European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2025/1193

2.7.2025

RÅDETS FORORDNING (EU) 2025/1193

af 25. april 2025

om tildeling af de fiskerimuligheder, der er fastsat i protokollen til gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Republikken Elfenbenskysten og Det Europæiske Fællesskab (2025-2029)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 17. marts 2008 vedtog Rådet forordning (EF) nr. 242/2008 (1) om indgåelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Republikken Elfenbenskysten og Det Europæiske Fællesskab (»aftalen«). Aftalen trådte i kraft den 18. april 2008.

(2)

Den seneste protokol til gennemførelse af aftalen udløb den 31. juli 2024.

(3)

Den 4. marts 2024 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger med Republikken Elfenbenskysten (»Elfenbenskysten«) om en ny protokol til gennemførelse af aftalen. Forhandlingerne blev afsluttet med et positivt resultat ved paraferingen af protokollen til gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Republikken Elfenbenskysten og Det Europæiske Fællesskab (2025-2029) (»protokollen«) den 21. november 2024.

(4)

I overensstemmelse med Rådets afgørelse (EU) 2025/1194 (2) blev protokollen undertegnet den 6. juni 2025 med forbehold af dens indgåelse på et senere tidspunkt.

(5)

De fiskerimuligheder, der er fastsat i protokollen, bør fordeles mellem medlemsstaterne for hele protokollens anvendelsesperiode.

(6)

Denne forordning bør finde anvendelse hurtigst muligt i betragtning af den økonomiske betydning af Unionens fiskeri i Elfenbenskystens fiskeriområde og behovet for i videst muligt omfang at begrænse varigheden af afbrydelsen af sådanne fiskeriaktiviteter.

(7)

Protokollen finder midlertidig anvendelse fra dens undertegnelse for at gøre det muligt for Unionens fartøjer at udøve deres fiskeri. Denne forordning bør derfor finde anvendelse fra samme dato —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De fiskerimuligheder, der er fastsat i protokollen til gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Republikken Elfenbenskysten og Det Europæiske Fællesskab (2025-2029), fordeles mellem medlemsstaterne som følger:

a)

25 notfartøjer til tunfiskeri:

Spanien:

14 fartøjer

Frankrig:

11 fartøjer

b)

7 langlinefartøjer med flydeline:

Spanien:

5 fartøjer

Portugal:

2 fartøjer.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 6. juni 2025.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. april 2025.

På Rådets vegne

A. SZŁAPKA

Formand


(1)  rådets forordning (EF) Nr. 242/2008 af 17. marts 2008 om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Côte d’Ivoire (EUT L 75 af 18.3.2008, s. 51, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2008/242/oj).

(2)  Rådets afgørelse (EU) 2025/1194 af 25. april 2025 om undertegnelse på Unionens vegne og om midlertidig anvendelse af protokollen til gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Republikken Elfenbenskysten og Det Europæiske Fællesskab (2025-2029) (EUT L, 2025/1194, 2.7.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2025/1194/oj).


ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2025/1193/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)