(1)

Det gebyr, der skal betales af personer, der ansøger om rejsetilladelse inden for rammerne af det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS), er fastsat i artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1240. Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2024/2511 (2) indføres der mekanismer, hvormed Kommissionen skal vurdere nødvendigheden af at justere dette gebyr.

(2)

I overensstemmelse med delegeret forordning (EU) 2024/2511 har Kommissionen konstateret en række faktorer, der formentlig vil medføre en betydelig eller vedvarende stigning i omkostningerne ved drift og vedligeholdelse af ETIAS-systemet ud over dem, der forventedes på det tidspunkt, hvor forordning (EU) 2018/1240 blev vedtaget. For det første er den kumulative inflationsrate i Unionen steget med 30,12 % siden 2016. For det andet er antallet af rejsende, der er fritaget for visumpligt, og som rejser ind i Unionen, steget betydeligt i de seneste år og forventes fortsat at stige i den nærmeste fremtid. Endelig er der med henblik på driften af ETIAS blevet indført yderligere ETIAS-funktioner, som ikke var forudset, da forordning (EU) 2018/1240 blev vedtaget.

(3)

Det er nødvendigt at tilpasse gebyret for ETIAS-rejsetilladelsen til de gebyrer, der opkræves inden for rammerne af sammenlignelige systemer, så der sikres konkurrencemæssig paritet og lige vilkår i forhold til andre rejsetilladelsesprogrammer rundt om i verden.

(4)

Det er derfor nødvendigt at forhøje gebyret for ETIAS-rejsetilladelsen.

(5)

Forordning (EU) 2018/1240 bør derfor ændres.

(6)

Denne forordning berører ikke anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF (3) og aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (4).

(7)

Da forordning (EU) 2018/1240 bygger på Schengenreglerne, har Danmark i medfør af artikel 4 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, meddelt sin beslutning om at gennemføre forordning (EU) 2018/1240 i sin nationale lovgivning. Danmark er derfor bundet af denne forordning.

(8)

Denne forordning udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF (5). Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(9)

For så vidt angår Island og Norge, udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (6), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF (7).

(10)

For så vidt angår Schweiz, udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (8), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF (9).

(11)

For så vidt angår Liechtenstein, udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (10), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU (11).

(12)

Denne forordning udgør en retsakt, der bygger på, eller som på anden måde har tilknytning til, Schengenreglerne, jf. artikel 3, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2003 —