|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2025/1775 |
30.12.2025 |
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2025/1775
af 28. august 2025
om ændring af delegeret forordning (EU) 2020/1818 for så vidt angår definitionen af forbudte våben
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 af 8. juni 2016 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater, og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2014/17/EU samt forordning (EU) nr. 596/2014 (1) særlig artikel 19a, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Som anført i den fælles hvidbog om europæisk forsvarsberedskab 2030 (2) er det absolut nødvendigt at øge de offentlige investeringer i forsvarssektoren, men det er ikke tilstrækkeligt. Virksomheder, der er etableret i Unionen, herunder små og mellemstore virksomheder og midcapselskaber, bør have bedre adgang til kapital, herunder garantiinstrumenter, der begrænser investeringsrisikoen, for at bringe deres løsninger op i industriel skala og fremme den industrielle vækst, som Unionen har brug for. Selv om den finansielle sektor viser en stigende interesse for forsvarsområdet, udgør den stadig et underforsynet marked på grund af begrænsninger i offentlige og private finansinstitutters investeringspolitikker. I Den fælles hvidbog skitseres en forsvarspakke, der giver medlemsstaterne finansielle løftestænger til at fremme en kraftig investeringsstigning i forsvarskapabilitet. Blandt pakkens vigtigste mål er at gøre det lettere at drive virksomhed og uddybe det indre marked. Den 6. marts 2025 opfordrede Det Europæiske Råd Kommissionen til hurtigt at videreføre arbejdet med forenkling af de retlige og administrative rammer for offentlige indkøb, industrisamarbejde og tilladelses- og rapporteringskrav, for at fjerne alle barrierer og flaskehalse, der hindrer en hurtig opskalering af forsvarsindustrien, inklusive for SMV'er og midcapselskaber. |
|
(2) |
Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1818 (3) fastsættes klimarelaterede mærker for benchmarks, som kræver, at alle virksomheder, der er involveret i aktiviteter med tilknytning til kontroversielle våben, udelukkes fra Paristilpassede EU-benchmarks og benchmarks for klimaovergangen. Definitionen af kontroversielle våben i nævnte delegerede forordning skaber imidlertid for stor usikkerhed og forvirring for de administratorer, der er omhandlet i forordning (EU) 2016/1011, hvilket fører til forvirring, og de bør præciseres og forenkles, navnlig fordi de relevante internationale traktater og konventioner, som medlemsstaterne er parter i, ikke henviser til kontroversielle våben, men til forbudte våben. |
|
(3) |
Der er derfor behov for at ændre definitionen af kontroversielle våben i delegeret forordning (EU) 2020/1818 og erstatte den med en definition af »forbudte våben« for at garantere retssikkerhed og konsekvens i hele regelsættet for bæredygtig finansiering og sikre en harmoniseret praksis blandt benchmarkadministratorer. Dette kan gøres, samtidig med at der opretholdes et sikkert udelukkelsesniveau i overensstemmelse med målsætningen i forordning (EU) 2016/1011. |
|
(4) |
Delegeret forordning (EU) 2020/1818 bør derfor ændres. |
|
(5) |
Gennemførelsen af denne forordning kan føre til berettigede virkninger på transaktioner foretaget af fonde, der er afhængige af disse indeks baseret på Paristilpassede EU-benchmarks og benchmarks for klimaovergangen. For at undgå markedsforstyrrelser bør eksisterende benchmarks gives tilstrækkelig tid til at tilpasse sig disse ændringer — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I delegeret forordning (EU) 2020/1818 foretages følgende ændringer:
|
1) |
I artikel 12, stk. 1, foretages følgende ændringer:
|
|
2) |
Der tilføjes et bilag i overensstemmelse med bilaget til nærværende forordning. |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. .
Den finder anvendelse fra den 30. juni 2026 for så vidt angår de allerede eksisterende benchmark, som er godkendt forud for ikrafttrædelsesdatoen.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 28. august 2025.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 171 af 29.6.2016, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/1011/oj.
(2) JOIN(2025) 120 final af 19.3.2025.
(3) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1818 af 17. juli 2020 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 for så vidt angår minimumsstandarder for EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks (EUT L 406 af 3.12.2020, s. 17, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2020/1818/oj).
BILAG
»BILAG
|
Navn på den traktat eller konvention, hvorved en type våben forbydes |
Forbudt våbentype |
|
Konvention om forbud mod biologiske våben (1972) |
Biologisk våben som defineret i konventionens første artikel. |
|
Konvention om forbud mod kemiske våben (1993) |
Kemiske våben som defineret i konventionens anden artikel. |
|
Konventionen om forbud mod personelminer (Ottawakonventionen) (1997) |
Personelminer som defineret i konventionens anden artikel. |
|
Konvention om klyngeammunition (2008) |
Klyngeammunition som defineret i konventionens anden artikel. |
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2025/1775/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)