European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2025/1451

16.7.2025

RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2025/1451

af 15. juli 2025

til støtte for bestræbelser på at forebygge og bekæmpe den ulovlige spredning af og handel med håndvåben og lette våben (SALW) samt ammunition og indvirkningen heraf i Nord-, Syd- og Mellemamerika — fase III

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 28, stk. 1, og artikel 31, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

EU-strategien fra 2018 mod ulovlige skydevåben, håndvåben og lette våben samt ammunition hertil med titlen »Sikring af våben, beskyttelse af borgerne« (»EU's SALW-strategi«) udstikker retningslinjerne for Unionens indsats på området håndvåben og lette våben (»SALW«).

(2)

På regionalt plan forpligter EU's SALW-strategi Unionen og medlemsstaterne til at bistå andre lande med at forbedre forvaltningen og sikkerheden af statsejede lagre ved at styrke de nationale lovgivningsmæssige og administrative rammer og ved at styrke institutioner, der regulerer det lovlige udbud og den lovlige forvaltning af lagre af SALW og ammunition til forsvars- og sikkerhedsstyrker.

(3)

Det anføres i EU's SALW-strategi, at Unionen vil søge at skabe synergi med de relevante stater og regionale organisationer i Nord-, Syd- og Mellemamerika for at reducere den ulovlige spredning af og ulovlig handel med SALW og derved mindske den væbnede vold og kriminelle handlinger.

(4)

Organisationen af Amerikanske Stater (OAS) er sekretariat for den interamerikanske konvention om bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben, ammunition, sprængstof og lignende materiel (CIFTA), og den koordinerer og gennemfører regionale initiativer til bekæmpelse af ulovlige SALW i Nord-, Syd- og Mellemamerika.

(5)

Unionen støttede tidligere OAS på grundlag af Rådets afgørelse (FUSP) 2018/2010 (1) og (FUSP) 2022/847 (2) til støtte for aktiviteter til bekæmpelse af den ulovlige spredning af og handel med SALW samt ammunition og indvirkningen heraf i Latinamerika og Caribien —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

1.   I forbindelse med gennemførelsen af EU's SALW-strategi er formålet med denne afgørelse at bekæmpe væbnet vold i Nord-, Syd- og Mellemamerika. Med henblik herpå finansierer Unionen det projekt, der er beskrevet i bilaget, og hvis formål er at bekæmpe den ulovlige spredning af og handel med skydevåben og ammunition og at forhindre anvendelse af skydevåben i hårdt berørte lokalsamfund.

2.   Målene med denne afgørelse er at:

a)

styrke de lovgivningsmæssige rammer for bekæmpelse af ulovlig handel med skydevåben i Nord-, Syd- og Mellemamerika

b)

øge udvekslingen af viden og information med hensyn til ulovlig handel med skydevåben og den ulovlige spredning af SALW i Nord-, Syd- og Mellemamerika

c)

forbedre statens kapacitet til at forvalte livscyklussen for SALW og ammunition og mindske risikoen for omdirigering til det ulovlige marked

d)

styrke de nationale systemer til systematisk sporing af ulovlige SALW

e)

mindske de risikofaktorer, der er forbundet med væbnet vold på samfundsniveau, og

f)

styrke det subregionale samarbejde gennem udvikling og gennemførelse af den subregionale køreplan for skydevåben.

3.   Bilaget til denne afgørelse indeholder en udførlig beskrivelse af projektet.

Artikel 2

1.   Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (»HR«) har ansvaret for gennemførelsen af denne afgørelse.

2.   Den tekniske gennemførelse af det i artikel 1 omhandlede projekt udføres af OAS.

3.   OAS udfører sine opgaver under HR's ansvar. Med henblik herpå indgår HR de nødvendige ordninger med OAS.

Artikel 3

1.   Det finansielle referencegrundlag for gennemførelsen af det projekt, der finansieres af Unionen, udgør 4 055 956 EUR.

2.   De udgifter, der finansieres med referencebeløbet i stk. 1, forvaltes i overensstemmelse med de procedurer og regler, der gælder for Unionens almindelige budget.

3.   Kommissionen overvåger, at de i stk. 2 omhandlede udgifter forvaltes korrekt. Med henblik herpå indgår Kommissionen den nødvendige finansieringsaftale med OAS. Det skal fremgå af finansieringsaftalen, at OAS sørger for, at Unionens bidrag bliver synligt i en grad, der svarer til bidragets størrelse.

4.   Kommissionen bestræber sig på at indgå den finansieringsaftale, der er omhandlet i stk. 3, snarest muligt efter denne afgørelses ikrafttræden. Den underretter Rådet om eventuelle vanskeligheder i denne proces og om datoen for indgåelse af finansieringsaftalen.

Artikel 4

1.   HR aflægger rapport til Rådet om gennemførelsen af denne afgørelse på grundlag af regelmæssige beskrivende rapporter udarbejdet af OAS. Disse rapporter danner grundlag for Rådets evaluering.

2.   Kommissionen aflægger rapport om de finansielle aspekter af det i artikel 1 omhandlede projekt.

Artikel 5

1.   Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

2.   Denne afgørelse udløber 36 måneder efter datoen for indgåelsen af den i artikel 3, stk. 3, omhandlede finansieringssaftale. Den udløber dog seks måneder efter ikrafttrædelsesdatoen, hvis der ikke er indgået aftale i denne periode.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. juli 2025.

På Rådets vegne

K. KALLAS

Formand


(1)  Rådets afgørelse (FUSP) 2018/2010 af 17. december 2018 til støtte for bekæmpelse af ulovlig spredning af og handel med håndvåben og lette våben (SALW) samt ammunition og indvirkningen heraf i Latinamerika og Caribien inden for rammerne af EU-strategien mod ulovlige skydevåben, håndvåben og lette våben samt ammunition hertil »Sikring af våben, beskyttelse af borgerne« (EUT L 322 af 18.12.2018, s. 27, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2018/2010/oj).

(2)  Rådets afgørelse (FUSP) 2022/847 af 30. maj 2022 til støtte for bestræbelser på at forebygge og bekæmpe ulovlig spredning af og handel med håndvåben og lette våben (SALW) samt ammunition og indvirkningen heraf i Nord-, Syd- og Mellemamerika (EUT L 148 af 31.5.2022, s. 40, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2022/847/oj).


BILAG

Projekt til støtte for bestræbelser på at forebygge og bekæmpe ulovlig spredning af og handel med håndvåben og lette våben (SALW) samt ammunition og indvirkningen heraf i Nord-, Syd- og Mellemamerika

Fase III

1.   Baggrund

Nord-, Syd- og Mellemamerika er fortsat den mest voldelige region i verden med store økonomiske, sociale og menneskelige omkostninger, som især rammer de mest sårbare befolkningsgrupper. Ifølge den seneste globale undersøgelse om drab havde regionen i 2021 den højeste regionale drabsrate med 15 drab pr. 100 000 indbyggere sammenlignet med det globale gennemsnit på 5,8 drab pr. 100 000 indbyggere (1). Selv om der er sket fremskridt med hensyn til at nedbringe drabsraterne – fra 17,2 drab pr. 100 000 indbyggere i 2017 (2) – sker et ud af tre drab på verdensplan stadig i Nord-, Syd- og Mellemamerika. Desuden begås næsten 70 % af disse drab med et skydevåben (3). Det er derfor afgørende at styrke de latinamerikanske og caribiske landes kapacitet til at bekæmpe væbnet vold.

Flere faktorer bidrager til væbnet vold i regionen. Den ulovlige spredning af våben og ammunition, navnlig i situationer med stor ulighed, social udstødelse og manglende adgang til offentlige tjenester og fredelige konfliktløsningsmetoder, bringer lokalsamfundets sikkerhed i fare. Desuden truer organiserede kriminelle grupper stabiliteten i latinamerikanske og caribiske lande ved at give næring til det ulovlige våbenmarked gennem ulovlige ruter, der udnytter porøse grænser og et utilstrækkeligt tilsyn med den lovlige kæde for skydevåben og ammunition. For at bekæmpe væbnet vold effektivt i Nord-, Syd- og Mellemamerika skal omfattende politikker prioritere kontrol af ulovlige strømme af skydevåben og ammunition og håndtering af risikofaktorer på lokalsamfundsniveau gennem en tostrenget tilgang, der er rettet mod både udbud af og efterspørgsel efter ulovlige skydevåben og ulovlig ammunition.

Regionen har allerede en ramme for styrkelse af kontrollen med livscyklussen for skydevåben og ammunition. CIFTA-konventionen, der blev undertegnet i 1997 og ratificeret af 31 lande i Nord-, Syd- og Mellemamerika, er fortsat en central mekanisme for regionalt samarbejde om forebyggelse, bekæmpelse og udryddelse af ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben, ammunition og sprængstof. CIFTA fastsætter retligt bindende forpligtelser vedrørende livscyklusforvaltning af skydevåben og ammunition, mindskelse af omdirigering fra lovlige brugere og bekæmpelse af ulovlig handel med skydevåben. Det er imidlertid nødvendigt at intensivere bestræbelserne på at gennemføre konventionens bestemmelser. Trods myndighedernes indsats står regionen stadig over for mange udfordringer i forbindelse med gennemførelsen af disse politikker for at sikre, at kun autoriserede brugere har adgang til skydevåben og ammunition.

Den første udfordring er manglen på data til at forstå fænomenets nuancer i hvert land og kortlægge mangler i den institutionelle kapacitet. Landene mangler også lovgivning, menneskelige ressourcer og udstyr til at kontrollere lovlig handel med og lovlig brug af skydevåben og ammunition. Selv om mærkningen af skydevåben er steget, er registreringssystemernes kapacitet begrænset. De fleste systemer er stadig papirbaserede eller fragmenterede uden dataintegration. Når en civil eller privat sikkerhedsvirksomhed får licens til at besidde et skydevåben, er der i praksis ikke en udpeget enhed eller udpeget personale til at kontrollere overholdelse af licensbetingelserne. Tilsynet med statsejede arsenaler er også mangelfuldt. Militæret og sikkerhedsstyrkerne indfører ikke systematisk lagerforvaltningsprotokoller, hvilket øger sandsynligheden for omdirigering af skydevåben og ammunition til det ulovlige marked samt risikoen for uforudsete eksplosioner i lagerfaciliteter.

Det er også relativt let at omdirigere skydevåben og ammunition i forbindelse med internationale overførsler. Licensmyndigheder, toldmyndigheder og grænsemyndigheder har ikke kanalerne til at kommunikere i realtid og til at spore de faktiske varebevægelser. Manglen på udstyr, herunder røntgenudstyr, og manglende uddannelse af grænsepersonale hindrer kontrolprocesserne og forbuddet mod skjulte skydevåben og skjult ammunition.

Den strafferetlige indsats er ligeledes utilstrækkelig. Nogle lande har stadig ikke specialiserede enheder til at efterforske og retsforfølge ulovlig handel med skydevåben. Manglen på protokoller for og ressourcer til efterforskning af indsamlede skydevåben hæmmer strafferetlige efterforskninger, der kan spore skydevåbnets oprindelse, forbinde flere forskellige gerningssteder til hinanden og optrævle netværk for ulovlig handel.

Landene mangler ikke blot kapacitet til at forvalte udbuddet af skydevåben og ammunition for at sikre, at kun autoriserede brugere har adgang til dem, den institutionelle kapacitet er også begrænset til at håndtere den ulovlige efterspørgsel efter skydevåben og ammunition og de risikofaktorer, der hindrer en fredskultur på lokalsamfundsniveau.

For at imødegå disse udfordringer har Organisationen af Amerikanske Staters afdeling for offentlig sikkerhed (DPS/OAS) siden 2019 med finansiering fra Den Europæiske Union (Rådets afgørelse (FUSP) 2018/2010 og Rådets afgørelse (FUSP) 2022/847) inden for rammerne af bistandsprogrammet for kontrol med våben og ammunition (PACAM) ydet omfattende teknisk bistand til latinamerikanske og caribiske stater for at styrke deres politikker til bekæmpelse og forebyggelse af ulovlig handel med skydevåben og ammunition. PACAM er OAS' operationelle mekanisme, der skal støtte OAS-medlemsstaternes bekæmpelse af væbnet vold ved at styrke deres kapacitet til at overholde og gennemføre bestemmelserne i internationale instrumenter såsom den interamerikanske konvention om bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben, ammunition, sprængstof og lignende materiel (CIFTA) og som OAS' tekniske og operationelle organ på dette område. CIFTA, FN's handlingsprogram, (UN-PoA) og våbenhandeltraktaten (ATT). PACAM støtter OAS-medlemsstaterne på deres anmodning gennem en flerstrenget tilgang:

lovgivningsmæssig støtte til at forbedre de normative rammer for skydevåben

skræddersyet, behovsorienteret og bæredygtig teknisk bistand og kapacitetsopbygning inden for forskellige aspekter af livscyklusforvaltning af skydevåben og ammunition

fremme af forebyggende initiativer til at styrke lokalsamfundets modstandsdygtighed over for væbnet vold gennem OASIS-metoden og begrænse uautoriseret adgang til skydevåben.

Fra januar 2019 til juli 2024 har gennemførelsen af Rådets to FUSP-afgørelser givet meningsfulde resultater i regionen, hvilket er kommet 28 lande i Latinamerika og Caribien til gode gennem forskellige komponenter:

udvikling af den mellemamerikanske køreplan for forebyggelse af ulovlig spredning af og handel med skydevåben og ammunition, som blev vedtaget af mellemamerikanske lande i februar 2025.

lovgivningsmæssig bistand til syv lande for at styrke deres normative rammer for skydevåben

uddannelse af mere end 3 400 nationale medarbejdere fra 28 lande i god praksis og standarder for fysisk sikkerhed og lagerforvaltning, mærkning og registrering af skydevåben og destruktion af skydevåben og ammunition

støtte til 16 lande med hensyn til mærkning af skydevåben, herunder gennem donation af mærkningsmaskiner

destruktion af mere end 219 ton ammunition og 85 000 SALW, der var beslaglagte, forældede eller overskydende i seks lande,

sikkerhedsforbedringer af 16 depotområder med skydevåben og ammunition i otte lande

udvikling af en lagerkontrolsoftware for skydevåben og ammunition til de institutionelle lagre, der anvendes af 15 institutioner i ni lande

udvikling af en regional kommunikationsmekanisme til lovlig overførsel af skydevåben og ammunition, herunder en national løsning for lande, der stadig anvender papirbaserede systemer til at forvalte deres licensprocesser

styrkelse af livsfærdighederne for 2 600 udsatte unge fra Honduras og Peru ved hjælp af orkester- og korundervisning efter skoletid

oprettelse af et referencecenter for ofre for vold med skydevåben i Honduras, som ydede psykosocial støtte til mere end 160 mennesker og organiserede outreachaktiviteter for at øge bevidstheden

uddannelse af mere end 300 samfundsaktører fra El Salvador, Honduras og Peru i forebyggelse af vold og bistand til ofre

deltagelse af mere end 2 800 borgere fra Honduras og Peru i outreachaktiviteter og arrangementer for forebyggelse af vold med henblik på at fremme en fredskultur.

Gennem samarbejde med Den Europæiske Union er der gjort væsentlige fremskridt med hensyn til at bekæmpe ulovlig handel med skydevåben i regionen. Nogle lande har deltaget i projektets regionale komponenter såsom koordineringsmekanismer og workshopper, mens en kernegruppe af lande har været involveret i omfattende grad.

På trods af disse fremskridt er det fortsat nødvendigt at yde langsigtet bistand til landene for at opretholde god praksis. Erfaringerne fra DPS/OAS har vist, at vedvarende, skræddersyet, behovsdrevet teknisk og operationel støtte på lang sigt er afgørende for at opnå en systematisk gennemførelse og et nationalt ejerskab af komplekse politikker såsom kontrol med skydevåben. I denne nye fase vil der blive taget hensyn til betydningen af langsigtede strategier for at skabe meningsfulde og bæredygtige ændringer i sikkerhedspolitikker og -betingelser.

Fase III vil inddrage nye elementer, der bygger videre på fremskridtene i fase I og II såsom målrettet bistand til at forbedre sporingspraksis, og vil forebygge brug af skydevåben og hændelser med skydevåben i skoler. I løbet af disse fem år har vi skabt betingelserne for at indføre disse nye elementer, som kræver en direkte og tæt forbindelse til de statslige myndigheder og en åben dialog om deres udfordringer og behov. Fase III vil som sådan ikke alene bidrage til bæredygtigheden af den bistand, der er ydet i de seneste fem år, men vil også gøre det muligt at gå et skridt videre i bekæmpelsen af væbnet vold i Nord-, Syd- og Mellemamerika.

2.   Teknisk tilgang

I denne fase vil DPS/OAS fortsat investere i en holistisk tilgang, der kombinerer strategier til forebyggelse af væbnet vold og kontrol med skydevåben for at tackle både det uautoriserede udbud af og den uautoriserede efterspørgsel efter skydevåben og ammunition gennem fem specifikke mål:

1.   Styrke de lovgivningsmæssige rammer for bekæmpelse af ulovlig handel med skydevåben i Nord-, Syd- og Mellemamerika

En del af aktionen fokuserer på at styrke de nationale retlige rammer for at sikre, at de støtter de operationelle aktiviteter i forbindelse med våbenkontrol og omfatter alle obligatoriske bestemmelser i internationale regler. Dette indebærer en udvidelse af tilgængeligheden af standarder og retningslinjer for centrale aspekter af forebyggelse af væbnet vold og livscyklusforvaltning af skydevåben og ammunition samt lettere adgang for nationale myndigheder og teknisk personale.

I den foregående fase udarbejdede DPS/OAS tre nye retningslinjer (destruktion af SALW, PSSM af SALW og forebyggelse af kønsbaseret vold med misbrug af skydevåben), som blev godkendt af CIFTA's rådgivende udvalg og integreret i den supplerende dokumentation til vejledning for anvendelsen af konventionen. I denne fase vil DPS/OAS fortsætte denne indsats ved at udarbejde CIFTA-retningslinjer for frivillige våbenreturneringsprogrammer og sikkerhedsstandarder for private sikkerhedsfirmaer. Disse emner er yderst relevante for regionen. Betydelige mængder skydevåben cirkulerer i stærkt berørte lokalsamfund, hvilket kræver bevidstgørelse om de risici, de udgør, og tilskyndelse til våbenreturnering for at fremme en fredskultur og fredelig konfliktløsning. Desuden fortsætter private sikkerhedsvirksomheder med at ekspandere i Latinamerika og Caribien, og millioner af bevæbnede vagter leverer forskellige sikkerhedstjenester. Det er afgørende at regulere private sikkerhedsvirksomheders brug af skydevåben og ammunition for at mindske omdirigering og misbrug af skydevåben i deres besiddelse.

Desuden vil vi udvide og fortsætte med at udbrede den interamerikanske videnplatform om skydevåben, der blev udviklet i fase II. Denne platform er et centralt register over oplysninger og data vedrørende ulovlig handel med skydevåben i Nord-, Syd- og Mellemamerika. Det indeholder en offentlig del med et bibliotek over relaterede publikationer og et søgeværktøj, der gør det muligt for brugerne at filtrere standarder efter interesse (f.eks. anvendelsesområde, anbefalingsniveau osv.). Det indeholder også en privat del for registrerede brugere fra lande med et forum for udveksling af oplysninger, en fortegnelse over myndigheder og et værktøj til elektronisk indsendelse af deres toårige rapporter om gennemførelsen af CIFTA. Disse oplysninger er derefter tilgængelige på dashboards for at vurdere statens kapacitet og mangler i gennemførelsen af konventionen.

2.   Øge videns- og informationsudvekslingen om ulovlig handel med skydevåben og ulovlig spredning af SALW i Nord-, Syd- og Mellemamerika

I erkendelse af behovet for løbende datagenerering for bedre at forstå kendetegnene ved ulovlig handel med skydevåben i regionen og for at identificere de vigtigste mangler i den institutionelle kapacitet sigter DPS/OAS mod at øge tilgængeligheden af videnskabende værktøjer inden for rammerne af CIFTA. Vi vil tilbyde uddannelse af nationalt personale i, hvordan man indsamler og systematiserer data om ulovlig handel med skydevåben gennem tre subregionale seminarer. Der vil også blive ydet individualiseret støtte til lande for at hjælpe dem med at udfylde og indsende CIFTA's gennemførelsesspørgeskema, som omfatter specifikke variabler til vurdering af statens kapacitet på grundlag af tilgængelige benchmarks (herunder CIFTA, Mosaic-moduler, IATG'er og andre standarder).

I partnerskab med UNIDIR vil vi foretage en tilbundsgående analyse af statens kapacitet til at forvalte livscyklussen for SALW og ammunition ved hjælp af UNIDIR's metode. Denne analyse vil sætte landene i stand til at gennemføre målrettede strategier for at afhjælpe konstaterede mangler.

3.   Forbedre statens kapacitet til at forvalte livscyklussen for SALW og ammunition og mindske risikoen for omdirigering til det ulovlige marked

På operationelt plan vil DPS/OAS fortsat styrke den nationale kapacitet til at forvalte institutionelle lagre og mindske risikoen for tab, tyveri og omdirigering af våben og ammunition. Dette vil omfatte uddannelse og målrettet bistand inden for fysisk sikkerhed og lagerforvaltning (PSSM), sikkerhed, regnskab, oplagring, transport og håndtering af våben og ammunition samt destruktion af beslaglagte, overskydende eller forældede skydevåben og ammunition. Med hensyn til PSSM vil vi fortsat anvende den metode, der er udviklet i tidligere faser, til at uddanne nationale operatører til at vurdere forholdene i depotområder. På grundlag af vurderede behov vil vi gennemføre mindre forbedringer af infrastrukturen og sikkerheden i disse depotområder. Derudover vil vi fortsat yde omfattende bistand til destruktionsprocesser, tilbyde udstyr, mentorordninger og uddannelse samt certificering for at sikre overholdelse af internationale standarder. Denne tekniske bistand vil blive integreret med kapacitetsopbygningsaktiviteter (uddannelse, seminarer, workshopper) for at opbygge bæredygtighed i livscyklusforvaltningen af våben og ammunition.

4.   Styrke de nationale systemer til systematisk sporing af ulovlige SALW

Gennem den støtte, der blev tilbudt i tidligere faser, navnlig med hensyn til mærkning og registrering, er der konstateret betydelige mangler i systematisk sporingspraksis og informationsstyringssystemer. Disse mangler hindrer de retshåndhævende myndigheders evne til at afsløre menneskehandelsmønstre, forhindre omdirigeringer og styrke samarbejdet mellem landene. For at løse dette problem og udnytte de forbindelser, der er etableret med myndighederne, indfører DPS/OAS en ny komponent i fase III, der har til formål at styrke de nationale systemer til systematisk sporing af ulovlige SALW. Dette initiativ vil blive gennemført i partnerskab med INTERPOL i betragtning af deres omfattende erfaring med de retshåndhævende myndigheder på området. Denne komponent omfatter et regionalt seminar for at fremme udvekslingen af oplysninger mellem latinamerikanske og caribiske lande om systematisk sporing. Vi vil også yde omfattende teknisk bistand til et udvalgt land som et pilotinitiativ, herunder udvikling af en protokol om indsamling af skydevåben med standardiserede operationelle procedurer, arbejdsgange og processer til at sikre, at indsamlede skydevåben sorteres (under hensyntagen til prioriterede kriterier for sporing og efterforskning), spores og undersøges, og indsætte en taskforce til støtte for det nationale personale i forbindelse med gennemførelse af protokollen og sporing af skydevåben fra en udvalgt stikprøve. Dette omfatter udvikling af efterretningsrapporter til støtte for politiets arbejde.

5.   Mindske de risikofaktorer, der er forbundet med væbnet vold på lokalsamfundsniveau

DPS/OAS vil fortsat anlægge en holistisk tilgang til forebyggelse af vold med skydevåben på lokalsamfundsniveau med målrettede politikker for højrisikogrupper, der er i fare for at blive ofre for eller selv at begå væbnet vold. Dette omfatter gennemførelsen af DPS/OAS's OASIS-metode i ét land, som omfatter musikundervisning efter skoletid med henblik på at udvikle udsatte unges livsfærdigheder, tilbud om psykosocial støtte og fremme af bevidstgørelsesaktiviteter i lokalsamfundet gennem et referencecenter for ofre for væbnet vold og uddannelse af lokale interessenter i forebyggelse af væbnet vold. Desuden vil fase III også fokusere på forebyggelse af vold med skydevåben i skoler ved at tilbyde undervisere og skolepersonale uddannelse i forebyggelsesstrategier, indgreb og bistand til ofre for vold med skydevåben. Dette vil blive suppleret af workshopper, der er målrettet journalister og influencere, for at forbedre rapporteringen om vold med skydevåben med henblik på at forhindre yderligere engagement og gentagelse af sådanne sager. Vi vil også fortsat bygge videre på fremskridtene i fase II ved at tilbyde undervisere uddannelse for at udbrede viden og god praksis om forebyggelse af kønsbaseret vold, der involverer skydevåben. Endelig vil vi i betragtning af det indledende arbejde i fase II tilbyde teknisk bistand til oplysningskampagner og frivillige våbenreturneringsprogrammer for at reducere ulovlig handel med skydevåben i stærkt berørte samfund.

6.   Styrke det subregionale samarbejde gennem udvikling og gennemførelse af den subregionale køreplan for skydevåben

I fase II af samarbejdet har DPS/OAS i samarbejde med UNLIREC og det mellemamerikanske integrationssystem (SICA) med succes udviklet den mellemamerikanske køreplan for forebyggelse af ulovlig spredning af og handel med skydevåben og ammunition. I fase III vil DPS/OAS oprette en opfølgningsmekanisme til støtte for gennemførelsen af den mellemamerikanske køreplan for skydevåben i overensstemmelse med mandatet fra Generalforsamlingen for Organisationen af Amerikanske Stater (4). Opfølgningsmekanismens struktur vil blive fastlagt sammen med de deltagende stater under hensyntagen til indhøstede erfaringer og god praksis fra de andre køreplaner, herunder følgende:

Oprettelse af en overvågnings- og evalueringsramme for køreplanen, herunder udpegelse af overvågnings- og evalueringskontaktpunkter og udvikling af en webbaseret platform, hvor staterne kan rapportere om køreplanens fremskridt

Bistand til stater til indsamling af basisvurderinger, herunder teknisk støtte til uddannelse af stater i anvendelsen af overvågnings- og evalueringsrammen, og støtte til indsamling af de nødvendige data

Tilrettelæggelse af årlige møder mellem staterne efter vedtagelsen af køreplanen

Regelmæssige møder mellem gennemførelsespartnere, statslige myndigheder og donorer (hver for sig og i fællesskab)

Nationale workshopper og teknisk bistand til lande med henblik på at udvikle nationale handlingsplaner under hensyntagen til køreplanens overordnede mål, herunder uddannelse, uddannelse for at øge bevidstheden og individuelle mentorordninger for lande.

Gennem fase III vil DPS/OAS fremme centrale elementer i opfølgningsmekanismen, f.eks. tilrettelæggelse af et årligt møde, oprettelse af overvågnings- og evalueringsrammen og støtte til nogle lande med basisvurderinger og nationale handlingsplaner. DPS/OAS vil også søge yderligere donorbidrag for at styrke rammerne for gennemførelsen af den mellemamerikanske køreplan for skydevåben.

I betragtning af Andeslandenes (Bolivia, Colombia, Ecuador og Peru) interesse i at tage fat på spørgsmålet om ulovlig handel med skydevåben i en mere sammenhængende og integreret tilgang på grund af de specifikke behov i subregionen (som påvirkes af den lokale dynamik i bander, narkotikastrømme og ulovlig minedrift) vil DPS/OAS i fase III desuden indlede processen med at udvikle den andinske køreplan for skydevåben. I denne indledende fase vil vi kortlægge landenes behov og prioriteter og udarbejde et udkast til køreplanen gennem nationale og regionale workshopper med regeringsrepræsentanter. Vi vil også bestræbe os på at finde andre finansieringskilder for at supplere Den Europæiske Unions ressourcer og opnå vedtagelsen af køreplanen i fase III.

Sammenfatning og gennemførelsestilgang

Ved at tage fat på disse mange områder sigter aktionen mod samtidig at opfylde landenes behov og fremme langsigtede, bæredygtige ændringer. Aktiviteter, der skal styrke kontrollen med skydevåben og reducere udbuddet af skydevåben, vil blive suppleret med forebyggende foranstaltninger for at mindske efterspørgslen i lokalsamfund, der er hårdt ramt af væbnet vold.

DPS/OAS vil gennem PACAM koordinere og gennemføre aktionen i samarbejde med andre agenturer og nationale myndigheder. Ved hjælp af OAS' politiske fora og kommunikationskanaler vil DPS/OAS identificere lande, der har brug for støtte, og samarbejde med dem om at udarbejde skræddersyede bistandsplaner. Dette projekt vil anlægge en specifik og skræddersyet tilgang til hvert land i erkendelse af, at behov og mangler varierer. Ikke alle lande vil modtage støtte i alle projektkomponenter. I stedet vil DPS/OAS fortsat anvende PACAM's vellykkede metode: kortlægning af behov, inddragelse af myndigheder, udarbejdelse af bistandsplaner og udsendelse af missioner. DPS/OAS vil også deltage i koordineringsmekanismer for at undgå dobbeltarbejde, f.eks. fortsat støtte til caribiske lande gennem den caribiske køreplan for skydevåben.

Køns- og menneskerettighedsperspektivet

I betragtning af de forskellige konsekvenser, som væbnede konflikter har for sårbare personer, vil fase III bevare et køns- og menneskerettighedsperspektiv. Dette indebærer inddragelse af kvinder på alle niveauer af projektgennemførelsen og fremme af kvinders lige deltagelse i projektaktiviteter. Aktiviteter til forebyggelse af vold vil fokusere på kvinders og pigers sikkerhedsbehov i deres lokalsamfund og deres deltagelse i at finde løsninger på disse udfordringer. Desuden vil komponenterne udelukkende fokusere på bekæmpelse af kønsbaseret vold.

7.   Overordnet mål

At styrke de latinamerikanske og caribiske landes kapacitet til at bekæmpe væbnet vold i regionen ved at kontrollere spredning af og ulovlig handel med skydevåben og ammunition og forhindre anvendelse af skydevåben i hårdt berørte lokalsamfund.

8.   Beskrivelse af projekternes interventionsstrategier

Mål 1: at styrke de lovgivningsmæssige rammer for bekæmpelse af ulovlig handel med skydevåben i Nord-, Syd- og Mellemamerika

Aktiviteter

Teknisk bistand til lande med henblik på at gennemgå lovgivning og normative rammer under hensyntagen til internationale standarder og intern harmonisering af mandater samt integration af et kønsperspektiv

Udarbejdelse af CIFTA-retningslinjer med henblik på at udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere frivillige våbenreturneringsprogrammer

Udarbejdelse af CIFTA-retningslinjer med anbefalinger vedrørende sikkerhedsstandarder, som private sikkerhedsvirksomheder skal opretholde for at undgå omdirigering af SALW og ammunition til det ulovlige marked

Formidling af den interamerikanske videnplatform, herunder et optimeret søgeværktøj til at lette adgangen til CIFTA-standarder og -retningslinjer (udviklet i fase II).

Output

Der er blevet tilbudt lovgivningsmæssig bistand til mindst tre lande i regionen med henblik på at forbedre de nationale normative rammer for skydevåben under hensyntagen til internationale standarder og et kønsperspektiv

Øget tilgængelighed af regionale værktøjer til støtte for landene i alle aspekter af våbenkontrol (både på udbuds- og efterspørgselsniveau) ved at udvikle og tilgængeliggøre: i) CIFTA-retningslinjer for udvikling, planlægning, gennemførelse og evaluering af frivillige våbenreturneringsprogrammer og ii) CIFTA-retningslinjer for sikkerhedspraksis for private sikkerhedsfirmaer, der anvender skydevåben

Den interamerikanske videnplatform om skydevåben blev udvidet og formidlet til interessenter i regionen.

Mål 2: at øge videns- og informationsudvekslingen om ulovlig handel med skydevåben og ulovlig spredning af SALW i Nord-, Syd- og Mellemamerika

Aktiviteter

Omfattende vurdering af statens kapacitet til at forvalte livscyklussen for SALW og ammunition (under hensyntagen til UNIDIR's metode til basisvurdering af våben- og ammunitionsforvaltning)

Gennemførelse af CIFTA-spørgeskemaet for at identificere statens kapacitet til at forvalte, forebygge, kontrollere og retsforfølge ulovlig handel med skydevåben

Uddannelse af nationalt personale til indsamling og systematisering af data vedrørende ulovlig handel med skydevåben og ulovlig spredning af SALW under hensyntagen til et kønsperspektiv.

Output

UNIDIR's basisvurdering af våben- og ammunitionsforvaltning gennemført i ét land i regionen

CIFTA-spørgeskema udsendt i regionen, hvor mindst 60 % af CIFTA-deltagerstaterne indsendte deres svar

Udarbejdelse, offentliggørelse og formidling af en rapport med de vigtigste resultater af anvendelsen af CIFTA-spørgeskemaet

Tre virtuelle subregionale seminarer (Mellemamerika, Sydamerika og Caribien) med mindst 20 deltagere i hvert, der blev gennemført for at øge bevidstheden blandt højtstående nationalt personale om dataindsamlingsværktøjer vedrørende ulovlig handel med og ulovlig spredning af skydevåben samt teknikker og strategier til forbedring af dataindsamling og -systematisering.

Mål 3: at forbedre statens kapacitet til at forvalte livscyklussen for SALW og ammunition og mindske risikoen for omdirigering til det ulovlige marked

Aktiviteter

Udvikling og gennemførelse af specialiseret uddannelse af nationalt personale inden for våben- og ammunitionsforvaltning, herunder i PSSM, mærkning og registrering, frivillige våbenreturneringskampagner og destruktion af SALW og ammunition under hensyntagen til internationale standarder og god praksis

Levering af international certificering i forbindelse med bortskaffelse af avanceret ammunition (EOD-3) til nationalt personale i samarbejde med det spanske forsvarsministerium

Teknisk og materiel bistand og certificering af nationale destruktionsprocesser for beslaglagte, forældede eller overskydende SALW og ammunition

Teknisk og materiel bistand til at vurdere og forbedre infrastrukturen i nationale lagre af SALW og ammunition i overensstemmelse med CIFTA-standarder, Mosaic-moduler og IATG'er.

Gennemførelse af en workshop for brugere af lagerkontrolsoftwaren for våben og ammunition (SAM), der blev udviklet i fase I og udvidet i fase II for at identificere udfordringer og krav til opgraderinger

Levering af SAM til nationale institutioner i OAS-medlemsstater, der har brug for det, herunder uddannelse og helpdesk-support til brugere

Afprøvning af det indledende koncept for den elektroniske løsning i den regionale kommunikationsmekanisme for lovlig overførsel af våben og ammunition (MCTA), der blev udviklet i fase II

Udvikling af de valgfrie moduler i den regionale kommunikationsmekanisme for lovlig overførsel af våben og ammunition (MCTA) og de yderligere funktioner under hensyntagen til feedback fra pilotlandene

Støtte til indførelsen af det nationale licenssystem for landenes eksport-/importkontrol, der er udviklet i fase II, herunder tilpasning til nationale standarder og processer.

Output

Mindst 50 000 SALW og 100 ton ammunition, der var overskydende, forældede og/eller beslaglagte, er blevet destrueret ved hjælp af bistand til og/eller certificering af projektet

Mindst 400 nationale medarbejdere fra 10 lande er blevet uddannet og har forbedret deres viden om anvendelsen af god praksis i WAM

Mindst 30 nationale medarbejdere fra 10 OAS-medlemsstater er blevet certificeret i EOD-3, i partnerskab med Spaniens forsvarsministerium

Sikkerheden på institutionelle lagre er forbedret i mindst fem nationale depoter/lagre af SALW og ammunition i regionen

Øget kapacitet til opgørelse af og ansvarlighed for SALW og ammunition på nationale institutioners lagre gennem forbedring og formidling af SAM

I mindst 3 OAS-medlemsstater er kapaciteten til at kontrollere internationale overførsler af SALW og ammunition gennem installation af det nationale licenssystem blevet øget

Regional kommunikationsmekanisme for lovlig overførsel af våben og ammunition (MCTA), der er fuldt udviklet og afprøvet af OAS-medlemsstater.

Mål 4: at etablere eller styrke nationale systemer til systematisk sporing af ulovlige SALW

Aktiviteter

Gennemførelse af subregionale workshopper til udveksling af oplysninger om god praksis for sporing af ulovlige SALW

Udvikling af nationale protokoller om indsamling af skydevåben for at muliggøre systematisk sporing og efterforskning af indsamlede skydevåben i partnerskab med INTERPOL

Teknisk bistand til nationale myndigheder med henblik på at identificere og spore indsamlede skydevåben og generere efterretningsoplysninger til brug for relevante efterforskningsenheder

Vurdering af de vigtigste mangler i registreringssystemer og dataindsamling, der hindrer national og international sporing af indsamlede skydevåben, og ydelse af teknisk bistand og ressourcer til at styrke eller oprette disse nationale systemer/databaser under hensyntagen til konstaterede mangler

Teknisk og materiel bistand til mærkning og registrering, navnlig til de medlemsstater, der har modtaget bistand i tidligere faser af samarbejdet med Den Europæiske Union.

Output

Øget kapacitet i én OAS-medlemsstat til at spore indsamlede SALW gennem udvikling af en protokol om indsamling af skydevåben, tilbud om teknisk bistand til sporing af skydevåben og forbedringer af systemer og udstyr, der er nødvendige for indenlandsk og international sporing

Et regionalt seminar med mindst 20 deltagere, der blev gennemført for at formidle god sporingspraksis, CIFTA-sporingsrammer (herunder udpegelse af kontaktpunkter til sporing) og udveksling af oplysninger

Fem nationale institutioner i OAS-medlemsstaterne hjalp med at forbedre deres mærknings- og registreringskapacitet.

Mål 5: at mindske de risikofaktorer, der er forbundet med væbnet vold på lokalsamfundsniveau

Aktiviteter

Levering af daglige fritidsaktiviteter for at styrke udsatte unges livsfærdigheder gennem OASIS-metoden i én OAS-medlemsstat

Oprettelse af et referencecenter for psykosocial støtte til ofre for væbnet vold i mindst ét hotspotsamfund i én OAS-medlemsstat

Uddannelse af lokale politiske beslutningstagere, regeringsembedsmænd, tjenesteudbydere, undervisere, forældre og civilsamfundet i forebyggelse af vold begået med skydevåben

Udvikling af og tilbud om et regionalt uddannelsesprogram (gennem et omfattende åbent onlinekursus og et train-the-trainer-kursus) for undervisere, skoleembedsmænd og andre myndigheder om, hvordan man håndterer og forebygger brugen af skydevåben i skoler

Uddannelse af personale i den nationale offentlige sektor (gennem en hybrid tilgang med personlige moduler og et omfattende åbent onlinekursus) i forebyggelse af kønsbaseret vold med brug af skydevåben

Gennemførelse af workshopper med journalister og digitale influencere for at øge bevidstheden om risikofaktorer for vold med skydevåben og opfordre til handling for at stoppe og forebygge vold

Teknisk og materiel bistand til én OAS-medlemsstat i forbindelse med udvikling og gennemførelse af risikobevidsthedsprogrammer og frivillige våbenreturneringsprogrammer i udvalgte lokalsamfund.

Output

Mindst 300 udsatte unge (herunder unge, der er i konflikt med loven) fra begunstigede lokalsamfund har forbedret deres livsfærdigheder gennem uddannelse og daglige aktiviteter efter skoletid

Et referencecenter for psykosocial støtte til ofre for vold med skydevåben er blevet etableret i et lokalsamfund. Det tilbyder i) individualiseret psykosocial støtte til mindst 100 personer, der har overlevet vold, og/eller personer, der er i risiko for at begå eller blive udsat for væbnet vold, og ii) tematiske workshopper om forebyggelse af vold og outreachaktiviteter inden for skolesamfundet og lokale deltagelsesrum

Mindst 200 lokale politiske beslutningstagere, regeringsembedsmænd, tjenesteudbydere, undervisere, forældre og civilsamfundet er blevet uddannet i forebyggelse af væbnet vold

Mindst 150 undervisere, skoleembedsmænd og andre relaterede nationale myndigheder er blevet uddannet i at håndtere og forebygge brugen af skydevåben i skoler

Mindst 150 regeringsembedsmænd og civilsamfundet er blevet uddannet i forebyggelse af kønsbaseret vold med misbrug af skydevåben, herunder 15 personer, der er uddannet som vidensformidlere gennem train-the-trainer-kurset

Mindst 25 journalister og digitale influencere har øget deres bevidsthed om risikofaktorer i forbindelse med væbnet vold gennem deres deltagelse i workshoppen om forebyggelse af vold med skydevåben.

Uddannelse i risikobevidsthed og frivillige våbenreturneringskampagner blev gennemført i begunstigede lokalsamfund i ét land, hvilket bidrog til at mindske efterspørgslen efter og tilgængeligheden af skydevåben

Mål 6: at styrke det subregionale samarbejde gennem udvikling og gennemførelse af den subregionale køreplan for skydevåben

Aktiviteter

Etablering af en overvågnings- og evalueringsramme for den mellemamerikanske køreplan for skydevåben, herunder udvikling af elektroniske værktøjer til støtte for dataindsamling og -analyse

Teknisk bistand til mellemamerikanske lande i forbindelse med overvågning og evaluering af køreplanen, herunder støtte til gennemførelse af basisvurderinger, uddannelse af nationalt personale i brug af overvågnings- og evalueringsrammen og løbende bistand til indsamling af de nødvendige data

Gennemførelse af et årligt fysisk møde mellem stater, donorer og gennemførelsespartnere i den mellemamerikanske køreplan for skydevåben

Gennemførelse af halvårlige virtuelle møder mellem gennemførelsespartnere, statslige myndigheder og donorer (hver for sig og i fællesskab)

Gennemførelse af nationale workshopper og teknisk bistand til mellemamerikanske lande med henblik på at udvikle nationale handlingsplaner under hensyntagen til køreplanens overordnede mål, herunder uddannelse, og individuelle mentorordninger for lande.

Output

Overvågnings- og evalueringsrammen for den mellemamerikanske køreplan for skydevåben, der er udviklet og godkendt af de deltagende lande

Basisvurdering foretaget i mindst 50 % af de deltagende mellemamerikanske lande

Et årligt fysisk møde inden for rammerne af den mellemamerikanske køreplan for skydevåben

Seks virtuelle møder inden for rammerne af den mellemamerikanske køreplan for skydevåben blev gennemført med gennemførelsespartnere, statslige myndigheder og donorer

Mindst 40 % af de lande, der deltager i den mellemamerikanske køreplan for skydevåben, har udarbejdet og godkendt nationale handlingsplaner

Et udkast til den andinske køreplan for skydevåben er udarbejdet og aftalt med Andeslandene.

9.   Varighed

Den samlede regionale fase III forventes at vare i alt 36 måneder.

10.   Teknisk gennemførelsesenhed

Den tekniske gennemførelse af dette program varetages af afdelingen for offentlig sikkerhed i Generalsekretariatet for Organisationen af Amerikanske Stater (DPS/OAS). DPS/OAS har enestående forudsætninger for at støtte landene i Nord-, Syd- og Mellemamerika i betragtning af dets dobbelte rolle som teknisk medsekretariat for CIFTA og som OAS' tekniske og operationelle organ på dette område. I denne egenskab har DPS/OAS en resultatliste over gennemførelsen af projekter og programmer, der hjælper OAS-medlemsstaterne med at opfylde deres forpligtelser til at sikre nationale skydevåbenlagre, vedtage lovgivningsmæssige foranstaltninger til at kriminalisere ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben, kræve mærkning af skydevåben og dele sporingsoplysninger og mønstre for ulovlig handel med andre CIFTA-signatarer. Ingen andre regionale eller subregionale organisationer, der dækker Nord-, Syd- og Mellemamerika som helhed, har den politiske indflydelse, tekniske ekspertise eller geografiske rækkevidde, der er nødvendig for at kunne støtte og bistå alle stater i Nord-, Syd- og Mellemamerika.

I fase III vil DPS/OAS fortsat koordinere og samarbejde med andre institutioner og organisationer. Siden fase I er der blevet etableret strategiske partnerskaber med enheder, der støtter latinamerikanske og caribiske lande for at undgå dobbeltarbejde og maksimere aktionens effektivitet. Disse partnere omfatter De Forenede Nationers Regionale Center for Fred, Nedrustning og Udvikling i Latinamerika og Caribien (UNLIREC), FN's Kontor for Narkotikakontrol og Kriminalitetsbekæmpelse (UNODC), FN's Institut for Nedrustningsforskning (UNIDIR), Det Caribiske Fællesskabs gennemførelsesagentur for kriminalitet og sikkerhed (CARICOM IMPACS), Det Interamerikanske Forsvarsråd, det rådgivende team om ammunitionsrydning under Det Internationale Center for Humanitær Minerydning i Genève (AMAT-GICHD) og INTERPOL.

11.   Relevans

—   Regional relevans

På trods af betydelige fremskridt med hensyn til at konsolidere demokratiet og opnå socioøkonomisk udvikling står landene i Latinamerika og Caribien fortsat over for enorme udfordringer med hensyn til at fremme sikkerheden for deres borgere og samfund. Offentlig sikkerhed eller mangel herpå er en høj prioritet for både borgere og statslige myndigheder i regionen. Nord-, Syd- og Mellemamerika er fortsat et af de mest voldelige områder i verden, hvor eksperterne peger på tilgængeligheden af skydevåben og ubegrænset adgang til dem som centrale risikofaktorer, der bidrager til en høj forekomst af dødbringende vold. Dette problem forværres af de stadig mere sofistikerede og komplekse organiserede kriminelle grupper, som har udvidet deres aktiviteter og nu dominerer markedet for ulovlig våbenhandel. Disse grupper er gået fra vertikale strukturer til netværksorganisationer, hvilket har resulteret i større effektivitet og rentabilitet i deres ulovlige aktiviteter og øget udfordringerne med at identificere og efterforske lovovertrædere.

Det står klart, at ulovlig handel med skydevåben og tilgængeligheden af skydevåben påvirker regionen i væsentlig grad og udgør en af de største udfordringer for den regionale og globale sikkerhed. Dette afspejles i en række politiske og retlige forpligtelser, som landene i regionen har indgået, herunder:

Ratificering af CIFTA-konventionen og andre internationale instrumenter såsom ATT og protokollen om skydevåben

Aktiv deltagelse i frivillige rammer såsom UN-PoA og den globale ramme for livscyklusforvaltning af konventionel ammunition

Vedtagelse af den caribiske og mellemamerikanske køreplan for skydevåben.

CIFTA opstiller en række forpligtelser til de deltagende stater, herunder om fastlæggelse af straffemyndighed med hensyn til strafbare handlinger, obligatorisk mærkning af skydevåben, føring af registre med henblik på sporing, forbedring af kontrollen med overførsler, foranstaltninger til forebyggelse af omdirigering samt tværnationalt samarbejde. Den anden handleplan inden for rammerne af CIFTA styrker CIFTA-deltagerstaternes mål på disse områder i overensstemmelse med UN-PoA og protokollen om skydevåben. Dette projekt udnytter denne ramme til at yde teknisk bistand til lande med henblik på at operationalisere forpligtelserne og bestemmelserne i disse traktater, navnlig CIFTA-konventionen.

—   Tilpasning til Den Europæiske Unions prioriteter

Målene, aktiviteterne og de forventede resultater af dette projekt er i overensstemmelse med målene og tilgangen i EU-strategien »Sikring af våben, beskyttelse af borgerne«  (5), der tager hensyn til et multilateralt perspektiv for at fremme engagement på tværs af regioner i verden. Ved at indgå partnerskaber med OAS vil denne aktion fortsat fremme synergier mellem EU og OAS og dermed mellem Europa og Nord-, Syd- og Mellemamerika for at mindske væbnet vold og kriminelle aktiviteter. Denne aktion vil navnlig fremme Den Europæiske Unions arbejde i regionen gennem målrettet støtte til lande, der er alvorligt berørt af spredning og voldsom ophobning af samt ulovlig handel med SALW.

Fase III afspejler specifikt følgende prioriteter i strategien:

2.1.

Styrkelse af den normative ramme: Aktiviteterne under aktionens mål 1 søger at sikre, at landene harmoniserer deres lovgivning i forhold til de internationale standarder og råder over redskaber til at fremme gennemførelsen af konventionerne

2.2.2

Kontrol med eksport af skydevåben og ammunition hertil: Fremme af det nationale licenssystem og den regionale kommunikationsmekanisme for lovlige overførsler af skydevåben og ammunition under mål 3 lægger vægt på at kontrollere den lovlige handel for at undgå omdirigering til det ulovlige marked

2.2.3

Sikker forvaltning af SALW- og ammunitionslagre: Mål 3 omfatter en række aktiviteter med fokus på PSSM, herunder uddannelse af embedsmænd, og teknisk og materiel bistand til forbedring af praksis og faciliteter i overensstemmelse med de internationale standarder for Mosaic-moduler og IATG'er

2.2.4

Ansvarlig bortskaffelse af SALW og ammunition hertil: Mål 3 omfatter uddannelse, materiel bistand, tilsyn og certificering af destruktionsprocesser for skydevåben og ammunition til interesserede lande

2.2.5

Tværgående spørgsmål: Gennem alle aktionens mål vil vi fremme løsninger og strategier til bekæmpelse af ulovlig handel med skydevåben gennem en samlet tilgang, herunder tværgående spørgsmål såsom integration af kønsaspektet og brug af informationsteknologi.

Desuden er denne aktion også i overensstemmelse med EU's handlingsplan for 2020-2025 om ulovlig handel med skydevåben i betragtning af dens fire fastlagte prioriteter:

Prioritet 1: at sikre det lovlige marked og begrænse omdirigering

Prioritet 2: at bygge et bedre efterretningsbillede

Prioritet 3: at øge presset på de kriminelle markeder

Prioritet 4: at intensivere internationalt samarbejde.

Mange af aktiviteterne og de forventede resultater af denne aktion vil bidrage til at mindske omdirigering fra statslige og ikkestatslige autoriserede brugere (såsom tilbud om teknisk bistand til PSSM, mærkning og destruktion) samt til at effektivisere aktionerne med hensyn til at bekæmpe ulovlig handel med skydevåben ved at fremme en omfattende sporingsstrategi for retshåndhævende myndigheder. Desuden øger Den Europæiske Union gennem aktionen den støtte, der tilbydes Nord-, Syd- og Mellemamerika, og omfanget af EU's internationale samarbejdsdagsorden. Som nævnt er Nord-, Syd- og Mellemamerika den region, der er mest berørt af vold med skydevåben. Dette bringer ikke bare sikkerheden i regionen i fare, men har skadelige konsekvenser i andre dele af verden, herunder Europa, såsom tværregionale ruter for ulovlig handel med skydevåben og irregulær migration på grund af den ustabile situation i Nord-, Syd- og Mellemamerika.

Målene, aktiviteterne og de forventede resultater af dette projekt stemmer nøje overens med målene og tilgangen i EU-strategien »Sikring af våben, beskyttelse af borgerne«  (6), der lægger vægt på et multilateralt perspektiv for at fremme engagement på tværs af regioner. Ved at indgå partnerskaber med OAS vil dette initiativ fortsat skabe synergier mellem EU og OAS og dermed mellem Europa og Nord-, Syd- og Mellemamerika for at mindske væbnet vold og kriminelle aktiviteter. Denne aktion vil specifikt fremme Den Europæiske Unions arbejde i regionen gennem målrettet støtte til lande, der er alvorligt berørt af spredning og voldsom ophobning af samt ulovlig handel med håndvåben og lette våben (SALW).

Fase III afspejler følgende prioriteter i EU-strategien:

 

Styrkelse af den normative ramme: Mål 1-aktiviteterne har til formål at sikre, at landene harmoniserer deres lovgivning med internationale standarder og har de nødvendige redskaber til at gennemføre internationale traktater og konventioner.

 

Kontrol med eksport af skydevåben og ammunition: Mål 3 fremmer nationale licenssystemer og regionale kommunikationsmekanismer for lovlige overførsler af skydevåben og ammunition og lægger vægt på at kontrollere den lovlige handel for at undgå omdirigering til det ulovlige marked

 

Sikker forvaltning af SALW- og ammunitionslagre: Mål 3 omfatter aktiviteter med fokus på PSSM, herunder uddannelse af embedsmænd, og ydelse af teknisk og materiel bistand til forbedring af praksis og faciliteter i overensstemmelse med de internationale standarder, som f.eks. Mosaic-moduler og IATG'er

 

Ansvarlig bortskaffelse af SALW og ammunition: Mål 3 omfatter også uddannelse, materiel bistand, tilsyn og certificering af destruktionsprocesser for skydevåben og ammunition i lande, der har brug for denne støtte.

 

Tværgående spørgsmål: Gennem alle mål fremmer aktionen omfattende løsninger til bekæmpelse af ulovlig handel med skydevåben, idet tværgående spørgsmål såsom integration af kønsaspektet og brug af informationsteknologi inddrages.

 

Denne aktion er også i overensstemmelse med EU's handlingsplan for 2020-2025 om ulovlig handel med skydevåben, der fastlægger fire prioriteter:

 

At sikre det lovlige marked og begrænse omdirigering: Aktiviteter og forventede resultater har til formål at mindske omdirigering fra statslige og ikkestatslige autoriserede brugere gennem teknisk bistand til PSSM, mærkning og destruktion.

 

At bygge et bedre efterretningsbillede: Den omfattende sporingsstrategi, der fremmes i denne aktion, vil effektivisere de retshåndhævende myndigheders aktioner til bekæmpelse af ulovlig handel med skydevåben.

 

At øge presset på de kriminelle markeder: Ved at bekæmpe ulovlig handel med SALW og styrke samarbejdet med de retshåndhævende myndigheder bidrager denne aktion til at øge presset på de kriminelle markeder.

 

At intensivere internationalt samarbejde: Denne aktion styrker den støtte, der tilbydes Nord-, Syd- og Mellemamerika, og udvider EU's dagsorden for internationalt samarbejde. Nord-, Syd- og Mellemamerika påvirkes i høj grad af vold med skydevåben, der bringer sikkerheden i fare og har skadelige konsekvenser på verdensplan, herunder tværregionale ruter for ulovlig handel med skydevåben og irregulær migration på grund af regional ustabilitet.

Ved at tage fat på disse prioriteter bidrager projektet til at reducere våbenrelateret vold i Nord-, Syd- og Mellemamerika og øger den regionale og internationale sikkerhed, hvilket viser EU's engagement i at fremme stabilitet og sikkerhed på tværs af regioner.

12.   Rapportering

DPS/OAS udarbejder regelmæssige rapporter i overensstemmelse med den forhandlede bidragsaftale.


(1)  UNODC, »Global Study on Homicide«, 2023, https://www.unodc.org/documents/data-and-analysis/gsh/2023/GSH23_ExSum.pdf.

(2)  UNODC, »Global Study on Homicide«, 2019, https://www.unodc.org/unodc/en/data-and-analysis/global-study-on-homicide.html.

(3)  UNODC, »Global Study on Homicide«, 2023, https://www.unodc.org/documents/data-and-analysis/gsh/2023/GSH23_ExSum.pdf.

(4)   »27. At anmode om, at sikkerhedsstyringssystemet gennem DPS og inden for rammerne af bistandsprogrammet for kontrol med våben og ammunition (PACAM), som er et frivilligt program: a) støtter udviklingen og gennemførelsen af den mellemamerikanske køreplan for forebyggelse af ulovlig handel med og spredning af våben og ammunition i samarbejde med SICA og De Forenede Nationers Regionale Center for Fred, Nedrustning og Udvikling i Latinamerika og Caribien (UNLIREC), herunder oprettelsen af en opfølgningsmekanisme til overvågning af fremskridt og fremme af effektiv koordinering mellem regeringer, gennemførelsespartnere og donorer« (AG/RES. 3009 – LIII-O/23, vedtaget den 23. juni 2023).

(5)   »Sikring af våben, beskyttelse af borgerne«: EU-strategien til bekæmpelse af ulovlige skydevåben, håndvåben og lette våben samt ammunition hertil, vedtaget den 19. november 2018 i Rådet.

(6)   »Sikring af våben, beskyttelse af borgerne«: EU-strategien til bekæmpelse af ulovlige skydevåben, håndvåben og lette våben samt ammunition hertil, vedtaget den 19. november 2018 i Det Europæiske Råd.


ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2025/1451/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)