(1)

Som anført i den fælles hvidbog om europæisk forsvarsberedskab 2030 (2) er det absolut nødvendigt at øge de offentlige investeringer i forsvarssektoren, men det er ikke tilstrækkeligt. Virksomheder, der er etableret i Unionen, herunder små og mellemstore virksomheder og midcapselskaber, bør have bedre adgang til kapital, herunder garantiinstrumenter, der begrænser investeringsrisikoen, for at bringe deres løsninger op i industriel skala og fremme den industrielle vækst, som Unionen har brug for. Selv om den finansielle sektor viser en stigende interesse for forsvarsområdet, udgør den stadig et underforsynet marked på grund af begrænsninger i offentlige og private finansinstitutters investeringspolitikker. I Den fælles hvidbog skitseres en forsvarspakke, der giver medlemsstaterne finansielle løftestænger til at fremme en kraftig investeringsstigning i forsvarskapabilitet. Blandt pakkens vigtigste mål er at gøre det lettere at drive virksomhed og uddybe det indre marked. Den 6. marts 2025 opfordrede Det Europæiske Råd Kommissionen til hurtigt at videreføre arbejdet med forenkling af de retlige og administrative rammer for offentlige indkøb, industrisamarbejde og tilladelses- og rapporteringskrav, for at fjerne alle barrierer og flaskehalse, der hindrer en hurtig opskalering af forsvarsindustrien, inklusive for SMV'er og midcapselskaber.

(2)

Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1818 (3) fastsættes klimarelaterede mærker for benchmarks, som kræver, at alle virksomheder, der er involveret i aktiviteter med tilknytning til kontroversielle våben, udelukkes fra Paristilpassede EU-benchmarks og benchmarks for klimaovergangen. Definitionen af kontroversielle våben i nævnte delegerede forordning skaber imidlertid for stor usikkerhed og forvirring for de administratorer, der er omhandlet i forordning (EU) 2016/1011, hvilket fører til forvirring, og de bør præciseres og forenkles, navnlig fordi de relevante internationale traktater og konventioner, som medlemsstaterne er parter i, ikke henviser til kontroversielle våben, men til forbudte våben.

(3)

Der er derfor behov for at ændre definitionen af kontroversielle våben i delegeret forordning (EU) 2020/1818 og erstatte den med en definition af »forbudte våben« for at garantere retssikkerhed og konsekvens i hele regelsættet for bæredygtig finansiering og sikre en harmoniseret praksis blandt benchmarkadministratorer. Dette kan gøres, samtidig med at der opretholdes et sikkert udelukkelsesniveau i overensstemmelse med målsætningen i forordning (EU) 2016/1011.

(4)

Delegeret forordning (EU) 2020/1818 bør derfor ændres.

(5)

Gennemførelsen af denne forordning kan føre til berettigede virkninger på transaktioner foretaget af fonde, der er afhængige af disse indeks baseret på Paristilpassede EU-benchmarks og benchmarks for klimaovergangen. For at undgå markedsforstyrrelser bør eksisterende benchmarks gives tilstrækkelig tid til at tilpasse sig disse ændringer —

1)

I artikel 12, stk. 1, foretages følgende ændringer:

2)

Der tilføjes et bilag i overensstemmelse med bilaget til nærværende forordning.