(1)

Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/2376 (2) blev der indrømmet en undtagelse fra den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse for venusmuslinger med en samlet længde på 22 mm i de italienske territorialfarvande i de geografiske underområder 9, 10, 17 og 18 henhørende under Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet. Undtagelsen blev fastsat på grundlag af en fælles henstilling fra Italien, som er den eneste medlemsstat med en direkte forvaltningsmæssig interesse i de pågældende territorialfarvande.

(2)

Undtagelsen blev indrømmet flere gange, nemlig ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/3 (3), (EU) 2020/2237 (4) og (EU) 2022/2587 (5), idet sidstnævnte finder anvendelse indtil den 31. december 2025.

(3)

Den 10. marts 2025 (6) forelagde Italien efter proceduren i artikel 15, stk. 3, i forordning (EU) 2019/1241 Kommissionen en ny fælles henstilling med en anmodning om en undtagelse fra den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse for venusmuslinger i nævnte italienske territorialfarvande. Det Rådgivende Råd for Middelhavet (MEDAC) (7) er blevet hørt på behørig vis og støtter den fælles henstilling. De italienske myndigheder har i den fælles henstilling forpligtet sig til at træffe en række foranstaltninger for at bidrage til en bæredygtig udnyttelse af bestanden af venusmuslinger, bl.a. i form af en begrænsning på højst fire høstdage om ugen, en daglig fangst på højst 400 kg pr. fartøj uden tolerance, specifikt udpegede landingssteder, et screeningsystem ved disse landingssteder, der er i overensstemmelse med de lovgivningsmæssige krav (DM 22/12/2000), og som sikrer, at der kun udvælges muslinger af kommerciel størrelse (lig med eller over 22 mm), indstilling af fiskeriaktiviteterne i tre (ikke-fortløbende) måneder i perioden mellem februar og november i stedet for to som krævet i den nuværende plan og udpegning af områder til udsætning af muslinger under den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse.

(4)

Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) vurderede den fælles henstilling og den videnskabelige dokumentation, som Italien har fremlagt, på sit plenarmøde den 24.-28. marts 2025 (STECF 25-01) (8). STECF roste de omfattende oplysninger, der blev fremlagt til støtte for den fælles henstilling om en undtagelse fra den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse for venusmuslinger, som ajourførte de oplysninger, der blev forelagt for STECF's plenarmøde i marts 2022. De forelagte oplysninger omhandlede de centrale elementer, der er nødvendige for vurderingen af den fælles henstilling. STECF bemærkede, at de undersøgelser, der blev gennemført i de forskellige distrikter over en periode på seks, syv eller otte år, afhængigt af distriktet, viser en stabil længdefrekvensfordeling med gode årlige rekrutteringer, ligesom det fremgår, at de kommercielle muslinger (lig med eller over 22 mm) i alle tilfælde kun udgør en lille andel af det samlede antal muslinger. STECF bemærkede desuden, at selektiviteten er blevet forbedret, siden den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse på 22 mm oprindelig blev gennemført i 2017, hvilket betyder, at der ikke længere beholdes tilstrækkeligt mange muslinger om bord til at støtte meningsfulde genudsætningsaktiviteter, og at der kun i ubetydeligt omfang er gjort brug af genudsætningsområderne. STECF bemærkede desuden, at landingerne af venusmuslinger (Venus spp.) efter indførelsen ved delegeret forordning (EU) 2016/2376 af den første undtagelse fra den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse og gennemførelsen af forvaltningsforanstaltningerne heri ser ud til at have stabiliseret sig på ca. 20 000 ton, mens der er sket en stigning i biomassen i flere distrikter. Ifølge resultaterne af vurderingen har fangsterne generelt ligget omkring det maksimale bæredygtige udbytte, hvilket tyder på, at den nuværende forvaltningspraksis overordnet set har bidraget til at forhindre en overudnyttelse af venusmuslinger. STECF konkluderede desuden, at selv om den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse blev reduceret til 22 mm i 2017, ligger gydebiomasseniveauet (SSB) tilsyneladende på et sundt niveau, og der er konstateret god rekruttering i de fleste havdistrikter og i den kommercielle fangst, og at hvis forvaltningsforanstaltningerne videreføres som i de foregående år, og der ikke sker større miljøforstyrrelser, kan det med rimelighed antages, at indvirkningen på bestanden af venusmuslinger (Venus spp.) i Adriaterhavet, på udnyttelsesgraden og på bestandens biomasse i de næste fem år vil følge nogenlunde den samme tendens, som den, der er observeret siden indførelsen af den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse på 22 mm. STECF anbefalede også, at der bør foretages en vurdering i 2030 af resultaterne af gennemførelsen af den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse på 22 mm for at muliggøre en eventuel ændring af forvaltningsplanen og for at følge udviklingen i bestanden i de forskellige havdistrikter.

(5)

STECF konkluderede også, at indvirkningen på levestederne ifølge de undersøgelser, der er nævnt i den fælles henstilling, hverken er omfattende eller irreversible. STECF understregede, at Italiens forvaltningsplan fra 2019 (9) indeholder foranstaltninger, der forventes at være mere virkningsfulde end de tidligere betingelser, der var gældende før 2017.

(6)

Kommissionen finder på grundlag af de oplysninger, der på nuværende tidspunkt foreligger i den fælles henstilling, og i lyset af MEDAC's udtalelse og STECF's vurdering (STECF 25-01) samt de italienske myndigheders tilsagn i bilag B til den fælles henstilling, at undtagelsen fra den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse opfylder kravene til tekniske foranstaltninger som fastsat i artikel 15 og 18 i forordning (EU) 2019/1241.

(7)

Forordning (EU) 2019/1241 bør derfor ændres.

(8)

Det specificeres i den italienske forvaltningsplan, at Italien agter at overvåge venusmuslingebestanden nøje ved hjælp af årlige rapporter, som vil blive sendt til Kommissionen.

(9)

De foranstaltninger, der er foreslået i den fælles henstilling, er i overensstemmelse med artikel 18, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (10) og artikel 15, stk. 4, i forordning (EU) 2019/1241.

(10)

Eftersom foranstaltningerne i denne forordning har en direkte indvirkning på de økonomiske aktiviteter i fiskeriet og planlægningen af EU-fartøjernes fangstsæson, bør forordningen træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen —