European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2025/1263

1.7.2025

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2025/1263

af 30. juni 2025

om tilladelse til markedsføring af ristede frø af Dipteryx alata Vogel (baru) som en traditionel fødevare fra et tredjeland og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2283 af 25. november 2015 om nye fødevarer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1852/2001 (1), særlig artikel 15, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I forordning (EU) 2015/2283 fastsættes det, at kun nye fødevarer, der er godkendt og opført på EU-listen over nye fødevarer, må markedsføres i Unionen. På grundlag af definitionen i artikel 3, stk. 2, litra c), i forordning (EU) 2015/2283 betragtes en traditionel fødevare fra et tredjeland som en ny fødevare.

(2)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 (2) indeholder en EU-liste over nye fødevarer i henhold til artikel 8 i forordning (EU) 2015/2283.

(3)

Kooperativet »CoopCerrado — Cooperativa Mista de Agricultores Familiares, Extrativistas, Pescadores, Vazanteiros, Assentados e Indígenas do Cerrado« (»ansøgeren«), tidligere kendt som »CoopCerrado — Cooperativa Mista de Agricultores Familiares, Extrativistas, Pescadores, Vazanteiros, Assentados e Guias turisticos do Cerrado« indgav den 16. marts 2023 en anmeldelse til Kommissionen om, at det havde til hensigt at markedsføre ristede frø af Dipteryx alata Vogel (baru) i Unionen som en traditionel fødevare fra et tredjeland i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EU) 2015/2283. Ansøgeren anmodede om, at den pågældende fødevare anvendes som en hel fødevare (ristede frø) af den almindelige befolkning.

(4)

Anmeldelsen opfylder kravene i artikel 14 i forordning (EU) 2015/2283. De data, som ansøgeren har fremlagt, viser navnlig, at ristede frø af Dipteryx alata Vogel (baru) har en langvarig sikker anvendelse som fødevare i Brasilien.

(5)

I henhold til artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2015/2283 videresendte Kommissionen den 14. september 2023 den gyldige anmeldelse til medlemsstaterne og til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«).

(6)

Hverken medlemsstaterne eller autoriteten indgav behørigt begrundede sikkerhedsrelaterede indsigelser mod markedsføring i Unionen af den pågældende fødevare til Kommissionen inden for den i artikel 15, stk. 2, i forordning (EU) 2015/2283 fastsatte periode.

(7)

Den 7. februar 2025 offentliggjorde autoriteten sin »Technical Report on the notification of roasted seeds of Dipteryx alata Vogel (baru) as a traditional food from a third country pursuant to Article 14 of Regulation (EU) 2015/2283« (3). I denne rapport konkluderede autoriteten, at de tilgængelige data om sammensætningen af og historikken for den påtænkte anvendelse af ristede frø af Dipteryx alata Vogel (baru) ikke giver anledning til sikkerhedsmæssige betænkeligheder.

(8)

Kommissionen bør derfor tillade markedsføring i Unionen af ristede frø af Dipteryx alata Vogel (baru) som en traditionel fødevare fra et tredjeland og opdatere EU-listen over nye fødevarer i overensstemmelse hermed.

(9)

Ristede frø af Dipteryx alata Vogel (baru) bør opføres som en traditionel fødevare fra et tredjeland på EU-listen over nye fødevarer i gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470. Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Det er tilladt at markedsføre ristede frø af Dipteryx alata Vogel (baru) i Unionen.

Ristede frø af Dipteryx alata Vogel (baru) opføres som en traditionel fødevare fra et tredjeland på EU-listen over nye fødevarer i gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470.

2.   Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. juni 2025.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 327 af 11.12.2015, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2015/2283/oj.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 af 20. december 2017 om EU-listen over nye fødevarer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2283 om nye fødevarer (EUT L 351 af 30.12.2017, s. 72, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2017/2470/oj).

(3)  EFSA Supporting publication 2025:EN-9234, https://doi.org/10.2903/sp.efsa.2025.EN-9234.


BILAG

I bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 foretages følgende ændringer:

1)

Følgende indsættes i tabel 1 (Godkendte nye fødevarer):

Godkendt ny fødevare

Anvendelsesbetingelser for den nye fødevare

Supplerende specifikke mærkningskrav

Andre krav

Databeskyttelse

»Ristede frø af Dipteryx alata Vogel (baru) (traditionel fødevare fra et tredjeland)

Specificeret fødevarekategori

Maksimumsindhold

Den nye fødevare betegnes »ristede nødder af Dipteryx alata« eller »ristede barunødder (Dipteryx alata)« på mærkningen af de fødevarer, der indeholder den«.

 

 

Ikke angivet

 

2)

Følgende indsættes i tabel 2 (Specifikationer):

Godkendt ny fødevare

Specifikationer

»Ristede frø af Dipteryx alata Vogel (baru) (traditionel fødevare fra et tredjeland)

Beskrivelse/definition:

Den traditionelle fødevare består af hele ristede nødder (frø) af Dipteryx alata Vogel [Familie: Fabaceae (alt. Leguminosae)].

Synonymer: Coumarouna alata (Vogel) Taub.

Almindelige navne: Baru, bajuró, cumaru, cumarurana og feijão-coco.

Typisk sammensætningsinterval:

Vandaktivitet: ≤ 0,5

Vandindhold (g/100 g): ≤ 5

Protein (g/100 g): 20-35

Aske (g/100 g): ≤ 3,5

Kulhydrater i alt (g/100 g): 40-50

Fedt (g/100 g): 20-35

Tungmetaller:

Bly: ≤ 0,1 mg/kg

Arsen: ≤ 0,1 mg/kg

Cadmium: ≤ 0,2 mg/kg

Procesforurenende stoffer:

Acrylamid: ≤ 300 μg/kg

Mykotoksiner:

Summen af aflatoksiner (B1+B2+G1+G2): < 4 μg/kg

Aflatoksin B1: < 2 μg/kg

Mikrobiologiske kriterier:

Totaltælling af aerobe mesofile bakterier: ≤ 5 000 CFU/g

Gær- og skimmelsvampe: ≤ 100 CFU/g

E. coli: ≤ 10 CFU/g

Salmonella: Ikke påvist i 25 g

Colibakterier: ≤ 100 CFU/g

Enterobakterier: ≤ 1 000 CFU/g

Bacillus cereus: ≤ 100 CFU/g

Staphylococcus aureus: ≤ 100 CFU/g

Sporer af sulfitreducerende Clostridia: ≤ 100 CFU/g

CFU: kolonidannende enheder«


ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/1263/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)