|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2025/1416 |
10.11.2025 |
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2025/1416
af 11. juli 2025
om ændring af delegeret forordning (EU) 2023/2772 for så vidt angår udsættelse af datoen for anvendelse af oplysningskravene for visse virksomheder
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (1), særlig artikel 29b, stk. 1, første afsnit, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 (2) ændrede direktiv 2013/34/EU for at indføre visse yderligere krav om bæredygtighedsrapportering i nævnte direktiv. |
|
(2) |
Tillæg C til ESRS 1 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/2772 (3) giver visse virksomheder mulighed for at udelade visse bæredygtighedsoplysninger fra deres rapportering for det eller de første år, hvor de udarbejder en bæredygtighedsredegørelse. |
|
(3) |
Den 26. februar 2025 vedtog Kommissionen forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/43/EF, 2013/34/EU, (EU) 2022/2464 og (EU) 2024/1760 for så vidt angår visse krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering og due diligence (4) (»omnibusforenklingspakken«), hvori der bl.a. foreslås en række ændringer af kravene til bæredygtighedsrapportering, som blev indført ved direktiv (EU) 2022/2464. Kommissionen foreslår navnlig at reducere antallet af virksomheder, der er omfattet af disse krav om bæredygtighedsrapportering. I henhold til Kommissionens forslag vil kun store virksomheder med mere end 1 000 ansatte fortsat være omfattet af kravet om rapportering af bæredygtighedsoplysninger. Som led i denne omnibusforenklingspakke foreslog Kommissionen også at ændre artikel 5 i direktiv (EU) 2022/2464 for at udskyde de datoer, fra hvilke medlemsstaterne skal anvende rapporteringskravene for de virksomheder, der skal rapportere for første gang for regnskabsårene 2025 og 2026 (»stop-the-clock«-forslaget). Europa-Parlamentet og Rådet vedtog dette »stop-the-clock«-forslag uden væsentlige ændringer som Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2025/794 (5), der trådte i kraft den 17. april 2025. For ikke at foregribe resultatet af lovgivningsproceduren vedrørende Kommissionens forslag om ændring af kravene til bæredygtighedsrapportering og navnlig bestemmelserne om, hvilke virksomheder der vil være omfattet af rapporteringskravene i fremtiden, har direktiv (EU) 2025/794 imidlertid ikke udskudt de datoer, fra hvilke medlemsstaterne skal anvende rapporteringskravene for virksomheder, der skal rapportere for første gang for regnskabsåret 2024. |
|
(4) |
I henhold til den eksisterende tidsplan i tillæg C til ESRS 1 i bilag I til delegeret forordning (EU) 2023/2772 vil virksomheder, der allerede skal rapportere bæredygtighedsoplysninger for regnskabsåret 2024, blive underlagt en yderligere indfasning af forskellige rapporteringskrav for regnskabsårene 2025 og 2026. Desuden vil virksomheder med mere end 750 ansatte ikke nyde godt af de samme indfasningsbestemmelser som andre virksomheder, der er omfattet af kravene om bæredygtighedsrapportering. Det ville være urimeligt at kræve, at virksomhederne skal overholde yderligere rapporteringskrav, når Kommissionen har fremsat et forslag for at sikre, at disse virksomheder efterfølgende ikke skal rapportere nogen oplysninger. Desuden ville det være i strid med målet om byrdereduktion i omnibusforenklingspakken at forhindre virksomheder med mere end 750 ansatte i at drage fordel af de samme indfasningsbestemmelser som andre virksomheder, der er omfattet af kravene om bæredygtighedsrapportering, især for de krav om bæredygtighedsrapportering, der giver virksomhederne de største udfordringer, dvs. de emnespecifikke standarder ESRS E4 (biodiversitet og økosystemer), ESRS S2 (arbejdstagere i værdikæden), ESRS S3 (berørte samfund) og ESRS S4 (forbrugere og slutbrugere), der er fastsat i bilag I til delegeret forordning (EU) 2023/2772. |
|
(5) |
I henhold til ESRS 2, punkt 17, i bilag I til delegeret forordning (EU) 2023/2772 skal en virksomhed eller koncern med op til 750 ansatte, der anvender de midlertidige undtagelser i overensstemmelse med tillæg C til ESRS 1 for en hel emnespecifik standard, ikke desto mindre rapportere visse sammenfattede oplysninger om det pågældende emne, hvis den pågældende virksomhed eller koncern har konkluderet, at emnet er væsentligt. Hvis de midlertidige undtagelser, der er fastsat i tillæg C til ESRS 1 for en hel emnespecifik standard, også skulle finde anvendelse på virksomheder med mere end 750 ansatte, ville det af konsekvenshensyn være nødvendigt at kræve anvendelse af ESRS 2, punkt 17, for enhver virksomhed, der anvender de midlertidige undtagelser i overensstemmelse med tillæg C til ESRS, herunder virksomheder eller koncerner med mere end 750 ansatte, der skal rapportere fra regnskabsåret 2024. |
|
(6) |
Det er derfor nødvendigt at tilpasse tidsplanen for indfasning i tillæg C til ESRS 1 i bilag I til delegeret forordning (EU) 2023/2772 og at ændre nævnte delegerede forordnings punkt 17 i ESRS 2 i overensstemmelse hermed. |
|
(7) |
For at de berørte virksomheder kan drage fordel af denne tilpasning så hurtigt som muligt, bør denne forordning træde i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. |
|
(8) |
Den 30. april 2025 hørte Kommissionen medlemsstaterne om dette udkast til delegeret retsakt under et fælles møde mellem Medlemsstatsekspertgruppen for Bæredygtig Finansiering og Regnskabskontroludvalget i overensstemmelse med kravene i artikel 49, stk. 3b, tredje afsnit, i direktiv 2013/34/EU — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Ændringer til delegeret forordning (EU) 2023/2772
Bilag I til delegeret forordning (EU) 2023/2772 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Ikrafttræden og anvendelse
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse på regnskabsår, der begynder den 1. januar 2025 eller derefter.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 11. juli 2025.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2013/34/oj.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 af 14. december 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 537/2014, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU for så vidt angår virksomheders bæredygtighedsrapportering (EUT L 322 af 16.12.2022, s. 15, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2022/2464/oj).
(3) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/2772 af 31. juli 2023 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU for så vidt angår standarder for bæredygtighedsrapportering (EUT L, 2023/2772, 22.12.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2023/2772/oj).
(4) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/43/EF, 2013/34/EU, (EU) 2022/2464 og (EU) 2024/1760 for så vidt angår visse krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering og due diligence i forbindelse med bæredygtighed (COM(2025) 81 final).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2025/794 af 14. april 2025 om ændring af direktiv (EU) 2022/2464 og (EU) 2024/1760 for så vidt angår de datoer, fra hvilke medlemsstaterne skal anvende visse krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering og due diligence (EUT L, 2025/794, 16.4.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2025/794/oj).
BILAG
I bilag I til delegeret forordning (EU) 2023/2772 foretages følgende ændringer:
|
1) |
ESRS 1, tillæg C, »Liste over krav til indfasning af oplysninger«, affattes således: »Tillæg C Liste over krav til indfasning af oplysninger Dette tillæg er en integreret del af ESRS 1 og har samme gyldighed som de øvrige dele af standarden.
|
|
2) |
ESRS 2, afsnit 17, indledningen, affattes således: «Hvis en virksomhed eller koncern udelader de oplysninger, der kræves i henhold til ESRS E4, ESRS S1, ESRS S2, ESRS S3 eller ESRS S4 i overensstemmelse med rækkerne i tillæg C til ESRS 1, der har »Alle oplysningskrav« angivet i kolonnen »Fulde navn på oplysningskravet«, skal den ikke desto mindre oplyse, om de bæredygtighedsforhold, der er omfattet af henholdsvis ESRS E4, ESRS S1, ESRS S2, ESRS S3 og ESRS S4, er blevet vurderet til at være væsentlige som følge af virksomhedens væsentlighedsvurdering. Hvis et eller flere af disse emner er blevet vurderet til at være væsentlige, skal virksomheden desuden for hvert væsentligt emne:». |
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2025/1416/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)