|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2025/1151 |
12.6.2025 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2025/1151
af 11. juni 2025
om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af vanillin med oprindelse i Folkerepublikken Kina
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 9,
efter høring af medlemsstaterne, og
ud fra følgende betragtninger:
1. SAGSFORLØB
1.1. Indledning
|
(1) |
Den 24. maj 2024 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af vanillin med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»det pågældende land« eller »Kina«) på grundlag af artikel 5 i grundforordningen. Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (2) (»indledningsmeddelelsen«). |
|
(2) |
Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 9. april 2024 af Syensqo (»klageren«). Klagen blev indgivet på vegne af EU-erhvervsgrenen for vanillin, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 4. Klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen. |
1.2. Registrering
|
(3) |
Kommissionen gjorde importen af den pågældende vare til genstand for registrering ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/2716 (»forordningen om registrering«) (3). |
1.3. Interesserede parter
|
(4) |
I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte den med henblik på at deltage i undersøgelsen. Kommissionen informerede desuden specifikt klageren, kendte eksporterende producenter og de kinesiske myndigheder, kendte importører, leverandører og brugere samt forhandlere om indledningen af undersøgelsen og opfordrede dem til at deltage. |
|
(5) |
De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer. |
1.4. Påstande i forbindelse med indledningen af undersøgelsen
|
(6) |
En bruger, nemlig Frey & Lau GmbH (»Frey & Lau«), som også er importør, var registreret som en interesseret part, men indsendte ikke en spørgeskemabesvarelse. Virksomheden gav udtryk for dens modstand mod indledningen af denne undersøgelse. Dens argumenter er sammenfattet nedenfor. |
|
(7) |
Frey & Lau fremførte, at eftersom den klagende EU-producent ikke fremstillede alle typer vanillin, kunne den ikke udgøre EU-erhvervsgrenen for de typer vanillin, som den ikke fremstillede. Den henviste også til den klagende EU-producents egen import som en faktor, der undergraver dennes status som egentlig EU-producent. Dette argument behandles i afsnit 4.1. |
|
(8) |
Som nærmere beskrevet i afsnit 2.4 og 4.1 kunne den klagende EU-producent udgøre EU-erhvervsgrenen i henhold til grundforordningen, da dennes produktion af samme vare udgjorde mere end 98 % af den samlede EU-produktion af samme vare, jf. betragtning 41 og 44. EU-producenten udgør derfor »EU-erhvervsgrenen«, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, for samme vare som defineret i ovennævnte betragtninger. |
|
(9) |
Frey & Lau hævdede, at de beregninger af den normale værdi, som klageren havde fremlagt, er ukorrekte, da den fiktive liste over materialer, der anvendes til ethylvanillin og syntetisk vanillin, ikke bør tages i betragtning for Brasilien, som er det af klageren foreslåede repræsentative land, da der ikke findes en produktion af sådanne vanillinvaretyper i det pågældende land. Frey & Lau hævdede også, at klageren beregnede dumpingmargenen for to varer, der ikke produceres i Unionen, navnlig ethylvanillin og biovanillin, og at beregningen af en samlet dumpingmargen for alle typer vanillin ikke er hensigtsmæssig i betragtning af de forskellige prisintervaller for de fire vanillintyper. Frey & Lau foreslog i sin påstand at anvende Indien som det egnede repræsentative land. Den gjorde gældende, at Indien ville være egnet som repræsentativt land, da det ville have et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas, eksportpriserne på vanillin fra Indien ville være sammenlignelige med priserne fra Kina, og der fandtes en vanillinproduktion i Indien. |
|
(10) |
EU-erhvervsgrenen besvarede de bemærkninger, som Frey & Lau havde fremsat vedrørende klagen, og præciserede, at beregningerne af den normale værdi og dumpingmargenen er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a. Med hensyn til dette spørgsmål bemærkede Kommissionen, at Frey & Lau ikke fremlagde dokumentation til støtte for sin påstand om, at EU-erhvervsgrenens beregninger af den normale værdi og dumpingmargen er fejlagtige, og at virksomheden heller ikke fremlagde reviderede beregninger. Virksomhedens påstand blev derfor tilbagevist. |
|
(11) |
Kommissionen bemærkede, at Indien ikke tilhører gruppen af lande på samme økonomiske udviklingsniveau som Kina, jf. Verdensbankens definition. Kina betragtes som et mellemindkomstland i den øverste halvdel, hvorimod Indien betragtes som et mellemindkomstland i den nederste halvdel. Påstanden om at betragte Indien som et repræsentativt land blev derfor afvist. |
1.5. Stikprøveudtagning
|
(12) |
I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17. |
1.5.1. Ingen stikprøveudtagning af EU-producenter
|
(13) |
Som nævnt i indledningsmeddelelsen stillede Kommissionen spørgeskemaer til rådighed for de to eneste kendte EU-producenter, nemlig klageren og Ennolys. Stikprøveudtagning af EU-producenter blev ikke anset for nødvendig. |
1.5.2. Stikprøveudtagning af importører
|
(14) |
For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at afgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. |
|
(15) |
To ikke forretningsmæssigt forbundne importører gav sig til kende og indsendte spørgeskemabesvarelser. Kun én af dem indsendte de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Da Kommissionen kun modtog et begrænset antal svar, anså den stikprøveudtagning for ikke nødvendig. |
|
(16) |
Kommissionen modtog spørgeskemabesvarelser fra to brugere, som også var importører, hvoraf den ene er omhandlet i foregående betragtning. Se afsnit 7.2 og 7.3 |
1.5.3. Stikprøver af eksporterende producenter i Kina
|
(17) |
For at afgøre om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Kina om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Endvidere anmodede Kommissionen Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen. |
|
(18) |
Seks eksporterende producenter i det pågældende land afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve på grundlag af den største repræsentative eksportmængde til Unionen, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. Den udtagne stikprøve bestod af to eksporterende producenter, nemlig Jiaxing Zhonghua Chemical Co., Ltd. (»Jiaxing Zhonghua«) og Jiangxi Brother Pharmaceutical Co., Ltd (»Jiangxi Brother«). I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev alle kendte eksporterende producenter og myndighederne i det pågældende land hørt om udtagningen af stikprøven. Kommissionen modtog ingen bemærkninger til den udtagne stikprøve, og stikprøven blev derfor bekræftet den 11. juni 2024. |
|
(19) |
I løbet af undersøgelsen fastslog Kommissionen, at Brother Holding, der ejer aktiemajoriteten i Jiangxi Brother, også ejer en betydelig andel af aktierne i Jiaxing Zhonghua. Begge parter erklærede, at de handler uafhængigt af hinanden. Kommissionen konkluderede dog, at da en tredjepart direkte eller indirekte ejer, kontrollerer eller råder over 5 % eller derover af begge eksporterende producenters aktier eller aktier med stemmeret, skal sidstnævnte anses for at være forretningsmæssigt forbundet, jf. artikel 127, litra d), i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 (4). |
|
(20) |
Efter fremlæggelsen af de endelige undersøgelsesresultater anfægtede Jiangxi Brother Kommissionens konklusion om, at Jiangxi Brother og Jiaxing Zhonghua burde behandles som forretningsmæssigt forbundne parter. Virksomheden gentog, at begge virksomheder opererer uafhængigt og ikke på nogen meningsfuld måde er forbundet med hensyn til ejerskab, ledelse eller markedsadfærd, og at de i praksis er direkte konkurrenter på markedet for vanillin. Den satte dog ikke spørgsmålstegn ved Kommissionens vurdering af, at en tredjepart direkte eller indirekte ejer, kontrollerer eller råder over 5 % eller derover af begge eksporterende producenters aktier eller aktier med stemmeret. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(21) |
I betragtning af de kendsgerninger, der er forklaret i betragtning 19, består den endelige stikprøve af to forretningsmæssigt forbundne enheder. |
1.6. Individuel undersøgelse
|
(22) |
Som omhandlet i betragtning 28 underrettede Kommissionen de interesserede parter den 20. december 2024 i overensstemmelse med grundforordningens artikel 19a, stk. 2, ved et notat til sagsakterne om, at den ikke havde til hensigt at indføre midlertidige foranstaltninger. Som forklaret i notatet til sagsakterne skyldtes denne afgørelse sagens tekniske kompleksitet. I betragtning af denne tekniske kompleksitet var arbejdsbyrden i forbindelse med de stikprøveudtagne eksporterende producenter med andre ord allerede så stor, at den var til hinder for indførelsen af midlertidige foranstaltninger. På denne baggrund besluttede Kommissionen, at enhver individuel undersøgelse ville være urimeligt byrdefuld og bringe den rettidige afslutning af undersøgelsen i fare, jf. grundforordningens artikel 17, stk. 3. I den endelige fremlæggelse af oplysninger forklarede Kommissionen, at en eksporterende producent i Kina, som ikke indgik i stikprøven — Xiamen Oamic Biotech Co., Ltd (»Oamic«) — havde anmodet om en individuel undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 3. Den anførte dog, at virksomheden ikke havde indsendt en spørgeskemabesvarelse inden for den frist, som Kommissionen havde fastsat. I sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger påpegede Oamic, at denne erklæring var faktuelt ukorrekt, da virksomheden havde indsendt en spørgeskemabesvarelse. Selv om Kommissionen anerkendte sin skrivefejl og det forhold, at Oamic havde ret, ændrer dette ikke ved konklusionen om, at enhver individuel undersøgelse på grund af sagens kompleksitet og arbejdsbyrden fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter ville have været urimeligt byrdefuld og have forhindret en rettidig afslutning af undersøgelsen. Oamic's anmodning om en individuel undersøgelse blev derfor afvist. |
1.7. Spørgeskemabesvarelser og kontrolbesøg
|
(23) |
Kommissionen sendte spørgeskemaer til de kendte EU-producenter, brugere og de stikprøveudtagne eksporterende producenter. De samme spørgeskemaer blev også gjort tilgængelige online på tidspunktet for indledningen af undersøgelsen. |
|
(24) |
Kommissionen fremsendte et spørgeskema vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), til Folkerepublikken Kinas regering (»GOC«). |
|
(25) |
Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra den klagende EU-producent, to EU-brugere og de stikprøveudtagne eksporterende producenter i Kina. |
|
(26) |
Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe en foreløbig afgørelse om dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg, jf. grundforordningens artikel 16, hos følgende virksomheder:
|
1.8. Undersøgelsesperioden og den betragtede periode
|
(27) |
Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. januar 2023 til den 31. december 2023 (»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2020 frem til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«). |
1.9. Ingen indførelse af midlertidige foranstaltninger
|
(28) |
I henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 1, var fristen for indførelse af midlertidige foranstaltninger den 24. januar 2025. Den 20. december 2024 underrettede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 19a, stk. 2, de interesserede parter om, at den ikke havde til hensigt at indføre midlertidige foranstaltninger. |
1.10. Efterfølgende procedure
|
(29) |
Kommissionen fortsatte bestræbelserne på at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at nå frem til de endelige undersøgelsesresultater. |
|
(30) |
Kommissionen tog hensyn til de bemærkninger, som interesserede parter havde fremsat, da den nåede frem til de endelige undersøgelsesresultater. |
|
(31) |
Den 8. april 2025 orienterede Kommissionen samtlige interesserede parter om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der ligger til grund for hensigten om at indføre en endelig antidumpingtold på importen af vanillin med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»den endelige fremlæggelse af oplysninger«). Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger. Efter vurderingen af en bemærkning fra den eksporterende producent Oamic blev der sendt en supplerende fremlæggelse af oplysninger til alle parter den 16. april 2025 (»supplerende endelig fremlæggelse af oplysninger«). |
|
(32) |
Efter fremlæggelsen af de endelige undersøgelsesresultater modtog Kommissionen indlæg fra Arethia Services Germany GmbH. KG (»Arethia«), som er en nyligt registreret interesseret part (bruger), brugeren Frey & Lau, klageren, de kinesiske eksporterende producenter Jiangxi Brother, Oamic og Chongqing Thrive Fine Chemicals Co., Ltd. (»Thrive«) og Orchidlinn Biotech Co. Ltd (»Orchidlinn«), som er en producent af den pågældende vare, som ikke eksporterede til Unionen i undersøgelsesperioden. Orchidlinn anmodede om en høring med deltagelse af høringskonsulenten i handelsbeskyttelsesprocedurer, som blev afholdt den 13. maj 2025. Der blev også afholdt en høring med Oamic den 23. april 2025. |
|
(33) |
Orchidlinn meddelte Kommissionen, at virksomheden var ved at udarbejde en anmodning om fornyet undersøgelse (ny eksportør), der skulle indgives, når der ville blive indført foranstaltninger. Den fandt, at Kommissionen havde ændret sin konklusion om stikprøveudtagning, efter at den havde konstateret og korrigeret den fejlagtige beskrivelse af Oamic's situation, jf. betragtning 22. Den fastslog imidlertid, at stikprøveudtagningsproceduren og afgørelsen om den individuelle undersøgelse udgør to særskilte og retligt set sekventielle procedurer, men at stikprøveudtagningsproceduren kommer først, og de individuelle undersøgelsesresultater foreligger efterfølgende. Den gjorde gældende, at en ændring af det andet trin, nemlig den individuelle undersøgelse, ikke kan føre til en ændring af det foregående trin, nemlig stikprøveudtagningen. |
|
(34) |
Kommissionen var enig i, at den i betragtning af den korrektion, der var foretaget med hensyn til Oamic som nævnt i betragtning 33, også havde opdaget og korrigeret en skrivefejl i det foregående punkt i dokumentet med endelige oplysninger. Dette punkt vedrørte stikprøveudtagning og blev erstattet af et punkt, som afspejles i denne forordnings betragtning 22. De interesserede parter blev således fuldt ud underrettet om korrektionen i den supplerende endelige fremlæggelse af oplysninger. Orchidlinn gjorde gældende, at Kommissionen ikke havde begrundet, hvorfor den fandt, at stikprøveudtagningen ikke var blevet opgivet, hvilket den fejlagtigt havde anført i det dokument, der blev udstedt den 8. april 2025. Som nævnt i betragtning 18 underrettede Kommissionen imidlertid i løbet af proceduren de interesserede parter om, at seks eksporterende producenter havde givet sig til kende i forbindelse med stikprøveudtagningen (5), og at den havde udtaget en stikprøve på to, som den kort tid derefter havde bekræftet over for de interesserede parter (6), da der ikke var fremsat bemærkninger. Den havde ikke på noget senere tidspunkt tilbagekaldt eller afstået fra at anvende denne stikprøve. Angivelsen af, at der ikke foretages stikprøveudtagning i det dokument, der blev fremsendt til de interesserede parter den 8. april 2025, var således åbenbart fejlagtig, og Kommissionen benyttede sig af fremsendelsen af dokumentet om den supplerende endelige fremlæggelse af oplysninger den 16. april til også at rette denne skrivefejl. |
|
(35) |
Orchidlinn fremførte også, at stikprøven ikke var repræsentativ, da den varetype, som virksomheden producerer, naturligt vanillin, ikke produceres af nogen af de stikprøveudtagne parter. Med hensyn til denne påstand havde Kommissionen som konkluderet i analysen i afsnit 2.4 konkluderet, at undersøgelsens anvendelsesområde var korrekt defineret, og at de fire varetyper, hvoraf naturligt vanillin er en af dem, er substituerbare og i direkte konkurrence med hinanden. Kommissionen gentog også, at stikprøven var blevet udtaget på grundlag af grundforordningens artikel 17, stk. 1, dvs. ved at udvælge den største repræsentative eksportmængde, der med rimelighed kan undersøges inden for den tid, der er til rådighed. En stikprøve, der tegner sig for mere end 80 % af importen, er på alle måder repræsentativ. |
|
(36) |
Endelig opfordrede Orchidlinn indtrængende Kommissionen til, at hvis Kommissionen fastholder, at der er anvendt stikprøveudtagning, vil den også give nye eksporterende producenter af naturligt vanillin mulighed for at anmode om individuelle dumpingmargener gennem en fornyet undersøgelse vedrørende en ny eksportør, da den pågældende varetype ikke fremstilles af de stikprøveudtagne parter. Kommissionen kunne ikke se noget retsgrundlag for en sådan fremgangsmåde, da grundforordningens artikel 11, stk. 4, som regulerer fastsættelsen af individuelle dumpingmargener for nye eksporterende producenter, udtrykkeligt nævner, at den ikke finder anvendelse, når der er indført told i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 6, dvs. hvor der er anvendt stikprøveudtagning. Under alle omstændigheder er der fortsat mulighed for regelmæssigt at anmode om tilbagebetaling i overensstemmelse med artikel 11, stk. 8. |
|
(37) |
Oamic hævdede, at Kommissionens notat til sagsakterne af 20. december, der er nævnt i betragtning 28, ikke opfyldte kravet i artikel 19a, stk. 2, da Oamic gennem dette notat ikke blev informeret om, hvorvidt virksomhedens anmodning om en individuel undersøgelse var blevet accepteret eller ej. I henhold til artikel 19a, stk. 2, forpligtes Kommissionen dog til at underrette interesserede parter om, at der ikke indføres midlertidige foranstaltninger inden for en bestemt frist og ikke til at forelægge dem en interimsrapport. Som allerede anført i betragtning 22 nævnte notatet desuden, at den manglende indførelse af midlertidige foranstaltninger havde skyldtes sagens tekniske kompleksitet. Endelig bemærkede Kommissionen, at Oamic aldrig havde spurgt, om Kommissionen havde til hensigt at vurdere anmodningen om individuel undersøgelse, eller kontaktet Kommissionen mellem indgivelsen af virksomhedens anmodning om individuel undersøgelse den 3. juli 2024 og dens bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger, der blev indgivet den 11. april 2025. Påstanden blev afvist. |
|
(38) |
Oamic fremførte, at de to stikprøveudtagne parter i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 5, burde have været behandlet som en enkelt virksomhedsgruppe. Den hævdede derfor, at stikprøveudtagning ikke havde været nødvendig. Det var underforstået, at den vejede gennemsnitlige toldsats i henhold til bestemmelserne om stikprøveudtagning betyder, at dumpingmargenen skulle beregnes på grundlag af (mindst) to ikke forretningsmæssigt forbundne, separate og uafhængige samarbejdsvillige parter. |
|
(39) |
Med hensyn til denne påstand bekræftede Kommissionen, at der var blevet anvendt stikprøveudtagning, da seks eksporterende producenter havde givet sig til kende, og Kommissionen havde udvalgt de to største virksomheder blandt disse til at indgå i stikprøven. Parterne var også blevet underrettet herom og accepterede denne afgørelse, jf. betragtning 34. Der var foretaget beregninger af dumping og skade for hver af de to parter individuelt, da Kommissionen fandt, at Jiangxi Brother og Jiaxing Zhonghua i praksis ikke fungerede som en enkelt enhed. Dette adskiller sig fra situationer, hvor der er tætte operationelle forbindelser mellem forretningsmæssigt forbundne parter, og hvor den normale værdi, eksportprisen, dumping og skade derfor beregnes ved at kombinere de relevante finansielle data fra de pågældende virksomheder, og der kun foretages én dumping- og skadesberegning for gruppen. I henhold til bestemmelserne i artikel 127, litra d), i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 anså Kommissionen dem imidlertid for at være forretningsmæssigt forbundne (se betragtning 19-21). Jiangxi Brother og Jiaxing Zhonghua bør således tildeles den vejede gennemsnitlige told for disse to, og den samme vejede gennemsnitlige told blev tildelt de samarbejdsvillige parter, der ikke indgik i stikprøven, af de årsager, der er forklaret i betragtning 187. |
|
(40) |
Bemærkningerne fra de andre parter, der er omhandlet i betragtning 32 behandles i de relevante afsnit i denne forordning. |
2. DEN UNDERSØGTE VARE, DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE
2.1. Den undersøgte vare
|
(41) |
Den vare, der er genstand for undersøgelsen, er vanillin med den kemiske formel C8H8O3 eller C9H10O3 og med en renhedsgrad, der er højere end 95 vægtprocent (»den undersøgte vare«). Den undersøgte vare omfatter syntetisk vanillin, naturligt vanillin, biobaseret syntetisk vanillin (biovanillin) og ethylvanillin. Chemical Abstracts Service Registry Number (CAS-registreringsnummer) for syntetisk vanillin, naturligt vanillin og biobaseret syntetisk vanillin (biovanillin) er 121-33-5. CAS-registreringsnummeret for ethylvanillin er 121-32-4. Den undersøgte vare omfatter ikke blandinger af forskellige aromastoffer, der indeholder koncentrationer af vanillin på under 95 vægtprocent. |
|
(42) |
Vanillin anvendes i fødevaresektoren (aroma- og smagsstoffer) og kosmetiksektoren (duftstoffer) som en ingrediens i brugernes opskrifter. |
2.2. Den pågældende vare
|
(43) |
Den vare, der angiveligt importeres til dumpingpriser, er den undersøgte vare med oprindelse i Kina, som i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 2912 41 00 for syntetisk vanillin, naturlig vanillin og biobaseret syntetisk vanillin og ex 2912 42 00 for ethylvanillin (Taric-kode 2912 41 00 10 og 2912 42 00 10) (»den pågældende vare«). |
2.3. Samme vare
|
(44) |
Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme eller næsten samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:
|
|
(45) |
Kommissionen besluttede, at disse varer derfor er samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4. |
2.4. Påstande vedrørende varedækningen
|
(46) |
Brugeren Frey & Lau, som også er importør af den pågældende vare, hævdede, at de typer vanillin, der er beskrevet i betragtning 43, ikke kunne behandles som én og samme vare og derfor ikke kunne behandles som »den pågældende vare«. Den fremførte, at der er store forskelle mellem syntetisk vanillin, naturligt vanillin, biobaseret syntetisk vanillin (»biovanillin«) og ethylvanillin med hensyn til kvalitet, pris og smag. Disse varer anvendes på forskellige måder og i forskellige mængder af kunderne, som også kan anvende dem til bl.a. at fremstille komponenter til producenter af duftstoffer og fødevarer og bageblandinger. |
|
(47) |
Frey & Lau underbyggede sin påstand ved at pege på forskelle i angivelsespligten og overholdelsen af lovgivningen, som Frey & Lau og varemærkeindehaveren i efterfølgende produktionsled skal opfylde, og enhver udskiftning af vanillintyper ville kræve en betydelig mængde reguleringsarbejde og omfattende analyser af forskelle i smagsprofiler og -intensitet. Frey & Lau gjorde gældende, at klageren derfor ikke kunne udgøre EU-erhvervsgrenen i henhold til grundforordningen for de typer vanillin, som den ikke fremstillede i Unionen, da den kun fremstillede syntetisk vanillin og naturligt vanillin i undersøgelsesperioden og kun naturligt vanillin siden maj 2024. Biovanillin og ethylvanillin bør derfor udelukkes fra undersøgelsen såvel som syntetisk vanillin, da produktionen heraf blev indstillet i Unionen i maj 2024. |
|
(48) |
Som svar på disse bemærkninger fandt EU-erhvervsgrenen, at selv om der er visse forskelle mellem de fire vanillintyper, udelukker dette ikke, at de udgør én enkelt vare i forbindelse med en antidumpingundersøgelse, og at de falder ind under ét enkelt anvendelsesområde heri. Den fremførte, at alle vanillintyper er menneskeskabte, anvendes til samme formål og har de samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber som følger: Tabel 1
|
|
(49) |
Kommissionen mindede om, at definitionen af »samme vare« i grundforordningens artikel 1, stk. 4 er en vare, som er identisk med, dvs. i enhver henseende mage til den omhandlede vare, eller, hvis en sådan vare ikke findes, en anden vare, der — om end den ikke i enhver henseende er mage til — har egenskaber, der ligger tæt op ad den pågældende vares egenskaber. |
|
(50) |
Kommissionen fandt, at undersøgelsens anvendelsesområde er korrekt defineret, da alle vanillintyper er menneskeskabte molekyler med en lugt og smag, der ligner vanilje. Alle vanillintyper anvendes på samme måde og til samme formål, nemlig at udgøre et inputmateriale i bl.a. duftstoffer og fødevareopskrifter. De fire varetyper er substituerbare og konkurrerer direkte med hinanden. Udelukkelse af én af vanillintyperne ville derfor sandsynligvis gøre en potentiel foranstaltning ineffektiv. |
|
(51) |
Med hensyn til, om EU-erhvervsgrenen har opfyldt det retlige krav med hensyn til graden af opbakning i henhold til grundforordningens artikel 5, stk. 4, henviser Kommissionen til betragtning 189 ff. i denne gennemførelsesforordning. |
|
(52) |
Efter fremlæggelsen af de endelige undersøgelsesresultater gentog Frey & Lau sin modstand mod definitionen af den pågældende vare. Den eksporterende producent Thrive, der ikke indgik i stikprøven, gjorde også indsigelse mod den nævnte definition. |
|
(53) |
Frey & Lau og Thrive hævdede, at ethylvanillin ikke kan anses for at være samme vare som syntetisk vanillin. De hævdede også, at biobaseret vanillin og naturligt vanillin har betydeligt højere produktionsomkostninger og en tilsvarende højere salgspris end syntetisk vanillin og forekommer i meget mindre mængder på EU-markedet. Disse kan derfor heller ikke betragtes som samme vare som syntetisk vanillin. |
|
(54) |
En yderligere bruger, Arethia, som hidtil ikke havde givet sig til kende eller indsendt et spørgeskema, fremsatte også bemærkninger. Den tilsluttede sig Frey & Laus synspunkt (se betragtning 46-47) om, at ethylvanillin er en særskilt vare i forhold til syntetisk vanillin og naturligt vanillin. |
|
(55) |
Som anført i tabellen i betragtning 48 anerkender Kommissionen, at der er mindre kemiske forskelle mellem de forskellige typer vanillin, og at de ikke er ens i alle henseender. |
|
(56) |
Alle vanillintyper anvendes ikke desto mindre som understreget ovenfor på samme måde og til samme formål, nemlig for at udgøre et inputmateriale i bl.a. duftstoffer og fødevareopskrifter. Med henblik herpå kan udelukkelse af en type vanillin undergrave antidumpingforanstaltningernes effektivitet, da brugere i efterfølgende produktionsled kan tilpasse deres opskrifter på og doser af den type vanillin, der er fritaget for foranstaltningerne. |
|
(57) |
Kommissionen erkender, at risikoen for, at en type vanillin erstattes med en anden, ikke er umiddelbar, eftersom brugerens proces med at tilpasse opskrifter indebærer en omfattende testning inden frigivelsen, som Frey & Lau allerede har fremhævet i betragtning 47. Men da der foreslås foranstaltninger for en femårig periode, skal antidumpingforanstaltningernes effektivitet vurderes ud fra et mere langsigtet perspektiv. |
|
(58) |
På dette grundlag fandt Kommissionen, at alle de typer vanillin, der er nævnt i klagen og i betragtning 42, udgør samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4. |
3. DUMPING
3.1. Procedure for fastsættelse af den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a
|
(59) |
Eftersom der ved indledningen af undersøgelsen var tilstrækkelige beviser, som pegede på, at der forekom væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), for så vidt angår Kina, fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at indlede undersøgelsen af de eksporterende producenter fra dette land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a. |
|
(60) |
For at indsamle de nødvendige data med henblik på en eventuel anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, opfordrede Kommissionen i indledningsmeddelelsen derfor alle eksporterende producenter i Kina til at indsende oplysninger om de inputmaterialer, der anvendes til produktion af vanillin. Seks eksporterende producenter indsendte de relevante oplysninger. |
|
(61) |
Kommissionen fremsendte et spørgeskema til GOC for at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse vedrørende de påståede væsentlige fordrejninger. I punkt 5.6 i indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen desuden alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge yderligere dokumentation, hvad angår anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Der blev ikke modtaget spørgeskemabesvarelser eller bemærkninger fra GOC til anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a inden for den fastsatte frist. Kommissionen underrettede efterfølgende GOC om, at den ville anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, til at fastslå, om der forekommer væsentlige fordrejninger i Kina. |
|
(62) |
Efter indledningen af undersøgelsen modtog Kommissionen bemærkninger vedrørende anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, fra Frey & Lau, Jiangxi Brother og Thrive. Disse bemærkninger behandles i afsnit 3.2.2. |
|
(63) |
I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen også, at den på grundlag af de foreliggende beviser kunne blive nødt til at vælge et egnet repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi baseret på ikkefordrejede priser eller referenceværdier. |
|
(64) |
Den 21. oktober 2024 underrettede Kommissionen ved et notat til dossieret (»det første notat«) de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi. I dette notat fremlagde Kommissionen en liste over alle produktionsfaktorer, som f.eks. råmaterialer og inputmaterialer, arbejdskraft og energi, der anvendes i produktionen af vanillin. Ud fra de kriterier, der ligger til grund for valget af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, identificerede Kommissionen desuden to mulige repræsentative lande, nemlig Brasilien og Tyrkiet. Kommissionen modtog bemærkninger til det første notat fra klageren, den stikprøveudtagne eksporterende producent Jiangxi Brother og Thrive. Disse bemærkninger behandles i de respektive afsnit nedenfor. |
|
(65) |
Den 3. januar 2025 behandlede Kommissionen bemærkningerne fra de interesserede parter vedrørende det første notat ved endnu et notat til dossieret (»det andet notat«) og underrettede heri de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi med Brasilien som repræsentativt land. Den underrettede også interesserede parter om, at den ville fastsætte salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA & G-omkostninger«) samt fortjeneste på grundlag af de oplysninger, der var til rådighed for virksomheden Dexxos Participações S.A. og Prox do Brasil. |
|
(66) |
Kommissionen modtog bemærkninger til det andet notat fra klageren og fra de eksporterende producenter Jiaxing Zhonghua og Thrive, der henviste til de kilder, der var blevet anvendt til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger i det repræsentative land. De er behandlet under de respektive overskrifter i afsnit 3.4. |
|
(67) |
Efter at have analyseret bemærkningerne og oplysningerne konkluderede Kommissionen, at Brasilien var egnet som repræsentativt land, hvorfra man ville indhente ikkefordrejede priser og omkostninger til fastsættelse af den normale værdi. De bagvedliggende årsager til dette valg er nærmere beskrevet i afsnit 3.3. |
3.2. Normal værdi
|
(68) |
I grundforordningens artikel 2, stk. 1, anføres det, at »[d]en normale værdi fastsættes normalt på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet«. |
|
(69) |
Dog anføres følgende i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a): »Såfremt det […] fastslås, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land på grund af, at der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikke-fordrejede priser eller referenceværdier«, og »[den] skal indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste« (»salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger« benævnes i det følgende »SA & G-omkostninger«). |
|
(70) |
Som nærmere forklaret nedenfor konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at det på grundlag af de foreliggende beviser, og i lyset af GOC's manglende samarbejdsvilje, var hensigtsmæssigt at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a. |
3.2.1. Forekomsten af væsentlige fordrejninger
|
(71) |
Kommissionen konstaterede i sine nylige undersøgelser vedrørende den kemiske sektor (7) i Kina (8), at der var tale om væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). |
|
(72) |
I nævnte undersøgelser fandt Kommissionen, at der er en betydelig statslig indgriben i Kina, hvilket resulterer i en fordrejning af en virkningsfuld ressourceallokering i overensstemmelse med markedsprincipperne (9). Navnlig konkluderede Kommissionen, at der i den kemiske sektor ikke kun eksisterer en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første led (10), men GOC er også i stand til at gribe ind i priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led (11). Kommissionen fandt endvidere, at statens tilstedeværelse og indgriben på finansmarkederne og i leveringen af råmaterialer og inputmaterialer har en yderligere fordrejende virkning på markedet. Faktisk resulterer Kinas planøkonomi i, at ressourcer koncentreres i sektorer, der af GOC er udpeget som strategiske eller på anden måde anset for politisk vigtige, snarere end at blive allokeret i overensstemmelse med markedskræfterne (12). Kommissionen konkluderede desuden, at den kinesiske konkurs- og formueret ikke fungerer ordentligt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, hvilket skaber fordrejninger, især når der derved opretholdes insolvente virksomheder, og når der tildeles brugsrettigheder til jord i Kina (13). På samme måde konstaterede Kommissionen skævvridninger af lønomkostningerne i den kemiske sektor, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led (14), samt fordrejninger på finansmarkederne, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, navnlig vedrørende adgang til kapital for virksomhedsaktører i Kina (15). |
|
(73) |
Ligesom i sine tidligere undersøgelser vedrørende dem kemiske sektor i Kina undersøgte Kommissionen i denne undersøgelse, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina, eftersom der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen gjorde dette på grundlag af de foreliggende oplysninger i sagsakterne, herunder beviserne i klagen, og i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om »Significant Distortions in the Economy of the People's Republic of China for the Purposes of Trade Defense Investigations« (16) (»rapporten«), som bygger på offentligt tilgængelige kilder. Denne undersøgelse omfattede ikke blot undersøgelsen af de væsentlige statslige indgreb i Kinas økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder den pågældende vare. Kommissionen supplerede endvidere denne dokumentation med sin egen undersøgelse af de forskellige kriterier, der er relevante for at kunne bekræfte forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina. |
|
(74) |
Klageren hævdede under henvisning til sine egne markedsoplysninger, rapporten, Kommissionens tidligere handelsbeskyttelsesundersøgelser og yderligere offentligt tilgængelige informationskilder (17), at der findes væsentlige fordrejninger i Kina, som påvirker hjemmemarkedsprisen på den pågældende vare. |
|
(75) |
Mere specifikt fremhævede klagen følgende praksis, der påvirker det kinesiske marked for den pågældende vare:
|
|
(76) |
Desuden understregede klagen den systematiske karakter af fordrejningerne, når statens interventionistiske politikker udøver en afgørende indflydelse på fordelingen af ressourcer og deres priser, hvilket fører til lavere omkostninger i forbindelse med råmaterialer og produktion og i sidste ende sænker priserne på færdigvarer, f.eks. den pågældende vare. |
|
(77) |
Det konkluderedes i klagen, at priser eller omkostninger, herunder omkostninger ved råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke udspringer af frie markedskræfter, idet de er påvirket af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). På dette grundlag er det i henhold til klagen ikke hensigtsmæssigt at anvende priser og omkostninger på hjemmemarkedet til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde. |
|
(78) |
Kommissionen undersøgte, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af forekomsten af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Den pågældende analyse omfattede undersøgelsen af de væsentlige statslige indgreb i Kinas økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder den pågældende vare. |
|
(79) |
Sektoren for den pågældende vare betjenes hovedsagelig af private virksomheder, f.eks. Jiangxi Brother (33), Kunshan Asia Aroma (34) (»Asia Aroma«) eller Thrive (35), og af private virksomheder med en vis statslig minoritetsbesiddelse, f.eks. Jiaxing Zhonghua (36), men også i nogen grad af statsejede virksomheder som Sinopec Group (37) og Sinochem Group (38), som begge er centrale virksomheder, der kontrolleres af statsrådets centrale kommission for tilsyn med og forvaltning af statsejede aktiver (SASAC), og som leverer monoethylenglycol, der er et inputmateriale, som anvendes til at fremstille glyoxylsyre (39), der så igen anvendes til at fremstille vanillin. |
|
(80) |
Undersøgelsen viste også, at China Petroleum and Chemical Industry Federation (»CPCIF«), som er den nationale industrisammenslutning, der repræsenterer producenterne af kemiske og petrokemiske produkter, som f.eks. den pågældende vare, nedsatte et særligt udvalg om avancerede specialkemikalier (40) som vanillin. CPCIF tilslutter sig CCP's overordnede ledelse, udfører partiaktiviteter og skaber de nødvendige betingelser for partiorganisationers aktiviteter (41). Desuden fungerer »ministeriet for civile anliggender som sammenslutningens myndighed, hvad angår registrering og ledelse« (42), og betingelserne for at være kvalificeret som repræsentant for CPCIF omfatter, at man »tilslutter sig CCP's ledelse, støtter socialisme med kinesiske karakteristika, beslutsomt gennemfører partiets linje, principper og politikker og har gode politiske kvaliteter« (43). |
|
(81) |
Lignende bestemmelser findes også i vedtægterne for China Food Additives and Ingredients Association (»CFAA«) (44). CFAA's partiafdeling (45) er endvidere indstillet på »løbende at styrke forskningskapaciteter, […] styrke industrisammenslutningernes partiopbygningsarbejde og fuldt ud gennemføre de generelle krav til partiopbygning i den nye tidsalder« (46). CFAA har også nedsat et særligt udvalg om fødevaresmagsstoffer og -duftstoffer, der omfatter vanillin (47). |
|
(82) |
Undersøgelsen bekræftede, at Sinopec Group og Sinochem Group begge er medlemmer af CPCIF (48). |
|
(83) |
På provinsniveau forklarede Jiangxi Food Additives and Ingredients Association desuden på sit websted, at sammenslutningen »skal være under partiets ledelse og først og fremmest holde socialistiske værdier i hævd« (49). Undersøgelsen bekræftede, at Jiangxi Brother, som er beliggende i Jiangxi, er medlem af sammenslutningen (50). |
|
(84) |
Både statsejede og privatejede virksomheder i den kemiske sektor er underlagt politisk tilsyn og vejledning. De seneste kinesiske politikdokumenter vedrørende den kemiske sektor bekræfter GOC's fortsatte betydning i sektoren, herunder hensigten om at gribe ind i sektoren for at forme den i overensstemmelse med regeringens politikker. |
|
(85) |
Dette er illustreret ved den 14. femårsplan for økonomisk og social udvikling og perspektiverne for 2035 (den 14. femårsplan), ifølge hvilken GOC har til hensigt at »[o]mstille og opgradere traditionelle industrier, fremme optimeringen af layout og den strukturelle tilpasning af råmaterialeindustrier [og] fremskynde omstillingen og opgraderingen af nøgleindustrier, som f.eks. kemikalier og papirfremstilling« (51). |
|
(86) |
Derudover kræves det i den 14. femårsplan for udvikling af råmaterialeindustrien, at »[n]øgleindustrier, som f.eks. den petrokemiske og den kemiske industri og stålindustrien skal fokusere på planens mål og opgaver« (52). |
|
(87) |
Desuden fastsættes det i den vejledende udtalelse om fremme af udviklingen af høj kvalitet i den petrokemiske og kemiske industri under den 14. femårsplan (»den vejledende udtalelse«), at GOC vil »[f]remme tilpasning af industristruktur: styrke specifikke foranstaltninger og på videnskabelig vis regulere industriens omfang« og »[p]å energisk vis udvikle nye kemiske materialer og finkemikalier« (53). |
|
(88) |
For så vidt angår det forhold, at GOC er i stand til at påvirke priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led, var det på grund af manglende samarbejdsvilje fra de eksporterende producenter umuligt systematisk at fastslå, om der var personlige forbindelser mellem producenter af den undersøgte vare og CCP. Eftersom den pågældende vare udgør en delsektor i den kemiske sektor, er de oplysninger, der er fastsat i de seneste undersøgelser vedrørende den kemiske sektor, som angivet i betragtning 72, imidlertid også relevante for den pågældende vare. |
|
(89) |
Undersøgelsen viste desuden, at Jiaxing Zhonghuas CCP-medlemmer skal »foretage en grundig undersøgelse af og gennemføre ånden fra det kinesiske kommunistpartis 19. nationalkongres for aktivt at deltage i alle aspekter af virksomhedens produktion og drift« (54). |
|
(90) |
Endvidere blev Thrives formand og administrerende direktør tildelt titlen »Chongqing Outstanding Private Enterpreneur« af Chongqings kommunale komité under Det Kinesiske Kommunistparti og Chongqings kommunale forvaltning som anerkendelse af dennes »tilslutning til de vejledende principper i Xi Jinpings tanker om socialisme med kinesiske karakteristika for en ny æra« (55). |
|
(91) |
Hvad angår leverandører af inputmaterialer fungerer Sinochem Groups bestyrelsesformand derudover som sekretær for partikomitéen, og flere bestyrelsesmedlemmer fungerer som vicesekretærer for partikomitéen (56). Sinochem Group præsenterer sig også som en virksomhed, der »tilslutter sig vejledningen fra Xi Jinpings overvejelser om socialisme med kinesiske karakteristika i en ny æra, effektivt styrker partiets overordnede lederskab i forhold til virksomheden, uddyber partiopbygningen og udnytter partiorganisationernes rolle på alle niveauer fuldt ud« (57). |
|
(92) |
Sinopec Groups bestyrelsesformand er ligeledes sekretær for partikomitéen, og flere bestyrelsesmedlemmer fungerer som vicesekretærer for partikomitéen (58). Sinopec Group erklærede, at den har til hensigt at »fokusere på virksomhedens nye mission og nye opgaver på den nye rejse, fremme partiets selvrevolutionære ånd, styrke partiets lederskab og partiopbygning på en alsidig og integreret måde og systematisk fremme en omfattende og striks partiforvaltning for at give en stærk garanti for, at der bliver skrevet et nyt kapitel i Kinas moderne petrokemiske industri« (59). |
|
(93) |
I sektoren for den pågældende vare findes der desuden politikker, der særbehandler til fordel for producenter på hjemmemarkedet eller på anden måde påvirker markedet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), tredje led. Undersøgelsen identificerede andre dokumenter, hvoraf det fremgik, at industrien nyder godt af statslig vejledning og indgriben i den kemiske sektor, eftersom den pågældende vare udgør en af dens delsektorer. |
|
(94) |
Den kemiske industri betragtes stadigvæk af GOC som en nøgleindustri (60). Dette bekræftes i de mange planer, direktiver og andre dokumenter, der fokuserer på kemikalier, og som udstedes på nationalt, regionalt og kommunalt plan. I den 14. femårsplan udvalgte GOC specifikt den kemiske industri til optimering og opgradering (61). |
|
(95) |
Ligeledes er det i den 14. femårsplan for udvikling af råmaterialeindustrien fastsat, at GOC vil »[f]remme en standardiseret klyngeudvikling. Formulere betingelserne for identifikation af kemiparker, vejlede de lokale myndigheder i at identificere en række kemiparker og vejlede i klyngedannelse og standardiseret udvikling af kemiske virksomheder. […] Fremme opførelsen af nye nationale demonstrationsbaser med henblik på industrialisering inden for industrien for råmaterialer, fremme omdannelse og opgradering af industribyområder til klynger. […] [E]tablere en række klynger inden for industrien for kemikalier, petrokemi […] og nye materialer. Optimering af organisationsstrukturen: Gøre førende virksomheder større og stærkere. […] [S]tøtte virksomheder med henblik på at fremskynde fusioner og omstruktureringer på tværs af regioner og ejerforhold, øge den industrielle koncentration og gennemføre internationale aktiviteter. Fremdyrke en gruppe af førende virksomheder i industrikæden med økologisk dominans og central konkurrenceevne inden for industrierne for kemikalier, petrokemi, stål, ikkejernholdige metaller, byggematerialer samt andre industrisektorer« (62). |
|
(96) |
På provinsniveau udpeges den kemiske sektor også som en sektor, der skal fremmes, f.eks. i Jiaxing kommune, hvor Jiaxing Zhonghua er beliggende. I henhold til Implementation Opinion on Chemical and New Material Industry Cluster Cultivation and Development fra Jiaxing kommunes kontor for økonomi og informationsteknologi kræves det, at »[i] 2025 vil andelen af avancerede kemiske produkter af nye materialer i vores by blive kraftigt øget, avancerede nye kemiske materialer og finkemikalier vil udvikle sig hurtigt […], og overkapacitetsproblemet vil blive løst effektivt. […] [Kommunen] vil bestræbe sig på at overskride 300 mia. RMB i den samlede produktionsværdi for virksomheder inden for nye kemiske materialer, der er over den angivne størrelse, senest i 2025, sikre, at der er 3 virksomheder med en produktionsværdi på 10 mia. RMB, 5 virksomheder med en produktionsværdi på 5 mia. RMB eller derover og 20 virksomheder med en produktionsværdi på 1 mia. RMB eller derover«. Til dette formål har Jiaxing kommune til hensigt at »[g]ennemføre relevante støttepolitikker på nationalt plan og provinsplan [og] [ø]ge støtten til teknologisk omstilling af industrien for nye kemiske materialer.« (63) |
|
(97) |
Mere specifikt fremhæves undersektoren for fødevaretilsætningsstoffer også på provinsplan som i Chongqing, hvor Jiangxi Brother er beliggende. I henhold til lokalregeringen i Chongqing kommunes 14. femårsplan om udvikling af høj kvalitet i fremstillingsindustrien skal der »aktivt indføres og fremmes produktionsvirksomheder inden for fødevaretilsætningsstoffer« (64). |
|
(98) |
Den pågældende vare påvirkes også af fordrejninger af lønomkostningerne, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led, hvilket også er nævnt i betragtning 72. Disse fordrejninger påvirker sektoren både direkte (ved produktion af den pågældende vare eller de vigtigste inputmaterialer) og indirekte (ved adgang til inputmaterialer fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdssystem i Kina) (65). |
|
(99) |
Derudover blev der i forbindelse med den nuværende undersøgelse ikke fremlagt beviser af de interesserede parter for, at sektoren for den pågældende vare ikke er berørt af statslig indgriben i det finansielle system, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led. |
|
(100) |
Endelig minder Kommissionen om, at der er brug for en række inputmaterialer for at kunne producere den pågældende vare. Når producenter af den pågældende vare køber/indgår aftale om disse inputmaterialer, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), tydeligvis påvirket af de samme systemiske fordrejninger, der er nævnt ovenfor. Leverandører af inputmaterialer anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejningerne. De kan låne penge, der er genstand for fordrejninger i den finansielle sektor eller i forbindelse med kapitalallokering. De er desuden underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og sektorer. |
|
(101) |
Som følge heraf er det ikke kun salgspriserne på hjemmemarkedet for den pågældende vare, som det ikke er hensigtsmæssigt at anvende, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), men alle omkostningerne ved inputmaterialer (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) er også påvirket, fordi deres prisdannelse har været udsat for en betydelig statslig indgriben som beskrevet i del I og II i rapporten. De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med kapitalallokering, indrømmelse af jord, arbejdskraft, energi og råmaterialer, finder sted i hele Kina. Det betyder f.eks., at et inputmateriale, der i sig selv er produceret i Kina ved at kombinere en række produktionsfaktorer, er udsat for væsentlige fordrejninger. Det samme gælder for inputmateriale til inputmateriale osv. |
|
(102) |
Kort sagt viste den tilgængelige dokumentation, at priserne eller omkostningerne for så vidt angår den pågældende vare, herunder omkostningerne ved råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), hvilket fremgår af den faktiske eller mulige påvirkning fra et eller flere af de der anførte relevante forhold. |
3.2.2. Argumenter, som de interesserede parter fremførte
|
(103) |
Efter indledningen af undersøgelsen anmodede Jiangxi Brother Kommissionen om at afvise klagerens påstand om de påståede væsentlige fordrejninger og opfordrede indtrængende Kommissionen til at acceptere de hjemmemarkedspriser og -omkostninger, som de samarbejdsvillige kinesiske eksportører havde indberettet. Virksomheden underbyggede dog ikke påstanden, som derfor blev afvist. |
|
(104) |
Frey & Lau anfægtede også anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a. Virksomheden fremførte, at der ikke kunne forekomme fordrejninger som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, da den svingende markedspris i de seneste år kombineret med den eksisterende overkapacitet i Kina ville vise, at der ikke var tale om statslig indgriben, og påvise, at der fandtes ikkefordrejede priser på den undersøgte vare, da priserne ellers ville være blevet holdt konstante eller lave. Kommissionen konkluderede, at stabile priser ikke er en nødvendig konsekvens af en fordrejning, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a. Ligeledes viser svingende priser heller ikke, at der ikke er tale om sådanne fordrejninger. Frey & Laus argumenter viste derfor ikke, at der ikke var tale om en prisfordrejning eller statslig indgriben. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(105) |
Som svar på Kommissionens første notat hævdede Thrive, at en sammenligning af hjemmemarkedspriserne på produktionsfaktorer for syntetisk vanillin og ethylvanillin — navnlig energi, vigtige råmaterialer og arbejdskraft — med priserne i de repræsentative lande, som Kommissionen undersøgte, ikke tyder på, at der foreligger markedsfordrejninger i Kina. Kommissionen bemærkede, at Thrive hverken hævdede, at artikel 2, stk. 6a, derfor ikke burde anvendes, eller dokumenterede, hvorfor denne prisanalyse ville medføre, at artikel 2, stk. 6a, ikke kunne anvendes. Under alle omstændigheder fandt Kommissionen, at den af Thrive fremlagte prisanalyse var ufuldstændig, da den kun bestod af et begrænset antal produktionsfaktorer. |
|
(106) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremsatte Thrive den 8. april 2025 yderligere en række bemærkninger, der påpegede følgende påståede unøjagtigheder eller misforståelser i klagen eller i Kommissionens argumentation vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger: i) virksomhedens godkendte produktionskapacitet svarer ikke til de niveauer, som klageren har angivet (se betragtning 75), ii) Jiaxing Zhonghua har ikke oprettet et nyt produktionsanlæg som anført af klageren, men en ny virksomhed; desuden er de kinesiske producenters produktionskapacitet, som klageren har anført, ukorrekt (jf. betragtning 75), iii) udviklingen på det kinesiske marked, der er kendetegnet ved markedets manglende evne til at absorbere produktionsmængderne af den undersøgte vare, som beskrevet af klageren (se betragtning 75), svarer ikke til Thrives opfattelse af markedsudviklingen, iv) det forhold, at Thrives administrerende direktør blev tildelt titlen Chongqing Outstanding Private Entrepreneur (se betragtning 90), skyldtes Thrives bidrag til beskatning af indtægter og virksomhedens sociale ansvar, og tildelingen af titlen har intet at gøre med den administrerende direktørs politiske holdning, og Thrives administrerende direktør er under alle omstændigheder ikke medlem af CCP, (v) Jiangxi Brother er ikke beliggende i Chongqing og derfor heller ikke underlagt Chongqings 14. femårsplan om udvikling af høj kvalitet i fremstillingsindustrien (se betragtning 97), vi) med hensyn til den delsektor for fødevaretilsætningsstoffer, der udpeges på provinsniveau med henblik på statslig støtte (se betragtning 97), mens ethylvanillin og vanillin betragtes som fødevaretilsætningsstoffer, er den kemiske industri for syntetisk aroma ikke nævnt i den femårsplan, som Kommissionen citerer, og Thrive modtager derfor ikke statslig støtte eller politikbaseret særbehandling. |
|
(107) |
Kommissionen noterede sig Thrives bemærkninger og påpegede, at: i) uanset nøjagtigheden af den produktionskapacitet, som klageren har anført, bekræfter de produktionskapacitetsniveauer, som Thrive har fremlagt, klagerens argument om den kraftige stigning i produktionskapaciteten i Kina for den pågældende vare, idet den produktionskapacitet, som Thrive har angivet, er endnu højere end den kapacitet, som klageren henviser til, ii) Thrive blot hævdede, at andre kinesiske producenters produktionskapacitet, som klageren havde angivet, er ukorrekt, uden at fremlægge oplysninger, der reelt ville rejse tvivl om klagerens indlæg, iii) Thrives bemærkning om markedsdynamikken for den pågældende vare heller ikke var underbygget af yderligere data eller forklaringer, og Kommissionen så derfor ingen grund til at betvivle oplysningerne fra klageren, iv) Kommissionen ikke har hævdet, at Thrives administrerende direktør er medlem af CCP og heller ikke fremsat nogen erklæring om lederens politiske overbevisninger; Kommissionen bemærkede blot, at titlen var blevet tildelt af Chongqing CCP's kommunale udvalg og den kommunale folkeregering i Chongqing, og at lederens tilslutning til Xi Jinpings overvejelser om socialisme med kinesiske karakteristika for en ny æra blev anset for relevant af de respektive myndigheder ved tildelingen af titlen. Desuden viste undersøgelsen, at Thrives administrerende direktør fremmer CCP-opbygningsarbejdet i virksomheden, og »er overbevist om, at hvis Thrive kan kombinere og integrere CCP's begreber og praksis, vil Thrive også være i stand til at opnå en meget god udvikling og opnå global konkurrenceevne« (66), v) for så vidt angår henvisningen til Chongqing som kommune, hvor Jiangxi Brother er beliggende, er dette en skrivefejl fra Kommissionens side, og betragtning 97 burde have henvist til Thrive, der ligger i Chongqing; selv om det derfor kan accepteres, at Jiangxi Brother ikke er omfattet af Chongqings industripolitikker, jf. betragtning 97, er virksomheden fortsat genstand for statslig indgriben fra Jiangxis myndigheders side (se betragtning 83) og for de landsdækkende fordrejninger, der er beskrevet i betragtning 83-102, tilsvarende er politikkerne fra Chongqing relevante for lokale vanillinproducenter, som Thrive, vi) uanset om Thrive specifikt drager fordel af regeringens mandat til at fremme etableringen af virksomheder, der producerer fødevaretilsætningsstoffer i Chongqing, fordi den politiske støtte er rettet mod virksomheder, der producerer fødevaretilsætningsstoffer, men ikke producenter af syntetiske aromaer, forklarede Kommissionen ovenfor (se navnlig afsnit 2.1-2.4), hvorfor alle typer vanillin udgør samme vare; henvisningen i betragtning 97 til Chongqings 14. femårsplan om udvikling af høj kvalitet i fremstillingsindustrien er derfor fortsat fuldt ud relevant med henblik på at identificere statslige indgreb, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Thrives bemærkninger kunne følgelig ikke ændre Kommissionens konklusioner vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i sektoren for den pågældende vare. |
3.2.3. Konklusion
|
(108) |
I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde. Kommissionen beregnede derfor den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der var et resultat af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, dvs. som i dette tilfælde var baseret på de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et egnet repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), som beskrevet i det følgende afsnit. |
3.3. Repræsentativt land
3.3.1. Generelle bemærkninger
|
(109) |
Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a:
|
|
(110) |
Som forklaret i betragtning 64-67 har Kommissionen udstedt to notater til sagsakterne om kilderne til fastsættelse af den normale værdi: det første notat af 21. oktober 2024 og det andet notat af 3. januar 2025. I disse notater beskrives de kendsgerninger og beviser, der ligger til grund for de relevante kriterier, og gennemgås de bemærkninger, som parterne havde indsendt om disse elementer og om de relevante kilder. I det andet notat underrettede Kommissionen de interesserede parter om, at den havde til hensigt at betragte Brasilien som egnet repræsentativt land i denne sag, hvis det blev bekræftet, at der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a. |
3.3.2. Et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas
|
(111) |
I det første notat bemærkede Kommissionen, at den undersøgte vare ikke fremstilles i noget land med samme økonomiske udviklingsniveau som Kina. Da der ikke findes en vare i samme generelle kategori og/eller sektor som vanillin som beskrevet i punkt 3.3.3, identificerede Kommissionen derefter Brasilien, Indonesien, Mexico og Tyrkiet som lande, hvor det var kendt, at der fandt produktion af varer sted under samme NACE-kode (68) som for den undersøgte vare, og med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas ifølge Verdensbanken, dvs. de klassificeres alle af Verdensbanken som »mellemindkomstlande i den øverste halvdel« på grundlag af bruttonationalindkomsten. |
|
(112) |
Der blev modtaget bemærkninger fra Thrive. Virksomheden fremførte, at de valgte lande ikke er egnede på grund af de høje transportomkostninger som følge af manglen på grundlæggende råmaterialer på lokalt plan. Transportomkostningerne i forbindelse med disse råmaterialer til de pågældende lande ville udgøre 50 % – 100 % af disse varers omkostninger eller endda overstige disse. Thrive hævdede også, at kompleksiteten i det brasilianske skattesystem ville øge produktionsomkostningerne for vanillin unødigt og dermed udelukke det yderligere. Ifølge Thrive er det kun USA, Kina, Indien og Europa, der har forudsætningerne for produktion af syntetisk vanillin og ethylvanillin. |
|
(113) |
Ovennævnte lande, herunder EU-medlemsstater, bortset fra Kina selv, som naturligvis ikke kunne tages i betragtning, har dog ikke et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas ifølge Verdensbanken. Som forklaret i det første notat kunne Kommissionen ikke identificere noget land med samme økonomiske udviklingsniveau som Kina, hvor der produceres vanillin, og fokuserede derfor sin analyse på lande, hvor der fremstilles varer med samme NACE-kode som for den undersøgte vare. Kommissionen bemærkede, at forekomsten af råmaterialer i det repræsentative land ikke er et kriterium, der skal tages i betragtning, og at påstanden om, at beskatningssystemet i Brasilien ville være en vigtig faktor hvad angår øgede omkostninger, heller ikke var ledsaget af underliggende beviser. Thrive har heller ikke forklaret, hvorfor der burde vælges et andet land end et »højere mellemindkomstland«. Kommissionen afviste derfor påstanden fra Thrive. |
3.3.3. Produktion af varer i samme generelle kategori og/eller sektor
|
(114) |
I det første notat forklarede Kommissionen, at den på trods af omfattende undersøgelser ikke kunne identificere produktion af den undersøgte vare eller af en vare i samme generelle kategori og/eller sektor som vanillin i lande med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas i kombination med umiddelbart tilgængelige finansielle data for de pågældende producenter, jf. betragtning 118. Kommissionen havde derfor anført, at den ville udvide omfanget af sin undersøgelse til at omfatte varer under samme NACE-kode som den undersøgte vare, nemlig fremstilling af organiske kemikalier, for at fastsætte et egnet repræsentativt land med henblik på anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, og den identificerede Brasilien, Indonesien, Mexico og Tyrkiet som sådanne lande. |
|
(115) |
Ingen interesserede parter fremsatte bemærkninger til Kommissionens hensigt om at anvende virksomheder, der er aktive inden for produktion af varer henhørende under samme NACE-kode som for den undersøgte vare. Ingen interesserede parter fremsatte forslag om en alternativ vare. |
3.3.4. Forekomsten af relevante umiddelbart tilgængelige data i det repræsentative land
|
(116) |
I det første notat anførte Kommissionen, at for de lande, der er identificeret som lande, hvor varer med samme NACE-kode som den undersøgte vare fremstilles, dvs. Brasilien, Indonesien, Mexico og Tyrkiet, ville den fortsat søge efter umiddelbart tilgængelige pålidelige finansielle data fra producenter i sektoren med samme NACE-kode som for den undersøgte vare. |
|
(117) |
Med hensyn til Indonesien analyserede Kommissionen importen af de vigtigste produktionsfaktorer. For fire af de otte vigtigste produktionsfaktorer, som tilsammen tegner sig for 33 % – 52 % af de samlede produktionsomkostninger i forbindelse med vanillin, var der store importmængder fra Kina (43 %, 53 %, 80 % og 90 %). Desuden importeres tre andre vigtige produktionsfaktorer fra Kina i store mængder på mellem 6 % og 11 %. Kommissionen konstaterede også, at Indonesien importerer dampkul fra Rusland til fordrejede priser. På baggrund af disse bemærkninger fandt Kommissionen, at de vigtigste produktionsfaktorer, der importeres til Indonesien, er påvirket af prisfordrejninger. Kommissionen fandt således, at Indonesien ikke kunne betragtes som et egnet repræsentativt land. |
|
(118) |
Med hensyn til Mexico søgte Kommissionen i det første notat efter virksomheder, der er aktive inden for produktion af naturligt vanillin og har umiddelbart tilgængelige regnskaber, men der kunne ikke udpeges sådanne producenter. Kommissionen konkluderede således, at Mexico ikke kunne betragtes som et egnet repræsentativt land for denne undersøgelse. |
|
(119) |
I det første notat bemærkede Kommissionen, at den havde fundet umiddelbart tilgængelige finansielle data vedrørende to brasilianske virksomheder, Dexxos Participações S.A. og Prox do Brasil, og syv tyrkiske virksomheder (69), der fremstiller andre organiske kemiske basisprodukter. |
|
(120) |
I sine bemærkninger til det første notat bemærkede Thrive, at den ikke anså de brasilianske og tyrkiske virksomheder, som Kommissionen havde identificeret, for at være sammenlignelige med dens egen industri. Kommissionen præciserede, at den på grund af den manglende produktion af en vare i samme generelle kategori og/eller sektor som vanillin i de lande, der kunne betragtes som potentielt egnede repræsentative lande, havde udvidet omfanget af sin undersøgelse til at omfatte varer under samme NACE-kode som den undersøgte vare. Thrive fremlagde ingen dokumentation for, at en sådan tilgang ville være fejlagtig, og underbyggede heller ikke, hvorfor disse virksomheder ville være uegnede. Kommissionen afviste derfor påstanden. |
|
(121) |
Jiangxi Brother bemærkede, at de to brasilianske producenter fremstiller varer, der adskiller sig fra smags- og duftstoffer eller aromastoffer, og derfor ikke bør anvendes til beregning af den normale værdi. Hvad angår de tyrkiske producenter fremførte Jiangxi Brother, at virksomheden Mercan Kimya har offentligt tilgængelige regnskaber, som giver bedre finansielle oplysninger end de øvrige seks virksomheder, navnlig SA & G-omkostninger, der udtrykkeligt offentliggøres. Til støtte for denne påstand henviste Jiangxi Brother til Retten i sag T-762/20, Sinopec Chongqing SVW Chemical m.fl. mod Kommissionen (70), hvori det fastslås, at en virksomheds SA & G-omkostninger i det repræsentative land, der påløb ud over ab fabrik-niveauet, ikke bør tages i betragtning ved beregningen af den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a. Ifølge Jiangxi Brother bør de finansielle data, der ikke viser et sådant detaljeringsniveau, ikke tages i betragtning, fordi de ikke giver mulighed for at udelukke SA & G-omkostningerne. Endvidere bemærkede Jiangxi Brother også, at Tyrkiet synes at have den laveste procentdel af importen fra Kina og fra lande uden for WTO, og på dette grundlag foreslog den Tyrkiet som det bedst egnede repræsentative land. |
|
(122) |
I det andet notat behandlede Kommissionen ovennævnte påstande. Kommissionen bemærkede navnlig, at Jiangxi Brother ikke havde anfægtet anvendelsen af virksomhedens finansielle data i forbindelse med den NACE-kode, som de to brasilianske producenter hører under. Kommissionen fandt endvidere, at det forhold, at nogle af deres varer ikke er identiske med de aromastoffer, der anvendes i smags- eller duftsektoren — som er den mere specifikke kategori, som den undersøgte vare tilhører — ikke udgør en relevant betragtning for Kommissionens vurdering. Det skal bemærkes, at det næsten altid er tilfældet, at de virksomheder, der anses for egnede i forbindelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), fremstiller en lang række varer. Kommissionen præciserede endvidere, at det også er meget almindeligt, at detaljeringsgraden af umiddelbart tilgængelige finansielle data for egnede virksomheder i det repræsentative land normalt ikke gør det muligt at foretage en mere detaljeret analyse af SA & G-omkostningerne samt fortjenesten for de enkelte varer. |
|
(123) |
Med hensyn til Jiangxi Brothers påstand om de oplysninger, der er tilgængelige i de tyrkiske producenters finansielle data, forklarede Kommissionen, at selv om den var enig i, at detaljeringsgraden i regnskaberne er en relevant faktor, udgør den ikke et tilstrækkeligt kriterium til at udelukke tilgængelige finansielle data fra andre virksomheder. Som forklaret i betragtning 125 blev Tyrkiet desuden udelukket på grund af fordrejninger i priserne på en af de vigtigste produktionsfaktorer. Af ovennævnte årsager afviste Kommissionen Jiangxi Brothers påstande vedrørende visse finansielle data. |
|
(124) |
Med hensyn til Jiangxi Brothers påstand om, at Tyrkiet ville have en lavere andel af importen fra Kina eller et af de lande, der er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 (71), af de vigtigste produktionsfaktorer end Brasilien, fandt Kommissionen i det første notat, at begge lande kunne anvendes som et egnet repræsentativt land, da sådanne importmængder generelt var relativt begrænsede for hvert af disse lande. |
|
(125) |
Efter at have analyseret bemærkningerne til det første notat analyserede Kommissionen yderligere importdataene for produktionsfaktorerne i Brasilien og Tyrkiet. Kommissionen fandt, at der var en betydelig fordrejning af importen til Tyrkiet af phenol, som er en af de vigtigste produktionsfaktorer (72). Den konstaterede navnlig, at Tyrkiet importerer store mængder phenol fra Rusland (40 % i undersøgelsesperioden), selv om importen af dette råmateriale fra Rusland i øjeblikket er omfattet af EU-sanktioner (73). Den nedadgående udvikling i priserne på importen fra Rusland efter indførelsen af EU-sanktioner og øgede mængder af phenol fra Rusland til Tyrkiet tyder på, at der er tale om en fordrejning. På dette grundlag afviste Kommissionen Jiangxi Brothers påstand om, at Tyrkiet ville være bedre egnet end Brasilien som repræsentativt land. |
|
(126) |
En yderligere analyse af importdataene for produktionsfaktorerne i Brasilien viste, at importen til Brasilien fra Kina og de lande, der er opført i bilag I til forordning (EU) 2015/755, havde ingen indvirkning på prisfastsættelsen af produktionsfaktorerne, med undtagelse af glyoxylsyre. Med hensyn til glyoxylsyre anvendte Kommissionen ikke importpriserne til Brasilien som referenceværdi af de årsager, der er forklaret i betragtning 141. |
|
(127) |
Kommissionen konstaterede, at der ikke fandtes nogen import fra Kina til Brasilien af methanol, svovlsyre, ethylvanillin (rå) og ethanol. Kommissionen fastslog for følgende inputmaterialer, at der fandtes import fra Kina og, hvor det er relevant, import fra de lande, der er opført i bilag I til forordning (EU) 2015/755:
|
|
(128) |
For alle ovennævnte inputmaterialer konkluderede Kommissionen, at importpriserne til Brasilien fra alle andre lande ikke var fordrejede, da de ikke var i overensstemmelse med priserne på importen fra Kina eller fra lande, der er opført i bilag I til forordning (EU) 2015/755. For alle andre produktionsfaktorer, inklusive glyoxylsyre, anvendte Kommissionen ikke importpriserne til Brasilien som referenceværdi af de årsager, der er forklaret i betragtning 141. |
|
(129) |
Interesserede parter blev underrettet herom i det andet notat. I det pågældende notat underrettede Kommissionen også parterne om, at den havde revideret listen over produktionsfaktorer, da den havde fastslået, at to produktionsfaktorer faktisk ikke blev anvendt af de stikprøveudtagne eksporterende producenter. |
|
(130) |
Ud fra ovenstående betragtninger, herunder især fordrejningen med hensyn til importen af phenol i Tyrkiet underrettede Kommissionen — selv om der ikke findes en sådan fordrejning i Brasilien og i lyset af de samlede importmængder i de to betragtede lande — i det andet notat de interesserede parter om, at den havde til hensigt at anvende Brasilien som repræsentativt land og virksomhederne Dexxos Participações S.A. og Prox do Brasil i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, med henblik på at indhente ikkefordrejede priser eller referenceværdier til beregning af den normale værdi. |
|
(131) |
Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til det hensigtsmæssige i at anvende Brasilien som repræsentativt land og Dexxos Participações S.A. og Prox do Brasil som producenter i det repræsentative land. |
|
(132) |
Klageren tilsluttede sig Kommissionens forslag. Jiangxi Brother fremsatte ikke bemærkninger til det hensigtsmæssige i at anvende Brasilien som repræsentativt land, men fremsatte bemærkninger til visse finansielle data for én af de to producenter, som Kommissionen havde identificeret, jf. betragtning 165. Kommissionen behandlede disse bemærkninger i samme betragtning. |
3.3.5. Niveau af social og miljømæssig beskyttelse
|
(133) |
Da det blev fastslået, at Brasilien var det eneste tilgængelige egnede repræsentative land på grundlag af alle de ovenstående elementer, var der ikke behov for at foretage en vurdering af niveauet af social og miljømæssig beskyttelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, sidste punktum. |
3.3.6. Konklusion
|
(134) |
På baggrund af ovenstående analyse opfyldte Brasilien de kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, for at kunne betragtes som et egnet repræsentativt land. |
3.4. Kilder anvendt til fastsættelse af ikkefordrejede omkostninger
|
(135) |
I det første notat anførte Kommissionen de produktionsfaktorer såsom materialer, energi og arbejdskraft, der blev anvendt i forbindelse med de eksporterende producenters produktion af den undersøgte vare, og opfordrede de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger og foreslå umiddelbart tilgængelige oplysninger om ikkefordrejede værdier for hver af de produktionsfaktorer, der er nævnt i notatet. |
|
(136) |
I det andet notat anførte Kommissionen efterfølgende, at den med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), ville anvende GTA (74) og ikkefordrejede internationale referenceværdier (75) til at fastsætte de ikkefordrejede omkostninger i forbindelse med råmaterialerne. Kommissionen anførte desuden, at den ville anvende statistikkerne offentliggjort af Instituto Brasileiro de Geografia e Estatística (»IBGE«) (det brasilianske institut for geografi og statistik) til at fastsætte ikkefordrejede arbejdskraftomkostninger (76) og statistikkerne offentliggjort af det brasilianske ministerium for minedrift og energi for elektricitet (77). |
3.4.1. Produktionsfaktorer
|
(137) |
I lyset af alle de oplysninger, der er indgivet af de interesserede parter og indsamlet under kontrolbesøgene, er der identificeret følgende produktionsfaktorer og deres kilder med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a): Tabel 2 Produktionsfaktorer for vanillin
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(138) |
Kommissionen har inkluderet en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovenfor nævnte produktionsfaktorer. For at fastsætte dette beløb anvendte Kommissionen procentdelen af indirekte produktionsomkostninger i forhold til de produktionsomkostninger, som de eksporterende producenter faktisk havde afholdt. Metoden er behørigt forklaret i afsnit 3.4.8. |
|
(139) |
Beløbene blev taget fra de eksporterende producenters spørgeskemabesvarelser. Det nye beløb til indirekte produktionsomkostninger blev udtrykt i procent af de indberettede fremstillingsomkostninger og er blevet anvendt på de genberegnede produktionsomkostninger. |
3.4.2. Råmaterialer
|
(140) |
Med henblik på at fastsætte ikkefordrejede priser på råmaterialer som leveret til en producents anlæg i et repræsentativt land anvendte Kommissionen som grundlag den vejede gennemsnitlige pris ved import til Brasilien som angivet i GTA, hvortil der blev lagt import- og transportafgifter. Importprisen i det repræsentative land blev fastsat som et vejet gennemsnit af enhedspriserne ved import fra alle tredjelande, undtagen Kina og tredjelande, der er opført i bilag 1 til forordning (EU) 2015/755. De resterende mængder blev anset for at være repræsentative. Kommissionen besluttede at udelukke importen fra Kina til det repræsentative land, eftersom den i afsnit 3.2 konkluderede, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af forekomsten af væsentlige fordrejninger i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Da der ikke foreligger beviser for, at de samme fordrejninger ikke ligeledes påvirker varer bestemt til eksport, antog Kommissionen, at de samme fordrejninger påvirkede eksportpriserne. |
|
(141) |
For glyoxylsyre, guajakharpiks (guetol), toluen, kobbersulfat og hydrogenperoxid blev importdata fra GTA for Brasilien ikke anset for egnet på grund af manglen på en betydelig import og/eller forekomsten af en række varebetegnelser inden for den samme GTA-varetype. For disse råmaterialer har Kommissionen udpeget en ikkefordrejet international pris som det bedste alternativ alt efter tilgængeligheden af data for hver enkelt af disse produktionsfaktorer. For toluen, kobbersulfat og hydrogenperoxid bemærkede Kommissionen, at Brasilien er nettoeksportør af betydelige mængder (78) til en rimelig pris. For disse tre råmaterialer fastsatte Kommissionen de internationale priser på grundlag af fob-priser indhentet fra GTA's brasilianske eksportdata til alle handelspartnere. |
|
(142) |
For glyoxylsyre omfatter den vare under kode 2918 30 00 , der anvendes i Brasilien til at importere varen, en blanding af flere varer (dvs. toldbeskrivelse i GTA: »carboxylsyrer med aldehyd- eller ketongrupper, men uden andre oxygenholdige grupper, deres anhydrider, halogenider, peroxider, peroxysyrer og halogen-, sulfo-, nitro- eller nitrosoderivater deraf«), og Kommissionen var ikke i stand til at basere sig på GTA-importstatistikkerne. Kommissionen fandt, at en sådan vare kun produceres i Frankrig og Kina, og for at begrænse risikoen for at vælge en ukorrekt referenceværdi for prisen anvendte den GTA-statistikkerne for eksport fra Frankrig til alle lande (undtagen Kina og lande uden for WTO). For guajakharpiks (guetol), for hvilket der er begrænset handel på verdensplan, herunder eksport/import fra/til Brasilien, fastsatte Kommissionen referenceværdien på grundlag af importen fra alle lande (undtagen Kina og lande uden for WTO). |
|
(143) |
I sine bemærkninger til det andet notat anfægtede Jiaxing Zhonghua de GTA-data, som Kommissionen havde foreslået for guajakharpiks (guetol), og hævdede, at de varer, der var omfattet af udvindingen, omfattede andre varer, f.eks. triclosan, eugenol, isoeugenol, andre etherphenoler, etheralkoholphenoler og halogenderivater heraf. Virksomheden hævdede, at denne metode var unøjagtig til værdiansættelsen af guajakharpiks eller guetol. Kommissionen analyserede påstanden og fandt, at spørgsmålet kunne løses ved at indsnævre udvælgelsen af råmaterialet ved gennem beskrivelsen af toldpositionen kun at identificere transaktioner med det indberettede navn guajakharpiks (og/eller guetol). Kommissionen fandt, at den reviderede tilgang ville imødekomme virksomhedens påstand. |
|
(144) |
I sine bemærkninger til det andet notat hævdede Jiaxing Zhonghua også, at Kommissionen i sin beregning af den normale værdi ikke burde anvende en referenceværdi for prisen på guajakharpiks (guetol), men indlede beregningen af den normale værdi på et FOP-niveau i et tidligere produktionsled ved hjælp af oplysningerne fra den forretningsmæssigt forbundne leverandør. Til støtte for sin påstand fremlagde Jiaxing Zhonghua en tabel over produktionsomkostninger (79), der for nyligt blev konsolideret. Kommissionen afviste påstanden af tre årsager. i) Jiaxing Zhonghua fremlagde den konsoliderede tabel over produktionsomkostninger til støtte for sin påstand på et alt for sent tidspunkt i proceduren, hvilket gjorde det umuligt for Kommissionen med rimelighed at kontrollere dens nøjagtighed, ii) Kommissionen fandt, at den konsoliderede tabel over produktionsomkostninger var unøjagtig (dvs. at den forretningsmæssigt forbundne leverandørs generalomkostninger til fremstilling af guajakharpiks (guetol) på basis af catechol manglede), og iii) Kommissionen fandt også, at forslaget om ikke at værdiansætte catechol på grundlag af en international pris, men ved at anvende den samme pris på phenol, som er det råmateriale, der anvendes til fremstilling af guajakharpiks (guetol), ikke var underbygget og uden berettigelse, og virksomheden fremlagde ingen dokumentation for, at der ikke var foretaget nogen opjustering for at tage højde for forarbejdningen af phenol til catechol. |
|
(145) |
Jiaxing Zhonghua og Jiangxi Brother fremsatte bemærkninger til det andet notat vedrørende den ikkefordrejede værdi af glyoxylsyre. Jiaxing Zhonghua gjorde gældende, at HTS-kode 2918 30 00 dækker en kurv af forskellige varer og derfor ikke nøjagtigt afspejler den internationale pris på glyoxylsyre. Den hævdede derfor, at Kommissionen burde anvende referenceværdien for glyoxylsyre fra andre kilder, f.eks. data fra Procurement Resource (80). Jiangxi Brother hævdede, at Kommissionens metode burde forbedres yderligere. Den forklarede navnlig, at glyoxylsyre anvendes i både vanillin- og lægemiddelindustrien med variationer i renhed og koncentration, der er skræddersyet til hver enkelt anvendelses særlige behov. Renhedsgraden og koncentrationen har en betydelig indvirkning på den endelige pris og er derfor afgørende faktorer, der bør tages i betragtning. Jiangxi Brother forklarede, at Frankrig (hvor den eneste EU-producent er beliggende) eksporterer en stor mængde glyoxylsyre til forskellige lande, og blandt disse lande producerer kun et begrænset antal lande vanillin. Jiangxi Brother foreslog, at Kommissionen skulle forbedre sin metode ved kun at anvende den franske eksport til USA, da denne eksport mængdemæssigt er repræsentativ, og der findes en producent af vanillin i USA, mens dette ikke er tilfældet i andre lande. Priserne på glyoxylsyre solgt på det amerikanske marked ville derfor være mere repræsentative for priserne på glyoxylsyre, der anvendes til fremstilling af vanillin, end priserne på glyoxylsyre til lande, der ikke producerer vanillin. Endvidere hævdede Jiangxi Brother også, at Kommissionen burde justere Eurostats priser for at afspejle de prisforskelle, der skyldes forskelle i renhed. |
|
(146) |
Kommissionen analyserede Jiangxi Brothers påstand om, at prisen på glyoxylsyre bør fastsættes på grundlag af Frankrigs eksport til USA. For det første var påstanden ikke underbygget af beviser for, at prisen på glyoxylsyre, der anvendes til fremstilling af vanillin, adskiller sig fra den pris, der anvendes til andre formål f.eks. lægemidler. For det andet gjorde de tilgængelige statistikker det heller ikke muligt at skelne mellem glyoxylsyre, der anvendes til vanillin, og andre anvendelser. For det tredje var der ganske vist produktion af vanillin i USA, men intet, der var fremlagt af den eksporterende producent eller tilgængeligt i sagsakterne, tydede på, at eksportstatistikkerne til USA — i betragtning af den enorme størrelse af det amerikanske marked for anvendelse af glyoxylsyre — bedre ville afspejle den glyoxylsyre, der anvendes til vanillin, end den samlede eksport fra Frankrig til alle andre lande. Kommissionen afviste derfor påstanden fra Jiangxi Brother. |
|
(147) |
Kommissionen afviste også Jiaxing Zhonghuas anmodning om at anvende en alternativ kilde som Procurement Resource i stedet for GTA til at fastsætte referenceværdien. De data, som Jiaxing Zhonghua fremlagde fra Procurement Resource, blev ikke godkendt til brug for så vidt angår ophavsrettigheder og kunne derfor ikke videregives i det ikkefortrolige dossier. |
|
(148) |
Efter fremlæggelsen af de endelige undersøgelsesresultater gentog Jiangxi Brother sin påstand om, at Kommissionen burde fastsætte prisbenchmarket for glyoxylsyre udelukkende på grundlag af eksporten fra Frankrig til USA. Jiangxi Brother hævdede, at den franske eksport til andre lande er mere tilbøjelig til at være bestemt til produktion i lægemiddelindustrien. Jiangxi Brother hævdede også, at Kommissionen burde anvende Eurostats eksportpriser på det 10-cifrede kodeniveau, som den har adgang til, da dette ville være mere præcist og dermed give en mere nøjagtig pris på glyoxylsyre. |
|
(149) |
Som forklaret ovenfor i betragtning 146 bekræftede Kommissionen sin holdning og afviste påstanden på grund af manglende dokumentation fra Jiangxi Brother. Jiangxi Brother har ikke påvist, at eksporten fra Frankrig til andre lande primært er bestemt til produktion i medicinalindustrien i modsætning til eksporten til USA, som er beregnet til den kemiske industri. Med hensyn til den anden påstand bemærkede Kommissionen desuden, at den 10-cifrede Taric-kode kun er tilgængelig for import til Unionen, mens alle statistiske data for EU's eksport til tredjelande indsamles på det 8-cifrede KN-niveau (81). |
|
(150) |
Jiangxi Brother fremsatte også bemærkninger til det andet notat vedrørende kaustisk soda. Den understregede, at renhed er et vigtigt element i forbindelse med denne vare, og fandt, at den referenceværdi, som Kommissionen havde identificeret, var betydeligt højere end virksomhedens pris ved køb af dette råmateriale. Jiangxi Brother foreslog Kommissionen at kontrollere renheden som indberettet i GTA-dataene for import og vurdere, om den relaterede pris kunne knyttes til renhedsniveauet. |
|
(151) |
Kommissionen bemærkede for det første, at den købspris, som Jiangxi Brother betalte på sit hjemmemarked, er irrelevant i betragtning af den konstaterede forekomst af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen bemærkede endvidere, at påstanden ikke var underbygget, og at Jiangxi Brother heller ikke havde fremlagt en metode til eventuel justering. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(152) |
Kommissionen angav den samarbejdsvillige eksporterende producents transportomkostninger i forbindelse med levering af råmaterialer som en procentdel af de faktiske omkostninger ved sådanne råmaterialer og anvendte derefter den samme procentsats på de ikkefordrejede omkostninger ved de samme råmaterialer for at opnå de ikkefordrejede transportudgifter. Kommissionen konstaterede som led i denne undersøgelse, at forholdet mellem de eksporterende producenters råmaterialer og de indberettede transportomkostninger med rimelighed kan anvendes som en indikator med henblik på at anslå de ikkefordrejede transportomkostninger ved råmaterialer, når de leveres til virksomhedens fabrik. |
3.4.3. Hjælpematerialer
|
(153) |
Kommissionen informerede i det andet notat også de interesserede parter om, at på grund af det store antal produktionsfaktorer, der var anvendt af de stikprøveudtagne eksporterende producenter, der indberettede oplysninger også for hjælpestoffer (82), og nogle af disse materialers ubetydelige vægt i de samlede produktionsomkostninger, blev alle hjælpestoffer opført under »hjælpematerialer«. Kommissionen meddelte desuden, at den ville beregne hjælpematerialernes andel som en procentsats af de samlede omkostninger ved råmaterialer og anvende denne procentsats på de genberegnede omkostninger ved råmaterialer ved anvendelsen af de fastsatte ikkefordrejede referenceværdier i det egnede repræsentative land. |
3.4.4. Arbejdskraft
|
(154) |
IBGE offentliggør detaljerede oplysninger om lønninger i forskellige økonomiske sektorer i Brasilien. Kommissionen anvendte de seneste tilgængelige statistikker for 2022 for gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger i sektoren for fremstilling af organiske kemikalier i henhold til den brasilianske klassifikation CNAE 2.0 (83). Værdierne blev yderligere justeret for inflation ved anvendelse af arbejdsomkostningsindekset, som offentliggøres af det brasilianske institut for geografi og statistik (84), for at afspejle omkostningerne i undersøgelsesperioden. |
|
(155) |
Jiangxi Brother fremførte, at den timeløn, som Kommissionen havde beregnet, er for høj sammenlignet med timelønnen i en anden dumpingsag (85). Jiangxi Brother hævdede endvidere, at Kommissionen burde undersøge yderligere, om timelønnen omfatter eventuelle yderligere skatter og afgifter. |
|
(156) |
Kommissionen mindede for det første om, at hver enkelt sag skal vurderes særskilt. For det andet har Jiangxi Brother hverken bestridt den metode, som Kommissionen har anvendt, eller identificeret metodologiske fejl. For det tredje har Kommissionen i tidligere dumpingsager, som den sag, Jiangxi Brother nævnte, anvendt ILO's statistikker til at beregne timelønnen, men har bevæget sig væk herfra, fordi ILO's statistikker ikke skelner mellem løn baseret på specifikke virksomhedskategorier, og fordi der ikke skelnes på grundlag af virksomhedernes størrelse. Kommissionen anså derfor IBGE-statistikkerne for mere nøjagtige. Af de årsager, der er forklaret i ovenstående betragtning, afvises Jiangxi Brothers påstand vedrørende arbejdskraftomkostninger. Med hensyn til den anden del af påstanden bekræfter Kommissionen, at den beregnede timeløn kun omfatter sociale bidrag, arbejdsgodtgørelser og ydelser og ikke yderligere skatter og afgifter. |
3.4.5. Elektricitet
|
(157) |
Elprisen for industrielle brugere i Brasilien offentliggøres af den brasilianske regering i den månedlige energibulletin (86). Kommissionen anvendte oplysninger om de industrielle elpriser i det tilsvarende forbrugsinterval i CNY/MWh som offentliggjort for undersøgelsesperioden. |
3.4.6. Kul
|
(158) |
Som forklaret i det første notat fandt Kommissionen, at betydelige mængder kul importeret til Brasilien stammer fra Rusland, som i øjeblikket er omfattet af EU's sanktioner (87). Kommissionen konstaterede, at importen af kul fra Rusland steg med 52 % i 2022, som var det år, hvor sanktionerne blev indført, og at importen af kul fra Rusland derefter forblev på et tilsvarende højt niveau, svarende til 39 % af importen i undersøgelsesperioden. Kommissionen konstaterede også et kraftigt fald i importprisen på kul fra Rusland i undersøgelsesperioden på 29 % i forhold til det foregående år og konstaterede, at prisfaldet på importen fra Rusland udløste et fald i priserne på import af kul fra andre lande til et tilsvarende lavt niveau. I lyset af ovenstående fandt Kommissionen, at priserne på importeret kul i Brasilien var fordrejede. |
|
(159) |
For så vidt angår kul har Rusland verdens næststørste kulreserver og har udvidet sin produktion i det seneste årti på grund af en stigende eksport (88). I kombination med sanktionerne har denne omstændighed sænket prisen på eksporten fra Rusland, og importen til Tyrkiet af russisk kul er steget betydeligt i de seneste år (89). |
|
(160) |
Jiangxi Brother fremsatte bemærkninger til det første notat og hævdede, at Kommissionen som referenceværdi burde anvende den australske eksportpris på kul fra Verdensbankens oversigt over råvarepriser (World Bank Commodities Price) (90) med henvisning til en tidligere undersøgelse (91), hvor Kommissionen havde anvendt samme tilgang. Kommissionen vurderede påstanden fra Jiangxi Brother. Den fandt, at den foreslåede referenceværdi var rimelig og i overensstemmelse med den metodologi, der var blevet anvendt i andre tilfælde. Kommissionen accepterede derfor Jiangxi Brothers påstand og besluttede at anvende prisen på australsk kul offentliggjort af Verdensbanken som referenceværdi for prisen. |
3.4.7. Damp
|
(161) |
I det andet notat anførte Kommissionen, at den havde til hensigt at beregne prisen på damp i Brasilien ved hjælp af den metode, som det amerikanske energiministerium havde foreslået (92). Denne metode giver en pris for damp baseret på det varmeinput, der er nødvendigt for at producere den. Hertil anvendte Kommissionen kul som varmeinput og anvendte den beregnede pris på kul som forklaret i foregående betragtning. |
3.4.8. Indirekte produktionsomkostninger, SA & G-omkostninger samt fortjeneste
|
(162) |
I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal »[d]en beregnede normale værdi […] indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste«. |
|
(163) |
De indirekte produktionsomkostninger hos hver af de stikprøveudtagne EU-producenter blev udtrykt som en andel af den eksporterende producents faktiske produktionsomkostninger. Denne procentsats blev anvendt til at fastsætte den ikkefordrejede værdi af indirekte produktionsomkostninger. |
|
(164) |
Som foreslået i det andet notat baserede Kommissionen sig på de finansielle data for 2023 fra de brasilianske virksomheder Dexxos Participacoes S.A. og Prox do Brasil, som hentet fra Orbis og fra virksomhedernes websteder, når det var muligt, med henblik på at fastsætte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af SA & G-omkostninger og fortjeneste. Med hensyn til beregningen af SA & G-omkostninger for Dexxos Participações S.A. havde Kommissionen i det andet notat identificeret transportomkostninger i forbindelse med salg, som var blevet indberettet under virksomhedens samlede omkostninger ved solgte varer, og trak en repræsentativ andel af disse transportomkostninger fra omkostningerne ved solgte varer i forbindelse med beregningen af SA & G-omkostninger ab fabrik. |
|
(165) |
Som svar på det andet notat anmodede Jiangxi Brother om en præcisering med hensyn til beregningen af SA & G-omkostningerne, da virksomheden havde mistanke om, at Kommissionens beregning som beskrevet ovenfor resulterede i et for lavt ansat beløb for omkostninger ved solgte varer og dermed en overvurderet sats for SA & G-omkostninger. |
|
(166) |
Kommissionen vurderede denne påstand. Den erkendte, at det i regnskaberne for de to brasilianske virksomheder ikke var muligt at fastslå, om beløbet for transportomkostninger og de dermed forbundne omkostninger blev indberettet under omkostninger ved solgte varer eller under SA & G-omkostninger. Uden disse oplysninger fandt Kommissionen derfor, at den ikke var i stand til at revidere SA & G-omkostningerne eller omkostningerne ved solgte varer med henblik på at beregne de respektive værdier ab fabrik. Kommissionen reviderede derfor sine beregninger af SA & G-omkostningerne, begrænset til Dexxos Participações S.A., ved at acceptere Jiangxi Brothers påstand om, at fragt-, provisions- og royaltyomkostningerne ikke burde fratrækkes omkostningerne ved solgte varer. |
|
(167) |
De ikkefordrejede SA & G-omkostninger og fortjenesten blev fastsat som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer til henholdsvis 6,76 % og 14,22 %. Kommissionen anså disse satser for at være rimelige, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), sidste afsnit, for handelsleddet ab fabrik. |
3.5. Beregning
|
(168) |
På grundlag af ovenstående beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). |
|
(169) |
Først fastsatte Kommissionen de ikkefordrejede produktionsomkostninger. Kommissionen multiplicerede den verificerede faktiske forbrugsmængde af de samarbejdsvillige eksporterende producenters individuelle produktionsfaktorer med de ikkefordrejede enhedsomkostninger for disse produktionsfaktorer, der blev konstateret i det repræsentative land, som beskrevet i afsnit 3.4. |
|
(170) |
For det andet blev den del af de ikkefordrejede produktionsomkostninger, der afspejler den ikkefordrejede værdi af hjælpematerialer, fastsat ved at multiplicere den ikkefordrejede værdi af råmaterialer som beskrevet i betragtning 169 med den procentdel af hjælpematerialer, der er fastsat som beskrevet i betragtning 153. |
|
(171) |
For det tredje fastsatte Kommissionen den ikkefordrejede værdi af indirekte produktionsomkostninger ved at multiplicere den ikkefordrejede værdi af produktionsomkostningerne med den procentdel af de indirekte produktionsomkostninger, der er fastsat som beskrevet i betragtning 163. |
|
(172) |
Ved at lægge den ikkefordrejede værdi af de indirekte produktionsomkostninger til den ikkefordrejede værdi af produktionsomkostningerne fastsatte Kommissionen de ikkefordrejede produktionsomkostninger. |
|
(173) |
Endelig fastsatte Kommissionen de ikkefordrejede beløb for SA & G-omkostninger og fortjeneste ved at multiplicere den ikkefordrejede værdi af produktionsomkostningerne med de SA & G-omkostninger og den fortjeneste, der blev fastsat som forklaret i betragtning 164-167. De ikkefordrejede beløb for SA & G-omkostninger og fortjeneste, som Kommissionen anså for at være rimelige for handelsleddet ab fabrik, blev lagt til de ikkefordrejede produktionsomkostninger. |
|
(174) |
På dette grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). |
3.6. Eksportpris
|
(175) |
De eksporterende producenter eksporterede til Unionen enten direkte til uafhængige kunder eller gennem forretningsmæssigt forbundne forhandlere uden for Unionen. |
|
(176) |
Ved direkte salg var eksportprisen den pris, der faktisk blev betalt eller skulle betales for den pågældende vare, når den blev solgt med henblik på eksport til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8. |
|
(177) |
For det indirekte salg blev eksportprisen fastsat på grundlag af den importerede vares pris ved første videresalg til uafhængige kunder i Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9. Ved fast retspraksis præciseres det, at justeringer i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9, omfatter omkostninger afholdt af en enhed, der er beliggende uden for Den Europæiske Union, forudsat at en sådan enhed synes at være forretningsmæssigt forbundet med importøren eller eksportøren, og at de pågældende omkostninger normalt ville blive afholdt af en importør (93). I denne forbindelse ligestiller retspraksis disse omkostninger med omkostningerne i forbindelse med dattervirksomheders salgsaktiviteter, da de reducerer det beløb, som den eksporterende producent modtager, i det omfang de typisk bæres af importøren (94). Som bemærket af Domstolen er denne tilgang i overensstemmelse med målet i grundforordningens artikel 2, stk. 9. Ifølge Domstolen ville dette formål ikke blive nået, hvis en eksporterende producent blot kunne strukturere sit salg, således at det forud for importen af den pågældende vare til Unionen sikres, at en mellemmand, der er forretningsmæssigt forbundet med denne, og som påtager sig ansvaret for de omkostninger, der normalt bæres af en importør, deltager, således at den eksportpris forhøjes, som importøren faktisk betaler (95). |
|
(178) |
I lyset af ovenstående bemærkede Kommissionen, at forhandlere, der var forretningsmæssigt forbundet med de eksporterende producenter, der er beliggende i tredjelande, varetog funktioner svarende til importørernes. Omkostninger i forbindelse med disse funktioner ville normalt blive afholdt af en forretningsmæssigt forbundet importør, og det er derfor berettiget med en justering for disse omkostninger (SA & G-omkostninger), jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9, og med en nominel fortjeneste. |
|
(179) |
SA & G-omkostningerne var baseret på data fra den forretningsmæssigt forbundne forhandler. Med hensyn til justeringen for fortjeneste baserede Kommissionen sig på den fortjeneste, som ikke forretningsmæssigt forbundne importører, der var involveret i handelen med kemiske produkter, havde opnået i en tidligere undersøgelse, da kun én uafhængig importør samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen og af fortrolighedshensyn. Den fortjeneste på 6,89 %, der konstateredes for polyvinylalkoholer (96), blev således anset for rimelig, da den blev opnået af ikke forretningsmæssigt forbundne importører i sektoren for den kemiske industri. |
3.7. Sammenligning
|
(180) |
I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, skal Kommissionen foretage en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen i samme handelsled og tage hensyn til forskelle i faktorer, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. I den foreliggende sag valgte Kommissionen at sammenligne den normale værdi og eksportprisen for de stikprøveudtagne eksporterende producenter i handelsleddet ab fabrik. Som nærmere forklaret nedenfor blev den normale værdi og eksportprisen, hvor det var relevant, justeret for at: i) justere dem tilbage til handelsleddet ab fabrik og ii) tage hensyn til forskelle i faktorer, der blev påstået og påvist at påvirke priserne og prissammenligneligheden. |
3.7.1. Justeringer af den normale værdi
|
(181) |
Som forklaret i betragtning 174 blev den normale værdi fastsat ved handelsleddet ab fabrik ved at anvende produktionsomkostningerne sammen med beløb for SA & G-omkostninger og fortjeneste, som blev anset for at være rimelige for dette handelsled. Det var derfor ikke nødvendigt at foretage justeringer for at tilbageregne den normale værdi til niveauet ab fabrik. |
|
(182) |
Kommissionen fandt derfor ingen grund til at foretage justeringer af den normale værdi, og ingen af de stikprøveudtagne eksporterende producenter krævede sådanne justeringer. |
3.7.2. Justeringer af eksportprisen
|
(183) |
For at tilbageregne eksportprisen til handelsleddet ab fabrik blev der foretaget justeringer for håndtering, lastning og dermed forbundne omkostninger, fragt i det pågældende land, søtransport og -forsikring, told, andre importafgifter og fragt i Unionen. |
|
(184) |
Der blev foretaget justeringer for følgende faktorer, der påvirkede priserne og prissammenligneligheden: kreditomkostninger og bankgebyrer. |
3.8. Dumpingmargener
|
(185) |
For de stikprøveudtagne eksporterende producenter sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12. |
|
(186) |
På baggrund af den dokumentation, der blev indsamlet under kontrolbesøgene, betragtede Kommissionen de to stikprøveudtagne eksporterende producenter som forretningsmæssigt forbundne virksomheder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1. Kommissionen beregnede derfor et vejet gennemsnit af de dumpingmargener, der var fastsat for hver af dem, og pålagde begge virksomheder den således beregnede individuelle dumpingmargen. |
|
(187) |
For de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, beregnede Kommissionen den vejede gennemsnitlige dumpingmargen i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 6. Denne margen blev derfor fastsat på grundlag af de margener, der var opstillet for de stikprøveudtagne eksporterende producenter. Eftersom de samarbejdsvillige virksomheder dækkede næsten al import fra det pågældende land, fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt, at den told, der blev fastsat for de stikprøveudtagne eksporterende producenter, finder anvendelse på alle eksporterende producenter fra det pågældende land. |
|
(188) |
På dette grundlag fastsættes de endelige vejede gennemsnitlige dumpingmargener i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, som følger:
|
4. SKADE
4.1. Definition af EU-erhvervsgrenen og EU-produktionen
|
(189) |
Den samme vare blev fremstillet af to EU-producenter i undersøgelsesperioden. En af dem, Syensqo, klageren, tegnede sig for 98 % af den samlede EU-produktion og udgjorde »EU-erhvervsgrenen«, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1. |
|
(190) |
Da dataene vedrørende skadesvurderingen stammede fra kun én EU-producent, er tallene for skadesanalysen af fortrolighedshensyn angivet i intervaller. Indekserne er imidlertid baseret på faktiske data og ikke på intervallerne. |
|
(191) |
Den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden blev fastsat til 1 500-1 900 ton. Kommissionen fastsatte det faktiske tal på grundlag af en kontrol af den eneste samarbejdsvillige EU-producents spørgeskemabesvarelse, nemlig Syensqo. |
|
(192) |
Brugeren Frey & Lau, som også er importør, hævdede, at klageren ikke havde den tilstrækkelige grad af opbakning i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 1, da den indstillede sin produktion af syntetisk vanillin, og den resterende produktion af naturligt vanillin udgjorde meget begrænsede mængder. Frey & Lau henviste desuden også til Syensqos forhold til en kinesisk eksporterende producent — Solvay Zhenjiang Chemicals Co. Ltd — som en grund til ikke at opfylde grundforordningens krav om en egentlig EU-producent, jf. grundforordningen. |
|
(193) |
Klageren mindede om, at dens beslutning om midlertidigt at indstille sin fremstilling af syntetisk vanillin var direkte forbundet med priskonkurrence fra dumpingimporten fra Kina. Indstillingen af denne fremstillingsproces fandt desuden sted efter udløbet af undersøgelsesperioden, og da der er tale om en midlertidig foranstaltning som reaktion på priskonkurrencen, bør dens produktion i undersøgelsesperioden medtages i beregningen i forbindelse med graden af opbakning jf. grundforordningens artikel 5, stk. 4. |
|
(194) |
Klageren mindede om, at grundforordningen fastsætter en tærskel for, hvornår en klage skal anses for at være indgivet af eller på vegne af EU-erhvervsgrenen. Dette er tilfældet, hvis klagen støttes af de EU-producenter, hvis samlede produktion udgør mere end 50 % af den samlede produktion af samme vare fremstillet af den del af EU-erhvervsgrenen, der enten udtrykker støtte til eller modstand mod klagen. Da klagerens produktion udgjorde 98 % af EU-produktionen i undersøgelsesperioden, var klageren berettiget til at udgøre EU-erhvervsgrenen i henhold til grundforordningen. |
|
(195) |
Med hensyn til virksomhedens fælles ejerskab med en kinesisk eksporterende producent hævdede klageren, at dette forhold ikke påvirkede virksomhedens langsigtede forretningsmodel i Unionen, hvilket var blevet eksemplificeret ved dens beslutning om at indlede antidumpingproceduren mod Kina, som også ville omfatte dens egen forretningsmæssigt forbundne virksomhed. |
|
(196) |
Kommissionen finder, at klageren udgjorde »EU-erhvervsgrenen« i grundforordningens forstand, da dens produktion af vanillin tegnede sig for 98 % af den samlede EU-produktion af samme vare i Unionen. Selv om EU-erhvervsgrenen rent faktisk lukkede visse produktionsaktiviteter, fandt dette sted efter udgangen af undersøgelsesperioden og var en midlertidig foranstaltning som reaktion på den aktuelle markedssituation og burde ikke påvirke dens grad af opbakning i denne procedure. |
|
(197) |
Kommissionen finder, at den blotte omstændighed, at en del af EU-erhvervsgrenen er forretningsmæssigt forbundet med en kinesisk eksporterende producent, ikke i sig selv udelukker, at en EU-producent behandles som sådan i henhold til grundforordningen. Den kinesiske eksporterende producent, der var forretningsmæssigt forbundet med EU-erhvervsgrenen, leverede kun begrænsede mængder af den pågældende vare til EU-markedet, hvilket kunne betragtes som en midlertidig handling for at fastholde sine EU-kunder uden yderligere økonomiske virkninger. |
|
(198) |
I forhold til Frey & Laus påstand om, at skadesbilledet i klagen er fejlagtigt, eftersom Kommissionen betragter alle typer vanillin som samme vare (se betragtning 49), er EU-erhvervsgrenen korrekt defineret som omfattende klageren, og den skadesanalyse, der skal foretages i denne undersøgelse, omfatter derfor også en vurdering af klagerens situation. |
4.2. EU-forbrug
|
(199) |
Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af: i) EU-erhvervsgrenens verificerede eksportresultater og ii) al import fra tredjelande til Unionen. |
|
(200) |
EU-forbruget udviklede sig således: Tabel 3 EU-forbrug (ton)
|
||||||||||||||||||||||
|
(201) |
Selv om EU-forbruget var stabilt i de første to år af den betragtede periode, var det ustabilt i 2022 og i undersøgelsesperioden. Forsyningskæden for mange varer blev forstyrret på grund af mangel på arbejdskraft i mange eksporterende lande (f.eks. i det pågældende land) og forværret af en mangel på muligheder for skibsfart og pludselige begivenheder, som f.eks. blokeringen af Suezkanalen (der betød stigende skibsfartspriser) og senere af den russiske angrebskrig mod Ukraine (hvilket resulterede i stigninger i energipriserne, navnlig i Unionen) (97). |
|
(202) |
EU-efterspørgslen på brugerniveau steg i 2022, men vendte derefter i undersøgelsesperioden, hvilket resulterede i et fald på 23 % mellem 2022 og undersøgelsesperioden. |
4.3. Import fra det pågældende land
4.3.1. Mængde og markedsandel for importen fra det pågældende land
|
(203) |
Som forklaret i betragtning 43 tariferes den pågældende vare under to særskilte KN-koder:
|
|
(204) |
Markedsandelen for importen fra Kina blev fastsat ved at sammenligne importmængderne med forbruget på EU-markedet (jf. tabel 3). |
|
(205) |
Importen til Unionen fra det pågældende land udviklede sig således: Tabel 4 Importmængde og markedsandel
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(206) |
Tabel 4 viser, at importen fra Kina i den betragtede periode steg i absolutte tal med 34 %. Med hensyn til markedsandel steg importen fra Kina fra 42 % til 65 % i den betragtede periode eller med ca. syv procentpoint om året. |
4.3.2. Priser på importen fra det pågældende land og prisunderbud
|
(207) |
Kommissionen fastsatte importpriserne på grundlag af importdata fra Eurostat. Prisunderbuddet for importen blev fastsat på grundlag af efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter i Kina. |
|
(208) |
De gennemsnitlige importpriser ved salg til Unionen fra det pågældende land udviklede sig som følger: Tabel 5 Importpriser (EUR/ton)
|
||||||||||||||||||||||
|
(209) |
Priserne var stabile i de første to år af den betragtede periode, men denne prisstabilitet blev erstattet af en periode med høj volatilitet i 2022 og 2023, hvor der var en pludselig stigning i priserne i 2022, og priserne steg med 40 % i forhold til det foregående år. |
|
(210) |
Denne tendens blev vendt i undersøgelsesperioden, hvor priserne næsten blev halveret i forhold til 2022, og priserne i undersøgelsesperioden var 27 % lavere end i 2020. |
|
(211) |
Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i den nuværende undersøgelsesperiode ved at sammenligne:
|
|
(212) |
Prissammenligningen blev foretaget for hver enkelt varetype for transaktioner i samme handelsled, efter passende justeringer, hvor det var nødvendigt, og med fradrag af eventuelle rabatter og nedslag. |
|
(213) |
Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af den kendte EU-producents teoretiske omsætning i undersøgelsesperioden. Det viste en vejet gennemsnitlig underbudsmargen på mellem 45 % og 55 % for importen fra det pågældende land på EU-markedet. Der blev konstateret underbud for alle stikprøveudtagne virksomheders samlede importerede mængde. |
4.4. EU-erhvervsgrenens økonomiske situation
4.4.1. Generelle bemærkninger
|
(214) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkning for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode. |
|
(215) |
I forbindelse med konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske og mikroøkonomiske indikatorer på grundlag af data i klagen og i spørgeskemabesvarelsen fra den eneste samarbejdsvillige EU-producent (klageren). Da klageren tegner sig for 98 % af den samlede EU-produktion, og den anden EU-producent er lille, blev begge datasæt anset for repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation. |
|
(216) |
Som nævnt i betragtning 190 er de faktiske tal i intervaller, men indekserne er baseret på de reelle tal. |
|
(217) |
De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping. |
|
(218) |
De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital. |
4.4.2. Makroøkonomiske indikatorer
4.4.2.1. Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse
|
(219) |
Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 6 Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(220) |
Den samlede produktion omfatter både produktionsmængderne af syntetisk vanillin og naturligt vanillin, som hver har særskilte produktionslinjer. |
|
(221) |
I overensstemmelse med EU-forbruget (jf. tabel 3) var EU-erhvervsgrenens produktionsmængder stabile i de første to år af den betragtede periode. |
|
(222) |
På trods af det øgede EU-forbrug tvang en stigning i produktionsomkostningerne (som forklaret i betragtning 239) i 2022 EU-erhvervsgrenen til at skære ned på produktionsmængderne for at opretholde et bæredygtigt prisniveau. |
|
(223) |
I 2023, hvor EU-forbruget faldt, og importpriserne fra Kina blev halveret (jf. tabel 5), var EU-erhvervsgrenen tvunget til at skære yderligere ned på produktionen, idet produktionsmængderne i undersøgelsesperioden kun udgjorde 39 % af produktionsmængderne i 2020 og 2021. |
|
(224) |
Produktionskapaciteten forblev stabil i den betragtede periode. Den lettere forhøjede kapacitet i 2022 og 2023 skyldes kortere perioder med planlagt regelmæssig vedligeholdelse. |
|
(225) |
Kapacitetsudnyttelsesgraden afspejler udviklingen i produktionen. Udnyttelsesgraden var tilfredsstillende i 2020 og 2021, men udnyttelsesgraden for produktionsudstyret faldt under nedskæringen af produktionsmængderne som nævnt ovenfor til et meget lavt niveau, hvilket ikke er finansielt holdbart på længere sigt. |
4.4.2.2. Salgsmængde og markedsandel
|
(226) |
EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig som følger i den betragtede periode: Tabel 7 Salgsmængde og markedsandel
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(227) |
Som følge af udviklingen i EU-forbruget (se tabel 3) blev salgsmængderne på EU-markedet holdt stabile i de første to år af den betragtede periode. |
|
(228) |
Efter den forstyrrelse i forsyningskæden, der er omhandlet i betragtning 201, og som bl.a. øgede EU-erhvervsgrenens omkostninger til visse råmaterialer og energi, jf. betragtning 222, måtte EU-erhvervsgrenen udvælge ordrer på grundlag af, hvad der var finansielt bæredygtigt. Salgsmængderne faldt således med 6 % mellem 2021 og 2022. |
|
(229) |
Da forstyrrelsen i forsyningskæden ophørte i 2023, vendte tendensen, og priserne på importen fra Kina på markedet faldt drastisk (jf. tabel 5). EU-erhvervsgrenen var nødt til at skære endnu mere ned på salgsmængderne, da det gældende prisniveau ikke dækkede de fulde produktionsomkostninger. Salgsmængderne i undersøgelsesperioden faldt således med mere end halvdelen i forhold til de mængder, der blev solgt i 2020 og 2021. |
4.4.2.3. Vækst
|
(230) |
EU-erhvervsgrenen har lidt negativ vækst i den betragtede periode. Selv om situationen var stabil i 2020 og 2021, ændrede dette sig i 2022, et år, hvor salgsmængderne faldt yderligere, prisstigningerne kompenserede for de tabte mængder, og den samlede omsætning steg. |
|
(231) |
Da de kinesiske importpriser blev halveret, kunne EU-erhvervsgrenen i undersøgelsesperioden ikke længere konkurrere, og den mistede betydelige salgsmængder og dermed salgsindtægter. |
4.4.2.4. Beskæftigelse og produktivitet
|
(232) |
Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode, som følger: Tabel 8 Beskæftigelse og produktivitet
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(233) |
I den betragtede periode steg beskæftigelsen i Unionen med 6 %. På trods af lavere produktionsmængder i 2022 og i undersøgelsesperioden hjemsendte eller afskedigede klageren ikke det højt uddannede og kvalificerede personale i forventning om, at markedssituationen ville normalisere sig, og at større produktionsmængder kunne genoptages. |
|
(234) |
Det fremgår af den foregående betragtning og betragtning 222, at produktiviteten faldt betydeligt i den betragtede periode, da personalet blev anvendt til vedligeholdelsesopgaver og andre forventede opgaver, mens produktionsmængderne faldt. |
4.4.2.5. Dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping
|
(235) |
Dumpingmargenerne lå alle væsentligt over minimalniveauet. Virkningen af de faktiske dumpingmargeners størrelse på EU-erhvervsgrenen var betydelig i betragtning af mængden af og priserne på importen fra det pågældende land. |
|
(236) |
Dette er den første antidumpingundersøgelse vedrørende den pågældende vare. Der forelå derfor ingen data, der kunne bruges til at vurdere virkningerne af mulig tidligere dumping. |
4.4.3. Mikroøkonomiske indikatorer
4.4.3.1. Priser og faktorer, som påvirker priserne
|
(237) |
De vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser hos EU-producenterne ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 9 Salgspriser i Unionen
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(238) |
EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser på EU-markedet var forholdsvis stabile mellem 2020 og 2021 og steg fra 2022 og fremefter, inklusive i undersøgelsesperioden. De højere gennemsnitlige salgspriser afspejlede til dels stigningen i efterspørgslen på EU-markedet i 2022 (se betragtning 201), men afspejlede til dels også de øgede produktionsomkostninger. |
|
(239) |
Som en afspejling af øgede omkostninger til bl.a. energi og højere faste omkostninger pr. enhed på grund af en lavere kapacitetsudnyttelsesgrad steg de gennemsnitlige produktionsomkostninger med 44 % i den betragtede periode. |
|
(240) |
Det skal bemærkes, at andelen af de faste produktionsomkostninger (indirekte produktionsomkostninger) af de samlede produktionsomkostninger er forholdsvis lille, nemlig mellem 9 % og 15 % af enhedsproduktionsomkostningerne i undersøgelsesperioden. |
|
(241) |
EU-erhvervsgrenen pådrog sig desuden også omkostninger i forbindelse med afbrydelsen af produktionsprocessen, mindre effektive produktions- og opstartsomkostninger, som skyldtes de lavere produktionsmængder. Det beløb sig til mellem 5 % og 10 % af enhedsproduktionsomkostningerne i undersøgelsesperioden. |
|
(242) |
De lavere produktionsmængder i 2022 og 2023, herunder produktionsafbrydelser og højere faste omkostninger (indirekte produktionsomkostninger og SA & G-omkostninger), påvirkede således enhedsproduktionsomkostningerne med ca. 15 % – 25 %. |
4.4.3.2. Arbejdskraftomkostninger
|
(243) |
EU-erhvervsgrenens arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 10 Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat
|
||||||||||||||||||||||
|
(244) |
I den betragtede periode og bortset fra 2022 var de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat forholdsvis stabile med et lille fald i undersøgelsesperioden. Den lønstigning, der fandt sted i 2022, skyldtes optjente bonusser, der blev betalt for visse medarbejdere i relation til tidligere års finansielle resultater. |
4.4.3.3. Lagerbeholdninger
|
(245) |
Klagerens lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 11 Lagerbeholdninger
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(246) |
Lagerbeholdningerne steg i den betragtede periode med 77 % i absolutte tal, hovedsagelig i 2022 og 2023, hvor markedet var præget af volatilitet. |
|
(247) |
Med hensyn til produktionen steg lagerbeholdningerne fra 2022 og fremefter. I procent af produktionsmængderne steg lagerbeholdningerne fra 13 % – 17 % i 2022 til 47 % – 57 % i 2023. I 2023 udgjorde lagerbeholdningerne rent faktisk ca. halvdelen af produktionsmængderne i det pågældende år. |
|
(248) |
Der er to årsager til denne forøgelse af lagerbeholdningerne i forhold til produktionen. |
|
(249) |
På grund af forventningen om en reduktion af de fremtidige produktionsmængder (indstilling af produktionslinjen for syntetisk vanillin fra maj 2024, jf. betragtning 193, blev planlagt og meddelt i god tid inden denne måned), og for at undgå en mangel på syntetisk vanillin til sine kunder begyndte klageren at opbygge lagerbeholdninger, så denne også løbende kunne betjene sine kunder med syntetisk vanillin. |
|
(250) |
Stigningen i lagerbeholdningerne i forhold til produktionen skyldes også de meget lavere produktionsniveauer for syntetisk vanillin. |
4.4.3.4. Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evnen til at rejse kapital
|
(251) |
Klagerens rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 12 Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(252) |
Rentabiliteten af EU-salget steg i de første tre år af den betragtede periode. Som anført i tabel 9 var de gennemsnitlige salgspriser i 2020 og 2021 stabile, hvorimod enhedsproduktionsomkostningerne var faldende. |
|
(253) |
Denne situation ændrede sig i 2022, hvor både de gennemsnitlige EU-salgspriser og enhedsproduktionsomkostningerne steg. I undersøgelsesperioden var der øget priskonkurrence. De kinesiske importpriser faldt betydeligt, mens EU-erhvervsgrenens enhedsproduktionsomkostninger steg årligt, hvilket førte til et betydeligt tab for EU-erhvervsgrenen. |
|
(254) |
Tabet skyldtes i begrænset omfang lavere produktionsmængder, hvilket førte til højere enhedsomkostninger (som anført i betragtning 239-242 er andelen af faste omkostninger i forhold til de samlede enhedsomkostninger begrænset til mellem 10 % og 20 %). Den vigtigste årsag til tabet var dog hård priskonkurrence fra dumpingimporten. I undersøgelsesperioden solgte EU-erhvervsgrenen den undersøgte vare til priser, der var lavere end produktionsomkostningerne for at undgå at miste endnu flere markedsandele. |
|
(255) |
Likviditetsudviklingen afspejler udviklingen i fortjenesten i den betragtede periode med en negativ likviditet i undersøgelsesperioden. |
|
(256) |
Investeringsafkastet (anlægsaktiver) afspejler også udviklingen i rentabiliteten med et klart negativt investeringsafkast i undersøgelsesperioden. |
|
(257) |
Klagerens evne til at rejse kapital er ikke blevet alvorligt hæmmet, da den er en del af en større gruppe af virksomheder, og adgangen til finansiering forvaltes på koncernniveau. |
4.4.4. Konklusion vedrørende skade
|
(258) |
EU-erhvervsgrenen klarede sig godt i begyndelsen af den betragtede periode med skadesindikatorer generelt på sunde niveauer og med en opadgående tendens i 2020 og 2021. |
|
(259) |
I 2022 skete der imidlertid en pludselig ændring af situationen på markedet for EU-erhvervsgrenen med en pludselig stigning både i de gældende salgspriser og i enhedsproduktionsomkostningerne. |
|
(260) |
Denne tendens vendte i 2023, da brugerne var nødt til at reducere deres lagre for ikke at binde deres kapital i råmaterialer, og da de kinesiske eksporterende producenter fortsatte med at trænge ind på EU-markedet gennem en endnu mere aggressiv priskonkurrence. Priserne på importen fra Kina i 2023 var halvt så høje som priserne i det foregående år. |
|
(261) |
Da enhedsproduktionsomkostningerne var steget som følge af høje omkostninger i forbindelse med råmaterialer og energi, måtte EU-erhvervsgrenen i 2023 fokusere på de ordrer, hvor salgspriserne i det mindste i et vist omfang dækkede enhedsproduktionsomkostningerne. Men disse mængder var langt fra tilstrækkelige, og EU-erhvervsgrenen måtte skære betydeligt ned på produktionen. |
|
(262) |
I sidste ende faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel med 52 % fra [27 % – 30 %] til [12 % – 15 %], mens markedsandelen for importen fra Kina steg fra 42 % til 65 %. |
|
(263) |
Kort sagt tvang ekstremt aggressive priser på importen fra Kina i undersøgelsesperioden, som lå et godt stykke både under EU-erhvervsgrenens enhedsproduktionsomkostninger og under de gennemsnitlige salgspriser, EU-erhvervsgrenen til at skære ned på produktionen og reducere sit salg på EU-markedet, hvilket resulterede i et betydeligt tab på [– 15 % til – 18 %] i undersøgelsesperioden. |
|
(264) |
På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5. |
5. ÅRSAGSSAMMENHÆNG
|
(265) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6, undersøgte Kommissionen, om dumpingimporten fra det pågældende land forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 7, undersøgte Kommissionen tillige, om andre kendte faktorer samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade. Kommissionen sikrede sig, at eventuel skade forvoldt af andre faktorer end dumpingimporten fra det pågældende land ikke blev tilskrevet dumpingimporten. Der er tale om følgende faktorer: import fra andre tredjelande, EU-erhvervsgrenens eksportresultater, EU-forbrug og andre faktorer i forbindelse med EU-erhvervsgrenens omkostninger og import fra Kina. |
5.1. Dumpingimportens følgevirkninger
|
(266) |
Som anført i betragtning 206 steg importmængden af den pågældende vare fra Kina med 34 % i den betragtede periode, hvorved den kinesiske markedsandel på EU-markedet steg med 23 procentpoint fra 42 % til 65 %. I samme periode, jf. betragtning 226, faldt EU-erhvervsgrenens salgsmængde med mere end 50 % og dens markedsandel faldt fra [25 % – 30 %] til [10 % – 15 %]. Dette skete i en situation, hvor EU-forbruget svingede og samlet set faldt med 14 % i den betragtede periode. |
|
(267) |
Det skal bemærkes, at EU-erhvervsgrenen i perioden forud for undersøgelsesperioden, dvs. 2020 – 2022, øgede sin fortjeneste sideløbende med en stigning i importmængderne fra Kina. EU-erhvervsgrenen mistede faktisk både salgsmængder og markedsandele i denne periode. Årsagen til, at EU-erhvervsgrenen stadig var i stand til at generere en fortjeneste, skyldtes stigningen i markedspriserne frem til 2022. |
|
(268) |
I undersøgelsesperioden, hvor markedspriserne pludseligt faldt som følge af de kinesiske eksporterende producenters dumpingadfærd, forværredes EU-erhvervsgrenens situation hurtigt. |
|
(269) |
Som det fremgår af afsnit 4.3.2, underbød importen fra Kina EU-erhvervsgrenens priser betydeligt i undersøgelsesperioden, når man sammenligner EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedspriser i tabel 9 med priserne på importen fra Kina fra Eurostat i tabel 5. I undersøgelsesperioden var den gennemsnitlige importpris fra Kina faktisk mindre end halvdelen af EU-erhvervsgrenens, hvor EU-erhvervsgrenen var nødt til at skære betydeligt ned på produktionen som følge af reducerede salgsmængder. |
|
(270) |
Kommissionen konkluderede derfor, at en betydelig stigning i dumpingimporten fra Kina i undersøgelsesperioden til priser, der markant underbød EU-priserne, forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. |
5.2. Virkningerne af andre faktorer
|
(271) |
Kommissionen undersøgte også, om andre kendte faktorer enkeltvis eller samlet er i stand til at svække den konstaterede årsagssammenhæng mellem dumpingimporten og væsentlig skade, således at en sådan sammenhæng ikke længere ville være reel og betydelig. |
5.2.1. Import fra tredjelande
|
(272) |
Importmængderne fra andre tredjelande udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 13 Import fra tredjelande
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(273) |
Som anført i betragtning 206 steg importmængderne af den pågældende vare fra Kina med 34 % i den betragtede periode. Sideløbende hermed faldt importmængderne fra USA med 27 % og faldt til en markedsandel på [13 % – 15 %] i undersøgelsesperioden, mens importen fra Norge faldt med 42 % og faldt til en markedsandel på [3 % til 5 %] i undersøgelsesperioden. Mængderne fra andre tredjelande var marginale. |
|
(274) |
Mens de gennemsnitlige importpriser på vanillin med oprindelse i Norge (tabel 13) konstant overstiger EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser (tabel 9), underbød den gennemsnitlige importpris fra USA EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser med ca. 30 % i den betragtede periode. |
|
(275) |
Det skal bemærkes, at størstedelen, hvis ikke det hele, af importmængden fra USA stammer fra en eksporterende producent, der er forretningsmæssigt forbundet med klageren, og hvis eksport til Unionen, selv om den falder ind under beskrivelsen af den pågældende vare, supplerer den type af samme vare, der fremstilles i Unionen, og videresælges af EU-erhvervsgrenen både på EU-markedet og på dens eksportmarkeder. Den type vanillin, der importeres fra USA, og som supplerer EU-erhvervsgrenens produktion i Unionen, udgør mellem 85 % og 95 % af EU-erhvervsgrenens samlede import fra USA. |
|
(276) |
Den lavere gennemsnitspris på de importerede mængder fra USA afspejler således de lavere produktionsomkostninger for ethylvanillin sammenlignet med den type vanillin, der fremstilles i Unionen (naturligt vanillin og syntetisk vanillin). |
|
(277) |
Priserne på import fra andre tredjelande stammer fra meget lave mængder. De lave mængder betyder, at deres indvirkning har været marginal. |
|
(278) |
Hvad angår importen fra tredjelande konkluderede Kommissionen, at bortset fra, at denne import ikke fandt sted til priser, der lå under EU-erhvervsgrenens priser (hvilket er tilfældet for importen fra Norge) eller supplerede EU-erhvervsgrenens tilbud til sine europæiske kunder (hvilket er tilfældet for importen fra USA), fandt denne import stadig sted til priser, der lå betydeligt over priserne på importen fra Kina. De brød derfor ikke årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. |
5.2.2. EU-erhvervsgrenens eksportresultater
|
(279) |
EU-erhvervsgrenens eksportmængde til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 14 De stikprøveudtagne EU-producenters eksportresultater
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(280) |
EU-erhvervsgrenens eksportmængde faldt betydeligt i den betragtede periode, nemlig med 64 %. Tabet af markedsandele på eksportmarkederne skyldtes hovedsagelig konkurrence fra eksport med oprindelse i Kina. |
|
(281) |
Tabet af eksportsalgsmængde havde en negativ indvirkning på EU-producentens produktionsmængde og kapacitetsudnyttelse og bidrog dermed yderligere til en betydelig stigning i de faste omkostninger pr. produceret enhed. |
|
(282) |
Kommissionen konkluderede derfor, at selv om det havde bidraget til den skade, der var forvoldt EU-erhvervsgrenen, svækkede det ikke årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra det pågældende land og den konstaterede væsentlige skade. |
5.2.3. Forbrug og andre omkostningsrelaterede faktorer
|
(283) |
Som forklaret i afsnit 4.2 faldt forbruget af vanillin i undersøgelsesperioden. |
|
(284) |
I betragtning af volatiliteten i 2022 og 2023 er der også stor usikkerhed om, i hvilket omfang faldet i forbruget (dvs. salg til brugere) afspejler et fald i den faktiske brug af vanillin. |
|
(285) |
Sammenfattende kan det ikke udelukkes, at et fald i forbruget, dvs. salget af vanillin til brugere i Unionen, har haft en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens finansielle resultater. I betragtning af den øgede markedsandel for importen fra Kina til dumpingpriser finder Kommissionen dog, at faldet i EU-forbruget ikke svækker årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra det pågældende land og den konstaterede væsentlige skade. |
|
(286) |
Hvad angår produktionsomkostningerne, steg enhedsomkostningerne med 25 % i den betragtede periode, jf. betragtning 239. Kommissionen undersøgte, om denne stigning kunne have haft nogen indvirkning på den væsentlige skade, som klageren har lidt. På trods af de øgede energiomkostninger (hovedsagelig til gas) efter den russiske aggression mod Ukraine blev EU-erhvervsgrenen forhindret i at overvælte sine omkostninger i betragtning af den kraftige stigning i dumpingimporten i undersøgelsesperioden. |
|
(287) |
Med hensyn til de faste omkostninger som anført i afsnit 4.4.3.1 steg de faste omkostninger pr. produceret enhed, da produktionsmængderne faldt. Kommissionen undersøgte, om denne udvikling i de faste omkostninger pr. producerede enhed kunne have haft en indvirkning på den væsentlige skade, som klageren har lidt. Konklusionen er, at den relative stigning i de faste omkostninger som andel af produktionsomkostningerne pr. enhed skyldes de lavere produktionsmængder, som kan tilskrives lavere salgsmængder som følge af illoyal konkurrence med dumpingimport og ikke en absolut stigning (98) i selve de faste omkostninger. Derfor svækkede den relative stigning i de faste omkostninger ikke årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra det pågældende land og den konstaterede væsentlige skade. |
5.2.4. EU-erhvervsgrenens import fra Kina
|
(288) |
I lyset af hård priskonkurrence fra kinesiske eksporterende producenter måtte EU-erhvervsgrenen ty til at købe mængder af vanillin hos sin forretningsmæssigt forbundne virksomhed i Kina. Tabel 15 EU-erhvervsgrenens import af vanillin
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(289) |
Det følger af ovenstående, at importmængden fra den forretningsmæssigt forbundne eksporterende producent i Kina steg med 52 % i den betragtede periode, hvilket på den ene side afspejlede EU-erhvervsgrenens tilsagn om at sælge vanillin til sine kunder, men på den anden side den manglende evne til at dække enhedsproduktionsomkostningerne på dens europæiske produktionsanlæg i en periode, hvor prisen på dumpingimporten blev halveret (jf. betragtning 208). |
|
(290) |
Med hensyn til andelen af den samlede import fra Kina forblev andelen af den import, som EU-erhvervsgrenen var ansvarlig for, på mellem 7 % og 14 % i hele den betragtede periode, selv om mængderne steg i absolutte tal |
|
(291) |
Denne import har i et vist omfang bidraget til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, ved at bidrage til den negative prisudvikling, der blev konstateret i undersøgelsesperioden. Denne import svækker dog ikke årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra ikke forretningsmæssigt forbundne eksporterende producenter, som var ansvarlige for mellem 86 % og 93 % af den samlede importmængde, og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, som fastslået i undersøgelsen. |
5.3. Konklusion om årsagssammenhæng
|
(292) |
Som konstateret i betragtning 259-264 stod EU-erhvervsgrenen over for en helt anden markedssituation i 2022 efter en situation med stabile markedsforhold i 2020 og 2021. |
|
(293) |
Som forklaret i betragtning 201 var der en øget efterspørgsel efter covid-19-pandemien, hvilket førte til øgede salgspriser i Unionen. EU-erhvervsgrenen kunne således bevare sine fortjenstmargener, selv om energiomkostningerne steg sideløbende hermed. Markedssituationen tiltrak også betydelige importmængder fra Kina. |
|
(294) |
Denne tendens vendte fuldstændigt i undersøgelsesperioden, da importen fra Kina reagerede på denne nye markedssituation med en agressiv reduktion af salgspriserne med ca. 50 %. |
|
(295) |
EU-erhvervsgrenen kunne ikke følge den aggressive prisadfærd og måtte i selvforsvar skære ned på sine produktionsmængder og begyndte i begrænset omfang at importere øgede mængder fra sin forretningsmæssigt forbundne virksomhed i Kina. |
|
(296) |
EU-erhvervsgrenen stod også over for en aggressiv prisadfærd på sine eksportmarkeder, hvor den mistede eksportmængder til de kinesiske eksporterende producenter. |
|
(297) |
Kommissionen skelnede mellem og adskilte virkningerne af alle kendte faktorer på EU-erhvervsgrenens situation fra den skadevoldende virkning af dumpingimporten. Virkningen af disse faktorer på EU-erhvervsgrenens økonomiske situation i undersøgelsesperioden var dog begrænset. |
|
(298) |
På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at dumpingimporten fra det pågældende land forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, og at de øvrige faktorer, betragtet hver for sig eller samlet, ikke svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade. Skaden består navnlig i faldende produktions- og salgsmængder, fortjeneste, markedsandel, investeringsafkast og kapacitetsudnyttelse. |
6. FORANSTALTNINGERNES OMFANG
|
(299) |
For at fastsætte foranstaltningernes omfang i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 4, andet afsnit, undersøgte Kommissionen, om en told, der er lavere end dumpingmargenen, ville være tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, som dumpingimporten havde forvoldt EU-erhvervsgrenen. |
6.1. Skadesmargen
|
(300) |
Skaden ville blive afhjulpet, hvis EU-erhvervsgrenen kunne opnå en målfortjeneste ved at sælge til en målpris som omhandlet i grundforordningens artikel 7, stk. 2c og 2d. |
|
(301) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2c, har Kommissionen taget hensyn til følgende faktorer ved fastsættelsen af målfortjenesten: rentabilitetsniveauet inden stigningen i importen fra Kina, det rentabilitetsniveau, som er nødvendigt for at dække alle omkostninger og investeringer, udgifter til forskning og udvikling (»FoU«) og innovation samt det rentabilitetsniveau, som kan forventes under normale konkurrencevilkår. Denne fortjenstmargen bør ikke være lavere end 6 %. |
|
(302) |
Først fastsatte Kommissionen en basisfortjeneste, der omfattede alle omkostninger under normale konkurrencevilkår. I mangel af data, der viste en højere fortjeneste opnået under normale konkurrencevilkår, anvendte Kommissionen på dette tidspunkt en målfortjeneste på 6 %, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2c. Det er en konservativ tilgang sammenlignet med klagerens fortjeneste i 2021 og 2022, som imidlertid blev påvirket af genopretningen efter covid-19-pandemien. |
|
(303) |
EU-erhvervsgrenen fremlagde beviser for, at dens udgiftsniveau i forbindelse med investering, forskning og udvikling og innovation (»IFI-udgifter«) i den betragtede periode ville have været højere under normale konkurrencevilkår. For at afspejle dette i målfortjenesten beregnede Kommissionen forskellen mellem IFI-udgifter under normale konkurrencevilkår som fremlagt af EU-erhvervsgrenen og kontrolleret af Kommissionen og de faktiske IFI-udgifter i den betragtede periode. Denne forskel, udtrykt i procent af omsætningen, var på 1,2 %. |
|
(304) |
Procentsatsen på 1,2 % blev lagt til den i betragtning 302 nævnte basisfortjenestmargen på 6,0 %, hvilket førte til en målfortjeneste på 7,2 %. |
|
(305) |
Endelig vurderede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2d, de fremtidige omkostninger opstået i henhold til multilaterale miljøaftaler og protokoller hertil, som Unionen er part i, samt i henhold til ILO-konventioner opført i bilag Ia til grundforordningen, og som EU-erhvervsgrenen vil pådrage sig i løbet af den periode, hvor foranstaltningen i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, anvendes. Da der ikke var dokumentation til rådighed, blev der ikke tilføjet yderligere fremtidige omkostninger. |
|
(306) |
På dette grundlag beregnede Kommissionen en ikkeskadevoldende vejet gennemsnitspris for samme vare i intervallet fra 20 200 til 22 200 EUR pr. ton for EU-erhvervsgrenen ved at anvende ovennævnte målfortjenstmargen (jf. betragtning 304) på klagerens produktionsomkostninger, jf. tabel 9, og derefter lægge justeringerne til i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2d. |
|
(307) |
Kommissionen fastsatte derefter skadestærsklen på grundlag af en sammenligning af de stikprøveudtagne samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenters vejede gennemsnitlige importpris, som fastsat ved beregningen af prisunderbud, med det vejede gennemsnit af den ikkeskadevoldende beregnede pris for samme vare, som EU-producenterne solgte på EU-markedet i undersøgelsesperioden. |
|
(308) |
Skadestærsklen for »de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgår i stikprøven« og for »alle andre virksomheder« fastsættes på samme måde som dumpingmargenen for disse virksomheder (jf. afsnit 3.8).
|
6.2. Konklusion vedrørende foranstaltningernes omfang
|
(309) |
På baggrund af ovenstående vurdering bør den endelige antidumpingtold fastsættes på niveauet for skadesmargenen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, andet afsnit. |
7. UNIONENS INTERESSER
|
(310) |
Kommissionen undersøgte, om den klart kunne konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at vedtage foranstaltninger i dette tilfælde til trods for konstateringen af skadevoldende dumping, jf. grundforordningens artikel 21. |
|
(311) |
Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser. |
7.1. EU-erhvervsgrenens interesser
|
(312) |
Undersøgelsen har vist, at EU-erhvervsgrenen lider væsentlig skade som følge af dumpingimporten fra det pågældende land. Denne import underbød EU-producentens priser betydeligt og forårsagede et betydeligt tab af markedsandele og fortjeneste i slutningen af den betragtede periode og i undersøgelsesperioden, jf. betragtning 214-298. |
|
(313) |
Indførelsen af foranstaltninger vil sandsynligvis forhindre en yderligere kraftig stigning i importen fra Kina til meget lave priser. Uden foranstaltninger vil de kinesiske eksporterende producenter fortsat dumpe den pågældende vare på EU-markedet, hvilket forhindrer EU-erhvervsgrenen i at vende tilbage til fuld produktion, i at sælge til en passende pris og i at skabe en tilstrækkelig fortjeneste, og dermed forvolde EU-erhvervsgrenen yderligere væsentlig skade. |
|
(314) |
Det blev derfor konkluderet, at det ville være i EU-erhvervsgrenens interesse at indføre foranstaltninger over for importen af vanillin med oprindelse i Kina. |
7.2. Ikke forretningsmæssigt forbundne importørers interesser
|
(315) |
Kommissionen modtog ingen spørgeskemabesvarelse fra EU-importører, hvis virksomhed udelukkende består i at importere og videresælge den pågældende vare. |
|
(316) |
Kommissionen konkluderede dermed, at det er usandsynligt, at indførelsen af antidumpingtold på vanillin med oprindelse i Kina vil have en negativ indvirkning på situationen for ikke forretningsmæssigt forbundne importører og forhandlere i Unionen. |
7.3. Brugernes interesser
|
(317) |
To brugere, som også er importører, gav sig til kende i forbindelse med undersøgelsen og indsendte spørgeskemabesvarelser. En af dem nægtede derefter at tillade en kontrol af spørgeskemabesvarelsen, og Kommissionen sendte et brev om manglende samarbejdsvilje i henhold til grundforordningens artikel 18. |
|
(318) |
Den eneste EU-bruger, der samarbejdede fuldt ud, herunder ved at give Kommissionen mulighed for at foretage en kontrol af spørgeskemabesvarelsen, anførte, at den var imod indførelsen af told på importen af vanillin fra Kina, da den mente, at en sådan told ville undergrave dens evne til at indkøbe råmaterialer fra flere oprindelseslande, da klageren var den eneste EU-producent af visse typer af samme vare. |
|
(319) |
For denne bruger var omkostningerne ved vanillin væsentlige for de slutprodukter, der omfattede vanillin som et inputmateriale. Samtidig bidrog salget af disse varer positivt til virksomhedens samlede finansielle resultat. |
|
(320) |
Ikke desto mindre erkendte, at en EU-producent har behov for at opnå en bæredygtig fortjeneste på sit EU-salg. |
|
(321) |
Foranstaltninger, der genskaber lige konkurrencevilkår på EU-markedet, vil således ikke være i strid med EU-brugernes interesser, da det vil sikre forsyningen af vanillin fra flere kilder, herunder fra Unionen, og ikke give mulighed for en monopolsituation hvad angår importeret vanillin. |
|
(322) |
I betragtning af ovenstående konkluderes det, at en indførelse af antidumpingforanstaltninger sandsynligvis ikke vil påvirke brugernes situation alvorligt. |
|
(323) |
Efter fremlæggelsen af de endelige undersøgelsesresultater understregede Frey & Lau og den nye interesserede part, Arethia (se betragtning 54), den alvorlige indvirkning, som eventuelle antidumpingforanstaltninger ville have på industrien i det efterfølgende produktionsled, herunder også deres egen. |
|
(324) |
I den forbindelse bemærkede Kommissionen, at hverken Frey & Lau eller Arethia indsendte spørgeskemabesvarelser, som ville gøre det muligt for Kommissionen at måle den virkning, som eventuelle foranstaltninger ville have på dem. Kommissionen kunne derfor kun måle virkningen i industrien i det efterfølgende produktionsled på grundlag af oplysningerne fra den bruger, der samarbejdede fuldt ud (se betragtning 318). Denne bruger fremsatte ikke bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger, og på dette grundlag fandt Kommissionen, at konklusionen i betragtning 322 fortsat var gyldig. |
7.4. Konklusion vedrørende Unionens interesser
|
(325) |
På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde de gældende foranstaltninger over for importen af vanillin med oprindelse i det pågældende land. |
8. ENDELIGE ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER
8.1. Endelige foranstaltninger
|
(326) |
I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng, foranstaltningernes omfang og Unionens interesser og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, bør der indføres endelige antidumpingforanstaltninger for at forhindre, at dumpingimporten af den pågældende vare forvolder EU-erhvervsgrenen yderligere skade. |
|
(327) |
På grundlag af ovenstående bør de endelige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til 131,1 %. |
8.2. Tilbagevirkende kraft
|
(328) |
Som nævnt i betragtning 3 gjorde Kommissionen importen af den undersøgte vare til genstand for registrering. |
|
(329) |
Da der ikke blev indført midlertidige foranstaltninger i denne procedure, var betingelserne i grundforordningens artikel 10, stk. 4, for anvendelse med tilbagevirkende kraft af den endelige antidumpingtold ikke opfyldt. |
9. AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
|
(330) |
I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 (99) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned. |
|
(331) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
1. Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af vanillin med molekylformlen C8H8O3 eller C9H10O3 og med en renhedsgrad på over 95 vægtprocent, herunder syntetisk vanillin, naturligt vanillin, biobaseret syntetisk vanillin (Biovanillin) og ethylvanillin, der i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 2912 41 00 for syntetisk vanillin, naturligt vanillin og biobaseret syntetisk vanillin og under ex 2912 42 00 for ethylvanillin (Taric-kode 2912 41 00 10 og 2912 42 00 10), med oprindelse i Folkerepublikken Kina.
2. Blandinger af forskellige aromastoffer, der indeholder koncentrationer af vanillin på under 95 vægtprocent, er udelukket fra den vare, der er beskrevet i stk. 1.
3. Den endelige antidumpingtold fastsættes til 131,1 % af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for de i stk. 1 omhandlede varer.
4. De gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.
Artikel 2
Toldmyndighederne pålægges hermed at ophøre med den registrering af importen, der blev indført ved artikel 1 i gennemførelsesforordning (EU) 2024/2716.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 11. juni 2025.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/1036/oj.
(2) EUT C, C/2024/3241, 24.5.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/3241/oj.
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/2716 af 24. oktober 2024 om at gøre importen af vanillin med oprindelse i Folkerepublikken Kina til genstand for registrering (EUT L, 2024/2716, 25.10.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/2716/oj).
(4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 558, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2015/2447/oj).
(5) Tron-dokument t24.004546 af 3. juni 2024.
(6) Tron-dokument: t24.004732 af 10. juni 2024.
(7) Navnlig delsektoren for organiske kemikalier og fødevaretilsætningsstoffer, som er genstand for denne undersøgelse.
(8) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/1959 af 17. juli 2024 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af erythritol med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L, 2024/1959, 19.7.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/1959/oj), Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/2180 af 16. oktober 2023 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2021/607 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af citronsyre med oprindelse i Folkerepublikken Kina udvidet til også at omfatte importen af citronsyre afsendt fra Malaysia, uanset om varen er angivet med oprindelse i Malaysia eller ej, efter en fornyet undersøgelse (ny eksportør) i henhold til artikel 11, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 (EUT L, 2023/2180, 17.10.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2023/2180/oj), Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/752 af 12. april 2023 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af natriumgluconat med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 (EUT L 100 af 13.4.2023, s. 16, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2023/752/oj).
(9) Gennemførelsesforordning (EU) 2024/1959, betragtning 161-162, gennemførelsesforordning (EU) 2023/2180, betragtning 89-90, gennemførelsesforordning (EU) 2023/752, betragtning 70.
(10) Gennemførelsesforordning (EU) 2024/1959, betragtning 103-113, gennemførelsesforordning (EU) 2023/2180, betragtning 46-50, gennemførelsesforordning (EU) 2023/752, betragtning 49.
(11) Gennemførelsesforordning (EU) 2024/1959, betragtning 114-122, gennemførelsesforordning (EU) 2023/2180, betragtning 51-55, gennemførelsesforordning (EU) 2023/752, betragtning 50-54. Selv om de relevante statslige myndigheders ret til at udpege og fjerne nøglepersoner i ledelsen hos statsejede virksomheder i henhold til den kinesiske lovgivning kan anses for at afspejle de dermed forbundne ejendomsrettigheder, er CCP-cellerne i virksomheder, hvad enten det er statsejede eller private, en anden vigtig måde, hvorpå staten kan gribe ind i forretningsmæssige beslutninger. Ifølge Kinas selskabsret skal der oprettes en CCP-organisation i enhver virksomhed (med mindst tre CCP-medlemmer som specificeret i CCP's forfatning), og virksomheden skal skabe de nødvendige betingelser for partiorganisationens aktiviteter. Dette krav synes ikke altid tidligere at være blevet fulgt eller håndhævet strengt. CCP har imidlertid mindst siden 2016 styrket sine krav om at kontrollere forretningsbeslutninger truffet i statsejede virksomheder som et politisk princip. Det berettes også, at CCP udøver pres på private virksomheder for at få dem til at prioritere »patriotisme« og til at følge partidisciplinen. I 2017 blev det oplyst, at der fandtes particeller i 70 % af omkring 1,86 mio. privatejede virksomheder, og at CCP-organisationerne i stigende grad pressede på for at få det sidste ord i forretningsmæssige beslutninger i deres respektive virksomheder. Disse regler finder generel anvendelse i hele den kinesiske økonomi, i alle sektorer, herunder også på producenterne af den undersøgte vare og leverandørerne af inputmaterialer hertil.
(12) Gennemførelsesforordning (EU) 2024/1959, betragtning 123-133, gennemførelsesforordning (EU) 2023/2180, betragtning 56-65, gennemførelsesforordning (EU) 2023/752, betragtning 55-63.
(13) Gennemførelsesforordning (EU) 2024/1959, betragtning 134-138, gennemførelsesforordning (EU) 2023/2180, betragtning 66-69, gennemførelsesforordning (EU) 2023/752, betragtning 64.
(14) Gennemførelsesforordning (EU) 2024/1959, betragtning 139-142, gennemførelsesforordning (EU) 2023/2180, betragtning 71-72, gennemførelsesforordning (EU) 2023/752, betragtning 65.
(15) Gennemførelsesforordning (EU) 2024/1959, betragtning 143-152, gennemførelsesforordning (EU) 2023/2180, betragtning 72-81, gennemførelsesforordning (EU) 2023/752, betragtning 66.
(16) Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om »Significant Distortions in the Economy of the People's Republic of China for the Purposes of Trade Defence Investigations« af 10. april 2024, SWD(2024) 91 final, som findes på: https://ec.europa.eu/transparency/documents-register/detail?ref=SWD(2024)91&lang=en, herunder den tidligere udgave af dokumentet: Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om »Significant Distortions in the Economy of the People's Republic of China for the Purposes of Trade Defence Investigations« af 20. december 2017, SWD (2017) 483 final/2, som findes på: https://ec.europa.eu/transparency/documents-register/detail?ref=SWD(2017)483&lang=en.
(17) Som f.eks.: WTO Trade Policy Review 2021, WT/TPR/S/415, US Department of Commerce and International Trade Administration, C-570-054, Issues and Decision Memorandum for the Final Determination in the Countervailing Duty Investigation of Certain Aluminium Foil from the People's Republic of China, af 26. februar 2018.
(18) Rapporten, s. 109.
(19) Ibid., s. 6.
(20) Ibid., s. 312.
(21) Ibid., s. 321.
(22) Ibid., s. 217.
(23) Ibid., s. 223.
(24) Ibid., s. 234.
(25) Ibid., s. 270.
(26) Ibid., s. 246.
(27) Ibid., s. 254.
(28) Jf. US Department of Commerce and International Trade Administration, C-570-054, Issues and Decision Memorandum for the Final Determination in the Countervailing Duty Investigation of Certain Aluminium Foil from the People's Republic of China, af 26. februar 2018.
(29) Ibidem.
(30) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/2011 af 17. november 2021 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af optiske fiberkabler med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 410 af 18.11.2021, s. 51, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2021/2011/oj), betragtning 126 og 140, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/191 af 16. februar 2022 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 36 af 17.2.2022, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2022/191/oj), betragtning 188 og 203-208.
(31) Rapporten, s. 343.
(32) Jiaxing Zhonghua vil etablere en ny virksomhed og opføre et nyt produktionsanlæg (Shandong Wanhua). Denne nye virksomhed er godkendt af de kinesiske myndigheder op til en kapacitet på indtil 10 kT syntetisk vanillin og op til 3 kt ethylvanillin.
(33) Jf. årsrapport fra Jiangxi Brother for 2023, s. 66, som findes på: https://q.stock.sohu.com/newpdf/202457673962.pdf (tilgået den 10. januar 2025).
(34) Jf. årsrapport fra Asia Aroma for 2023, s. 118, som findes på:: http://file.finance.sina.com.cn/211.154.219.97:9494/MRGG/CNSESZ_STOCK/2024/2024-4/2024-04-22/10016936.PDF (tilgået den 10. januar 2025).
(35) Se også: http://www.thrive-chemicals.com/ (tilgået den 10. januar 2025).
(36) Se også: https://www.zhhhg.com/ (tilgået den 10. januar 2025).
(37) Se også: http://www.sinopec.com/listco/000/000/042/42065.shtml (tilgået den 10. januar 2025).
(38) Se også: http://www.sinochemhx.com/en/14661.html (tilgået den 10. januar 2025).
(39) Se også: http://wap.sasac.gov.cn/n2588045/n27271785/n27271792/c14159097/content.html (tilgået den 10. januar 2025).
(40) Se også: http://www.cpcif.org.cn/detail/39747711-f959-4eb8-8a59-0f3f776ae8e0 (tilgået den 10. januar 2025).
(41) Se CPCIF's vedtægter, artikel 3, som findes på: http://www.cpcif.org.cn/detail/40288043661e27fb01661e386a3f0001?e=1 (tilgået den 10. januar 2025).
(42) Ibid.
(43) Ibid. — artikel 36.
(44) Se også: https://www.cfaa.cn/lxweb/showSecondryPage.action?subLanmuVo.paramRoot=UTI_FIC_INTRODUCTION&chapter.param.paramCode=UTI_FIC_INTRODUCTION_2 (tilgået den 10. januar 2025).
(45) Se også: https://www.cfaa.cn/ (tilgået den 10. januar 2025).
(46) Se også: https://www.cfaa.cn/lxweb/showSecondryPage.action?subLanmuVo.paramRoot=UTI_CATEGORY_7 &chapter.id = 2286&type= (tilgået den 10. januar 2025).
(47) Se også: https://www.cfaa.cn/lxweb/toIndex.action?type=en¶m.paramCode=UTI_ENGLISH_2, (tilgået den 13. januar 2025).
(48) Se også: http://www.cpcif.org.cn/list/40288043661dc14701661ddbe0980010 (tilgået den 10. januar 2025).
(49) Se også: http://www.jx-sptjj.com/html/xhgk/index.html, (tilgået den 13. januar 2025).
(50) Se også: http://www.jx-sptjj.com/html/hyml/list_10.html (tilgået den 13. januar 2025).
(51) Se afsnit III.8.3, som findes på: https://www.gov.cn/xinwen/2021-03/13/content_5592681.htm (tilgået den 13. januar 2025).
(52) Se afsnit VIII.1, som findes på: https://www.gov.cn/zhengce/zhengceku/2021-12/29/5665166/files/90c1c79a00b44c67b59c29392476c862.pdf (tilgået den 13. januar 2025).
(53) Jf. afsnit III.4 og I.1, som findes på: https://www.gov.cn/zhengce/zhengceku/2022-04/08/content_5683972.htm#msdynttrid=WRmyf07ph0z74SHmXoOLKjRWl09BdZ4lGdYp9fiI9xU (tilgået den 13. januar 2025).
(54) Se også: https://www.zhhhg.com/newsshow.php?newsid=140 (tilgået den 15. januar 2025).
(55) Se også: http://cq.gov.cn/ywdt/jrcq/202306/t20230620_12079206.html (tilgået den 15. januar 2025).
(56) Se også: https://www.sinochem.com/sinochem/guwm/zlzz/ds/A031002002002Gone1.html (tilgået den 15. januar 2025).
(57) Se også: https://www.sinochem.com/sinochem/dzyjj/dj11/A031007001Gone1.html (tilgået den 15. januar 2025).
(58) Se også: http://www.sinopecgroup.com/group/gsglc/index.shtml (tilgået den 10. december 2024).
(59) Se også: http://www.sinopecgroup.com/group/000/000/041/41878.shtml (tilgået den 10. december 2024).
(60) Rapporten — kapitel 16.
(61) Se afsnit III.8.3.
(62) Se afsnit IV.1.3, som findes på: https://www.gov.cn/zhengce/zhengceku/2021-12/29/content_5665166.htm (tilgået den 6. december 2024).
(63) Se også: https://www.jiaxing.gov.cn/art/2020/12/28/art_1228922755_59069897.html (tilgået den 15. januar 2025).
(64) Se afsnit III.2.4, som findes på: https://www.cq.gov.cn/zwgk/zfxxgkml/szfwj/qtgw/ 202108/t20210803_9538603.html (tilgået den 13. januar 2025).
(65) Gennemførelsesforordning (EU) 2024/1959, betragtning 153-157, gennemførelsesforordning (EU) 2023/2180, betragtning 82-84, gennemførelsesforordning (EU) 2023/752, betragtning 67.
(66) Se også: http://www.thrive-chemicals.com/content.php?catid=39&id=118 (tilgået den 28. april 2025).
(67) World Bank Open Data — Upper Middle Income, https://data.worldbank.org/income-level/upper-middle-income.
(68) NACE (»Nomenclature statistique des Activités économiques dans la Communauté Européenne« — Statistisk nomenklatur for økonomiske aktiviteter i Den Europæiske Union) er nomenklaturen til klassificering af økonomiske aktiviteter i Den Europæiske Union. Den relevante NACE-kode er C20.1.4: »Fremstilling af andre organiske basiskemikalier« Hvis man ønsker at se den komplette liste over NACE-koder, henvises til: https://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/index/nace_all.html.
(69) Disse virksomheder er opført i det første notat (TRON-sagsnr. t24.008986).
(70) Rettens dom af 21. februar 2024 i sagen — Sinopec Chongqing SVW Chemical m.fl. mod Kommissionen, T-762/20, ECLI:EU:T:2024:113.
(71) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 af 29. april 2015 om fælles ordninger for indførsel fra visse tredjelande (EUT L 123 af 19.5.2015, s. 33, ELI:. http://data.europa.eu/eli/reg/2015/755/oj) som ændret ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/749 af 24. februar 2017 (EUT L 113 af 29.4.2017, s. 11, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2017/749/oj).
(72) Phenol udgør mellem 25 % – 30 % af omkostningerne ved produktion af den undersøgte vare.
(73) Rådets forordning (EU) 2022/576 af 8. april 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 833/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine. (EUT L 111 af 8.4.2022, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2022/576/oj).
(74) Global Trade Atlas: https://connect.ihsmarkit.com/,http://www.gtis.com/gta/secure/default.cfm.
(75) For de fem råmaterialer (glyoxylsyre, hydrogenperoxid, guajakharpiks (guetol), kobbersulfat, toluen) blev importdataene fra GTA for Brasilien ikke anset for egnet på grund af manglen på betydelig import og/eller forekomsten af en række varebetegnelser inden for den samme GTA-varetype. For disse fem råmaterialer tog Kommissionen importen fra alle lande i betragtning (guajakharpiks (guetol)) samt eksporten fra Brasilien (hydrogenperoxid, toluen og kobbersulfat) og eksporten fra France (glyoxylsyre).
(76) https://www.ibge.gov.br/en/statistics/economic/prices-and-costs/17136-national-consumer-price-index.html?edicao=36055&t=downloads.
(77) https://www.gov.br/mme/pt-br/assuntos/secretarias/sntep/publicacoes/boletins-mensais-de-energia/boletins/2023-1/ingles/brazilian-monthly-energy-bulletin-january-2023.pdf/view.
(**) »xx« står for flere koder efter det 6-cifrede kodeniveau. For orthovanillin og ethoxysalicylaldehyd er den fuldstændige liste over varekoder: 2912 49 10 , 2912 49 20 , 2912 49 30 , 2912 49 41 , 2912 49 49 og 2912 49 90 . For O-Diethoxybenzen er den fuldstændige liste over varekoder: 2909 30 11 , 2909 30 12 , 2909 30 13 , 2909 30 14 , 2909 30 19 , 2909 30 21 , 2909 30 23 , 2909 30 29 .
(78) I undersøgelsesperioden oversteg Brasiliens eksportmængde betydeligt landets importmængde for så vidt angår de relevante varer. Nærmere bestemt eksporterede Brasilien over 122 000 ton hydrogenperoxid sammenlignet med bare 220 ton import, mere end 43 000 ton toluen, sammenlignet med bare 8 ton import, og mere end 11 000 ton kobbersulfat, sammenlignet med bare 7 ton import. Derudover afslørede prisanalysen en betydelig forskel, idet de gennemsnitlige importpriser var ca. 100 gange højere end de gennemsnitlige eksportpriser (kilde: GTA).
(79) Tron-dokument: t25.000690 indgivet den 13. januar 2025.
(80) Procurement resources (https://www.procurementresource.com/) er en platform, der indeholder data og indblik i forbindelse med udbud, der er med til at hjælpe organisationer med at træffe informerede beslutninger. Det er et betalingswebsted.
(81) Yderligere oplysninger findes på Kommissionens websted: https://taxation-customs.ec.europa.eu/customs-4/calculation-customs-duties/customs-tariff/eu-customs-tariff-taric_en#:~:text=Legal%20basis,07%2F09%2F1987).
(82) Her er nogle eksempler på hjælpestoffer, som de eksporterende producenter har indberettet i deres oplysninger om produktionsomkostninger: Emballagemateriale, kemisk opløsningsmiddel, acetone, methylisobutylketon, phosphorsyre, freon, trinatriumpolyphosphat, tetranatrium, antikalk- og korrosionsmiddel, calciumhydroxid, vandfri ammoniak, calciumchlorid og jernpulver.
(83) https://www.ibge.gov.br/en/statistics/technical-documents/statistical-lists-and-classifications/17245-national-classification-of-economic-activities.html?edicao=17248&t=resultados.
(84) https://www.ibge.gov.br/en/statistics/economic/prices-and-costs/17136-national-consumer-pricce-index.html?edicao=36055&t=downloads.
(85) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2247 af 15. november 2022 om indførelse af en endelig antidumpingtold og om endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af chromstålprodukter med elektrolytisk overfladebehandling med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Brasilien (EUT L 295 af 16.11.2022, s. 7, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2022/2247/oj).
(86) https://www.gov.br/mme/pt-br/assuntos/secretarias/sntep/publicacoes/boletins-mensais-de-energia/boletins/2023-1/ingles/brazilian-monthly-energy-bulletin-january-2023.pdf/view.
(87) Forordning (EU) 2022/576.
(88) Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om »Significant Distortions in the Economy of the People's Republic of China for the Purposes of Trade Defence Investigations«, kapitel 10.2.3.
(89) Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om »Significant Distortions in the Economy of the People's Republic of China for the Purposes of Trade Defence Investigations« (SWD(2020) 242 final, 22.10.2020, https://ec.europa.eu/transparency/documents-register/detail?ref=SWD(2020)242&lang=en, se også i kapitel 14.1 (tilgået den 18. december 2024).
(90) https://thedocs.worldbank.org/en/doc/5d903e848db1d1b83e0ec8f744e55570-0350012021/related/CMO-Pink-Sheet-November-2024.pdf. Denne pris er den australske eksportpris fob Newcastle, Australien.
(91) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/81 af 13. januar 2025 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af fladvalsede produkter af jern eller ulegeret stål, belagt eller overtrukket med tin med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L, 2025/81, 14.1.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/81/oj).
(92) Benchmark the Fuel Cost of Steam Generation, Energy Tips: STEAM, Steam Tip Sheet #15 (Fact Sheet), Advanced Manufacturing Office (AMO), Energy Efficiency & Renewable Energy (EERE).
(93) Jf. dom af 7. marts 2024, AO Nevinnomysskiy Azot og AO Novomoskovskaya Aktsionernaya Kompania NAK »Azot« mod Europa-Kommissionen, C-725/22, ECLI:EU:C:2024:217, præmis 67 og 72.
(94) Dom af 14. marts 1990, Gestetner Holdings plc mod Rådet og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, C-156/87, ECLI:EU:C:1990:116, præmis 31.
(95) Jf. dom af 7. marts 2024, AO Nevinnomysskiy Azot og AO Novomoskovskaya Aktsionernaya Kompania NAK »Azot« mod Europa-Kommissionen, C-725/22, ECLI:EU:C:2024:217, præmis 66.
(96) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1336 af 25. september 2020 om indførelse af endelig antidumpingtold på importen af visse former for polyvinylalkohol med oprindelse i Folkerepublikken Kina, betragtning 352 (EUT L 315 af 29.9.2020, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2020/1336/oj).
(97) https://www.ecb.europa.eu/press/economic-bulletin/focus/2022/html/ecb.ebbox202108_01~e8ceebe51f.en.html.
(98) I undersøgelsesperioden faldt de faste omkostninger i absolutte tal.
(99) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 af 23. september 2024 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L, 2024/2509, 26.9.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/2509/oj).
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/1151/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)