|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2025/1738 |
13.8.2025 |
AFGØRELSE nr. 1/2025 TRUFFET AF DET BLANDEDE UDVALG, DER ER NEDSAT VED AFTALEN OM DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLANDS UDTRÆDEN AF DEN EUROPÆISKE UNION OG DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB
af 29. april 2025
om tilføjelse af en nyligt vedtagen EU-retsakt til Windsorrammens bilag 2 [2025/1738]
DET BLANDEDE UDVALG HAR —
under henvisning til aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (1) (»udtrædelsesaftalen«), særlig Windsorrammens (2) artikel 13, stk. 4, og
ud fra følgende betragtninger:
|
1) |
Ved Windsorrammens artikel 13, stk. 4, tillægges Det Blandede Udvalg, der er nedsat i henhold til udtrædelsesaftalens artikel 164, stk. 1, (»Det Blandede Udvalg«), beføjelse til at vedtage afgørelser om tilføjelse af nyligt vedtagne EU-retsakter, der falder ind under Windsorrammens anvendelsesområde, til Windsorrammens relevante bilag. |
|
2) |
I henhold til udtrædelsesaftalens artikel 166, stk. 2, er de afgørelser, der vedtages af Det Blandede Udvalg, bindende for Unionen og Det Forenede Kongerige. Unionen og Det Forenede Kongerige er forpligtede til at gennemføre sådanne afgørelser, som har samme retsvirkning som udtrædelsesaftalen. |
|
3) |
En nyligt vedtagen EU-retsakt bør tilføjes i Windsorrammens bilag 2 — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2411 af 18. oktober 2023 om beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter og om ændring af forordning (EU) 2017/1001 og (EU) 2019/1753 (3) tilføjes med undtagelse af artikel 63 og 64 i bilag 2 til Windsorrammen under punkt 45 »Intellektuel ejendomsret«.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft dagen efter vedtagelsen.
Udfærdiget i London, den 29. april 2025.
På vegne af Det Blandede Udvalg
Formænd
Maroš ŠEFČOVIČ
Nick THOMAS-SYMONDS
(1) EUT L 29 af 31.1.2020, s. 7.
(2) Unionens og Det Forenede Kongeriges fælles erklæring nr. 1/2023 i Det Blandede Udvalg, der er nedsat ved aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab af 24. marts 2023 ( EUT L 102 af 17.4.2023, s. 87).
(3) EUT L, 2023/2411, 27.10.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/2411/oj.
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2025/1738/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)