1.1.

Støjmåleren - eller et tilsvarende målesystem - og den af fabrikanten anbefalede vindskærm skal som minimum opfylde kravene til måleinstrumenter af type 1 i overensstemmelse med IEC 61672-1:2013.

1.1.1.

Ved begyndelsen og afslutningen af hvert sæt målinger skal hele målesystemet kontrolleres ved hjælp af en lydkalibreringsanordning, som opfylder forskrifterne til lydkalibreringsanordninger med en præcision af mindst klasse 1 i overensstemmelse med IEC 60942:2017. Uden at der foretages yderligere justeringer, må forskellen mellem aflæsningen ved to på hinanden følgende kontroller ikke overstige 0,5 dB(A). Hvis denne værdi overskrides, skal resultaterne af målinger foretaget efter den seneste tilfredsstillende kontrol kasseres.

1.1.2.

Et laboratorium, som er godkendt til at foretage kalibreringer i henhold til de relevante standarder, skal en gang om året kontrollere, at lydkalibreringsanordningen opfylder kravene i IEC 60942:1988 og mindst hvert andet år kontrollere, at instrumenteringssystemet opfylder kravene i IEC 60651:1979/A1:1993, anden udgave.

1.1.3.

Mikrofonen (eller mikrofonerne) placeres i en afstand af 7,5 m ± 0,05 m fra referencelinjen CC' (figur 1) på prøvebanen og 1,2 m ± 0,02 m over jorden. Den retning, i hvilken mikrofonen har størst følsomhed, skal være vandret og vinkelret på køretøjets bane (linjen CC').

1.2.

Køretøjets hastighed måles med instrumenter med en præcision på ± 1 km/h eller bedre, når køretøjets forende har nået linjen PP (figur 1).

1.3.

Måling af lufttemperaturen og prøvebanens overfladetemperatur er obligatorisk.

Temperaturmålingsanordningerne skal sikre en nøjagtighed på ± 1 °C.

1.3.1.

Temperaturføleren placeres på et uhindret sted tæt ved mikrofonen på en sådan måde, at den påvirkes af luftstrømmen og er beskyttet mod direkte sol. Denne beskyttelse kan opnås ved hjælp af en skærm eller tilsvarende anordning. Føleren bør placeres i en højde af 1,2 ± 0,1 m over prøvebanens overflade for at mindske virkningen af varmestrålingen fra prøvebanen ved lave luftstrømme.

1.3.2.

Temperaturføleren placeres på et sted, hvor temperaturen er repræsentativ for temperaturen i hjulsporene, uden at den påvirker lydmålingen.

Benyttes der instrumenter med kontakttemperaturføler, skal der påføres varmeledende pasta mellem overfladen og føleren for at sikre korrekt varmekontakt.

Hvis der benyttes et strålingstermometer (pyrometer), bør der vælges en højde, som sikrer, at et målingssted med en diameter på ≥ 0,1 m er dækket.

1.4.

Anordningen skal kunne måle vindhastigheden med en nøjagtighed på ±1 m/s. Vinden måles i højde med mikrofonen. Vindretningen i forhold til kørselsretningen registreres.

2.1.

Målepladsen skal bestå af et midterafsnit, omgivet af et tilnærmelsesvis fladt prøveareal. Måleafsnittet skal være plant; måleoverfladen skal være tør og ren ved alle målinger. Måleoverfladen må ikke køles kunstigt under og inden prøvningen.

Prøvebanen skal være udlagt således, at der er frit lydfelt mellem lydkilde og mikrofon for måling med en nøjagtighed på 1 dB(A). Disse betingelser anses for opfyldt, hvis der ikke er store, lydreflekterende genstande som hegn, klipper, broer eller bygninger inden for 50 m fra midten af måleafsnittet. Prøvebanens overflade og målepladsens dimensioner skal være i overensstemmelse med ISO 10844:2021.

En midterste del med en radius på mindst 10 m skal være fri for løs sne, højt græs, løs jord, slagger eller lignende. Der må ikke være hindringer, som kan påvirke lydfeltet i nærheden af mikrofonen, og der må ikke befinde sig personer mellem mikrofonen og lydkilden. Operatøren, som foretager målingerne, samt eventuelle tilskuere skal være placeret således, at måleinstrumenternes visning ikke påvirkes.

2.2.

Måling må ikke finde sted under ugunstige vejrforhold. Det skal være sikret, at resultaterne ikke påvirkes af vindstød. Prøvning må ikke finde sted, hvis vindhastigheden i mikrofonens højde er større end 5 m/s.

Måling må ikke finde sted, hvis lufttemperaturen er lavere end 5 °C eller højere end 40 °C, eller prøvebanens temperatur er lavere end 5 °C eller højere end 50 °C.

2.3.

2.3.1.

2.3.2.

2.4.

2.4.1.

Prøvekøretøjet skal være et motorkøretøj med fire enkelthjul på to aksler.

2.4.2.

Køretøjet skal være lastet således, at de i punkt 2.5.2 angivne belastninger af dækkene er overholdt.

2.4.3.

Akselafstanden mellem de to aksler, der er monteret med prøvedæk, skal være mindre end 3,50 m for dæk i kategori C1 og mindre end 5 m for dæk i kategori C2 og C3.

2.4.4.

For at sikre, at rullestøjen ikke påvirkes nævneværdigt af prøvekøretøjets konstruktion, gælder følgende forskrifter og henstillinger.

2.4.4.1.

2.4.4.2.

2.5.

2.5.1.

Prøvekøretøjet skal være monteret med fire identiske dæk. For så vidt angår dæk i kategori C3 med et belastningsindeks på over 121 og uden mærkning om tvillingmontering, skal to af disse dæk af samme type og samme gruppe monteres på prøvekøretøjets bagaksel; forakslen monteres med dæk, hvis bæreevne passer til akselbelastningen, og som er slidt ned til minimumsdybden for at mindske virkningen af rullestøj, dog under overholdelse af et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau.

For så vidt angår dæk i kategori C2 med belastningsindeks under eller lig med 121, dækbredde over 200 mm, højde/breddeforhold under 55, fælgdiameterkode under 15 og uden mærkning om tvillingmontering skal to af disse dæk af samme type og samme gruppe monteres på prøvekøretøjets bagaksel; forakslen monteres med dæk, hvis bæreevne passer til akselbelastningen, og som er slidt ned til minimumsdybden for at mindske virkningen af rullestøj, dog under overholdelse af et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau.

Dæk, som stiller specielle krav til monteringen, prøves i overensstemmelse med sådanne krav (f.eks. omdrejningsretning). Dækkene skal have fuld slidbanedybde før tilkørsel.

Dækkene skal prøves på fælge, der er tilladt ifølge dækfabrikanten.

2.5.2.

Prøvebelastningen Qt på hvert dæk på prøvekøretøjet skal være 50 % til 90 % af referencebelastningen Qr, men den gennemsnitlige prøvebelastning Qt,avr på alle dæk skal være 75 % ± 5 % af referencebelastningen Qr.

For alle dæk skal referencebelastningen Qr svare til den maksimale masse, der er knyttet til dækkets belastningsindeks. Består belastningsindekset af to tal, som er adskilt af en skråstreg (/), skal det første af disse benyttes.

2.5.3.

Hvert af de på prøvekøretøjet monterede dæk justeres til et prøvningsdæktryk på Pt, som ikke er større end referencetrykket Pr og ligger i intervallet:

For kategori C2 og C3 er referencetrykket Pr det dæktryk, der svarer til angivelsen af det dæktryk, der er markeret på dæksiden, som foreskrevet i punkt 4.1 i dette regulativ.

For kategori C1 er referencetrykket Pr = 250 kPa for "standarddæk" og 290 kPa for forstærkede dæk ("reinforced" eller "extra load"); minimumsprøvetrykket skal være Pt = 150 kPa.

2.5.4.

Dækkene tilkøres inden prøvningen for at fjerne kompoundnoduler eller andre dækmønsteregenskaber hidrørende fra vulkaniseringen. Dette kræver sædvanligvis ca. 100 kilometers normal kørsel på vej.

Dækkene monteres på prøvekøretøjet med samme rotationsretning, som benyttedes ved tilkørsel af dækkene.

Dækkene varmes op før prøvningen ved kørsel under prøvningsbetingelser.

3.1.

Ved alle målinger køres køretøjet i lige linje gennem måleafsnittet (AA' til BB'), så køretøjets midterplan i længderetningen er så tæt som muligt ved linjen CC'.

Når prøvekøretøjets forende har nået linjen AA', skal køretøjets fører have stillet gearvælgeren i neutralstilling og slukket motoren. Afgiver prøvekøretøjet under målingen unormal støj (f.eks. støj fra ventilatoren eller fra selvtænding), ses bort fra prøvningen.

3.2.

Det maksimale lydtryk i A-vægtede decibel dB(A) måles med én decimal, når køretøjet kører i friløb mellem linjerne AA' og BB' (figur 1 - køretøjets forende på linje AA' og køretøjets bagende på linje BB'). Denne værdi regnes for måleresultatet.

Der foretages mindst fire målinger på hver side af prøvekøretøjet ved prøvningshastigheder under referencehastigheden, jf. punkt 4.1 nedenfor, og mindst fire målinger ved prøvningshastigheder over referencehastigheden. Hastighederne skal være tilnærmelsesvis ligeligt fordelt i det i punkt 3.3 nedenfor angivne hastighedsområde.

3.3.

Prøvekøretøjets hastigheder skal ligge i området:

4.1.

Referencehastigheden Vref til bestemmelse af det endelige måleresultat skal være:

4.2.

4.2.1.

hvor:

ϑ ref = 20 °C

For dæk i kategori C1 er koefficienten K:

For dæk i kategori C2 er koefficienten K: – 0,02 dB(A)/°C

4.2.2.

hvor:

ϑ ref = 20 °C

og koefficienterne K1 og K2 er angivet i nedenstående tabeller.

4.2.3.

For dæk i kategori C3 foretages ikke temperaturkorrektion.

4.3.

Rullestøjen LR (ref) i dB(A) bestemmes ved regressionsanalyse på grundlag af udtrykket:

hvor:

	er gennemsnittet af de temperaturkorrigerede rullestøjsniveauer Li (ref) målt i db(A):
n	er antallet af målinger (n ≥ 16)
	er gennemsnittet af den logaritmiske hastighed Vi :
a	er regressionslinjens hældning i dB(A):

4.4.

1.1.

2.1.

2.2.

2.3.

2.4.

2.5.

2.6.

2.7.

2.8.

2.9.

2.10.

3.1.

Prøvebanen skal have følgende egenskaber:

3.1.1.

3.1.2.

3.1.3.

3.1.4.

3.1.5.

3.2.

3.2.1.

Bremseprøvningerne vurderes som beskrevet i punkt 4.1.6.1 og 4.1.6.2 i dette bilag. Hvis variationskoefficienten for én CVBFC -bremseprøvning overstiger 4 %, forkastes resultaterne, og bremseprøvningerne gentages.

For hver bremseprøvning korrigeres gennemsnittet

hvor:

ϑ er den vædede vejbelægnings temperatur i °C,

Ved hver bremseprøvning skal den temperaturkorrigerede gennemsnitlige bremsekraftkoefficient (BFC ave,corr) være mindst 0,57 og må ikke være større end 0,79.

Gennemsnittet af de temperaturkorrigerede gennemsnitlige bremsekraftkoefficienter for de to bremseprøvninger må ikke afvige med mere end 10 % i forhold til gennemsnittet af de to værdier:

3.2.2.

Bremseprøvningen vurderes som beskrevet i punkt 4.2.8.1 og 4.2.8.2 i dette bilag. Hvis variationskoefficienten CVμ overstiger 4 %, forkastes resultaterne, og bremseprøvningen gentages.

Gennemsnittet (

hvor:

ϑ er den vædede vejbelægnings temperatur i °C,

Den temperaturkorrigerede gennemsnitlige højeste bremsekraftkoefficient (μ peak,corr) skal være mindst 0,65 og må ikke være større end 0,90.

3.3.

Vindforholdene må ikke påvirke vædningen af overfladen (anvendelse af vindskærme er tilladt).

Den vædede vejbelægnings temperatur og den omgivende temperatur skal ligge inden for følgende intervaller:

Derudover må den vædede vejbelægnings temperatur under prøvningen ikke variere med mere end 10 °C.

Den omgivende temperatur skal hele tiden ligge i nærheden af den vædede vejbelægnings temperatur; forskellen mellem de to temperaturer skal være mindre end 10 °C.

a)

køretøjsmetoden, der består i prøvning af et sæt dæk monteret på en instrumenteret personbil

b)

påhængsvognsmetoden, hvor prøvedækket(-dækkene) er monteret på en påhængsvogn, der trækkes af et køretøj, eller på et dækprøvningskøretøj.

4.1.

4.1.1.

Prøvningsmetoden omfatter en procedure til måling af decelerationsevnen for dæk i kategori C1 under bremsning ved brug af en instrumenteret personbil.

Ved en bestemt begyndelseshastighed bremses der så hårdt på alle fire hjul samtidig, at ABS'en træder i funktion. Den gennemsnitlige deceleration mellem to bestemte hastigheder beregnes.

4.1.2.

4.1.2.1.

a)

ændringer, der giver mulighed for at øge det antal dækdimensioner, der kan monteres på køretøjet

b)

ændringer, der giver mulighed for installering af automatisk aktivering af bremseapparatet

c)

ændringer, der gør det muligt at styre eller accelerere køretøjet eksternt.

4.1.2.2.

De eksponerede dele af systemet skal kunne tåle 100 % relativ luftfugtighed (regn og forstøvningsapparat) og alle andre forhold, som kan forekomme under regelmæssig drift, f.eks. støv, stød og vibrationer.

På køretøjet monteres en sensor, der kan måle hastighed på vådt underlag og den tilbagelagte strækning mellem to hastigheder.

Til måling af køretøjets hastighed benyttes et femte hjul eller et berøringsfrit præcisionshastighedsmålesystem (f.eks. radar, GPS o.l.).

Følgende tolerancer skal overholdes:

4.1.3.

Prøvebanens belægning vædes i mindst en halv time inden prøvningen, således at belægningen og vandet får samme temperatur. Ved ekstern vædning tilføres der vand kontinuerligt under hele prøvningen. På hele prøveområdet skal vanddybden være 1,0 ± 0,5 mm målt ved belægningens toppunkter.

Derefter forbehandles prøvebanen ved, at der med dæk, der ikke indgår i prøvningsprogrammet, udføres mindst ti prøvningsforløb ved 90 km/h.

4.1.4.

4.1.4.1.

Ved trimning af prøvedækkene fjernes grater på slidbanen, der er dannet ved formens udluftningshuller eller sammenføjning.

Prøvedækkene monteres på fælge som specificeret af et anerkendt dæk- og fælgstandardiseringsorgan, jf. tillæg 4 til bilag 6 til dette regulativ. Fælgens breddekode må ikke afvige fra målefælgens breddekode med mere end 0,5. Med et egnet smøremiddel sikres det, at dækvulsten ligger korrekt an mod fælgen. Ved at begrænse den anvendte mængde smøremiddel kan det undgås, at dækket skrider på fælgen.

Dækkenes ydeevne skal stabiliseres forud for prøvningen, hvilket betyder, at der ikke må kunne påvises nogen udvikling i BFC-værdien under prøvningsforløbene, og under alle omstændigheder skal der foretages en efterfølgende kontrol i henhold til punkt 4.1.6.2 i dette bilag. På intet tidspunkt under tilkøringen må dækkets konstruktionsbestemte slidbanedybde og beskaffenheden af dækkets konstruktionsbestemte slidbaneribber og -blokke ændre sig væsentligt, hvilket betyder, at tilkøringen skal foretages med omhu og i et tempo og med en intensitet, der ikke medfører sådanne ændringer.

De monterede prøvedæk placeres på et sådant sted, at de har samme temperatur som omgivelserne inden prøvningen og er beskyttet mod kraftig opvarmning fra sollys.

Tilpasnings- og mellemstykker til brug ved montering af dæk på køretøjet må højst måle 60 mm.

4.1.4.2.

Den statiske belastning af hvert dæk på en aksel skal ligge mellem 60 % og 90 % af dækkets belastningsevne. Belastningen af dæk på samme aksel må højst afvige fra hinanden med 10 %.

Det er forbudt at overskride køretøjets maksimale akselbelastning.

4.1.4.3.

På forakslen beregnes dæktrykket p som følger:

hvor:

På bagakslen pumpes dækkene op til et tryk på 220 kPa (både standarddæk og dæk af typen "extra load"). Dæktrykket kontrolleres lige inden prøvningen ved omgivende temperatur og korrigeres om nødvendigt.

4.1.5.

4.1.5.1.

Hvert prøvningsforløb udføres på følgende måde:

4.1.5.1.1.

4.1.5.1.2.

4.1.5.1.3.

4.1.5.1.3.1.

4.1.5.1.3.2.

Ved manuel transmission kobler føreren ud, så snart vedkommende er i målezonen og har nået 85 ± 2 km/h, hvorefter føreren træder bremsepedalen hårdt ned og holder den nede, så længe det er nødvendigt for at foretage målingen.

Ved automatisk transmission skifter føreren til frigear, så snart vedkommende er i målezonen og har nået 85 ± 2 km/h, hvorefter føreren træder bremsepedalen hårdt ned og holder den nede, så længe det er nødvendigt for at foretage målingen.

For hver bremseprøvning og ved brug af dæk, der ikke er prøvet før, ses der bort fra de to første kørsler.

4.1.5.1.4.

4.1.5.2.

Inden for samme prøvningscyklus skal hvert bremseprøvningsforløb udføres i samme retning og i overensstemmelse med punkt 4.1.5.1 i dette bilag. Der kan udføres flere på hinanden følgende prøvningscyklusser, hvor den endelige bremseprøvning af referencedæksættet i en prøvningscyklus kan tjene som den indledende bremseprøvning af referencedæksættet i den næste prøvningscyklus.

Der kan måles op til tre forskellige kandidatdæksæt inden for samme prøvningscyklus efter følgende procedure:

4.1.5.2.1.

4.1.5.2.2.

4.1.5.2.3.

4.1.5.2.4.

Eksempel:

4.1.6.

4.1.6.1.

For hvert gyldigt prøvningsforløb j beregnes den gennemsnitlige bremsekraftkoefficient BFCave,j på grundlag af den afstand, der tilbagelægges mellem 80 km/h og 20 km/h, ved følgende udtryk:

hvor:

4.1.6.2.

Variationskoefficienten CVBFC beregnes ved følgende udtryk:

hvor:

For referencedækket:

b)

Gennemsnittet af de gennemsnitlige bremsekraftkoefficienter for den indledende og den endelige bremseprøvning må ikke afvige med mere end 5 % i forhold til gennemsnittet af de to værdier: hvor: / er gennemsnittet af de gennemsnitlige bremsekraftkoefficienter under den indledende/endelige bremseprøvning af referencedækket i den enkelte prøvningscyklus.

Hvis en eller flere af ovennævnte betingelser ikke er opfyldt, skal hele prøvningscyklussen gennemføres på ny.

For kandidatdæk (T):

Variationskoefficienten CVBFC beregnes for hvert kandidatdæksæt. Hvis én variationskoefficient er større end 4 %, skal dataene kasseres og bremseprøvningen gentages for det pågældende kandidatdæksæt.

4.1.6.3.

Den gennemsnitlige bremsekraftkoefficient for det referencedæksæt, som bruges til beregning af dets bremsekraftkoefficient, korrigeres efter, hvor hvert enkelt kandidatdæksæt ligger i prøvningsrækkefølgen i en given prøvningscyklus.

Denne korrigerede gennemsnitlige bremsekraftkoefficient for referencedækket

Tabel 1

Hvis antallet og rækkefølgen af kandidatdæksæt i den enkelte prøvningscyklus er:	og hvis det kandidatdæksæt, der i den pågældende prøvningscyklus skal kontrolleres for overensstemmelse, er:	beregnes den tilsvarende korrigerede gennemsnitlige bremsekraftkoefficient for referencedækket ved følgende udtryk:
1 Ri – T1 – Rf	T1
2 Ri – T1 – T2 – Rf	T1
	T2
3 Ri – T1 – T2 – T3 – Rf	T1
	T2
	T3

4.1.6.4.

Vådgrebsindekset G(Tn ) for kandidatdækket T n (n = 1, 2 eller 3) beregnes ved følgende udtryk:

hvor:

er gennemsnittet af de gennemsnitlige bremsekraftkoefficienter for kandidatdækket T n i den enkelte bremseprøvning

Koefficienterne a, b, c og d er angivet i tabel 2.

Tabel 2

4.1.7.

4.1.7.4.

Hvis prøvningen medfører unormalt slid eller beskadigelser, eller når slid eller ældning påvirker prøvningsresultaterne, må referencedækket ikke længere benyttes.

4.2.

4.2.1.

Målingerne udføres med prøvedæk, der er monteret på en påhængsvogn, der trækkes af et køretøj (i det følgende benævnt "trækkende køretøj"), eller på et dækprøvningskøretøj. Ved en prøvningshastighed på 65 km/h aktiveres bremsen ved prøvningsanordningen kraftigt, indtil bremsemomentet bliver så stort, at den maksimale bremsekraft nås, hvilket sker lige inden blokering af hjulet.

4.2.2.

4.2.2.1.

Det trækkende køretøj eller dækprøvningskøretøjet skal kunne holde den specificerede hastighed på 65 ± 2 km/h, selv ved anvendelse af den maksimale bremsekraft.

På påhængsvognen eller dækprøvningskøretøjet skal der findes et sted, hvor dækket kan monteres med henblik på udførelse af målinger, i det følgende benævnt "prøvningsanordning", og desuden følgende udstyr:

Ved anvendelse af en enakslet påhængsvogn skal afstanden i længderetningen fra centerlinjen for koblingens artikulationspunkt til centerlinjen for påhængsvognens aksel være mindst ti gange påkoblingshøjden for at begrænse forstyrrelser, der skyldes duvning.

For at begrænse forstyrrelser, der skyldes svingning i tværgående retning, bør påhængsvognen eller dækprøvningskøretøjet være teknisk konstrueret således, at sideværts bevægelse minimeres under anvendelsen af den maksimale bremsekraft. Synlig sideværts forskydning bør undgås under bremsemanøvren.

Prøvningsanordningens spidsning og cambervinkel må højst afvige ± 0,5° i forhold til stillingen ved maksimal vertikal belastning. Ophængsarme og bøsninger skal have tilstrækkelig stivhed til, at der bliver mindst muligt slør, og at kravene også opfyldes under anvendelse af den maksimale bremsekraft. Ophængssystemet skal kunne modstå de forventede belastninger og være af en sådan konstruktion, at resonans ikke kan brede sig.

Prøvningsanordningen skal være udstyret med et typisk eller et særligt bilbremsesystem, som kan levere et tilstrækkeligt bremsemoment til at frembringe den maksimale kraft på prøvehjulet i længderetningen under de specificerede forhold ved bremseprøvningen.

Bremseaktiveringssystemet skal kunne styre tidsintervallet, fra aktiveringen af bremsen begynder, til kraften i længderetningen har nået sin maksimale værdi, som anført i punkt 4.2.7.1 nedenfor.

Påhængsvognen eller dækprøvningskøretøjet skal være således konstrueret, at der er plads til de forskellige dimensioner af kandidatdæk til prøvning.

Påhængsvognen eller dækprøvningskøretøjet skal være således indrettet, at den vertikale belastning kan indstilles som anført i punkt 4.2.5.2 nedenfor.

4.2.2.2.

Prøvningsanordningen på påhængsvognen eller i dækprøvningskøretøjet skal være udstyret med et system til måling af hjulets omdrejningshastighed og transducere til måling af bremsekraften og den vertikale belastning på prøvehjulet.

Generelle krav til målesystemet: Instrumenteringen skal opfylde nedenstående generelle krav ved en temperatur i omgivelserne mellem 0 °C og 45 °C:

Køretøjets hastighed: Til måling af køretøjets hastighed skal der benyttes et femte hjul eller et berøringsfrit præcisionshastighedsmålesystem.

Bremsekræfter: Transducerne til måling af bremsekraften skal kunne måle den kraft i længderetningen, der opstår ved grænsefladen mellem dæk og vejbane som følge af aktivering af bremsen, i et interval på 0 % til mindst 125 % af den påtrykte vertikale belastning. Transduceren skal være således konstrueret og anbragt, at der forekommer så lidt inertieffekter og vibrationsinduceret mekanisk resonans som muligt.

Vertikal belastning: Transduceren til måling af den vertikale belastning skal måle den vertikale belastning på prøvningsanordningen, mens bremsen er aktiveret. Transduceren skal have samme specifikationer som tidligere beskrevet.

Signalbehandlings- og registreringssystem: Alt udstyr til signalbehandling og registrering skal give lineært udgangssignal med en forstærkning og datalæseopløsning, som er nødvendig for at opfylde ovenstående krav. Derudover finder følgende krav anvendelse:

4.2.3.

Prøvebanen forbehandles ved, at der med dæk, der ikke indgår i prøvningsprogrammet, udføres mindst ti prøvningsforløb ved 65 ± 2 km/h.

4.2.4.

Overfladen kan vædes fra banens side ("ekstern vædning") eller ved hjælp af et sprinklersystem indbygget i prøvningskøretøjet eller påhængsvognen ("lokal vædning").

4.2.4.1.

4.2.4.2.

Det skal ved dysens udformning og placering sikres, at vandstrålerne rettes mod prøvedækket og danner en vinkel på 20° til 30° med vejbelægningen.

Vandet skal ramme vejbanen 250 mm - 450 mm foran midten af dækkets berøringsflade. Dysen skal være anbragt 25 mm over vejbelægningen eller så lavt, at den ikke rammer forhindringer, som må forventes at forekomme, dog ikke højere end 100 mm over vejbelægningen.