BILAG I

Indholdsfortegnelse

Formålet med denne standard og berørte virksomheder

2

Standardens opbygning

3

Principper for udarbejdelse af bæredygtighedsrapporten (basismodul og udvidet modul)

4

Basismodul

6

Basismodul – generelle oplysninger

6

B1 –

Grundlag for udarbejdelse

12

B2 –

Praksisser, politikker og fremtidige initiativer for omstilling til en mere bæredygtig økonomi

12

Basismodul – miljøparametre

7

B3 –

Energi og drivhusgasemissioner

13

B4 –

Forurening af luft, vand og jord

13

B5 –

Biodiversitet

13

B6 –

Vand

14

B7 –

Ressourceforbrug, cirkulær økonomi og affaldshåndtering

14

Basismodul – sociale parametre

8

B8 –

Arbejdsstyrke – Generelle karakteristika

14

B9 –

Arbejdsstyrke – Sundhed og sikkerhed

14

B10 –

Arbejdsstyrke – Vederlag, kollektive overenskomster og uddannelse

14

Basismodul – ledelsesmæssige parametre

9

B11 –

Domme og bøder for korruption og bestikkelse

15

Udvidet modul

10

Udvidet modul – generelle oplysninger

10

C1 –

Strategi: Forretningsmodel og bæredygtighedsrelaterede initiativer

15

C2 –

Beskrivelse af praksisser, politikker og fremtidige initiativer for omstillingen til en mere bæredygtig økonomi

15

Udvidet modul – miljøparametre

10

Overvejelser ved rapportering om drivhusgasemissioner under B3 (basismodul)

10

C3 –

Mål for reduktion af drivhusgasemissioner og klimaomstilling

16

C4 –

Klimarisici

16

Udvidet modul – sociale parametre

11

C5 –

Supplerende (generelle) oplysninger om arbejdsstyrken

17

C6 –

Yderligere oplysninger om arbejdsstyrken – Menneskerettighedspolitikker og -processer

17

C7 –

Alvorlige negative menneskerettighedshændelser

17

Udvidet modul – ledelsesmæssige parametre

12

C8 –

Indtægter fra bestemte aktiviteter og udelukkelse fra EU-referencebenchmarks

17

C9 –

Kønsfordeling i ledelsesorganet

18

Tillæg A:

Definerede termer

14

Tillæg B:

Liste over mulige bæredygtighedsspørgsmål

21

Tillæg C:

Baggrundsoplysninger for finansielle markedsdeltagere, der er brugere af de oplysninger, der udarbejdes ved hjælp af denne standard (afstemning med andre EU-forordninger)

24

Formålet med denne standard og berørte virksomheder

1.

Formålet med denne frivillige standard er at støtte mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder inden for: a) tilvejebringelse af oplysninger, der vil bidrage til at opfylde databehovene hos store virksomheder, der anmoder om bæredygtighedsoplysninger fra deres leverandører b) tilvejebringelse af oplysninger, der kan bidrage til at opfylde bankernes og investorernes databehov og dermed hjælpe virksomhederne med deres adgang til finansiering c) forbedring af forvaltningen af de bæredygtighedsspørgsmål, de står over for, dvs. miljømæssige og sociale udfordringer såsom forurening samt arbejdsstyrkens sundhed og sikkerhed. Dette vil understøtte deres konkurrencedygtige vækst og styrke deres modstandsdygtighed på kort, mellemlang og lang sigt og d) bidrage til en mere bæredygtig og inklusiv økonomi.

2.

Denne standard er frivillig. Den finder anvendelse på virksomheder (1), hvis værdipapirer ikke er optaget til handel på et reguleret marked i Den Europæiske Union (ikke børsnoterede). [Artikel 3 i direktiv 2013/34/EU] definerer tre kategorier af små og mellemstore virksomheder på grundlag af deres balancesum, deres nettoomsætning og deres gennemsnitlige antal ansatte i løbet af regnskabsåret. a) En virksomhed er en mikrovirksomhed, hvis den ikke overskrider to af følgende grænser: i) 450 000 EUR i balancesum ii) 900 000 EUR i nettoomsætning og iii) et gennemsnitligt antal ansatte på 10. b) En virksomhed betragtes som lille, hvis den ikke overskrider to af følgende grænser: i) 5 mio. EUR i balancesum ii) 10 mio. EUR i nettoomsætning og iii) et gennemsnitligt antal ansatte på 50. c) En virksomhed er mellemstor, hvis ikke den overskrider to af følgende grænser: i) 25 mio. EUR i balancesum ii) 50 mio. EUR i nettoomsætning og iii) et gennemsnitligt antal ansatte på 250.

3.

Disse virksomheder falder uden for anvendelsesområdet for direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD), men opfordres til at anvende denne standard. Denne standard dækker de samme bæredygtighedsspørgsmål som de europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS) for store virksomheder. Den er imidlertid forholdsmæssig og tager derfor hensyn til mikrovirksomheders samt små og mellemstore virksomheders grundlæggende karakteristika. Mikrovirksomheder er velkomne til kun at anvende visse dele af denne standard, som fremhævet i punkt 5, litra a).

4.

Overensstemmelse med ESRS for store virksomheder er blevet nøje overvejet ved udarbejdelsen af denne standard, samtidig med at der er fastsat forholdsmæssige krav. Denne standard har i modsætning til ESRS for store virksomheder ikke juridisk gyldighed.

Standardens opbygning

5.

Denne standard har to moduler, som virksomheden kan anvende til at udarbejde sin bæredygtighedsrapport: a) Basismodul: Oplysninger (B1 og B2) og grundparametre (B3 til B11). Dette modul skal ses som den primære metode for mikrovirksomheder og udgør et minimumskrav for andre virksomheder og b) Udvidet modul: Dette modul fastsætter datapunkter ud over oplysningerne B1-B11, som banker, investorer og virksomhedens erhvervskunder kan antages at anmode om ud over basismodulet. Punkt 24 nedenfor illustrerer de tilgængelige muligheder for at udarbejde en bæredygtighedsrapport ved hjælp af et eller begge af denne standards moduler. Når et modul er valgt, skal det overholdes i sin helhed (med den fleksibilitet, der er tilladt i henhold til punkt 22). Hver oplysning skal dog kun gives, når den er relevant for virksomhedens konkrete forhold.

6.

Anvendelse af basismodulet er en forudsætning for at anvende det udvidede modul.

7.

Tillæg A Definerede termer indeholder definitionerne af de termer, der anvendes i denne standard. I hele VSME-standarden er de termer, der fremgår af listen over definitioner (tillæg A), angivet med fed og kursiv , undtagen når en defineret term anvendes mere end én gang i samme punkt

Principper for udarbejdelse af bæredygtighedsrapporten (basismodul og udvidet modul)

Overholdelse af denne standard

8.

Denne standard fastsætter krav, der gør det muligt for virksomheden at give relevante oplysninger om: a) hvordan det har haft og sandsynligvis vil have en positiv eller negativ indvirkning på mennesker eller på miljøet på kort, mellemlang eller lang sigt, og b) hvordan miljømæssige og sociale forhold har påvirket eller sandsynligvis vil påvirke virksomhedens finansielle stilling, resultater og pengestrømme på kort, mellemlang eller lang sigt.

9.

Virksomheden skal rapportere oplysninger, der er relevante, troværdige, sammenlignelige, forståelige og verificerbare.

10.

Afhængigt af typen af virksomhedens aktiviteter er det hensigtsmæssigt at medtage yderligere oplysninger (parametre og/eller beskrivende oplysninger), der ikke er omfattet af denne standard, for at oplyse om bæredygtighedsspørgsmål, der er almindelige i virksomhedens sektor (dvs. typisk forekommende for virksomheder eller enheder, der opererer inden for en bestemt branche eller et bestemt område), eller som er specifikke for virksomheden, da dette understøtter udarbejdelsen af relevante, troværdige, sammenlignelige, forståelige og verificerbare oplysninger. Dette omfatter overvejelse af oplysninger om scope 3-drivhusgasemissioner (jf. punkt 50 til 53 i denne standard). Tillæg B indeholder en liste over mulige bæredygtighedsspørgsmål.

11.

Virksomheden kan supplere parametrene fra basismodulet og det udvidede modul med yderligere kvalitative og/eller kvantitative oplysninger, hvor det er relevant, i overensstemmelse med punkt 10 ovenfor.

Sammenlignelige oplysninger

12.

Virksomheden skal rapportere sammenlignelige oplysninger for det foregående år, bortset fra parametre, der fremlægges for første gang. Virksomheden skal rapportere sammenlignelige oplysninger fra det andet rapporteringsår.

Princippet om relevans

13.

Visse oplysninger gælder kun i specifikke tilfælde (2). Instrukserne for hver oplysning angiver navnlig sådanne omstændigheder, og hvilke oplysninger der kun skal rapporteres, hvis virksomheden anser dem for at være »relevante«. Hvis en af disse oplysninger udelades, antages det, at den ikke er relevant.

Medtagelse af datterselskaber i de rapporterede data

14.

Hvis virksomheden er moderselskab i en koncern, anbefales det, at den udarbejder sin bæredygtighedsrapport på et konsolideret grundlag, der omfatter oplysninger om virksomhedens datterselskaber.

15.

Hvis moderselskabet har udarbejdet sin bæredygtighedsrapport på et konsolideret grundlag, der omfatter oplysninger om virksomhedens datterselskaber, er datterselskaberne fritaget for rapportering.

Tidspunkt og sted for bæredygtighedsrapporten

16.

Hvis der udarbejdes en bæredygtighedsrapport for at opfylde behovene hos store virksomheder eller banker, der kræver en årlig opdatering, skal den udarbejdes årligt. Hvis virksomheden udarbejder årsregnskaber, skal bæredygtighedsrapporten udarbejdes for samme periode som årsregnskabet. Hvis specifikke datapunkter ikke har ændret sig i forhold til det foregående rapporteringsår, kan virksomheden angive, at der ikke er sket ændringer, og henvise til de oplysninger, der er givet for det pågældende datapunkt i det foregående års rapport.

17.

Denne rapports primære funktion er at informere faktiske eller potentielle forretningsmodparter. Virksomheden kan beslutte at gøre sin bæredygtighedsrapport tilgængelig for offentligheden. I så fald kan virksomheden fremlægge sin bæredygtighedsrapport i et særskilt afsnit i ledelsesberetningen, hvis den aflægger en sådan. Ellers kan virksomheden fremlægge sin bæredygtighedsrapport som et særskilt dokument.

18.

For at undgå at offentliggøre de samme oplysninger to gange kan virksomheden i sin bæredygtighedsrapport henvise til oplysninger, der er offentliggjort i andre dokumenter, som er tilgængelige samtidig med bæredygtighedsrapporten (3).

Klassificerede og følsomme oplysninger

19.

Når fremlæggelsen af oplysninger i denne standard kræver fremlæggelse af klassificerede eller følsomme oplysninger , kan virksomheden udelade sådanne oplysninger. Hvis virksomheden beslutter at udelade sådanne oplysninger, skal den angive, at dette er tilfældet under oplysning B1 (jf. punkt 24).

Sammenhæng og sammenkobling med oplysninger i årsregnskabet

20.

Hvis virksomheden også udarbejder årsregnskaber, skal de oplysninger, der gives i dens bæredygtighedsrapport i henhold til denne standard: a) være i overensstemmelse med, hvad der er rapporteret i årsregnskabet for samme periode og b) præsenteres på en måde, der letter forståelsen af forbindelsen til de oplysninger, der er rapporteret i årsregnskabet, f.eks. ved at anvende passende krydshenvisninger.

Basismodul

21.

Virksomheden skal rapportere om sine miljømæssige og sociale forhold samt forhold vedrørende virksomhedens adfærd (tilsammen »bæredygtighedsspørgsmål«) ved hjælp af oplysningerne i B1 til B11 nedenfor.

22.

Hvis virksomheden ønsker at give mere omfattende oplysninger, kan den supplere de krævede parametre fra B1 til B11 med yderligere oplysninger, som den vælger fra det udvidede modul.

23.

Yderligere vejledning om oplysningerne B1 til B11 findes i punkt 1 til 144 i bilag II til denne henstilling.

BASISMODUL – GENERELLE OPLYSNINGER

B1 –   Grundlag for udarbejdelse

24.

Virksomheden skal fremlægge: a) hvilken af følgende muligheder den har valgt: i) MULIGHED A: Basismodul (udelukkende) eller ii) MULIGHED B: Basismodul og udvidet modul b) om virksomheden har udeladt en oplysning, fordi den anses for klassificeret eller følsom information (jf. punkt 19); virksomheden skal i så fald angive, hvilken oplysning der er udeladt c) om bæredygtighedsrapporten er udarbejdet på et individuelt grundlag (dvs. at rapporten er begrænset til virksomhedens oplysninger) eller på et konsolideret grundlag (dvs. at rapporten indeholder oplysninger om virksomheden og dens datterselskaber) d) i tilfælde af en konsolideret bæredygtighedsrapport, listen over de datterselskaber, herunder deres registrerede adresse (4), der er omfattet af rapporten og e) følgende oplysninger: i) virksomhedens juridiske form ii) NACE-kode(r) iii) balancens størrelse (samlede aktiver i monetære enheder) iv) omsætning (i monetære enheder) v) antal ansatte opgjort i samlet antal ansatte eller fuldtidsækvivalenter vi) land for primære aktiviteter og placering af væsentlige aktiver og vii) geolokation for steder , der ejes, lejes eller forvaltes.

25.

Hvis virksomheden har opnået en bæredygtighedsrelateret certificering eller et mærke, skal den give en kort beskrivelse af disse (herunder, hvis det er relevant, udstederne af certificeringen eller mærket, dato og vurderingsscore).

B2 –   Praksisser, politikker og fremtidige initiativer for omstilling til en mere bæredygtig økonomi

26.

Hvis virksomheden har indført specifikke praksisser, politikker eller fremtidige initiativer for omstilling til en mere bæredygtig økonomi, skal den angive dette. Virksomheden skal angive, om den har: a) praksisser. Praksisser i denne sammenhæng kan f.eks. omfatte bestræbelser på at reducere virksomhedens vand- og elforbrug, reducere drivhusgasemissioner eller forebygge forurening, initiativer til at forbedre produktsikkerheden samt aktuelle initiativer til at forbedre arbejdsvilkår og ligebehandling på arbejdspladsen, uddannelse i bæredygtighed for virksomhedens arbejdsstyrke og partnerskaber vedrørende bæredygtighedsprojekter b) politikker om bæredygtighedsspørgsmål, om de er offentligt tilgængelige, samt eventuelle særskilte miljømæssige, sociale eller ledelsesmæssige politikker til håndtering af bæredygtighedsspørgsmål c) eventuelle fremtidige initiativer eller fremadrettede planer, der gennemføres i forbindelse med bæredygtighedsspørgsmål og d) mål for at overvåge gennemførelsen af politikker og de fremskridt, der er gjort med hensyn til at opfylde sådanne mål.

27.

Sådanne praksisser, politikker og fremtidige initiativer omfatter de ting, virksomheden gør for at reducere sine negative indvirkninger og øge sine positive indvirkninger på mennesker og miljø og derigennem bidrage til en mere bæredygtig økonomi. Tillæg B indeholder en liste over mulige bæredygtighedsspørgsmål, der kan være omfattet af denne fremlæggelse. Virksomheden kan anvende skabelonen i punkt 14 i bilag II til denne henstilling til at rapportere disse oplysninger.

28.

Hvis virksomheden også rapporterer i henhold til det udvidede modul, skal den supplere oplysningerne under B2 med datapunkterne i C2.

BASISMODUL – MILJØPARAMETRE

B3 –   Energi og drivhusgasemissioner

29.

Virksomheden skal fremlægge sit samlede energiforbrug i MWh med en opdeling som angivet i nedenstående tabel, hvis den kan indhente de nødvendige oplysninger til at foretage en sådan opdeling:   Vedvarende Ikkevedvarende I alt Elektricitet (som det fremgår af forbrugsregninger)       Brændstoffer

30.

Virksomheden skal fremlægge sine anslåede bruttodrivhusgasemissioner i ton CO2-ækvivalenter (tCO2eq) under hensyntagen til indholdet af GHG Protocol Corporate Standard (version 2004), herunder: a) scope 1-drivhusgasemissioner i tCO2eq (fra ejede eller kontrollerede kilder) og b) lokationsbaserede scope 2-emissioner i tCO2eq (dvs. emissioner fra produktion af købt energi, såsom elektricitet, varme, damp eller køling).

31.

Virksomheden skal fremlægge sin drivhusgasintensitet, beregnet ved at dividere » bruttodrivhusgasemissioner « oplyst i henhold til punkt 30 med »omsætning (i monetære enheder)« oplyst i henhold til punkt 24, litra e), nr. iv) (5).

B4 –   Forurening af luft, vand og jord

32.

Hvis virksomheden allerede ved lov eller andre nationale bestemmelser er forpligtet til at rapportere sine emissioner af forurenende stoffer til de kompetente myndigheder, eller hvis den frivilligt rapporterer om dem i henhold til et miljøledelsessystem, skal den oplyse, hvilke forurenende stoffer den udleder til luft, vand og jord i sine egne aktiviteter, med angivelse af den respektive mængde for hvert forurenende stof. Hvis disse oplysninger allerede er offentligt tilgængelige, kan virksomheden alternativt henvise til det dokument, hvor de rapporteres, f.eks. ved at angive den relevante URL eller indsætte et hyperlink.

B5 –   Biodiversitet

33.

Virksomheden skal oplyse antallet og arealet (i hektar eller m2) af steder, som den ejer, har lejet eller forvalter i eller nær et biodiversitetsfølsomt område.

34.

Virksomheden kan fremlægge parametre vedrørende arealanvendelse (i hektar eller m2): a) samlet arealforbrug b) samlet befæstet område c) samlet naturorienteret område på stedet og d) samlet naturorienteret område uden for stedet.

B6 –   Vand

35.

Virksomheden skal fremlægge sit samlede vandudtag , dvs. den mængde vand, der trækkes inden for organisationens (eller anlæggets) grænser. Desuden skal virksomheden særskilt oplyse den mængde vand, der er indvundet på steder beliggende i områder med høj vandstress.

36.

Hvis virksomheden har produktionsprocesser, der i væsentlig grad forbruger vand (f.eks. termiske energiprocesser såsom tørring eller elproduktion, produktion af varer, kunstvanding i landbruget osv.), skal den oplyse sit vandforbrug beregnet som forskellen mellem dens vandudtag og vandudledning fra produktionsprocesserne.

B7 –   Ressourceforbrug, cirkulær økonomi og affaldshåndtering

37.

Virksomheden skal oplyse, om den anvender principperne for den cirkulære økonomi , og i givet fald hvordan den anvender disse principper.

38.

Virksomheden skal fremlægge: a) den samlede årlige affaldsproduktion, opdelt efter type (ikkefarligt og farligt) b) den samlede årlige mængde affald, der omdirigeres til genanvendelse eller genbrug, og c) hvis virksomheden opererer i en sektor, der anvender betydelige materialestrømme (f.eks. fremstilling, byggeri, emballage eller andet), den årlige massestrøm af relevante anvendte materialer.

BASISMODUL – SOCIALE PARAMETRE

B8 –   Arbejdsstyrke – Generelle karakteristika

39.

Virksomheden skal oplyse antallet af ansatte i som det samlede antal ansatte eller fuldtidsækvivalenter for følgende parametre: a) ansættelseskontraktens art (midlertidig eller tidsubegrænset) b) køn og c) det land, hvor ansættelseskontrakten er indgået, hvis virksomheden opererer i mere end ét land.

40.

Hvis virksomheden beskæftiger 50 eller flere ansatte , skal den oplyse medarbejderomsætningen for rapporteringsperioden.

B9 –   Arbejdsstyrke – Sundhed og sikkerhed

41.

Virksomheden skal fremlægge følgende oplysninger om sine ansatte : a) antallet og andelen af arbejdsrelaterede ulykker, der kan registreres og b) antallet af dødsfald som følge af arbejdsrelaterede skader og arbejdsrelateret dårligt helbred.

B10 –   Arbejdsstyrke – Vederlag, kollektive overenskomster og uddannelse

42.

Virksomheden skal fremlægge: a) om de ansatte modtager løn , der er lig med eller højere end den gældende mindsteløn for det land, der rapporteres om, som fastsat direkte ved national lov om mindsteløn eller gennem en kollektiv overenskomst b) den procentvise forskel i løn mellem virksomhedens kvindelige og mandlige ansatte . Virksomheden kan udelade denne oplysning, hvis antallet af ansatte er under 150, idet det bemærkes, at denne tærskel vil blive reduceret til 100 ansatte fra den 7. juni 2031 c) den procentvise andel af ansatte , der er omfattet af kollektive overenskomster og d) det gennemsnitlige antal årlige uddannelsestimer pr. ansat , opdelt efter køn.

BASISMODUL – LEDELSESMÆSSIGE PARAMETRE

B11 –   Domme og bøder for korruption og bestikkelse

43.

I tilfælde af domme og bøder i rapporteringsperioden skal virksomheden oplyse antallet af domme og det samlede bødebeløb, der er påløbet for overtrædelse af love om bekæmpelse af korruption og bestikkelse .

Udvidet modul

44.

Dette modul indeholder oplysninger, der på en omfattende måde imødekommer informationsbehovene hos virksomhedens forretningspartnere, såsom investorer, banker og erhvervskunder, ud over de oplysninger, der indgår i basismodulet. Oplysningerne i dette modul afspejler de finansielle markedsdeltageres og erhvervskundernes respektive forpligtelser i henhold til relevante love og bestemmelser. De afspejler også de oplysninger, som forretningspartnerne har brug for til at vurdere virksomhedens bæredygtighedsrisikoprofil, f.eks. som (potentiel) leverandør eller (potentiel) låntager.

45.

Nedenstående tekst indeholder en liste over oplysninger fra C1 til C9, som skal overvejes og rapporteres, hvis de er relevante for virksomhedens forretning og organisation. Hvis en af disse oplysninger udelades, antages det, at den ikke er relevant.

46.

Yderligere vejledning om oplysningerne C1 til C9 findes i punkt 145 til 180 i bilag II til denne henstilling.

UDVIDET MODUL – GENERELLE OPLYSNINGER

C1 –   Strategi: Forretningsmodel og bæredygtighedsrelaterede initiativer

47.

Virksomheden skal fremlægge de vigtigste elementer i sin forretningsmodel og strategi, herunder: a) en beskrivelse af væsentlige grupper af produkter og/eller tjenester, der tilbydes b) en beskrivelse af det eller de væsentlige markeder, som virksomheden opererer på (f.eks. B2B, engros, detail, lande) c) en beskrivelse af de vigtigste forretningsforbindelser (såsom nøgleleverandører, kunder, distributionskanaler) og d) hvis strategien har centrale elementer, der vedrører eller påvirker bæredygtighedsspørgsmål, en kort beskrivelse af disse centrale elementer.

C2 –   Beskrivelse af praksisser, politikker og fremtidige initiativer for omstillingen til en mere bæredygtig økonomi

48.

Hvis virksomheden har indført særlige praksisser, politikker eller fremtidige initiativer til omstilling til en mere bæredygtig økonomi, som den allerede har rapporteret under oplysning B2 i basismodulet, skal den kort beskrive disse. Virksomheden kan anvende skabelonen i punkt 149 i bilag II til denne henstilling til dette formål.

49.

Virksomheden kan angive det højeste ledelsesniveau blandt sine ansatte, der er ansvarligt for gennemførelsen af politikkerne, når dette er fastlagt af virksomheden.

UDVIDET MODUL – MILJØPARAMETRE

Overvejelser ved rapportering om drivhusgasemissioner under B3 (basismodul)

50.

Afhængigt af typen af aktiviteter, der udføres af virksomheden, kan det være hensigtsmæssigt at fremlægge en kvantificering af dens scope 3-drivhusgasemissioner (jf. punkt 10 i denne standard) for at give relevante oplysninger om virksomhedens værdikædes indvirkninger på klimaændringerne.

51.

Scope 3-emissioner er indirekte drivhusgasemissioner (som ikke indgår i scope 2), der stammer fra en virksomheds værdikæde . De omfatter aktiviteter, der ligger opstrøms for virksomhedens drift (f.eks. indkøbte varer og tjenesteydelser, indkøbte investeringsgoder, transport af indkøbte varer osv.) og aktiviteter, der ligger nedstrøms for virksomhedens drift (f.eks. transport og distribution af virksomhedens produkter, anvendelse af solgte produkter, investeringer osv.).

52.

Hvis virksomheden beslutter at oplyse denne parameter, bør den henvise til de 15 typer af scope 3-drivhusgasemissioner, som er identificeret i GHG Protocol Corporate Standard og nærmere beskrevet i GHG Protocol Corporate Value Chain (Scope 3) Accounting and Reporting Standard. Når virksomheden rapporterer om scope 3-drivhusgasemissioner, skal den medtage væsentlige kategorier i scope 3 (i henhold til Corporate Value Chain (Scope 3) Accounting and Reporting Standard) baseret på sin egen vurdering af, hvilke kategorier i scope 3 der er relevante. Virksomheder kan finde yderligere vejledning om specifikke beregningsmetoder for hver kategori i GHG-protokollens tekniske vejledning til beregning af scope 3-emissioner.

53.

Når virksomheden rapporterer sine scope 1- og scope 2-emissioner, og hvis den fremlægger enhedsspecifikke oplysninger om sine scope 3-emissioner, skal disse oplysninger præsenteres sammen med de oplysninger, der kræves i henhold til B3 – Energi og drivhusgasemissioner.

C3 –   Mål for reduktion af drivhusgasemissioner og klimaomstilling

54.

Hvis virksomheden har fastsat mål for reduktion af drivhusgasemissioner, skal den fremlægge sine mål i absolutte værdier for scope 1- og scope 2-emissioner. I overensstemmelse med punkt 50-53 ovenfor, og hvis virksomheden har fastsat reduktionsmål for scope 3, skal den også fastsætte mål for væsentlige scope 3-emissioner. Den skal navnlig indeholde: a) målår og værdi for målåret b) basisår og værdi for basisåret c) de enheder, der anvendes til mål d) den andel af scope 1, scope 2 og, hvis det oplyses, scope 3, som målet vedrører og e) en liste over de vigtigste foranstaltninger, som den søger at gennemføre for at nå sine mål .

55.

Hvis en virksomhed, der opererer i sektorer med stor klimaindvirkning (6), har vedtaget en omstillingsplan for modvirkning af klimaændringer, kan den give oplysninger herom, herunder en redegørelse for, hvordan den bidrager til at reducere drivhusgasemissionerne.

56.

Hvis virksomheden opererer i sektorer med stor klimaindvirkning og ikke har en omstillingsplan for modvirkning af klimaændringer, skal den angive, om og i givet fald hvornår, den vil vedtage en sådan omstillingsplan.

C4 –   Klimarisici

57.

Hvis virksomheden har identificeret klimarelaterede farer og klimarelaterede omstillingshændelser, der skaber bruttoklimarelaterede risici for virksomheden, skal den: a) kort beskrive sådanne klimarelaterede farer og klimarelaterede omstillingshændelser b) oplyse, hvordan den har vurderet eksponeringen og følsomheden af sine aktiver, aktiviteter og værdikæde over for disse farer og omstillingshændelser c) oplyse om tidshorisonterne for eventuelle identificerede klimarelaterede farer og omstillingshændelser og d) oplyse, om den har gennemført tilpasning til klimaændringer i forhold til klimarelaterede farer og omstillingshændelser.

58.

Virksomheden kan oplyse om de potentielle negative virkninger af klimarisici, der kan påvirke dens finansielle resultater eller forretningsaktiviteter på kort, mellemlang eller lang sigt, og angive, om den vurderer risiciene som høje, mellemstore eller lave.

UDVIDET MODUL – SOCIALE PARAMETRE

C5 –   Supplerende (generelle) oplysninger om arbejdsstyrken

59.

Hvis virksomheden beskæftiger 50 eller flere ansatte , kan den fremlægge forholdet mellem kvinder og mænd på ledelsesniveau for rapporteringsperioden.

60.

Hvis virksomheden beskæftiger 50 eller flere ansatte , kan den oplyse antallet af selvstændige uden personale, der udelukkende arbejder for virksomheden, samt vikarer, der stilles til rådighed af virksomheder, som primært udøver »beskæftigelsesaktiviteter«.

C6 –   Yderligere oplysninger om arbejdsstyrken – Menneskerettighedspolitikker og -processer

61.

Virksomheden skal fremlægge svar på følgende spørgsmål. a) Har virksomheden en adfærdskodeks eller menneskerettigheds politik for sin egen arbejdsstyrke ? (JA/NEJ) b) Hvis ja, omfatter dette: i) børnearbejde (JA/NEJ) ii) tvangsarbejde (JA/NEJ) iii) menneskehandel (JA/NEJ) iv) forskelsbehandling (JA/NEJ) v) forebyggelse af ulykker (JA/NEJ) eller vi) andet? (JA/NEJ – hvis ja, angiv nærmere). c) Har virksomheden en klagebehandlingsmekanisme for sin egen arbejdsstyrke ? (JA/NEJ)

C7 –   Alvorlige negative menneskerettighedshændelser

62.

Virksomheden skal fremlægge svar på følgende spørgsmål: a) Har virksomheden bekræftede hændelser i sin egen arbejdsstyrke i relation til: i) børnearbejde (JA/NEJ) ii) tvangsarbejde (JA/NEJ) iii) menneskehandel (JA/NEJ) iv) forskelsbehandling (JA/NEJ) eller v) andet? (JA/NEJ – hvis ja, angiv nærmere). b) Hvis ja, kan virksomheden beskrive de foranstaltninger , der træffes for at håndtere de hændelser , der er beskrevet ovenfor. c) Er virksomheden bekendt med bekræftede hændelser , der involverer arbejdstagere i værdikæden , berørte lokalsamfund , forbrugere og slutbrugere ? I så fald angives hvilke.

UDVIDET MODUL – LEDELSESMÆSSIGE PARAMETRE

C8 –   Indtægter fra bestemte aktiviteter og udelukkelse fra EU-referencebenchmarks

63.

Hvis virksomheden er aktiv i en eller flere af følgende sektorer, skal den oplyse om relaterede indtægter fra aktiviteter inden for: a) kontroversielle våben (personelminer, klyngeammunition, kemiske våben og biologiske våben) b) dyrkning og produktion af tobak c) sektoren for fossile brændstoffer (kul, olie og gas) (dvs. at virksomheden har indtægter fra efterforskning, minedrift, udvinding, produktion, forarbejdning, lagring, raffinering eller distribution, herunder transport, lagring og handel, af fossile brændstoffer som defineret i artikel 2, nr. 62), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (7)), herunder en opdeling af indtægter fra kul, olie og gas eller d) produktion af kemikalier, hvis virksomheden er producent af pesticider og andre agrokemiske produkter.

64.

Virksomheden skal oplyse, om den er udelukket fra et EU-referencebenchmark, der er i overensstemmelse med Parisaftalen, som beskrevet i punkt 177 i bilag II til denne henstilling.

C9 –   Kønsfordeling i ledelsesorganet

65.

Hvis virksomheden har et ledelsesorgan, skal virksomheden fremlægge den tilhørende kønsfordeling.

---

(1)  Dette omfatter selvstændige, ikke-anmeldte virksomheder og børsnoterede mikrovirksomheder.

(2)  For eksempel det retlige krav om at fremlægge specifikke oplysninger eller allerede frivilligt at fremlægge specifikke oplysninger gennem et miljøledelsessystem.

(3)  I en fremtidig onlineværktøjsversion af VSME-standarden kan virksomheden, når det er relevant, henvise til oplysninger, der er offentliggjort i andre dokumenter i stedet for bæredygtighedsrapporten, ved at indarbejde dem ved henvisning. En sådan henvisning foretages ved at angive sidenummeret på den relevante kilde, forudsat at kildedokumentet også stilles til rådighed i onlineværktøjsversionen i PDF-format.

(4)  Den registrerede adresse er virksomhedens officielle adresse.

(5)  I en fremtidig onlineværktøjsversion af VSME-standarden vil dette blive beregnet automatisk.

(6)  Sektorer med stor klimaindvirkning er dem, der er opført i hovedafdeling A til H og hovedafdeling M i NACE (som defineret i bilag I til den delegerede forordning (EU) 2023/137.

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).

Tillæg A:

Definerede termer

Dette tillæg er en integreret del af denne standard.

Defineret term	Definition
Uheldsforebyggelse	Forebyggelse af ulykker omfatter politikker og initiativer, der skal forhindre arbejdsulykker og sikre de ansattes sikkerhed og trivsel. Dette omfatter ikke kun foranstaltninger til at reducere fysiske risici, men indebærer også at fremme et sikkert og inkluderende arbejdsmiljø uden diskrimination og chikane.
Foranstaltninger	Foranstaltninger henviser til (i) foranstaltninger og handlingsplaner (herunder omstillingsplaner), der iværksættes for at sikre, at virksomheden leverer resultater i forhold til de fastsatte mål, og hvorigennem virksomheden søger at håndtere væsentlige indvirkninger, risici og muligheder og ii) beslutninger om at støtte disse med finansielle, menneskelige eller teknologiske ressourcer.
Berørte samfund	Personer eller grupper, der bor eller arbejder i sammegeografiske område, og som har været eller kan blive berørt af en rapporterende virksomheds aktiviteter eller gennem dens opstrøms og nedstrøms værdikæde. De berørte samfund kan spænde fra dem, der bor i nærheden af virksomhedens aktiviteter (lokalsamfund), til dem, der bor længere væk. De berørte samfund omfatter faktisk og potentielt berørte oprindelige folk.
Biodiversitetsfølsomt område	Biodiversitetsfølsomme områder omfatter: Natura 2000-nettet af beskyttede områder, UNESCO-verdensarvssteder og vigtige biodiversitetsområder (KBA'er) samt andre beskyttede områder som omhandlet i tillæg D til bilag II til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2139.
Bestikkelse	Uhæderligt at overtale nogen til at handle til ens fordel ved at give dem en pengegave eller en anden form for tilskyndelse.
Virksomhedernes adfærd	Følgende forhold benævnes samlet som »forretningsskik eller anliggender vedrørende forretningsskik«: a) forretningsetik og virksomhedskultur, herunder bekæmpelse af korruption og bestikkelse, beskyttelse af whistleblowere og dyrevelfærd b) forvaltning af forbindelser med leverandører, herunder betalingspraksis, navnlig med hensyn til forsinket betaling til små og mellemstore virksomheder. c) virksomhedens aktiviteter og tilsagn vedrørende dens udøvelse af politisk indflydelse, herunder dens lobbyvirksomhed.
Børnearbejde	Arbejde, der fratager børn deres barndom, potentiale og værdighed og skader deres fysiske og mentale udvikling. Det omfatter arbejde, der er psykisk, fysisk, socialt eller moralsk farligt og/eller griber ind i deres skolegang (ved at forhindre dem i at gå i skole).
Kollektive overenskomster	Alle forhandlinger, der finder sted mellem på den ene side en arbejdsgiver, en gruppe arbejdsgivere eller en eller flere arbejdsgiverorganisationer og på den anden side en eller flere fagforeninger eller i disses fravær repræsentanter for de arbejdstagere, der er behørigt valgt og bemyndiget af dem i henhold til nationale love og bestemmelser, med henblik på: i) fastsættelse af arbejds- og ansættelsesvilkår og/eller ii) at regulere forholdet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere og/eller at regulere forholdet mellem arbejdsgivere eller deres organisationer og en arbejdstagerorganisation eller -organisationer.
Korruption	Misbrug af betroet magt til privat vinding, som kan være iværksat af enkeltpersoner eller organisationer. Det omfatter praksisser som f.eks. smørepenge, bedrageri, afpresning, hemmelige aftaler og hvidvask af penge. Det omfatter også tilbud om eller modtagelse af enhver form for gave, lån, honorar, belønning eller anden fordel til eller fra en person som et incitament til at gøre noget, der er uhæderligt, ulovligt eller et tillidsbrud i forbindelse med virksomhedens forretningsførelse. Dette kan omfatte kontant- eller naturalieydelser såsom gratis varer, gaver og ferier eller særlige personlige tjenesteydelser, der ydes med henblik på en uretmæssig fordel, eller som kan føre til et moralsk pres for at få en sådan fordel.
Forbrugere	Personer, der erhverver, forbruger eller anvender varer og tjenesteydelser til personlig brug, enten for dem selv eller for andre, og ikke til videresalg, kommercielle eller handelsmæssige formål, forretning, håndværk eller erhverv.
Klassificerede oplysninger	EU's klassificerede informationer som defineret i Rådets afgørelse af 23. september 2013 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (2013/488/EU) eller klassificeret af en af medlemsstaterne og mærket i henhold til tillæg B til Rådets afgørelse. Ved EU's klassificerede informationer forstås informationer mærket med en EU-sikkerhedsklassifikation, hvis uautoriserede videregivelse kunne forvolde Den Europæiske Unions eller en eller flere af medlemsstaternes interesser skade i forskellig grad. Klassificerede oplysninger kan inddeles i fire niveauer: yderst hemmeligt, hemmeligt, fortroligt, til tjenestebrug (baseret på definitionen i Rådets afgørelse).
Principperne for den cirkulære økonomi	Principperne for den europæiske cirkulære økonomi er: anvendelighed genbrugelighed, reparerbarhed, demontering, genfremstilling eller istandsættelse genanvendelse recirkulation gennem det biologiske kredsløb anden potentiel optimering af produkt- og materialeanvendelse.
Tilpasning til klimaændringer	Tilpasningen til de faktiske og forventede klimaændringer og deres indvirkninger.
Klimarelaterede fysiske risici	Risici som følge af klimaændringer, der kan være hændelsesdrevne (akutte) eller som følge af langsigtede ændringer (kroniske) i klimamønstrene. Akutte fysiske risici opstår som følge af særlige farer, navnlig vejrrelaterede hændelser såsom storme, oversvømmelser, brande eller hedebølger. Kroniske fysiske risici udspringer af mere langsigtede ændringer i klimaet, f.eks. temperaturændringer og deres virkninger på stigende vandstande, reduceret vandforsyning, tab af biodiversitet og ændringer i areal- og jordbundsproduktivitet.
Direkte drivhusgasemissioner (scope 1)	Direkte drivhusgasemissioner fra kilder, der ejes eller kontrolleres af virksomheden
Forskelsbehandling	Forskelsbehandling kan forekomme direkte eller indirekte. Der er tale om direkte forskelsbehandling, når en person behandles mindre gunstigt end andre, der befinder sig i en lignende situation. Der er tale om indirekte forskelsbehandling, når en tilsyneladende neutral regel stiller en person eller en gruppe, der har de samme kendetegn, ringere.
Ansat	En person, der er i et ansættelsesforhold med virksomheden i henhold til national lovgivning eller praksis.
Slutbrugere	Enkeltpersoner, der i sidste ende bruger eller er bestemt til i sidste ende at bruge et bestemt produkt eller en bestemt tjenesteydelse.
Tvangsarbejde	Alt arbejde eller enhver tjenesteydelse, der afkræves en person under trussel om straf, og som personen ikke frivilligt har sagt ja til i henhold til ILO's konvention om tvangsarbejde af 1930 (nr. 29). Begrebet omfatter alle situationer, hvor personer på en hvilken som helst måde tvinges til at udføre arbejde.
Klagemekanisme	Enhver rutinemæssig, statsbaseret eller ikkestatbaseret, retslig eller udenretslig proces, hvorigennem interessenter kan rejse klager og søge afhjælpning. Eksempler på statslige og udenretslige klagemekanismer omfatter domstole, arbejdsretter, nationale menneskerettighedsinstitutioner, nationale kontaktpunkter i henhold til OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder, ombudsmandskontorer, forbrugerbeskyttelsesagenturer, tilsynsorganer og regeringsstyrede klagekontorer. Ikkestatslige klagemekanismer omfatter klagemekanismer, der forvaltes af virksomheden, enten alene eller sammen med interessenter, såsom klagemekanismer på operationelt plan og kollektive overenskomstforhandlinger, herunder de mekanismer, der er etableret ved kollektive forhandlinger. De omfatter også mekanismer, der forvaltes af industrisammenslutninger, internationale organisationer, civilsamfundsorganisationer eller multiinteressentgrupper. De operationelle klagemekanismer administreres af organisationen enten alene eller i samarbejde med andre parter og er direkte tilgængelige for organisationens interessenter. De gør det muligt at identificere og behandle klager på et tidligt tidspunkt og direkte og dermed forhindre, at både skader og klager eskalerer. De giver også vigtig feedback om effektiviteten af organisationens due diligence fra dem, der er direkte berørt. I henhold til FN's vejledende princip 31 er effektive klagemekanismer legitime, tilgængelige, forudsigelige, retfærdige, gennemsigtige, rettighedskompatible og en kilde til løbende læring. Ud over disse kriterier er effektive klagemekanismer på operationelt plan også baseret på engagement og dialog. Det kan være vanskeligere for organisationen at vurdere effektiviteten af de klagemekanismer, som den deltager i, sammenlignet med dem, den selv har etableret.
Drivhusgasser	I denne standard forstås ved drivhusgasser de seks gasser, der er opført i Kyotoprotokollen: kuldioxid (CO2) metan (CH4) dinitrogenoxid (N2O) nitrogentrifluorid (NF3) hydrofluorcarboner (HFC'er) perfluorcarboner (PFC'er) og svovlhexafluorid (SF6).
Ledelse	Ledelse er det system af regler, praksisser og processer, i henhold til hvilke en virksomhed ledes og kontrolleres.
Bruttoemissioner af drivhusgasser	Bruttodrivhusgasemissioner er de samlede drivhusgasemissioner, som virksomheden udleder til atmosfæren, uden at der tages hensyn til fradrag for kulstoffjernelse eller andre justeringer.
Farligt affald	Affald, der udviser en eller flere af de farlige egenskaber, der er anført i bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF om affald.
Menneskehandel	Rekruttering, transport, overførelse, ydelse af husly til eller modtagelse af en person, herunder udveksling eller overdragelse af kontrol over de pågældende, ved trusler eller ved brug af magt eller andre former for tvang, ved bortførelse, ved bedrag, ved svig, ved misbrug af magt eller udnyttelse af en sårbar position eller ved, at der ydes eller modtages betaling eller fordele for at opnå samtykke fra en person, der har kontrol over en anden person, med henblik på udnyttelse.
Hændelse	Et søgsmål eller en klage, der er registreret hos virksomheden eller de kompetente myndigheder gennem en formel proces, eller et tilfælde af manglende overholdelse, som virksomheden har konstateret gennem etablerede procedurer. Etablerede procedurer til identifikation af tilfælde af manglende overholdelse kan omfatte revisioner af forvaltningssystemer, formelle overvågningsprogrammer eller klagemekanismer.
Indirekte drivhusgasemissioner (scope 2)	Indirekte emissioner er en følge af virksomhedens drift, men opstår ved kilder, der ejes eller kontrolleres af en anden virksomhed. Scope 2-drivhusgasemissioner er indirekte emissioner fra produktion af købt eller erhvervet elektricitet, damp, varme eller køling, der forbruges af virksomheden.
Indvirkning	Indvirkning henviser til den effekt, som en virksomhed har eller kan have på økonomien, miljøet og mennesker, herunder indvirkninger på deres menneskerettigheder, som følge af virksomhedens aktiviteter eller forretningsforbindelser. Indvirkningerne kan være faktiske eller potentielle, negative eller positive, kort- eller langsigtede, tilsigtede eller utilsigtede og reversible eller irreversible. Disse indvirkninger angiver virksomhedens negative eller positive bidrag til en bæredygtig udvikling. Indvirkningerne på økonomien, miljøet og mennesker er indbyrdes forbundne. Virksomhedens indvirkninger på miljøet henviser til indvirkningerne på levende organismer og ikkelevende elementer, herunder luft, jord, vand og økosystemer. En virksomhed kan have en indvirkning på miljøet gennem f.eks. sit forbrug af energi, jord, vand og andre naturressourcer. Virksomhedens indvirkninger på mennesker henviser til indvirkningerne på enkeltpersoner og grupper, såsom lokalsamfund, sårbare grupper eller samfundet. Dette omfatter de indvirkninger, som virksomheden har på menneskers menneskerettigheder. En virksomhed kan have indvirkning på mennesker gennem f.eks. dens ansættelsespraksis (f.eks. den løn, den betaler til ansatte), dens forsyningskæde (f.eks. arbejdsvilkårene for leverandørernes arbejdstagere) og dens produkter og tjenesteydelser (f.eks. deres sikkerhed eller tilgængelighed).
Arealanvendelse (ændring)	Menneskelig anvendelse af et bestemt område til et bestemt formål (f.eks. beboelse, landbrug, fritidsaktiviteter, industri osv.). Påvirket af jorddække (græs, asfalt, træer, bar jord, vand osv.). Ændringer i arealanvendelse henviser til en ændring i menneskers anvendelse eller forvaltning af arealer, som kan føre til en ændring i arealdække.
Lokationsbaserede scope 2-emissioner	Emissioner fra elektricitet, varme, damp og køling, der købes eller erhverves og forbruges af den rapporterende virksomhed, beregnet ved hjælp af den placeringsbaserede »allokeringsmetode«, som fordeler generatoremissioner til slutbrugerne. De afspejler den gennemsnitlige emissionsintensitet for de net, hvor energiforbruget finder sted, og bygger hovedsageligt på data om gennemsnitlige emissionsfaktorer for nettet. Typiske kilder til scope 2-emissioner er alt udstyr, der forbruger elektricitet (elektriske motorer, belysning, bygninger osv.), varme (opvarmning i industrielle processer, bygninger osv.), damp (industrielle processer) og køling (industrielle processer, bygninger osv.).
Naturorienteret område	Et »naturorienteret område« er et område, der primært anvendes til naturbevarelse eller -genopretning. Det kan være placeret på stedet og omfatte elementer som tag, facade og vandafledninger, der er designet til at fremme biodiversitet. Naturorienterede områder kan også være beliggende uden for virksomhedens sted, forudsat at området er ejet eller (fælles)forvaltet af virksomheden og primært anvendes til at fremme biodiversitet.
Nær (biodiversitetsfølsomt område)	I forbindelse med B5 – Biodiversitet skal »nær« forstås som et område, der (delvist) overlapper med eller støder op til et biodiversitetsfølsomt område.
Egen arbejdsstyrke/egne ansatte	Ansatte, som er i et ansættelsesforhold med virksomheden (»ansatte«), og ikkeansatte, som enten er individuelle kontrahenter, der leverer arbejdskraft til virksomheden (»selvstændige«), eller personer, der stilles til rådighed af virksomheder, som primært udøver »beskæftigelsesaktiviteter« (NACE-kode O78).
Løn	Den almindelige grund- eller minimumsløn og ethvert andet vederlag, som arbejdstageren som følge af arbejdsforholdet modtager direkte eller indirekte (»supplerende eller variable tillæg«) fra arbejdsgiveren i penge eller naturalier. »Lønniveau«: den årlige bruttoløn og den tilsvarende bruttotimeløn. »Medianlønniveau«: den arbejdstagers løn, som ligger over den ene halvdel af arbejdstagernes løn og under den anden halvdel af arbejdstagernes løn.
Politik	Et sæt eller en ramme af generelle mål og ledelsesprincipper, som virksomheden anvender i forbindelse med beslutningstagning. En politik gennemfører virksomhedens strategi eller ledelsesbeslutninger vedrørende bæredygtighedsspørgsmål. Hver politik hører under en eller flere definerede personers ansvar, angiver dens anvendelsesområde og omfatter en eller flere målsætninger (i givet fald knyttet til målbare mål). En politik gennemføres ved hjælp af foranstaltninger eller handlingsplaner. F.eks. kan virksomheder med færre ressourcer have få (eller ingen) politikker formaliseret i skriftlige dokumenter, men det betyder ikke nødvendigvis, at de ikke har politikker. Hvis virksomheden endnu ikke har formaliseret en politik, men har gennemført foranstaltninger eller defineret mål, hvorigennem virksomheden søger at håndtere bæredygtighedsspørgsmål, skal den fremlægge dem.
Radioaktivt affald	Ethvert radioaktivt materiale i gasform, flydende form eller fast form, som der ikke er planlagt yderligere anvendelse for, jf. artikel 3, stk. 7, i Rådets direktiv 2011/70/Euratom (1).
Registrerbar arbejdsrelateret ulykke/registrerbar arbejdsrelateret skade eller dårligt helbred	En arbejdsrelateret ulykke er en begivenhed, der fører til fysisk eller psykisk skade og dermed til tilskadekomst eller sygdom. Det sker under udøvelse af en erhvervsmæssig aktivitet eller i den tid, der tilbringes på arbejdet. Registrerbar betyder diagnosticeret af en læge eller anden autoriseret sundhedsperson. Arbejdsrelateret skade eller dårligt helbred, der resulterer i et af følgende: dødsfald, fraværsdage, begrænsninger i arbejdet eller overførsel til et andet job, medicinsk behandling ud over førstehjælp eller bevidstløshed. Skader, der ikke kræver medicinsk behandling ud over førstehjælp, skal som hovedregel ikke registreres.
Genanvendelse	Enhver nyttiggørelsesoperation, hvor affaldsmaterialer omforarbejdes til produkter, materialer eller stoffer, hvad enten de bruges til det oprindelige formål eller til andre formål. Heri indgår omforarbejdning af organisk materiale, men ikke energiudnyttelse og omforarbejdning til materialer, der skal anvendes til brændsel eller til opfyldningsoperationer
Vedvarende energi	Energi fra vedvarende ikkefossile kilder i form af vindkraft, solenergi (solvarme og solceller) og geotermisk energi, omgivelsesenergi, tidevands-, bølge- og andre former for havenergi, vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg og biogas (2).
Befæstet område	Et »befæstet område« er et hvilket som helst område, hvor den oprindelige jord er blevet dækket til (såsom veje) for at gøre den uigennemtrængelig. Denne uigennemtrængelighed kan have indvirkninger på miljøet.
Følsomme oplysninger	Følsomme oplysninger som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/697 af 29. april 2021 om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond. Følsomme oplysninger er oplysninger og data, herunder klassificerede oplysninger, der skal beskyttes mod uautoriseret adgang eller videregivelse som følge af forpligtelser, der er fastsat i EU-retten eller national ret, eller for at beskytte en fysisk eller juridisk persons ret til privatlivets fred eller sikkerhed.
Sted	Placeringen af et eller flere fysiske installationer. Hvis der er mere end én fysisk installation fra samme eller forskellige ejere eller operatører, og visse infrastrukturer og faciliteter deles, kan hele det område, hvor den fysiske installation er beliggende, udgøre et sted.
Mål	Målbare, resultatorienterede og tidsbestemte mål, som SMV'en sigter mod at opnå i relation til bæredygtighedsspørgsmål. De kan fastsættes frivilligt af SMV'en eller udspringe af lovkrav til virksomheden.
Tidshorisonter	Ved udarbejdelsen af sin bæredygtighedsrapport skal virksomheden anvende følgende tidshorisonter: a) for den kortsigtede tidshorisont, et år, b) for den mellemlange tidshorisont, fra to til fem år, og c) for den langsigtede tidshorisont, over fem år.
Uddannelse	Initiativer iværksat af virksomheden med henblik på at opretholde og/eller forbedre sine egne arbejdstageres færdigheder og viden. Det kan omfatte forskellige metoder såsom uddannelse på stedet og onlinekurser.
Værdikæde	Hele spektret af aktiviteter, ressourcer og forbindelser i forbindelse med virksomhedens forretningsmodel og det eksterne miljø, som den opererer i. En værdikæde omfatter de aktiviteter, ressourcer og forbindelser, som virksomheden anvender og er afhængig af til at skabe sine produkter eller tjenester, fra udformning til levering, forbrug og levetid. Relevante aktiviteter, ressourcer og forbindelser omfatter: a) de aktiviteter, der indgår i virksomhedens egne aktiviteter, såsom menneskelige ressourcer b) aktiviteter i hele dens forsynings-, markedsførings- og distributionskanaler, såsom indkøb af materialer og tjenesteydelser samt salg og levering af produkter og tjenesteydelser og c) de finansieringsmæssige, geografiske, geopolitiske og lovgivningsmæssige rammer, som virksomheden opererer i. Værdikæden omfatter aktører opstrøms og nedstrøms for virksomheden. Aktører opstrøms i forhold til virksomheden (f.eks. leverandører) leverer produkter eller tjenesteydelser, der anvendes i udviklingen af virksomhedens produkter eller tjenesteydelser. Enheder nedstrøms i forhold til virksomheden (f.eks. distributører, kunder) modtager produkter eller tjenester fra virksomheden.
Løn	Bruttoløn, eksklusive variable komponenter såsom overarbejde og incitamentsløn, og eksklusive godtgørelser, medmindre de er garanteret.
Vandforbrug	Den vandmængde, der er trukket ind i virksomhedens (eller anlæggets) område, og som ikke udledes tilbage til vandmiljøet eller en tredjepart i løbet af rapporteringsperioden.
Vandudtag	Summen af alt vand, der er trukket ind i virksomhedens område fra alle kilder til enhver anvendelse i løbet af rapporteringsperioden.
Arbejdstager i værdikæden	En person, der udfører arbejde i virksomhedens værdikæde, uanset eksistensen eller arten af et kontraktligt forhold til virksomheden. I ESRS omfatter arbejdstagere i værdikæden alle arbejdstagere i virksomhedens opstrøms og nedstrøms værdikæde, som påvirkes eller kan blive væsentligt påvirket af virksomheden. Dette omfatter indvirkninger, der er forbundet med virksomhedens egne aktiviteter og værdikæde, herunder gennem dens produkter eller tjenesteydelser samt gennem dens forretningsforbindelser. Dette omfatter alle arbejdstagere, der ikke er omfattet af begrebet »egen arbejdsstyrke« (»egen arbejdsstyrke« omfatter personer, der er i et ansættelsesforhold med virksomheden (»ansatte«), og ikkeansatte, som enten er individuelle kontrahenter, der leverer arbejdskraft til virksomheden (»selvstændige«), eller personer, der stilles til rådighed af virksomheder, som primært udøver beskæftigelsesaktiviteter. (NACE-kode O78).

---

(1)  Rådets direktiv 2011/70/Euratom af 19. juli 2011 om fastsættelse af en fællesskabsramme for ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald.

(2)  Artikel 2, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).

Tillæg B:

Liste over mulige bæredygtighedsspørgsmål

Tillægget nedenfor er en integreret del af denne standard og indeholder en liste over mulige bæredygtighedsspørgsmål.

Emne	Bæredygtighedsspørgsmål: Underemne	Bæredygtighedsspørgsmål: Under-underemne
Klimaændringer	— Tilpasning til klimaændringer — Modvirkning af klimaændringer — Energi
Forurening	— Luftforurening — Vandforurening — Jordbundsforurening — Forurening af levende organismer og fødevareressourcer — Problematiske stoffer — Særligt problematiske stoffer — Mikroplast
Vand- og havressourcer	— Vand — Havressourcer	— Vandforbrug — Vandudtag — Spildevandsudledning — Udledning af vand i havene — Udvinding og udnyttelse af havressourcer
Biodiversitet og økosystemer	— Direkte drivkræfter for indvirkning på tab af biodiversitet	— Klimaændringer — Ændringer i arealanvendelsen, ændringer i anvendelsen af ferskvand og ændringer i anvendelsen af havet — Direkte udnyttelse — Invasive ikkehjemmehørende arter — Forurening — Andet
	— Indvirkninger på arters tilstand	— Eksempler: — Artens bestandsstørrelse — Artens udryddelsesrisiko på verdensplan
	— Indvirkninger på økosystemers omfang og tilstand	— Eksempler: — Jordforringelse — Ørkendannelse — Arealbefæstelse
	— Indvirkninger på og afhængigheder af økosystemtjenester
Cirkulær økonomi	— Ressourcetilstrømning, herunder ressourceforbrug — Ressourceudstrømning i forbindelse med produkter og tjenesteydelser — Affald
Egen arbejdsstyrke	— Arbejdsvilkår	— Sikker beskæftigelse — Arbejdstid — Tilstrækkelige lønninger — Social dialog — Foreningsfrihed, eksistensen af samarbejdsudvalg og arbejdstagernes ret til information, høring og deltagelse — Kollektive overenskomstforhandlinger, herunder andelen af arbejdstagere, der er omfattet af kollektive overenskomster — Balance mellem arbejdsliv og privatliv — Sundhed og sikkerhed
	— Ligebehandling og lige muligheder for alle, herunder:	— Ligestilling mellem kønnene og lige løn for arbejde af samme værdi — Uddannelse og kompetenceudvikling — Beskæftigelse og inklusion af personer med handicap — Foranstaltninger mod vold og chikane på arbejdspladsen — Mangfoldighed
	— Andre arbejdsrelaterede rettigheder	— Børnearbejde — Tvangsarbejde — Ordentlige boligforhold — Privatlivets fred
Arbejdstagere i værdikæden	— Arbejdsvilkår	— Sikker beskæftigelse — Arbejdstid — Tilstrækkelige lønninger — Social dialog — Foreningsfrihed, herunder eksistensen af samarbejdsudvalg — Kollektive overenskomster — Balance mellem arbejdsliv og privatliv — Sundhed og sikkerhed
	— Ligebehandling og lige muligheder for alle, herunder:	— Ligestilling mellem kønnene og lige løn for arbejde af samme værdi — Uddannelse og kompetenceudvikling — Beskæftigelse og inklusion af personer med handicap — Foranstaltninger mod vold og chikane på arbejdspladsen — Mangfoldighed
	— Andre arbejdsrelaterede rettigheder	— Børnearbejde — Tvangsarbejde — Ordentlige boligforhold — Vand og sanitet — Privatlivets fred
Berørte samfund	— Samfundenes økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder	— Ordentlige boligforhold — Passende fødevarer — Vand og sanitet — Arealrelaterede indvirkninger — Sikkerhedsrelaterede indvirkninger
	— Samfundenes borgerlige og politiske rettigheder	— Ytringsfrihed — Forsamlingsfrihed — Indvirkninger for menneskerettighedsforkæmpere
	— Oprindelige samfunds rettigheder	— Frit, forudgående og informeret samtykke — Selvbestemmelse — Kulturelle rettigheder
Forbrugere og slutbrugere	— Informationsrelaterede indvirkninger for forbrugere og/eller slutbrugere	— Privatlivets fred — Ytringsfrihed — Adgang til (kvalitets)oplysninger
	— Forbrugernes og/eller slutbrugernes personlige sikkerhed	— Sundhed og sikkerhed — En persons sikkerhed — Beskyttelse af børn
	— Social inklusion af forbrugere og/eller slutbrugere	— Ikkeforskelsbehandling — Adgang til produkter og tjenester — Ansvarlig markedsføringspraksis
Virksomhedernes adfærd	— Virksomhedskultur — Beskyttelse af whistleblowere — Dyrevelfærd — Politisk engagement — Forvaltning af forbindelser med leverandører, herunder betalingspraksis
	— Korruption og bestikkelse	— Forebyggelse og opdagelse, herunder uddannelse — Hændelser

Tillæg C:

Baggrundsoplysninger for finansielle markedsdeltagere, der er brugere af de oplysninger, der udarbejdes ved hjælp af denne standard (afstemning med andre EU-forordninger)

---

(1)  Dette oplysningskrav er i overensstemmelse med kravene i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2453, skema 5: Anlægsbeholdning – Fysisk risiko forbundet med klimaændringer: Eksponeringer underlagt fysisk risiko.

(2)  Forordning (EU) 2019/2088 (SFDR), obligatorisk indikator nr. 5 i tabel 1 i bilag I (»Andel af forbrug og produktion af ikkevedvarende energi«).

(3)  Forordning (EU) 2019/2088 (SFDR), obligatorisk indikator nr. 1 og 2 i tabel 1 i bilag I (»drivhusgasemissioner«, »CO2-aftryk«).

(4)  Forordning (EU) 2020/1816 (benchmarkforordningen), artikel 5, stk. 1, artikel 6 og artikel 8, stk. 1.

(5)  Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos finansielle markedsdeltagere, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en obligatorisk indikator vedrørende de vigtigste negative indvirkninger som fastsat ved indikator nr. 3 i skema 1 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer (»Investeringsmodtagende virksomheders drivhusgasemissionsintensitet«).

(6)  Disse oplysninger er i overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1818 (klimabenchmarkforordningen), artikel 8, stk. 1.

(7)  Forordning (EU) 2019/2088 (SFDR), fordi den er afledt af a) en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative indvirkninger som fastsat ved indikator nr. 2 i tabel II i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer (»emissioner af luftforurenende stoffer«), b) indikator nr. 8 i tabel I i bilag I (»Emissioner til vand«), c) indikator nr. 1 i tabel II i bilag I (»Emissioner af uorganiske forurenende stoffer«) og d) indikator nr. 3 i tabel II i bilag I (»Emissioner af ozonnedbrydende stoffer«).

(8)  Forordning (EU) 2019/2088 (SFDR), obligatorisk indikator nr. 7 i tabel 1 i bilag I (»Aktiviteter, der påvirker biodiversitetsfølsomme områder negativt«)

(9)  Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos finansielle markedsdeltagere, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en obligatorisk indikator vedrørende de vigtigste negative indvirkninger som fastsat ved indikator nr. 9 i tabel 1 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer (»Andel af farligt affald og radioaktivt affald«).

(10)  Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos finansielle markedsdeltagere, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, idet de afspejler en yderligere indikator vedrørende væsentlige negative indvirkninger som fastsat ved indikator nr. 2 i tabel 3 i bilag 1 til den tilknyttede delegerede forordning for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer (»ulykkesrate«)

(11)  Benchmarkadministratorer skal fremlægge ESG-faktorer, der er omfattet af forordning (EU) 2020/1816, som fastsat ved indikatoren »Vægtet gennemsnitligt forhold mellem ulykker, personskader og dødsfald« i afsnit 1 og 2 i bilag 2.

(12)  Forordning (EU) 2019/2088 (SFDR), obligatorisk indikator nr. 12 i tabel 1 i bilag I (»Gennemsnitlig ukorrigeret lønforskel mellem kønnene«) og forordning (EU) 2020/1816 (benchmarkforordningen), indikatoren »Vægtet gennemsnitlig lønforskel mellem kønnene« i afsnit 1 og 2 i bilag II.

(13)  Benchmarkforordning (EU) 2020/1816, indikator »Antal domme og bødebeløb for overtrædelser af love om bekæmpelse af korruption og bestikkelse« i afsnit 1 og 2 i bilag II.

(14)  Forordning (EU) 2019/2088 (SFDR), obligatorisk indikator nr. 1 og 2 i tabel 1 i bilag I (»drivhusgasemissioner«, »CO2-aftryk«).

(15)  Forordning (EU) 2020/1816 (benchmarkforordningen), artikel 5, stk. 1, artikel 6 og artikel 8, stk. 1.

(16)  Sektorer med stor klimaindvirkning er dem, der er opført i hovedafdeling A til H og hovedafdeling M i NACE (som defineret i bilag I til den delegerede forordning (EU) 2023/137.

(17)  Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos finansielle markedsdeltagere, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088 (SFDR), fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative indvirkninger som fastsat ved indikator nr. 4 i tabel II i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer (»Investeringer i virksomheder uden bæredygtig jord-/landbrugspraksis«).

(18)  Disse oplysninger er i overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1818 (klimabenchmarkforordningen), artikel 6.

(19)  Disse oplysninger er i overensstemmelse med artikel 449a i forordning (EU) nr. 575/2013 Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2453, skema 3. Anlægsbeholdning – Omstillingsrisiko forbundet med klimaændringer: Tilpasningsparametre

(20)  Disse oplysninger er i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (Den europæiske klimalov) og med Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1818 (klimabenchmarkforordningen), artikel 2.

(21)  Forordning (EU) 2020/1816, bilag II: Miljøfaktorer, der skal tages i betragtning for benchmarkets underliggende aktiver.

(22)  EBA søjle 3: ITS – Skabelon 5: Anlægsbeholdning – Fysisk risiko forbundet med klimaændringer: Eksponeringer underlagt fysisk risiko og EBA søjle 3: ITS – Skabelon 2: Anlægsbeholdning – Omstillingsrisiko forbundet med klimaændringer: Lån med sikkerhed i fast ejendom – Sikkerhedsstillelsens energieffektivitet.

(23)  Disse oplysninger understøtter benchmarkadministratorernes behov med henblik på at fremlægge ESG-faktorer i henhold til forordning (EU) 2020/1816, som fastsat ved indikatoren »Eksponering af benchmarkporteføljen til virksomheder uden due diligence-politikker vedrørende spørgsmål, der er omfattet af Den Internationale Arbejdsorganisations grundlæggende konventioner 1-8« i afsnit 1 og 2 i bilag II.

(24)  Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos finansielle markedsdeltagere, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en obligatorisk indikator vedrørende de vigtigste negative indvirkninger som fastsat ved indikator nr. 11 i tabel I i bilag I (»Andel af investeringer i investeringsmodtagende virksomheder uden politikker til overvågning af overholdelsen af UNGC's principper eller OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder eller klage-/klagebehandlingsmekanismer til håndtering af overtrædelser af UNGC's principper eller OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder«) samt ved indikator nr. 5 i tabel III i bilag I (»Andel af investeringer i investeringsmodtagende virksomheder uden nogen klage-/klagebehandlingsmekanisme vedrørende personalespørgsmål«) og ved indikator nr. 9 i tabel III i bilag I (»Andel af investeringer i enheder uden en menneskerettighedspolitik«) i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer.

(25)  Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos finansielle markedsdeltagere, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en obligatorisk og yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative indvirkninger som fastsat ved indikator nr. 10 i tabel I i bilag I og ved indikator nr. 14 i tabel III i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer (»Overtrædelser af UNGC's principper og OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder« og »Antal identificerede tilfælde af alvorlige menneskerettighedsspørgsmål og -hændelser«).

(26)  Disse oplysninger understøtter benchmarkadministratorernes informationsbehov for at fremlægge ESG-faktorer, der er omfattet af forordning (EU) 2020/1816, som fastsat ved indikatoren »Antallet af benchmarkets bestanddele forbundet med krænkelser af sociale rettigheder (absolut tal og relativt tal divideret med alle benchmarkets bestanddele) som omhandlet i internationale traktater og konventioner, FN's principper og, hvor det er relevant, national lovgivning« i afsnit 1 og 2 i bilag II.

(27)  Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos finansielle markedsdeltagere, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative indvirkninger som fastsat ved indikator nr. 14 i tabel 1 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer (»Eksponering for kontroversielle våben (personelminer, klyngeammunition, kemiske våben og biologiske våben)«).

(28)  Benchmarkforordningen (EU) 2020/1818, artikel 12, stk. 1: »Administratorer af Paristilpassede EU-benchmarks udelukker alle af følgende virksomheder fra disse benchmarks: virksomheder, der er involveret i aktiviteter med tilknytning til kontroversielle våben« og benchmarkforordning (EU) 2020/1816, bilag II: »Vægtet gennemsnitlig procentdel af benchmarkets bestanddele i sektoren for kontroversielle våben.«

(29)  EBA søjle 3: Skabelon 1: Anlægsbeholdning – Omstillingsrisiko forbundet med klimaændringer: Virksomheder inden for fremstilling af tobaksvarer, der er udelukket fra EU-Paris-tilpassede benchmarks i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, litra d)-g), og i overensstemmelse med artikel 12, stk. 2, i forordningen om klimabenchmarkstandarder.

(30)  Disse oplysninger understøtter benchmarkadministratorernes behov for at fremlægge ESG-faktorer, der er omfattet af forordning (EU) 2020/1818, jf. artikel 12, stk. 1, litra b), og bilag II til benchmarkforordning (EU) 2020/1816: »Vægtet gennemsnitlig procentdel af benchmarkets bestanddele i tobakssektoren.«

(31)  Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos finansielle markedsdeltagere, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative indvirkninger som fastsat ved indikator nr. 4 i tabel 1 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer (»Eksponering over for virksomheder, der er aktive i sektoren for fossile brændstoffer«).

(32)  EBA søjle 3: Skabelon 1: Anlægsbeholdning – Omstillingsrisiko forbundet med klimaændringer: Virksomheder inden for minedrift og råstofudvinding, der er udelukket fra EU-Paris-tilpassede benchmarks i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, litra d)-g), og i overensstemmelse med artikel 12, stk. 2, i forordningen om klimabenchmarkstandarder.

(33)  Benchmarkforordningen (EU) 2020/1818, artikel 12, stk. 1.

(34)  Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos finansielle markedsdeltagere, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative indvirkninger som fastsat ved indikator nr. 9 i tabel 2 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer (»Investeringer i virksomheder, der fremstiller kemikalier«).

(35)  EBA søjle 3: Skabelon 1: Anlægsbeholdning – Omstillingsrisiko forbundet med klimaændringer: Virksomheder inden for minedrift og råstofudvinding, der er udelukket fra EU-Paris-tilpassede benchmarks i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, litra d)-g), og i overensstemmelse med artikel 12, stk. 2, i forordningen om klimabenchmarkstandarder.

(36)  Dette oplysningskrav er i overensstemmelse med kravene i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2453, skabelon 1, omstillingsrisiko forbundet med klimaændringer.

(37)  Dette oplysningskrav er i overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1818 (klimabenchmarkforordningen), artikel 12, stk. 1.

(38)  Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos finansielle markedsdeltagere, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative indvirkninger, der er fastsat ved indikator nr. 13 i tabel I i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer (»kønsdiversitet i bestyrelsen«).

(39)  Disse oplysninger understøtter benchmarkadministratorernes informationsbehov med henblik på at fremlægge ESG-faktorer, der er omfattet af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1816 af 17. juli 2020 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011, som fastsat ved indikatoren »Vægtet gennemsnitligt forhold mellem kvindelige og mandlige bestyrelsesmedlemmer« i afsnit 1 og 2 i bilag II.

BILAG II

om praktisk vejledning om anvendelsen af den frivillige standard for bæredygtighedsrapportering for små og mellemstore virksomheder, som er indeholdt i bilag I til denne henstilling

Dette bilag indeholder praktisk vejledning om anvendelsen af den frivillige standard for bæredygtighedsrapportering for små og mellemstore virksomheder, som er indeholdt i bilag I til denne henstilling.

Dette bilag indeholder retningslinjer, der præciserer anvendelsen af visse krav til bæredygtighedsoplysninger i den frivillige standard for bæredygtighedsrapportering for små og mellemstore virksomheder. Virksomheder og andre interessenter kan også vælge at konsultere den vejledning om gennemførelse af ESRS, som EFRAG har offentliggjort.

Gennem vejledningen i dette bilag har Kommissionen til hensigt at lette anvendelsen af oplysningskravene for små og mellemstore virksomheder på en omkostningseffektiv måde og sikre anvendeligheden og sammenligneligheden af de rapporterede bæredygtighedsoplysninger. Ved at skabe større klarhed og sikkerhed for virksomhederne vil denne vejledning bidrage til Kommissionens mål om at forenkle kravene til bæredygtighedsrapportering og reducere de administrative byrder for virksomheder i forbindelse med bæredygtighedsrapportering.

Vejledningen i dette bilag udvider eller supplerer på ingen måde bestemmelserne i Kommissionens henstilling eller den frivillige standard for bæredygtighedsrapportering for små og mellemstore virksomheder i bilag I til nævnte henstilling. Dette bilag har udelukkende til formål at bistå virksomheder med den praktiske gennemførelse af de relevante oplysningskrav.

Basismodul Vejledning

1.

Vejledningen i nedenstående afsnit har til formål at lette anvendelsen af kravene om fremlæggelse af bæredygtighedsoplysninger i punkt 21-43 i bilag I til Kommissionens henstilling om en frivillig standard for bæredygtighedsrapportering for små og mellemstore virksomheder.

2.

Nedenstående vejledning er tænkt som en del af et økosystem, der også kan omfatte udvikling af yderligere støttevejledninger fra EFRAG, yderligere digitale værktøjer og støtte til gennemførelse (uddannelsesaktiviteter, inddragelse af interessenter), der har til formål at lette forståelsen af nogle af de tekniske elementer i vejledningen.

3.

Denne vejledning skal ses som en støtte til virksomheder, der ønsker at anvende basismodulet.

1.1.   Vejledning til basismodul – generelle oplysninger

B1 –   Grundlag for udarbejdelsen

4.

Ved rapportering af virksomhedens juridiske form i henhold til national lovgivning under punkt 24, litra e), nr. i), kan virksomheden vælge en af følgende virksomhedsformer: (a) anpartsselskab (b) enkeltmandsvirksomhed (c) interessentskab (d) andelsselskab (e) andet (angiv venligst i henhold til landespecifikke selskabsformer).

5.

Ved rapportering af virksomhedens NACE-kode(r) i henhold til punkt 24, litra e), nr. ii), er NACE-koder (Nomenclature statistique des Activités économiques dans la Communauté Européenne) klassifikationer af økonomiske aktiviteter, der anvendes i Den Europæiske Union. De udgør en standardiseret ramme for klassificering af økonomiske aktiviteter i sektorer, hvilket muliggør sammenlignelighed og en fælles forståelse mellem de forskellige EU-lande.

6.

NACE-koden består af et antal cifre fra 2 til 5, afhængigt af hvor specifikt den økonomiske aktivitet identificeres. Listen over NACE-koder kan findes i følgende dokument: Forordning (EU) 2023/137. Niveau nr. Identifikator Beskrivelse 1 Hovedafdeling Hovedafdelinger identificeres ved et bogstav, og de omfatter 21 generelle økonomiske områder såsom landbrug, fremstillingsindustri og handel. 2 Hovedgruppe Hovedgrupper identificeres ved en tocifret numerisk kode og angiver en specifik sektor inden for det generelle økonomiske område. Der er i alt 88 hovedgrupper. 3 Gruppe Grupper identificeres ved en trecifret numerisk kode (som inkluderer hovedgruppens to cifre) og angiver et specifikt område inden for sektoren. Der er omkring 270 grupper. 4 Undergruppe Undergrupper identificeres ved en firecifret numerisk kode (som inkluderer hovedgruppens og gruppens cifre) og angiver en specifik aktivitet inden for gruppen. Der er omkring 450 undergrupper.

7.

Ved rapportering af antal ansatte i henhold til punkt 24, litra e), nr. v), angiver fuldtidsækvivalent (FTÆ) antallet af fuldtidsstillinger i en virksomhed. FTÆ beregnes ved at dividere en ansats planlagte timer (samlede faktiske timer arbejdet på en uge) med arbejdsgiverens timer for en fuldtidsarbejdsuge (samlet antal timer udført af en fuldtidsansat). F.eks. udgør en ansat, der arbejder 25 timer om ugen for en virksomhed, hvor fuldtidsugen er 40 timer, 0,625 FTÆ (dvs. 25/40 timer).

8.

Antal ansatte er det samlede antal personer, der er ansat i virksomheden, og som opgøres enten ved udgangen af rapporteringsperioden eller som et gennemsnit over hele rapporteringsperioden.

9.

Ved rapportering om det land, hvor de primære aktiviteter finder sted, og placeringen af væsentlige aktiver i henhold til punkt 24, litra e), nr. vi) og vii), skal virksomheden fremlægge disse oplysninger for hver af sine steder ved hjælp af nedenstående tabel: Steder Adresse Postnummer By Land Koordinater (geolokation) Hjemsted (f.eks.)           Lager (f.eks.)           Industrianlæg (f.eks.)

10.

En virksomheds geolokation forventes at være et værdifuldt datapunkt for interessenter ved vurdering af risici og muligheder forbundet med SMV'en, især i relation til bæredygtighedsspørgsmål vedrørende tilpasning til klimaændringer , vand, økosystemer og biodiversitet.

11.

Geolokationen skal angives som geografiske punkter for enkelte enheder eller som polygonpunkter, der definerer grænserne for et større, mindre enhedspræget sted , såsom en gård, en mine eller et anlæg. Virksomheden kan også angive en klynge af punkter for at gøre det let at identificere det pågældende område. De geografiske punkter skal angives som koordinater med fem decimaler (f.eks. 0° 00′ 0,036″).

12.

Ved fremlæggelse af geolokationen for steder , der ejes, leases eller forvaltes, skal virksomheden medtage koordinaterne for stederne i tabellen i punkt 73. Virksomheden kan anvende webkortlægningsværktøjer til at identificere koordinaterne for steder, som den ejer, leaser eller forvalter. Virksomheden kan også anvende relevante softwareværktøjer eller -platforme til yderligere at fastlægge omkredsen eller arealet af større steder.

13.

I relation til punkt 25 kan bæredygtighedsrelateret certificering omfatte registrerede miljømærker fra en EU-baseret, national eller international mærkningsordning, der dækker SMV'ens hovedaktivitet. EU-miljømærket dækker f.eks. specifikke produkter såsom tekstiler og fodtøj, belægninger (f.eks. gulvbelægninger af træ), rengøringsprodukter og personlige plejeprodukter, elektronisk udstyr og møbler. Virksomheden kan konsultere EU-miljømærkede produktgrupper og Produktkatalog for yderligere oplysninger.

B2 –   Praksisser, politikker og fremtidige initiativer for omstilling til en mere bæredygtig økonomi

14.

Virksomheder kan anvende følgende skabelon til at rapportere B2-datapunkter.   Har du eksisterende praksisser/politikker/fremtidige initiativer inden for bæredygtighed, der adresserer et eller flere af følgende bæredygtighedsspørgsmål? [JA/NEJ] Er de offentligt tilgængelige? [JA/NEJ] Er der opstillet mål for politikkerne? [JA/NEJ] Klimaændringer       Forurening       Vand- og havressourcer       Biodiversitet og økosystemer       Cirkulær økonomi       Egen arbejdsstyrke       Arbejdstagere i værdikæden       Berørte samfund       Forbrugere og slutbrugere       Virksomhedernes adfærd

15.

Hvis virksomheden er et andelsselskab, kan den fremlægge: (a) arbejdstageres, brugeres eller andre interesserede parters eller lokalsamfunds faktiske deltagelse i ledelsen (b) den finansielle investering i kapitalen eller aktiverne i socialøkonomiske enheder som omhandlet i Rådets henstilling af 29. september 2023 (undtagen donationer og bidrag) og (c) eventuelle begrænsninger for udlodning af overskud, der er forbundet med den gensidige karakter eller med arten af de aktiviteter, der består i tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse.

Vejledning til egen arbejdsstyrke, arbejdstagere i værdikæden, berørte lokalsamfund, forbrugere og slutbrugere

16.

For at forstå de bæredygtighedsspørgsmål, der vedrører sociale forhold og menneskerettigheder, henvises til tillæg B for en liste over mulige bæredygtighedsspørgsmål. Denne liste kan hjælpe med at identificere, om politikker, praksisser eller fremtidige initiativer har til formål at imødegå negative indvirkninger af menneskerettighederne på en omfattende måde, eller om de er begrænset til visse grupper af berørte interessenter (f.eks. arbejdstagere i den opstrøms værdikæde ). Som led i denne fremlæggelse kan virksomhederne også oplyse, om de har en proces til at håndtere menneskerettighedsrelaterede klager.

1.2.   Vejledning til basismodul – miljøparametre

B3 –   Energi og drivhusgasemissioner

Indvirkninger på klimaet: energiforbrug og drivhusgasemissioner

17.

I henhold til punkt 29 og 30 rapporterer virksomheden om sine klimaindvirkninger og giver oplysninger om sit energiforbrug og sine drivhusgasemissioner . Denne vejledning om fremlæggelse af B3-oplysninger udgør ikke et yderligere datapunkt i forhold til de oplysninger, der er beskrevet i punkt 29 (om energiforbrug) og 30 (om drivhusgasemissioner), men skal snarere ses som et overordnet mål og sætter fremlæggelsen af B3-oplysninger i basismodulet ind i en kontekst.

Energiforbrug

18.

Klimarelaterede indvirkninger er i høj grad drevet af energiforbruget. Det er derfor relevant at oplyse både mængden og typen – f.eks. fossile brændstoffer som kul, olie og gas i forhold til vedvarende energi – samt det forbrugte energimiks. Eksempler på energioplysninger er det samlede energiforbrug opdelt efter fossile brændstoffer og elektricitet. Andre opdelinger kan rapporteres, f.eks. forbrug af købt eller egenproduceret elektricitet fra vedvarende energikilder. Nedenfor følger et eksempel på de oplysninger, der anmodes om i punkt 29.   Forbrug af vedvarende energi (MWh) Forbrug af ikkevedvarende energi (MWh) Samlet energiforbrug 202(x) (MWh) Elektricitet (som det fremgår af forbrugsregninger) 300 186 486 Brændstoffer 3 7 10

19.

Hvis virksomheden køber fossile brændstoffer (f.eks. naturgas, olie) eller vedvarende brændstoffer (f.eks. biobrændstoffer såsom biodiesel og bioethanol) til at producere elektricitet, varme eller køling til eget forbrug, skal den undgå dobbelttælling. Virksomheden opgør derfor kun energiindholdet i de købte brændstoffer som brændstofforbrug, men den opgør eller rapporterer ikke sit el- og varmeforbrug, der er produceret af dette brændstof, også. I tilfælde af elproduktion fra vedvarende energikilder såsom sol eller vind – og hvor der ikke er behov for brændstof – opgør virksomheden den mængde elektricitet, der produceres og forbruges, som elforbrug.

20.

Virksomheden må ikke modregne sit energiforbrug i sin energiproduktion, selv om energi produceret på stedet sælges til og anvendes af en tredjepart. Virksomheden skal også undgå dobbelttælling af brændstofforbrug ved fremlæggelse af egenproduceret energiforbrug. Hvis virksomheden producerer elektricitet fra enten en ikkevedvarende eller vedvarende brændstofkilde og derefter forbruger den producerede elektricitet, medregnes energiforbruget kun én gang under brændstofforbruget. Andelen af vedvarende energi kan beregnes på grundlag af oprindelsesgarantier, certifikater for vedvarende energi eller elsammensætning som angivet på elregningen. Elregningen kan angive de forbrugte elenheder og specificere den procentdel af elektriciteten, der leveres fra vedvarende energikilder, og den kan se ud som i figuren nedenfor.

21.

Ved udarbejdelsen af de oplysninger om energiforbrug, der kræves i henhold til punkt 29, skal virksomheden udelukke råmaterialer og brændstoffer, der ikke forbrændes til energiformål. Virksomheder, der forbruger brændstof som råvare, kan fremlægge oplysninger om dette forbrug adskilt fra de krævede oplysninger.

Konvertering mellem forskellige energienheder

22.

Virksomhederne skal rapportere deres energiforbrug i form af endelig energi, hvilket er den mængde energi, der leveres til virksomheden, f.eks. antal megawatttimer (MWh) elektricitet købt fra forsyningsselskabet, damp modtaget fra et nærliggende industrianlæg eller diesel købt på tankstationer. Elektricitet omfatter udtrykkeligt varme, damp og køling. Brændstoffer omfatter alt, hvad der forbrændes, f.eks. gas, naturgas, biomasse osv.

23.

I punkt 29 angives MWh som den foretrukne enhed til måling af energiforbrug. Hvis der er tale om brændstoffer eller biomasse, er det nødvendigt at omregne til MWh for data udtrykt i andre enheder såsom energiindhold (f.eks. kJ, Btu), volumen (f.eks. liter, m3) eller masse (f.eks. ton, short ton).

24.

For brændstofforbrug målt efter masse (f.eks. træ, kul) bør virksomheden: (a) indhente brændstoffets nedre brændværdi (f.eks. kJ/metrisk ton, TJ/Gg). Dette kan være en typisk værdi offentliggjort af pålidelige kilder, f.eks. IPCC, eller kan leveres af leverandøren eller bestemmes internt. (b) omregne den nedre brændværdi til MWh/ton, f.eks.: 1 TJ = 1012 J = 277,78 MWh 1 Gg = 109g = 1 000 t 11,9 TJ/Gg = 11,9 * 277,78/1 000 t = 3,31 MWh/ton og (c) beregne energiindholdet i massen, f.eks.: 1 245 345 t * 3,31 MWh/ton = 4 117 111 MWh.

25.

For flydende brændstoffer bør virksomhederne: (a) konvertere volumenoplysninger til masse ved at gange volumen med brændstoftætheden, f.eks. diesel = 4 456 000 l dieseldensitet = 0,84 kg/l 4 456 000 (l) * 0,84 (kg/l) = 3 743 040 kg = 3 743 t (b) beregne energiindholdet ved at gange massen med den nedre brændværdi, f.eks. 3 743 [t] * 43 [TJ/Gg] = 3 743 t * 43 TJ/(1 000 [t]) = 160,95 [TJ] og (c) konvertere TJ til MWh, f.eks. 1 TJ = 1012 J = 277 778 MWh 160,95 [TJ] = 277,78 [MWh/TJ] * 160,95 [TJ] = 44 708 MWh. Dokumentationskilde: Data Dokumentationskilde CDP CDP – teknisk note: Konvertering af brændstofdata til MWh

Drivhusgasemissioner

26.

Hvad angår brutto drivhusgasemissioner (GHG) som følge af virksomhedens aktiviteter bygger kravet i punkt 30 på definitionerne og reglerne i GHG-protokollen, den førende regnskabsstandard for drivhusgasemissioner. I henhold til punkt 30 skal virksomhederne rapportere om deres scope 1- og scope 2-emissioner. Scope 1-emissioner omfatter direkte emissioner fra ejede eller kontrollerede kilder. Scope 2-emissioner er indirekte drivhusgasemissioner hidrørende fra den rapporterende virksomheds aktiviteter (idet de stammer fra virksomhedens forbrugte energi), som imidlertid finder sted ved kilder, der ejes eller kontrolleres af en anden virksomhed. Afsnittene nedenfor indeholder yderligere vejledning i, hvordan scope 1- og scope 2-emissioner beregnes.

27.

Scope 1- og scope 2-emissioner kan rapporteres i følgende format.   202(x) Drivhusgasemissioner (tCO2e) Scope 1 45 Scope 2 6 I alt 51

28.

GHG-protokollen er en global standard for måling, rapportering og forvaltning af drivhusgasemissioner, der sikrer konsistens og gennemsigtighed. Virksomhedsstandarden omfatter vejledning om scope 1-, scope 2- og scope 3-emissioner for virksomheder og andre organisationer (NGO'er, myndigheder osv.).

29.

For at sikre en retvisende redegørelse for virksomhedens emissioner er der i GHG-protokollen opstillet en liste over rapporteringsprincipper: (a) relevans: sikring af, at drivhusgasopgørelsen afspejler virksomhedens drivhusgasemissioner (b) fuldstændighed: sikring af, at drivhusgasopgørelsen omfatter alle drivhusgasemissionskilder og -aktiviteter inden for den valgte afgrænsning (c) konsistens: sikring af konsistens i den anvendte metode for at muliggøre sammenligninger over tid (d) transparens: fremlæggelse af de antagelser, referencer og den anvendte metode ved beregning af drivhusgasemissioner og (e) nøjagtighed: sikring af, at data om drivhusgasemissioner er tilstrækkeligt præcise til, at brugerne af opgørelsen kan træffe informerede beslutninger.

30.

Som et alternativ til GHG-protokollen kan virksomheder benytte ISO 14064-1, hvis denne er bedre egnet til deres rapporteringsbehov.

31.

Når der rapporteres om drivhusgasemissioner, er det vigtigt at fastsætte de rette grænser for at sikre, at drivhusgasopgørelsen er korrekt, og for at undgå dobbelttælling af emissioner. GHG-protokollen definerer to hovedtyper af grænser – organisatoriske og operationelle grænser. (a) Organisatoriske grænser: Disse er i GHG-protokollen defineret som de grænser, der fastlægger, hvilke aktiviteter der ejes eller kontrolleres af den rapporterende virksomhed, afhængigt af den valgte konsolideringsmetode. Der er to tilgange til konsolidering af emissioner – efter kapitalandel eller kontrol. Virksomheden vælger den tilgang, der afspejler dens forhold. (b) Kapitalandelstilgangen vedrører opgørelse af drivhusgasemissioner fra aktiviteter i henhold til virksomhedens ejerandel i aktiviteten. (c) Når kontroltilgangen anvendes, medregner virksomheden drivhusgasemissioner fra aktiviteter, som den har enten finansiel eller operationel kontrol over. Virksomhederne vil anvende enten kriterierne for operationel kontrol eller finansiel kontrol, når de bruger denne tilgang til at konsolidere og opgøre deres emissioner i rapporten. i. Finansiel kontrol betyder, at en virksomhed har finansiel kontrol over driften, hvis den har mulighed for at styre den anden virksomheds finansielle og driftsmæssige politikker med henblik på at opnå økonomiske fordele fra dens aktiviteter. ii. Operationel kontrol betyder, at en virksomhed har kontrol over en virksomhed, hvis virksomheden eller et af dens datterselskaber har fuld bemyndigelse til at indføre og gennemføre sine driftspolitikker i virksomheden. (d) Operationelle grænser: I GHG-protokollen defineres det som de grænser, der fastlægger de direkte og indirekte emissioner, der er forbundet med aktiviteter, som ejes eller kontrolleres af den rapporterende virksomhed. Denne vurdering giver en virksomhed mulighed for at fastslå, hvilke aktiviteter og kilder der forårsager direkte (scope 1) og indirekte emissioner (scope 2 og scope 3), samt at beslutte, hvilke indirekte emissioner der skal medtages som følge af dens aktiviteter. (e) Overvejelser om grænser skal følge de principper, der er beskrevet ovenfor (konsistens over tid, transparens i dokumentationen og fuldstændighed), og er illustreret i figuren nedenfor (1).

32.

GHG-protokollen indeholder også vejledning samt trin, der skal følges for at identificere, beregne og spore drivhusgasemissioner, som det er illustreret på billedet nedenfor (2).

33.

Forskellige værktøjer er blevet udviklet gennem private og offentlige initiativer for at hjælpe virksomheder med at udarbejde deres opgørelse over drivhusgasemissioner og lette de udfordringer, der er forbundet med udarbejdelsen heraf. EFRAG vedligeholder på sin hjemmeside en række forslag til drivhusgasberegnere.

Vejledning om scope 1- og lokationsbaserede scope 2-emissioner

34.

Typiske scope 1-emissioner omfatter CO2-emissioner (samt CH4 og N2O) i forbindelse med forbrænding af brændstoffer (f.eks. i kedler, ovne, køretøjer osv.) og flygtige emissioner fra airconditionanlæg og industrielle processer.

35.

Lokationsbaserede scope 2-emissioner omfatter emissioner fra elektricitet, varme, damp og køling, der købes eller erhverves og forbruges af den rapporterende virksomhed. De afspejler den gennemsnitlige emissionsintensitet for de net, hvor energiforbruget finder sted, og anvender hovedsageligt data om gennemsnitlige emissionsfaktorer for nettet. Typiske kilder til scope 2-emissioner er alt udstyr, der forbruger elektricitet (elektriske motorer, belysning, bygninger osv.), varme (opvarmning i industrielle processer, bygninger osv.), damp (industrielle processer) og køling (industrielle processer, bygninger osv.).

36.

Opgørelse af drivhusgasemissioner kan ske på flere måder, herunder ved beregning, måling eller en kombination af disse. En almindelig tilgang er baseret på beregning ved hjælp af emissionsfaktorer (EF) – som kan omfatte drivhusgassens globale opvarmningspotentiale (GWP). Direkte måling ved hjælp af sensorer (flow og koncentration) kan også anvendes. Tabellen nedenfor opsummerer de mest almindelige metoder. Metode til vurdering af drivhusgasemissioner Oplysninger Nødvendige data Måling Multiplikation af de direkte målte mængder gas med deres respektive globale opvarmningspotentiale. Direkte mængde af udledt gas opnået ved gasmåling (flow, koncentration, volumen) Gassernes globale opvarmningspotentiale (GWP) Beregning Multiplikation af aktivitetsdata med emissionsfaktoren (EF), der omfatter det globale opvarmningspotentiale (GWP) Aktivitetsdata Emissionsfaktorer (EF)

37.

Tabellen ovenfor indeholder følgende termer: (a) aktivitetsdata, som typisk svarer til mængden af forbrugt brændstof. Disse data kan udtrykkes i energienheder (f.eks. MWh), volumen (f.eks. m3 eller l) eller masse (f.eks. ton eller kg). Virksomheden kan finde disse ved at gennemgå kvitteringer for køb af brændstof eller forsyningsregninger. (b) det globale opvarmningspotentiale, som kvantificerer indvirkningen af den givne drivhusgas på klimaet sammenlignet med en tilsvarende enhed kuldioxid og (c) emissionsfaktorer (EF), der kvantificerer, hvor meget drivhusgas der udledes pr. aktivitetsenhed. Emissionsfaktorerne tager ofte hensyn til drivhusgassernes GWP, og hvis dette er tilfældet, behøver virksomheden ikke at tage hensyn til sidstnævnte.

38.

Den ikke-udtømmende tabel nedenfor opsummerer kilder, hvor både emissionsfaktorer (EF) og globalt opvarmningspotentiale (GWP) er let tilgængelige for virksomheder. Virksomheder kan også henvise til officielle nationale kilder, der kan være mere relevante for deres forhold. Emissionsfaktorer (EF) ADEME – Base Empreinte® IPCC – Emissionsfaktordatabase IPCC – Retningslinjer for nationale opgørelser af drivhusgasser. Association of Issuing Bodies (AIB) – restemissionsfaktorer for net JRC – Historisk drivhusgasemissionsfaktor for elforbrug IEA – Årlige drivhusgasemissionsfaktorer for verdens lande fra el- og varmeproduktion (betalt datasæt) Globalt opvarmningspotentiale (GWP) IPCC – Globalt opvarmningspotentiale

39.

Virksomhederne kan også finde mere vejledning og flere værktøjer til, hvordan de kan forvalte og rapportere om deres drivhusgasemissioner og klimaindvirkninger ved at besøge SME Climate Hub-webstedet.

Eksempel på beregning af scope 1-emissioner

40.

Virksomhed A forbrænder brændselsolie i en industrikedel. Til sit finansielle regnskab registrerer virksomheden sine omkostninger, og til drivhusgasregnskabet registrerer den mængder (m3) som dokumenteret i virksomhedens brændstofkvitteringer. Ud fra kvitteringerne fastslår virksomheden de årlige mængder brændselsolie, der er købt, og den registrerer også brændselsoliebeholdningen på årets første kalenderdag. I 2023 købte den 100 m3 brændselsolie. På baggrund af virksomhedens optegnelser havde den 2,5 m3 i sine tanke den 1. januar 2023 og 1 m3 den 1. januar 2024. Den fastslår således (gennem køb og måling af lagerbeholdning), at den i 2023 forbrugte 101,5 m3 brændselsolie.

41.

Ved hjælp af IPCC's liste over emissionsfaktorer (tabel 2.3, side 2.18) anslår den, at dens emissionsfaktor for en 1:1-blanding af dieselolie og restolie er 75,75 t CO2/TJ, og ved at bruge offentliggjorte energistatistikker fastslår den, at brændstoffets nedre brændværdi er 0,03921 TJ/m3. Da CO2 GWP er lig med 1, er CO2-emissionen for denne specifikke scope 1-kilde: 101,5 m3 * 0,03921 TJ/m3 * 75,75 t CO2/TJ * 1 = 301,5 t CO2

42.

For fuldstændighedens skyld i dette eksempel beregnes også CH4- og N2O-emissionerne. En gennemgang af IPCC's liste over emissionsfaktorer viser, at disse er henholdsvis 3 kg CH4/TJ og 0,6 kg N2O/TJ, således at emissionerne er: CH4-emissioner = 101,5 m3 * 0,03921 TJ/m3 * 3 kg CO2/TJ * 29,8 = 0,36 tCO2e N2O-emissioner = 101,5 m3 * 0,03921 TJ/m3 * 0,6 kg CO2/TJ * 273 = 0,65 tCO2e

43.

Som nævnt bidrager CH4- og N2O-emissionerne med omkring 1 tCO2e til CO2-værdien på 301,5 tCO2, hvilket svarer til ca. 0,3 % af den samlede mængde. Dette kan anses for at ligge inden for en acceptabel rapporteringsfejl og kunne derfor ikke være blevet beregnet og rapporteret. Det globale opvarmningspotentiale for CH4 og N2O er baseret på IPCC's sjette vurderingsrapport, kapitel 7SM.

Eksempel på beregning af scope 2-emissioner

44.

Virksomhed A råder over en kontorbygning på 2 000 m2 i Paris, hvor den betaler for den elektricitet, der forbruges til centralvarme og -køling, belysning, computere og andet elektrisk udstyr såsom apparater. Ud fra sine forsyningsregninger har den anslået, at bygningen forbrugte 282 MWh elektricitet i 2022. Ved at anvende en emissionsfaktor på 73 g CO2eq/kWh for Frankrig i 2022 har den anslået sine scope 2-emissioner for bygningens elforbrug til at være

45.

Virksomheder kan også ønske at fremlægge deres markedsbaserede scope 2-tal. Emissionsfaktorer for markedsbaserede scope 2-emissioner afspejler virksomhedens kontraktlige aftaler med sine energileverandører. Markedsbaserede emissionsfaktorer kan leveres af virksomhedernes el- eller varmeleverandører samt understøttes af deres eget køb af energiattester eller elkøbsaftaler (PPA'er) eller anvendelsen af rest-miks-emissionsfaktorer (AIB, 2024).

B4 –   Forurening af luft, vand og jord

Vejledning om, hvilke virksomheder der skal rapportere om forurening, og hvilke forurenende stoffer virksomhederne skal rapportere om.

46.

I punkt 32 fastslås det, at virksomheden skal fremlægge de forurenende stoffer, den udleder til luft, vand og jord i sine egne aktiviteter, hvis sådanne oplysninger allerede skal rapporteres ved lov til de kompetente myndigheder eller i henhold til et miljøledelsessystem. Det betyder, at virksomheden først skal vurdere, om den allerede rapporterer sådanne oplysninger, enten for at opfylde et lovkrav eller frivilligt. Hvis virksomheden allerede rapporterer oplysninger om forurenende emissioner (eller er retligt forpligtet til at gøre det), skal den derefter fremlægge yderligere oplysninger om sådanne emissioner i overensstemmelse med kravene i punkt 32. Hvis virksomheden derimod endnu ikke rapporterer sådanne oplysninger (og ikke er retligt forpligtet til at gøre det), skal den blot angive, at dette er tilfældet.

47.

Generelt forventes dette krav at gælde for virksomheder, der er operatører af et industrianlæg eller et intensivt husdyrbrug, som er omfattet af direktivet om industrielle emissioner og emissioner fra husdyrbrug (IED 2.0 – direktiv 2024/1785/EU) om ændring af direktivet om industrielle emissioner (IED – direktiv 2010/75/EU). IED 2.0 finder anvendelse på omkring 75 000 anlæg i Europa og omfatter aktiviteter såsom forbrænding af brændsel i kedler med en nominel effekt på mere end 50 MW, støbning i metalstøberier, forarbejdning af ikkejernholdige metaller, produktion af kalk, fremstilling af keramiske produkter ved brænding, produktion af plantebeskyttelsesmidler eller biocider, opdræt af enhver kombination af svin eller fjerkræ, der udgør 380 husdyrenheder eller mere, garvning af huder, slagterier osv. I disse tilfælde er anlægget allerede forpligtet til at rapportere de forurenende stoffer, der udledes til luft, vand og jord, til den kompetente myndighed, og dataene er offentligt tilgængelige via portalen for industrielle emissioner (IEPR – forordning (EU) 2024/1244), som erstatter det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR – forordning (EF) nr. 166/2006). Virksomheder, der driver mere end ét anlæg, skal ikke rapportere deres konsoliderede virksomhedsomspændende emissioner i henhold til E-PRTR, da de kun rapporterer på anlægsniveau. Denne standard kræver rapportering af den samlede mængde forurenende stoffer fra alle anlæg. Tilsvarende skal virksomheder, der ejer, men ikke driver et anlæg, ikke rapportere til E-PRTR, men forventes at fremlægge deres emissioner fra ejede anlæg i deres bæredygtighedsrapport.

48.

Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed er forpligtet til at overvåge og rapportere om de forurenende stoffer, der er opført i E-PRTR, i henhold til et miljøledelsessystem som f.eks. ordningen for miljøledelse og miljørevision (EMAS) eller ISO 14001-certificeringen. Disse er i princippet relevante aspekter, som virksomheden bør medtage i sin bæredygtighedsrapport.

49.

Hvis en virksomhed kun har eller kun opererer på ét anlæg, og hvis dens forureningsdata allerede er offentligt tilgængelige, kan virksomheden henvise til det dokument, hvor sådanne oplysninger findes, i stedet for at rapportere dem igen. Ligeledes kan virksomheden, hvis den offentliggør en rapport for hele organisationen, f.eks. en EMAS-rapport, der indeholder forureningsdata, medtage denne i bæredygtighedsrapporten ved henvisning.

50.

For at rapportere oplysninger om forurenende stoffer i bæredygtighedsrapporten bør virksomheden angive typen af forurenende stof, der rapporteres, sammen med den mængde, der udledes til luft, vand og jord i en passende masseenhed (f.eks. t eller kg).

51.

Nedenfor findes et eksempel på, hvordan virksomheder kan fremlægge oplysninger om deres emissioner til luft, vand og jord, opdelt efter forureningstype. Forurenende stof Emissioner [kg] Medium for udledning (luft, vand, jord) f.eks. cadmium og cadmiumforbindelser 10 Vand Type af forurenende stof 2     Type af forurenende stof 3

52.

For så vidt angår de typer forurenende stoffer, der skal tages i betragtning ved rapportering i henhold til punkt 32, kan virksomheden henvise til følgende vigtigste forurenende stoffer, der i øjeblikket er omfattet af EU-retten. Ikke desto mindre skal hver virksomhed tage hensyn til de specifikke forurenende stoffer, der er omfattet af lovgivningen i deres respektive jurisdiktioner.

53.

Eksempler på vigtige luftforurenende stoffer (direktiv (EU) 2024/299, forordning (EU) 2024/1244, Air pollution from key sectors, Europa-Kommissionen, 2024 og Sources and emissions of air pollutants in Europe, Det Europæiske Miljøagentur, 2022) er: svovloxider (SOx/SO2 – f.eks. fra energiproduktion og opvarmning i fremstillingsindustrien), nitrogenoxider (NOx/NO2 – f.eks. fra transport), andre flygtige organiske forbindelser end metan (NMVOC – f.eks. fra landbrugsaktiviteter), kulilte (CO – f.eks. fra forbrænding af fossile brændstoffer), ammoniak (NH3 – f.eks. udbringning og opbevaring af husdyrgødning), partikler (PM10 – f.eks. fra forbrænding i fremstillingsindustrien, transport, landbrugsaktiviteter), tungmetaller (Cd, Hg, Pb, As, Cr, Cu, Ni, Zn), POP'er (samlede PAH'er, HCB, PCB'er, dioxiner/furaner), ozonnedbrydende stoffer eller "ODS" (chlorfluorcarboner "CFC'er", hydrochlorfluorcarboner "HCFC'er", haloner), sort kulstof (BC – f.eks. fra energiforbrug) osv.

54.

De vigtigste kilder til emissioner af luftforurenende stoffer i den private sektor (som også har stor indvirkning på hele værdikæden ) omfatter: a) elproduktion fra forbrænding af fossile brændstoffer eller biomasse (som kan ske eksternt, distribueres via et nationalt net og derefter forbruges i værdikædens aktiviteter) b) direkte stationær forbrænding af fossile brændstoffer eller biomasse inden for en virksomheds aktiviteter eller industrielle processer eller drift af stationære maskiner eller andre aktiviteter, der kræver forbrænding af brændsler c) transport (gods, vej, jernbane, skibsfart og luftfart, terrængående køretøjer som dem, der anvendes i landbrug eller bygge- og anlægsvirksomhed) d) industrielle processer (alle andre emissioner, der ikke stammer fra forbrænding af brændsel, og som forekommer under industrielle processer) e) landbrug (forvaltning af husdyr og husdyrgødning, produktion af afgrøder, f.eks. afbrænding af afgrøderester, tilførsel af husdyrgødning og gødning) f) bortskaffelse af affald (f.eks. deponering, forbrænding eller åben afbrænding eller kompostering).

55.

Nedenfor findes et eksempel på en enkel metode til opgørelse af en virksomheds luftforurenende emissioner og beregning af emissionerne af de respektive luftforurenende stoffer. Denne metode er opdelt i følgende trin med undtagelse af kortlægningen af værdikæden , da de oplysninger, der kræves i henhold til dette oplysningskrav, efter VSME-standarden skal rapporteres på den rapporterende virksomheds niveau: 1) identifikation af emissionskilder i værdikæden, 2) identifikation af metoder til kvantificering af emissioner, 3) indsamling af aktivitetsdata, 4) identifikation af emissionsfaktorer og 5) kvantificering af emissioner. Vejledningen indeholder en kortlægning af forureningskilder og metoder til beregning af oplysninger om emissioner fra de vigtigste luftforurenende stoffer (se tabellen nedenfor). (3) Forureningskilder Metode til kvantificering af emissioner (Afsnit i vejledningen) Elektricitet Afsnit 4.1 Forbrænding af brændsel Afsnit 4.2 Transport Afsnit 4.3 Industriprocesser Afsnit 4.4 Landbrug Afsnit 4.5 Affald Afsnit 4.6

56.

Nedenfor findes et eksempel på en metode til beregning af luftforurenende emissioner ved hjælp af den fremstillingsmetode, der er skitseret ovenfor. I det pågældende eksempel er Mp mængden af materiale M, der anvendes i (eller produceres af) en virksomheds værdikæde ved hjælp af proces p (ton, liter). EFk,p er emissionsfaktoren for det forurenende stof k for processen p (g pr. produceret enhed-1). Emk,p er emissionerne af det specifikke forurenende stof k for processen p (g). Emk,p = Mp * EFk,p

57.

F.eks. vil en mellemstor chokoladeproducent, der producerede 1 750 ton chokolade i 2022, anvende standardemissionsfaktoren på 2 til at beregne sine emissioner af NMVOC'er, hvilket vil resultere i følgende beregning: 1 750 ton chokolade * 2 (emissionsfaktor for NMVOC'er) = 3 500 ton emissioner af NMVOC'er.

58.

Transport kan være en anden væsentlig kilde til luftforurening i egne aktiviteter og i værdikæden . I dette tilfælde skal enheden for at beregne emissionen af et bestemt forurenende stof fra eksempelvis vejtransport anvende følgende formel, hvor FCv,f er brændstofforbruget for køretøjstypen v, der anvender brændstoffet f (kg). EFk,v,f er emissionsfaktoren for det forurenende stof k for køretøjstypen v og brændstoffet f (g køretøj-km-1). Emk,v,f er emissionerne af det specifikke forurenende stof k for køretøjstypen v og brændstoffet f (g). Emk,v,f = FCv,f * EFk,v,f

59.

Et let erhvervskøretøj, der kører på diesel og tilbagelagde i alt 2 800 km i 2022, producerede f.eks. følgende mængde PM10-emissioner (PM10-emissionsfaktor på 1,52 g/kg): 2 800 km * 1,52 = 4 256 gram udledning af PM10.

60.

Forbrænding af brændsel er en yderligere kritisk kilde til luftemissioner. I dette tilfælde kan et eksempel på en formel være følgende, hvor FCn er det brændstof n, der forbruges inden for kildekategorien (Gj). EFk er emissionsfaktoren for dette forurenende stof k (g/Gj), og Emk er emissionerne af det specifikke forurenende stof k (g). Emk = FCn * EFk

61.

F.eks. vil en virksomhed, der forbrugte 3 000 000 gram brændstof i 2020, have en EF på 0,67 for SO2, hvilket resulterer i: 3 000 000 * 0,67 = 2 010 000 gram emissioner af SO2 fra forbrænding af brændsel i 2020.

62.

Eksempler på vigtige forurenende stoffer til vand (forordning (EU) 2024/1244, direktiv 2000/60/EF, direktiv 2006/118/EF, direktiv 91/676/EØF, direktiv 2010/75/EU og ændringsdirektiv 2024/1785 Industrielle udledninger af forurenende stoffer til vand i Europa, EEA, 2024) er: kvælstof (N), fosfor (P), tungmetaller (Cd, Hg, Pb samt As, Cr, Cu, Ni, Zn), POP'er og pesticider, BTEX (benzen, toluen, ethylbenzen, xylen) og andre flygtige organiske forbindelser (VOC), stoffer, der påvirker iltbalancen negativt (målt ved hjælp af parametre som BOD, COD osv.), total organisk kulstof (TOC) osv.

63.

Pesticider og næringsstoffer (f.eks. N og P) kan frigives gennem landbrugsaktiviteter (Main sources of water pollution, EEA, 2023 (Vigtigste kilder til vandforurening, EEA, 2023)), Introduction to Freshwater Quality Monitoring and Assessment - Technical Guidance Document, UNEP, 2023 (Introduktion til overvågning og vurdering af ferskvandskvalitet - teknisk vejledningsdokument, UNEP, 2023) (f.eks. tilførsel af husdyrgødning eller uorganisk gødning). Tungmetalkoncentrationer kan stamme fra minedrift og spildevandsudledninger. TOC er en generisk indikator for vandforurening med organisk materiale, som angiver tilstedeværelsen af levende materiale, f.eks. i spildevand, men også i overflade- og grundvand (sædvanlige koncentrationsniveauer på mindre end henholdsvis 10 mg/l-1 og 2 mg/l-1). COD angiver i vid udstrækning tilstedeværelsen af industrispildevand eller spildevand med værdier, der typisk er lavere end 20 mg/l-1 i ikkeforurenet vand og industrispildevand, der kan nå værdier på op til 60 000 mg/l-1. BOD bruges normalt til at bestemme forurening med organisk materiale i overfladevand samt til vurdering af effektiviteten af spildevandsbehandling og ligger normalt på omkring 2 mg/l-1 i ikkeforurenet vand og 10 mg/l-1 eller mere i forurenet vand. Frigivelsen af VOC'er kan være resultatet af udslip til vand.

64.

Hvad angår den metode, der anvendes til at måle emissioner til vand, anbefaler EEA (Calculating emissions to water – a simplified method (ETC/ICM Report 3/2022 (Beregning af emissioner til vand – en forenklet metode (ETC/ICM-rapport 3/2022)) en simpel estimeringsmetode svarende til den, der anvendes for ovennævnte luftforurenende stoffer. I formlen nedenfor er ARa aktivitetsraten for aktiviteten a (skal vælges på grundlag af den specifikke aktivitet eller proces, se f.eks. Mp i beregningen af luftemissioner ovenfor). EFp,a er emissionsfaktoren for det forurenende stof p for aktiviteten a, og Emissionsp,a er emissionerne af det specifikke forurenende stof p for aktiviteten a. Emissionsp,a = ARa * EFp,a

65.

Eksempler på vigtige forurenende stoffer, der udledes til jord (forordning (EU) 2024/1244, direktiv 86/278/EØF) er: N, P, tungmetaller (f.eks. udspredning af spildevandsslam på jord), BTEX og andre VOC'er, POP'er og pesticider.

66.

Overordnet set er den private sektors kilder til jordforurening hovedsageligt produkter eller biprodukter fra industrielle processer (f.eks. produktion af kemikalier, energi, tekstilfremstilling), utilsigtede udslip af benzinafledte produkter, husdyr- og landbrugsaktiviteter (f.eks. kunstvanding med ubehandlet spildevand, fjerkræopdræt), produktion og behandling af spildevand, produktion og forarbejdning af metaller og mineraler samt transport (Global assessment of soil pollution: Report, FAO, 2021).

67.

Der er udarbejdet flere nationale manualer for at støtte virksomheder i beregningen af deres emissioner til luft, vand og jord, f.eks. i Australien (Emission Estimation Technique Manual for Soft Drink Manufacture, National Pollution Inventory) (Vejledning i estimering af emissioner inden for fremstilling af læskedrikke, den nationale forureningsopgørelse) og Sydafrika (A Guide to Reporting and Estimating Emissions for the IPWIS) (En guide til rapportering og estimering af emissioner for IPWIS), hvor virksomheder præsenteres for nogle få estimeringsmuligheder at vælge imellem, afhængigt af deres muligheder: direkte måling (f.eks. prøvetagning, kontinuerligt overvågningssystem), massebalance, tekniske beregninger, emissionsfaktorer (samme formel som ovenfor for emissioner til luft og vand) osv. Den generelle tilgang til beregning af sådanne emissioner er at: 1) identificere emissionskilderne i anlægget (forbrænding, fremstilling, opløsningsmiddelfordampning, opbevaring, flygtige emissioner), 2) gøre status over de tilgængelige oplysninger, 3) i listen over estimeringsmetoder identificere den mest egnede til den specifikke proces, der evalueres, de tilgængelige oplysninger og de måleværktøjer, der kan erhverves for at få de nødvendige data, 4) indsamle de data, der kræves for hver metode, og 5) beregne emissionerne. Manualerne indeholder flere formler og eksempler for hver emissionsberegningsmetode.

68.

En liste over emissionsfaktorer for luftforurenende stoffer kan findes på Det Europæiske Miljøagenturs dedikerede webside. Selv om emissionsfaktorer oftest anvendes for luftforurening, har Verdenssundhedsorganisationen gjort visse af disse tilgængelige for udledning til overfladevand og deponering på land for specifikke processer. Yderligere emissionsfaktorer for POP'er kan findes på websiden for Toolkit for Identification and Quantification of Releases of Dioxins, Furans and Other Unintentional POPs (Værktøjskasse til identifikation og kvantificering af udslip af dioxiner, furaner og andre utilsigtede POP'er).

69.

Det skal bemærkes, at kravene i punkt 32 kun gælder for SMV'er, der opererer i specifikke sektorer. Virksomheder, der er involveret i levering af tjenesteydelser (f.eks. virksomheder, der opererer i fælles eller delte faciliteter eller på afstand), er typisk ikke omfattet af denne fremlæggelse. Derimod har virksomheder, der udfører produktionsaktiviteter (f.eks. kemikalier), generelt indvirkninger i forhold til forurening og forventes derfor at rapportere i henhold til denne offentliggørelse. Nedenstående tabel (tilpasset fra EMAS-brugervejledningen ) giver eksempler på sektorspecifikke indvirkninger, herunder for kontortjenester, hvor forureningsrelaterede aspekter måske ikke er væsentlige. Aktivitet Miljøforhold Miljøindvirkning Transport — forbrugte maskinolier, brændstofforbrug — emissioner fra køretøjer — dækslitage (fint støv) — forurening af jord, vand og luft — drivhuseffekt, støj Bygge- og anlægsvirksomhed — forbrug af primære råvarer (ressourcer) — luftemissioner, støj, vibrationer osv. Fra entreprenørmaskiner — jordforbrug — råmaterialetilgængelighed — støj, forurening af jord, vand og luft — ødelæggelse af jorddække — tab af biodiversitet Kontortjenester — forbrug af materialer (f.eks. papir, toner) — elforbrug (fører til indirekte CO2-udledning) — produktion af blandet kommunalt affald — drivhuseffekt Kemisk industri — forbrug af primære råvarer (ressourcer) — spildevand — emission af flygtige organiske forbindelser — emissioner af ozonnedbrydende stoffer — råmaterialetilgængelighed — forurening af vand — fotokemisk ozon — destruktion af ozonlaget

B5 –   Biodiversitet

Vejledning om, hvordan man identificerer steder i eller nær biodiversitetsfølsomme områder

70.

Punkt 33 fastsætter, at virksomheden skal oplyse om de steder , den driver, som er beliggende i eller nær biodiversitetsfølsomme områder . Biodiversitetsfølsomme områder er defineret som sådanne ved særlig naturbeskyttelseslovgivning på europæisk eller internationalt plan. Disse omfatter områder, der tilhører Natura 2000-nettet af beskyttede områder, UNESCO's verdensarvssteder og vigtige biodiversitetsområder ("KBA'er") samt andre beskyttede områder udpeget til at kræve særlig beskyttelse af statslige myndigheder (f.eks. skovbeskyttede områder eller områder, der ligger inden for flodbækkendistrikter).

71.

For at identificere beskyttede områder og biodiversitetsfølsomme områder kan virksomheden henvise til databaser såsom Verdensdatabasen om beskyttede områder (WDPA) (en global database, der hjælper med at identificere beskyttede hav- og landområder), Verdensdatabasen over vigtige biodiversitetsområder og IUCN's rødliste over truede arter. Virksomheden kan også anvende værktøjer såsom det integrerede værktøj til biodiversitetsvurdering (IBAT).

72.

Nær i forbindelse med B5 – Biodiversitet angiver et område, der (delvist) overlapper eller støder op til et biodiversitetsfølsomt område .

73.

Nedenstående tabel viser, hvordan oplysninger om steder i eller i nærheden af biodiversitetsfølsomme områder kan præsenteres. Lokation Område (hektar) Biodiversitetsfølsomt område Specifikationer (beliggende i eller nær et biodiversitetsfølsomt område) Land – Navn på sted 1       Land – Navn på sted 2       Land – Navn på sted 3       ...

Vejledning i, hvordan arealanvendelse beregnes og rapporteres

74.

Et "befæstet område" skal forstås som et område, hvor den oprindelige jord er blevet dækket (f.eks. veje, bygninger, parkeringspladser), hvilket gør det uigennemtrængeligt og resulterer i en indvirkning på miljøet.

75.

Et grønt område eller "naturorienteret område" er et område, der primært bevarer eller genopretter naturen. Næsten naturlige/grønne områder kan være beliggende på virksomhedens sted og kan omfatte tage, facader, vanddræningssystemer eller andre funktioner, der er udformet, tilpasset eller forvaltet med henblik på at fremme biodiversiteten. Næsten naturlige områder kan også være placeret uden for virksomhedens sted, hvis de ejes eller forvaltes af virksomheden og primært tjener til at fremme biodiversiteten.

76.

Nedenstående tabel viser, hvordan oplysninger om arealanvendelse kan præsenteres (EMAS, 2023). Arealanvendelsestype Område (hektar eller m2) Samlet befæstet område   Samlet naturorienteret område på stedet   Samlet naturorienteret område uden for stedet   Samlet arealforbrug

B6 –   Vand

Vejledning i, hvordan vandudtag og vandforbrug beregnes og rapporteres

77.

Vandudtag vedrører den mængde vand, som en virksomhed trækker inden for sine organisatoriske grænser fra enhver kilde i rapporteringsperioden. I praksis vedrører dette for de fleste virksomheder den mængde vand, der tages fra det offentlige vandforsyningsnet, som angivet på forsyningsregningerne. Hvor det er relevant, omfatter vandudtag dog også mængder af vand, der tages fra andre kilder såsom grundvand fra egne brønde, vand fra floder eller søer eller vand modtaget fra andre virksomheder. For virksomheder i landbrugssektoren vil vandudtag omfatte regnvand, hvis det opsamles direkte og oplagres af virksomheden.

78.

Vandudtaget kan måles ved hjælp af flowmålere eller findes på vandregningen. I praksis vedrører vandudtag for de fleste virksomheder den mængde vand, der tages fra det offentlige vandforsyningsnet, som angivet på forsyningsregningerne. I tilfælde, hvor direkte målinger ikke er mulige eller anses for utilstrækkelige og derfor skal suppleres, kan data om vandudtag estimeres ved hjælp af f.eks. beregningsmodeller og industristandarder.

79.

I tilfælde af f.eks. et fælles eller delt kontor eller arbejdsområde, kunne en mulig metode til at beregne vandudtag være at hente bygningens samlede vandudtag fra vandregningen og beregne vandudtaget pr. ansat ud fra følgende ligning: Vandudtag pr. ansat pr. dag (L) = årligt vandudtag (L)/(antal ansatte i hele den fælles bygning x antal arbejdsdage). Virksomheden kan derefter gange vandudtaget pr. ansat med antallet af ansatte og de dage, de arbejdede i rapporteringsåret, for at opnå det endelige tal, der kræves i datapunktet. Et eksempel på beregning ved hjælp af den foreslåede formel kunne være: Det årlige vandudtag, der fremgår af vandregningen for et fælles arbejdsområde, er 1 296 m3 (svarende til 1 296 000 l). Det fælles arbejdsområde benyttes af 100 ansatte fra forskellige virksomheder, som skønnes at arbejde 240 dage om året. Skønnet vedrørende det gennemsnitlige antal arbejdsdage kan f.eks. baseres på nationale statistikker. Vandudtaget pr. ansat pr. dag vil i dette tilfælde være: vandudtag pr. ansat pr. dag = 1 296 000 l / (100 x 240) = 54 l.

80.

Hvis det forudsættes, at der er 25 ansatte i den rapporterende virksomhed, og at de bruger det fælles samarbejdsområde 220 dage om året, vil virksomhedens årlige vandudtag i det fælles samarbejdsområde være vandudtaget pr. ansat ganget med antallet af ansatte og arbejdsdage, altså 54 l x 25 x 220 = 297 000 l (svarende til 297 m3).

81.

Denne beregning kan være nyttig, når det er muligt at få adgang til vandregningen for den fælles bygning. Denne enkle beregningsmetode har visse begrænsninger, da den eksempelvis ikke tager højde for forskelle i brug mellem forskellige dele af bygningen (f.eks. kan en syvetagers bygning have seks etager dedikeret til kontorer og én etage med en kantine eller restaurant). Dette kan virksomheden imødegå, hvis der foreligger yderligere data, så den grundlæggende beregning, der er givet ovenfor som eksempel, kan gøres mere detaljeret.

82.

En alternativ måde at indhente data om vandudtag på i eksemplet med delte kontorer, når det ikke er muligt at få fat i vandregningen, kunne være at beregne det ved hjælp af armaturernes strømningshastigheder og belægningsdata som primære input. En mulig formel kunne være: Samlet vandudtag = ∑(flowhastighed x antal anvendelser pr. dag x antal dage om året x belægning) hvor: (a) flowhastigheden for hvert armatur f.eks. kan hentes fra projektdokumentationen eller etiketterne på armaturerne eller anslås på grundlag af offentligt tilgængelige gennemsnitsdata, hvis mere nøjagtige oplysninger ikke kan fremskaffes (b) antallet af anvendelser pr. dag kan anslås på grundlag af offentligt tilgængelige gennemsnit (c) "antal dage" angiver antallet af driftsdage for den rapporterende virksomhed i et år (d) "belægning" angiver antallet af ansatte i den virksomhed, der benytter kontoret (ofte beregnet som fuldtidsækvivalent (FTE)) og (e) tegnet ∑ angiver, at beregningerne for hvert armatur skal lægges sammen for at opnå det samlede vandudtag for den rapporterende virksomhed, der opererer i et fælleskontor.

83.

En yderligere mulig kilde, der kan understøtte rapporteringen af vandudtag for virksomheder, der opererer i fælleskontorer, er JRC-niveau(er) indikator 3.1: Brugervejledning om vandforbrug i brugsfasen samt yderligere relaterede dokumenter og beregningsark (se PG Section Documents | Product Bureau (europa.eu)). Desuden kan virksomheden konsultere EMAS-referencedokumentet for den offentlige forvaltning og EMAS-referencedokumentet for bygge- og anlægssektoren samt klassificeringssystemer og certificeringer, som kan give nyttige tips til, hvordan de yderligere finjusterer beregningen af vandudtag i kontorer og fællesarealer.

84.

De fremlagte eksempler på, hvordan man kan opnå data om vandudtag i tilfælde af delte kontorer, kan overføres til og anvendes af virksomheder, der er aktive i forskellige sektorer, med de justeringer, der måtte være nødvendige for den sektorspecifikke og enhedsspecifikke kontekst, som virksomheden opererer i. EMAS's "lette vejledning" for små og mellemstore virksomheder og EMAS's sektorreferencedokumenter (SRD'er) kan konsulteres for SMV- og sektorspecifikke metoder og indikatorer for vandudtag samt industristandarder og benchmarks.

85.

Vandforbrug er den mængde vand, der trækkes inden for virksomhedens grænser, og som ikke udledes eller planlægges udledt tilbage til vandmiljøet eller til en tredjepart. Dette vedrører typisk vand, der fordamper, f.eks. i termiske energiprocesser som tørring eller elproduktion, vand, der er indlejret i produkter, f.eks. i fødevareproduktion, eller vand til kunstvanding, f.eks. anvendt i landbruget eller til vanding af virksomhedens arealer.

86.

Udledning af vand betyder f.eks. den mængde vand, der overføres direkte til modtagende vandområder såsom søer eller floder, til det offentlige kloaksystem eller til andre virksomheder med henblik på kaskadeanvendelse af vand. Det kan betragtes som virksomhedens vandafledning.

87.

Vandforbrug kan derfor beregnes som: vandforbrug = vandtilførsel – vandafledning eller med andre ord: vandforbrug = (vandudtag) – vandudledning. For virksomheder, der udelukkende modtager vand fra det offentlige vandnet og udleder det i kloakken, vil vandforbruget være tæt på nul og kan derfor udelades fra rapporten. Mere generelt vedrører anvendeligheden af oplysningskravet om vandforbrug oplysninger, der allerede kræves ved lov, allerede er rapporteret og/eller er relevante for sektoren.

88.

En skematisk oversigt over forholdet mellem vandudtag , vandforbrug og vandudledning kan ses på figuren nedenfor.

89.

Virksomheden kan fremlægge yderligere forklarende oplysninger for at sætte sit vandudtag eller -forbrug ind i en kontekst. Virksomheden kan f.eks. fremhæve, hvis regnvand opsamles og anvendes som erstatning for ledningsvand, eller hvis vand udledes til andre parter med henblik på kaskadeanvendelse.

90.

Nedenfor gives et eksempel på, hvordan virksomheder kan præsentere kvantitative oplysninger om deres udtag, udledninger og forbrug af vand fordelt på stedets lokation.   Vandudtag F.eks. i m3 Vandforbrug F.eks. i m3 (hvis relevant) Alle steder     Steder i områder med vandstress

Vejledning i bestemmelse af, om virksomheden opererer i et område med højt vandstress

91.

Virksomheden kan rådføre sig med lokale (f.eks. nationale, regionale) vandmyndigheder på de den eller de lokationer, hvor den opererer, for at bedre at kunne vurdere vandressourcerne på de specifikke lokationer, herunder identifikation af områder med højt vandstress. Virksomheden kan også konsultere offentligt tilgængelige og gratis værktøjer, der kortlægger vandknaphed globalt. Et sådant værktøj er WRI's Aqueduct Water Risk Atlas, som er et interaktivt kort med en vandstressindikator ("basisvandstress", som måler forholdet mellem den samlede vandefterspørgsel og tilgængelige vedvarende overflade- og grundvandsressourcer) på delbækkenniveau. Ved hjælp af dette værktøj kan virksomheder konsultere basisværdierne for vandstress, der er fastsat for forskellige flodbækkener globalt. Værdier for basisindikatoren for vandstress over 40 % angiver et område med højt vandstress.

92.

Til illustration viser nedenstående kort de vigtigste iberiske flodbækkener og deres vandstressklassificering i henhold til WRI Aqueduct. På denne figur kan man se flere vandbassiner på Den Iberiske Halvø sammen med deres klassificering af vandstress. Størstedelen af den sydlige del af halvøen ligger i et område med meget højt vandstress – med undtagelse af Guadiana-bækkenet (markeret med gult). Hvis virksomheden således har aktiviteter i Guadalquivir-bækkenet (f.eks. Andalusien, som har meget højt vandstress), skal virksomheden opdele sit vandforbrug for den pågældende region/det pågældende vandbassin. Men hvis virksomhedens aktiviteter finder sted i den sydlige del af Guadiana-flodbækkenet (hvor vandstressniveauet er lavt), vil det ikke være nødvendigt at opdele vandforbruget for den pågældende region/det pågældende vandbassin.

93.

Andre mulige værktøjer, som virksomheder kan konsultere for at bestemme deres placering i vandstressområder, er det statiske kort (og tilhørende datasæt), der stilles til rådighed af Det Europæiske Miljøagentur (EEA) Vandudnyttelsesindeks plus (WEI+) for sommer og bymorfologiske zoner (UMZ) og det interaktive kort Vandudnyttelsesindeks plus (WEI+) for flodbækkendistrikter (1990-2015), som begge præsenterer vandstressindikatoren WEI+, der måler det samlede vandforbrug som en procentdel af de vedvarende ferskvandsressourcer på delbækkenniveau. WEI+-værdier, der er lig med eller overstiger 40 %, angiver generelt situationer med højt vandstress. Det er værd at understrege, at WRI Aqueduct baserer sin basisindikator for vandstress på vandefterspørgsel, mens EEA's indikator for vandstress WEI+ er baseret på vandforbrug.

B7 –   Ressourceforbrug, cirkulær økonomi og affaldshåndtering

Vejledning om principperne for den cirkulære økonomi

94.

Ved offentliggørelse af oplysninger om virksomhedens produkter, materialeanvendelse og affaldshåndtering kan virksomheden give oplysninger vedrørende principperne for den cirkulære økonomi . Principperne for den cirkulære økonomi er beskrevet i afsnittene nedenfor. De vigtigste principper for den cirkulære økonomi er beskrevet nedenfor, og de centrale principper, som Europa-Kommissionen har taget i betragtning, er kursiveret. Eliminering af affald og forurening – dette kan gøres gennem procesforbedringer og også gennem designovervejelser på niveauet for anvendelighed, genbrugelighed, reparerbarhed, demontering og genfremstilling. Cirkulering af produkter og materialer (til deres højeste værdi) – Genbrugelighed og genanvendelse er nøglen til produktcirkulation, men dette styrkes, hvis der allerede i designfasen tages særligt hensyn til cirkularitet i form af anvendelighed, genbrugelighed, reparerbarhed, genfremstilling og demontering. Faktorer som inkorporering af biomaterialer og deres recirkulation gennem den biologiske cyklus kan også tages i betragtning, f.eks. ved at anvende bionedbrydeligt afgrødedække i stedet for plast i landbruget. Genskabelse af naturen – Når det er muligt, bør menneskelige aktiviteter tilstræbe at genskabe naturen og forbedre eller genoprette vigtige økologiske funktioner (f.eks. dræning, levesteder, termisk regulering osv.), som kan være gået tabt på grund af tidligere menneskelige aktiviteter.

Vejledning om den samlede affaldsproduktion og affald, der omdirigeres til genanvendelse eller genbrug

95.

Kravene i punkt 38 kan udelades for virksomheder, der alene genererer husholdningsaffald. I sådanne tilfælde skal virksomheden blot angive, at den genererer denne type affald.

96.

Når der rapporteres om farligt affald i henhold til punkt 38, litra a), opfylder virksomheden kravene til radioaktivt affald i indikator nr. 9 fra tabel 1 i bilag 1 til forordningen om oplysninger om bæredygtig finansiering (SFDR) (4). Denne SFDR-indikator (forholdet mellem ton radioaktivt og farligt affald ) kan beregnes ved hjælp af den tæller og nævner, som virksomheden angiver ved rapportering i henhold til punkt 38, litra a).

97.

SMV'er skal oplyse om farligt og radioaktivt affald , hvis deres aktiviteter indebærer generering af sådant affald. Anvendeligheden afhænger af tilstedeværelsen af farlige eller radioaktive materialer i virksomhedens processer.

98.

Det anbefales, at virksomheder klassificerer deres farlige affald ved hjælp af det europæiske affaldskatalog (EAK) (Kommissionens afgørelse af 18. december 2014 om ændring af beslutning 2000/532/EF vedrørende listen over affald i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF), som kategoriserer affald efter type. Affald, der er markeret med en stjerne (*), klassificeres som farligt i det europæiske affaldskatalog, normalt med henvisning til "indeholdende farlige stoffer". Eksempel: (a) sundhedssektoren: kontaminerede skarpe genstande såsom kanyler og sprøjter, der anvendes i medicinske sammenhænge ("affald, hvis indsamling og bortskaffelse er underkastet særlige krav af hensyn til smittefare", EAK-kode 18 01 03*), cytotoksiske og cytostatiske lægemidler (EAK-kode 18 01 08*), brugte radiofarmaceutiske lægemidler og visse former for diagnostisk udstyr, der indeholder radioaktive materialer (b) fremstillingssektoren: brugte smøremidler og olier, der er klassificeret som farlige (EAK-kode 13 02 05*) (c) byggesektoren: asbestholdige materialer (EAK-kode 17 09 03*), jord og sten indeholdende farlige stoffer (EAK-kode 17 05 03*) og (d) batterier og akkumulatorer: blybatterier (16 06 01*), Ni-Cd-batterier (16 06 02*), batterier indeholdende kviksølv (16 06 03*).

99.

Affald betragtes imidlertid som farligt, hvis det udviser en eller flere af de farlige egenskaber, der er anført i bilag II til affaldsrammedirektivet (direktiv 2008/98/EF). For nemheds skyld præsenteres disse nedenfor sammen med de respektive piktogrammer for at hjælpe med at identificere farlige egenskaber såsom brændbarhed, toksicitet og ætsning, som kan føre til, at affald klassificeres som farligt.

100.

Radioaktivt affald har også eller kan have farlige egenskaber, der gør det farligt, nemlig kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske egenskaber. Ikke desto mindre er radioaktive stoffer underlagt særskilte regler i EU (Rådets direktiv 2011/70/Euratom). Virksomheder, der anvender radioaktive materialer, som kan generere radioaktivt affald, der er omfattet af EU-regulering, bør være opmærksomme på dette. Radioaktivt affald bør identificeres på grundlag af tilstedeværelsen af radionuklider på niveauer over de lovbestemte grænseværdier for godkendelse.

101.

Radioaktivt affald kan forekomme i en række forskellige genstande såsom medicinsk, forskningsbaseret og industrielt udstyr, røgdetektorer eller slam.

102.

Farepiktogrammer for hver fareklasse er vist nedenfor. Farepiktogram Angivelse, symbol og klasse Hvad betyder det? "Gas under tryk" Symbol: gasflaske Fysisk fare — Indeholder gas under tryk, kan eksplodere ved opvarmning — Indeholder nedkølet gas, kan forårsage kuldeskader "Sprængstof" Symbol: Eksploderende bombe Fysisk fare — Ustabilt sprængstof — Sprængstof, masseeksplosionsfare — Sprængstof, alvorlig fare for udslyngning af fragmenter — Sprængstof, fare for brand, eksplosion eller udslyngning af fragmenter — Fare for masseeksplosion ved brand "Brandnærende": Symbol: flamme over en cirkel Fysisk fare — Kan forårsage eller forstærke brand, brandnærende. — Kan forårsage brand eller eksplosion, stærkt brandnærende. "Brandfarlig": Symbol: Flamme Fysisk fare — Yderst brandfarlig gas — Brandfarlig gas — Yderst brandfarlig aerosol — Brandfarlig aerosol — Meget brandfarlig væske og damp — Brandfarlig væske og damp — Brandfarligt fast stof "Ætsende": Symbol: Korrosion Fysisk fare/sundhedsfare — Kan ætse metaller. — Forårsager svære forbrændinger af huden og øjenskader "Sundhedsfare/farlig for ozonlaget" Symbol: Udråbstegn Sundhedsfare — Kan forårsage irritation af luftvejene — Kan forårsage sløvhed eller svimmelhed — Kan forårsage allergisk hudreaktion — Forårsager alvorlig øjenirritation — Forårsager hudirritation — Farlig ved indtagelse — Farlig ved hudkontakt — Farlig ved indånding — Skader folkesundheden og miljøet ved at ødelægge ozon i den øvre atmosfære "Akut toksicitet" Symbol: Dødningehoved og korslagte knogler Sundhedsfare — Livsfarlig ved indtagelse — Livsfarlig ved hudkontakt — Livsfarlig ved indånding — Giftig: i tilfælde af indtagelse — Giftig ved hudkontakt — Giftig ved indånding. "Alvorlig sundhedsrisiko" Symbol: Sundhedsfare Sundhedsfare — Kan være livsfarligt, hvis det indtages og kommer i luftvejene — Forårsager organskader — Kan forårsage organskader — Kan skade forplantningsevnen eller det ufødte barn — Mistænkt for at skade forplantningsevnen eller det ufødte barn — Kan fremkalde kræft — Mistænkt for at fremkalde kræft — Kan forårsage genetiske defekter — Mistænkt for at forårsage genetiske defekter — Kan fremkalde allergi- eller astmasymptomer eller åndedrætsbesvær ved indånding "Farlig for miljøet" Symbol: Miljø Miljøfare — Meget giftig for vandlevende organismer, med langvarige virkninger — Giftig for vandlevende organismer, med langvarige virkninger Piktogrammer, der angiver farlige egenskaber, bilag V, fra forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering (CLP).

103.

Når virksomheden fremlægger oplysninger om sin affaldsgenerering eller omdirigering fra bortskaffelse, bør den fortrinsvis rapportere sådanne oplysninger i vægtenheder (f.eks. kg eller ton). Hvis virksomheden imidlertid anser vægtenheder for at være en uhensigtsmæssig enhed, kan den alternativt oplyse de nævnte parametre i volumen (f.eks. m3) i stedet.

104.

Ved offentliggørelse af oplysninger om det samlede årlige affald, der omdirigeres til genanvendelse eller genbrug, bør virksomheden tage hensyn til det affald, der sorteres og sendes til operatører, der håndterer genanvendelse eller genbrug (f.eks. mængden af affald, der lægges i genanvendelsesbeholdere, eller sortering af affald i bestemte materialekategorier og deres levering til affaldsbehandlingsanlæg), snarere end det affald, der faktisk bliver genanvendt eller genbrugt.

105.

Når virksomheden offentliggør oplysninger om affald, kan den anvende følgende tabeller.   Affald genereret (f.eks. ton) Samlet mængde genereret affald, heraf:     Affald omdirigeret til genanvendelse eller genbrug Affald til bortskaffelse Ikkefarligt affald       Affaldstype1       Affaldstype2       ...       Farligt affald       Affaldstype1       ...

106.

Eksempler på farligt affald , som små virksomheder kan generere, omfatter batterier, brugte olier, pesticider, kviksølvholdigt udstyr og lysstofrør.

107.

Virksomheden kan fremlægge yderligere opdelinger med angivelse af yderligere typer af ikkefarligt og farligt affald . Den kan i den forbindelse anvende den liste over affaldsbeskrivelser, der findes i Det europæiske affaldskatalogs sociale parametre.

Vejledning om den årlige massestrøm af relevante anvendte materialer

108.

Den årlige massestrøm er en indikator, der er i overensstemmelse med EMAS-kravene om materialeeffektivitet, og den illustrerer en virksomheds afhængighed af specifikke materialer i dens aktiviteter (f.eks. træ og stål til byggeindustrien). Virksomheden skal her give oplysninger om de materialer, den anvender, herunder både materialer, der er erhvervet fra leverandører, og materialer, der stammer fra produktionen. For at beregne den årlige massestrøm af de relevante materialer, som virksomheden har anvendt, skal den først identificere de specifikke nøglematerialer, som dens aktiviteter er afhængige af, og for hvilke materialeeffektiviteten skal vurderes (f.eks. materialeeffektiviteten for træ). Hvis der anvendes forskellige typer materialer, skal virksomheden angive den årlige massestrøm (dvs. den samlede vægt for hver type relevant anvendt materiale, f.eks. ton indkøbt træ) for hvert nøglemateriale på en passende måde, f.eks. ved at opdele massetrømmen efter, hvad materialerne bruges til (EMAS-brugervejledning). Massestrømmen af relevante anvendte materialer vil være resultatet af summen af vægten af alle anvendte materialer, herunder råmaterialer, hjælpematerialer, inputmaterialer, halvfabrikata eller andet (undtagen energikilder og vand). Denne indikator skal helst udtrykkes i vægtenheder (f.eks. kilogram eller ton), volumen (f.eks. m3) eller andre metriske enheder, der almindeligvis anvendes i sektoren.

Vejledning i, hvordan man identificerer fremstillings-, konstruktions- og/eller pakkeriprocesser

109.

For at identificere fremstillings-, konstruktions- og/eller pakkeriprocesser kan virksomheden henvise til de aktiviteter, der er omfattet af hovedafdeling C – Fremstillingsvirksomhed, hovedafdeling F – Bygge- og anlægsvirksomhed samt undergruppe O82.92 "Pakkerivirksomhed" i bilag I til forordning (EU) 2023/137.

1.3.   Vejledning til basismodul – sociale parametre

B8 –   Arbejdsstyrke – Generelle karakteristika

110.

Fuldtidsækvivalent (FTÆ) er antallet af fuldtidsstillinger i en virksomhed. Det kan beregnes ved at dividere en ansats planlagte timer (det samlede faktiske antal arbejdstimer på en uge) med arbejdsgiverens timer for en fuldtidsarbejdsuge (det samlede antal timer udført af fuldtidsansatte). F.eks. udgør en ansat, der arbejder 25 timer om ugen for en virksomhed, hvor fuldtidsugen er 40 timer, 0,625 FTÆ (dvs. 25/40 timer).

111.

Antal ansatte er det samlede antal personer, der er ansat i virksomheden, og som opgøres enten ved udgangen af rapporteringsperioden eller som et gennemsnit over hele rapporteringsperioden.

Vejledning om, hvordan man præsenterer oplysninger om ansattes kontrakttyper

112.

Følgende tabel viser, hvordan oplysninger om ansatte kan præsenteres efter type af ansættelseskontrakt. Kontrakttype Antal ansatte (optælling eller fuldtidsækvivalenter) Midlertidig kontrakt   Fast kontrakt   Samlet antal ansatte

113.

Følgende tabel viser, hvordan oplysninger om ansatte kan præsenteres efter køn. Køn Antal ansatte (optælling eller fuldtidsækvivalenter) Mænd   Kvinder   Andet   Ikke rapporteret   Samlet antal ansatte

114.

I nogle medlemsstater i Den Europæiske Union er det muligt for personer lovligt at registrere sig selv som havende et tredje køn, ofte et neutralt køn, der skal kategoriseres som "andet" i ovenstående tabel. Hvis virksomheden imidlertid offentliggør oplysninger om ansatte , hvor dette ikke er muligt, kan den forklare dette og angive, at kategorien "andet" ikke finder anvendelse. Kategorien "ikke rapporteret" finder anvendelse på ansatte, der ikke oplyser deres kønsidentitet.

115.

Følgende tabel viser, hvordan oplysninger om ansatte kan præsenteres af de enkelte lande. Land (for ansættelseskontrakt) Antal ansatte (optælling eller fuldtidsækvivalenter) Land A   Land B   Land C   Land D   Samlet antal ansatte

116.

Definitioner og typer af ansættelseskontrakter kan variere afhængigt af landet. Hvis virksomheden har ansatte , der arbejder i mere end ét land, skal den anvende de juridiske definitioner anført i den nationale lovgivning i de lande, hvor de ansatte er baseret, til at beregne data på landeniveau. Sådanne data på landeniveau lægges derefter sammen for at beregne de samlede tal, idet der ses bort fra forskelle i nationale retlige definitioner.

117.

Medarbejderomsætning henviser til ansatte, der forlader virksomheden frivilligt eller som følge af afskedigelse, pensionering eller dødsfald under ansættelsen.

118.

For at beregne omsætningsraten skal nedenstående formel anvendes.

B9 –   Arbejdsstyrke – Sundhed og sikkerhed

Vejledning om andelen af arbejdsrelaterede ulykker, der kan registreres

119.

Ud fra den antagelse, at en fuldtidsansat arbejder 2 000 timer om året, angiver satsen antallet af arbejdsrelaterede ulykker pr. 100 fuldtidsansatte over et år. Hvis virksomheden ikke kan beregne antallet af arbejdstimer direkte, kan den anslå dette på grundlag af normale arbejdstimer eller standardarbejdstimer.

120.

Til beregning af forekomsten af arbejdsrelaterede ulykker, der kan registreres blandt ansatte anvendes nedenstående formel. Eksempel

121.

Virksomhed A rapporterede tre arbejdsrelaterede ulykker i rapporteringsåret. Virksomhed A har 40 ansatte og 80 000 arbejdstimer i alt (40 x 2 000) på et år. Andelen af arbejdsrelaterede ulykker, der kan registreres , er 3 / 80 000 x 200 000 = 7,5.

Vejledning om antallet af dødsfald som følge af arbejdsrelaterede skader og arbejdsrelateret dårligt helbred

122.

Arbejdsrelaterede skader og arbejdsrelateret dårligt helbred opstår som følge af eksponering for farer på arbejdspladsen.

123.

I tilfælde af hjemmearbejde er skader og dårligt helbred arbejdsrelaterede, hvis skaden eller det dårlige helbred er direkte relateret til udførelsen af arbejdet snarere end det generelle hjemmemiljø.

124.

I tilfælde af skader og sygdom, der opstår, mens en person rejser i arbejdsøjemed, betragtes disse som arbejdsrelaterede, hvis den ansatte udførte arbejdsaktiviteter i arbejdsgiverens interesse på tidspunktet for skaden eller sygdommen. Ulykker, der sker under rejser uden for virksomhedens ansvar (dvs. regelmæssig pendling til og fra arbejde), er underlagt gældende national lovgivning, der kategoriserer, om de betragtes som arbejdsrelaterede eller ej.

125.

Psykisk sygdom betragtes som arbejdsrelateret, hvis den er blevet anmeldt frivilligt af den ansatte, og hvis der foreligger en vurdering fra en autoriseret sundhedsperson, der fastslår, at den pågældende sygdom faktisk er arbejdsrelateret, og denne vurdering også er blevet erklæret og anmeldt. Sundhedsproblemer som følge af rygning, stof- og alkoholmisbrug, fysisk inaktivitet, usund kost og psykosociale faktorer uden forbindelse til arbejdet betragtes ikke som arbejdsrelaterede.

126.

Virksomheden kan særskilt oplyse dødsfald som følge af arbejdsrelaterede skader og dødsfald som følge af arbejdsrelateret dårligt helbred.

B10 –   Arbejdsstyrke – Vederlag, kollektive overenskomster og uddannelse

Vejledning om vederlag: mindsteløn

127.

" Mindsteløn " henviser til den mindste aflønning for beskæftigelse pr. time eller en anden tidsenhed. Afhængigt af landet kan mindstelønnen fastsættes direkte ved lov eller gennem kollektive overenskomster . Virksomheden skal henvise til den gældende mindsteløn for det land, den rapporterer om.

128.

For den laveste lønkategori , undtagen praktikanter og lærlinge, danner minimumslønnen grundlag for beregning af startløn. Derfor består startlønnen af mindstelønnen plus eventuelle yderligere faste betalinger, der er garanteret ansatte i denne kategori.

Vejledning om vederlag: procentvis lønforskel mellem kvindelige og mandlige ansatte

129.

Parametret for den procentvise lønforskel mellem kvindelige og mandlige ansatte vedrører princippet om ligestilling mellem kønnene, som fastslår lige løn for lige arbejde. Lønforskellen defineres som forskellen i de gennemsnitlige lønniveauer mellem kvindelige og mandlige ansatte, udtrykt i procent af det gennemsnitlige lønniveau for mandlige ansatte.

130.

For at beregne denne parameter skal alle ansatte indgå i beregningen. Derudover skal der foretages to separate gennemsnitlige lønberegninger for kvindelige og mandlige ansatte. Se formlen nedenfor:

131.

Afhængigt af virksomhedens vederlagspolitik henviser bruttoløn til alle følgende elementer: (a) grundløn, dvs. summen af garanteret, kortfristet og ikkevariabel kontant kompensation (b) kontantydelser, dvs. summen af grundlønnen og kontantydelser, bonusser, provisioner, kontanthandel og andre former for variable kontantbetalinger og (c) naturalydelser (5).

132.

Bruttolønnen er summen af alle de relevante elementer, der er anført ovenfor.

133.

Den gennemsnitlige bruttotimeløn er den ugentlige/årlige bruttoløn divideret med det gennemsnitlige antal arbejdstimer pr. uge/år. Eksempel

134.

Virksomhed A har X mandlige ansatte og Y kvindelige ansatte i alt. De mandlige ansattes bruttotimeløn er 15 EUR, og de kvindelige ansattes bruttotimeløn er 13 EUR.

135.

Det gennemsnitlige bruttotimelønsniveau for mandlige ansatte er summen af alle deres bruttotimelønninger divideret med det samlede antal mandlige ansatte. Det gennemsnitlige bruttotimelønsniveau for kvindelige ansatte er summen af alle deres bruttotimelønninger divideret med det samlede antal kvindelige ansatte.

136.

Den formel, der anvendes til at beregne den procentvise lønforskel mellem mandlige og kvindelige ansatte , er

Vejledning om dækning via kollektive overenskomster

137.

De ansatte , der er omfattet af kollektive overenskomster , er de personer, som virksomheden er forpligtet til at anvende overenskomsten på. Hvis en ansat er omfattet af mere end én kollektiv overenskomst, skal vedkommende kun medregnes én gang. Hvis ingen af de ansatte er omfattet af en kollektiv overenskomst, er procentdelen nul.

138.

Procentdelen af ansatte , der er omfattet af kollektive overenskomster , beregnes ved hjælp af følgende formel.

139.

De oplysninger, der kræves i henhold til dette oplysningskrav, kan rapporteres som dækningsgrader, hvis overenskomstdækningen er på 0-19 %, 20-39 %, 40-59 %, 60-79 % eller 80-100 %.

140.

Dette krav har ikke til formål at opnå den procentdel af ansatte, som et samarbejdsudvalg eller en fagforening repræsenterer, hvilket kan være anderledes. Procentdelen af ansatte, der er omfattet af kollektive overenskomster , kan være højere end procentdelen af fagforeningsansatte, når de kollektive overenskomster finder anvendelse på både fagforeningsmedlemmer og ikkefagforeningsmedlemmer.

1.4.   Vejledning til basismodul – parametre for virksomhedens adfærd

B11 –   Domme og bøder for korruption og bestikkelse

141.

Korruption og bestikkelse hører under bæredygtighedsemnet forretningsskik .

142.

I henhold til punkt 43 skal virksomheden rapportere det samlede antal domfældelser og det samlede bødebeløb for overtrædelser af love om bekæmpelse af korruption og bestikkelse .

Vejledning om domme

143.

Domme for overtrædelse af love til bekæmpelse af korruption og bestikkelse henviser til enhver afgørelse fra en straffedomstol mod en fysisk eller juridisk person for en strafbar handling relateret til korruption og bestikkelse, f.eks. når disse retsafgørelser er indført i strafferegistret i den domfældende medlemsstat i Den Europæiske Union.

Vejledning om bøder

144.

Bøder udstedt for overtrædelse af love til bekæmpelse af korruption og bestikkelse henviser til obligatoriske økonomiske sanktioner, der følger af overtrædelser af love om bekæmpelse af korruption og bestikkelse, pålagt af en domstol, kommission eller anden offentlig myndighed, og som indbetales til en offentlig statskasse.

Udvidet modul: Vejledning

145.

Vejledningen i nedenstående afsnit har til formål at lette anvendelsen af kravene om offentliggørelse af bæredygtighedsoplysninger i punkt 44-65 i bilag I til Kommissionens henstilling om en frivillig standard for bæredygtighedsrapportering for små og mellemstore virksomheder.

146.

Nedenstående vejledning er tænkt som en del af et økosystem, der også kan omfatte udvikling af yderligere støttevejledning fra EFRAG, yderligere digitale værktøjer og implementeringsstøtte (uddannelsesaktiviteter, inddragelse af interessenter osv.) med henblik på at lette nogle af de tekniske elementer, der indgår i vejledningen.

147.

Denne vejledning har til formål at støtte udarbejdelsen af parametre i det udvidede modul.

1.5.   Vejledning til udvidet modul – generelle oplysninger

C1 –   Strategi: Forretningsmodel og bæredygtighedsrelaterede initiativer

148.

Ved beskrivelsen af de vigtigste forbrugere og leverandørforbindelser i henhold til punkt 47, litra c), skal virksomheden oplyse det anslåede antal leverandører samt deres tilknyttede sektorer og geografiske områder (dvs. lande).

C2 –   Beskrivelse af praksisser, politikker og fremtidige initiativer for omstillingen til en mere bæredygtig økonomi

149.

Virksomheder kan anvende følgende skabelon til rapportering af C2-datapunkter.   Hvis du svarede JA til eksisterende praksisser/politikker/fremtidige initiativer i oplysning B2, bedes du kort beskrive dem samt de deraf følgende foranstaltninger. (Hvis praksis/politik/fremtidige initiativer omfatter leverandører eller kunder, skal virksomheden nævne dette) Hvis du svarede JA til mål i oplysning B2, bedes du specificere dem. Virksomheden kan angive det højeste ledelsesniveau blandt sine ansatte, der er ansvarligt for gennemførelsen af politikkerne, når dette er fastlagt af virksomheden. Klimaændringer       Forurening       Vand- og havressourcer       Biodiversitet og økosystemer       Cirkulær økonomi       Egen arbejdsstyrke       Arbejdstagere i værdikæden       Berørte samfund       Forbrugere og slutbrugere       Virksomhedernes adfærd

1.6.   Vejledning til udvidet modul – miljøparametre

Overvejelser ved rapportering om drivhusgasemissioner under B3 (basismodul)

150.

Ved afgørelsen af, om offentliggørelse af scope 3-oplysninger er hensigtsmæssig i henhold til punkt 50, kan virksomheden screene sine samlede scope 3-drivhusgasemissioner på grundlag af de 15 kategorier i scope 3, der er identificeret i GHG-protokollen, ved hjælp af passende skøn og rapportere ved at indarbejde disse oplysninger ved henvisning. Dette gør det muligt at identificere og oplyse om de vigtige kategorier i scope 3 på grundlag af omfanget af de skønnede drivhusgasemissioner og andre kriterier i GHG Protocol Corporate Value Chain (Scope 3) Accounting and Reporting Standard (version 2011, s. 61 og 65-68) eller ISO 14064-1:2018, bilag H.3.2, såsom finansielle udgifter, indflydelse, relaterede omstillingsrisici og -muligheder eller input fra interessenter.

151.

SMV'er, der beskæftiger sig med fremstillingsvirksomhed, landbrugsfødevarer, ejendomsbyggeri og pakkeriprocesser, vil sandsynligvis have betydelige kategorier i scope 3 (CDP Teknisk note: Relevans af kategorier i scope 3 efter sektor, 2024), som kan anses for relevante for rapportering i virksomhedens sektor.

C3 –   Mål for reduktion af drivhusgasemissioner og klimaomstilling

152.

Emissionsreduktioner kan vise sig at være både en udfordring og en mulighed for en virksomhed, da det ofte kræver ændringer i virksomhedens strategiske og operationelle virkelighed. Målet om at reducere emissionerne kan kræve en revision af de strategiske og finansielle prioriteter. Dekarbonisering kan kræve betydelige indledende investeringer, f.eks. i elektrificering af en køretøjsflåde, implementering af nye teknologier til at reducere energiforbruget eller udvikling af nye produktlinjer, der er mindre afhængige af kulstofintensive materialer. På den anden side kan implementering af kulstoffattige løsninger for at opnå en reduktion af drivhusgasemissionerne mindske omkostningerne til indkøbt energi og materialer betydeligt. Virksomheder, der påbegynder deres dekarboniseringsrejse, står ofte over for betydelige tilpasninger af deres forretningsmodeller eller daglige drift. En logistik- og forsendelsesvirksomhed kan f.eks. være nødt til at omlægge sin flådeforvaltning for at minimere potentielle driftsforstyrrelser som følge af behovet for regelmæssig opladning af køretøjer. En virksomhed, der fremstiller forbrugsgoder, og som planlægger at erstatte en komponent i sit produkt med et bæredygtigt, kulstoffattigt alternativ, kan være nødt til at afsætte tid og ressourcer til produktinnovation og til at søge efter nye leverandører. Disse bestræbelser kan igen føre til lavere omkostninger, adgang til nye markeder, skabelse af nye arbejdspladser og tiltrækning af yderligere finansiering, hvilket ikke kun gør reduktion af drivhusgasemissioner til en udfordring, men også en strategisk forretningsmulighed. I denne sammenhæng er mål for reduktion af drivhusgasemissioner en vigtig foranstaltning til at imødekomme behovet for en bæredygtig omstilling, da de giver virksomhederne mulighed for at håndtere ændringen på en systematisk, kontrolleret og organiseret måde.

153.

Et mål for reduktion af drivhusgasemissioner er en forpligtelse til at reducere virksomhedens drivhusgasemissioner i et fremtidigt år sammenlignet med de drivhusgasemissioner, der blev målt i et valgt basisår. Foranstaltninger , der kan føre til emissionsreduktioner, omfatter f.eks. elektrificering, vedvarende elektricitet, udvikling af bæredygtige produkter osv. Oplysning C3 kræver, at virksomheden offentliggør mål for reduktion af drivhusgasemissioner for dens scope 1- og scope 2-emissioner.

154.

Optag af og undgåede emissioner medregnes ikke som i reduktionen af virksomhedens bruttodrivhusgasemissioner. Dette skyldes den vigtige sondring mellem regnskabspraksis for bruttodrivhusgasemissioner (opgørelsesregnskab) og for drivhusgasoptag og undgåede emissioner (projektbaseret eller interventionsbaseret regnskab). Virksomhedens bruttodrivhusgasemissioner er udformet til at spore de faktiske emissioner, der udledes til miljøet, hvilket giver et konsekvent og sammenligneligt udgangspunkt for fastsættelse af drivhusgas mål . Undgåede emissioner og kulstofoptag vedrører derimod virksomhedens specifikke projektaktiviteter, hvilket betyder, at deres opgørelse foretages separat fra bruttodrivhusgasemissionerne.

155.

For at følge denne praksis skal virksomheden skelne mellem sine bruttodrivhusgasemissioner og andre indvirkninger , som ikke indgår heri, såsom drivhusgasoptag og undgåede emissioner. Optag henviser til fjernelse af drivhusgasser fra atmosfæren som et resultat af bevidste menneskelige aktiviteter. Eksempler på sådanne aktiviteter kan omfatte plantevækst (overførsel af atmosfærisk CO2 gennem fotosyntese) og direkte luftopsamling af CO2 og er typisk knyttet til den efterfølgende lagring af CO2. Undgåede drivhusgasemissioner betegnes typisk som emissioner, der ellers ville være sket, men som ikke fandt sted som følge af virksomhedens aktiviteter. Disse kan omfatte indførelse af nye produkter og teknologier, der reducerer efterspørgslen efter deres kulstofintensive ækvivalenter, f.eks. isoleringsløsninger i en bygning, der mindsker efterspørgslen efter energitjenester deri. Yderligere oplysninger om begreberne vedrørende kulstoffjernelse og undgåede emissioner findes i GHG-protokollens vejledning vedrørende arealsektoren og optag.

156.

Et basisår er et foregående år, i forhold til hvilket virksomhedens nuværende drivhusgasemissioner kan måles. Generelt bør basisåret være et nyligt og repræsentativt år for virksomhedens drivhusgasemissioner, hvor der foreligger verificerbare data.

157.

Målåret er det år i fremtiden, hvor virksomheden har til hensigt at opnå en bestemt absolut eller procentvis mængde reduktion af drivhusgasemissioner. Den bør strække sig over en periode på et til tre år fra basisåret til et kortsigtet mål. Længerevarende mål kan også medtages, f.eks. for perioder på 20 eller 30 år (f.eks. 2040 eller 2050). Virksomheder opfordres til som minimum at medtage målværdier for det kortsigtede målår 2030 og, hvis det er muligt, for det langsigtede år 2050. Fra 2030 og fremefter anbefales det at ajourføre basisåret og målåret for reduktion af drivhusgasemissioner efter hver femårsperiode.

158.

Ved fastsættelsen af mål bør virksomheder tage hensyn til den eksisterende videnskabelige dokumentation om modvirkning af drivhusgasemissioner. SBTi anbefaler et tværsektorielt mål for reduktion af drivhusgasemissioner på -42 % inden 2030 og -90 % inden 2050 (basisår 2020). SBTi foreslår også en strømlinet tilgang til målfastsættelse for små og mellemstore virksomheder (6). Der findes også specifikke tilgange pr. sektor, som virksomheder kan tage i betragtning, når de fastsætter deres mål for reduktion af drivhusgasemissioner.

159.

For at opnå en hurtig reduktion af både direkte og indirekte emissioner er der nogle enkle foranstaltninger , som virksomheden kan træffe. Nogle foranstaltninger kan være lette, men stadig levere en betydelig emissionsreduktion og støtte virksomheden i at nå sine mål . F.eks. vil elektrificering af køretøjsflåden ved at erstatte køretøjer, der kører på fossile brændstoffer, med elektriske køretøjer føre til emissionsreduktion, så snart den tidligere flåde er udskiftet. Dette kan betyde en betydelig reduktion af emissioner, især for en virksomhed, der er afhængig af transport. På samme måde er det en effektiv, enkel og opnåelig foranstaltning at erstatte pendling og forretningsrejser i bil med mere klimavenlige alternativer som cykler eller offentlig transport. Et andet område med lavthængende frugter er at gennemgå virksomhedens interne energiforbrug og udskifte til energieffektivt udstyr samt integrere vedligeholdelse i den daglige drift. Ved regelmæssigt at vedligeholde udstyr og maskiner og erstatte dem med mere energieffektive alternativer, når og hvor det er muligt, kan virksomheden reducere sit energiforbrug. Sådant udstyr kan f.eks. omfatte kedler, telekommunikationssystemer, varmepumper, klimaanlæg osv. Gennem regelmæssig vedligeholdelse kan deres effektive drift sikres, slitage minimeres og affald begrænses. Virksomheden kan også automatisere systemer og bruge timere til at definere anvendelsesperioder og derigennem reducere emissionerne fra sådant udstyr endnu mere.

160.

En klimaomstillingsplan for modvirkning af klimaændringer er et sæt af nuværende og fremtidige foranstaltninger , der har til formål at tilpasse virksomhedens forretningsmodel, strategi og aktiviteter til det centrale overordnede globale mål om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C. Understøttet af et mål for reduktion af drivhusgasemissioner, der er foreneligt med dette mål, ligger betydningen af at have en omstillingsplan i evnen til at forstå, hvordan virksomheden vil bevæge sig i retning af en lavemissionsøkonomi, samtidig med at der følges op på de fremskridt, der gøres. En omstillingsplan sikrer ansvarlighed og gennemsigtighed og tilskynder virksomheder til at udvikle troværdige metoder til at modvirke klimaændringer gennem deres foranstaltninger.

161.

Udarbejdelse af en troværdig omstillingsplan for virksomheden bør understøttes af elementer som a) identifikation af klare ansvarsområder og roller, b) integrering af planen i virksomhedens forretningsstrategi og finansielle planlægning, c) medtagelse af oplysninger om dekarboniseringsløsninger og -metoder samt kvantificerbare indikatorer, der kan overvåges inden for forud fastsatte tidsrammer, d) mulighed for regelmæssig gennemgang og ajourføring efter høringer af interessenter, når det er relevant, og e) afdækning af alle virksomhedens egne aktiviteter og i videst muligt omfang værdikæden eller en forklaring på eventuelle begrænsninger.

162.

Virksomheder, der offentliggør mål i henhold til EMAS-forordningens bilag IV B, litra d), kan anvende deres mål for reduktion af drivhusgasemissioner til at opfylde VSME-kravet, hvis de har fastsat sådanne mål. Virksomheden kan også understøtte denne offentliggørelse gennem sin implementering af EMAS-miljøledelsessystemet og et link til EN ISO 14001:2015 som fastsat i EMAS-forordningens bilag II B A.6.2.1 og B.5 (miljømål).

Vejledning i, hvordan man identificerer fremstillings-, konstruktions- og/eller pakkeriprocesser

163.

For at identificere fremstillings-, konstruktions- og/eller pakkeriprocesser kan virksomheden henvise til disse aktiviteter, der er omfattet af hovedafdeling C – Fremstillingsvirksomhed, hovedafdeling F – Bygge- og anlægsvirksomhed samt undergruppe O82.92 "Pakkerivirksomhed" i bilag I til forordning (EU) 2023/137.

C4 –   Klimarisici

164.

Klimarelaterede farer er drivkræfter for klimarelaterede fysiske risici, der opstår som følge af de virkninger, som klimaændringer har på virksomheden. De kan klassificeres i akutte farer, der opstår som følge af særlige begivenheder (f.eks. tørke, oversvømmelser, ekstrem nedbør og naturbrande), og kroniske farer (f.eks. ændrede temperaturer, stigende havniveau og jorderosion), der opstår som følge af langsigtede ændringer i klimaet (Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2139). Fysiske risici er en funktion af klimarelaterede farer, eksponeringen af virksomhedens aktiver og aktiviteter for disse farer, og hvor følsom virksomheden er over for disse farer. Eksempler på klimarelaterede farer er hedebølger, hyppigere ekstreme vejrforhold, stigende havniveau, oversvømmelse af gletsjersøer og ændringer i nedbørs- og vindmønstre. Klimarelaterede fysiske risici kan identificeres og modelleres ved hjælp af klimascenarier, der tager højde for høje emissionsforløb såsom IPCC SSP5-8.5.

165.

Klimarelaterede omstillingsbegivenheder kan (ifølge anbefalingerne fra Taskforcen om klimarelaterede finansielle oplysninger (TCFD), 2017) være politik- og retsbaserede (f.eks. øgede forpligtelser til emissionsrapportering), teknologibaserede (f.eks. omkostninger ved overgang til teknologi med lavere emissioner), markedsbaserede (f.eks. øgede omkostninger til råmaterialer) og omdømmebaserede (f.eks. øget bekymring blandt interessenter).

166.

Bruttoklimarelaterede risici henviser til fysiske bruttorisici og bruttoomstillingsrisici, der kan opstå som følge af, at virksomhedens aktiver og forretningsaktiviteter er eksponeret for klimarelaterede farer.

1.7.   Vejledning til udvidet modul – sociale parametre

C5 –   Supplerende (generelle) oplysninger om arbejdsstyrken

167.

For at bestemme forholdet mellem kvinder og mænd divideres antallet af kvindelige ansatte med antallet af mandlige ansatte på ledelsesniveau. Dette viser forholdet mellem kvinder og mænd i virksomheden.

168.

Ledelsesniveau anses for at være niveauet under bestyrelsen, medmindre virksomheden har en specifik definition, der skal anvendes.

169.

Hvis der f.eks. er 28 kvindelige ansatte og 84 mandlige ansatte på ledelsesniveau, vil forholdet mellem kvinder og mænd være 1:3, hvilket betyder, at der for hver kvinde på ledelsesniveau er tre mænd.

170.

Relevante faktorer, som en virksomhed skal overveje, når den beslutter, om den skal oplyse antallet af selvstændige og midlertidigt ansatte i henhold til punkt 60, er: 1) Forholdet mellem ansatte og selvstændige/midlertidigt ansatte, især i tilfælde af betydelig og/eller stigende afhængighed af disse, eller 2) når risikoen for negative sociale indvirkninger for selvstændige eller midlertidigt ansatte er større end for virksomhedens egne ansatte.

171.

Følgende tabel viser, hvordan oplysninger om selvstændige uden personale, der udelukkende arbejder for virksomheden, og personer, der stilles til rådighed af virksomheder, som primært udøver beskæftigelsesaktiviteter, kan præsenteres. Typer af arbejdstagere Antal selvstændige og midlertidigt ansatte, der er beskæftiget med ansættelsesaktiviteter Samlet antal selvstændige uden personale, der udelukkende arbejder for virksomheden   Samlede midlertidigt ansatte stillet til rådighed af virksomheder, der primært udøver beskæftigelsesaktiviteter

172.

Virksomheder kan henvise til NACE-kode N78 for vikarer, der stilles til rådighed af virksomheder, som primært udøver "beskæftigelsesaktiviteter".

C6 –   Yderligere oplysninger om arbejdsstyrken – Menneskerettighedspolitikker og -processer

173.

Virksomheder, der har indført en due diligence-proces for menneskerettigheder, kan svare positivt (JA) og kan præcisere indholdet af politikkerne og/eller processerne ved hjælp af rullemenuen.

C7 –   Alvorlige negative menneskerettighedshændelser

174.

En bekræftet hændelse henviser til et søgsmål eller en klage, der er registreret hos virksomheden eller de kompetente myndigheder gennem en formel proces, eller et tilfælde af manglende overholdelse, som virksomheden har konstateret gennem etablerede procedurer. Etablerede procedurer til identifikation af tilfælde af manglende overholdelse kan omfatte revisioner af forvaltningssystemer, formelle overvågningsprogrammer eller klagemekanismer.

1.8.   Vejledning til udvidet modul – parametre for virksomhedens adfærd

C8 –   Indtægter fra visse sektorer og udelukkelse fra EU-referencebenchmarks

175.

Fossile brændstoffer, som defineret i artikel 2, nr. 62), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999, er ikkevedvarende kulstofbaserede energikilder såsom fast brændsel, naturgas og olie.

176.

Fremstilling af kemikalier henviser til de aktiviteter, der er opført under hovedafdeling C, hovedgruppe 20.2, i bilag I til forordning (EU) 2023/137, dvs. fremstilling af pesticider og andre agrokemiske produkter.

177.

Som defineret i artikel 12, stk. 1, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1818 er følgende virksomheder udelukket fra Paristilpassede EU-benchmarks: (a) virksomheder, der genererer 1 % eller mere af deres indtægter fra efterforskning efter, minedrift, indvinding af, distribution eller raffinering af stenkul og brunkul (b) virksomheder, der genererer 10 % eller mere af deres indtægter fra efterforskning efter, indvinding af, distribution eller raffinering af oliebrændstoffer (c) virksomheder, der genererer 50 % eller mere af deres indtægter fra efterforskning efter, indvinding af, fremstilling eller distribution af gas og (d) virksomheder, der genererer 50 % eller mere af deres indtægter fra produktion af elektricitet med en drivhusgasintensitet på mere end 100 g CO2e/kWh.

C9 –   Kønsfordeling i ledelsesorganet

178.

Ledelsesorganet henviser til den højeste beslutningstagende myndighed i en virksomhed. Afhængigt af hvilken jurisdiktion, virksomheden befinder sig i, og dens klassificering som juridisk enhed, kan ledelsesorganet variere i form.

179.

På grundlag af kravene i SFDR beregnes kønsfordelingen i ledelsesorganet som et gennemsnitligt forhold mellem kvindelige og mandlige bestyrelsesmedlemmer. Eksempel

180.

Ledelsesorganet i en bestemt SMV består af seks medlemmer, herunder tre kvinder. Kønsfordelingen er én – for hvert kvindeligt medlem er der ét mandligt medlem.

---

(1)  Greenhouse Gas Protocol. GHG Protocol Corporate Accounting and Reporting Standard – Revised Edition. World Resources Institute & World Business Council for Sustainable Development.

(2)  Greenhouse Gas Protocol. GHG Protocol Corporate Accounting and Reporting Standard – Revised Edition. World Resources Institute & World Business Council for Sustainable Development.

(3)  SEI og CCAC (2022). A Practical Guide for Business Air Pollutant Emission Assessment (En praktisk vejledning for virksomheder om vurdering af emissioner af luftforurenende stoffer). Stockholm Environment Institute (SEI) og Climate and Clean Air Coalition (CCAC).

(4)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088, for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer indholdet og præsentationen af oplysninger vedrørende princippet om ikke at gøre væsentlig skade, der præciserer indholdet, metoderne og præsentationen af oplysninger vedrørende bæredygtighedsindikatorer og negative bæredygtighedsindvirkninger, og som præciserer indholdet og præsentationen af oplysningerne om fremme af miljømæssige eller sociale karakteristika og bæredygtige investeringsmål i dokumenter forud for aftaleindgåelse, på websteder og i periodiske rapporter, C/2022/1931, EUT L 196, 25.7.2022, s. 1-72.

(5)  Eksempler kan omfatte biler, privat sygeforsikring, livsforsikring og velfærdsprogrammer.

(6)  SBTI tilbyder også ressourcer, der kan hjælpe SMV'er med at fastsætte videnskabeligt baserede mål.