|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2025/1351 |
21.7.2025 |
AFGØRELSE nr. 1/2025 VEDTAGET AF ASSOCIERINGSUDVALGET EU-UKRAINE I DETTES HANDELSSAMMENSÆTNING
den 13. marts 2025
om ændring af del A i tillæg XVII-3 (Regler for telekommunikationstjenester) til bilag XVII til associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side [2025/1351]
ASSOCIERINGSUDVALGET I DETTES HANDELSSAMMENSÆTNING (i det følgende benævnt »Handelsudvalget«) HAR —
under henvisning til associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side (1), særlig artikel 465, stk. 3, og artikel 11 i bilag XVII, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side (»aftalen«) trådte i kraft den 1. september 2017. |
|
(2) |
I aftalens artikel 1, stk. 2, litra d), fastsættes det, at formålet med aftalen bl.a. er at støtte Ukraines bestræbelser på at fuldføre omstillingen til en fungerende markedsøkonomi gennem bl.a. den gradvise tilnærmelse af landets lovgivning til Unionens lovgivning. |
|
(3) |
I aftalens artikel 124 anerkender parterne betydningen af en tilnærmelse af Ukraines eksisterende lovgivning til Unionens lovgivning for sektoren for telekommunikationstjenesteydelser. Ukraine har forpligtet sig til at sikre, at dets eksisterende og fremtidige lovgivning gøres forenelig med gældende EU-ret. En sådan tilnærmelse forventes gradvist at omfatte alle de elementer i gældende EU-ret, der er omhandlet i tillæg XVII-2 til XVII-5 til bilag XVII til aftalen, og bør, når betingelserne herfor er opfyldt, føre til Ukraines gradvise integration i Unionens indre marked, navnlig gennem gensidig indrømmelse af behandling efter reglerne for det indre marked i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, i bilag XVII til aftalen. |
|
(4) |
Ukraine har anmodet om yderligere integration med hensyn til roaming på offentlige mobilkommunikationsnet i Unionen, navnlig behandling efter reglerne for det indre marked med henblik på roaming på offentlige mobilkommunikationsnet. |
|
(5) |
Med henblik på at muliggøre Ukraines gradvise overgang til fuld vedtagelse og fuldstændig gennemførelse af gældende bestemmelser for telekommunikationssektoren, navnlig bestemmelserne om roaming på offentlige mobilkommunikationsnet, supplerede afgørelse nr. 1/2023 truffet af Associeringsudvalget EU-Ukraine i dettes handelssammensætning (2) tillæg XVII-3 (Regler for telekommunikationstjenester) i bilag XVII til aftalen med de relevante EU-retsakter om roaming på offentlige mobilkommunikationsnet. |
|
(6) |
Da Ukraine mente, at betingelserne for vedtagelse og gennemførelse af gældende EU-ret vedrørende roaming på offentlige mobilkommunikationsnet var opfyldt, underrettede Ukraine i henhold til artikel 4, stk. 2, i bilag XVII til aftalen den 7. november 2024 Unionen herom og anmodede Unionen om at foretage en omfattende vurdering af sektoren for roaming på offentlige mobilkommunikationsnet. |
|
(7) |
På grundlag af regelmæssige vurderinger og overvågning i henhold til tillæg XVII-6 til bilag XVII til aftalen og den igangværende vurdering, jf. artikel 4, stk. 2, i bilag XVII til aftalen, og under hensyntagen til virkningerne af Ruslands igangværende angrebskrig mod Ukraine bør der indføres visse yderligere specifikke tilpasninger til del A i tillæg XVII-3 til bilag XVII til aftalen. |
|
(8) |
I betragtning af de særlige vanskeligheder, som Ukraine står over for som følge af Ruslands igangværende angrebskrig, bør Ukraine gives yderligere tid til fuldt ud at gennemføre artikel 7, stk. 2, artikel 8, stk. 1, og artikel 30, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 (3) uden at udsætte muligheden for en eventuel afgørelse fra Handelsudvalget om at indrømme behandling efter reglerne for det indre marked for roaming i henhold til artikel 4, stk. 3, i bilag XVII til aftalen. |
|
(9) |
For tilpasningerne til artikel 7, stk. 2, artikel 8, stk. 1, og artikel 30, stk. 6, i direktiv (EU) 2018/1972 er der fastsat en specifik tidsfrist for, hvornår Ukraine skal træffe yderligere foranstaltninger med henblik på fuldt ud at opfylde sine forpligtelser vedrørende reguleringsmæssige tilnærmelser. Det bør præciseres, at hvis der indrømmes behandling efter reglerne for det indre marked, jf. artikel 4, stk. 3, i bilag XVII til aftalen, for roaming på offentlige mobilkommunikationsnet, finder artikel 5, stk. 4-6, i bilag XVII til aftalen tilsvarende anvendelse på artikel 7, stk. 2, artikel 8, stk. 1, og artikel 30, stk. 6, i direktiv (EU) 2018/1972. |
|
(10) |
Visse bestemmelser i direktiv (EU) 2018/1972, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/612 (4), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1971 (5), Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/2286 (6) og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/654 (7) er ikke relevante, hvad angår Ukraines forpligtelser vedrørende reguleringsmæssig tilnærmelse i delsektoren for roamingtjenester. Af hensyn til retssikkerheden bør det præciseres, hvilke bestemmelser i tillæg XVII-3 til bilag XVII til aftalen der er relevante i denne forbindelse. Dette berører ikke Ukraines forpligtelse til fuldt og helt at gennemføre direktiv (EU) 2018/1972 i forbindelse med en eventuel afgørelse truffet af Handelsudvalget om at indrømme behandling efter reglerne for det indre marked for telekommunikationstjenester i henhold til artikel 4, stk. 3, i bilag XVII til aftalen. |
|
(11) |
Fristen for Ukraines gennemførelse af direktiv (EU) 2018/1972 udløb den 31. december 2024. Det er derfor nødvendigt at fastsætte en ny tidsplan i betragtning af Ukraines særlige omstændigheder. |
|
(12) |
Efter Ukraine indrømmes behandling efter reglerne for det indre marked for roamingtjenester kan de gennemsnitlige engrosroamingtakster, der er fastsat i forordning (EU) 2022/612, og de termineringstakster, der er fastsat i delegeret forordning (EU) 2021/654, blive ændret. For at sikre gensidighed i forbindelse med de gennemsnitlige engrosroamingtakster eller termineringstakster, der gælder mellem virksomheder i den periode, der er nødvendig, for at Ukraine kan gennemføre alle ændringer i sin retsorden, er der behov for at fastsætte specifikke regler for anvendelsesdatoen for reglerne vedrørende de ændrede gennemsnitlige engrosroamingtakster og vedrørende termineringstakster. |
|
(13) |
Ukraines tilgang til gennemførelse af EU-forordninger, der er omhandlet i del A i tillæg XVII-3 til bilag XVII til aftalen, har ført til visse forskelle i ordlyden mellem EU-forordninger og de retsakter, der indarbejder nævnte forordninger i Ukraines retsorden. Det er derfor nødvendigt at fastslå, at i tilfælde af en uoverensstemmelse har EU-forordninger forrang frem for enhver retsakt, der gennemfører dem i Ukraines retsorden — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Del A i tillæg XVII-3 (Regler for telekommunikationstjenester) til bilag XVII til associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side ændres som angivet i bilaget til denne afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse er udarbejdet på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, irsk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk, ungarsk og ukrainsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles og Kyiv, den 13. marts 2025.
På vegne af Associeringsudvalget i dettes handelssammensætning
Léon DELVAUX
Formand
Fredrik Beckvid Tranchell
Oleksandra NECHYPORENKO
Sekretærer
(1) EUT L 161 af 29.5.2014, s. 3, ELI: http://data.europa.eu/eli/agree_internation/2014/295/oj.
(2) Afgørelse nr. 1/2023 vedtaget af associeringsudvalget EU-Ukraine i dettes handelssammensætning af 24. april 2023 om ændring af tillæg XVII-3 (Regler for telekommunikationstjenester) til bilag XVII til associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side [2023/930] (EUT L 123 af 8.5.2023, s. 38, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2023/930/oj).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (EUT L 321 af 17.12.2018, s. 36, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2018/1972/oj).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/612 af 6. april 2022 om roaming på offentlige mobilkommunikationsnet i Unionen (EUT L 115 af 13.4.2022, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2022/612/oj).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1971 af 11. december 2018 om oprettelse af Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC) og Agenturet for Støtte til BEREC (BEREC-kontoret), om ændring af forordning (EU) 2015/2120 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1211/2009 (EUT L 321 af 17.12.2018, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/1971/oj).
(6) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/2286 af 15. december 2016 om fastsættelse af detaljerede regler for anvendelsen af politikker om rimeligt forbrug og for metoden til vurdering af, om afskaffelsen af detailroamingtillæg er bæredygtig, og for anmodninger, som indgives af en roamingudbyder med henblik på en sådan vurdering (EUT L 344 af 17.12.2016, s. 46, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2016/2286/oj).
(7) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/654 af 18. december 2020 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 ved at fastsætte en fælles maksimal EU-dækkende termineringstakst for taleopkald i mobilnet og en fælles maksimal EU-dækkende termineringstakst for taleopkald i fastnet (EUT L 137 af 22.4.2021, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2021/654/oj).
BILAG
Del A i tillæg XVII-3 til bilag XVII til aftalen affattes således:
»A. Overordnet europæisk politik for elektronisk kommunikation
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 (1)
|
— |
træffe passende og forholdsmæssige lovgivningsmæssige, tekniske og organisatoriske foranstaltninger under hensyntagen til den ramme af foranstaltninger, der præsenteres i »EU-værktøjskasse til cybersikkerhed i 5G-net«, der blev offentliggjort efter Kommissionens henstilling (EU) 2019/534 (2), med henblik på en hensigtsmæssig styring af risiciene for sikkerheden i net og tjenester. |
Uden at det berører Ukraines forpligtelse til fuldt og helt at gennemføre direktiv (EU) 2018/1972 med henblik på en eventuel afgørelse truffet af Handelsudvalget om at indrømme behandling efter reglerne for det indre marked for telekommunikationstjenester i henhold til artikel 4, stk. 3, i bilag XVII med henblik på en eventuel afgørelse truffet af Handelsudvalget om indrømmelse af behandling efter reglerne for det indre marked for roaming i henhold til artikel 4, stk. 3, i bilag XVII:
|
1) |
For så vidt angår Ukraines nationale tilsynsmyndigheds politiske uafhængighed og ansvarlighed skal artikel 8, stk. 1, i direktiv (EU) 2018/1972 gennemføres fuldt ud senest fem år efter den dato, der er fastsat i en eventuel afgørelse truffet af Handelsudvalget om at indrømme behandling efter reglerne for det indre marked for roaming i henhold til artikel 4, stk. 3, i bilag XVII. Der skal navnlig vedtages foranstaltninger, der har til formål at afskaffe kravet om, at retsforskrifter udstedt af Ukraines nationale tilsynsmyndighed skal registreres på nationalt plan af det ukrainske justitsministerium. Denne tilpasning berører ikke Ukraines forpligtelse til at gennemføre alle andre krav i artikel 8, stk. 1, i direktiv (EU) 2018/1972. |
|
2) |
Hvad angår muligheden for at bringe mandatbetingelserne til ophør for så vidt angår medlemmerne af det kollegiale ledelsesorgan i Ukraines nationale tilsynsmyndighed, skal artikel 7, stk. 2, i direktiv (EU) 2018/1972 gennemføres fuldt ud senest fem år efter den dato, der er fastsat i en eventuel afgørelse truffet af Handelsudvalget om at indrømme behandling efter reglerne for det indre marked for roaming i henhold til artikel 4, stk. 3, i bilag XVII. |
|
3) |
For så vidt angår Ukraines nationale tilsynsmyndigheds beføjelse til at træffe foreløbige hasteforanstaltninger for at afhjælpe situationen, inden der træffes en endelig afgørelse, når den har bevis for en overtrædelse af vilkårene for den generelle tilladelse, skal artikel 30, stk. 6, i direktiv (EU) 2018/1972 gennemføres fuldt ud senest fem år efter den dato, der er fastsat i en eventuel afgørelse truffet af Handelsudvalget om at indrømme behandling efter reglerne for det indre marked for roaming i henhold til artikel 4, stk. 3, i bilag XVII. Denne tilpasning berører ikke Ukraines forpligtelse til at gennemføre alle andre krav i artikel 30, stk. 6, i direktiv (EU) 2018/1972. |
I tilfælde af gensidig indrømmelse af behandling efter reglerne for det indre marked, jf. artikel 4, stk. 3, i bilag XVII til aftalen, for roaming på offentlige mobilkommunikationsnet før den frist, der er fastsat i punkt 1)-3) herover, finder artikel 5, stk. 4-6, i direktiv (EU) 2018/1972 tilsvarende anvendelse.
Uden at det berører Ukraines forpligtelse til fuldt og helt at gennemføre direktiv (EU) 2018/1972 med henblik på en eventuel afgørelse truffet af Handelsudvalget om at indrømme behandling efter reglerne for det indre marked for telekommunikationstjenester i henhold til artikel 4, stk. 3, i bilag XVII, med henblik på en eventuel afgørelse truffet af Handelsudvalget om indrømmelse af behandling efter reglerne for det indre marked for roaming i henhold til artikel 4, stk. 3, i bilag XVII, skal følgende bestemmelser i direktiv (EU) 2018/1972 gennemføres:
|
— |
Artikel 1 — Genstand, anvendelsesområde og mål |
|
— |
Artikel 2 — Definitioner, nr. 1) og 2), 4) til 11), 13) til 16), 22), 27) til 34), 36) og 38) til 40) |
|
— |
Artikel 3 — Overordnede mål |
|
— |
Artikel 5 — Nationale tilsynsmyndigheder og andre kompetente myndigheder |
|
— |
Artikel 6 — Nationale tilsynsmyndigheders og andre kompetente myndigheders uafhængighed |
|
— |
Artikel 7 — Udnævnelse og afskedigelse af medlemmer af nationale tilsynsmyndigheder |
|
— |
Artikel 8 — De nationale tilsynsmyndigheders politiske uafhængighed og ansvarlighed |
|
— |
Artikel 9 — De nationale tilsynsmyndigheders handleevne |
|
— |
Artikel 10 — De nationale tilsynsmyndigheders deltagelse i BEREC |
|
— |
Artikel 11 — Samarbejde mellem nationale myndigheder |
|
— |
Artikel 12 — Generel tilladelse til udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester |
|
— |
Artikel 13 — Vilkår fastsat i den generelle tilladelse og brugsrettigheder til radiofrekvenser og nummerressourcer samt særlige forpligtelser, undtagen alle henvisninger til brugsrettigheder til radiofrekvenser og nummerressourcer samt krydshenvisninger til artikel 45, 51, 62, 68, 83 og 94 |
|
— |
Artikel 14 — Erklæringer med henblik på at fremme udøvelsen af rettigheder til installation af faciliteter og samtrafikrettigheder |
|
— |
Artikel 15 — Minimumsliste over rettigheder, som kan afledes af den generelle tilladelse |
|
— |
Artikel 16 — Administrationsgebyrer |
|
— |
Artikel 17 — Regnskabsmæssig adskillelse og regnskaber |
|
— |
Artikel 18 — Ændring af rettigheder og forpligtelser, undtagen alle henvisninger til brugsrettigheder til radiofrekvenser, nummerressourcer og til at installere faciliteter |
|
— |
Artikel 19 — Begrænsning eller tilbagekaldelse af rettigheder, undtagen alle henvisninger til brugsrettigheder til radiofrekvenser, nummerressourcer og til at installere faciliteter |
|
— |
Artikel 20 — Oplysningskrav til virksomheder |
|
— |
Artikel 21 — Oplysninger, som kræves i forbindelse med generelle tilladelser, brugsrettigheder og de særlige forpligtelser, undtagen alle henvisninger til brugsrettigheder og de særlige forpligtelser samt krydshenvisninger til artikel 13, stk. 2, artikel 22 og del D og E i bilag I |
|
— |
Artikel 23 — Høring og gennemsigtighed, undtagen stk. 2, og krydshenvisninger til artikel 32, stk. 10, og artikel 45, stk. 4 og 5 |
|
— |
Artikel 24 — Høring af interesserede parter |
|
— |
Artikel 25 — Udenretslig bilæggelse af tvister |
|
— |
Artikel 26 — Tvistbilæggelse mellem virksomheder |
|
— |
Artikel 27 — Tvistbilæggelse mellem parter i forskellige medlemsstater, stk. 1-2 og 4-6 |
|
— |
Artikel 29 — Sanktioner, stk. 1 |
|
— |
Artikel 30 — Overholdelse af vilkårene for den generelle tilladelse eller for brugsrettigheder til radiofrekvenser og nummerressourcer og overholdelse af særlige forpligtelser, undtagen alle henvisninger til brugsrettigheder til radiofrekvenser og nummerressourcer samt krydshenvisninger til artikel 4, artikel 13, stk. 2, artikel 45, stk. 1, og artikel 47, 67 og 69 |
|
— |
Artikel 31 — Klageadgang |
|
— |
Artikel 59 — Generelle bestemmelser for adgang og samtrafik |
|
— |
Artikel 60 — Rettigheder og pligter for virksomheder, stk. 1 og 2 |
|
— |
Artikel 61 — De nationale tilsynsmyndigheders og andre kompetente myndigheders beføjelser og ansvar i forbindelse med adgang og samtrafik, stk. 1, stk. 2, litra a)-c), og stk. 3, 5 og 6 |
|
— |
Artikel 75 — Termineringstakster, stk. 2 og 3 |
|
— |
Artikel 93 — Nummerressourcer, stk. 5, første afsnit |
|
— |
Artikel 97 — Adgang til numre og tjenester |
|
— |
Artikel 99 — Ikkediskrimination |
|
— |
Artikel 100 — Overholdelse af grundlæggende rettigheder |
|
— |
Artikel 108 — Tjenesternes tilgængelighed |
|
— |
Artikel 111 — Lige adgangs- og valgmuligheder for slutbrugere med handicap |
|
— |
Artikel 120 — Offentliggørelse af oplysninger |
|
— |
Artikel 122 — Revisionsprocedurer, stk. 1, andet og tredje afsnit |
|
— |
Bilag I — Liste over vilkår, som kan knyttes til generelle tilladelser, brugsrettigheder til radiofrekvenser og brugsrettigheder til nummerressourcer, del A-C |
|
— |
Bilag III — Kriterier for fastsættelse af engrostermineringstakster for taleopkald. |
Tidsplan: Uden at det berører de specifikke frister for de bestemmelser, der er relevante for behandling efter reglerne for det indre marked for roaming, skal bestemmelserne i direktiv (EU) 2018/1972 gennemføres inden den 31. december 2028.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2120 (3)
|
— |
gennemføre artikel 2-6 i forordning (EU) 2015/2120. |
Tidsplan: Bestemmelserne i forordning (EU) 2015/2120 gennemføres senest den 31. december 2025.
Kommissionens direktiv 2002/77/EF (4)
|
— |
sikre fair konkurrence på markederne for elektronisk kommunikation, især vedrørende omkostningsbaserede priser for tjenester. |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/84/EF (5)
Tidsplan: Bestemmelserne i ovennævnte retsakter gennemføres inden for to år efter denne aftales ikrafttræden.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF (6)
Direktiv 2000/31/EF dækker alle informationssamfundstjenester, såvel business-to-business som business-to-consumer, dvs. enhver tjeneste, der normalt leveres mod betaling, over afstand, elektronisk og på anmodning af den enkeltperson, der modtager en tjeneste.
Tidsplan: Bestemmelserne i direktiv 2000/31/EF gennemføres inden for tre år efter denne aftales ikrafttræden.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/61/EU (7)
Tidsplan: Bestemmelserne i direktiv 2014/61/EU gennemføres senest den 31. december 2021.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/612 (8)
Bestemmelserne i forordning (EU) 2022/612 gælder i forbindelse med denne aftale med følgende tilpasninger: Artikel 1, stk. 4, henviser til de referencekurser, der offentliggøres af Den Europæiske Centralbank i Den Europæiske Unions Tidende. Så længe Den Europæiske Centralbank ikke offentliggør valutakurser for den ukrainske hryvnia, anvendes de valutakurser mellem euroen og den ukrainske hryvnia, der er offentliggjort af Ukraines nationalbank, med henblik på anvendelsen af artikel 1, stk. 4. De referenceperioder og betingelser, der er fastsat i artikel 1, stk. 4, forbliver uændrede.
Gennemføre alle bestemmelser med undtagelse af:
|
— |
Artikel 1 — Genstand og anvendelsesområde, stk. 5 |
|
— |
Artikel 3 — Engrosadgang til roamingtjenester, stk. 8 |
|
— |
Artikel 4 — Levering af regulerede detailroamingtjenester, stk. 3 |
|
— |
Artikel 7 — Gennemførelse af politik om rimeligt forbrug og af bæredygtighedsmekanismen, stk. 1-3 samt 5. Undtagelsen vedrørende artikel 7, stk. 1-3, berører ikke Ukraines forpligtelse til at gennemføre gennemførelsesretsakterne om anvendelsen af politikker om rimeligt forbrug, metoden til vurdering af bæredygtigheden af leveringen af detailroamingtjenester til indenlandske priser og den ansøgning, som en roamingudbyder skal indgive med henblik på vurderingen af bæredygtigheden. |
|
— |
Artikel 8 — Ekstraordinær anvendelse af detailtillæg for forbrug af regulerede detailroamingtjenester og tilvejebringelse af alternative tariffer, stk. 6 |
|
— |
Artikel 16, første og tredje afsnit — Databaser over nummerserier til tillægstjenester og muligheder for adgang til alarmtjenester |
|
— |
Artikel 20 — Udvalgsprocedure |
|
— |
Artikel 21 — Revision |
|
— |
Artikel 23 — Ophævelse. |
Hvis den gennemsnitlige engrostakst, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, artikel 10, stk. 1, eller artikel 11, stk. 1, i forordning (EU) 2022/612, ændres efter en eventuel afgørelse fra Handelsudvalget om at indrømme behandling efter reglerne for det indre marked for roaming, jf. artikel 4, stk. 3, i bilag XVII, træder den obligatoriske anvendelse af taksten i forbindelse med denne aftale i kraft på samme dato for begge parter. Dette kan enten være på ikrafttrædelsesdatoen for den relevante ændring af forordning (EU) 2022/612 eller ikrafttrædelsesdatoen for Ukraines lovgivning, der er i fuld overensstemmelse med bestemmelserne, og som gennemfører den relevante ændring af forordning (EU) 2022/612, efter en vurdering af gennemførelsen i henhold til artikel 5, stk. 4, i bilag XVII, afhængigt af hvilken dato, der kommer sidst, eller en anden ikrafttrædelsesdato, som parterne aftaler for at undgå anvendelse med tilbagevirkende kraft. Indtil nævnte dato finder de tidligere regulerede takster fortsat anvendelse i forbindelse med denne aftale.
Uden at det berører artikel 2, stk. 1, og artikel 2, stk. 2, i bilag XVII har ordlyden i forordning (EU) 2022/612 forrang, i tilfælde af uoverensstemmelse mellem ordlyden i forordning (EU) 2022/612 og enhver retsakt, der indarbejder den i ukrainsk ret.
Tidsplan: Bestemmelserne i forordning (EU) 2022/612 gennemføres senest 12 måneder efter datoen for ikrafttrædelsen af afgørelse nr. 1/2023 vedtaget af Associeringsudvalget EU-Ukraine i dettes handelssammensætning (9) (»afgørelse nr. 1/2023«).
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/2286 (10)
Gennemføre alle bestemmelser med undtagelse af:
|
— |
Artikel 12 — Revision |
Uden at det berører artikel 2, stk. 1, og artikel 2, stk. 2, i bilag XVII, har ordlyden i gennemførelsesforordning (EU) 2016/2286 forrang i tilfælde af uoverensstemmelse mellem ordlyden i gennemførelsesforordning (EU) 2016/2286 og enhver retsakt, der indarbejder den i ukrainsk ret.
Tidsplan: Bestemmelserne i gennemførelsesforordning (EU) 2016/2286 gennemføres senest 12 måneder efter datoen for ikrafttrædelsen af afgørelse nr. 1/2023.
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/654 (11)
Bestemmelserne i delegeret forordning (EU) 2021/654 gælder i forbindelse med denne aftale med følgende tilpasninger: Artikel 3, stk. 2, og artikel 3, stk. 3, henviser til de referencekurser, der offentliggøres af Den Europæiske Centralbank i Den Europæiske Unions Tidende. Så længe Den Europæiske Centralbank ikke offentliggør valutakurser for den ukrainske hryvnia, anvendes de valutakurser mellem euroen og den ukrainske hryvnia, der er offentliggjort af Ukraines nationalbank, med henblik på anvendelsen af artikel 3, stk. 2 og 3. De referenceperioder og betingelser, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, og artikel 3, stk. 3, forbliver uændrede.
Hvis en af de termineringstakster, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, eller artikel 5, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2021/654, ændres efter en eventuel afgørelse fra Handelsudvalget om at indrømme behandling efter reglerne for det indre marked for roaming, jf. artikel 4, stk. 3, i bilag XVII, træder den obligatoriske anvendelse af taksten i forbindelse med denne aftale i kraft på samme dato for begge parter. Dette kan enten være på ikrafttrædelsesdatoen for enhver ændring af delegeret forordning (EU) 2021/654 eller ikrafttrædelsesdatoen for Ukraines lovgivning, der er i fuld overensstemmelse med bestemmelserne, og som gennemfører den relevante ændring af delegeret forordning (EU) 2021/654, efter en vurdering af gennemførelsen i henhold til artikel 5, stk. 4, i bilag XVII, afhængigt af hvilken dato, der kommer sidst, eller en anden ikrafttrædelsesdato, som parterne aftaler for at undgå anvendelse med tilbagevirkende kraft. Indtil nævnte dato finder de tidligere regulerede termineringstakster fortsat anvendelse i forbindelse med denne aftale.
Uden at det berører artikel 2, stk. 1, og artikel 2, stk. 2, i bilag XVII, har ordlyden i delegeret forordning (EU) 2021/654 forrang i tilfælde af uoverensstemmelse mellem ordlyden i delegeret forordning (EU) 2021/654 og enhver retsakt, der indarbejder den i ukrainsk ret.
Tidsplan: Bestemmelserne i delegeret forordning (EU) 2021/654 gennemføres inden bestemmelserne i forordning (EU) 2022/612 og senest 11 måneder efter datoen for ikrafttrædelsen af afgørelse nr. 1/2023 med følgende undtagelser:
|
— |
artikel 1, stk. 2 |
|
— |
for så vidt angår indenlandske opkald fra og terminering til ukrainske numre i Ukraine finder artikel 1, stk. 3, anvendelse senest tre år efter den dato, der er fastsat i en eventuel afgørelse truffet af Handelsudvalget om at indrømme behandling efter reglerne for det indre marked for roaming i henhold til artikel 4, stk. 3, i bilag XVII |
|
— |
artikel 1, stk. 4, gennemføres, inden Handelsudvalget eventuelt træffer afgørelse om at indrømme behandling efter reglerne for det indre marked for telekommunikationstjenester i henhold til artikel 4, stk. 3, i bilag XVII |
|
— |
artikel 4, stk. 2-5 |
|
— |
artikel 5, stk. 2. |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1971 (12)
Gennemføre følgende bestemmelser:
|
— |
artikel 3 — BEREC's mål, stk. 5 |
|
— |
artikel 4 — BEREC's reguleringsopgaver, stk. 4 |
|
— |
artikel 7 — Repræsentantskabets sammensætning, stk. 1-3 |
|
— |
artikel 8 — Repræsentantskabets uafhængighed |
|
— |
artikel 11 — Repræsentantskabets møder, stk. 5 |
|
— |
artikel 12 — Repræsentantskabets afstemningsregler, stk. 2 |
|
— |
artikel 15 — Bestyrelsens sammensætning, stk. 1-3 |
|
— |
artikel 18 — Bestyrelsens møder, stk. 5 |
|
— |
artikel 38 — Fortrolighed, stk. 2 |
|
— |
artikel 40 — Udveksling af informationer, stk. 1, 2, 4 og 5 |
|
— |
artikel 42 — Interesseerklæringer, stk. 1 og 2. |
Den nationale tilsynsmyndighed i Ukraine, der har hovedansvaret for det løbende tilsyn med markedet for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, deltager fuldt ud i repræsentantskabet for og arbejdsgrupperne i BEREC samt i BEREC-kontorets bestyrelse. Ukraines nationale tilsynsmyndighed har samme rettigheder og forpligtelser som EU-medlemsstaternes nationale regulerende myndigheder, med undtagelse af stemmeret og formandskab for repræsentantskabet og bestyrelsen.
I lyset heraf repræsenteres Ukraines nationale tilsynsmyndighed på et passende niveau i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EU) 2018/1971. I overensstemmelse med de relevante regler i forordning (EU) 2018/1971 bistår BEREC og BEREC-kontoret, alt efter omstændighederne, Ukraines nationale tilsynsmyndighed i udførelsen af dens opgaver.
Ukraines nationale tilsynsmyndighed tager størst muligt hensyn til alle retningslinjer, udtalelser, henstillinger, fælles holdninger og bedste praksis vedtaget af BEREC med henblik på at sikre en konsekvent gennemførelse af rammebestemmelserne for elektronisk kommunikation. Med henblik på behandling efter reglerne for det indre marked for roaming i henhold til artikel 4, stk. 3, i bilag XVII tager Ukraines nationale tilsynsmyndighed størst muligt hensyn til alle retningslinjer vedtaget af BEREC med henblik på at sikre konsekvent gennemførelse af rammebestemmelserne for roaming og begrunder en eventuel afvigelse fra sådanne retningslinjer.
Uden at det berører artikel 2, stk. 1, og artikel 2, stk. 2, i bilag XVII, har ordlyden i forordning (EU) 2018/1971 forrang i tilfælde af uoverensstemmelse mellem ordlyden i forordning (EU) 2018/1971 og enhver retsakt, der indarbejder den i ukrainsk ret.
Tidsplan: Bestemmelserne i forordning (EU) 2018/1971 gennemføres senest 12 måneder efter datoen for ikrafttrædelsen af afgørelse nr. 1/2023.«
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (EUT L 321 af 17.12.2018, s. 36, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2018/1972/oj).
(2) Kommissionens henstilling (EU) 2019/534 af 26. marts 2019 Cybersikkerheden i forbindelse med 5G-net (C/2019/2335) (EUT L 88 af 29.3.2019, s. 42, ELI: http://data.europa.eu/eli/reco/2019/534/oj).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2120 af 25. november 2015 om foranstaltninger vedrørende adgang til det åbne internet og detailtakster for reguleret EU-intern kommunikation og om ændring af direktiv 2002/22/EF og forordning (EU) nr. 531/2012 (EUT L 310 af 26.11.2015, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2015/2120/oj).
(4) Kommissionens direktiv 2002/77/EF af 16. september 2002 om konkurrence på markederne for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (EFT L 249 af 17.9.2002, s. 21, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2002/77/oj).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/84/EF af 20. november 1998 om retlig beskyttelse af adgangsstyrede og adgangsstyrende tjenester (EFT L 320 af 28.11.1998, s. 54, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/1998/84/oj).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (Direktivet om elektronisk handel) (EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2000/31/oj).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/61/EU af 15. maj 2014 om foranstaltninger for at reducere omkostningerne ved etablering af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation (EUT L 155 af 23.5.2014, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2014/61/oj).
(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/612 af 6. april 2022 om roaming på offentlige mobilkommunikationsnet i Unionen (EUT L 115 af 13.4.2022, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2022/612/oj).
(9) Afgørelse nr. 1/2023 vedtaget af Associeringsudvalget EU-Ukraine i dettes handelssammensætning den 24. april 2023 om ændring af tillæg XVII-3 (Regler for telekommunikationstjenester) til bilag XVII til associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side [2023/930] (EUT L 123 af 8.5.2023, s. 38, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2023/930/oj)
(10) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/2286 af 15. december 2016 om fastsættelse af detaljerede regler for anvendelsen af politikker om rimeligt forbrug og for metoden til vurdering af, om afskaffelsen af detailroamingtillæg er bæredygtig, og for anmodninger, som indgives af en roamingudbyder med henblik på en sådan vurdering (EUT L 344 af 17.12.2016, s. 46, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2016/2286/oj).
(11) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/654 af 18. december 2020 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 ved at fastsætte en fælles maksimal EU-dækkende termineringstakst for taleopkald i mobilnet og en fælles maksimal EU-dækkende termineringstakst for taleopkald i fastnet (EUT L 137 af 22.4.2021, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2021/654/oj).
(12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1971 af 11. december 2018 om oprettelse af Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC) og Agenturet for Støtte til BEREC (BEREC-kontoret), om ændring af forordning (EU) 2015/2120 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1211/2009 (EUT L 321 af 17.12.2018, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/1971/oj).
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2025/1351/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)