European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2025/1192

19.6.2025

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2025/1192

af 18. juni 2025

om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2018/2067 for så vidt angår visse aspekter af verifikation af data og akkreditering af verifikatorer

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (1), særlig artikel 15, tredje afsnit, og artikel 30f, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Efter ændringen af direktiv 2003/87/EF ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/959 (2) er det nødvendigt at ændre Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2067 (3) for at indarbejde regler for verifikationen af, at de milepæle og mål, der er fastsat i artikel 10b, stk. 4, i direktiv 2003/87/EF, er nået. For at tilvejebringe en struktureret måde, hvorpå der kan rapporteres om de nåede milepæle og mål og lette verifikationen heraf, er der i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1842 (4) medtaget proceduremæssige krav vedrørende indgivelse af en klimaneutralitetsrapport og dens indhold. Det er afgørende, at der fastsættes harmoniserede regler for verifikation af en sådan rapport.

(2)

For at vurdere, om milepæle og mål er nået, er det afgørende, at verifikatoren vurderer, om klimaneutralitetsrapporten er fuldstændig og i overensstemmelse med kravene i bilag II til gennemførelsesforordning (EU) 2019/1842 og kontrollerer mulighederne for at forbedre overvågnings- og rapporteringsprocessen og nøjagtigheden af dataene i klimaneutralitetsrapporten. Verifikatoren bør tage udgangspunkt i klimaneutralitetsplanen og vurdere, om driftslederen overholder den, navnlig med hensyn til milepæle, mål, foranstaltninger og investeringer. For at den kompetente myndighed kan afgøre, om emissionskvoterne skal nedsættes i overensstemmelse med artikel 22b, stk. 1, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/331 (5), bør verifikationsrapporten indeholde tilstrækkelige oplysninger om eventuelle uoverensstemmelser, som verifikatoren har konstateret, og som ikke kunne afhjælpes, inden rapporten blev indgivet, herunder klimaneutralitetsplanens eventuelle manglende overholdelse af kravene i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/2441 (6).

(3)

Med henblik på at bringe definitionerne i artikel 3 i gennemførelsesforordning (EU) 2018/2067, forpligtelserne i artikel 4 og anvendelsen af kravene i kapitel II og III i nævnte gennemførelsesforordning i overensstemmelse med harmoniserede regler og standarder for verifikation af drivhusgasemissioner og tildelingsdata bør de udvides til også at omfatte verifikation af klimaneutralitetsrapporter, medmindre der til denne verifikation kræves andre skræddersyede regler. Tilsvarende bør kravene til akkreditering af verifikatorer i kapitel V i nævnte gennemførelsesforordning og kravene til samarbejde og udveksling af oplysninger mellem nationale akkrediteringsorganer og kompetente myndigheder i kapitel VI i samme gennemførelsesforordning finde anvendelse på verifikationen af klimaneutralitetsrapporter.

(4)

Det er afgørende, at verifikatoren indhenter tilstrækkelige oplysninger til at give rimelig sikkerhed for, at klimaneutralitetsrapporten er fri for væsentlige ukorrekte angivelser, og at milepæle og mål er nået. For at sikre harmoniserede tilgange er det nødvendigt at fastsætte regler for, hvilken type oplysninger der skal deles mellem driftslederen og verifikatoren, og hvilke faktorer der skal tages i betragtning i den strategiske analyse og risikoanalysen med henblik på planlægning af verifikationen.

(5)

For at vurdere opfyldelsen af de milepæle og mål, der er fastsat i klimaneutralitetsplanen i henhold til artikel 10b, stk. 4, i direktiv 2003/87/EF, bør verifikatoren kontrollere de data, der anvendes til at påvise, at disse milepæle og mål er nået. For at sikre harmonisering af verifikatorens vurdering af klimaneutralitetsrapporter på tværs af anlæg bør der fastsættes regler for kontrol af driftslederens dokumentation og klimaneutralitetsplan og af mangler i de data, der anvendes til at påvise, at milepælene eller målene er nået.

(6)

Med henblik på at planlægge verifikationen af klimaneutralitetsrapporter og vurdere, om en ukorrekt angivelse, manglende overensstemmelse eller manglende overholdelse er væsentlig, bør der fastsættes et væsentlighedsniveau. For at konkretisere og for at mindske den administrative byrde bør der fastsættes ét ensartet væsentlighedsniveau for alle driftsledere uanset deres størrelse og emissioner. Den type data, på hvilken væsentlighedsniveauet bør anvendes, afhænger af den type kvantitative mål, der er defineret i klimaneutralitetsplanen, og bør af hensyn til retssikkerheden præciseres i lovgivningen. Derudover bør verifikatoren tage hensyn til arten, størrelsen og de særlige omstændigheder ved eventuelle ukorrekte angivelser, manglende overensstemmelse eller manglende overholdelse.

(7)

I medfør af artikel 10a, stk. 1, femte afsnit, og artikel 10b, stk. 4, i direktiv 2003/87/EF kan en klimaneutralitetsrapport kun verificeres som tilfredsstillende, hvis klimaneutralitetsrapporten er fri for væsentlige ukorrekte angivelser, og hvis de milepæle og mål, der er fastsat i klimaneutralitetsplanen, er nået for den relevante femårsperiode. For at lette verifikatorens strukturerede rapportering bør der fastsættes regler for, hvornår en klimaneutralitetsrapport ikke kan verificeres som tilfredsstillende.

(8)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066 (7) blev ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/2493 (8) for at medtage overvågnings- og rapporteringsregler om nulsats og nulsats for biomassebrændsler, vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, genanvendt kulstofbrændsel og syntetiske kulstoffattige brændstoffer. Som følge heraf er det nødvendigt at tilpasse de nuværende regler om verifikatorens rolle i vurderingen af anvendeligheden af de bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 (9), og om dokumentation for overholdelse af disse kriterier. Som led i verifikatorens vurdering af, om overvågningsmetoden er anvendt korrekt, bør verifikatoren kontrollere driftslederens, luftfartøjsoperatørens eller den regulerede enheds dokumentation for, hvorvidt de relevante bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner, der er fastsat i artikel 29, stk. 2-7 og 10, og artikel 29a i direktiv (EU) 2018/2001 for biomassebrændsler, vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og genanvendt kulstofbrændsel, finder anvendelse, og om disse kriterier er opfyldt. Der bør anvendes en tilsvarende kontrol ved vurderingen af, om drivhusgasbesparelseskriterierne i artikel 2, stk. 13, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1788 (10) er overholdt for så vidt angår syntetiske kulstoffattige brændstoffer. Hvis verifikatoren konstaterer manglende overholdelse af de gældende bæredygtigheds- og drivhusgasbesparelseskriterier, som ikke kan korrigeres inden udstedelsen af verifikationsrapporten, bør dette angives i verifikationsrapporten.

(9)

Gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066 blev ændret ved gennemførelsesforordning (EU) 2024/2493 med henblik på regulering af henføringen af alternative brændstoffer eller støtteberettigede flybrændstoffer og deres emissioner til specifikke flyvninger. Med henblik på situationer, hvor disse brændstoffer ikke fysisk kan henføres til en bestemt flyvning, er der fastsat særlige regler om den forholdsmæssige henføring af disse brændstoffer til flyvninger, der afgår fra lufthavne, og om tidspunktet for leveringen af brændstofferne til brændstofsystemet. Af hensyn til retssikkerheden og den miljømæssige integritet bør verifikatorens rolle med hensyn til at kontrollere, om de relevante krav i artikel 53a-54c i gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066 er opfyldt, præciseres.

(10)

For at sikre en korrekt forholdsmæssig henføring af alternative flybrændstoffer og støtteberettigede flybrændstoffer til flyvninger og underrette den kompetente myndighed herom bør verifikatoren foretage kontrol af fuldstændigheden og nøjagtigheden af den mængde rene alternative flybrændstoffer med nulsats, der ansøges om, og mængden af rent støtteberettiget flybrændstof pr. brændstofkategori i henhold til artikel 3c, stk. 6, i direktiv 2003/87/EF. Eventuelle konstaterede uoverensstemmelser angives af verifikatoren i verifikationsrapporten.

(11)

I overensstemmelse med det udvidede anvendelsesområde for bilag I til direktiv 2003/87/EF er der ved gennemførelsesforordning (EU) 2024/2493 indført nye regler om overvågning og rapportering af CO2 overført til anlæg eller CO2-transportinfrastruktur til langsigtet geologisk lagring, jf. artikel 49 i gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066. For at afdække eventuelle uoverensstemmelser i fratrækningen af mængden af overført CO2, er det afgørende at præcisere, hvilken kontrol en verifikator skal udføre ved vurderingen af, om overvågningsmetoden er anvendt korrekt, og om den korrekte mængde overført CO2 er fratrukket i overensstemmelse med artikel 49 i nævnte gennemførelsesforordning.

(12)

For at sikre, at CO2, der er permanent kemisk bundet i et produkt, der er opført i delegeret forordning (EU) 2024/2620 (11), på korrekt vis er trukket fra et anlægs emissioner, er det afgørende at præcisere, hvilken kontrol en verifikator skal udføre med hensyn til mængden af CO2, der er permanent kemisk bundet i produktet, og fratrækningen af denne CO2.

(13)

Som følge af ændringer af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/958 (12) er der i gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066 fastsat overvågnings- og rapporteringsregler vedrørende luftfartøjsoperatørers ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart. Som følge af disse ændringer bør der i gennemførelsesforordning (EU) 2018/2067 tilføjes harmoniserede regler for verifikation af ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart og akkreditering af verifikatorer, der udfører en sådan verifikation.

(14)

Verifikationen af luftfartøjsoperatørens ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart bør følge de samme trin som anvendt ved verifikationen af luftfartøjsoperatørens CO2-emissionsrapporter. Med henblik herpå bør definitionerne i artikel 3, forpligtelsen i artikel 4 og anvendelsen af kravene i kapitel II og III i gennemførelsesforordning (EU) 2018/2067 udvides til også at omfatte verifikation af ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart, medmindre specifikke karakteristika ved denne verifikation kræver andre skræddersyede regler. Tilsvarende bør kravene til akkreditering af verifikatorer i kapitel V i gennemførelsesforordning (EU) 2018/2067 og kravene til samarbejde og udveksling af oplysninger mellem nationale akkrediteringsorganer og kompetente myndigheder i kapitel VI i nævnte gennemførelsesforordning finde anvendelse på verifikationen af ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart.

(15)

I henhold til artikel 14, stk. 5, i direktiv 2003/87/EF skal verifikationen af ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart så vidt muligt automatiseres. Hvis rapporter om ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart udfyldes automatisk fra systemet til overvågning af ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart (»NEATS«) udviklet af Kommissionen eller et tredjeparts-IT-værktøj, som er godkendt af Kommissionen, uden indblanding fra eller ændring af input foretaget af luftfartøjsoperatøren, bør rapporter om ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart anses for at være verificeret. I sådanne tilfælde er rapporten blevet kontrolleret automatisk af systemet eller værktøjet. For at sikre overensstemmelse med CO2-rapporteringen og for at opnå størst mulig datanøjagtighed bør der som led i verifikationen af luftfartøjsoperatørens emissionsrapport foretages en overensstemmelseskontrol mellem flyveoplysningerne i emissionsrapporten og flyveoplysningerne i NEATS eller tredjeparts-IT-værktøjet under hensyntagen til omfanget af de flyvninger, der er omfattet af direktiv 2003/87/EF. For at minimere den administrative byrde bør en sådan overensstemmelseskontrol ikke være påkrævet for luftfartøjsoperatører med små emissionsmængder. Eventuelle konstaterede uoverensstemmelser i flyveoplysningerne angives af verifikatoren i verifikationsrapporten.

(16)

Hvis luftfartøjsoperatøren indlæser sine egne data i NEATS eller et tredjepartsværktøj, der er godkendt af Kommissionen, eller anvender sine egne beregningsmetoder, er det af hensyn til den miljømæssige integritet og for at øge offentlighedens tillid til nøjagtigheden af data afgørende, at rapporten om ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart verificeres af en kompetent og uafhængig verifikator.

(17)

Der bør for verifikatorer, der udfører verifikation af rapporter om ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart og vurderer de tekniske aspekter af ikke-CO2-relaterede virkninger, fastsættes specifikke kompetencekriterier. Dette bør gøre det muligt for akkrediteringsorganerne at vurdere verifikatorens kompetence og præstation i forhold til disse specifikke kriterier i akkrediteringen og tilsynet med verifikatorer.

(18)

For at øge offentlighedens tillid til verifikationens kvalitet og robusthed og samtidig lette akkrediteringen og undgå administrative byrder bør det eksisterende akkrediteringsomfang 12 for luftfart udvides med henblik på verifikationen af rapporter om ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart. Verifikatorer, der udfører verifikation af en emissionsrapport, bør akkrediteres efter akkrediteringsomfang 12a, mens verifikatorer, der verificerer rapporter om ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart, bør akkrediteres til det udvidede akkrediteringsomfang 12b. For at mindske den administrative byrde bør der indføres en undtagelse for de situationer, hvor verifikationen af rapporter om ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart er forholdsvis enkel på grund af typen af de data, som luftfartøjsoperatøren har indlæst, såsom flyveoplysninger, data om flyveveje eller data om luftfartøjsegenskaber. I disse tilfælde bør akkreditering i forhold til område 12a være tilstrækkelig.

(19)

For ikke at indvirke på gyldige akkrediteringer af verifikatorer, der verificerer CO2-emissionsrapporter, bør verifikatorer, der er akkrediteret efter akkrediteringsomfang 12 på tidspunktet for denne forordnings ikrafttræden, kunne verificere luftfartøjsoperatørens emissionsrapporter og rapporter om ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart, hvis luftfartøjsoperatøren kun ændrer flyveoplysninger, data om flyveveje eller luftfartøjsegenskaber i NEATS eller det tredjepartsværktøj, som Kommissionen har godkendt.

(20)

Det er afgørende, at verifikatoren har adgang til de IT-systemer, som luftfartøjsoperatørerne anvender til at overvåge og rapportere ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart. Der bør fastsættes harmoniserede regler for, hvilken type oplysninger, systemer eller værktøjer der skal deles mellem driftslederen og verifikatoren, og hvilke faktorer der skal tages i betragtning i den strategiske analyse og risikoanalysen med henblik på planlægning af verifikationen.

(21)

Som led i dataverifikationen bør verifikatorerne udføre specifik overensstemmelseskontrol af de data, som luftfartøjsoperatørerne anvender i udarbejdelsen af rapporter om ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart. Typen af kontrol bør afhænge af de specifikke data, der indlæses. Der er behov for harmoniserede regler for at fastlægge denne kontrol, og hvordan manglende data om ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart kan håndteres.

(22)

For at sikre tilpasning til CO2-verifikationen og tage højde for, at data om ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart i høj grad behandles og registreres i automatiserede systemer, bør definitionen af sted i CO2-verificering og reglerne om de anlægsbesøg, som verifikatoren skal udføre, finde anvendelse på verifikationen af rapporter om ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart. Virtuelle anlægsbesøg bør være tilladt på lignende betingelser. De nationale akkrediteringsorganer bør overvåge anvendelsen af disse betingelser og verifikatorernes præstationer under sådanne anlægsbesøg som led i den årlige overvågning af verifikatorer.

(23)

Af hensyn til retssikkerheden og for at undgå administrative byrder bør der fastsættes ét ensartet væsentlighedsniveau for alle luftfartøjsoperatører med henblik på planlægning af verifikationen af rapporter om ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart og støtte verifikatorens vurdering i denne verifikation af, om en ukorrekt angivelse, manglende overensstemmelse eller manglende overholdelse har en væsentlig indvirkning.

(24)

For at sikre, at individuelle eller samlede ukorrekte angivelser, manglende overensstemmelse eller manglende overholdelse af gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066 under det gældende væsentlighedsniveau ikke ignoreres, bør disse forhold også betragtes som væsentlige, hvis dette er berettiget i betragtning af det pågældende forholds art, størrelse og særlige omstændigheder.

(25)

For at mindske den administrative byrde for regulerede enheder med enkle overvågningssituationer og lave risici bør der indføres visse forenklinger i verifikationen af disse regulerede enheders rapporter. Disse forenklinger bør kun finde anvendelse på strenge betingelser for at sikre kvaliteten af verifikationen og bevare den miljømæssige integritet.

(26)

For at mindske risikoen for, at verifikatorens upartiskhed bringes i fare, bør reglerne om upartiskhed og uafhængighed for så vidt angår verifikatorens og dennes personale, der udfører verifikationsaktiviteter, udvides til også at omfatte verifikation af rapporter om ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart.

(27)

I henhold til artikel 14, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF finder reglerne for overvågning og rapportering af emissioner fra biomassebrændsler, vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, genanvendt kulstofbrændsel og syntetiske kulstoffattige brændstoffer som fastsat i gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066 anvendelse fra den 1. januar 2024. Reglerne om verifikation af emissioner fra disse brændstoffer bør derfor finde anvendelse på verifikationen af emissionsrapporter vedrørende rapporteringsperioden 2024.

(28)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Klimaændringer —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2067 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 2 foretages følgende ændringer:

a)

litra b) affattes således:

»b)

verifikationen af drivhusgasemissioner, der indtræffer fra den 1. januar 2025, og som er rapporteret af den regulerede enhed i henhold til artikel 30f i direktiv 2003/87/EF«

b)

som litra c) tilføjes:

»c)

verifikationen af ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart, der indtræffer fra den 1. januar 2025, og som er rapporteret af luftfartøjsoperatøren i henhold til artikel 14, stk. 5, i direktiv 2003/87/EF.«

2)

I artikel 3 foretages følgende ændringer:

a)

følgende indsættes som nr. 6c):

»6c)

»rapport om ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart«: den rapport, som luftfartøjsoperatøren skal forelægge i henhold til artikel 14, stk. 5, i direktiv 2003/87/EF, og som skal vedlægges luftfartøjsoperatørens årlige emissionsrapport i overensstemmelse med artikel 68, stk. 5, i gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066«

b)

nr. 7) affattes således:

»7)

»driftsleders eller luftfartøjsoperatørs rapport«: den årlige emissionsrapport, der skal indgives af driftslederen eller luftfartøjsoperatøren i henhold til artikel 14, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF, rapporten om ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart, basisdatarapporten, der skal indgives af luftfartøjsoperatøren i henhold til artikel 4, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2019/331 (*1), datarapporten for nytilkomne, der indgives af driftslederen i henhold til artikel 5, stk. 2, i nævnte forordning, den årlige rapport om aktivitetsniveau eller klimaneutralitetsrapporten«

(*1)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/331 af 19. december 2018 om fastlæggelse af midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT L 59 af 27.2.2019, s. 8, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2019/331/oj)."

c)

i nr. 13) foretages følgende ændringer:

i)

litra b) affattes således:

»b)

med henblik på at verificere en luftfartøjsoperatørs emissionsrapport eller rapport om ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart, enhver af luftfartøjsoperatørens handlinger eller manglende handlinger, som er i modstrid med kravene i den overvågningsplan, som er godkendt af den kompetente myndighed«

ii)

som litra ca) indsættes:

»ca)

med henblik på at verificere en klimaneutralitetsrapport, enhver af driftslederens handlinger eller manglende handlinger, som er i modstrid med specifikationerne i klimaneutralitetsplanen«

d)

nr. 14), litra a), affattes således:

»a)

med henblik på at verificere en luftfartøjsoperatørs emissionsrapport eller rapport om ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart: de lokationer, hvor overvågningsprocessen er defineret og styret, herunder de lokationer, hvor relevante data og oplysninger kontrolleres og lagres«

e)

nr. 30) affattes således:

»30)

»rapporteringsperiode for aktivitetsniveau«: den anvendelsesperiode, der går forud for indgivelsen af den årlige rapport om aktivitetsniveau i henhold til artikel 3, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/1842.«

f)

følgende tilføjes som nr. 31) og 32):

»31)

»klimaneutralitetsrapport«: en rapport, der indgives af en driftsleder i henhold til artikel 3b, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/1842

32)

»rapporteringsperiode for klimaneutralitet«: den anvendelsesperiode, der slutter den 31. december 2025 og hver efterfølgende femårige anvendelsesperiode, der slutter den 31. december hvert femte år, jf. artikel 10a, stk. 1, femte afsnit, og artikel 10b, stk. 4, fjerde afsnit, i direktiv 2003/87/EF.«

3)

Artikel 6 affattes således:

»Artikel 6

Verifikationens pålidelighed

Borgerne skal kunne have tiltro til en verificeret emissionsrapport, rapport om ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart, basisdatarapport, datarapport for nytilkomne, årlig rapport om aktivitetsniveau eller klimaneutralitetsrapport. Disse rapporter skal på pålidelig vis gengive, hvad de enten hævdes at gengive eller med rimelighed forventes at gengive.

Verifikationen af driftslederens eller luftfartøjsoperatørens rapport skal være et effektivt og pålideligt redskab til støtte for kvalitetssikrings- og kvalitetskontrolprocedurer og give oplysninger, som en driftsleder eller luftfartøjsoperatør kan anvende til at forbedre resultaterne af sin emissionsovervågning og -rapportering, ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart, data, der er relevante for gratistildeling eller data, der er relevante for klimaneutralitetsrapporter, også i forhold til milepæle og mål.«

4)

I artikel 7 foretages følgende ændringer:

a)

stk. 4 ændres således:

i)

litra a) og b) affattes således:

»a)

driftslederens eller luftfartøjsoperatørens rapport er fuldstændig og overholder de krav, der er fastsat i bilag X til gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066, i bilag IV til delegeret forordning (EU) 2019/331, artikel 3, stk. 2, eller bilag II til gennemførelsesforordning (EU) 2019/1842, alt efter, hvad der er relevant

b)

driftslederen eller luftfartøjsoperatøren har handlet i overensstemmelse med kravene i drivhusgasemissionstilladelsen og overvågningsplanen, der er godkendt af den kompetente myndighed, når det drejer sig om verifikationen af en driftsleders emissionsrapport, og med kravene i overvågningsplanen, der er godkendt af den kompetente myndighed, når det drejer sig om verifikationen af en luftfartøjsoperatørs emissionsrapport eller rapport om ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart«

ii)

som litra ca) indsættes:

»ca)

driftslederen har handlet i overensstemmelse med specifikationerne i klimaneutralitetsplanen i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/2441 (*2), når det drejer sig om verifikationen af en driftsleders klimaneutralitetsrapport, navnlig i forbindelse med foranstaltninger, milepæle, investeringer og mål

(*2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/2441 af 31. oktober 2023 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF for så vidt angår indholdet af og formatet for klimaneutralitetsplaner med henblik på gratistildeling af emissionskvoter (EUT L, 2023/2441, 3.11.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2023/2441/oj).« "

iii)

tredje afsnit affattes således:

»Med henblik på litra d) skal verifikatoren tilvejebringe tydelige og objektive beviser fra driftslederen eller luftfartøjsoperatøren, der understøtter de rapporterede aggregerede emissioner, ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart, data, der er relevante for gratistildeling eller data, der er relevante for klimaneutralitetsrapporter, under hensyntagen til alle andre oplysninger i driftslederens eller luftfartøjsoperatørens rapport.«

b)

Følgende indsættes som stk. 5a:

»5a.   Hvis verifikatoren konstaterer, at en driftsleder ikke overholder gennemførelsesforordning (EU) 2023/2441, skal denne manglende overholdelse rapporteres i verifikationsrapporten, selv om den kompetente myndighed har vurderet den pågældende klimaneutralitetsplan til at være i overensstemmelse med nævnte forordning i henhold til artikel 22b, stk. 1, litra c), i delegeret forordning (EU) 2019/331.«

5)

I artikel 9, stk. 1, foretages følgende ændringer:

a)

følgende indsættes som litra ba):

»ba)

oplysningsniveauet og kompleksiteten af klimaneutralitetsplanen, for så vidt angår verifikationen af klimaneutralitetsrapporten«.

b)

litra e) affattes således:

»e)

lokalitet, hvor oplysninger og data relateret til drivhusgasemissioner, ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart, data, der er relevante for gratistildeling, eller data, der er relevante for klimaneutralitetsrapporter, forefindes.«

6)

I artikel 10, stk. 1, foretages følgende ændringer:

a)

som litra ca) indsættes:

»ca)

den seneste version af driftslederens klimaneutralitetsplan samt andre relevante versioner af klimaneutralitetsplanen«.

b)

litra h) affattes således:

»h)

driftslederens eller luftfartøjsoperatørens årlige emissionsrapport, rapport om ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart, basisdatarapport, datarapport for nytilkomne, årlig rapport om aktivitetsniveau eller klimaneutralitetsrapport«

c)

følgende indsættes som litra kb):

»kb)

en journal over alle disse ændringer i henhold til artikel 22d i gennemførelsesforordning (EU) 2019/331, hvis klimaneutralitetsplanen er blevet ajourført i rapporteringsperioden for klimaneutralitet«

d)

litra m), n) og o) affattes således:

»m)

verifikationsrapporten fra det forrige år, den forrige basisperiode eller den forrige rapporteringsperiode for klimaneutralitet, alt efter hvad der er relevant, hvis verifikatoren ikke udførte verifikationen for denne bestemte driftsleder eller luftfartøjsoperatør det forrige år, den forrige basisperiode eller den forrige rapporteringsperiode for klimaneutralitet, alt efter hvad der er relevant

n)

al relevant korrespondance med den kompetente myndighed, navnlig oplysninger med relation til underretningen om ændringer af overvågningsplanen, overvågningsmetodeplanen, klimaneutralitetsplanen eller milepæle og mål samt korrektioner af indrapporterede data, alt efter hvad der er relevant

o)

oplysninger om databaser og datakilder, som er anvendt til overvågning og rapportering, herunder oplysningerne fra Eurocontrol eller andre relevante organisationer, system til overvågning af ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart (NEATS) eller tredjeparts IT-værktøjer i henhold til artikel 56a, stk. 7, i gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066«.

e)

følgende indsættes som litra oa):

»oa)

oplysninger og underliggende data, der anvendes af luftfartøjsoperatøren til at indsamle flyveoplysninger, oplysninger om luftfartøjsegenskaber og andre typer overvågningsoplysninger med henblik på at foretage beregningen af CO2-ækvivalent for ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart pr. flyvning, hvis NEATS senere stilles til rådighed af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 56b, stk. 6, i gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066«.

7)

I artikel 11 foretages følgende ændringer:

a)

stk. 3 ændres således:

i)

litra b) affattes således:

»b)

størrelsen og karakteren af luftfartøjsoperatøren, fordelingen af oplysninger på forskellige lokationer samt antallet og typen af flyvninger med henblik på verifikationen af luftfartøjsoperatørens emissionsrapport eller rapport om ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart«

ii)

som litra ca) indsættes:

»ca)

klimaneutralitetsplanen, de specifikke milepæle og mål, der er fastsat i planen, samt eventuelle ajourføringer af klimaneutralitetsplanen i rapporteringsperioden for klimaneutralitet med henblik på verifikation af klimaneutralitetsrapporten«.

iii)

litra d) affattes således:

»d)

arten, omfanget og kompleksiteten af emissionskilder og kildestrømme samt udstyret og processerne, der har resulteret i emissioner, ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart eller data, som er relevant for gratistildeling, herunder det måleudstyr, der er beskrevet i overvågningsplanen eller overvågningsmetodeplanen, alt efter hvad der er relevant, oprindelsen og anvendelsen af beregningsfaktorer og andre primære datakilder«

b)

som litra f) indsættes:

»f)

i hvilket omfang luftfartøjsoperatørerne indgiver data i NEATS eller tredjeparts-IT-værktøjer, der er godkendt af Kommissionen i henhold til artikel 56a, stk. 8, i gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066, med henblik på at verificere rapporten om ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart«

c)

stk. 4 ændres således:

i)

følgende indsættes som litra aa):

»aa)

om den klimaneutralitetsplan, der er blevet forelagt, er den seneste udgave, og om den kompetente myndighed vurderede denne til at være i overensstemmelse med artikel 22b, stk. 1, litra c), i delegeret forordning (EU) 2019/331«.

ii)

følgende indsættes som litra bb):

»bb)

om der er foretaget ændringer af klimaneutralitetsplanen i rapporteringsperioden for klimaneutralitet, og om den kompetente myndighed er blevet underrettet om disse ændringer«.

8)

I artikel 13 foretages følgende ændringer:

a)

stk. 1, litra c), affattes således:

»c)

en dataindsamlingsplan, der fastsætter omfanget af og metoderne til dataindsamling med relation til datapunkter, som ligger til grund for de aggregerede emissioner i driftslederens eller luftfartøjsoperatørens rapport, de samlede ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart i rapporten om ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart, de aggregerede data, der er relevante for gratistildeling, i driftslederens basisdatarapport, datarapport for nytilkomne eller årlige rapport om aktivitetsniveau, eller de aggregerede data, der er relevante for at påvise, at de milepæle og mål, der er fastsat i klimaneutralitetsplanen, er nået.«

b)

stk. 2, første afsnit, affattes således:

»Verifikatoren skal opstille den testplan, der er omhandlet i stk. 1, litra b), på en sådan måde, at verifikatoren kan fastslå, i hvor høj grad der kan sættes lid til de relevante kontrolaktiviteter med henblik på at vurdere, om de krav, der er nævnt i artikel 7, stk. 4, litra b), c), ca) og d), eller artikel 7, stk. 4, tredje afsnit, er opfyldt.«

9)

artikel 14, første afsnit, affattes således:

»Verifikatoren skal gennemføre verifikationsplanen og på baggrund af risikoanalysen kontrollere implementeringen af overvågningsplanen eller overvågningsmetodeplanen som godkendt af den kompetente myndighed eller klimaneutralitetsplanen, alt efter hvad der er relevant.«

10)

I artikel 16 foretages følgende ændringer:

a)

stk. 2 ændres således:

i)

første afsnit, indledningen, affattes således:

»2.   Som en del af dataverifikationen, som der henvises til i stk. 1, og under hensyntagen til den godkendte overvågningsplan, overvågningsmetodeplanen eller klimaneutralitetsplanen, alt efter hvad der er relevant, herunder de procedurer, der er beskrevet i denne plan, kontrollerer verifikatoren:«

ii)

som litra ca) indsættes:

»ca)

overensstemmelsen med afgrænsningen af anlægget som fastsat i gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066 og dets delinstallationer som fastsat i delegeret forordning (EU) 2019/331 med henblik på at verificere en klimaneutralitetsrapport«

iii)

litra d) affattes således:

»d)

fuldstændigheden af flyvninger, som er omfattet af en luftfartsaktivitet, der er anført i bilag I til direktiv 2003/87/EF, og som luftfartøjsoperatøren er ansvarlig for, samt fuldstændigheden af emissionsdata eller ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart med henblik på at verificere en luftfartøjsoperatørs emissionsrapport eller rapport om ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart«

iv)

følgende indsættes som litra fb):

»fb)

om de historiske emissioner, emissionsniveauer og aktivitetsniveauer er i overensstemmelse med data i basisdatarapporterne og rapporterne om aktivitetsniveau med henblik på at verificere en klimaneutralitetsrapport«

b)

følgende indsættes som stk. 2a, 2b, 2c og 2d:

»2a.   Hvis luftfartøjsoperatøren indgiver data om flyveveje i rapporten om ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart, kontrollerer verifikatoren fuldstændigheden af oplysninger om flyveveje som en del af dataverifikationen, som der henvises til i stk. 1, og under hensyntagen til den godkendte overvågningsplan.

2b.   Hvis luftfartøjsoperatøren indgiver data om luftfartøjsegenskaber i rapporten om ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart, kontrollerer verifikatoren som en del af dataverifikationen, som der henvises til i stk. 1, og under hensyntagen til den godkendte overvågningsplan som minimum følgende:

a)

konsistensen mellem de luftfartøjstyper, der er anført i den godkendte overvågningsplan, og indrapporterede data om luftfartøjstyper og dem, der er anført i interne optegnelser

b)

konsistensen mellem luftfartøjsoperatørens datakilder og procedurer vedrørende luftfartøjsmotorer og flymotorens unikke identifikationsnummer som opført i Organisationen for International Civil Luftfarts (ICAO's) motoremissionsdatabase eller tilsvarende datakilde, der anvendes til at identificere motorer, som er fastgjort til luftfartøjet

c)

konsistensen mellem luftfartøjets masse, startmasse eller belægningsgrad i luftfartøjsoperatørens interne optegnelser og masse- og balancedokumenter og de data, som luftfartøjsoperatøren har indrapporteret.

Verifikatoren anvender også simuleringer af luftfartøjets præstationer med BADA (base of aircraft data) til at estimere luftfartøjets masse, startmasse eller belægningsgrad med henblik på at sammenligne med de data, som luftfartøjsoperatøren har indgivet.

2c.   Hvis luftfartøjsoperatøren indgiver data om luftfartøjets præstationer i rapporten om ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart, kontrollerer verifikatoren som en del af dataverifikationen, som der henvises til i stk. 1, og under hensyntagen til den godkendte overvågningsplan følgende:

a)

konsistensen mellem flyvevejsdata og data om luftfartøjets præstationer på dets flyveveje, herunder krydstjek af de tidsstempler, der anvendes i forbindelse med flyvevejsdata og data om luftfartøjets præstationer

b)

konsistensen mellem det samlede brændstofforbrug, dataene om brændstof, der er indkøbt eller på anden måde leveret til det luftfartøj, som udfører luftfartsaktiviteten, og tankmål

c)

konsistensen mellem de data, som luftfartøjsoperatøren har indrapporteret, og producentens specifikationer, interne optegnelser og procedurer vedrørende det leverede brændstof, brændstofforbruget og luftfartøjets motoreffektivitet, herunder luftfartøjets motordrivkraft

d)

alle oplysninger, som verifikatoren anser for nødvendige for at reducere verifikationsrisikoen til et acceptabelt niveau, således at der opnås rimelig sikkerhed for, at rapporten om ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart er fri for væsentlige ukorrekte angivelser.

Ved kontrol af konsistensen af de data, der er omhandlet i litra a), anvender verifikatoren også simuleringer af luftfartøjets præstationer med BADA (base of aircraft data) til at estimere målinger af brændstofforbrug og motoreffektiviteten for at sammenligne med de data, som luftfartøjsoperatøren har indgivet.

2d.   Hvis luftfartøjsoperatøren anvender sin egen metode til at bestemme brændstofegenskaber eller vejrdata i rapporten om ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart, sit eget modul til estimering af brændstofforbrug og emissioner, jf. artikel 56a, stk. 4, litra a), i gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066, kontrollerer verifikatoren som en del af dataverifikationen, som der henvises til i stk. 1, gyldigheden af de inputoplysninger, der anvendes til at bestemme dataene, og anvender de metoder, der er godkendt af den kompetente myndighed i overvågningsplanen.«

c)

som stk. 4 tilføjes:

»4.   Med henblik på at kontrollere fuldstændigheden af de flyveveje, som der henvises til i stk. 2a, anvender verifikatoren Eurocontrols Current Tactical Flight Model, Eurocontrols Regulated Tactical Flight Model eller alternativt Eurocontrols Filed Tactical Flight Model eller tilsvarende med hensyn til datanøjagtighed, alt efter hvad der er relevant, samt data fra Automatic Dependent Surveillance-Broadcast.«

11)

I artikel 17 foretages følgende ændringer:

a)

stk. 4 affattes således:

»4.   Hvis overført CO2 fratrækkes i henhold til artikel 49 i gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066, og den overførte CO2 måles af både det overførende og modtagende anlæg eller CO2-transportinfrastrukturen, kontrollerer verifikatoren, om forskelle mellem de målte værdier ved begge anlæg eller CO2-transportinfrastrukturen kan forklares af målesystemernes usikkerhed, og om der er anvendt det korrekte aritmetiske gennemsnit for de målte værdier i emissionsrapporterne for begge anlæg eller CO2-transportinfrastrukturen.

Hvis forskellen mellem de målte værdier ved begge anlæg eller CO2-transportinfrastrukturen ikke kan forklares af usikkerheden i målesystemerne, kontrollerer verifikatoren, om der er foretaget justeringer for at korrigere for forskellene mellem de målte værdier, om disse justeringer var på den sikre side, og om den kompetente myndighed har godkendt disse justeringer.

Hvis der er rapporteret om CO2 i transit, jf. artikel 49, stk. 7, i gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066, kontrollerer verifikatoren, om denne CO2 i transit er blevet overført til andre anlæg eller en anden CO2-transportinfrastruktur senest d. 31. januar det efterfølgende år.«

b)

følgende indsættes som stk. 4a, 4b og 4c:

»4a.   Hvis overført N2O ikke regnes med som emission i henhold til artikel 50 i gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066, og den overførte N2O måles af både det overførende og modtagende anlæg, kontrollerer verifikatoren, om forskelle mellem de målte værdier ved begge anlæg kan forklares af målesystemernes usikkerhed, og om der er anvendt det korrekte aritmetiske gennemsnit for de målte værdier i emissionsrapporterne for begge anlæg.

Hvis forskellen mellem de målte værdier ved begge anlæg ikke kan forklares af usikkerheden i målesystemerne, kontrollerer verifikatoren, om der er foretaget justeringer for at korrigere for forskellene mellem de målte værdier, om disse justeringer var på den sikre side, og om den kompetente myndighed har godkendt disse justeringer.

4b.   Hvis CO2, der overføres i henhold til artikel 49, stk. 6, i gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066, stammer fra materialer eller brændstoffer, der indeholder kulstof med nulsats, kontrollerer verifikatoren følgende:

a)

at den overførte CO2 stammer fra materialer eller brændstoffer, der indeholder kulstof med nulsats

b)

at det overførende anlæg eller CO2-transportinfrastrukturen på korrekt vis har fratrukket overført CO2 i forhold til den fraktion af kulstof, der ikke stammer fra kulstof med nulsats

c)

at driftslederen af anlægget eller CO2-transportinfrastrukturen har overvåget udsivningsuheld, fugitive emissioner og udluftningsemissioner, hvis sådanne emissioner har fundet sted

d)

alle oplysninger, som verifikatoren anser for nødvendige for at reducere verifikationsrisikoen til et acceptabelt niveau, således at der opnås rimelig sikkerhed for, at emissionsrapporten er fri for væsentlige ukorrekte angivelser.

4c.   Hvis CO2 er permanent kemisk bundet i et produkt, jf. artikel 49a i gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066, kontrollerer verifikatoren følgende:

a)

at produktet er opført i delegeret forordning (EU) 2024/2620

b)

at driftslederen på korrekt vis har fratrukket CO2, der stammer fra kulstof uden nulsats, og som er permanent kemisk bundet, i overensstemmelse med artikel 49a i gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066

c)

mængden af CO2, der er permanent kemisk bundet i et produkt, der er opført i delegeret forordning (EU) 2024/2620

d)

hvis CO2'en stammer fra materialer eller brændstoffer, der indeholder en fraktion af kulstof med nulsats:

i)

at CO2'en stammer fra disse materialer eller brændstoffer

ii)

at driftslederen på korrekt vis har fratrukket CO2, der er permanent kemisk bundet, i forhold til den fraktion af kulstof, der ikke stammer fra kulstof med nulsats

e)

alle oplysninger, som verifikatoren anser for nødvendige for at reducere verifikationsrisikoen til et acceptabelt niveau, således at der opnås rimelig sikkerhed for, at emissionsrapporten er fri for væsentlige ukorrekte angivelser.«

c)

stk. 5 affattes således:

»5.   Med henblik på at verificere driftslederens emissionsrapport kontrollerer verifikatoren som led i den kontrol, der er omhandlet i stk. 1, følgende dokumentation:

a)

driftslederens dokumentation for, at biomassebrændsler med nulsats opfylder bæredygtigheds- og drivhusgasbesparelseskriterierne i artikel 29, stk. 2-7 og stk. 10, i direktiv (EU) 2018/2001

b)

driftslederens dokumentation for, at vedvarende brændstoffer med nulsats, der ikke er af biologisk oprindelse (»RFNBO«) eller genanvendt kulstofbrændsel (»RCF«), opfylder drivhusgasbesparelseskriterierne i artikel 29a i direktiv (EU) 2018/2001

c)

driftslederens dokumentation for følgende:

i)

at syntetiske kulstoffattige brændstoffer med nulsats overholder tærsklen for reduktion af drivhusgasemissioner som omhandlet i artikel 2, nr. (13), i direktiv (EU) 2024/1788

ii)

hvorvidt kulstofindholdet i syntetiske kulstoffattige brændstoffer har været genstand for forudgående returnering af kvoter i henhold til direktiv 2003/87/EF.«

d)

følgende indsættes som stk. 5a og 5b:

»5a.   Hvis driftslederen har bestemt biomassefraktionen og den identiske fraktion af biomasse med nulsats ved hjælp af fortegnelser over køb i overensstemmelse med artikel 39, stk. 4, i gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066, kontrollerer verifikatoren følgende:

a)

at den indkøbte mængde biogas ikke hævdes at blive anvendt af nogen anden

b)

at driftslederen og producenten af biomassefraktionen er forbundet til samme gasnet

c)

alle oplysninger, som verifikatoren anser for nødvendige for at reducere verifikationsrisikoen til et acceptabelt niveau, således at der opnås rimelig sikkerhed for, at emissionsrapporten er fri for væsentlige ukorrekte angivelser.

5b.   Hvis fraktionen af RFNBO eller RCF og den identiske fraktion af RFNBO eller RCF med nulsats i naturgas bestemmes i overensstemmelse med artikel 39a i gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066, kontrollerer verifikatoren følgende:

a)

at den indkøbte mængde RFNBO eller RCF ikke hævdes at blive anvendt af nogen anden

b)

at driftslederen og producenten af RFNBO/RCF er forbundet til samme gasnet

c)

alle oplysninger, som verifikatoren anser for nødvendige for at reducere verifikationsrisikoen til et acceptabelt niveau, således at der opnås rimelig sikkerhed for, at emissionsrapporten er fri for væsentlige ukorrekte angivelser.«

e)

stk. 6 affattes således:

»6.   Hvis det alternative flybrændstof eller det støtteberettigede flybrændstof leveres til luftfartøjet i fysisk identificerbare partier og fysisk kan henføres til en rapporteret flyvning, kontrollerer verifikatoren, om mængden af alternativt flybrændstof eller støtteberettiget flybrændstof er korrekt henført til flyvningen direkte efter påfyldningen af brændstoffet.

Hvis flere efterfølgende flyvninger udføres uden brændstofpåfyldning mellem disse efterfølgende flyvninger, kontrollerer verifikatoren, om mængden af alternativt flybrændstof eller støtteberettiget flybrændstof tilskrives til disse flyvninger forholdsmæssigt med emissionerne fra disse flyvninger beregnet ved brug af den foreløbige emissionsfaktor.

Hvis det alternative flybrændstof ikke fysisk kan henføres til en bestemt flyvning på en flyveplads, kontrollerer verifikatoren, om det alternative flybrændstof er henført til flyvninger, for hvilke der skal returneres kvoter i overensstemmelse med artikel 12, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF, forholdsmæssigt med emissionerne fra disse flyvninger, der afgår fra den pågældende flyveplads beregnet ved brug af den foreløbige emissionsfaktor.

Hvis det støtteberettigede flybrændstof ikke fysisk kan henføres til en bestemt flyvning på en flyveplads, kontrollerer verifikatoren, om det støtteberettigede flybrændstof er henført til flyvninger, for hvilke der skal returneres kvoter i overensstemmelse med artikel 12, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF, og til flyvninger omfattet af artikel 3c, stk. 8, i nævnte direktiv, forholdsmæssigt med emissionerne fra disse flyvninger beregnet ved brug af den foreløbige emissionsfaktor.

Med henblik på tredje og fjerde afsnit kontrollerer verifikatoren, om det alternative flybrændstof eller det støtteberettigede flybrændstof blev leveret til afgangsflyvepladsens brændstofsystem i rapporteringsperioden eller tre måneder før rapporteringsperiodens begyndelse eller tre måneder efter rapporteringsperiodens afslutning som angivet i den overvågningsplan, der er godkendt af den kompetente myndighed.

Med henblik på første, andet, tredje og fjerde afsnit kontrollerer verifikatoren, om:

a)

det alternative flybrændstof eller det støtteberettigede flybrændstof er korrekt tildelt flyvepladspar i luftfartøjsoperatørens emissionsrapport

b)

den samlede mængde af det alternative flybrændstof, der er ansøgt om, ikke overstiger den pågældende luftfartøjsoperatørs samlede mængde rapporteret brændstof til flyvninger, for hvilke der skal returneres kvoter i overensstemmelse med artikel 12, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF, og som kommer fra den flyveplads, hvor det alternative flybrændstof leveres

ba)

den samlede mængde støtteberettiget flybrændstof ikke overstiger den pågældende luftfartøjsoperatørs samlede mængde rapporteret brændstof til flyvninger, for hvilke der skal returneres kvoter i overensstemmelse med artikel 12, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF, og til flyvninger, der er omfattet af direktivets artikel 3c, stk. 8, og som kommer fra den flyveplads, hvor det berettigede flybrændstof leveres

c)

den samlede mængde alternativt flybrændstof til flyvninger, for hvilke der skal returneres kvoter i overensstemmelse med artikel 12, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF, ikke overstiger den samlede mængde alternativt flybrændstof, der er indkøbt, hvorfra den samlede mængde alternativt flybrændstof, der er solgt til tredjemand, fratrækkes

ca)

den samlede mængde støtteberettiget flybrændstof til flyvninger, for hvilke der skal returneres kvoter i overensstemmelse med artikel 12, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF, og fra flyvninger, der er omfattet af direktivets artikel 3c, stk. 8, ikke overstiger den samlede mængde støtteberettiget flybrændstof, der er indkøbt, hvorfra den samlede mængde støtteberettiget flybrændstof, der er solgt til tredjemand, fratrækkes

d)

forholdet mellem det alternative flybrændstof eller støtteberettiget flybrændstof og fossile brændstoffer, der er henført til flyvninger, aggregeret pr. flyvepladspar, ikke overstiger den maksimale blandingsgrænse for det pågældende alternative flybrændstof eller støtteberettigede flybrændstof som certificeret i henhold til en anerkendt international standard

e)

den samlede fraktion med nulsats i det alternative flybrændstof ikke overstiger den mængde alternativt flybrændstof, for hvilken der fremlægges følgende dokumentation:

i)

hvis fraktionen med nulsats vedrører biomassefraktionen i et blandet alternativt flybrændstof, dokumentation for opfyldelse af bæredygtigheds- og drivhusgasbesparelseskriterierne i artikel 29, stk. 2-7 og stk. 10 i direktiv (EU) 2018/2001

ii)

hvis fraktionen med nulsats vedrører fraktionen af RFNBO eller RCF i et blandet alternativt brændstof, dokumentation for opfyldelse af drivhusgasbesparelseskriterierne i artikel 29a i direktiv (EU) 2018/2001

iii)

hvis fraktionen med nulsats vedrører fraktionen af syntetisk kulstoffattigt brændstof i et blandet alternativt brændstof, dokumentation for overholdelse af tærsklen for reduktion af drivhusgasemissioner som omhandlet i artikel 2, nr. 13), i direktiv (EU) 2024/1788 og dokumentation for, at kulstofindholdet i det syntetiske kulstoffattige brændstof har været genstand for forudgående returnering af kvoter i henhold til direktiv 2003/87/EF.

f)

de samme mængder alternativt flybrændstof eller støtteberettiget flybrændstof ikke er taget i betragtning og hævdet at blive anvendt i en tidligere rapport, af en anden luftfartøjsoperatør eller i et andet CO2-prissætningssystem.«

12)

Følgende indsættes som artikel 17c:

»Artikel 17c

Kontrol af opfyldelsen af milepæle og mål

Med henblik på at verificere en klimaneutralitetsrapport kontrollerer verifikatoren, om de milepæle og mål, der er fastsat i klimaneutralitetsplanen, er nået. Med henblik herpå kontrollerer verifikatoren:

a)

driftslederens dokumentation for, om foranstaltningerne vedrørende milepæle og mål er blevet gennemført, og om gennemførelsen af disse foranstaltninger er fuldført

b)

indvirkningen af eventuelle ajourføringer af klimaneutralitetsplanen på opnåelsen af milepæle og mål

c)

om driftslederens dokumentation for opfyldelse af milepæle og mål er i overensstemmelse med klimaneutralitetsplanen

d)

om der er anvendt relevante data til at påvise, om de milepæle og mål, der er fastsat i klimaneutralitetsplanen, er nået

e)

om beregningen af de data, der anvendes til at påvise, om de milepæle og mål, der er fastsat i klimaneutralitetsplanen, er nået, er korrekt, og om disse data er i overensstemmelse med andre relevante data i den verificerede emissionsrapport, basisdatarapport og årlige rapport om aktivitetsniveau

f)

om der med de nåede mål kan påvises en reduktion i overensstemmelse med den anslåede reduktion af drivhusgasemissioner, der er beskrevet i klimaneutralitetsplanen, og, hvis dette ikke er tilfældet, hvad begrundelsen herfor er.«

13)

I artikel 18 foretages følgende ændringer:

a)

følgende indsættes som stk. 1a:

»1a.   Hvis der mangler data, der er nødvendige for at beregne ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart, kontrollerer verifikatoren, om de manglende data kan estimeres ved hjælp af NEATS eller et tredjeparts-IT-værktøj, der er godkendt af Kommissionen.

Hvis de manglende data ikke kan estimeres i overensstemmelse med første afsnit, kontrollerer verifikatoren, om de surrogatdata, der er godkendt af den kompetente myndighed, er blevet anvendt korrekt.

Hvis en luftfartøjsoperatør ikke i tide er i stand til at indhente en godkendelse af surrogatdata, kontrollerer verifikatoren, om den tilgang, der anvendes af luftfartøjsoperatøren til at komplettere de manglende data, sikrer, at ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart ikke undervurderes, og at denne tilgang ikke fører til væsentlige ukorrekte angivelser.«

b)

som stk. 4 tilføjes:

»4.   Hvis der forekommer datamangler i de data, der anvendes til at påvise, at de milepæle eller mål, der er fastsat i klimaneutralitetsplanen, er nået, kontrollerer verifikatoren, om den tilgang, som driftslederen anvender til at kompensere for de manglende data, er baseret på rimelig dokumentation, og sikrer, at de data, der foreskrives i gennemførelsesforordning (EU) 2023/2441, ikke er undervurderet eller overvurderet.«

14)

artikel 21, stk. 5, affattes således:

»5.   Med henblik på at verificere driftslederens emissionsrapport, basisdatarapport, datarapport for nytilkomne, årlige rapport om aktivitetsniveau eller klimaneutralitetsrapport beslutter verifikatoren på baggrund af risikoanalysen, om der er behov for besøg på andre lokationer, blandt andet hvis relevante dele af dataflowaktiviteter og kontrolaktiviteter udføres på andre lokationer, såsom virksomhedshovedsæder og andre anlægseksterne kontorer.«

15)

I artikel 22 foretages følgende ændringer:

a)

stk. 1 affattes således:

»1.   Hvis verifikatoren konstaterer ukorrekte angivelser, afvigelser eller manglende overholdelse af gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066, delegeret forordning (EU) 2019/331, gennemførelsesforordning (EU) 2019/1842 eller gennemførelsesforordning (EU) 2023/2441, alt efter hvad der er relevant, under verifikationen, underretter verifikatoren driftslederen eller luftfartøjsoperatøren herom i tide og opfordrer til at foretage de nødvendige korrektioner.

Driftslederen eller luftfartøjsoperatøren korrigerer eventuelle meddelte ukorrekte angivelser og afvigelser.

Hvis der er konstateret en manglende overholdelse af gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066, delegeret forordning (EU) 2019/331, gennemførelsesforordning (EU) 2019/1842 eller gennemførelsesforordning (EU) 2023/2441, underretter driftslederen eller luftfartøjsoperatøren den kompetente myndighed og retter op på den manglende overholdelse efter behov og uden unødig forsinkelse.«

b)

stk. 2 affattes således:

»2.   Verifikatoren dokumenterer i den interne verifikationsdokumentation alle ukorrekte angivelser, afvigelser eller manglende overholdelse af gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066, delegeret forordning (EU) 2019/331, gennemførelsesforordning (EU) 2019/1842 eller gennemførelsesforordning (EU) 2023/2441, der er blevet korrigeret af driftslederen eller luftfartøjsoperatøren under verifikationen, og markerer dem som løst.«

c)

stk. 3 ændres således:

i)

andet afsnit affattes således:

»Verifikatoren afgør, hvorvidt de ikkekorrigerede ukorrekte angivelser, individuelt eller kombineret med andre ukorrekte angivelser, har væsentlig indflydelse på de rapporterede samlede emissioner, ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart, data, der er relevante for gratistildeling, eller data, der er relevante for rapportering om klimaneutralitet. Ved vurderingen af ukorrekte angivelsers væsentlighed tager verifikatoren hensyn til den ukorrekte angivelses størrelse og karakter samt de særlige omstændigheder ved deres forekomst.«

ii)

fjerde afsnit affattes således:

»Hvis driftslederen eller luftfartøjsoperatøren ikke retter op på den manglende overholdelse af gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066, delegeret forordning (EU) 2019/331, gennemførelsesforordning (EU) 2019/1842 eller gennemførelsesforordning (EU) 2023/2441 i overensstemmelse med stk. 1, inden verifikatoren udsteder verifikationsrapporten, vurderer verifikatoren, om den ikkekorrigerede manglende overholdelse har en indvirkning på de indrapporterede data, og om dette fører til væsentlige ukorrekte angivelser.«

16)

I artikel 23 foretages følgende ændringer:

a)

Følgende indsættes som stk. 2a:

»2a.   Med henblik på at verificere rapporter om ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart skal væsentlighedsgraden være 5 % af samlet CO2(e), der er rapporteret i rapporten om ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart.«

b)

som stk. 5 tilføjes:

»5.   Med henblik på at verificere en klimaneutralitetsrapport skal væsentlighedsniveauet være 5 % af følgende:

a)

anlæggets samlede emissioner for så vidt angår den relevante delinstallation, hvis de nåede mål vedrører absolutte emissionsmål

b)

intensitetsniveauet for hvert enkelt relevant produktbenchmarket delinstallation udtrykt som ton CO2-ækvivalent pr. relevant produktionsenhed, hvis de nåede mål vedrører aktivitetsniveauer for en produktbenchmarket delinstallation

c)

intensitetsniveauet for hvert enkelt relevant produktbenchmarket delinstallation udtrykt som ton CO2-ækvivalent pr. TJ varme, der er forbrugt, hvis de nåede mål vedrører aktivitetsniveauer for en varmebenchmarket produktdelinstallation

d)

intensitetsniveauet for hvert enkelt relevant produktbenchmarket delinstallation udtrykt som ton CO2-ækvivalent pr. TJ brændsel, der er forbrugt, hvis de nåede mål vedrører aktivitetsniveauer for en brændselbenchmarket produktdelinstallation

e)

intensitetsniveauet for hvert enkelt relevant produktbenchmarket delinstallation udtrykt som ton CO2-ækvivalent pr. relevant produktionsenhed, hvis de nåede mål vedrører aktivitetsniveauer for en procesemissionsdelinstallation

f)

det specifikke mål, der anvendes til at bestemme procentdelen af benchmarkværdien, hvis det vedrører mål i forhold til benchmarkværdien for hver relevant delinstallation.«

17)

i artikel 24 indsættes følgende som litra ea):

»ea)

sikre, at der er indsamlet tilstrækkelig dokumentation til at kunne give en verifikationserklæring med rimelig sikkerhed for, at de milepæle og mål, der er fastsat i klimaneutralitetsplanen, er nået, med henblik på at verificere en klimaneutralitetsrapport«.

18)

I artikel 26, stk. 1, foretages følgende ændringer:

a)

litra c) affattes således:

»c)

tilstrækkelige oplysninger til at understøtte verifikationserklæringen, herunder begrundelser for bedømmelser, som er fremsat om, hvorvidt de konstaterede ukorrekte angivelser har væsentlig indflydelse på de rapporterede emissionsdata, ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart eller data, der er relevante for gratistildeling, med henblik på at verificere driftslederens eller luftfartøjsoperatørens emissionsrapport, luftfartøjsoperatørens rapport om ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart eller verifikation af driftslederens basisdatarapporter, årlige rapporter om aktivitetsniveau eller rapporter om nytilkomne«.

b)

som litra d) tilføjes:

»d)

tilstrækkelige oplysninger til at understøtte verifikationserklæringen, herunder begrundelser for bedømmelser, som er fremsat om, hvorvidt de konstaterede ukorrekte angivelser er væsentlige, og om de milepæle og mål, der er fastsat i klimaneutralitetsplanen, er nået, med henblik på at verificere en klimaneutralitetsrapport.«

19)

I artikel 27 foretages følgende ændringer:

a)

stk. 1 ændres således:

i)

første afsnit, indledningen, affattes således:

»1.   På baggrund af de oplysninger, der er indsamlet under verifikationen, udsteder verifikatoren en verifikationsrapport til driftslederen eller luftfartøjsoperatøren om hver emissionsrapport, hver luftfartøjsoperatørs rapport om ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart eller hver driftsleders basisdatarapport, datarapport for nytilkomne eller årlige rapport om aktivitetsniveau, der var genstand for verifikation, med én eller flere af følgende erklæringer:«

ii)

følgende indsættes som litra ba):

»ba)

med henblik på at verificere en klimaneutralitetsrapport, er de milepæle og mål, der er fastsat i klimaneutralitetsplanen, ikke nået.«

iii)

som litra ca) indsættes:

»ca)

med henblik på at verificere en klimaneutralitetsrapport, er verifikationens omfang for begrænset, jf. artikel 28, og verifikatoren har ikke kunnet tilvejebringe tilstrækkelig dokumentation til med rimelig sikkerhed at kunne afgive en verifikationserklæring om, at de milepæle og mål, der er fastsat i klimaneutralitetsplanen, er nået«.

iv)

andet afsnit affattes således:

»I forbindelse med første afsnit, litra a), kan driftslederens eller luftfartøjsoperatørens rapport kun blive anset som tilfredsstillende i følgende situationer:

a)

hvis driftslederens eller luftfartøjsoperatørens rapport er fri for væsentlige ukorrekte angivelser

b)

hvis de milepæle og mål, der er fastsat i klimaneutralitetsplanen, er nået, med henblik på at verificere en klimaneutralitetsrapport.«

b)

stk. 3 ændres således:

i)

litra e) affattes således:

»e)

de kriterier, der blev brugt til at verificere driftslederens eller luftfartøjsoperatørens rapport, herunder tilladelsen, hvor det er relevant, og versionerne af den overvågningsplan eller overvågningsmetodeplan, der er godkendt af den kompetente myndighed, eller klimaneutralitetsplanen, alt efter hvad der er relevant, samt gyldighedsperioden for hver plan«

ii)

følgende indsættes som litra ga):

»ga)

hvis det vedrører verifikationen af driftslederens rapport om ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart, samlet CO2(e) af de ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart pr. luftfartøjsoperatør«

iii)

følgende indsættes som litra gb):

»gb)

hvis det vedrører verifikationen af luftfartøjsoperatørens emissionsrapport, bekræftelsen af, at der er foretaget kontrol af fuldstændigheden og nøjagtigheden af den mængde alternative flybrændstoffer med nulsats, der er ansøgt om, og mængden af rent støtteberettiget flybrændstof pr. brændstofkategori, jf. artikel 3c, stk. 6, i direktiv 2003/87/EF, herunder en bekræftelse af, at der ikke er konstateret nogen uoverensstemmelser, og at den forholdsmæssige henføring af brændstoffer til flyvningerne blev anvendt korrekt, hvor det er relevant«

iv)

følgende indsættes som litra hb):

»hb)

hvis det vedrører verifikationen af klimaneutralitetsrapporten, de mål og milepæle, der er nået ved udgangen af rapporteringsperioden for klimaneutralitet«

v)

litra i) affattes således:

»i)

den rapporteringsperiode, basisperiode, rapporteringsperiode for aktivitetsniveau eller rapporteringsperiode for klimaneutralitet, der var genstand for verifikation«

vi)

litra o) affattes således:

»o)

eventuelle tilfælde af manglende overholdelse af gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066, delegeret forordning (EU) 2019/331, gennemførelsesforordning (EU) 2019/1842 eller gennemførelsesforordning (EU) 2023/2441, når sådanne har vist sig under verifikationen«

vii)

følgende indsættes som litra qa) og qb):

»qa)

en erklæring, hvis den metode, der anvendes til at komplettere datamangler i henhold til artikel 18, stk. 4, fører til væsentlige ukorrekte angivelser

qb)

hvis luftfartøjsoperatøren ikke i tide har indhentet godkendelse til at anvende surrogatdata i henhold til artikel 18, stk. 1a, en erklæring, hvis den metode, der anvendes til at komplettere datamangler, fører til væsentlige ukorrekte angivelser«

viii)

som litra rf) indsættes:

»rf)

hvis den verifikator, der udfører verifikationen af en luftfartøjsoperatørs emissionsrapport, har udført kontrollen i henhold til denne forordnings artikel 33a, stk. 2, en bekræftelse på, at data om flyvninger i NEATS eller tredjeparts-IT-værktøjet som omhandlet i artikel 56a, stk. 7, i gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066, er i overensstemmelse med dataene om flyvninger i emissionsrapporten under hensyntagen til flyvninger, der er omfattet af direktiv 2003/87/EF, og de flyvninger, der er rapporteret af luftfartøjsoperatøren, herunder, hvor det er relevant, en beskrivelse af eventuelle resultater og observationer vedrørende flyvningernes ensartethed og fuldstændighed«.

c)

stk. 4 affattes således:

»4.   Verifikatoren beskriver i verifikationsrapporten de ukorrekte angivelser, afvigelserne og den manglende overholdelse af gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066, delegeret forordning (EU) 2019/331, gennemførelsesforordning (EU) 2019/1842 eller gennemførelsesforordning (EU) 2023/2441 i så tilstrækkelige detaljer, at det er muligt for driftslederen eller luftfartøjsoperatøren samt den kompetente myndighed at forstå følgende:

a)

størrelsen og karakteren af den ukorrekte angivelse, afvigelse eller manglende overholdelse af gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066, delegeret forordning (EU) 2019/331, gennemførelsesforordning (EU) 2019/1842 eller gennemførelsesforordning (EU) 2023/2441

b)

hvorfor den ukorrekte angivelse har væsentlig indflydelse, eller hvorfor ikke

c)

hvilket element i driftslederens eller luftfartøjsoperatørens rapport den ukorrekte angivelse henviser til, eller hvilket element i overvågningsplanen, overvågningsmetodeplanen eller klimaneutralitetsplanen afvigelsen henviser til

d)

hvilken artikel i gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066, delegeret forordning (EU) 2019/331, gennemførelsesforordning (EU) 2019/1842 eller gennemførelsesforordning (EU) 2023/2441 den manglende overholdelse vedrører.«

20)

I artikel 28 foretages følgende ændringer:

a)

indledningen affattes således:

»Verifikatoren kan konkludere, at verifikationens omfang, som der henvises til i artikel 27, stk. 1, litra c), og artikel 27, stk. 1, litra ca), er for begrænset i følgende situationer:«

b)

litra c) affattes således:

»c)

overvågningsplanen, overvågningsmetodeplanen eller klimaneutralitetsplanen, alt efter hvad der er relevant, tilvejebringer ikke tilstrækkeligt omfang eller klarhed til at kunne foretage en konklusion for verifikationen«

c)

litra e) affattes således:

»e)

overvågningsmetodeplanen er ikke godkendt af den kompetente myndighed.«

d)

som litra f) tilføjes:

»f)

den kompetente myndighed har ikke kontrolleret klimaneutralitetsplanen og vurderet den til at være i overensstemmelse med artikel 22b, stk. 1, andet afsnit, litra c), i delegeret forordning (EU) 2019/331.«

21)

I artikel 30, stk. 1, foretages følgende ændringer:

a)

følgende indsættes som litra da):

»da)

qovervågningen og rapporteringen af ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart«

b)

som litra f) tilføjes:

»f)

indsamlingen, behandlingen og rapporteringen af data til klimaneutralitetsrapporter, herunder i forbindelse med milepæle og mål.«

22)

artikel 31, stk. 3, litra d), affattes således:

»d)

hvis en driftsleders basisdatarapport, datarapport for nytilkomne eller klimaneutralitetsrapport er verificeret.«

23)

Artikel 33 affattes således:

» Artikel 33

Forenklet verifikation af luftfartøjsoperatørens emissionsrapport

1.   Uanset artikel 21, stk. 1, i nærværende forordning kan verifikatoren beslutte ikke at foretage et anlægsbesøg hos en luftfartøjsoperatør ved anvendelse af de forenklede værktøjer som omhandlet i artikel 55, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066 med henblik på at bestemme CO2-emissioner, hvis verifikatoren på baggrund af sin risikoanalyse har konkluderet, at verifikatoren har ekstern adgang til alle relevante data.

2.   Hvis en luftfartøjsoperatør bruger de forenklede værktøjer, som der henvises til i artikel 55, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066 til at bestemme brændstofforbruget, og de rapporterede CO2-emissionsdata er genereret ved anvendelse af disse værktøjer uafhængigt af input fra luftfartøjsoperatøren, kan verifikatoren på baggrund af sin risikoanalyse beslutte ikke at udføre de kontroller, som der henvises til i artikel 14, artikel 16, artikel 17, stk. 1 og 2, og artikel 18 i nærværende forordning.«

24)

følgende indsættes som artikel 33a:

» Artikel 33a

Forenklet verifikation af luftfartøjsoperatørens rapport om ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart

1.   Uanset denne forordnings artikel 7-27 anses luftfartøjsoperatørens rapport om ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart for at være verificeret, hvis rapporten udfyldes fra NEATS eller et tredjeparts-IT-værktøj som omhandlet i artikel 56a, stk. 7, i gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066 uafhængigt af eventuelle input fra og uden ændringer foretaget af luftfartøjsoperatøren, og hvis luftfartøjsoperatøren er én af følgende:

a)

en luftfartøjsoperatør med små emissionsmængder, jf. artikel 55, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066

b)

for rapporteringsperioden 2025 og 2026, en luftfartøjsoperatør med samlede årlige emissioner på under 3 000 ton CO2 fra andre flyvninger end dem, der er omhandlet i artikel 28a, stk. 1, litra a), og artikel 3c, stk. 8, i direktiv 2003/87/EF.

2.   Hvis rapporten om ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart fra en anden luftfartøjsoperatør end dem, der er omhandlet i stk. 1, udfyldes fra NEATS eller et tredjeparts-IT-værktøj som omhandlet i artikel 56a, stk. 7, i gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066 uafhængigt af eventuelle input fra og uden ændringer foretaget af den pågældende luftfartøjsoperatør, anses rapporten om ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart for at være verificeret. Den verifikator, der udfører en verifikation af den pågældende luftfartøjsoperatørs emissionsrapport, kontrollerer dog som led i verifikationen overensstemmelsen mellem flyveoplysningerne i emissionsrapporten og flyveoplysningerne i NEATS eller tredjepartsværktøjet under hensyntagen til flyvninger, der er omfattet af direktiv 2003/87/EF og rapporteret af luftfartøjsoperatøren.«

25)

Artikel 34b ændres således:

a)

overskriften affattes således:

»Virtuelle anlægsbesøg med henblik på verifikation af luftfartøjsoperatørens rapporter«

b)

stk. 1 affattes således:

»1.   Uanset artikel 21, stk. 1, kan verifikatoren beslutte at foretage et virtuelt anlægsbesøg med henblik på at verificere en luftfartøjsoperatørs emissionsrapport eller en luftfartøjsoperatørs rapport om ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart i andre i andre tilfælde end dem, der er omfattet af artikel 34a. Verifikatorens beslutning om at foretage et virtuelt anlægsbesøg baseres på resultatet af risikoanalysen og efter at have fastslået, at verifikatoren kan få fjernadgang til alle relevante data. Verifikatoren underretter luftfartøjsoperatøren om sin beslutning om at foretage et virtuelt anlægsbesøg uden unødigt ophold.«

c)

stk. 3, litra a), affattes således:

»a)

når luftfartøjsoperatørens emissionsrapport eller rapport om ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart verificeres for første gang af verifikatoren«

26)

artikel 37, stk. 5, andet afsnit, affattes således:

»Hvis verifikatoren udfører verifikation af basisdatarapporter, datarapporter for nytilkomne, årlige rapporter om aktivitetsniveau eller klimaneutralitetsrapporter, skal verifikationsholdet desuden omfatte mindst én person, der har den tekniske kompetence og forståelse, som er nødvendig for at kunne vurdere de specifikke tekniske aspekter, der er forbundet med indsamling, overvågning og rapportering af data, der er af relevans for gratistildeling.«

27)

artikel 38, stk. 1, litra a), affattes således:

»a)

kendskab til direktiv 2003/87/EF, gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066, delegeret forordning (EU) 2019/331, gennemførelsesforordning (EU) 2019/1842 eller gennemførelsesforordning (EU) 2023/2441 med henblik på verifikation af basisdatarapporter, datarapporter for nytilkomne, årlige rapporter om aktivitetsniveau eller klimaneutralitetsrapporter samt nærværende forordning, relevante standarder og anden relevant lovgivning, gældende retningslinjer samt relevante retningslinjer og lovgivning, der er udstedt af den medlemsstat, hvor verifikatoren udfører en verifikation«

28)

i artikel 43, stk. 3, andet afsnit, foretages følgende ændringer:

a)

indledningen affattes således:

»En uacceptabel risiko for uvildighed eller interessekonflikt, som der henvises til i første afsnit, første punktum, anses for at være til stede navnlig i følgende tilfælde:«

b)

litra b) affattes således:

»b)

hvis en verifikator eller enhver del af den samme juridiske enhed leverer teknisk bistand til at udvikle eller opretholde systemet, der er gennemført til at overvåge og rapportere emissioner, ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart eller data, der er relevante for gratistildeling«

c)

følgende tilføjes som litra c) og d):

»c)

hvis en verifikator udfører en verifikation af klimaneutralitetsrapporten, og verifikatoren eller enhver del af den samme juridiske enhed leverer konsulenttjenester som omhandlet i litra a), teknisk bistand som omhandlet i litra b) eller konsulenttjenester vedrørende de foranstaltninger og investeringer, der er beskrevet i klimaneutralitetsplanen, herunder en kvantitativ og kvalitativ vurdering af disse foranstaltningers og investeringers anslåede indvirkning på reduktionen af drivhusgasemissioner

d)

hvis en verifikator udfører en verifikation af klimaneutralitetsrapporten, og verifikatoren eller enhver del af den samme juridiske enhed leverer konsulenttjenester som omhandlet i litra a), teknisk bistand som omhandlet i litra b) eller konsulenttjenester til at udarbejde klimaneutralitetsplanen eller til at udarbejde et udkast til klimaneutralitetsrapporten.«

29)

i artikel 43l indsættes følgende som stk. 5a:

»5a.   Med henblik på at verificere den regulerede enheds rapporter kontrollerer verifikatoren som led i den kontrol, der er omhandlet i stk. 1, følgende:

a)

den regulerende enheds dokumentation for, at biomassebrændsler med nulsats opfylder bæredygtigheds- og drivhusgasbesparelseskriterierne i artikel 29, stk. 2-7 og stk. 10, i direktiv (EU) 2018/2001

b)

den regulerende enheds dokumentation for, at vedvarende brændstoffer med nulsats, der ikke er af biologisk oprindelse eller genanvendt kulstofbrændsel opfylder drivhusgasbesparelseskriterierne i artikel 29a i direktiv (EU) 2018/2001

c)

den regulerende enheds dokumentation for følgende:

i)

at syntetiske kulstoffattige brændstoffer med nulsats overholder tærsklen for reduktion af drivhusgasemissioner som omhandlet i artikel 2, nr. 13), i direktiv (EU) 2024/1788

ii)

hvorvidt kulstofindholdet i syntetiske kulstoffattige brændstoffer har været genstand for forudgående returnering af kvoter i henhold til direktiv 2003/87/EF.«

30)

Artikel 43w ændres således:

a)

stk. 1 ændres således:

i)

litra a), b) og c) affattes således:

»a)

alle de brændselsstrømme, der frigives til forbrug af den regulerede enhed, er standardhandelsbrændsler eller brændstoffer, der svarer til standardhandelsbrændsler i henhold til artikel 75k, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066

b)

der anvendes standardværdier for emissionsfaktoren og enhedsomregningsfaktoren

c)

der i forbindelse med biomassefraktionen anvendes en standardværdi, eller hvis alle følgende forhold gør sig gældende:

i)

til bestemmelse af biomassefraktionen af brændselsstrømmen anvendes metodetrin 3b i overensstemmelse med afsnit 2.3 i bilag IIa til gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066

ii)

verifikatoren har adgang til alle relevante optegnelser i massebalancedokumentationen i overensstemmelse med artikel 30, stk. 1, i direktiv (EU) 2018/2001 og dokumentation for opfyldelse af bæredygtigheds- eller drivhusgasbesparelseskriterier

iii)

den regulerede enhed giver verifikatoren adgang til alle relevante medarbejdere med henblik på samtaler.«

ii)

som litra d) tilføjes:

»d)

der for hver brændselsstrøm anvendes en anvendelsesfaktor på 1 i henhold til artikel 75l, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066, eller en standardværdi for anvendelsesfaktoren i henhold til artikel 75l, stk. 6, i nævnte forordning«

b)

stk. 3 ændres således:

i)

litra c) affattes således:

»c)

der anvendes standardværdier for emissionsfaktoren og enhedsomregningsfaktoren«

ii)

litra d) affattes således:

»d)

der i forbindelse med biomassefraktionen anvendes en standardværdi, eller hvis alle følgende forhold gør sig gældende:

i)

til bestemmelse af biomassefraktionen af brændselsstrømmen anvendes metodetrin 3b i overensstemmelse med afsnit 2.3 i bilag IIa til gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066

ii)

verifikatoren har adgang til alle relevante optegnelser i massebalancedokumentationen i overensstemmelse med artikel 30, stk. 1, i direktiv (EU) 2018/2001 og dokumentation for opfyldelse af bæredygtigheds- eller drivhusgasbesparelseskriterier

iii)

den regulerede enhed giver verifikatoren adgang til alle relevante medarbejdere med henblik på samtaler.«

iii)

som litra e) tilføjes:

»e)

der for hver brændselsstrøm anvendes en anvendelsesfaktor på 1 i henhold til artikel 75l, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066, eller en standardværdi for anvendelsesfaktoren i henhold til artikel 75l, stk. 6, i nævnte forordning.«

31)

Artikel 43x affattes således:

» Artikel 43x

Forenklet verifikationsplan, virtuelle anlægsbesøg og forenklet verifikation

1.   Artikel 34 og 34a finder anvendelse på verifikationen af regulerede enheders emissioner, der er omfattet af kapitel IVa i direktiv 2003/87/EF. Med henblik herpå læses enhver henvisning til driftsleder, anlægs- og luftfartøjsoperatør, som om der var tale om en henvisning til den regulerede enhed.

2.   Med henblik på at verificere en reguleret enheds emissionsrapport for rapporteringsperioderne 2025 og 2026 kan verifikatoren på grundlag af risikoanalysen beslutte ikke at foretage kontrol af metoden til bestemmelse af de frigivne brændselsmængder, hvis de frigivne brændselsmængder i den regulerede enheds emissionsrapport bestemmes på grundlag af den metode, der er omhandlet i artikel 75j, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2018/2066, og et af følgende forhold gør sig gældende:

a)

der foreligger dokumentation fra en uafhængig kilde for, at de brændselsmængder, der er bestemt ved anvendelse af de metoder, der er omhandlet i artikel 75j, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2018/2066, svarer til de frigivne brændselsmængder i den regulerede enheds emissionsrapport

b)

de frigivne brændselsmængder i den regulerede enheds emissionsrapport genereres via det IT-system, der anvendes til bevægelser og overvågning af punktafgiftspligtige varer, jf. artikel 20, stk. 2, i direktiv (EU) 2020/262 (*3), uden at den regulerede enhed foretager nogen ændringer.

3.   Den regulerede enhed giver verifikatoren adgang til den dokumentation, der er omhandlet i stk. 2, litra a), og dokumentation fra IT-systemet som omhandlet i stk. 2, litra b), med henblik på at sammenligne brændselsmængderne i dokumentationen med de frigivne brændselsmængder i de årlige emissionsrapporter.

4.   Artikel 43v, stk. 7, litra a), finder ikke anvendelse, hvis betingelserne i artikel 43w, stk. 3, finder anvendelse, og verifikatoren har besluttet ikke at foretage kontrol af metoden til bestemmelse af de frigivne brændselsmængder i overensstemmelse med stk. 2.

5.   Artikel 43v, stk. 7, litra a), finder ikke anvendelse, hvis betingelserne i artikel 43w, stk. 2, finder anvendelse.

(*3)  Rådets direktiv (EU) 2020/262 af 19. december 2019 om den generelle ordning for punktafgifter (EUT L 58 af 27.2.2020, s. 4, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2020/262/oj).« "

32)

I artikel 44 foretages følgende ændringer:

a)

andet afsnit affattes således:

»Med henblik på verifikation af basisdatarapporter, datarapporter for nytilkomne, årlige rapporter om aktivitetsniveau eller klimaneutralitetsrapporter skal en verifikator, der udsteder en verifikationsrapport til en driftsleder, desuden være akkrediteret til aktivitetsgruppe nr. 98, jf. bilag I.«

b)

følgende indsættes som tredje og fjerde afsnit:

»Uanset første afsnit, hvis luftfartøjsoperatøren medtager sine egne flyveoplysninger, data om flyveveje eller luftfartøjsegenskaber i NEATS eller et tredjeparts-IT-værktøj, der er godkendt af Kommissionen i henhold til artikel 56a, stk. 7 og 8, i gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066, og den resterende del af rapporten om ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart udfyldes fra NEATS eller dette tredjeparts-IT-værktøj uafhængigt af eventuelle input fra og uden ændringer foretaget af luftfartøjsoperatøren, kan en verifikator, der udfører verifikationen af den pågældende luftfartøjsoperatørs rapport om ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart, være akkrediteret til aktivitetsgruppe nr. 12a, jf. bilag I.

Akkrediteringscertifikater til verifikation af luftfartøjsoperatørers emissionsrapporter, der er udstedt i henhold til aktivitetsgruppe 12 i akkrediteringsomfanget, og som er gyldige den 31. marts 2025, anses for at være udstedt til aktivitetsgruppe 12a inden for akkrediteringsomfanget.«

33)

artikel 58, stk. 2, andet afsnit, affattes således:

»Bedømmelsesholdet skal omfatte mindst én person med kendskab til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner eller ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart i henhold til gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066, som er relevante for akkrediteringsomfanget, og den kompetence og forståelse, som er påkrævet for at bedømme verifikationsaktiviteterne i anlægget eller hos luftfartøjsoperatøren eller den regulerede enhed for det pågældende omfang, og mindst én person med kendskab til relevant national lovgivning og vejledning.«

34)

artikel 59, stk. 1, litra b), affattes således:

»b)

have kendskab til direktiv 2003/87/EF, gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066, delegeret forordning (EU) 2019/331 og gennemførelsesforordning (EU) 2019/1842, hvis assessoren vurderer verifikatorens kompetence og præstation med henblik på omfang nr. 98, jf. bilag I til nærværende forordning, gennemførelsesforordning (EU) 2023/2441, hvis assessoren vurderer en verifikator, der udfører verifikation af en klimaneutralitetsrapport, nærværende forordning, relevante standarder og anden relevant lovgivning samt gældende retningslinjer«

35)

artikel 60, stk. 2, litra a), affattes således:

»a)

have kendskab til direktiv 2003/87/EF, gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066, delegeret forordning (EU) 2019/331 og gennemførelsesforordning (EU) 2019/1842, hvis den tekniske ekspert vurderer verifikatorens kompetence og præstation med henblik på omfang nr. 98, jf. bilag I til nærværende forordning, gennemførelsesforordning (EU) 2023/2441, hvis den tekniske ekspert vurderer en verifikator, der udfører verifikation af en klimaneutralitetsrapport, nærværende forordning, relevante standarder og anden relevant lovgivning samt gældende retningslinjer«

36)

artikel 69, stk. 1, affattes således:

»1.   Medlemsstaterne kan kræve, at verifikatorer anvender elektroniske skabeloner eller specifikke filformater til verifikationsrapporter i overensstemmelse med artikel 74, stk. 1, eller artikel 75u i gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066, i overensstemmelse med artikel 13 i delegeret forordning (EU) 2019/331 eller i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/1842.«

37)

artikel 77, stk. 1, litra b), affattes således:

»b)

adresse og kontaktoplysninger for de driftsledere og luftfartøjsoperatører, hvis emissionsrapporter, rapporter om ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart, basisdatarapporter, datarapporter for nytilkomne, årlige rapporter om aktivitetsniveau eller klimaneutralitetsrapporter er omfattet af verifikationen«

38)

Bilag I ændres som angivet i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 1, stk. 11, litra c), stk. 11, litra d), og stk. 11, litra e), stk. 19, litra b), nr. iii) og stk. 29 finder anvendelse fra den 1. januar 2025 for så vidt angår verifikationen af emissioner, der finder sted fra den 1. januar 2024 og fremefter.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. juni 2025.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2003/87/oj.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/959 af 10. maj 2023 om ændring af direktiv 2003/87/EF om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og afgørelse (EU) 2015/1814 om oprettelse og anvendelse af en markedsstabilitetsreserve i forbindelse med Unionens ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner (EUT L 130 af 16.5.2023, s. 134, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2023/959/oj).

(3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2067 af 19. december 2018 om verifikation af data og om akkreditering af verifikatorer i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT L 334 af 31.12.2018, s. 94, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2018/2067/oj).

(4)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1842 af 31. oktober 2019 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF for så vidt angår yderligere regler for justeringer af gratistildelingen af emissionskvoter som følge af ændringer i aktivitetsniveauet (EUT L 285 af 4.11.2019, s. 20, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2019/1842/oj).

(5)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/331 af 19. december 2018 om fastlæggelse af midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT L 59 af 27.2.2019, s. 8, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2019/331/oj).

(6)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/2441 af 31. oktober 2023 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF for så vidt angår indholdet af og formatet for klimaneutralitetsplaner med henblik på gratistildeling af emissionskvoter (EUT L, 2023/2441, 3.11.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2023/2441/oj).

(7)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066 af 19. december 2018 om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og om ændring af Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012 (EUT L 334 af 31.12.2018, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2018/2066/oj).

(8)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/2493 af 23. september 2024 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066 for så vidt angår ajourføring af overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT L, 2024/2493, 27.9.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/2493/oj).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2018/2001/oj).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1788 af 13. juni 2024 om fælles regler for de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint, om ændring af direktiv (EU) 2023/1791 og om ophævelse af direktiv 2009/73/EF (EUT L, 2024/1788, 15.7.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2024/1788/oj).

(11)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2024/2620 af 30. juli 2024 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF for så vidt angår kravene til, hvornår drivhusgasser er blevet permanent kemisk bundet i et produkt (EUT L, 2024/2620, 4.10.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2024/2620/oj).

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/958 af 10. maj 2023 om ændring af direktiv 2003/87/EF for så vidt angår luftfartens bidrag til Unionens emissionsreduktionsmål for økonomien som helhed og passende gennemførelse af en global markedsbaseret foranstaltning (EUT L 130 af 16.5.2023, s. 115, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2023/958/oj).


BILAG

I bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2018/2067 foretages følgende ændringer:

1)

Første afsnit affattes således:

»Omfanget af akkreditering af verifikatorer skal angives i akkrediteringscertifikatet ved brug af følgende aktivitetsgrupper i henhold til bilag I til og kapitel IVa i direktiv 2003/87/EF og andre aktiviteter i henhold til artikel 10a, artikel 10b og artikel 24 i direktiv 2003/87/EF. Disse bestemmelser finder ligeledes anvendelse på verifikatorer, som er blevet certificeret af en national myndighed i overensstemmelse med artikel 55, stk. 2, i nærværende forordning.«

2)

I tabellen foretages følgende ændringer:

a)

14. række vedrørende aktivitetsgruppe 12 affattes således:

»12a

Luftfartsaktiviteter (emissionsdata)

12b

Luftfartsaktiviteter (ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart)«

b)

15. række vedrørende aktivitetsgruppe 98 affattes således:

»98

Andre aktiviteter i henhold til artikel 10a og 10b, stk. 4, tredje og fjerde afsnit, i direktiv 2003/87/EF«


ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/1192/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)