European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2025/1155

3.11.2025

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2025/1155

af 12. juni 2025

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer de input- og outputdata, der indgår i konsoliderede løbende handelsinformationer, synkroniseringen af forretningsurer og CTP'ens omfordeling af indtægter for aktier og ETF'er og om ophævelse af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/574

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (1), særlig artikel 22b, stk. 3, artikel 22c, stk. 2, og artikel 27h, stk. 8, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Klare og harmoniserede indberetningsinstrukser for data, der skal overføres til og formidles af udbydere af konsolideret løbende handelsinformation (»CTP'er«), er et grundlæggende element til at sikre velfungerende CTP'er samt effektiv og pålidelig datakonsolidering.

(2)

For at opnå hurtig og sikker dataoverførsel af høj kvalitet til CTP'er bør de transmissionsprotokoller, der anvendes af dataleverandører, opfylde visse mindstekrav med hensyn til ydeevne, sikkerhed, pålidelighed og kompatibilitet med andre systemer og applikationer, der understøtter indberetningsprocessen. Det er nødvendigt at overholde disse standarder for at sikre integriteten, nøjagtigheden og rettidigheden af de markedsdata, der formidles af CTP'er.

(3)

For at sikre, at investorerne har rettidig adgang til konsoliderede markedsdata, bør dataleverandører være underlagt strenge krav til latenstid for indsendelse. Sådanne krav bør dog kalibreres, så de afspejler markedsdataenes forskellige grader af tidsfølsomhed. Navnlig kræver før- og efterhandelsdata for aktier strengere standarder for latenstid sammenlignet med obligationer og derivater på grund af aktiernes højere tidsfølsomhed. Desuden bør tærsklerne for latenstid repræsentere de maksimalt tilladte grænser, hvilket betyder, at der bør anvendes en hurtigere latenstid, når det er muligt. For at opfylde kravet om at overføre dataene så tæt på realtid som teknisk muligt bør data overføres til CTP'ers datacentre uden kunstige tidsforskydninger sammenlignet med dataleverandørers dataoverførsel til andre anvendelsesformål, herunder overførsel af datafeeds, som er omfattet af ejendomsrettigheder.

(4)

Harmonisering af dataformater for overførsel af data til CTP'er fremmer en effektiv modtagelse og behandling af inputdata. Harmonisering af dataformater for dataoverførsel strømliner også CTP'ers driftsprocesser med hensyn til at konsolidere og formidle data på en omkostningseffektiv måde, mindske kompleksiteten, øge den overordnede operationelle effektivitet og sikre datakonsistens og -kvalitet for brugerne af en CTP. ISO 20022-standarden fastsætter en metode, der sikrer harmonisering på tre planer: det begrebsmæssige plan, der beskriver datasemantikken, det logiske plan, der beskriver meddelelsesmodellen, uden at der tages hensyn til teknologi, og det fysiske plan, der beskriver meddelelsessyntaksen i en teknologi, der anvendes til dataoverførsel. I betragtning af markedsdeltagernes brede anvendelse af ISO 20022 i tilknytning til lovpligtig indberetning bør anvendelsen af denne standard fremme dataenes ensartethed og sammenlignelighed. Derfor bør ethvert format, der anvendes af dataleverandører til indberetning i henhold til artikel 22a i forordning (EU) nr. 600/2014, følge den metode, der er fastsat i nævnte ISO-standard. I betragtning af de forskellige former for markedspraksis og deres modenhedsniveau på tværs af forskellige aktivklasser er det imidlertid ikke nødvendigt at overholde en fælles syntaks på et tredje plan, hvis der allerede findes en veletableret markedspraksis, herunder i forbindelse med aktivklassen for aktieinstrumenter. Det sikres, at den metode, der er fastlagt i ISO 20022-standarden, overholdes, når der foretages en kortlægning mellem et dataformat og ISO 20022-modellen på både det begrebsmæssige og logiske plan.

(5)

Ved fastlæggelsen af indholdet af de data, der skal overføres til CTP'er, bør der tages hensyn til målet om at minimere indberetningsbyrden for dataleverandører og samtidig gøre det lettere at formidle data, der er vigtige for investorerne. Ved fastlæggelsen af de inputdatafelter, der er nødvendige for udarbejdelsen af centrale markedsdata, bør der desuden sikres overensstemmelse med de eksisterende krav om før- og efterhandelsgennemsigtighed, der er fastsat i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/587 (2) for aktieinstrumenter og i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/583 (3) for andre instrumenter end aktieinstrumenter.

(6)

For at investorerne kan få meddelelse om status for individuelle finansielle instrumenter, der handles på en given markedsplads, bør de reguleringsmæssige data, der skal overføres til CTP'erne, omfatte oplysninger om handelssuspension, -fjernelse og -standsning og om den type handelssystem, som instrumentet handles i. For at investorerne kan træffe velinformerede beslutninger under forskellige markedsvilkår, bør de reguleringsmæssige data, der skal overføres til CTP'erne, desuden omfatte oplysninger om status i systemer, der matcher ordrer, navnlig oplysninger om nedetid eller normale handelsfaser.

(7)

Formidlingen af outputdata bør ske ved hjælp af præsentationsmetoder, der sikrer, at de både er maskinlæsbare og menneskeligt læsbare, jf. artikel 27h, stk. 1, litra e), i forordning (EU) nr. 600/2014. For at tage højde for forskellige brugerbehov bør formidlingen af outputdata leveres i flere formater, herunder som minimum et format, der er i overensstemmelse med ISO 20022-metoden, et format til avanceret analyse, formatet med kommaseparerede værdier til mindre avancerede brugere og en grafisk brugergrænseflade, der gør dem menneskeligt læsbare.

(8)

I henhold til artikel 27h, stk. 1, litra f), i forordning (EU) nr. 600/2014 skal CTP'er have indført systemer, som gør det muligt effektivt at kontrollere, om de data, der overføres af dataleverandørerne, er fuldstændige og konstaterer åbenbare fejl, og de skal anmode om en fornyet fremsendelse af data. Dette krav bør indebære en forpligtelse for CTP'er til at gøre databrugere opmærksom på potentielle problemer med datakvaliteten og til at kommunikere med dataleverandører, for at gøre det lettere at foretage fornyet fremsendelse af korrigerede handelsindberetninger. For at sikre datakvaliteten bør CTP'er indføre mekanismer til at bekræfte over for dataleverandører, at de har modtaget inputdataene. En CTP bør ikke være forpligtet til at bekræfte modtagelsen i realtid. I tilfælde af alvorlige brud på datakvaliteten bør CTP'er være i stand til at anvende håndhævelsesstandarder på en ikkediskriminerende måde. De håndhævelsesforanstaltninger, som CTP'er bør være i stand til at træffe, omfatter suspension af omfordeling af indtægter til dataleverandører og underretning af de kompetente myndigheder om problemer med datakvaliteten. CTP'er bør desuden foretage regelmæssige kontroller af outputdataenes kvalitet og sikre, at de regelmæssigt sammenholdes med inputdataene.

(9)

For at undgå unødvendige driftsomkostninger for de enheder, der er omfattet af kravet om synkronisering af deres forretningsure, er det nødvendigt at kalibrere den forventede nøjagtighedsgrad til den type aktiviteter, som sådanne enheder udøver, og til graden af latenstid i de systemer, de driver.

(10)

Antallet af ordrer, som operatører af markedspladser og systematiske internalisatorer modtager hvert sekund, kan være meget højt og meget højere end antallet af gennemførte transaktioner. Navnlig når der anvendes højfrekvenshandelsteknikker, kan antallet af ordrer udvides til flere tusinde pr. sekund, afhængigt af markedspladsen, den systematiske internalisator, typen af medlemmer, deltagere eller brugere og kunder samt de finansielle instrumenters volatilitet og likviditet. Mindstekravene til granularitetsgraden, når operatører af markedspladser og systematiske internalisatorer registrerer dato og klokkeslæt for indberetningspligtige begivenheder, bør derfor stå i rimeligt forhold til den hastighed, hvormed de behandler og bekræfter ordrer.

(11)

Medlemmer, deltagere eller brugere af markedspladser driver systemer, der ofte matcher arten og kompleksiteten af den handelsaktivitet, som de udøver på en given markedsplads. De gældende nøjagtighedsgrader, hvorefter forretningsure skal synkroniseres, bør derfor stå i rimeligt forhold til typen af handelsaktivitet.

(12)

For visse handelsmodeller er den øgede nøjagtighed, hvorefter forretningsure skal synkroniseres, muligvis ikke relevant eller gennemførlig. Voice trading-systemer eller request for quote-handelssystemer, hvor svaret kræver menneskelig medvirken eller ikke tillader algoritmisk handel, eller systemer, der bruges til at indgå forhandlede transaktioner, bør være underlagt andre nøjagtighedsstandarder. Markedspladser, der driver disse handelssystemer, er typisk ikke sårbare over for den store mængde begivenheder, der kan finde sted inden for samme sekund. Da det er mindre sandsynligt, at der indtræffer flere begivenheder på samme tid, er det ikke nødvendigt at pålægge krav om en finere granularitetsgrad for tidsstempling af disse begivenheder. Endvidere kan handler på sådanne markedspladser indgås ved manuelle metoder, som er tidskrævende. På disse markedspladser er der også en iboende tidsforskydning mellem det tidspunkt, hvor handelen gennemføres, og det tidspunkt, hvor handelen registreres i handelssystemet. Indførelse af skærpede krav til nøjagtighedsgraden vil derfor ikke nødvendigvis føre til, at operatøren af markedspladsen, dens medlemmer, deltagere eller brugere foretager en mere meningsfuld og nøjagtig registrering.

(13)

Godkendte offentliggørelsesordninger (APA'er), udpegede offentliggørelsesenheder (DPE'er) og CTP'er driver systemer til indberetning, offentliggørelse, konsolidering og formidling af data, og de har en mindre stærk tilknytning til udstedelsen af ordren og til de transaktionsdata, de behandler. APA'er, DPE'er og CTP'er bør derfor være underlagt krav om absolut nøjagtighed.

(14)

På grund af de forskellige systemers kompleksitet og antallet af alternative metoder, der kan anvendes til at synkronisere til koordineret verdenstid (»UTC«), skal de kompetente myndigheder forstå, hvordan markedspladser og deres medlemmer, deltagere eller brugere sikrer deres sporbarhed til UTC. Markedspladser og deres medlemmer, deltagere eller brugere bør derfor kunne påvise sporbarhed til UTC ved at dokumentere systemets udformning, funktion og specifikationer, identificere det nøjagtige klokkeslæt, hvor et tidsstempel anvendes, og påvise, at det punkt i systemet, hvor tidsstemplet anvendes, fortsat er konsekvent. Eftersom tidsafvigelse kan påvirkes af mange forskellige elementer, bør der også fastsættes en tolerancetærskel for den maksimale afvigelse fra UTC.

(15)

Modtagelse af data af høj kvalitet er af allerstørste betydning for de konsoliderede løbende handelsinformationers funktion og kræver, at alle dataleverandører og CTP'er tidsstempler deres data på en synkroniseret måde. Derfor blev forordning (EU) nr. 600/2014 ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/791 (4) for at udvide kravet om synkronisering af forretningsure til også at omfatte DPE'er, APA'er og CTP'er. Idet dette krav nu er fastsat i artikel 22c i forordning (EU) nr. 600/2014, ophævede Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/790 (5) artikel 50 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (6). Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/574 (7) blev vedtaget på grundlag af beføjelsen i artikel 50 i direktiv 2014/65/EU. Efter ophævelsen af nævnte artikel og indførelsen af krav om synkronisering af ure i artikel 22c i forordning (EU) nr. 600/2014 er det nødvendigt at ajourføre regelsættet for at afspejle denne lovgivningsmæssige ændring. Delegeret forordning (EU) 2017/574 bør derfor ophæves, og henvisninger til nævnte forordning bør forstås som henvisninger til nærværende forordning.

(16)

For at sikre en retfærdig behandling i hele Unionen af alle markedspladser, der bidrager med data til CTP'en for aktier og exchange traded funds (»ETF'er«), er det absolut nødvendigt på en klar måde at præcisere den metode, som CTP'en for aktier og ETF'er bør anvende ved beregningen af den beløbsmæssige størrelse af de indtægter, der skal omfordeles til dataleverandører. Det er derfor nødvendigt yderligere at præcisere den minimumshyppighed, hvormed CTP'en for aktier og ETF'er bør beregne den relative andel eller procentdel af indtægter, der skal omfordeles pr. godkendt markedsplads. CTP'en for aktier og ETF'er bør omfordele indtægterne mindst en gang om året, selv om den kan vælge en hyppigere omfordeling.

(17)

For at maksimere indtægterne for markedspladser, der opfylder alle kriterierne i artikel 27h, stk. 6, i forordning (EU) nr. 600/2014, og indtægterne for markedspladser, der vælger at deltage i henhold til nævnte forordnings artikel 22a, stk. 3, og for at sikre, at de vægtninger, der tildeles hvert kriterium i nævnte forordnings artikel 27h, stk. 6, tilsammen udgør op til 10, idet 10 svarer til 100 %, bør disse vægtninger være 4,5 for så vidt angår kriteriet i artikel 27h, stk. 6, litra a), i forordning (EU) nr. 600/2014, 4,0 for så vidt angår kriteriet i nævnte forordnings artikel 27h, stk. 6, litra b), og 1,5 for så vidt angår kriteriet i nævnte forordnings artikel 27h, stk. 6, litra c).

(18)

For at afskrække fra alvorlige og gentagne overtrædelser af de datakrav, der er fastsat i artikel 22a, 22b og 22c i forordning (EU) nr. 600/2014, er det nødvendigt at sikre, at CTP'en for aktier og ETF'er handler på en retfærdig måde, når den træffer afgørelse om suspension af ordningen for omfordeling af indtægter. CTP'en for aktier og ETF'er bør derfor sikre, at afgørelsen om at suspendere en dataleverandørs deltagelse i ordningen for omfordeling af indtægter, og afgørelsen om varigheden af denne suspension tager hensyn til overtrædelsens alvor, dens indvirkning på ordningen for omfordeling af indtægter og eventuelle korrigerende tiltag, som dataleverandøren har indført.

(19)

For at ordningen for omfordeling af indtægter kan fremme en løbende dialog mellem CTP'en for aktier og ETF'er og den enkelte dataleverandør om kvaliteten af de indsendte data og dermed sikre, at suspension af en dataleverandørers deltagelse i denne ordning anvendes som en sidste udvej, er det nødvendigt at præcisere mindstekrav, der sikrer, at proceduren for suspension af en dataleverandør fra denne ordning er gennemsigtig, ikkediskriminerende, retfærdig og effektiv. For at undgå, at en sådan afgørelse om suspension træffes på grundlag af ufuldstændige eller unøjagtige oplysninger, bør CTP'en for aktier og ETF'er navnlig dele de oplysninger, der ligger til grund for afgørelsen om suspension, med suspenderede dataleverandører og give dataleverandører mulighed for at fremlægge supplerende oplysninger, både før og efter at afgørelsen er truffet.

(20)

Hvis CTP'en for aktier og ETF'er bekræfter sin afgørelse om at suspendere en dataleverandør fra ordningen for omfordeling af indtægter, bør den kunne omfordele de tilbageholdte indtægter til de andre berettigede dataleverandører i omfordelingsvinduet, enten efter afgørelsen om suspension eller, hvis der indledes en revurderingsproces, efter den endelige afgørelse om suspension.

(21)

Hvis CTP'en for aktier og ETF'er på grundlag af de supplerende oplysninger, der deles af en dataleverandør, revurderer sin beslutning om at suspendere en dataleverandør fra ordningen for omfordeling af indtægter, bør den omfordele de tilbageholdte indtægter til den pågældende dataleverandør i det næste omfordelingsvindue og senest to uger efter den endelige afgørelse med renter svarende til den gennemsnitlige sats for Den Europæiske Centralbanks indlånsfacilitet i suspensionsperioden.

(22)

For at give markedsdeltagerne tilstrækkelig tid til at forberede sig på de nye krav bør anvendelsen af kravene om synkronisering af forretningsure udskydes.

(23)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) har forelagt Kommissionen.

(24)

I overensstemmelse med artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (8) har Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed afholdt åbne offentlige høringer om udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt anmodet ESMA's interessentgruppe for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold til artikel 37 i forordning (EU) nr. 1095/2010, om rådgivning.

(25)

ESMA har taget hensyn til ekspertinteressentgruppens rådgivning, jf. artikel 22b, stk. 3, i forordning (EU) nr. 600/2014.

(26)

De udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der skal vedtages på grundlag af de beføjelser, der er fastsat i artikel 22b, stk. 3, artikel 22c, stk. 2, og artikel 27h, stk. 8, i forordning (EU) nr. 600/2014, indeholder bestemmelser, der i væsentlig grad er indbyrdes forbundne, idet de alle er nødvendige for at sikre en vellykket etablering og drift af den konsoliderede løbende handelsinformation. Disse reguleringsmæssige tekniske standarder bør derfor samles i en enkelt delegeret forordning fra Kommissionen —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

DEFINITIONER

Artikel 1

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)

»inputdata«: data, som dataleverandører overfører til CTP'en i overensstemmelse med artikel 22a, stk. 1, i forordning (EU) nr. 600/2014

b)

»outputdata«: data, som CTP'en formidler i overensstemmelse med artikel 27h, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 600/2014.

KAPITEL II

INPUT- OG OUTPUTDATA, DER INDGÅR I KONSOLIDEREDE LØBENDE HANDELSINFORMATIONER

Artikel 2

Mindstekrav til kvaliteten af transmissionsprotokoller

(Artikel 22a, stk. 1, i forordning (EU) nr. 600/2014)

1.   Med henblik på overførsel af inputdata skal dataleverandører tilbyde CTP'er mindst én transmissionsprotokol, der opfylder mindstekravene til kvaliteten af transmissionsprotokoller i tabel 1-4 i bilag I.

2.   Efter at der er indgået aftale om den valgte transmissionsprotokol for overførsel af inputdata, sikrer CTP'er og dataleverandører, at de i stk. 1 omhandlede mindstekrav konsekvent opfyldes uden afbrydelse.

Artikel 3

Dataoverførsel i realtid

(Artikel 22a, stk. 1, i forordning (EU) nr. 600/2014)

1.   Dataleverandører skal overføre inputdata til CTP'ernes datacentre så tæt på realtid som teknisk muligt og uden kunstige tidsforskydninger.

2.   Dataleverandører skal overføre førhandelsinputdata til CTP'en for aktier og ETF'er så tæt på realtid som teknisk muligt og under alle omstændigheder senest 50 millisekunder efter ordrens tidsstempel med et konfidensinterval på 95 %, der måles dagligt.

3.   Dataleverandører skal overføre efterhandelsinputdata relateret til transaktioner, som gennemføres på markedspladsen, til CTP'en for aktier og ETF'er så tæt på realtid som teknisk muligt og under alle omstændigheder senest 50 millisekunder efter transaktionens tidsstempel med et konfidensinterval på 95 %, der måles dagligt.

4.   Dataleverandører skal overføre efterhandelsinputdata relateret til transaktioner, som gennemføres uden for markedspladsen, til CTP'en for aktier og ETF'er så tæt på realtid som teknisk muligt og under alle omstændigheder inden for 50 millisekunder efter tidsstemplet for modtagelse af handelsindberetningen fra investeringsselskabet eller DPE'en med et konfidensinterval på 95 %, der måles dagligt.

5.   Dataleverandører skal overføre efterhandelsinputdata relateret til transaktioner, som gennemføres på markedspladsen, til CTP'en for obligationer og til CTP'en for OTC-derivater så tæt på realtid som teknisk muligt og under alle omstændigheder inden for 500 millisekunder efter tidsstemplet for gennemførelsen af den pågældende transaktion.

6.   Dataleverandører skal overføre efterhandelsinputdata relateret til transaktioner, som gennemføres uden for markedspladsen, til CTP'en for obligationer og til CTP'en for OTC-derivater så tæt på realtid som teknisk muligt og under alle omstændigheder inden for 500 millisekunder efter tidsstemplet for modtagelse af handelsindberetningen fra investeringsselskabet eller DPE'en.

Artikel 4

Datastandarder og -format for overførsel af inputdata

(Artikel 22a, stk. 1, og artikel 22b, stk. 3, litra d), i forordning (EU) nr. 600/2014)

Dataleverandører skal overføre inputdata til CTP'ernes datacentre i et format, der er i overensstemmelse med ISO 20022-metoden.

Artikel 5

Data, der skal overføres til CTP'en for obligationer

(Artikel 22b, stk. 1, og artikel 22b, stk. 3, litra d), i forordning (EU) nr. 600/2014)

1.   Med hensyn til centrale markedsdata for en given obligation skal dataleverandører, idet de henviser til hver transaktion, overføre de nærmere oplysninger, der er anført i tabel 6 i bilag II, og som er markeret som »input« eller »begge« i den sidste kolonne i tabel 6, til CTP'ens datacenter.

2.   Med hensyn til reguleringsmæssige data skal dataleverandører, idet de henviser til hvert finansielt instrument, overføre de nærmere oplysninger, der er anført i tabel 2 i bilag II, og som er markeret som »begge« i den sidste kolonne i tabel 2, til CTP'ens datacenter.

3.   Med hensyn til reguleringsmæssige data skal dataleverandører, idet de henviser til hvert handelssystem, overføre de nærmere oplysninger, der er anført i tabel 3 i bilag II, og som er markeret som »begge« i den sidste kolonne i tabel 3, til CTP'ens datacenter.

Artikel 6

Data, der skal overføres til CTP'en for aktier og ETF'er

(Artikel 22b, stk. 1, og artikel 22b, stk. 3, litra d), i forordning (EU) nr. 600/2014)

1.   Med hensyn til centrale efterhandelsmarkedsdata for en given aktie eller ETF skal dataleverandører overføre følgende til CTP'ens datacenter:

a)

idet de henviser til hver transaktion, de nærmere oplysninger, der er anført i tabel 7 i bilag II, og som er markeret som »input« eller »begge« i sidste kolonne i tabel 7

b)

den første dag i hver måned (n), listen over transaktioner, der blev gennemført i måneden forud for den pågældende måned (n-1) i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 600/2014.

2.   For så vidt angår centrale førhandelsmarkedsdata for en given aktie eller ETF skal dataleverandører overføre de nærmere oplysninger, der er anført i tabel 2 i bilag III, til CTP'ens datacenter, idet de henviser til hvert bedste købs- og salgstilbud og hver pris, som bedst opfylder auktionssystemets handelsalgoritme.

3.   Med hensyn til reguleringsmæssige data skal dataleverandører, idet de henviser til hvert finansielt instrument, overføre de nærmere oplysninger, der er anført i tabel 4 i bilag II, og som er markeret som »begge« i den sidste kolonne i tabel 4, til CTP'ens datacenter.

4.   Med hensyn til reguleringsmæssige data skal dataleverandører, idet de henviser til hvert handelssystem, overføre de nærmere oplysninger, der er anført i tabel 5 i bilag II, og som er markeret som »begge« i den sidste kolonne i tabel 5, til CTP'ens datacenter.

Artikel 7

Data, som CTP'en for obligationer skal formidle

(Artikel 22b, stk. 1, og artikel 22b, stk. 3, litra b), i forordning (EU) nr. 600/2014)

1.   Med hensyn til centrale markedsdata for en given obligation skal CTP'en, idet den henviser til hver transaktion, formidle de nærmere oplysninger, der er anført i tabel 6 i bilag II, og som er markeret som »output« eller »begge« i den sidste kolonne i tabel 6.

2.   Med hensyn til reguleringsmæssige data vedrørende obligationer skal CTP'en formidle:

a)

idet den henviser til hvert finansielt instrument, de nærmere oplysninger, der er anført i tabel 2 i bilag II, og som er markeret som »output« eller »begge« i sidste kolonne i tabel 2

b)

idet den henviser til hvert handelssystem, de nærmere oplysninger, der er anført i tabel 3 i bilag II, og som er markeret som »output« eller »begge« i sidste kolonne i tabel 3.

Artikel 8

Data, som CTP'en for aktier og ETF'er skal formidle

(Artikel 22b, stk. 1, og artikel 22b, stk. 3, litra b), i forordning (EU) nr. 600/2014)

1.   Med hensyn til centrale efterhandelsmarkedsdata for en given aktie eller ETF skal CTP'en, idet den henviser til hver transaktion, formidle de nærmere oplysninger, der er anført i tabel 7 i bilag II, og som er markeret som »output« eller »begge« i den sidste kolonne i tabel 7.

2.   For så vidt angår centrale førhandelsmarkedsdata for en given aktie eller ETF skal CTP'en formidle de nærmere oplysninger, der er anført i tabel 3, 4 og 5 i bilag III, idet den henviser til hvert bedste europæiske købs- og salgstilbud eller den pris, som bedst opfylder auktionssystemets handelsalgoritme.

3.   Med hensyn til reguleringsmæssige data vedrørende aktier og ETF'er skal CTP'en formidle alle følgende:

a)

idet den henviser til hvert finansielt instrument, de nærmere oplysninger, der er anført i tabel 4 i bilag II, og som er markeret som »output« eller »begge« i sidste kolonne i nævnte tabel

b)

idet den henviser til hvert handelssystem, de nærmere oplysninger, der er anført i tabel 5 i bilag II, og som er markeret som »output« eller »begge« i sidste kolonne i tabel 5.

Artikel 9

Formidling af outputdata for at sikre, at de er maskinlæsbare og menneskeligt læsbare

(Artikel 22b, stk. 3, litra b), og artikel 27h, stk. 1, litra e), i forordning (EU) nr. 600/2014)

1.   CTP'er formidler outputdataene i en grafisk brugergrænseflade for at sikre, at de er menneskeligt læsbare.

2.   CTP'er skal også formidle outputdataene i mindst følgende to formater samtidig:

a)

et format med kommaseparerede værdier

b)

et format, der er i overensstemmelse med ISO 20022-metoden.

3.   CTP'er skal:

a)

gøre instrukser tilgængelige for offentligheden og forklare, hvor og hvordan man let kan få adgang til og bruge dataene, herunder identifikation af det elektroniske format

b)

offentliggøre eventuelle ændringer af de i litra a) omhandlede instrukser, mindst tre måneder inden de træder i kraft, medmindre der er et tvingende og behørigt begrundet behov for, at ændringer af instrukser træder i kraft hurtigere

c)

indsætte et link til de i litra a) omhandlede instrukser på deres websteds hjemmeside.

Artikel 10

CTP'ers håndtering af ufuldstændige eller potentielt fejlagtige oplysninger

(Artikel 22b, stk. 3, artikel 27h, stk. 1, litra a), d) og f), og artikel 27h, stk. 3, i forordning (EU) nr. 600/2014)

1.   CTP'er skal indføre og opretholde egnede ordninger, der sikrer, at de med nøjagtighed indsamler, konsoliderer og offentliggør de oplysninger, de modtager fra dataleverandører, og ikke indfører fejl eller udelader oplysninger. CTP'er skal korrigere oplysningerne, hvis de selv har forårsaget fejlen eller udeladelsen.

2.   CTP'er skal løbende realtidsovervåge deres IT-systemers ydeevne for at sikre, at de inputdata, som de har modtaget, på vellykket vis konsolideres og offentliggøres.

3.   CTP'er skal regelmæssigt sammenholde de inputdata, de modtager, og de outputdata, de offentliggør, for at kontrollere, om outputdataene er blevet offentliggjort på korrekt vis.

4.   CTP'er skal indføre mekanismer til at bekræfte over for dataleverandører, at de har modtaget inputdataene, og tildele en transaktionsidentifikationskode til hver enkelt inputdatameddelelse, som de modtager. CTP'er skal angive transaktionsidentifikationskoden i eventuel efterfølgende kommunikation med det dataleverandøren om et bestemt sæt indberettede oplysninger.

5.   CTP'er skal indføre og opretholde ordninger til identifikation af modtagne inputdata, som er ufuldstændige, ikke opfylder kravene i artikel 5 og 6 eller indeholder oplysninger, der sandsynligvis er fejlagtige. Nævnte ordninger skal omfatte automatiske pris- og mængdevarslinger, idet der tages hensyn til:

a)

den sektor eller det segment, hvori det finansielle instrument handles

b)

likviditetsniveauer, herunder historiske handelsniveauer

c)

relevante pris- og mængdebenchmarks

d)

om nødvendigt andre parametre, der er passende for det finansielle instruments karakteristika.

6.   CTP'er, der konstaterer, at de inputdata, de har modtaget, er ufuldstændige eller ikke opfylder eventuelle andre indberetningskrav i denne forordning, må ikke offentliggøre disse inputdata og skal straks advare den dataleverandør, der har indsendt disse inputdata.

7.   CTP'er, der konstaterer, at de inputdata, de har modtaget, sandsynligvis er fejlagtige, skal formidle de dertil svarende outputdata og straks gøre både offentligheden og dataleverandøren opmærksom på det potentielle problem med datakvaliteten.

8.   Når dataleverandørerne har modtaget en underretning om et problem med datakvaliteten, skal de bekræfte problemet og om nødvendigt indlede processen med fornyet fremsendelse af korrigerede data.

9.   CTP'er skal overvåge rettidigheden af inputdata, de har modtaget fra dataleverandører, med henblik på at identificere alvorlige og gentagne overtrædelser af kravene i artikel 3.

10.   CTP'er skal slette eller ændre oplysninger i en handelsindberetning efter anmodning fra den dataleverandør, som fremlægger oplysningerne, hvis den pågældende dataleverandør af tekniske grunde ikke selv kan slette eller ændre sine egne oplysninger.

11.   CTP'er skal kommunikere med deres kunder via formaliserede interaktive kommunikationsmekanismer, hvorigennem databrugere kan gøre CTP'en opmærksom på eventuelle unøjagtigheder i formidlingen af outputdata.

12.   CTP'er skal offentliggøre ikkediskretionære politikker, der beskriver foranstaltningerne til håndhævelse af datakvaliteten, og hvordan disse foranstaltninger anvendes. Nævnte politikker skal indeholde klare retningslinjer for anvendelsen af sådanne foranstaltninger og sikre overholdelse af ikkediskretionær anvendelse, proportionalitet, rettidighed, konsistens og gennemsigtighed.

KAPITEL III

SYNKRONISERING AF FORRETNINGSURE

Artikel 11

Referenceklokkeslæt

(Artikel 22c, stk. 1, i forordning (EU) nr. 600/2014)

Operatører af markedspladser og deres medlemmer, deltagere eller brugere, systematiske internalisatorer, DPE'er, APA'er og CTP'er skal synkronisere de forretningsure, de anvender, til at registrere dato og klokkeslæt for enhver indberetningspligtig begivenhed, med den koordinerede verdenstid (»UTC«), som fastlægges og administreres af de tidscentre, der er opført i den database, der føres af The International Bureau of Weights and Measures. Operatører af markedspladser og deres medlemmer, deltagere eller brugere, systematiske internalisatorer, DPE'er, APA'er og CTP'er kan også synkronisere de forretningsure, de anvender, til at registrere dato og klokkeslæt for enhver indberetningspligtig begivenhed med en UTC, der formidles af et satellitsystem, forudsat at enhver modregning fra den pågældende UTC bogføres og fjernes fra tidsstemplet.

Artikel 12

Nøjagtighedsgrad for operatører af markedspladser og systematiske internalisatorer

(Artikel 22c, stk. 1, i forordning (EU) nr. 600/2014)

1.   Operatører af markedspladser og systematiske internalisatorer skal sikre, at deres forretningsure opfylder de nøjagtighedsgrader, der er fastsat i tabel 1 i bilag IV, i overensstemmelse med gateway to gateway-latenstiden for hvert af deres handelssystemer. Gateway to gateway-latenstiden er det klokkeslæt, der måles fra det tidspunkt, hvor en meddelelse modtages af en ydre gateway i markedspladsens system, sendes gennem ordreafgivelsesprotokollen, behandles af matchingmaskinen og derefter sendes tilbage, indtil der sendes en bekræftelse fra gatewayen.

2.   Uanset stk. 1 skal operatører af markedspladser og systematiske internalisatorer, der driver et voice trading-system, et request for quote-handelssystem, hvor svaret kræver menneskelig medvirken eller ikke tillader algoritmisk handel, eller et system, der formaliserer forhandlede transaktioner, jf. artikel 4, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 600/2014, sikre, at deres forretningsure ikke afviger med mere end et sekund fra UTC, jf. artikel 11. Operatøren af markedspladsen eller den systematiske internalisator skal sikre, at klokkeslættene registreres med en granularitetsgrad på mindst ét sekund.

3.   Operatører af markedspladser og systematiske internalisatorer, der driver flere typer af handelssystemer, skal sikre, at hvert system opfylder nøjagtighedsgraden for det pågældende system, jf. stk. 1 og 2.

Artikel 13

Nøjagtighedsgrad for medlemmer, deltagere eller brugere på en markedsplads

(Artikel 22c, stk. 1, i forordning (EU) nr. 600/2014)

1.   Medlemmerne, deltagerne eller brugerne på markedspladser skal sikre, at de forretningsure, der bruges til at registrere klokkeslættet for indberetningspligtige begivenheder, opfylder den nøjagtighedsgrad, der er fastsat i tabel 2 i bilag IV.

2.   Medlemmerne, deltagerne eller brugerne på markedspladser, der deltager i forskellige typer af handelsaktiviteter, skal sikre, at de systemer, de bruger til at registrere klokkeslættet for indberetningspligtige hændelser, opfylder nøjagtighedsgraden for hver af disse handelsaktiviteter, jf. kravene i tabel 2 i bilag IV.

Artikel 14

Nøjagtighedsgrad for DPE'er

(Artikel 22c, stk. 1, i forordning (EU) nr. 600/2014)

1.   DPE'er skal registrere dato og klokkeslæt for indberetningspligtige begivenheder op til ét millisekund eller bedre.

2.   DPE'er skal sikre, at de forretningsure, de anvender til at registrere klokkeslættet for indberetningspligtige begivenheder, ikke afviger med mere end ét millisekund fra det referenceklokkeslæt, der er fastsat i artikel 11.

3.   Uanset stk. 1 og 2 skal DPE'er, der også har opnået status som systematisk internalisator, overholde artikel 12.

Artikel 15

Nøjagtighedsgrad for APA'er og CTP'er

(Artikel 22c, stk. 1, i forordning (EU) nr. 600/2014)

1.   APA'er og CTP'er skal registrere dato og klokkeslæt for indberetningspligtige begivenheder op til ét millisekund eller bedre.

2.   APA'er og CTP'er skal sikre, at de forretningsure, de anvender til at registrere klokkeslættet for indberetningspligtige begivenheder, ikke afviger med mere end ét millisekund fra det referenceklokkeslæt, der er fastsat i artikel 11.

Artikel 16

Overholdelse af kravene om maksimal afvigelse

(Artikel 22c, stk. 1, i forordning (EU) nr. 600/2014)

Operatører af markedspladser og deres medlemmer, deltagere eller brugere, skal oprette et system for sporbarhed til UTC. De skal kunne påvise sporbarhed til UTC ved at dokumentere systemets udformning, funktion og specifikationer. De skal kunne identificere det præcise klokkeslæt, på hvilket et tidsstempel anvendes, og påvise, at det punkt i systemet, hvor tidsstemplet anvendes, forbliver konsekvent. De skal mindst en gang om året foretage en revurdering af, om systemet for sporbarhed til UTC er i overensstemmelse med denne forordning.

KAPITEL IV

ORDNINGEN FOR OMFORDELING AF INDTÆGTER

Artikel 17

Fastsættelse af den beløbsmæssige størrelse af de indtægter, der skal omfordeles, af berettigede dataleverandører og de relevante vurderingsperioder

(Artikel 27h, stk. 6 og 7, i forordning (EU) nr. 600/2014)

1.   Med henblik på omfordeling af en del af indtægterne, der genereres af den konsoliderede løbende handelsinformation, til dataleverandører, der opfylder et eller flere af kriterierne i artikel 27h, stk. 6, i forordning (EU) nr. 600/2014, skal CTP'en for aktier og ETF'er fastsætte følgende:

a)

den beløbsmæssige størrelse af de indtægter, der skal omfordeles, baseret på de samlede indtægter, der genereres af den konsoliderede løbende handelsinformation i beregningsvinduet, som angivet af CTP'en, og

b)

listen over regulerede markeder, MHF'er og SMV-vækstmarkeder, der overførte inputdata i løbet af vurderingsperioden, enten for hele perioden eller for en del heraf (de »berettigede dataleverandører«).

2.   Efter at CTP'en for aktier og ETF'er har fastsat den beløbsmæssige størrelse af de indtægter, der skal omfordeles, og fastlagt listen over berettigede dataleverandører i overensstemmelse med stk. 1, skal den foretage de beregninger, der er fastsat i artikel 18-21. CTP'en for aktier og ETF'er skal foretage sådanne beregninger mindst en gang om året og under alle omstændigheder inden den tyvende dag i den måned, der følger efter beregningsvinduet, ved hjælp af de handler, som hver dataleverandør har registreret i løbet af vurderingsperioden. CTP'en for aktier og ETF'er skal anvende de deraf følgende procentdele af sådanne beregninger med tilbagevirkende kraft inden for det seneste beregningsvindue.

3.   Med henblik på stk. 1 og 2 svarer beregningsvinduet til hver enkelt periode, over hvilken en del af indtægterne fra den konsoliderede løbende handelsinformation omfordeles.

4.   Med henblik på stk. 2 svarer vurderingsperioden til de tolv måneder, i løbet af hvilke den relevante handelsvolumen, der skal ganges med hver enkelt vægtning, tages i betragtning.

Artikel 18

Metode til beregning af den beløbsmæssige størrelse af de indtægter, der skal omfordeles til berettigede dataleverandører, som opfyldet kriteriet i artikel 27h, stk. 6, litra a), i forordning (EU) nr. 600/2014

(Artikel 27h, stk. 6, litra a), stk. 7, litra a), og stk. 8, litra a) og b), i forordning (EU) nr. 600/2014)

1.   For at beregne den beløbsmæssige størrelse af de indtægter, der skal omfordeles til berettigede dataleverandører, som opfylder kriteriet i artikel 27h, stk. 6, litra a), i forordning (EU) nr. 600/2014, skal CTP'en for aktier og ETF'er bestemme den samlede årlige handelsvolumen, der genereres i aktier for hver berettiget dataleverandør, der er et reguleret marked eller et SMV-vækstmarked, ved at sammenlægge hver enkelt transaktionspost, som den pågældende dataleverandør har modtaget.

2.   CTP'en for aktier og ETF'er skal bestemme den samlede årlige handelsvolumen for aktier i Unionen ved at sammenlægge alle transaktionsposter modtaget af alle dataleverandører.

3.   Med henblik på de beregninger, der er omhandlet i stk. 1 og 2, skal transaktionerne beregnes ved enkelttælling.

4.   For at afgøre, om en berettigede dataleverandør opfylder kriteriet i artikel 27h, stk. 6, litra a), i forordning (EU) nr. 600/2014, skal CTP'en for aktier og ETF'er dividere det i henhold til stk. 1 fastsatte beløb med det i henhold til stk. 2 fastsatte beløb for hvert reguleret marked og hvert SMV-vækstmarked, der er identificeret ved hjælp af markedsidentifikationskoden (»MIC«), som angivet i ISO 10383.

5.   For hver berettiget dataleverandør, der opfylder kriteriet i artikel 27h, stk. 6, litra a), i forordning (EU) nr. 600/2014, og som er identificeret ved den segmentspecifikke MIC som angivet i ISO 10383 eller ved den operationelle MIC, skal CTP'en for aktier og ETF'er, når der ikke findes nogen segmentspecifik MIC, multiplicere den relevante handelsvolumen, der genereres af nævnte MIC, som bestemt i henhold til stk. 1, med en vægtning på 4,5.

Artikel 19

Metode til beregning af den beløbsmæssige størrelse af de indtægter, der skal omfordeles til berettigede dataleverandører, som opfyldet kriteriet i artikel 27h, stk. 6, litra b), i forordning (EU) nr. 600/2014

(Artikel 27h, stk. 6, litra b), stk. 7, litra b), og stk. 8, litra a) og b), i forordning (EU) nr. 600/2014)

1.   For at afgøre, om en godkendt dataleverandør opfylder kriteriet i artikel 27h, stk. 6, litra b), i forordning (EU) nr. 600/2014, skal CTP'en for aktier og ETF'er for hver berettiget dataleverandør vurdere, om en sådan dataleverandør foretog første optagelse af aktier eller ETF'er til handel den 27. marts 2019 eller derefter. Denne vurdering baseres på de oplysninger, som ESMA har offentliggjort i overensstemmelse med artikel 7, stk. 6, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/585 (9).

CTP'en for aktier og ETF'er skal fastsætte følgende:

a)

for hver berettiget dataleverandør, der opfylder kriteriet i artikel 27h, stk. 6, litra a), i forordning (EU) nr. 600/2014, den samlede årlige handelsvolumen, der genereres i aktier og ETF'er, ved at sammenlægge hver enkelt transaktionspost, som den pågældende dataleverandør har modtaget

b)

for hver berettiget dataleverandør, der ikke opfylder kriteriet i artikel 27h, stk. 6, litra a), i forordning (EU) nr. 600/2014, den samlede årlige handelsvolumen, som vedrører de aktier og ETF'er, der oprindeligt blev optaget til handel den 27. marts 2019 eller derefter, ved at sammenlægge hver relevant transaktionspost, som den pågældende dataleverandør har modtaget.

Med henblik på de beregninger, der er omhandlet i litra a) og b), skal transaktionerne beregnes ved enkelttælling.

2.   For hver berettiget dataleverandør, der opfylder kriteriet i artikel 27h, stk. 6, litra b), i forordning (EU) nr. 600/2014, og som er identificeret ved den segmentspecifikke MIC som angivet i ISO 10383 eller ved den operationelle MIC, skal CTP'en for aktier og ETF'er, når der ikke findes nogen segmentspecifik MIC, multiplicere den relevante handelsvolumen, der genereres af nævnte MIC, som bestemt i henhold til stk. 1, andet afsnit, med en vægtning på 4,0.

Artikel 20

Metode til beregning af den beløbsmæssige størrelse af de indtægter, der skal omfordeles til berettigede dataleverandører, som opfyldet kriteriet i artikel 27h, stk. 6, litra c), i forordning (EU) nr. 600/2014

(Artikel 27h, stk. 6, litra c), stk. 7, litra c), og stk. 8, litra a) og b), i forordning (EU) nr. 600/2014)

1.   For at afgøre, om en godkendt dataleverandør opfylder kriteriet i artikel 27h, stk. 6, litra c), i forordning (EU) nr. 600/2014, skal CTP'en for aktier og ETF'er for hver berettiget dataleverandør bestemme den samlede årlige volumen af førhandelsgennemsigtig handel, der generes i aktier eller ETF'er.

Med henblik på den beregning, der er omhandlet i første afsnit, skal CTP'en for aktier og ETF'er indregne alle transaktionsposter, som er modtaget fra berettigede dataleverandører, der ikke er markeret som forhandlede transaktioner på andre betingelser end den aktuelle markedspris (»PRIC-mærket«), transaktioner til referencekurs (»RFPT-mærket«), forhandlede transaktioner i likvide finansielle instrumenter (»NLIQ-mærket«), forhandlede transaktioner med illikvide finansielle instrumenter (»OILQ-mærket«), jf. tabel 4 i bilag I til delegeret forordning (EU) 2017/587, eller som transaktioner, der er omfattet af dispensationen for store ordrer (førhandel), jf. artikel 6, stk. 1, litra b). Transaktioner skal under alle omstændigheder beregnes ved enkelttælling.

2.   For hver berettiget dataleverandør, der opfylder kriteriet i artikel 27h, stk. 6, litra c), i forordning (EU) nr. 600/2014, og som er identificeret ved den segmentspecifikke MIC som angivet i ISO 10383 eller ved den operationelle MIC, skal CTP'en for aktier og ETF'er, når der ikke findes nogen segmentspecifik MIC, multiplicere den relevante handelsvolumen, der genereres af nævnte MIC, som bestemt i henhold til stk. 1, med en vægtning på 1,5.

Artikel 21

Metode til bestemmelse af den beløbsmæssige størrelse af de indtægter, der skal omfordeles

(Artikel 27h, stk. 7 og 8, litra b), i forordning (EU) nr. 600/2014)

1.   For hver berettiget dataleverandør skal CTP'en for aktier og ETF'er sammenlægge resultaterne af multiplikationerne af vægtningerne med handelsvolumenerne, jf. artikel 18-20.

2.   CTP'en for aktier og ETF'er skal bestemme den samlede sum af resultaterne af beregningerne i henhold til stk. 1 for alle berettigede dataleverandører.

3.   CTP'en for aktier og ETF'er skal dividere den opnåede sum pr. dataleverandør, jf. stk. 1, med den samlede sum, jf. stk. 2. De deraf følgende procentdele for hver dataleverandør ganges med den samlede beløbsmæssige størrelse af de indtægter, der skal omfordeles.

Artikel 22

Kriterier for midlertidig suspension af deltagelse i ordningen for omfordeling af indtægter

(Artikel 27h, stk. 8, litra c), i forordning (EU) nr. 600/2014)

1.   Når CTP'en for aktier og ETF'er beslutter, om en dataleverandørs deltagelse i ordningen for omfordeling af indtægter, jf. artikel 27h, stk. 8, litra c), i forordning (EU) nr. 600/2014, skal suspenderes, skal den tage hensyn til, om et af følgende kriterier er opfyldt:

a)

dataleverandøren har i tre på hinanden følgende dage undladt at indgive handelsindberetninger eller ordreindberetninger eller har indgivet mere end tre handels- eller ordreindberetninger senere end så tæt på realtid som teknisk muligt, jf. artikel 3, og disse handels- eller ordreindberetninger tegner sig for mindst en transaktions- eller ordrevolumen, der som procentdel ikke er mindre end 10 % af den samlede transaktions- eller ordrevolumen, der indberettes på en enkelt dag

b)

dataleverandøren har i tre på hinanden følgende dage indgivet mere end tre handels- eller ordreindberetninger, der er ufuldstændige eller indeholder potentielt fejlagtige data, jf. artikel 10, og disse handels- eller ordreindberetninger tegner sig for mindst en transaktions- eller ordrevolumen, der som procentdel ikke er mindre end 10 % af den samlede transaktions- eller ordrevolumen, der indberettes på en enkelt dag

c)

dataleverandøren opfylder ikke længere mindstekravene til kvaliteten af de transmissionsprotokoller, der er fastsat i artikel 2

d)

dataleverandøren opfylder ikke længere kravene til den nøjagtighedsgrad, hvorefter forretningsure skal synkroniseres, som fastsat i kapitel III.

2.   CTP'en for aktier og ETF'er kan beslutte ikke at suspendere en dataleverandørs deltagelse i ordningen for omfordeling af indtægter, hvis de i stk. 1 omhandlede situationer opstod som følge af omstændigheder, der ikke var almindelige, uundgåelige eller uventede.

Artikel 23

Procedure for midlertidig suspension af deltagelse i ordningen for omfordeling af indtægter

(Artikel 27h, stk. 8, litra c), i forordning (EU) nr. 600/2014)

1.   Hvis CTP'en for aktier og ETF'er har konstateret, at en dataleverandør gentagne gange har overtrådt kriterierne i artikel 22, stk. 1, litra a) og b), skal den hurtigst muligt give meddelelse dataleverandøren herom og under alle omstændigheder senest to arbejdsdage efter det tidspunkt, hvor den konstaterede den gentagne og alvorlige overtrædelse. I meddelelsen til dataleverandøren skal CTP'en:

a)

identificere de handels- eller ordreindberetninger, i relation til hvilke dataleverandøren vurderes at have overtrådt kriterierne, og det antal dage, for hvilke omfordelingen af indtægter kan suspenderes

b)

forelægger oplysninger for dataleverandøren, som underbygger dens vurdering.

Senest en uge efter den i første afsnit omhandlede underretning kan dataleverandøren forelægge supplerende oplysninger for CTP'en med henblik på at bevise, at datakravene ikke er blevet overtrådt, eller at der er indtruffet en ekstraordinær omstændighed, jf. artikel 22, stk. 2, og anmode CTP'en om at tage sin vurdering op til fornyet overvejelse på grundlag af de supplerende oplysninger.

CTP'en skal tage sin vurdering op til fornyet overvejelse, idet den tager hensyn til de supplerende oplysninger fra dataleverandøren, og, hvis den finder, at oplysningerne ikke er fuldstændige, fastsætte en frist, inden for hvilken dataleverandøren skal fremlægge supplerende oplysninger.

2.   På den sidste dag i den periode, for hvilken indtægterne omfordeles, skal CTP'en udarbejde sin endelige vurdering af, om kriterierne for midlertidig suspension af en dataleverandørs deltagelse i ordningen for omfordeling af indtægter i overensstemmelse med artikel 22, stk. 1, er opfyldt.

CTP'en skal give dataleverandøren meddelelse om sin endelige vurdering senest to arbejdsdage efter den sidste dag i den periode, for hvilken indtægterne omfordeles. CTP'en skal give dataleverandøren meddelelse om årsagerne til sin endelige vurdering, herunder de datakrav, den vurderer til at være i strid med reglerne, og angive den beløbsmæssige størrelse af de indtægter, der kan tilbageholdes.

Senest en uge efter modtagelsen af de i andet afsnit omhandlede oplysninger kan dataleverandøren forelægge supplerende oplysninger for CTP'en, som beviser, at de datakrav, der er omhandlet i artikel 22a, 22b, 22c i forordning (EU) nr. 600/2014, ikke er blevet overtrådt, eller at der er indtruffet en ekstraordinær omstændighed, jf. artikel 22, stk. 2, og anmode CTP'en om at tage sin endelige vurdering op til fornyet overvejelse på grundlag af de supplerende oplysninger.

CTP'en skal tage sin endelige vurdering op til fornyet overvejelse, idet den tager hensyn til de supplerende oplysninger fra dataleverandøren, og, hvis den finder, at oplysningerne ikke er fuldstændige, fastsætte en frist, inden for hvilken dataleverandøren skal fremlægge supplerende oplysninger.

3.   CTP'en skal give den pågældende dataleverandør meddelelse om sin endelige afgørelse om suspension af deltagelse i ordningen for omfordeling af indtægter, senest to uger efter at have underrettet dataleverandøren om den endelige vurdering, der er omhandlet i stk. 2, andet afsnit.

Hvis CTP'en træffer en endelig afgørelse om at suspendere en dataleverandør fra ordningen for omfordeling af indtægter, kan den efter denne afgørelse omfordele de tilbageholdte indtægter til de andre berettigede dataleverandører i omfordelingsvinduet.

Artikel 24

Betingelser for genoptagelse af omfordelingen af indtægter og for udbetaling af tilbageholdte indtægter plus renter

(Artikel 27h, stk. 8, litra c), i forordning (EU) nr. 600/2014)

1.   Hvis CTP'en for aktier og ETF'er på grundlag af de supplerende oplysninger fra dataleverandøren i overensstemmelse med artikel 23, stk. 1, andet afsnit, og artikel 23, stk. 2, tredje afsnit, finder, at de datakrav, der er omhandlet i artikel 22a, 22b og 22c i forordning (EU) nr. 600/2014, ikke er blevet overtrådt, omfordeler den de tilbageholdte indtægter inklusive renter senest to uger efter den endelige afgørelse, der er omhandlet i artikel 23, stk. 3.

2.   Med henblik på beregningen af de i stk. 1 omhandlede renter tager CTP'en hensyn til den gennemsnitlige sats for Den Europæiske Centralbanks indlånsfacilitet eller, hvis CTP'en er etableret i en medlemsstat, der ikke har euroen som valuta, den officielle rentesats for dag-til-dag-kredit, der opkræves af centralbanken i den medlemsstat, hvor CTP'en er etableret, i den periode, hvor ordningen for omfordeling af indtægter er suspenderet.

KAPITEL V

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 25

Ophævelse

Delegeret forordning (EU) 2017/574 ophæves med virkning fra den 2. marts 2026.

Henvisninger til den ophævede delegerede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen, der er fastsat i bilag V.

Artikel 26

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 11-16 finder anvendelse fra den 2. marts 2026.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. juni 2025.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 173 af 12.6.2014, s. 84, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2014/600/oj.

(2)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/587 af 14. juli 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 om markeder for finansielle instrumenter for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for gennemsigtighedskrav for markedspladser og investeringsselskaber med hensyn til aktier, depotbeviser, exchange-traded funds, certifikater og andre lignende finansielle instrumenter og kravet om, at transaktioner i visse aktier skal gennemføres via en markedsplads eller en systematisk internalisator (EUT L 87 af 31.3.2017, s. 387, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2017/587/oj).

(3)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/583 af 14. juli 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 om markeder for finansielle instrumenter for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for gennemsigtighedskrav for markedspladser og investeringsselskaber med hensyn til obligationer, strukturerede finansielle produkter, emissionskvoter og derivater (EUT L 87 af 31.3.2017, s. 229, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2017/583/oj).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/791 af 28. februar 2024 om ændring af forordning (EU) nr. 600/2014 for så vidt angår forbedring af gennemsigtigheden af data, fjernelse af hindringer for fremkomsten af konsoliderede løbende handelsinformationer, optimering af handelsforpligtelserne og forbud mod at modtage betaling for ordreflow (EUT L, 2024/791, 8.3.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/791/oj).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/790 af 28. februar 2024 om ændring af direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter (EUT L, 2024/790, 8.3.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2024/790/oj).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2014/65/oj).

(7)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/574 af 7. juni 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for nøjagtighedsgraden for forretningsure (EUT L 87 af 31.3.2017, s. 148, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2017/574/oj).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2010/1095/oj).

(9)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/585 af 14. juli 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for datastandarder og -formater for referencedata for finansielle instrumenter og tekniske foranstaltninger i forbindelse med ordninger, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed og de kompetente myndigheder skal iværksætte (EUT L 87 af 31.3.2017, s. 368, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2017/585/oj).


BILAG I

Mindstekrav til kvaliteten af de transmissionsprotokoller, der er omhandlet i artikel 2

Tabel 1

Funktionskrav

Indikatorer/funktioner

Mindstekrav

Primære OSI-lag

Latenstid

Latenstiden skal holdes under 50 millisekunder ved overførsel af data til CTP'en for aktier og ETF'er.

Latenstiden skal holdes under 500 millisekunder ved overførsel af data til CTP'en for obligationer.

Latenstiden skal holdes under 500 millisekunder ved overførsel af data til CTP'en for derivater.

Lag 3 (netværkslag)

Kapacitet

Kapaciteten skal være større end 100 megabit pr. sekund (Mbps).

Lag 1 (fysisk lag), lag 2 (datalinklag)

Klokkeslæt for opsætning af en forbindelse

Transmissionstid frem og tilbage (RTT) for opsætning af en forbindelse skal være mindre end 500 millisekunder.

Lag 4 (transportlag)

Skalerbarhed

Protokollen skal understøtte drift i klyngemiljøer eller belastningsafbalancerede miljøer.

Lag 2 (datalinklag), lag 3 (netværkslag), lag 4 (transportlag) og lag 7 (anvendelseslag)


Tabel 2

Krav til pålidelighed

Indikatorer/funktioner

Mindstekrav

Primære OSI-lag

Mekanisme til konstatering af fejl

Protokollen skal omfatte mekanismer til konstatering af fejl for at sikre nøjagtig identifikation af fejl ved dataoverførsler.

Lag 2 (datalinklag), lag 4 (transportlag) eller lag 7 (anvendelseslag)

Fejlkorrektionsmekanisme

Protokollen skal indeholde mekanismer til korrektion af fejl med henblik på automatisk at korrigere konstaterede fejl.

Lag 2 (datalinklag), lag 4 (transportlag) eller lag 7 (anvendelseslag)

Genopretningsmekanisme

Protokollen skal indeholde genopretningsmekanismer med henblik på hurtig genopretning efter transmissionsfejl eller -afbrydelser, så der sikres en problemfri kontinuitet i dataoverførselsprocesserne.

Lag 4 (transportlag), lag 5 (sessionslag) eller lag 7 (anvendelseslag)


Tabel 3

Sikkerhedskrav

Indikatorer/funktioner

Mindstekrav

Primære OSI-lag

Sikkert transportlag

Protokollen skal understøtte et sikkert transportlag for at garantere dataenes fortrolighed under overførslen.

Lag 4 (transportlag) eller lag 7 (anvendelseslag)

Autentificering

Protokollen skal understøtte autentificeringsmekanismer, der er baseret på brugeroplysninger eller certifikater, med henblik på at kontrollere de kommunikerende parters identitet.

Lag 7 (anvendelseslag)

Meddelelse af tilladelse

Protokollen skal indføre mekanismer til meddelelse af tilladelse for at kontrollere adgangen til specifikke ressourcer eller funktioner baseret på brugerroller eller tilladelser.

Lag 7 (anvendelseslag)

Uafviselighed

Protokollen skal indeholde uafviselighedsmekanismer for at sikre, at afsenderen af en meddelelse ikke kan benægte af have sendt den.

Lag 7 (anvendelseslag)


Tabel 4

Kompatibilitetskrav

Indikatorer/funktioner

Mindstekrav

Primære OSI-lag

Åben opløsning

Gennemførelsen af protokollerne skal overholde standarder, der ikke er omfattet af ejendomsrettigheder.

Lag 7 (anvendelseslag)

Interoperabilitet

Protokollen skal understøtte mindst én bredt anerkendt internetstandard.

Lag 7 (anvendelseslag)

Bagudkompatibilitet

Protokollen skal kunne fungere med ældre versioner af samme teknologi eller tidligere teknologier.

Lag 7 (anvendelseslag)


BILAG II

Reguleringsmæssig data og centrale efterhandelsmarkedsdata, der skal overføres til og formidles af CTP'en for obligationer og CTP'en for aktier og ETF'er i henhold til artikel 5, 6, 7 og 8

Tabel 1

Symboler anvendt i tabel 2, 3, 4, 5, 6 og 7

Symbol

Datatype

Definition

{DATE_TIME_FORMAT}

ISO 8601-format for dato og klokkeslæt

Dato og tidspunkt i følgende format:

ÅÅÅÅ-MM-DDTtt:mm:ss.ddddddZ

»ÅÅÅÅ« er årstallet

»MM« er måneden

»DD« er dagen

»T« — betyder, at bogstavet »T« skal benyttes

»tt« er timetallet

»mm« er minuttallet

»ss.dddddd« er sekunder og brøkdele af sekunder

»Z« er UTC-tid

Datoer og tidspunkter angives i UTC.

{ISIN}

12 alfanumeriske tegn

ISIN-kode i henhold til ISO 6166.

{MIC}

4 alfanumeriske tegn

Markedsidentifikator i henhold til ISO 10383

{CURRENCYCODE_3}

3 alfanumeriske tegn

Valutakode på 3 bogstaver i henhold til ISO 4217-valutakoder


Tabel 2

Reguleringsmæssige data for obligationer, pr. instrument

#

Feltnavn

Beskrivelse

Format

Der kan anvendes tilsvarende formater afhængigt af den syntaks, der benyttes ved dataoverførsel

Datafelt for input/output

1

Instrumentidentifikationskode

Kode, der anvendes til at identificere det finansielle instrument

{ISIN}

Begge

2

Startdato og -klokkeslæt for instrumentets status

Dato og klokkeslæt, fra hvilken/hvilket status for instrumentet er gyldig.

Granularitetsgraden skal være i overensstemmelse med kravene i artikel 12.

{DATE_TIME_FORMAT}

Begge

3

Valuta

Hovedvaluta, i hvilken instrumentet handles.

{CURRENCYCODE_3}

Begge

4

Dato og klokkeslæt for formidling

Dato og klokkeslæt, hvor instrumentets status formidles af CTP'en

Granularitetsgraden skal være i overensstemmelse med kravene i artikel 15.

{DATE_TIME_FORMAT}

Output

5

Instrumentets status

Beskrivelse af det finansielle instruments status.

Det finansielle instruments status skal være en af følgende:

1)

suspenderet fra handel på den markedsplads, der er angivet i feltet »Handelsplads«, i overensstemmelse med artikel 32 og 52 i direktiv 2014/65/EU

2)

taget ud af handel på den markedsplads, der er angivet i feltet »Handelsplads«, i overensstemmelse med artikel 32 og 52 i direktiv 2014/65/EU

3)

genstand for handelsstandsning på den markedsplads, der er angivet i feltet »Handelsplads«, i overensstemmelse med artikel 18, stk. 5, og artikel 48, stk. 5, i direktiv 2014/65/EU

4)

tilgængelig for handel efter suspension, fjernelse eller standsning.

»SUSP« — instrumentet suspenderes

»RMOV« — instrumentet udgår

»HALT« — instrumentet er genstand for handelsstandsning

»ACTV« — instrumentet er tilgængeligt for handel efter suspension, fjernelse eller standsning.

Begge

6

Markedsplads

Angivelse af den markedsplads, hvor instrumentets status er gyldig (segmentspecifik MIC, hvis en sådan findes, ellers operationel MIC).

Markedspladsen et reguleret marked, en MHF eller en OHF.

{MIC}

Begge

7

Handelssystem

Type handelssystem, som instrumentet handles i

»CLOB« — Den centrale limitordrebog

»QDTS« — Prisstillelsesdrevet marked

»PATS« — Periodisk auktion

»RFQT« — Request for Quotes

»VOIC« — Voice trading-system

»HYBR« — Hybridsystem

»OTHR« — Andet

Begge


Tabel 3

Reguleringsmæssige data for obligationer, pr. handelssystem (order matching system)

#

Feltnavn

Beskrivelse

Format

Der kan anvendes tilsvarende formater afhængigt af den syntaks, der benyttes ved dataoverførsel

Datafelt for input/output

1

Markedsplads

Angivelse af den markedsplads, hvor handelssystemets (order matching system) status er gyldig (segmentspecifik MIC, hvis en sådan findes, ellers operationel MIC).

Markedspladsen et reguleret marked, en MHF eller en OHF.

{MIC}

Begge

2

Handelssystem

Type handelssystem, for hvilken systemstatus oplyses

»CLOB« — Den centrale limitordrebog

»QDTS« — Prisstillelsesdrevet marked

»PATS« — Periodisk auktion

»RFQT« — Request for Quotes

»VOIC« — Voice trading-system

»HYBR« — Hybridsystem

»OTHR« — Andet

Begge

3

Startdato og -klokkeslæt for systemstatus

Dato og klokkeslæt, fra hvilken/hvilket systemstatus er gyldig.

Granularitetsgraden skal være i overensstemmelse med kravene i artikel 12.

{DATE_TIME_FORMAT}

Begge

4

Dato og klokkeslæt for formidling

Dato og klokkeslæt, hvor systemstatus formidles af CTP'en.

Granularitetsgraden skal være i overensstemmelse med kravene i artikel 15.

{DATE_TIME_FORMAT}

Output

5

Status for handelssystemet

Status for det handelssystem, som instrumentet handles i.

»ACTV« — Aktivt system

»OTAG« — Handelssystemets nedetid

»POTG« — Handelssystemets delvise nedetid

Begge


Tabel 4

Reguleringsmæssige data for aktier og ETF'er, pr. instrument

#

Feltnavn

Beskrivelse

Format

Der kan anvendes tilsvarende formater afhængigt af den syntaks, der benyttes ved dataoverførsel

Datafelt for input/output

1

Instrumentidentifikationskode

Kode, der anvendes til at identificere det finansielle instrument

{ISIN}

Begge

2

Startdato og -klokkeslæt for instrumentets status

Dato og klokkeslæt, fra hvilken/hvilket status for instrumentet er gyldig

Granularitetsgraden skal være i overensstemmelse med kravene i artikel 12.

{DATE_TIME_FORMAT}

Begge

3

Valuta

Hovedvaluta, i hvilken instrumentet handles.

{CURRENCYCODE_3}

Begge

4

Dato og klokkeslæt for formidling

Dato og klokkeslæt, hvor de reguleringsmæssige data formidles af CTP'en.

Granularitetsgraden skal være i overensstemmelse med kravene i artikel 15.

{DATE_TIME_FORMAT}

Output

5

Instrumentets status

Beskrivelse af det finansielle instruments status.

Det finansielle instruments status skal være en af følgende:

1)

suspenderet fra handel på den markedsplads, der er angivet i feltet »Handelsplads«, i overensstemmelse med artikel 32 og 52 i direktiv 2014/65/EU

2)

taget ud af handel på den markedsplads, der er angivet i feltet »Handelsplads«, i overensstemmelse med artikel 32 og 52 i direktiv 2014/65/EU

3)

genstand for handelsstandsning på den markedsplads, der er angivet i feltet »Handelsplads«, i overensstemmelse med artikel 18, stk. 5, og artikel 48, stk. 5, i direktiv 2014/65/EU

4)

tilgængelig for handel efter suspension, fjernelse eller standsning.

»SUSP« — instrumentet suspenderes

»RMOV« — instrumentet udgår

»HALT« — instrumentet er genstand for handelsstandsning

»ACTV« — instrumentet er tilgængeligt for handel efter suspension, fjernelse eller standsning.

Begge

6

Markedsplads

Angivelse af den markedsplads, hvor instrumentets status er gyldig (segmentspecifik MIC, hvis en sådan findes, ellers operationel MIC).

Markedspladsen et reguleret marked eller en MHF-

{MIC}

Begge

7

Handelssystem

Type handelssystem, som instrumentet handles i.

»CLOB« — Den centrale limitordrebog

»QDTS« — Prisstillelsesdrevet marked

»PATS« — Periodisk auktion

»RFQT« — Request for Quotes

»HYBR« — Hybridsystem

»OTHR« — Andet

Begge

8

Fase i handelssystemet

Type handelsfase i det handelssystem, som instrumentet handles i.

»UDUC« — Udefineret auktion

»SOAU« — Planlagt åbningsauktion

»SCAU« — Planlagt lukkeauktion

»SIAU« — Planlagt intradagauktion

»UAUC« — Ikkeplanlagt auktion

»ODAU« — On Demand Auction (Frequent Batch Auction)

»COTR« — Løbende handel

»MACT« — Handel ved handelsdagens afslutning

»OMST« — Handel uden for hovedperioden

»TROE« — Handelsindberetning (On Exchange)

»TROF« — Handelsindberetning (Off Exchange)

»TRSI« — Handelsindberetning (systematisk internalisator)

»OTHR« — Andet

Begge

9

Mest relevante marked med hensyn til likviditet

Om markedspladsen i felt 6 er det mest relevante marked med hensyn til likviditet.

TRUE — Ja

FALSE — Nej

Output


Tabel 5

Reguleringsmæssige data for aktier og ETF'er, pr. handelssystem (order matching system)

#

Feltnavn

Beskrivelse

Format

Der kan anvendes tilsvarende formater afhængigt af den syntaks, der benyttes ved dataoverførsel

Datafelt for input/output

1

Markedsplads

Angivelse af den markedsplads, hvor handelssystemets (order matching system) status er gyldig (segmentspecifik MIC, hvis en sådan findes, ellers operationel MIC).

Markedspladsen et reguleret marked eller en MHF-

{MIC}

Begge

2

Handelssystem

Type handelssystem, for hvilken systemstatus oplyses

»CLOB« — Den centrale limitordrebog

»QDTS« — Prisstillelsesdrevet marked

»PATS« — Periodisk auktion

»RFQT« — Request for Quotes

»HYBR« — Hybridsystem

»OTHR« — Andet

Begge

3

Startdato og -klokkeslæt for systemstatus

Dato og klokkeslæt, fra hvilken/hvilket systemstatus er gyldig.

Granularitetsgraden skal være i overensstemmelse med kravene i artikel 12.

{DATE_TIME_FORMAT}

Begge

4

Startdato og -klokkeslæt for formidling af systemstatus

Dato og klokkeslæt, hvor systemstatus formidles af CTP'en.

Granularitetsgraden skal være i overensstemmelse med kravene i artikel 15.

{DATE_TIME_FORMAT}

Output

5

Status for handelssystemet

Status i handelssystemet

»ACTV« — Aktivt system

»OTAG« — Handelssystemets nedetid

»POTG« — Handelssystemets delvise nedetid

Begge


Tabel 6

Centrale efterhandelsmarkedsdata for obligationer

#

Feltnavn

Beskrivelse og nærmere oplysninger, der skal offentliggøres

Type handelssted eller offentliggørelsessted

Format, jf. specifikationerne i tabel 1

Der kan anvendes tilsvarende formater afhængigt af den syntaks, der benyttes ved dataoverførsel

Datafelt for input/output

1

Handelsdato og -klokkeslæt

Tabel 2, felt 1, i bilag II til delegeret forordning (EU) 2017/583

 

 

Begge

2

Instrumentidentifikationskode

Tabel 2, felt 2, i bilag II til delegeret forordning (EU) 2017/583

 

 

Begge

3

Pris

Tabel 2, felt 3, i bilag II til delegeret forordning (EU) 2017/583

 

 

Begge

4

Manglende pris

Tabel 2, felt 4, i bilag II til delegeret forordning (EU) 2017/583

 

 

Begge

5

Prisvaluta

Tabel 2, felt 5, i bilag II til delegeret forordning (EU) 2017/583

 

 

Begge

6

Prisnotering

Tabel 2, felt 6, i bilag II til delegeret forordning (EU) 2017/583

 

 

Begge

7

Notionel værdi

Tabel 2, felt 10, i bilag II til delegeret forordning (EU) 2017/583

 

 

Begge

8

Valuta for notionel værdi

Tabel 2, felt 11, i bilag II til delegeret forordning (EU) 2017/583

 

 

Begge

9

Handelssted

Tabel 2, felt 13, i bilag II til delegeret forordning (EU) 2017/583

 

 

Begge

10

Tredjelandsmarkedsplads, hvor der gennemføres transaktioner

Tabel 2, felt 14, i bilag II til delegeret forordning (EU) 2017/583

 

 

Begge

11

Dato og klokkeslæt for dataleverandørens modtagelse af dataene

Dato og klokkeslæt, hvor en APA modtog transaktionsindberetningen.

Granularitetsgraden skal være i overensstemmelse med kravene i artikel 15.

APA

{DATE_TIME_ FORMAT}

Input

12

Dato og klokkeslæt, hvor dataleverandøren offentliggjorde transaktionen

Tabel 2, felt 15, i bilag II til delegeret forordning (EU) 2017/583

 

 

Begge

13

Offentliggørelsesmarked

Tabel 2, felt 16, i bilag II til delegeret forordning (EU) 2017/583

 

 

Begge

14

Transaktionsidentifikationskode

Tabel 2, felt 17, i bilag II til delegeret forordning (EU) 2017/583

 

 

Begge

15

Dato og klokkeslæt for CTP'ens modtagelse

Dato og klokkeslæt, hvor CTP'en modtog transaktionen.

Granularitetsgraden skal være i overensstemmelse med kravene i artikel 15.

CTP

{DATE_TIME_ FORMAT}

Output

16

Dato og klokkeslæt for CTP'ens offentliggørelse

Dato og klokkeslæt, hvor CTP'en offentliggjorde transaktionen.

Granularitetsgraden skal være i overensstemmelse med kravene i artikel 15.

CTP

{DATE_TIME_ FORMAT}

Output

17

Mærker

Tabel 2, felt 19, i bilag II til delegeret forordning (EU) 2017/583

 

 

Begge

18

Mistænkelig datamarkering

Markeringer vedrørende datakvalitet, der skal udfyldes af CTP'en, når APA'en eller CTP'en har identificeret handler, som efter deres opfattelse kan være genstand for problemer med datakvaliteten.

CTP

TRUE eller FALSE

Output

19

Type handelssystem

Tabel 2, felt 20, i bilag II til delegeret forordning (EU) 2017/583

 

 

Begge

20

Antal

transaktioner

Tabel 2, felt 21, i bilag II til delegeret forordning (EU) 2017/583

 

 

Begge


Tabel 7

Centrale efterhandelsmarkedsdata for aktier og ETF'er

#

Feltnavn

Beskrivelse og nærmere oplysninger, der skal offentliggøres

Type handelssted eller offentliggørelsessted

Format, jf. specifikationerne i tabel 1

Der kan anvendes tilsvarende formater afhængigt af den syntaks, der benyttes ved dataoverførsel

Datafelt for input/output

1

Handelsdato og -klokkeslæt

Tabel 3, felt 1, i bilag I til delegeret forordning (EU) 2017/587

 

 

Begge

2

Instrumentidentifikationskode

Tabel 3, felt 2, i bilag I til delegeret forordning (EU) 2017/587

 

 

Begge

3

Pris

Tabel 3, felt 3, i bilag I til delegeret forordning (EU) 2017/587

 

 

Begge

4

Manglende pris

Tabel 3, felt 4, i bilag I til delegeret forordning (EU) 2017/587

 

 

Begge

5

Prisvaluta

Tabel 3, felt 5, i bilag I til delegeret forordning (EU) 2017/587

 

 

Begge

6

Mængde

Tabel 3, felt 7, i bilag I til delegeret forordning (EU) 2017/587

 

 

Begge

7

Handelssted

Tabel 3, felt 8, i bilag I til delegeret forordning (EU) 2017/587

 

 

Begge

8

Tredjelandsmarkedsplads, hvor der gennemføres transaktioner

Tabel 3, felt 9, i bilag I til delegeret forordning (EU) 2017/587

 

 

Begge

9

Dato og klokkeslæt for dataleverandørens modtagelse af dataene

Dato og klokkeslæt, hvor en APA modtog transaktionsindberetningen.

Granularitetsgraden skal være i overensstemmelse med kravene i artikel 15.

APA

{DATE_TIME_ FORMAT}

Input

10

Handelssystem

Tabel 3, felt 10, i bilag I til delegeret forordning (EU) 2017/587

 

 

Begge

11

Dato og klokkeslæt, hvor dataleverandøren offentliggjorde transaktionen

Tabel 3, felt 11, i bilag I til delegeret forordning (EU) 2017/587

 

 

Begge

12

Offentliggørelsesmarked

Tabel 3, felt 12, i bilag I til delegeret forordning (EU) 2017/587

 

 

Begge

13

Transaktionsidentifikationskode

Tabel 3, felt 13, i bilag I til delegeret forordning (EU) 2017/587

 

 

Begge

14

Dato og klokkeslæt for CTP'ens modtagelse

Dato og klokkeslæt, hvor CTP'en modtog transaktionen.

Granularitetsgraden skal være i overensstemmelse med kravene i artikel 15.

CTP

{DATE_TIME_ FORMAT}

Output

15

Dato og klokkeslæt for CTP'ens offentliggørelse

Dato og klokkeslæt, hvor CTP'en offentliggjorde transaktionen.

Granularitetsgraden skal være i overensstemmelse med kravene i artikel 15.

CTP

{DATE_TIME_ FORMAT}

Output

16

Mærker

Dette felt udfyldes med listen over alle relevante mærker i tabel 4 i bilag I til delegeret forordning (EU) 2017/587. Hvis ingen af de angivne omstændigheder gør sig gældende, offentliggøres transaktionen uden mærke.

RM, MHF, APA

Jf. tabel 4 i bilag I til delegeret forordning (EU) 2017/587

Begge

17

Mistænkelig datamarkering

Markeringer vedrørende datakvalitet, der skal udfyldes af CTP'en, når APA'en eller CTP'en har identificeret handler, som efter deres opfattelse kan være genstand for problemer med datakvaliteten.

CTP

TRUE eller FALSE

Output


BILAG III

Førhandelsdata, der skal overføres til og formidles af CTP'en for aktier og ETF'er i henhold til artikel 6 og 8

Tabel 1

Symboler anvendt i tabel 2, 3 og 4

Symbol

Datatype

Definition

{DATE_TIME_FORMAT}

ISO 8601-format for dato og klokkeslæt

Dato og tidspunkt i følgende format:

ÅÅÅÅ-MM-DDTtt:mm:ss.ddddddZ

»ÅÅÅÅ« er årstallet

»MM« er måneden

»DD« er dagen

»T« — betyder, at bogstavet »T« skal benyttes

»tt« er timetallet

»mm« er minuttallet

»ss.dddddd« er sekunder og brøkdele af sekunder

»Z« er UTC-tid

Datoer og tidspunkter angives i UTC.

{ISIN}

12 alfanumeriske tegn

ISIN-kode i henhold til ISO 6166.

{MIC}

4 alfanumeriske tegn

Markedsidentifikator i henhold til ISO 10383

{DECIMAL-n/m}

Decimaltal på op til n cifre i alt, hvoraf op til m cifre kan være decimaler

Numerisk felt til både positive og negative værdier.

decimaltegnet er ».« (punktum)

negative tal angives med »–« (minus) foran tallet.

Værdierne afrundes, trunkeres ikke.

{CURRENCYCODE_3}

3 alfanumeriske tegn

Valutakode på 3 bogstaver i henhold til ISO 4217-valutakoder


Tabel 2

Førhandelsdata, der skal overføres til CTP'en for aktier og ETF'er

#

Feltnavn

Beskrivelse og nærmere oplysninger, der skal offentliggøres

Format, jf. specifikationerne i tabel 1

Der kan anvendes tilsvarende formater afhængigt af den syntaks, der benyttes ved dataoverførsel

1

Opdateringsdato og -klokkeslæt

For systemer til løbende ordrebogshandel, tabel 1b, felt 1, i bilag I til delegeret forordning (EU) 2017/587.

For systemer til periodisk auktionshandel, tabel 1b, felt 1, i bilag I til delegeret forordning (EU) 2017/587.

For systemer til auktionshandel, den dato og det klokkeslæt, hvor prisen bedst opfylder handelsalgoritmen, og enhver ændring af prisen (felt 4) eller mængde (felt 6) derefter.

Granularitetsgraden skal være i overensstemmelse med kravene i artikel 12.

 

2

Instrumentidentifikationskode

Tabel 1b, felt 2, i bilag I til delegeret forordning (EU) 2017/587

 

3

Side

Tabel 1b, felt 3, i bilag I til delegeret forordning (EU) 2017/587

Dette felt er kun obligatorisk for systemer til løbende ordrebogshandel.

 

4

Pris

For systemer til løbende ordrebogshandel, tabel 1b, felt 5, i bilag I til delegeret forordning (EU) 2017/587, for hvert bedste købs- og salgstilbud.

For systemer til periodisk auktionshandel, tabel 1b, felt 5, i bilag I til delegeret forordning (EU) 2017/587.

For systemer til auktionshandel, den pris, til hvilken systemet til auktionshandel bedst opfylder sin handelsalgoritme.

Prisen skal den angives i hovedvalutaenheden.

Hvis prisen ikke foreligger i øjeblikket, men er »på vej« (»PNDG«) eller ikke er relevant (»NOAP«), udfyldes dette felt ikke.

 

5

Prisvaluta

Tabel 1b, felt 6, i bilag I til delegeret forordning (EU) 2017/587

 

6

Mængde

For systemer til løbende ordrebogshandel, tabel 1b, felt 8, i bilag I til delegeret forordning (EU) 2017/587.

For systemer til periodisk auktionshandel, tabel 1b, felt 8, i bilag I til delegeret forordning (EU) 2017/587.

For systemer til auktionshandel, den aggregerede mængde, der er knyttet til den pris, som bedst opfylder handelsalgoritmen.

 

7

Markedsplads

Tabel 1b, felt 11, i bilag I til delegeret forordning (EU) 2017/587

 

8

Handelssystem

Tabel 1b, felt 12, i bilag I til delegeret forordning (EU) 2017/587

Dette felt udfyldes for systemer til handel med centrale limitordrebøger og systemer til periodisk auktionshandel.

 

9

Fase i handelssystemet

Tabel 1b, felt 13, i bilag I til delegeret forordning (EU) 2017/587

 

10

Offentliggørelsesdato og -klokkeslæt

Tabel 1b, felt 14, i bilag I til delegeret forordning (EU) 2017/587

 


Tabel 3

Centrale førhandelsmarkedsdata, som CTP'en for aktier og ETF'er skal formidle — EBBO

#

Feltnavn

Beskrivelse

Format som defineret i tabel 1

Der kan anvendes tilsvarende formater afhængigt af den syntaks, der benyttes ved dataoverførsel

1

Indlæsningsdato og -klokkeslæt

Tabel 2, felt 1, i bilag III til denne forordning fandt anvendelse på de bedste bud og udbudspriser, som blev indlæst i ordrebogen, som indberettet af markedspladsen.

CTP'en skal offentliggøre de seneste datoer og klokkeslæt for de bedste bud og udbudspriser, der er indlæst i ordrebogen, og som indgår i EBBO'en, som indberettet af dataleverandørerne.

{DATE_TIME_FORMAT}

2

Instrumentidentifikationskode

Tabel 2, felt 2, i bilag III til denne forordning

{ISIN}

3

Valuta

Hovedvalutaenhed, hvori de bedste købs- og salgspriser i Europa er udtrykt. Dette svarer til tabel 2, felt 5, i bilag III til denne forordning

{CURRENCYCODE_3}

4

Bedste bud

Det bedste europæiske bud i løbende ordrebøger. Dette svarer til tabel 2, felt 4, i bilag III til denne forordning

{DECIMAL-18/13}

5

Bedste budmængde

Den samlede mængde, der er knyttet til det bedste europæiske bud. Dette svarer til tabel 2, felt 6, i bilag III til denne forordning.

{DECIMAL-18/17}

6

Tidsstempel for EBBO

Dato og klokkeslæt for beregningen af EBBO.

Granularitetsgraden skal være i overensstemmelse med kravene i artikel 12.

{DATE_TIME_FORMAT}

7

Mest relevante marked med hensyn til likviditet

Mest relevante marked med hensyn til likviditet, jf. artikel 4 i delegeret forordning (EU) 2017/587.

{MIC}

8

Bedste udbud

Det bedste europæiske udbud i løbende ordrebøger. Dette svarer til tabel 2, felt 4, i bilag III til denne forordning.

{DECIMAL-18/13}

9

Bedste udbudsmængde

Den samlede mængde, der er knyttet til det bedste europæiske udbud. Dette svarer til tabel 2, felt 6, i bilag III til denne forordning.

{DECIMAL-18/17}

10

Dato og klokkeslæt for formidling

Dato og klokkeslæt, hvor CTP'en formidlede dataene med tilknytning til ordren.

Granularitetsgraden skal være i overensstemmelse med kravene i artikel 15.

{DATE_TIME_FORMAT}

11

Offentliggørelsesdato og -klokkeslæt

Tabel 2, felt 10, i bilag III til denne forordning

{DATE_TIME_FORMAT}


Tabel 4

Centrale førhandelsmarkedsdata, som CTP'en for aktier og ETF'er skal formidle — Vejledende auktionspris (undtagen når handelsfasen er sat til »ODAU«)

#

Feltnavn

Beskrivelse

Format som defineret i tabel 1

Der kan anvendes tilsvarende formater afhængigt af den syntaks, der benyttes ved dataoverførsel

1

Vejledende dato og klokkeslæt

Tabel 2, felt 1, i bilag III til denne forordning

CTP'en skal offentliggøre de seneste datoer og klokkeslæt for de bedste priser, der deltager i CT'ens vejledende auktionspris, som indberettet af dataleverandørerne.

{DATE_TIME_FORMAT}

2

Instrumentidentifikationskode

Tabel 2, felt 2, i bilag III til denne forordning

{ISIN}

3a

Laveste auktionspris

Tabel 2, felt 4, i bilag III til denne forordning anvendt på den laveste auktionspris

{DECIMAL-18/17}

3b

Højeste auktionspris

Tabel 2, felt 4, i bilag III til denne forordning anvendt på den højeste auktionspris

{DECIMAL-18/17}

3c

Volumenvægtet auktionspris

Volumenvægtet auktionspris. Dette felt svarer til tabel 2, felt 4, i bilag III til dette regulativ vægtet med tabel 2, felt 6, i bilag III til nærværende forordning.

{DECIMAL-18/17}

4

Valuta

Hovedvalutaenhed, som auktionsprisen er udtrykt i. Dette felt svarer til tabel 2, felt 5, i bilag III til denne forordning

{CURRENCYCODE_3}

5

Auktionsvolumen

Samlet auktionsvolumen, hvor det er relevant, på tværs af markedspladser. Dette svarer til tabel 2, felt 6, i bilag III til denne forordning.

{DECIMAL-18/13}

6

Dato og klokkeslæt for formidling

Dato og klokkeslæt, hvor CTP'en formidlede dataene med tilknytning til den vejledende auktionspris og -størrelse til abonnenterne.

Granularitetsgraden skal være i overensstemmelse med kravene i artikel 15.

{DATE_TIME_FORMAT}

7

Offentliggørelsesdato og -klokkeslæt

Tabel 2, felt 10, i bilag III til denne forordning

{DATE_TIME_FORMAT}

8

Mest relevante marked med hensyn til likviditet

Mest relevante marked med hensyn til likviditet, jf. artikel 4 i delegeret forordning (EU) 2017/587.

{MIC}


Tabel 5

Centrale førhandelsmarkedsdata, som CTP'en for aktier og ETF'er skal formidle — Vejledende auktionspris (når handelsfasen er sat til »ODAU«)

#

Feltnavn

Beskrivelse

Format som defineret i tabel 1

Der kan anvendes tilsvarende formater afhængigt af den syntaks, der benyttes ved dataoverførsel

1

Vejledende dato og klokkeslæt

Tabel 2, felt 1, i bilag III til denne forordning

CTP'en skal offentliggøre de seneste datoer og klokkeslæt for de bedste priser, der deltager i CT'ens vejledende auktionspris, som indberettet af dataleverandørerne.

{DATE_TIME_FORMAT}

2

Instrumentidentifikationskode

Tabel 2, felt 2, i bilag III til denne forordning

{ISIN}

3a

Laveste auktionspris

Tabel 2, felt 4, i bilag III til denne forordning anvendt på den laveste auktionspris

{DECIMAL-18/17}

3b

Højeste auktionspris

Tabel 2, felt 4, i bilag III til denne forordning anvendt på den højeste auktionspris

{DECIMAL-18/17}

3c

Volumenvægtet auktionspris

Volumenvægtet auktionspris. Dette felt svarer til tabel 2, felt 4, i bilag III til dette regulativ vægtet med tabel 2, felt 6, i bilag III til nærværende forordning.

{DECIMAL-18/17}

4

Valuta

Hovedvalutaenhed, som auktionsprisen er udtrykt i. Dette felt svarer til tabel 2, felt 5, i bilag III til denne forordning

{CURRENCYCODE_3}

5

Auktionsvolumen

Samlet auktionsvolumen, hvor det er relevant, på tværs af markedspladser. Dette svarer til tabel 2, felt 6, i bilag III til denne forordning.

{DECIMAL-18/13}

6

Dato og klokkeslæt for formidling

Dato og klokkeslæt, hvor CTP'en formidlede dataene med tilknytning til den vejledende auktionspris og -størrelse til abonnenterne.

Granularitetsgraden skal være i overensstemmelse med kravene i artikel 15.

{DATE_TIME_FORMAT}

7

Offentliggørelsesdato og -klokkeslæt

Tabel 2, felt 10, i bilag III til denne forordning

{DATE_TIME_FORMAT}

8

Mest relevante marked med hensyn til likviditet

Mest relevante marked med hensyn til likviditet, jf. artikel 4 i delegeret forordning (EU) 2017/587.

{MIC}


BILAG IV

Nøjagtighedsgrad for forretningsure

Tabel 1

Nøjagtighedsgrad for operatører af markedspladser og systematiske internalisatorer

Handelssystemets gateway-to-gateway-latenstid

Maksimal afvigelse fra UTC

Tidsstemplets granularitet

> 1 millisekund

1 millisekund

1 millisekund eller bedre

≤ 1 millisekund

100 mikrosekunder

Øg granulariteten til 0,1 mikrosekunder eller bedre


Tabel 2

Nøjagtighedsgrad for medlemmer, deltagere eller brugere på en markedsplads

Type handelsaktivitet

Beskrivelse

Maksimal afvigelse fra UTC

Tidsstemplets granularitet

Aktivitet, hvor der anvendes højfrekvenshandel baseret på algoritmiske teknikker

Højfrekvenshandel baseret på algoritmiske teknikker

100 mikrosekunder

0,1 mikrosekund eller bedre

Aktivitet på voice trading-systemer

Voice trading-systemer som defineret i tabel 2 i bilag II til delegeret forordning (EU) 2017/583.

1 sekund

1 sekund eller bedre

Aktivitet på request for quote-systemer, hvor svaret kræver menneskelig medvirken eller ikke tillader algoritmisk handel

Request for quote-handelssystemer som defineret i tabel 2 i bilag II til delegeret forordning (EU) 2017/583.

1 sekund

1 sekund eller bedre

Aktivitet om indgåelse af forhandlede transaktioner

Forhandlet transaktion som defineret i artikel 4, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 600/2014

1 sekund

1 sekund eller bedre


BILAG V

Sammenligningstabel, jf. artikel 25

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/574

Delegeret forordning (EU) 2025/1155

Artikel 1

Artikel 11

Artikel 2

Artikel 12

Artikel 3

Artikel 13

 

Artikel 14

 

Artikel 15

Artikel 4

Artikel 16

Artikel 5

 

Bilag

Bilag IV


ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2025/1155/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)