold til artikel 105 i forordning (EU) 2021/1060, forudsat at anmodningen om en programændring er blevet forelagt Kommissionen senest den 31. december 2025. 5. Uanset artikel 63, stk. 2, og artikel 105, stk. 2, i forordning (EU) 2021/1060 er den endelige dato for udgifters støtteberettigelse og frigørelse den 31. december 2030, hvor programændringer, der indebærer en omfordeling af mindst 10 % af programmets finansielle midler til en eller flere af de særlige prioriteter, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, blevet godkendt. 6. Hvor en medlemsstat kun har ét program, som dækker hele dens område, og dette program finansieres via EFRU, Samhørighedsfonden, ESF+ og FRO, finder den undtagelse, der er omhandlet i stk. 5, anvendelse, hvis mindst 7 % af programmets finansielle midler omfordeles til en eller flere af de særlige prioriteter, som er fastsat for de specifikke målsætninger omhandlet i stk. 2. 7. For så vidt angår programmerne omhandlet i denne artikels stk. 5 og 6, for hvilke der i forordning (EU) 2021/1060 eller en af de fondsspecifikke forordninger fastsætter den endelige dato for anvendelse af resultatrammen, finansiel forvaltning samt kravene til indberetning og evaluering, skal den dato forstås som en henvisning til samme dato i det efterfølgende år. Derudover, og uanset artikel 2, nr. 29), i forordning (EU) 2021/1060, forstås ved det endelige regnskabsår for sådanne programmer for at være perioden fra den 1. juli 2030 til den 30. juni 2031. 8. Medlemsstaterne kan i anmodninger om programændringer, som forelægges i henhold til artikel 24 i forordning (EU) 2021/1060, anmode om omfordeling af EFRU-midler, der er programmeret under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, til det europæiske initiativ for byområder og til de interregionale innovationsinvesteringsinstrumenter, der er omhandlet i henholdsvis nærværende forordnings artikel 12 og 13. Omfordelte midler skal anvendes til fordel for den pågældende medlemsstat. Sådanne omfordelinger udgør ikke overførsler som omhandlet i artikel 26 i forordning (EU) 2021/1060. 9. I overensstemmelse med artikel 40, stk. 2, litra d), og artikel 8 i forordning (EU) 2021/1060 forelægges anmodninger om programændringer med henblik på omfordeling af midler i forbindelse med midtvejsgennemgangen først efter overvågningsudvalgets godkendelse. Hvis en sådan omfordeling vedrører midler, der er programmeret i henhold til artikel 28 i nævnte forordning, skal den ske efter høring af de ansvarlige lokale og regionale myndigheder i overensstemmelse med den europæiske adfærdskodeks for partnerskab. 10. Uanset artikel 112, stk. 3 og 4, i forordning (EU) 2021/1060 forhøjes den maksimale medfinansieringssats for prioriteter i programmer under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, der dækker en eller flere regioner på NUTS 2-niveau, der grænser op til Rusland, Belarus eller Ukraine, med 10 procentpoint over den gældende medfinansieringssats, dog højst 100 %. Den højere medfinansieringssats finder ikke anvendelse på programmer, der dækker hele den pågældende medlemsstats område, medmindre disse NUTS 2-niveau regioner udelukkende indgår i programmer, der dækker hele den pågældende medlemsstats område. Undtagelsen i dette stykkes første afsnit finder kun anvendelse, hvis omfordelingen af mindst 10 % af programmets finansielle midler til en eller flere af de særlige prioriteter, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, er blevet godkendt, forudsat at anmodningen om programændring er blevet forelagt Kommissionen senest den 31. december 2025. 11. Ud over vurderingen for hvert program af resultatet af den midtvejsgennemgang, der skal forelægges i henhold til artikel 18, stk. 2, i forordning (EU) 2021/1060, kan medlemsstaterne senest den 31. december 2025 genindsende en supplerende vurdering til Kommissionen samt tilhørende anmodninger om programændringer, id der tages hensyn til de specifikke målsætninger, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, første afsnit, litra a), nr. vi) og vii), litra b, nr. v), ix), xi) og xii), litra c), nr. iii), og litra e), nr. iii) og iv). De frister, der er fastsat i artikel 24 i forordning (EU) 2021/1060, finder anvendelse. 12. Hvis Samhørighedsfondens klimabidrag, jf. artikel 6, stk. 1, i forordning (EU) 2021/1060, overstiger målet på 37 % af dens samlede tildeling, kan det beløb, der overstiger dette mål, tages i betragtning ved beregningen af EFRU's klimabidrag med henblik på at nå målet på 30 % af dens samlede tildeling. De beløb, der overstiger målet for EFRU's klimabidrag på 30 % af dens samlede tildeling, kan tages i betragtning ved beregningen af Samhørighedsfondens klimabidrag. (*3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1056 af 24. juni 2021 om oprettelse af Fonden for Retfærdig Omstilling (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/1056/oj).« " |
|
5) |
I artikel 12 tilføjes følgende stykke: »4. Innovative aktioner, der er blevet vurderet i forbindelse med en indkaldelse af forslag under det europæiske initiativ for byområder, og som opfylder minimumskvalitetskravene i denne indkaldelse og ikke kan finansieres på grund af budgetmæssige begrænsninger, kan tildeles kvalitetsmærket »Seal of Excellence« af Kommissionen. Med henblik på kvalitetsmærket »Seal of Excellence« betragtes det europæiske initiativ for byområder som en anden EU-kilde, der adskiller sig fra de programmer, der gennemføres og udarbejdes i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EU) 2021/1060.« |
|
6) |
I bilag I, tabel 1, foretages følgende ændringer:
|
Artikel 2
Ændring af forordning (EU) 2021/1056
I forordning (EU) 2021/1056 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Artikel 8, stk. 2, ændres således:
|
|
2) |
I artikel 10 tilføjes følgende stykker: »5. Hvis FRO-midler programmeres som prioriteter inden for et program, der også indeholder midler fra EFRU, ESF+ eller Samhørighedsfonden, kan medlemsstaterne ud over vurderingen for hvert program af resultatet af den midtvejsgennemgang, der skal forelægges i henhold til artikel 18, stk. 2, i forordning (EU) 2021/1060, senest den 31. december 2025 genindsende en supplerende vurdering til Kommissionen samt tilhørende anmodninger om programændringer under hensyntagen til de specifikke målsætninger og støttede aktiviteter, der er indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2025/1914 (*4). De frister, der er fastsat i artikel 24 i forordning (EU) 2021/1060, finder anvendelse. Et sådant program kan nyde godt af den supplerende engangsforfinansiering, der er omhandlet i artikel 7a, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) 2021/1058, hvis det er relevant. Hvis et sådant program er omfattet af en forlænget frist for udgifters støtteberettigelse og frigørelse i overensstemmelse med artikel 7a i forordning (EU) 2021/1058, finder en sådan forlængelse også anvendelse på FRO-midlerne. 6. Hvis FRO-midlerne programmeres i et hertil beregnet program, kan medlemsstaterne fastsætte særlige prioriteter til støtte for investeringer, der bidrager til at opfylde STEP-målene eller til at fremme adgangen til økonomisk overkommelige boliger i overensstemmelse med denne forordnings artikel 8, stk. 2, første afsnit, litra p). Hvis mindst 10 % af programmets finansielle midler omfordeles til en eller flere af de særlige prioriteter, der er omhandlet i første afsnit, udbetaler Kommissionen i 2026 1,5 % af den samlede støtte fra FRO til programmet som ekstraordinær engangsforfinansiering. Desuden medregnes omfordelinger til særlige prioriteter, som er fastsat for at støtte investeringer, der bidrager til at opfylde STEP-målene, og som blev godkendt i programændringerne forud for midtvejsgennemgangen, også i tærsklen på 10 %. Midler fra EU-genopretningsinstrumentet, jf. artikel 4, tages ikke i betragtning ved beregningen af det beløb, der svarer til 10 % af programmets finansielle midler. Den forfinansiering, som medlemsstaten skal modtage som følge af programændringer i henhold til omfordelingen til prioriteter, der er omhandlet i første afsnit i nærværende stykke, medregnes som betalinger foretaget i 2025 med henblik på beregningen af de beløb, der skal frigøres i henhold til artikel 105 i forordning (EU) 2021/1060, forudsat at anmodningen om en programændring er forelagt Kommissionen senest den 31. december 2025. Uanset artikel 63, stk. 2, og artikel 105, stk. 2, i forordning (EU) 2021/1060 er den endelige dato for udgifters støtteberettigelse og for frigørelse den 31. december 2030. Denne undtagelse finder kun anvendelse, hvis programændringer, der indebærer en omfordeling af mindst 10 % af programmets finansielle midler til en eller flere særlige prioriteter som fastsat i dette stykkes andet afsnit, er blevet godkendt. Hvis der for sådanne programmer i forordning (EU) 2021/1060 fastsættes en endelige dato for anvendelsen af resultatrammen, økonomisk forvaltning og kravene til rapportering og evaluering, læses dette som en henvisning til samme dato i det følgende år. Derudover, og uanset artikel 2, nr. 29), i forordning (EU) 2021/1060, forstås ved det endelige regnskabsår for sådanne programmer perioden fra den 1. juli 2030 til den 30. juni 2031. Ud over vurderingen for hvert program af resultatet af den midtvejsgennemgang, der skal forelægges i henhold til artikel 18, stk. 2, i forordning (EU) 2021/1060, kan medlemsstaterne senest den 31. december 2025 genindsende en supplerende vurdering til Kommissionen samt tilhørende anmodninger om programændringer under hensyntagen til de støttede aktiviteter, der er indført ved forordning (EU) 2025/1914. De frister, der er fastsat i artikel 24 i forordning (EU) 2021/1060, finder anvendelse. (*4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2025/1914 af 18. september 2025 om ændring af forordning (EU) 2021/1058 og (EU) 2021/1056 for så vidt angår særlige foranstaltninger til at adressere strategiske udfordringer i forbindelse med midtvejsgennemgangen (EUT L, 2025/1914, 19.9.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2025/1914/oj.).« " |
|
3) |
I artikel 11, stk. 2, affattes litra h) og i) således:
|
|
4) |
Artikel 12, stk. 2, affattes således: »2. For outputindikatorer sættes referencescenarierne til nul. De fastsatte delmål for 2024 og mål for 2029 er kumulative.« |
|
5) |
I bilag II, affattes teksten vedrørende artikel 11, stk. 2, litra h), i punkt 2.4 således: »Udfyldes kun, hvis der ydes støtte til produktive investeringer i andre virksomheder end SMV'er:
Ajourfør eller udfyld dette afsnit gennem revision af de territoriale planer for retfærdig omstilling, afhængigt af beslutningen om at yde en sådan støtte.« |
|
6) |
I bilag III tilføjes følgende række:
|
Artikel 3
Begrænsninger for så vidt angår programændringer og overførsler
Beløb, som svarer til forpligtelser, der suspenderes ved foranstaltninger vedtaget inden for rammerne af forordning (EU, Euratom) 2020/2092, og beløb, der overstiger det fleksibilitetsbeløb, der svarer til de specifikke mål, der er genstand for en negativ vurdering fra Kommissionen på grundlag af anvendelsen af horisontale grundforudsætninger i henhold til artikel 15 i forordning (EU) 2021/1060, gøres ikke til genstand for en programændring eller en overførsel i henhold til nærværende forordning.
Artikel 4
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 18. september 2025.
På Europa-Parlamentets vegne
R. METSOLA
Formand
På Rådets vegne
L. AAGAARD
Formand
(1) EUT C, C/2025/3197, 2.7.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/3197/oj.
(2) EUT C, C/2025/3474, 16.7.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/3474/oj.
(3) Europa-Parlamentets holdning af 10.9.2025 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 18.9.2025.
(4) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 240/2014 af 7. januar 2014 om den europæiske adfærdskodeks for partnerskab inden for rammerne af de europæiske struktur- og investeringsfonde (EUT L 74 af 14.3.2014, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2014/240/oj).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 159, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/1060/oj).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget (EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2020/2092/oj).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1058 af 24. juni 2021 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 60, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/1058/oj).
(8) Rådets forordning (EU) 2025/1106 af 27. maj 2025 om oprettelse af instrumentet for sikkerhedstiltag for Europa (SAFE) gennem styrkelse af den europæiske forsvarsindustri (EUT L, 2025/1106, 28.5.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2025/1106/oj).
(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/697 af 29. april 2021 om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond og om ophævelse af forordning (EU) 2018/1092 (EUT L 170 af 12.5.2021, s. 149, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/697/oj).
(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/795 af 29. februar 2024 om oprettelse af platformen for strategiske teknologier for Europa (STEP) og ændring af direktiv 2003/87/EF samt forordning (EU) 2021/1058, (EU) 2021/1056, (EU) 2021/1057, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) 2021/1060, (EU) 2021/523, (EU) 2021/695, (EU) 2021/697 og (EU) 2021/241 (EUT L, 2024/795, 29.2.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/795/oj).
(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1056 af 24. juni 2021 om oprettelse af Fonden for Retfærdig Omstilling (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/1056/oj).
(12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1804 af 13. september 2023 om etablering af infrastruktur for alternative drivmidler og om ophævelse af direktiv 2014/94/EU (EUT L 234 af 22.9.2023, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/1804/oj).
(13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1275 af 24. april 2024 om bygningers energimæssige ydeevne (EUT L, 2024/1275, 8.5.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2024/1275/oj).
(14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/523 af 24. marts 2021 om oprettelse af InvestEU-programmet og om ændring af forordning (EU) 2015/1017 (EUT L 107 af 26.3.2021, s. 30, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/523/oj).
(15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1057 af 24. juni 2021 om oprettelse af Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1296/2013 (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 21, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/1057/oj).
(16) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1059 af 24. juni 2021 om særlige bestemmelser for målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg), der støttes af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og de eksterne finansieringsinstrumenter (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 94, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/1059/oj).
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2025/1914/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)