(1)

I henhold til artikel 7, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 2531/98 (3) kan Den Europæiske Centralbank (ECB) pålægge en sanktion, hvis en institution helt eller delvis undlader at holde de mindstereserver, der kræves i henhold til forordningen og tilknyttede forordninger eller beslutninger vedtaget af ECB.

(2)

I henhold til artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2157/1999 (ECB/1999/4) skal ECB offentliggøre enhver afgørelse om pålæggelse af sanktioner i tilfælde af overtrædelse af en af ECB’s forordninger eller afgørelser på sit officielle websted uden unødig forsinkelse, når afgørelsen er blevet endelig. Offentliggørelse skal finde sted, medmindre direktionen beslutter, at en sådan offentliggørelse vil: a) bringe stabiliteten på de finansielle markeder eller det finansielle system eller en igangværende strafferetlig efterforskning i fare, b) forvolde det pågældende foretagende uforholdsmæssig stor skade, for så vidt det kan fastslås, eller c) resultere i offentliggørelse af fortrolige oplysninger, hvilket vil bringe legitime offentlige sikkerhedsinteresser i fare, såsom sikkerhed og beskyttelse af eurosedlers integritet eller sikker styring af cyber- eller operationelle risici for systemisk vigtige betalingssystemer. Hvis en eller flere af disse omstændigheder gør sig gældende, vil afgørelser vedrørende sanktioner blive offentliggjort i anonymiseret form, eller offentliggørelsen kan udsættes. I de tilfælde, der er omhandlet i litra c), kan ECB vælge ikke at offentliggøre en afgørelse om pålæggelse af en sanktion.

(3)

Som fastsat i artikel 11, stk. 3 og 4, i forordning (EF) nr. 2157/1999 (ECB/1999/4) skal direktionen eller den kompetente nationale centralbank, som handler på dennes vegne, underrette det pågældende foretagende om den påståede manglende opfyldelse og den hertil svarende sanktion, før der pålægges sanktioner i tilfælde af undladelse af at holde mindstereserver. Efter modtagelsen af meddelelsen har det pågældende foretagende mulighed for at fremkomme med skriftlige oplysninger, forklaringer eller indsigelser, som kan anses for relevante for en beslutning om, hvorvidt sanktionen skal pålægges. Dette omfatter muligheden for at gøre indsigelse mod offentliggørelsen af sanktionen med den begrundelse, at en eller flere af de undtagelser fra offentliggørelse, der er fastsat i artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2157/1999 (ECB/1999/4), finder anvendelse. Hvis den kompetente nationale centralbank handler på direktionens vegne, fremsender den i så fald uden unødig forsinkelse sagsakterne til direktionen, som derefter afgør, om en sådan undtagelse fra offentliggørelse finder anvendelse.

(4)

Direktionen skal hvert år vedtage et betydeligt antal afgørelser om, hvorvidt der gælder en undtagelse fra offentliggørelsen af sanktioner for undladelse af at holde mindstereserver. For at lette beslutningstagningsprocessen er det nødvendigt at delegere de beslutningstagende beføjelser. Den Europæiske Unions Domstol har fastslået, at delegation er nødvendig og hensigtsmæssig for at gøre det muligt for en institution, som skal træffe et betydeligt antal afgørelser, at udføre sine opgaver. Ligeledes har den anerkendt behovet for at sikre, at de besluttende organer kan udføre deres opgaver, hvilket er i overensstemmelse med det princip, der gælder for enhver institutionel ordning.

(5)

Sådanne afgørelser bør delegeres til det direktionsmedlem, som Generaldirektoratet for Juridiske Tjenester rapporterer til, og til det direktionsmedlem, som Generaldirektoratet for Markedsoperationer rapporterer til, der handler i fællesskab.

(6)

Delegationen af beslutningstagende beføjelser skal være begrænset og forholdsmæssig, og anvendelsesområdet for delegationen skal være klart defineret. Anvendelsesområdet for den delegation, der er fastsat i denne afgørelse, bør begrænses til beføjelsen til at træffe afgørelser om offentliggørelse af sanktioner for undladelse af at holde mindstereserver, som ikke afviger fra hovedreglen i artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2157/1999 (ECB/1999/4), i henhold til hvilken afgørelser om pålæggelse af sanktioner i tilfælde af overtrædelse af en af ECB's forordninger eller afgørelser bør offentliggøres. Afgørelser om offentliggørelse af sanktioner bør, hvis der er nye elementer, eller hvor der gælder en undtagelse fra kravet om offentliggørelse, udelukkes fra anvendelsesområdet for delegationen og træffes af direktionen.

(7)

For at sikre direktionens kontrol med delegationen bør de afgørelser, der træffes af de direktionsmedlemmer, som delegationen tildeles, hvert år indberettes til direktionen —

a)

det pågældende foretagende har gjort indsigelse mod offentliggørelsen af en sanktion for undladelse af at holde mindstereserver, men ikke mod selve sanktionen

b)

de indsigelser mod offentliggørelse, som det pågældende foretagende har fremsat, og ECB's tekniske og juridiske vurdering af disse indsigelser svarer til dem, der ligger til grund for tidligere afgørelser om offentliggørelse af sanktioner for undladelse af at holde mindstereserver, som er truffet af direktionen

c)

den tekniske og juridiske vurdering, der er omhandlet i litra b), og som ligger til grund for afgørelsen, er, at ingen af undtagelserne i artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2157/1999 (ECB/1999/4) finder anvendelse, og at sanktionen bør offentliggøres

d)

den kompetente nationale centralbank, der på direktionens vegne har underrettet det pågældende foretagende om den påståede undladelse af at holde mindstereserver og om den hertil svarende sanktion, er enig i den vurdering, der er omhandlet i litra c).